Dagsorden eller referat

Munkevænget Skole har 488 elever og ligger på Munkevænget 2 i Koldings nordlige bydel. Skolen har 77 procent tosprogede elever.

Skolen har en almendel og en specialdel. Desuden tilbyder den SFO for elever i 0.-3. klasse, klub for elever i 4.-6. klasse og ungdomsskoletilbud for unge fra 7. klasse. De unge kan gå i ungdomsklub indtil de fylder 18 år. 

Klassetrin og spor på skolen:

Almenklasser: 0.-9 klasse – ca. to klasser pr. årgang.

Fire modtageklasser for nytilkomne tosprogede elever i kommunen i alderen 6-13 år.

Specialklasser:

• Tre tale-/læseklasser, der dækker forløbet fra 1. - 9. klasse.
• To læsekursusklasser for elever fra 4. årgang.

Gode faglige resultater og eleverne trives:

Munkevængets Skoles har gode resultater inden for faglighed og trivsel; både set i forhold til det kommunale gennemsnit og til landsgennemsnittet. I forhold til de tosprogede elever løfter skolen særdeles godt sammenlignet med skoler med tilsvarende elevgrundlag i Danmark.

Børne- og Undervisningsministeriet beregner hvert år løfteevnen for de danske skoler. Løfteevnen beskriver forskellen mellem skolens absolutte resultat ved en prøve og det resultat, som man ud fra skolens elevgrundlag kan forvente, at skolen opnår. Ved prøverne i 2018 havde Munkevængets Skole en bedre løfteevne end kommune- og landsgennemsnittet. Skolen løftede overvejendes eleverne meget mere, end man kan forvente ud fra skolens elevgrundlag. Se tabel 1 herunder. Skolernes løfteevne for de seneste prøver i 2019 er ikke tilgængelige endnu.

Tabel 1: Løfteevne 2018: Munkevængets Skole, Kolding Kommune og hele landet:

Eleverne på Munkevængets Skole har ligeledes en god trivsel. De trivedes overvejende bedre end eleverne i kommunen og i landet som helhed. Se tabel 2 herunder.

Tabel 2: Elevernes trivsel 2018: Munkevængets Skole, Kolding Kommune og hele landet:

*Note 1: Bemærk: ”Meget over niveau” er det bedste resultat inden for ”kedsomhed”, dvs. eleverne keder sig mindst.

Skolens fysiske opbygning:

Skolen er fra 1975 og opbygget som en skolelandsby med otte selvstændige afdelinger. Der er fem afdelinger med klasselokaler, lærerværelse, fællesrum og legeplads. I de sidste tre afdelinger er der faglokaler, specialklasser, skolebibliotek/pædagogisk udviklingscenter samt administration. Skolen har egen hal.

Ifølge folkeskolelovens § 14 a, stk. 1 begynder skoleåret den 1. august. Jævnfør § 14 a, stk. 2 begynder sommerferien den sidste lørdag i juni, og varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

Jævnfør Kolding Kommunes Delegationsplan beslutter Børne- og Uddannelsesudvalget ferieplanen for det kommende skoleår. Udkastet til ferieplanen er udarbejdet med baggrund i Byrådets tidligere beslutning om 200 skoledage.

De anførte datoer er inkluderet i ferien.

De tre lukkeuger i sommerferien 2020 foreslås placeret i uge 28, 29 og 30 i både almen SFO, daginstitutioner og dagpleje.

Forvaltningen har haft ferieplanen 2020/21 til kommentering i GANA gruppen (Gruppen af Netværksansvarlige), hvor 4 ud af 5 besvarelser anbefaler, at lukkeugerne placeres i ugerne 28, 29 og 30.

Supplerende bemærkninger til ferieplanen for 2020/2021:

Lukkedage med behovsåbent i SFO, daginstitutioner og dagpleje:

Det er i Kolding Kommune besluttet, at der i udvalgte ferieperioder er såkaldt behovsåbent. Den foreslåede ferieplan vil betyde, at der i 2020/2021 vil være behovsåbent i følgende perioder:

• De tre hverdage før påske.
• Fredag efter Kr. Himmelfartsdag.
• Dagene mellem jul og nytår (den 31.12. lukkes kl. 12.30).
• I sommerferien i uge 28, 29 og 30

Juleaftensdag er der lukket, og der tilbydes ikke behovspasning.

Særligt om Specialcentre:

Der er i Kolding Kommune besluttet følgende for Specialcentrene:

Special SFO og klubtilbud er lukket, og der er ikke behovsåbent:

• Fredagen efter Kr. Himmelfartsdag
• Uge 29 og 30 i sommerferien 2020 – undtagelsesvis for Specialcenter Brændkjær og Specialcenter Vonsild, som kun har åbnet i uge 29.
• Dagene mellem jul og nytår og den 24. og 31. december.

Der er udarbejdet en ny sammenhængende børne- og ungepolitik for Kolding Kommune. Politikken omfatter alle børn og unge mellem 0-18-år på både almenområdet og specialområdet.

Arbejdet blev igangsat på baggrund af ”Grundlag for Byrådets arbejde 2018-2021”, hvor det står skrevet, at der skal udarbejdes en sammenhængende børne- og ungepolitik.

Det fremgår også af Servicelovens §19, stk. 2, at kommunen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle- og det forebyggende arbejde, samt den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. 

Den sammenhængende børne- og ungepolitik sætter en fælles retning for, hvordan vi sammen skaber det gode børne- og ungeliv i Kolding Kommune.

Børne- og ungepolitikken bygger på den grundlæggende tanke, at vi kun kan lykkes, hvis vi løfter opgaven sammen og sætter fællesskaber og frivillighed i spil. Politikken beskriver også, hvordan vi vil arbejde for at finde en god balance mellem ro og tid til leg, samtidig med, at vi klæder børn og unge på til at kunne mestre voksenlivet, og det at være borgere i et demokratisk samfund. 

Den sammenhængende børne- og ungepolitik er bygget op omkring fire hovedværdier:

• Tryghed og trivsel
• Børn skal være børn
• Plads til forskellighed
• Dannelse

Hovedværdierne og de udsagn, der står i politikken, er blevet til på baggrund af en længere proces, hvor både indsigter fra borgere og politikere er blevet bragt på banen.

Medlemmer fra Børne- og Uddannelsesudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget blev i februar 2019 inviteret til to fokusgruppeinterview. Politikerne havde her mulighed for at uddybe deres tanker, idéer og visioner for, hvad der skal kendetegne ”det gode børne- og ungeliv i Kolding Kommune” i årene fremover. Derudover blev eksisterende og nye værdier i den kommende sammenhængende børnepolitik 0-18 år drøftet.

