Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
18-11-2014 15:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Fritidsrådet |
Sted: |
KUC, mødelokale 042 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/12771
Resumé
Fritidsrådet besluttede på møde den 16. september 2014, at eventuelle forslag til ændringer af den gældende Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik skal drøftes på Fritidsrådets møde i november 2014.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at Fritidsrådet på mødet drøfter eventuelle forslag til ændring af den gældende Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik.
Sagsfremstilling
Den gældende Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik blev godkendt i Byrådets møde den 9. januar 2012.
Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitikken skal revideres ved ajourføring af faktuelle ændringer siden politikken blev godkendt i Byrådet, men herudover skal indholdet og eventuelle forslag til ændringer af politikken drøftes, således at en revideret politik søges vedtaget primo 2015.
Beslutning Fritidsrådet den 18-11-2014
Sagen sendes tilbage til Børne- og Uddannelsesforvaltningen med henblik på, at sagen genoptages på Fritidsrådets møde i januar måned 2015 samtidig med at man under punktet også vil drøfte Fritids- og Idrætsudvalgets udmeldte fokuspunkter.
Bilag
Sagsnr.: 13/19252
Resumé
Der anmodes om stillingtagen til, hvorvidt 7 godkendte foreninger under Folkeoplysningsloven ikke skal modtage tilskud samt låne kommunale lokaler og udendørsanlæg i en nærmere angiven periode, idet de ikke har indsendt godkendt og underskrevet regnskab for 2013.
Sagen behandles i
Fritidsrådet, Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at det meddeles de under forvaltningens bemærkninger anførte foreninger, at de i 2015 ikke kan modtage tilskud samt låne kommunale lokaler og udendørsanlæg,
at der ikke efterfølgende vil kunne ske udbetaling af tilskud til de samme foreninger førend underskrevet regnskab for 2013 er indsendt til Børne- og Uddannelsesforvaltningen,
at såfremt forvaltningen modtager godkendt og underskrevet regnskab for 2013 inden endelig beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 3. december 2014, foretages der ikke yderligere i forhold til foreningen.
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at Folkeoplysningsloven foreskriver, at foreninger som modtager kommunalt tilskud har pligt til at aflægge regnskab for det modtagne tilskud.
I henhold til det godkendte revisionsmateriale, skal foreninger, såfremt de modtager kommunalt tilskud, senest 14 dage efter afholdt generalforsamling indsende det godkendte regnskab forsynet med underskrifter af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Børne- og Uddannelsesforvaltningen har i diverse nyhedsbreve oplyst om, at regnskabet jf. gældende regler skal indsendes senest 14 dage efter afholdt generalforsamling.
Regnskabet for perioden 01.01.2013 – 31.12.2013 for
Den Palæstinensiske forening i Kolding
Märklin Klubben
Western Roses Linedance
De grønne pigespejdere 2. gruppe
Konservativ Ungdom Kolding
Kolding Idræts Forening, Bokseafdeling
Kolding Skiklub
Er på trods af ovennævnte informationer samt rykkerskrivelse af 3. oktober 2014, og orientering om politisk behandling af 31. oktober 2014 endnu ikke modtaget på Børne- og Uddannelsesforvaltningen.
De angivne foreninger har for året 2013 modtaget tilskud og benyttet lokaler som følger:
Den Palæstinensiske forening i Kolding
Foreningen har i 2013 modtaget medlems-/aktivitetstilskud samt benyttet idrætslige faciliteter, hvortil der er opkrævet gebyr.
Märklin Klubben
Foreningen har i 2013 modtaget medlems-/aktivitetstilskud samt benyttet kommunale lokaler, hvortil der er opkrævet gebyr.
Western Roses Linedance
Foreningen har i 2013 modtaget lokaletilskud i forbindelse med leje af lokaler.
De grønne pigespejdere 2. gruppe
Foreningen har i 2013 modtaget medlems-/aktivitetstilskud.
