Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
09-02-2017 10:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Ældrerådet |
Sted: |
Domhusgade - mødelokale 5, stuen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/4697
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
Sagsnr.: 14/113
Resumé
Formanden for Ældrerådet giver på mødet orientering om udvalgt nyt for Ældrerådet.
- Drøftelse af emne til dialogmøde med Seniorudvalget den 1. marts 2017 (F.eks. Elbo-køkkenet, hjemmeplejen, indflytningsopgaver, brugerstyrede huse, valgkampagne til Ældrerådsvalget, Pårørende)
- Faglige Seniorer den 7. februar 2017
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
Beslutning Ældrerådet den 09-02-2017
Ældrerådet vedtog følgende emner til fællesmødet med Seniorudvalget den 1. marts 2017: Elbo-køkkenet, Klippekortsordning til plejehjem, hjemmeplejen, pårørende, Ældrerådsvalg. Oplæg fra Ældrerådet fremsendes inden fællesmødet.
Til Regionsældrerådsmødet den 28. februar 2017 i Vejle deltager Ingelise Johnsen og Ivan Johansen.
Til valget til Danske Ældreråds bestyrelse den 22. februar 2017 anbefaler Ældrerådet Hans Erik Pedersen fra Vejle Ældreråd.
Sagsnr.: 14/114
Resumé
Ældrerådets underudvalg giver på mødet en orientering fra underudvalgenes arbejde, og Ældrerådets medlemmer forelægger relevant information fra pleje- og aktivitetscentre.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
Sagsnr.: 13/20343
Resumé
Ældrerådets underudvalg giver på mødet en status over underudvalgets arbejdet.
- Koordinationsudvalg
- Bygge/trafik udvalg
- Sundhedsudvalg
- Økonomiudvalg
- Frivilligudvalg
- Kommunikationsudvalg
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
Bilag
Sagsnr.: 16/13596
Resumé
Siden 15. november 2016 har alle +67 årige borgere i Kolding Kommune kunne bestille et buskort, der for 400 kr. årligt giver ret til ubegrænset kørsel med bybus, lokale busser og regionale busser inden for Koldings kommunegrænse.
Status primo januar 2017 er, at 1.100 borgere har bestilt +67 buskortet.
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
Seniorudvalget besluttede den 1. juni 2016 at afsætte 1,5 mio. kr. om året til at +67 årige, i en forsøgsperiode fra 1. januar 2017 til 31. december 2018, kan køre ubegrænset med busser inden for Koldings kommunegrænse.
Buskortordningen trådte, som planlagt, i kraft 1. januar 2017, og er etableret i et samarbejde mellem Kolding Kommune og Sydtrafik. Buskortordningen bygger på følgende kriterier:
- Målgruppen er borgere, der er bosiddende i Kolding Kommune.
- Borgeren skal være fyldt 67 år eller fylde 67 år i løbet af året.
- Egenbetalingen er 400 kr. om året.
- Buskortet er et rejsekort.
- Buskortet kan anvendes til ubegrænset kørsel med bybusser, lokale busser og regionale busser inden for Koldings kommunegrænse.
- Buskortet skal bestilles på www.sydtrafik.dk/pensionist. Borgerne har kunnet få personlig hjælp på bibliotekerne og i IT cafeerne i de brugerstyrede huse.
Baseret på erfaringerne fra Randers Kommune er forventningen, at op i mod 5.000 af de 14.400 +67 årige i Kolding Kommune vil bestille buskortet, når det er fuldt ud indfaset. Status primo januar 2017 er, at 1.100 borgere har bestilt buskortet. Antallet forventes at stige løbende henover 2017 og 2018.
Seniorområdet har oplevet, at bestillingen via www.sydtrafik.dk/pensionist, samt muligheden for personlig hjælp på bibliotekerne og i IT cafeerne i de brugerstyrede huse, har fungeret tilfredsstillende.
Seniorområdet har oplevet, at borgerne generelt er positive og glade for buskortordningen. Enkelte borgere har været utilfredse med, at buskortet ikke gælder til tog og at 65/66 årige ikke er omfattet af buskortordningen.
Det forventes, at udgiften i 2017 holdes inden for rammen på 1,5 millioner kr. Udgiften til buskortordningen afhænger blandt andet af, hvor mange borgere der bestiller buskortet, det faktiske forbrug i regionsbusserne, beregningen af indtægtstabet i bybusserne, og hvorvidt der bliver behov for dubleringsbusser.
Da buskortordningen er trådt i kraft 1. januar 2017 kendes det faktiske forbrug ikke. Seniorområdet orienterer udvalget, når den forventede udgift for 2017 med større sikkerhed kan beregnes.