På baggrund af fokusgruppeinterviewene blev der lavet en opsamling, som samlede de mange indsigter til en række hovedværdier og udsagn.

Disse hovedværdier og udsagn var udgangspunktet i den workshop, som politikerne blev inviteret til måneden efter. Resultatet af workshoppen blev de fire hovedværdier, som i dag udgør strukturen i den nye politik.

Der har tidligere været gennemført designprocesser, hvor der gennem samtaler og interviews er indsamlet en stor mængde indsigter fra borgere i Kolding Kommune. Det drejer sig fx om Fremtidens Skole og Selvværd og Sammenhæng. Disse indsigter, særligt fra unge og familier, er blevet brugt i udarbejdelsen i politikken.

Kolding Kommunes Ungeråd har også været inddraget i processen. Dels gennem en workshop afholdt i foråret 2019, hvor de unge kom med input til indholdet i politikken, dels gennem en høring, der allerede er gennemført. Ungerådet havde en række mindre ændringsforslag, som er indarbejdet i politikken. Ungerådet svarede også, at de oprindelige begreber ”børnepolitik” og ”børneliv” er svære at identificere sig med som ung. Derfor er dette lavet om til ”børne- og ungepolitik” og ”børne- og ungeliv” i politikken.

Efter den første politiske behandling forslås det, at den sammenhængende børne- og ungepolitik sendes i høring i Handicaprådet og Udsatterådet. Herefter finder den endelige politiske behandling og godkendelse sted.

KL har taget initiativ til at formulere kommunale kerneværdier på børne- og ungeområdet, idet der er brug for et fælles kommunale ståsted uafhængig af skriftende nationale dagsordener.

KL kerneværdier er drøftet med kommunernes politiske udvalg på børne- og undervisningsområdet, herunder bl.a. På Børn & Unge Topmøde, Kommunalpolitisk Topmøde og de politiske møder, som KL’s Børne- og Undervisningsudvalg løbende holder rundt omkring i landet. Med baggrund i disse drøftelser er der fremkommet ti kommunale kerneværdier.

De kommunale kerneværdier på børne- og ungeområdet er: 

1. Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud, der både danner og uddanner.
2. Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud, der sætter børn og unge forrest og lægger vægt på inddragelse af deres perspektiv.
3. Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud, som samarbejder tæt med forældrene og løfter opgaverne i samspil med kommunalbestyrelse og forvaltning.
4. Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud, der er en central del af lokalmiljøet, og

som spiller sammen med børnenes, de unges og deres familiers liv.

5. Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud, der efterspørger forskning af høj kvalitet og baserer indsatser på data og viden.
6. Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud med en stærk faglig ledelse, der er understøttet af en forvaltning, der sætter rammen.
7. Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud, hvor dygtige fagprofessionelle samarbejde på tværs om den tidlige indsats.
8. Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud med stærke børnefællesskaber, som øger den sociale mobilitet og løfter og udfordrer alle børn.
9. Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud, hvor en stærk kommunal forankring skaber gode rammer for, at initiativer kan vokse nedefra.
10. Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud, som arbejder helhedsorienteret og skaber sammenhæng i børn og unges liv og et godt grundlag for overgang til ungdomsuddannelse.

KL har opfordret til, at forvaltninger og politiske udvalg på børne- og undervisningsområdet drøfter værdierne og deres betydning lokalt, og melder resultaterne af drøftelserne tilbage til KL’s Sekretariat. I første omgang ved at drøfte nedenstående spørgsmål:

• Hvordan ser I sammenhæng mellem jeres kommunes børne- og ungepolitik og de kommunale kerneværdier?
• Hvilke muligheder giver det kommunale ejerskab i jeres arbejde med at skabe sammenhæng og høj kvalitet i de kommunale tilbud til børn og unge?

Forvaltningens bemærkninger:

Kolding Kommunes nye sammenhængende børne- og ungepolitik, som forventes godkendt af Byrådet den 29. oktober 2019 indeholder fire hovedværdier, der ligger fint i tråd med KL’s 10 kerneværdier.

De fire værdier giver Børne- og Uddannelsesudvalget mulighed for at skabe sammenhænge mellem kommunens tilbud, arbejde strategisk med udvikling af området, og giver samtidig mulighed for at sætte en fælles retning for den samlede indsats for alle børn og unge i kommunen.

Der er for mange unge i Kolding Kommune, der ikke bliver livsduelige eller selvforsørgende. Derfor besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget i foråret 2018 at implementere et nyt talentudviklingskoncept i Kolding Kommune.

Konceptet blev udviklet ud fra de unges egne ønsker og behov. Det bygger på 5 hovedelementer:

• En ressourceorienteret tilgang, hvor de unges kompetencer og potentialer er i fokus
• En tilgang med Borgerens Centrum, hvor de unge bestemmer, hvad der er vigtigt at arbejde med
• En tillidsbaseret relation til en voksen uden myndighedsansvar (dvs. en neutral 3. part)
• Et tidsubegrænset tilbud, der styres af den unges behov og ikke er afhængigt af skoler eller institutioner
• En koordinerende funktion ift. de tilbud, som den unge modtager fra kommunen.

Konceptet er blevet implementeret fra august 2018 og frem til juli 2019. Konceptet er derfor klart til at overgå til drift. Sagen skitserer kort de resultater, der kan udledes fra det første år. Derudover har KL’s Væksthus for Ledelse (VFL) undersøgt talentudviklingen, som en case på tværgående ledelse. VLF har blandt andet interviewet 4 af de unge. Resultaterne giver et billede af, hvordan nogle af de unge oplever talentudviklingsforløbene.

Dog har det hele tiden været en ambition at minimere registreringer og bureaukrati, da konceptets kerne er at møde de unge med minimal systemtænkning.

A. Data fra det første år:

Der blev afsat 3 mio. kr. årligt til konceptet af Arbejdsmarkedsudvalget, og implementeringen det første år har overholdt denne ramme.

De unge, der har deltaget:

I det første år har der været startet i alt 126 talentudviklingsforløb op.

72 drenge og 54 piger har deltaget i talentudviklingsforløb, og langt de fleste er 15-16 år. De unge er kommet fra mange forskellige skoler i kommunen, dog har der været flest fra Brændkjær, Vamdrup og Vonsild.

De 126 unge er primært blevet inkluderet ved, at lærerne har foreslået det. Dog har der i 2019 været flere unge, der selv har udtrykt ønske om at få en talentudvikler. Alle unge, der har været til møde med en talentudvikler, har sagt ja til tilbuddet.