Konservativ Ungdom Kolding
Foreningen har i 2013 modtaget medlems-/aktivitetstilskud samt benyttet kommunale lokaler, hvortil der er opkrævet gebyr.
Kolding Idræts Forening, Bokseafdeling
Foreningen har i 2013 modtaget medlems-/aktivitetstilskud samt benyttet idrætslige lokaler, hvortil der er opkrævet gebyr.
Kolding Skiklub
Foreningen har i 2013 modtaget medlems-/aktivitetstilskud samt benyttet kommunale lokaler, hvortil der er opkrævet gebyr.
I henhold til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, § 33, stk. 5, kan de kommunale udbetalinger standses eller tilbageholdes, hvis en forening ikke overholder Folkeoplysningsloven.
Ligeledes kan Byrådet jf. § 32 undlade både at yde tilskud og at anvise lokaler m.v. for en angiven periode, såfremt en forening ikke overholder Folkeoplysningsloven.
Beslutning Fritidsrådet den 18-11-2014
Forslaget indstilles til godkendelse med den ændring, at der ikke foretages yderligere i forhold til Konservativ Ungdom Kolding, da forvaltningen har modtaget et godkendt og underskrevet regnskab for 2013.
Sagsnr.: 14/6197
Resumé
Der anmodes om stillingtagen til, hvorvidt 3 foreninger under Folkeoplysningsloven fremadrettet vil kunne modtage tilskud samt få stillet kommunale lokaler og udendørs anlæg til rådighed for foreningens aktiviteter grundet manglende betaling af gebyropkrævning for 2013/2014.
Sagen behandles i
Fritidsrådet, Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår, at det meddeles de under sagsfremstillingen angivne foreninger,
at de med virkning fra 3. december 2014 ikke længere kan modtage tilskud samt låne idrætslige faciliteter og udendørsanlæg,
at der straks efter beslutning fremsendes regning på gebyr for benyttelse af idrætslige faciliteter for perioden august – december 2014,
at der efterfølgende kun kan ske lån af faciliteter, såfremt tidligere fremsendte fakturaer er betalt,
at såfremt foreningen har betalt fremsendte fakturaer på gebyropkrævning, inden endelig beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 3. december 2014 træffes, foretages der ikke yderligere i forhold til foreningen.
Sagsfremstilling
Det kan oplyses, at Byrådet i forbindelse med godkendelse af kommunens budgetter også godkendte takster for benyttelse af idrætsfaciliteter jf. Folkeoplysningsloven.
Opkrævning af gebyr foretages af Børne- og Uddannelsesforvaltningen hvert år i juli måned for det afsluttende skoleår. Betaling for benyttelse af idrætshaller, gymnastiksale, svømmesale, SlotssøBadet, KongeåBadet samt øvrige aktivitets- og klubfaciliteter vil blive modregnet i foreningens medlems-/aktivitetstilskud. Såfremt tilskuddet til medlems-/aktivitetstilskud ikke kan dække foreningens udgifter til gebyrordningen, vil der tilgå foreningen en regning på restbeløbet.
Der har været følgende henvendelser til foreningen:
Juli 2014 - Oversigt over gebyropkrævning er fremsendt til foreningens digitale postkasse
August 2014 - faktura på restbeløbet er ligeledes fremsendt til foreningens digitale postkasse
30. september 2014 - foreningens formand er på mail gjort opmærksom på, at tidligere fremsendte faktura på gebyropkrævning for 2013/2014 stadig ikke er registreret betalt.
31. oktober 2014 - Mail med orientering om sagen behandling er fremsendt til foreningens formand.
På trods af ovennævnte henvendelser har nedennævnte foreninger fortsat ikke betalt fremsendt faktura på gebyr for sæson 2013/2014
Konservativ Ungdom
Foreningen har modtaget opkrævning på gebyr for benyttelse af kommunale lokaler i Idrætsbygningen Brostræde.