Sagsnr.: 16/16427
Resumé
Som en del af værdighedsmidlerne er der fra 2016 til 2020 afsat 250.000 kr. årligt til ’Senior Bestemmer’. ’Senior Bestemmer’ er borgerstyring budgettering, hvor enkeltpersoner eller foreningers gode ideer inden for ældreområdet støttes økonomisk.
’Senior Bestemmer’ er i 2016 gennemført som et pilotforsøg. Nedenfor fremgår centrale erfaringer fra denne proces.
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
Seniorudvalget besluttede den 1. juni 2016, at anvende 250.000 kr. årligt fra 2016 til 2020 på ’Senior Bestemmer’. Midlerne er en del af værdighedsmidlerne. Intentionen med ’Senior Bestemmer’ er, at støtte enkeltpersoner eller foreningers gode ideer indenfor ældreområdet.
’Senior Bestemmer’ bygger på princippet om borgerstyret budgettering, hvor borgerne har en udstrakt indflydelse på, hvad den gode ide er og hvad pengene skal bruges på.
Kriterierne for at modtage økonomisk støtte fra ’Senior Bestemmer’ var i 2016, at midlerne skulle skabe glæde og fællesskab blandt seniorerne i lokalområderne og at projekterne ikke måtte medføre ekstra driftsomkostninger for Kolding Kommune.
’Senior Bestemmer’ har i 2016 været afviklet i nedenstående 3 områder:
- Kvarterhuset i Kolding
- Lokalrådet i Vamdrup
- Lokalrådet i Christiansfeld
Der har været afholdt lokale idé- og afstemningsmøder, hvor der har deltaget 20-45 borgere pr. sted. På baggrund af afstemninger har de tre områder valgt at anvende midlerne på:
Kvarterhuset
- Udendørs hygge, 25.000 kr.
- Søndags café, 5.000 kr.
- Kreativ strik kursus, 5.000 kr.
- Kursus i førstehjælp, 5.000 kr.
- Overdækket opholdssted, 5.000 kr.
- Hakke kursus/Tunesisk strik, 5.000 kr.
Lokalrådet i Vamdrup
- 6 gange foredrag, 22.000 kr.
- Tur ud i det blå inkl. kaffe, 11.000 kr.
- Tur til Alsø inkl. kaffe, 7.000 kr.
- Ud at se sig om inkl. lettere bespisning, 6.000 kr.
- Fisketur med tilberedning af mad, 4.000 kr.
Lokalrådet i Christiansfeld
- Indretning af kælderrum under Seniorhuset, 15.000 kr.
- Koncertoplevelse med Slesvigske Musikkorps (SMUK), 35.000 kr.
Ovenstående indsatser vil blive iværksat i løbet af 2017
Lokalrådet i Lunderskov var ligeledes inviteret til at deltage i ’Senior Bestemmer’ men takkede nej, da de er optaget af arbejdet med en ny borgerplan.
Erfaringerne fra projektperioden i 2016 er, at:
- De tre områder har været tilfredse med forløbet omkring ’Senior Bestemmer’.
- De tre områder deltager gerne igen i 2017.
- Den kommunale projektleders erfaring er, at det tager tid at inddrage og informere de lokale områder i hvad brugerdreven budgettering er, hvad formålet er og hvad rammerne for ’Senior Bestemmer’ er.
- Det er vigtigt med tid til idegenerering og at lokalområderne støttes i denne proces af den kommunale projektleder.
- Det er vigtigt med en lokal forankret arbejdsgruppe, der ved præcis, hvad deres rolle er og hvilken støtte de kan få fra den kommunale projektleder.
Ovenstående medfører, at det kan være en fordel, hvis de lokale områder har mulighed for at arbejde med, og eventuelt få økonomiske støtte fra ’Senior Bestemmer’ over flere år.
Sagsnr.: 16/16427
Resumé
På baggrund af erfaringerne med ’Senior Bestemmer’ i 2016 opstilles 4 modeller for, hvordan rammerne for ’Senior Bestemmer’ kan være for 2017:
1) Gentagelse i lokalområderne fra 2016; Kvarterhuset, Christiansfeld og Vamdrup.
2) Udvælgelse af nye lokalområder.
3) Tema frem for geografisk afgrænsning.
4) Gentagelse i de 3 lokalområder + nye områder.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at modellerne drøftes
Sagsfremstilling
Ud fra erfaringerne fra pilotprojektet i 2016, og intentionerne med ’Senior Bestemmer’, ser seniorområdet 4 forskellige modeller for, hvordan rammerne for ’Senior Bestemmer’ i 2017 kan være:
1) Gentagelse i lokalområderne fra 2016, Kvarterhuset, Christiansfeld og Vamdrup.