Indholdet i de unges forløb:

Forløbenes aktiviteter og mødefrekvens er individuelt sammensat ud fra den enkelte unges behov. Typisk har det været en blanding af samtaler, en-til-en aktiviteter med talentudvikleren og gruppeaktiviteter. Fokus i forløbene er at gøre de unge livsduelige og klar til uddannelse og job. Nogle unge har ønsket at få erfaringer med arbejdsmarkedet. Således har talentudviklerne bl.a. hjulpet unge 38 gange har fået støtte til at finde praktik, 35 gange har de fået støtte til at finde fritidsjob, 49 gange har de fået hjælp til ansøgning og CV til jobsøgning, og 16 gange har de fået støtte til at deltage i fritidsaktiviteter.

De unges oplevelser og udvikling i forløbet:

Talentudviklerne måler de unges udvikling via Feedback Informed Treatment (FIT).

De unge, som anvender FIT i talentudviklingsforløb, har en gennemsnitlig trivselsscore på 72 % ved opstarten af forløbet. De unge scorer gennemsnitlig en forbedring i deres trivsel på 15 % igennem talentudviklingsforløbet. Derved lander den nye gennemsnitlige trivsel på 87 % procent.

De unge vurderer også samarbejdet med talentudvikleren, og der scorer de i gennemsnit en tilfreds på 90 %. I bilaget er også beskrevet en case om ”Jonas”, som har haft stor glæde af et talentudviklingsforløb.

B. Input fra Væksthus for Ledelse:

KL’s Væksthus for Ledelse (VFL) har undersøgt talentudviklingskonceptet, som et godt eksempel på tværgående ledelse. VFL har snakket med unge, medarbejdere og ledere omkring konceptet. VFL har givet Kolding Kommune adgang til rådata fra deres interviews – selvom VLF’s projektresultater endnu ikke er offentliggjort. Resultaterne er således en delmængde af deres projekt, men giver et billede af, hvordan nogle af de unge oplever konceptet.

C. Konklusion:

Konceptets formål var, at hjælpe flere unge til at blive mere livsduelige og selvforsørgende. Resultaterne indikerer, at det går i den rigtige retning for de unge.

Både de unge og skolerne ser en stor værdi i talentudviklingsforløbene. Alle skoler har således nye unge klar til talentudviklingsforløb i dette skoleår. De unge er meget tilfredse med deres samarbejde med talentudviklerne. Forløbene viser endda, at de unge får markant forbedret deres generelle trivsel. Samlet set styrker det mulighederne for, at de unge kan gennemføre en uddannelse og/eller finde en plads på arbejdsmarkedet.

Der vil blive foretaget en fornyet evaluering af talentudviklingen om 6 måneder. Her vil der igen blive kigget på de unges udvikling, hvordan det går med at hjælpe de unge til at blive livsduelige, og om det lykkes at hjælpe de unge mod job og uddannelse.

Kolding Kommune ændrede forvaltningsstrukturen i foråret 2019. I forlængelse heraf blev der oprettet et nyt Ungeområde under Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Ungeområdet består af Ungeenheden fra jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Ungdomsskolen, Center for specialundervisning og rådgivning for unge og voksne (CSV) og Modtagelse & Service (tidligere Økonomisk Rådgivning). Dertil kommer samarbejdet med Studieby Kolding.

Der er en række politiske ambitioner for Ungeområdet. Disse ambitioner er blandt andet beskrevet i Ungepolitikken på beskæftigelsesområdet og i de 6 politiske pejlemærker for den kommunale ungeindsats i Kolding. Se bilagene.
 

Det ønskes med sagen at give en status på indfrielsen af de politiske ambitioner. Dette suppleres med et oplæg af Ungechefen.

Herunder skitseres kort nogle af hovedpointerne.

Ny indgang for de unge – Ungecenter Kolding:

Det er et klart politisk ønske, at de unge skal mødes, hvor de er - både menneskeligt og fysisk (pejlemærke 1). Det betyder også, at de unge ikke nødvendigvis skal komme på jobcentret, men i stedet kan forblive i relevante uddannelsesmiljøer.

Derfor bliver der etableret en ny samlet indgang for de unge på IBC. Unge under 30 år kan derfor møde op i et uddannelsesmiljø og få hjælp til at finde uddannelse, job mv. Både medarbejdere og unge har været inddraget i udformningen af stedet, herunder hvordan de unge skal blive mødt.
 

Medio september blev Ungeenheden fra beskæftigelsesområdet flyttet til IBC. Det muliggør et endnu tættere samarbejde mellem Ungeenheden og UU.

Søgning til og gennemførsel af erhvervsuddannelser:

Pejlemærke 6 handler om, at de unges forløb skal pege mod job og/eller beskæftigelse, og her spiller erhvervsuddannelserne en vigtig rolle. Der er vedtaget en politisk målsætning om, at mindst 30 % skal søge en erhvervsuddannelse efter grundskolen i 2025. Der arbejdes på mange fronter mod målet.

I grundskolen modtager de unge vejledning om mulighederne for erhvervsuddannelser, og der er stort fokus på at hjælpe de unge i erhvervspraktikker og ud på virksomhedsbesøg. Når de unge er kommet i gang med en erhvervsuddannelse arbejder trivselsmedarbejdere og eventuelle talentudviklere med at fastholde de unge på uddannelserne. Derudover arrangeres brobygningsforløb for både folkeskoleelever og modtagere af uddannelseshjælp.

Fritidsjobs kan også være en vej til at se perspektiverne i en erhvervsuddannelse. Derfor arbejdes der på at finde en platform, som kan samle relevante fritidsjobs i Kolding. I første omgang deles en liste over fritidsjobs mellem kommunens forvaltninger. Der er startet en dialog med Business Kolding om at udvide deres nye erhvervspraktikplatform til også at indeholde fritidsjob.

Kontaktpersonordningen:

Kontaktpersonordningen er et af de nye elementer i loven om en sammenhængende kommunal ungeindsats. Unge, der har behov for hjælp fra flere enheder, kan få en kontaktperson. Kontaktpersonen vil have en mentorlignende funktion for den unge. De unge kan selv være med til at vælge deres kontaktperson.

I Kolding bliver kontaktpersonordningen implementeret på Ungeområdet og i Socialforvaltningen. Således kan unge beholde deres kontaktpersoner, selvom de har forløb, der går på tværs af forvaltningerne. Det betyder færre overgange og skift for den unge. Derudover giver det mere tværgående samarbejde og koordination mellem Ungeområdet og Socialforvaltningen. Det hænger også sammen med pejlemærke 2 og 4.

En plan for de unge:

De unge skal også tilbydes en plan, der er koordineret på tværs af områderne. Den første version af planen er blevet udformet, og den vil blive testet. Næste skridt bliver at afklare datadeling mellem de relevante fagsystemer, så der ikke skal foretages dobbeltregistreringer mellem de unges plan og fagsystemerne.

Koordinering af virksomhedskontakt og etablering af praktikker mv.:

Kontakten til virksomhederne ift. opsøgning af praktikker mv. skal koordineres mere. Derfor vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan det kan udvikles på tværs af især Ungeenheden, UU og jobcentret. Det forventes gennemført i løbet af efteråret.

Derudover er der udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Ungeområdet og FGU Kolding & Vejen ift. samarbejde om EGU-praktikker. De eksisterende EGU-forløb vil blive gennemført af Ungeområdet, så de unge ikke skal overgå til et nyt forløb hos FGU.

Ungechefen vil på mødet holde et oplæg, der uddyber arbejdet.

Kolding Kommunes tidligere naturfagsstrategi er udløbet, der blev derfor taget initiativ til at udarbejde en ny. Den nye strategi ”Fremtidens Naturfag” er lavet på baggrund af den nationale naturvidenskabsstrategi, Teknologipagten, drøftelser om fremtidens skole og den generelle faglige udvikling på området.

Formålet med naturfagsstrategien er at forbedre naturfagsundervisningen, fastholde elevernes nysgerrighed og interesse for faget samt at understøtte en større søgning til erhvervsuddannelser og de tekniske videregående uddannelser.

Målgruppen er børn og unge i alderen 0-16 år, men med hovedvægt på 6-16 års området.

Proces for strategiens udarbejdelse:

Den nye naturfagsstrategi er udarbejdet som led i et udviklingsarbejde i regi af det nationale naturfagscenter ASTRA. Her har Kolding Kommune sammen med ti andre kommuner forpligtet sig på at have en naturfagsstrategi, der er godkendt af Byrådet inden november 2019.

I forbindelse med udarbejdelsen af strategien har der været nedsat en styregruppe med repræsentanter fra skole- og dagtilbudsområdet og en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skoleområdet. Undervejs i processen har strategien været drøftet på to møder i kommunens professionelle læringsfællesskab for naturfag; en slags netværk med deltagelse af skolernes faglige vejleder i naturfag. Senest har strategien har været drøftet på skoleledermødet i september 2019.

Indhold:

Strategien indeholder syv spor for udviklingen af naturfagene. Seks af de syv spor er en operationalisering af arbejdet med, hvordan fremtidens skole kunne se ud. Hvert spor indeholder en række underliggende indsatser. De syv spor er:

• Problembaseret undervisning
• Elevens nysgerrighed
• Digitale kompetencer
• Naturfaglig dannelse og kultur
• Naturfaglig kultur
• Elevens ressourcer
• Nytænkning af skoleorganisering

Implementering af strategien på skole- og børneområdet:

På skoleområdet skal der med afsæt i strategien udarbejdes individuelle handleplaner for hver skole. Der vil blive behov for nytænkning af samarbejdet på skolen, rekruttering og fagfordeling samt behov for at skolernes ledelser kommer tættere på fagundervisningen og mulighed for sparring med naturfagskonsulenten og kommunens professionelle læringsfællesskab for naturfag.

På børneområdet er alle dagtilbud i gang med at udarbejde pædagogiske læreplaner i henhold til den nye dagtilbudslov, der trådte i kraft i juli 2018. Et af de seks temaer i de pædagogiske læreplaner er ”Natur, Udeliv og Science”. Forvaltningen vil igangsætte et initiativ, der understøtter overlevering om børnenes kompetencer inden for naturfagsområdet mellem dagtilbud og skoler. 

Økonomi:

Strategiens implementering forudsættes ikke at give skoler og dagtilbud udgifter, som ligger ud over deres almindelige udgifter til drift og pædagogisk forbedringsarbejde på naturfagsområdet. 

Høring:

Strategien sendes ikke i høring hos skoler og dagtilbud. Forvaltningen vurderer, at det ikke er nødvendigt, idet dens udarbejdelse har været bredt forankret blandt ledere og medarbejdere.

Baggrund:

Hvordan klarer Kolding Kommune sig i naturfag?

Ved afgangsprøven i 9. klasse klarer Kolding Kommune sig godt sammenlignet med hele landet på naturfagsområdet. Kommunens resultater ligger de seneste tre over gennemsnittet i hele landet. Se tabel 1 herunder.

Tabel 1: Karaktergennemsnit i fællesprøven i fysik, kemi, geografi og naturfag i skoleårerne 2016/2017-2018/2019 i Kolding Kommune og hele landet.

Baggrund for strategien:

I løbet af skoleåret 2016/2017 undersøgte Kolding Kommune sammen med blandt andre forældre, elever, faglige organisationer, medarbejdere og politikere, hvordan fremtidens skole kunne se ud. Resultatet af disse drøftelser er beskrevet i seks tendenser om fremtidens skole.  

Den nationale naturvidenskabsstrategi for årerne 2018-2024 blev præsenteret af den forrige regering i foråret 2018. Målsætningerne med strategien er, at flere børn og unge skal interessere sig for naturfag i folkeskolen og vælge ungdomsuddannelser med naturfag.

Teknologipagten fra 2018 skal styrke danskernes STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering, Mathematics), dvs. kompetencer inden for teknologi, IT, ingeniørkundskab, naturvidenskab og matematik. Formålet med pagten er, at flere skal interessere sig for STEM, uddanne sig inden for STEM og anvende STEM i job. Med Teknologipagten gav den daværende regering, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, organisationer og andre aktører håndslag på at gennemføre projekter og aktiviteter for at styrke arbejdsstyrkens tekniske og digitale kompetencer og spore flere unge ind på STEM­uddannelser.

Bilag:

Naturfagsstrategien ”Fremtidens Naturfag” er vedlagt som bilag til sagen. Bemærk, forside og indledning til strategien er under udarbejdelse.

På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 17. september 2019 drøftede udvalget konsekvenserne af ghettopakken. Udvalget pålagde i den forbindelse forvaltningen at ”udarbejde en handlingsplan med forskellige scenarier som konsekvens af de tidligere beslutninger om Skovbrynet, og omhandlende Tusindfryd. Løsningen skal også tage højde for, at der fortsat er kapacitetsudfordringer i midtbyen.

Handlingsplanen skal blandt andet indeholde scenarier for drift i midlertidige lokaler og løsningsmuligheder for fremtidig drift.

Handlingsplanen udarbejdes også med inddragelse af personale, ledelse og forældrebestyrelserne i de relevante institutioner.”

I det følgende redegøres for pasningsbehovet i Kolding midtby de kommende år affødt af:

• Parallelsamfundspakken.
• Befolkningstilvæksten.
• Skovbrynets uafklarede fremtid.