Fordele: Erfaringen fra andre projekter bl.a. i Brændkjær og Odense viser, at det tager flere år at opnå et solidt lokalt engagement og forståelse for processen. Det kræver tid at styrke det lokale samarbejde på tværs af eksisterende grupper og foreninger.
Ulemper: Andre lokalområder kan føle sig overset.
2) Udvælgelse af nye lokalområder
Fordele: I løbet af projektperioden kan en lang række lokalområder blive tilgodeset.
Ulemper: Man går glip af det udviklingspotentiale, der ligger i at gentage processen i en årrække i samme lokalområde. Det er et ressourcekrævende arbejde, at skabe lokalt engagement og forståelse for processen både for forvaltningen og de lokale arbejdsgrupper.
3) Tema frem for geografisk afgrænsning
Fordele: Der er mulighed for at opnå en mere strategisk effekt af projektet i sammenhæng med kommunens politikker og strategier, f.eks. fokus på ensomhed.
Ulemper: Den demokratiske idé om, at det er seniorerne selv, der suverænt bestemmer indskrænkes.
4. Gentagelse i de 3 lokalområder + nye områder
I denne model kan man fortsætte med tildeling til hvert af de eksisterende tre områder og invitere lokalrådet i Lunderskov igen. De resterende midler kan udloddes til en eller flere andre ideer, der f.eks. understøtter initiativer, der geografisk ligger uden for Kolding by og centerbyerne.
Fordele: Bevare og videreudvikle de eksisterende 3 lokalområder samtidig med at Lunderskov og oplandsområderne kan inddrages.
Ulemper: Det skal afklares, hvordan udvælgelsen af projektforslag fra oplandsområderne foretages.
Beslutning Seniorudvalget den 01-02-2017
Et flertal af Seniorudvalget godkender model 4, idet tilføjes at aktivitetshuset i Lunderskov inviteres til at deltage.
Et mindretal af Seniorudvalget (Knud Erik Langhoff) stemmer for model 2.
Beslutning Ældrerådet den 09-02-2017
Ældrerådsmedlemmerne Ellen Andersen Toldshøj, Henry Clausen, Ritta Ravnholt og Jytte Duus Andersen anbefaler model 2.
Øvrige Ældrerådsmedlemmer tog orienteringen til efterretning.
Sagsnr.: 17/2373
Resumé
Danske Ældreråd afholder repræsentantskabsmøde den 24. april 2017 samt ældrepolitisk konference om ”Værdighed – hvad er det” den 25. april 2017 i Nyborg.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
at Ældrerådet udpeger deltagere til repræsentantskabsmødet den 24. april 2017,
Beslutning Ældrerådet den 09-02-2017
Følgende medlemmer tilmeldes både repræsentantskabsmøde og konferencen den 24. og 25. april 2017:
- Ellen Andersen Toldshøj (Seminar C+I)
- Ingelise Johnsen (Seminar C+I)
- Inger Rotne (Seminar D+H)
- Svend Aage Schiermer (Seminar F+K)
- Niels Erik Thrane (Seminar (C+G)
- Ritta Ravnholt (Seminar C+E)
Følgende medlemmer deltager til repræsentantskabsmøde den 24. april 2017:
- Bent Justesen
- Bent E. Nielsen
- Henry Clausen
- Ivan Johansen
Stemmeberettigede til repræsentantskabsmødet er Ivan Johansen, Ingelise Johnsen og Ellen Andersen Toldshøj
Bilag
Sagsnr.: 11/10980
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
Sagsnr.: 14/109
Resumé
Senior- og Socialforvaltningen giver på mødet en orientering om udvalgt nyt til Ældrerådet.
- Venteliste til plejeboliger
- Status på strategisk designprojekt
- Tilmelding til temadag ”at være pårørende i Kolding Kommune nu og i fremtiden” den 9. marts 2017
- Public Intelligence
- Afholdelse af Ældrerådsmøder i 2017
- Ny leder af Vesterløkke pr. 15. marts 2017
Beslutning Ældrerådet den 09-02-2017
Til fællesmødet mellem Seniorudvalget og Ældrerådet den 1. marts 2017 deltager alle ældrerådsmedlemmer med undtagelse af Molle Lykke Nielsen
Til temadag ”at være pårørende i Kolding Kommune nu og i fremtiden” den 9. marts 2017 deltager alle ældrerådsmedlemmer med undtagelse af Christian Gøttig.
Ældrerådet anmoder om på et kommende Ældrerådsmøde om en præsentation af ny leder af Vesterløkke og besøg på Vesterløkke.
Orienteringen taget til efterretning.
Bilag