Derefter peges på mulige løsninger. Løsningerne dækker hele midtbyen og har særligt fokus på Skovbrynet og Tusindfryd.

Væksten i pladsbehovet i Kolding midtby er opgjort for perioden 2019-2023. Herefter bliver befolkningsprognosen for usikker.

Tabel 1: vækst i pladsbehov, Kolding midtby, 2019-2023

Opgørelsen i tabel 1 forudsætter, at det lykkes at skabe en attraktivitet for institutionerne Palmeallé, Pinjevejens Børnehus og Nordstjernen, så alle pladser i institutionerne bookes også efter d. 1. januar 2020, hvis lov om bedre fordeling træder i kraft.

Pladsbehovet reduceres med i alt 22 vuggestue- og 60 børnehavepladser i foråret 2020 (Kildemosen og Lykkegårdsskolen). Et øget fokus på forbedring af overgangen fra dagtilbud til skole forventes ligeledes at frigive et antal dagtilbudspladser, herunder også i midtbyen. Et skøn kan være ca. 10 børnehavepladser i midtbyområdet.

Overvejelser om fortsat pasning i nærområdet:

Hvis det forudsættes, at hele Kolding Kommune er børnefamiliernes lokalområde, og at forældre bosat i midtbyen dermed kan køre deres børn til pasning i f.eks. Taps, Lunderskov eller Vamdrup, kan kapacitetsudfordringen løftes inden for den nuværende kapacitet.

Hvis det forudsættes, at børn skal passes i nærheden af deres hjem og sammen med deres kommende skolekammerater, peger analysen entydigt på, at det er nødvendigt hurtigst muligt at bringe flere redskaber i spil for at imødekomme kapacitetsudfordringen (se bilag 1).

Parallelsamfundslovgivningens betydning for kapaciteten

Parallelsamfundsindsatsen indebærer nye love på daginstitutionsområdet. Både Lov om bedre fordeling i dagtilbud og Lov om obligatorisk læringstilbud får betydning for presset på kapaciteten i Kolding Kommune.

Børnehaven Tusindfryd forventes at have et markant og konstant dalende børnetal som konsekvens af lov om bedre fordeling. Det forventes at betyde, at institutionsgrundlaget ikke er til stede fra 2021. Det betyder, at der skal findes plads til 72 børnehavebørn i andre institutioner.

Palmeallé, Pinjevejens Børnehus og Nordstjernen står i en anden situation end Tusindfryd, men de er også omfattet af parallelsamfundspakkens regler fra januar 2020.

Hvordan skaber vi attraktivitet i de institutioner, der rammes af 30 % reglen?:

Rekruttering af familier med bopæl uden for de udsatte boligområder bliver et helt centralt punkt i det videre arbejde for at bevare de fire institutioner. Det er fastlagt i loven, at disse familier skal have adgang til et tilbud uden for de udsatte boligområder også. Derfor kan fordelingen ikke styres administrativt, men afhænger af forældrenes valg. Med ledig kapacitet i kommunens yderste områder, lever Kolding Kommune rent juridisk op til dette krav allerede. Der kan dog være en bekymring for, at denne tilføjelse til loven kan skabe en forventning hos forældrene om, at de skal have tilbudt en alternativ plads i deres nærmiljø.

I den videre kapacitetsberegning er det forudsat tiltag, der fastholder søgningen til de tre institutioner. Der er ligeledes søgt dispensation for at få mere tid til at indfase reglerne. Hvis disse tiltag ikke får effekt, øges kapacitetsbehovet i midtbyen.

Det er centralt for denne forudsætning, at der for Palmeallé, Pinjevejens Børnehus og Nordstjernen gøres et arbejde for, at de tre institutioner fremstår attraktive for en bred forældregruppe i Kolding midtby. Det kan f.eks. dreje sig om tiltag som:

• at institutionerne bliver profilinstitutioner med f.eks. en musisk profil.
• at kendskabet til institutionerne og deres høje niveau udbredes til forældrene, f.eks. til babytræf på biblioteket.
• en specialgruppe for børnehavebørn placeres i en af de tre institutioner, der aktuelt har mere end 30 % børn fra udsatte boligområder.

En anden afledt konsekvens af parallelsamfundspakken, nærmere bestemt af Lov om obligatorisk læringstilbud, afføder et varigt behov for ca. 25 nye 0-2-års pladser.

Befolkningstilvækst i Kolding midtby:

Den opdaterede kapacitetsanalyse (bilag 1) viser, at der i perioden 2019-2023 kan forventes en markant tilvækst i antallet af børn i alderen 0-6 år i Kolding midtby fordelt på ca. 112 0-2-årige og ca. 64 3-5-årige, i alt ca. 175 børn. Kolding midtby oplever allerede nu pres på kapaciteten, mens der er ledig kapacitet i institutioner i kommunens yderste områder.

Skovbrynet:

Som følge af salget af Skovbrynets nuværende lokation til Comwell genhuses Skovbrynet fra primo januar 2020 i midlertidige lokaler på Dyrehavevej. Det er oprindeligt planlagt, at genhusningen får et omfang af to år. Lokalerne på Dyrehavevej er godkendt til midlertidig genhusning for en periode på maksimalt fem år.

Det er undersøgt, hvilke tiltag og omkostninger det medfører at skabe en permanent institution i disse lokaler, samt hvor mange pladser der varigt kan skabes – evt. med en udvidelse, se bilag 2. 

Der er plads til gennemsnitligt 24 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn i Skovbrynet.

Kapacitetsudfordringen viser sig hurtigt:

Hvis kapaciteten skal ligge i de områder, hvor familierne bor, bliver det nødvendigt så hurtigt som muligt at bringe flere forskellige løsninger i spil for at imødekomme de kommende års store kapacitetsudfordring. Allerede fra 2020 vil der mangle ca. 40 pladser til de 0-2-årige, mens manglen også slår igennem for de 3-6-årige fra 2021. I 2020 udvider Lykkegårdsskolen nemlig med 40 pladser til de 3-6-årige, og det udsætter behovet for yderligere udvidelse til 2021.

Mulige løsninger på det private pasningsområde:

Der arbejdes med såvel kommunale som private løsninger af kapacitetsudfordringerne.

På det private område er der fri etableringsret. Den gælder private pasningsordninger og private daginstitutioner, herunder muligheden for at en privat skole opretter en daginstitution.

Det er i november 2018 afdækket, om nye private aktører kan bidrage til at løse kapacitetsudfordringen i Kolding midtby. Afdækningen indikerede, at en privat daginstitution først er økonomiske rentabel, når etableringsudgifterne er minimale. De private daginstitutioner skal med andre ord etableres i ledige lokaler, der allerede er klar til institutionsbrug.

En vej er at matche investorer, der vil bygge institution, med private der vil drive institution. Det arbejde er igangsat. Blandt andet har forvaltningen i efteråret 2019 udarbejdet materiale til private investorer og aktører om muligheden for at etablere privat daginstitution eller en privat pasningsordning. Opgaven løses i samspil med Strategisk Vækst.

Forvaltningen har kontaktet de private daginstitutioner i kommunen for at undersøge om de har planer om udvidelser. Af de eksisterende private daginstitutioner i Kolding midtby har kun Lykkegårdsskolen sikre planer om en udvidelse de kommende år (se bilag 3). En privat aktør har oplyst, at de overvejer at starte daginstitution i de lokaler, Skovbrynet midlertidig skal genhuses i.

Produktionskøkken:

Dagtilbudsloven giver den enkelte forældrebestyrelse ret til hvert andet år at stemme for/imod madordning. De senere års erfaringer viser, at forældrene i stigende omfang vælger madordning til.

Madordningen kan i praksis organiseres på forskelige måder:

• Institutionen producerer maden i eget produktionskøkken og med eget, ansat køkkenpersonale.
• Institutionen modtager maden fra en anden institutions produktionskøkken. Institutionen skal have et modtagekøkken. Det pædagogiske personale anretter og serverer maden.

Både produktions- og modtagekøkkener indrettes i h.t. gældende krav fra bl.a. sundhedsmyndighederne. Udgifterne til indretningen varierer meget bl.a. pga. forskelle i den eksisterende bygningsmasse. Ved valget af løsninger ses på, hvad der er økonomisk mest fordelagtigt, og hvad der er fysisk muligt.

Der blev i 2016 og 2018 afsat henholdsvis 1.371.000 kr. til fire institutioner og 1.250.000 kr. til to institutioner til renovering og udvidelse af institutionskøkkener, så institutionerne kan producere mad eller modtage mad til madordningen i eget køkken.

Grundet det stigende valg af madordning, er der behov for at have kapacitet til produktion. I forbindelse med nybyggeri bør der indarbejdes etablering af et produktionskøkken, som kan betjene mere end en institution. Det mindsker behovet for løbende at etablere eller udvide produktionskøkkener i de eksisterende institutioner. Der kan i stedet arbejdes med etablering af den billigere løsning, modtagekøkkener.

Mulige løsninger på behovet for ekstra kapacitet:

Forvaltningen har udarbejdet en række løsningsforslag, som fremlægges nedenfor og uddybes i bilag 2.

Der arbejdes med såvel kommunale som private løsninger af kapacitetsudfordringerne.

Samlet set peges der på:

• at der tages afsæt i etablering af ny institutioner.

Hvis disse institutioner ikke har tilstrækkelig kapacitet i sig selv skal der,

• vælges andre, supplerende løsninger, for at den fornødne kapacitet er til stede.

Se også bilag 2.

Kapacitetsbehovet er tidligere behandlet på udvalgsmøderne i maj 2018, i november 2018, i februar 2019 og i juni 2019. Med en stigende kapacitetsudfordring i Kolding midtby er der nu behov for en konkret stillingtagen. Forvaltningen foreslår, at der resten af 2019 kan redegøres yderligere for udvalgte løsningsmuligheder med henblik på en konkret beslutning i januar 2020.

Hvis børnene skal passes i deres nære lokalområde, kan kapacitetsudfordringen ikke løses uden byggeri. Der skal påregnes ca. to år til institutionsbyggeri, fra budgettet frigives. Det betyder, at der senest juni 2020 skal være truffet politisk beslutning om udvidelse via byggeri. Kapacitetsudfordringen vil dog vise sig, inden dette nybyggeri kan stå færdigt. Der kan derfor kombineres med andre løsninger jævnfør de seks løsningsmodeller.

Der er i januar 2019 afsat midler til forprojektering af Ny Skovbrynet. Dette arbejde er i gang i regi af By- og Udviklingsforvaltningen.

Samlet foreslår forvaltningen, at der arbejdes med:

• Et aktivt investeringsspor
• At skabe attraktivitet i Palmeallé, Pinjevejens Børnehus og Nordstjernen, så alle pladser anvendes
• At der januar 2020 behandles en sag med konkrete løsning af kapacitetsspørgsmålet, således at der før juni 2020 kan udarbejdes konkrete planer og udvidelsessager.

Inddragelse af forældrebestyrelser og personale i Tusindfryd og Skovbrynet:

Jævnfør Børne- og Uddannelsesudvalgets resolution fra mødet d. 17. september 2019 har forvaltningen holdt møder med forældrebestyrelser og personale i Tusindfryd og Skovbrynet, se bilag 4 og 5.

Essensen af de fire møder var:

• Behov for en snarlig afklaring. Den lange proces med forskellige løsningsmuligheder er slidsom.
• Fra Skovbrynet ønskes en ny institution med en mindre udvidelse.
• Fra Tusindfryd ønskes en lokal institution.
• Afstanden til daginstitutionen har betydning for forældrene fra Tusindfryd.
• Der er bekymring for en ekstra udgift til transport, henholdsvis en ekstra udgift til overtøj m.m. i en skovbørnehave.

I begge institutioner er der opmærksomhed på mulighederne for personalet i de mulige scenarier. Der kan foreslås forskellige løsninger til sikring af medarbejderne i forbindelse med lukning af eksisterende institutioner:

• Den normalt gældende omplaceringsforpligtelse.
• Omplaceringsforpligtelsen udvides til en jobbank.
• Personalet følger børnene - særlig proces for personalet fra Tusindfryd.

Sidstnævnte løsning vil kræve, at der afsættes midler til den. For otte medarbejdere skønnes omkostningen at løbe op i fire årslønninger, svarende til ca. 1.756.000 kr.

[1] Såfremt pavillonerne købes, bliver den samlede sum for etablering af opsamlingsstedet ca. 7.000.000 kr. Hvis pavillonerne i stedet lejes, vil de koste ca. 3.100.000 kr. det første år, og hvert af de efterfølgende år ca. 675.000 kr. i leje. Efter 5,7 år har Kolding kommune betalt det samme i leje, som købsprisen beløber sig til.

Tilpasning af budgettet i forhold til faktisk byggeperiode vedrørende Dalby Skole og Vonsild Skole.

Dalby Skole

Projektet omfatter udbygning til 3 spor fra 0. til 9. klasse, kapacitet til SFO fra 0. til 3. klasse samt børn i tidlig skolestart fra 1. april (glidende overgang). Desuden indeholder projektet klub-, væresteds- og omklædningsfaciliteter til Dalby GF.

Vonsild Skole

Projektet omfatter udbygning til 3 spor fra 0. til 9. klasse, kapacitet til SFO fra 0. til 3. klasse samt børn i tidlig skolestart fra 1. april (glidende overgang).

Der er behov for tilpasningen af budgettet i 2019 på 20 mio. kr., som skal sikre, at fremdriften fastholdes. Det samlede budget for projektet overholdes, der er alene tale om en tilpasning i forhold til aktivitetsniveauet i projektet.

Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:

Merforbruget i 2019 foreslås finansieret af p.nr. 0467 Rammebeløb byggemodning. Tilsvarende mindreforbrug i 2020 foreslås ført retur til byggemodningsrammen fra projektet. Der er således kun tale om tidsmæssige forskydninger.

Der igangsættes i oktober 2019 en ekstern analyse af Børne- og Uddannelsesområdet. Formålet er at få et katalog over muligheder for optimering, effektivisering og besparelser af området, som politikerne på området kan anvende som beslutningsgrundlag. Det er et krav, at anbefalingerne sikrer, at der fortsat kan leveres et højt fagligt niveau, og at trivslen i daginstitutioner og på skoler bevares.

Analysen indgår i en serie af analyser af Kolding Kommunes store velfærdsområder, der blev igangsat af Byrådet som led i vedtagelsen af budgettet for 2019-2022. Formålet var med udgangspunkt i et godt samarbejde med de kommunale ledere og medarbejdere at pege på muligheder for effektivisering og bedre styring af områderne

Der er i foråret 2018 gennemført en ekstern analyse af Seniorområdet, og i foråret 2019 er der gennemført eksterne analyser af hhv. det specialiserede socialområde og arbejdsmarkedsområdet.

I lighed med praksis ved den gennemførte analyse på det specialiserede socialområde skal de økonomiske potentialer, der findes som resultat af nærværende analyse, forblive på Børne- og Uddannelsesområdet, og anvendes til at skabe balance i økonomien på området.

I styregruppen for analysen deltager kommunaldirektøren, direktøren for Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, chefer og medarbejdere fra Børne- og Uddannelsesområdet samt repræsentanter fra Centralforvaltningen. Kommissoriet for analysen er vedhæftet som bilag.

Valg af konsulenthus vil ske i oktober 2019, og analysen forventes blive afrapporteret til Økonomiudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget i februar 2020.

Den videre udmøntning af projektets resultater besluttes af de to udvalg senest i marts 2020.

Leder af Dagplejen Lise Lotte Damgaard vil på mødet redegøre for fakta omkring Dagplejens organisering og opgaver, herunder ledelse af kommunale dagplejere og tilsynet med de private pasningsordninger. Børne- og Uddannelsesudvalget vil på mødet få en orientering om Dagplejens aktuelle hovedfokus. Herunder de væsentligste, eksisterende indsatsområder ligesom der vil blive introduceret til planlagte, nye tiltag. Orienteringen vil bl.a. tage udgangspunkt i følgende emner og tiltag:

• Fortsat udvikling af kvaliteten i det kommunale dagplejetilbud: Læringsledelse, implementering af ny læreplan mv.
• Løbende kapacitetstilpasning og optimering.
• Samarbejdet mellem dagplejere og forældre.
• Tværgående samarbejdsrelationer.
• Hjemmesiden videreudvikles med udgangspunkt i brugernes behov.
• Informationspjece til ny dagplejere.
• Informationspjece til ny private pasningsordninger.
• Ny struktur for tilsyn og ledelse.
• Ændret intern organisering vedr. konsulentkorpsets opgaver.
• Møde med private pasningsordninger, med forudgående proces.

P4 refererer i radioen den 9. juli 2018 til en artikel i Jyske Vestkysten, hvori det fremgår, at Kolding Kommunes skolebørn er blandt de mest overvægtige i landet. Således skulle 14% af kommunens børn være overvægtige mod 0,7% i Gentofte.
 

Senior- og Socialforvaltningen har siden undersøgt tallene fra artiklen i Jyske Vestkysten. Med hensyn til overvægtige børn i Kolding, så henvises der til børn fra årgang 2004, det vil sige børn på 14 år, og der refereres til den Nationale Sundhedsprofil som kilde. Det er forvaltningens opfattelse, at det må være en forkert henvisning i artiklen, eftersom den Nationale Sundhedsprofil ikke indeholder data fra borgere under 16 år. Forvaltningen vurderer, at data må være fra den Nationale Børnedatabase fra Sundhedsstyrelsen, hvor det også er muligt at genfinde tallet 14% svært overvægtige børn fra 2004 i Kolding Kommune.
 

Tallet er ifølge Sundhedsstyrelsen ikke validt – og giver ikke er retvisende billede af antallet af svært overvægtige børn i Kolding Kommune, grundet indberetningsudfordringer på det tidspunkt.
 

Sammenlignes med procentsatsen af overvægtige børn på 13 år (årgang 2005) og på 15 år (årgang 2003), så er de henholdsvis på 3,2% og 1,6 %.

Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på, at netop årgang 2004 bør skille sig så markant ud. Tallene, som der henvises til, er fra den Nationale Børnedatabase under Sundhedsstyrelsen, og der har frem til 2012 været store udfordringer med data herfra. Senior- og Socialforvaltningens opfattelse er således, at børn i Kolding Kommunen ikke skiller sig ud fra landsgennemsnittet.
 

Senior- og Socialforvaltningen har ikke et klart billede af, om der er særlige grupper af børn, der er særligt overvægtige i Kolding Kommune, men ifølge Sundhedsstyrelsens ”Vejledning til skolesundhedstjenesten om opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen” fra 2014 beskrives, at børn og unge udgør en særlig målgruppe i forebyggelsen af overvægt. Dels grundlægges livsstil tidligt, dels øger overvægt i barndommen og især i teenageårene risikoen for at blive overvægtig som voksen. 70% af dem, der er overvægtige som unge, bliver det også som voksne. Børn med overvægtige forældre udvikler hyppigere svær overvægt, hvilket kan være relateret til såvel genetiske faktorer som til familiens mad- og motionsvaner. Således bidrager forebyggelse og behandling af overvægt hos børn og unge, ifølge Sundhedsstyrelsen, til at forebygge overvægt hos voksne.

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning kan fysiske komplikationer opstå allerede i barndommen hos børn og unge med svær overvægt.
 

I vejledningen peges også på, at overvægt, og især svær overvægt, hos børn og unge har både fysiske og psykiske konsekvenser. I barndommen fylder psykosociale problemer mest, f.eks. i form af mobning og drilleri, lavere selvværd og ringere livskvalitet. Mange overvægtige børn og unge har det svært psykisk og socialt. Nogle trækker sig fra det sociale samvær pga. deres overvægt, mens andre måske er udsatte for drilleri og mobning, hvilket gør, at de isolerer sig og derved bliver ensomme.

Sundhedsstyrelsens billede af hvilke grupper af børn, der har størst sandsynlighed for at udvikle overvægt, underbygges af en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet (bragt i Information 2014, men opdateret i 2018). Undersøgelsen viser, at der er forskel på forekomsten af overvægt hos piger og drenge – drenge har en stigende tendens til at udvikle overvægt, men tendensen blandt pigernes var faldende.
 

Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem overvægt og socialklasse. Forekomsten af overvægt og fedme blandt børn af forældre med kort uddannelse (grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse) var således 74% højere, og forekomsten af decideret fedme var 112% højere sammenlignet med børn af forældre med mellemlang eller lang videregående uddannelse. Undersøgelsen viste, at det især er børn og unge fra lavindkomstfamilier, der udvikler overvægt og fedme. Svær overvægt forekommer i højere grad i befolkningsgrupper med de korteste uddannelser og en lav indkomst.
 

Senior- og Socialforvaltningen er i gang med at afsøge, om tilgangen i Ligevægt kan foldes ud, dvs. ingen vejning, ingen forbudte madvarer, mere psykologi, mere fokus på trivsel og bevægelse sammen med andre i forhold til børn, med de forbehold at børn er en anden målgruppe end voksne.
 

Senior- og Socialforvaltningen er i gang med at undersøge, hvilke forskelle der er i de nuværende tilbud til børn med overvægt i kommunen, samt hvilke forskelle og ligheder der er mellem disse tilbud og Ligevægt. 

Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Kristina Jørgensen Dansk Folkeparti (O) ønsker følgende punkt optaget på udvalgets dagsorden:

”Formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget stiller forslag om, at der udarbejdes en beredskabsplan for forældre og pårørende på børne- og ungeområdet.

Emnerne i en sådan beredskabsplan bør tage afsæt i bl.a. sorg, dødsfald, skilsmisser, sygdomme og ikke mindst børn og unges negative oplevelser på digitale medier. Indholdet bør være konkret, lettilgængeligt og overskueligt.

Formålet er at sikre en hurtig og direkte adgang til vejledning og opmærksomshedspunkter omkring barnet ved især pludseligt opståede situationer.

Baggrund:

For de fleste børn og unge kan det være voldsomt og i visse tilfælde traumatiserende at opleve sygdom, skilsmisser, dødsfald i familien eller i dagtilbud/skole og ikke mindst blive mødt af videoer og billeder på de sociale medier, der i visse tilfælde er grænseoverskridende og modbydelige. Sidstnævnte er desværre en virkelighed, der efterhånden fylder mere og mere i de unge og børnenes hverdag.

PPR sikrer i dag i samarbejde med vores skoler og dagtilbud tæt sparring og kriseberedskab ved situationer, der påvirker berørte børn og elever ved konkrete situationer.

En letlæselig beredskabsplan tilegnet primært forældre, kan sikre at enhver borger har hurtig og direkte adgang til vejledning i situationer, hvor børn og unge kan have det svært.”

Børnepasningspolitik:

Regnskabet for Børnepasningspolitik, serviceudgifter forventes at være lig det oprindelige budget, og der forventes derfor en negativ overførsel på 7,5 mio. kr. til 2020, svarende til overførslen fra 2018. Isoleret er budgettet for 2019 dermed i balance.

Forbrugsprocenten de første ni måneder ligger 0,2 procentpoint højere end på samme tidspunkt i 2018.

For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo september 2019 vedrørende serviceudgifter opstilles således:

(Beløb i hele 1.000 kr.):

Note 1: Den højere forbrugsprocent på fælles formål skal ses i sammenhæng med, at den negative overførsel fra 2018 er placeret her.

Note 2: Dagplejens budget er reduceret med 7,2 mio. kr. i 2019 som følge af faldende børnetal. Der er foretaget tilsvarende korrektioner, men på grund af opsigelsesvarsler m.v. har det ikke haft fuld effekt i årets første måneder. Der forventes som følge heraf et mindre merforbrug i 2019.

Note 3: I budget 2019 er daginstitutionernes budgetter reduceret med 4,9 mio. kr. som følge af politisk vedtagne besparelser. De heraf følgende korrektioner har tilsvarende ved dagplejen ikke haft fuld effekt i årets første måneder, men det er er indhentet gennem tilbageholdenhed, der fortsættes året ud.

Note 4: Den lavere forbrugsprocent skyldes en lavere andel børn i private pasningstilbud end forventet ved budgetlægningen.

Note 5: Den højere forbrugsprocent i 2019 skyldes, at budgettet vedrørende fælles udgifter til særlige tilbud er teknisk blevet justeret i 2019.

Uddannelsespolitik:

Regnskabet for Uddannelsespolitik, serviceudgifter forventes at vise et mindreforbrug på 5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget ved udgangen af året. Der forventes dermed en overførsel på 5 mio. kr. til 2020. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at der har været en overførsel på 15,3 mio. kr. fra 2018, der dermed er reduceret med 10,3 mio. kr. Det forudsættes derfor, at der foretages korrigerende handlinger i budgetlægningen af 2020, hvis økonomien på området skal bringes i balance.

For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen september 2019 vedrørende serviceudgifter opstilles således:

Beløb i hele 1.000 kr.):

Note 1: Den lavere forbrugsprocent skal ses i sammenhæng med merforbruget i 2018 samt den tillægsbevilling der er givet til området i 2019. Det skal bemærkes, at skolernes opsparing er forudsat uændret fra sidste år i ovenstående skøn. Dette er fortsat forventningen, men udviklingen følges nøje, da skolernes økonomi er under pres som følge af besparelser.

Note 2: Er afregnet samlet i juli måned.

Note 3: Er afregnet.

Note 4: Den høje forbrugsprocent afspejler udestående indtægter på 3,5 mio. kr. fra Fredericia Kommune. Der forventes budgetoverholdelse.

Note 5: Forbrugsprocenten lå højt i 2018 som følge af indkøb af bus.

Note 6: Der er afregnet for hele året.

Note 7: Merforbruget i forhold til sidste år skyldes blandt andet langtidssygdom med højere vikarudgifter til følge.

Yderligere bemærkninger: Der er ingen yderligere bemærkninger.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets

medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af

andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål, at tilvejebringe

dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.

Der er indkommet følgende aktiviteter til drøftelse:

• Afslutningsseminar for ASTRAS Udviklingsrum den 27. november 2019, kl. 11-15 i Nyborg. Se vedlagte invitation.