AYAD (Afghan Youth Association in Denmark)
Foreningen har modtaget opkrævning af gebyr for benyttelse af Brændkjærskolens svømmesal
Den Palæstinensiske Forening
Foreningen har modtaget opkrævning af gebyr for benyttelse af Brændkjærskolens svømmesal
Jf. Folkeoplysningslovens § 32 kan Byrådet undlade både at yde tilskud og anvise lokaler m.v. for en angiven periode, såfremt en forening ikke overholder Folkeoplysningsloven og de regler der er fastsat i medfør af loven.
Beslutning Fritidsrådet den 18-11-2014
Forslaget indstilles til godkendelse med den ændring, at der ikke foretages yderligere i forhold til AYAD (Afghan Youth Association in Denmark), da foreningen har indbetalt faktura på gebyropkrævning.
Sagsnr.: 14/17023
Resumé
Foreningen Hyggebold IF søger om at blive godkendt som forening under Folkeoplysningsloven.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at foreningen Hyggebold IF fra den 18. november 2014 godkendes som forening udøvende frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde under Folkeoplysningslovens kapitel 5.
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at foreningen Hyggebold IFs hovedformål er, at tilbyde amatør seniorfodbold til interesserede fra lokalområdet. Derudover er formålet at styrke sammenholdet i lokalområdet med udgangspunkt i sporten.
Foreningen Hyggebold IF har indsendt de godkendte vedtægter og skema ”oplysninger om foreningen”.
Hyggebold IF består af 13 medlemmer heraf 12 over 25 år.
Det kan oplyses, at forvaltningen har gennemgået foreningens vedtægter og at disse opfylder kravene i Folkeoplysningsloven og Byrådets godkendte regler for foreningsgodkendelse.
Beslutning Fritidsrådet den 18-11-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 14/17231
Resumé
Gymnastikforeningen af 1936 ansøger om lokaletilskud i forbindelse med leje af Sct. Michaels Hallen.
Sagen behandles i
Fritidsrådet, Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at det meddeles Gymnastikforeningen af 1936, at ansøgningen ikke kan imødekommes med henvisning til, at der jf. Folkeoplysningsloven, Lov nr. 854 af 11. juli 2011, § 25 kan anvises egnede lokaler i henholdsvis Brændkjærskolens gymnastiksal samt KFUM-Hallerne.
Sagsfremstilling
Gymnastikforeningen af 1936 har lejet Sct. Michaels Hallen på mandage kl. 15.00 – 16.00 til brug for gennemførelse af aktiviteter.
Gymnastikforeningen af 1936 har i henhold til indsendte oplysninger ca. 30 pensionister der på 2 hold fra kl. 14.00 – 16.00 har dyrket gymnastik på Riis Toft. Foreningen har ikke længere mulighed for at benytte gymnastiksalen på Riis Toft.
Foreningen oplyser, at det har været vigtigt, at de nye lokaler ligger ret centralt af hensyn til brug af bybusser, at det er i de ældres nærområdet i forhold til de ældres tryghed, ligesom sluttidspunktet ikke kan være senere end kl. 16.00, da de ældre følger sig mest trykke i dagtimerne.
Den samlede husleje for perioden uge 36/2014 til uge 18/2015 andrager 3.500 kr.
Foreningen forventer at gennemføre 29 timer, hvilket svarer til et årligt tilskudsgrundlag på 29 * 248,60 = 7.209,40, dog max. 76,5% af 3.500 kr. = 2.677,50. Timeforbruget er oplyst til 29 timer.
De aktiviteter, som foreningen skal udøve i lokalet er gymnastik.
Børne- og Uddannelsesforvaltningen har undersøgt mulighederne for at stille en kommunal gymnastiksal til rådighed, og kan oplyse, at gymnastiksalen på Brændkjærskolen er ledig i tidsrummet kl. 15.00 – 16.00, og at det er muligt at benytte denne til aktiviteter.
Endvidere kan det oplyses, at Hal 1 i KFUM-Hallerne er ledig i tidsrummet kl. 14.00 – 16.00.
Forvaltningen oplyser, at der i henhold til Bekendtgørelse af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt Folkeuniversitetet, lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, § 25, skal ydes tilskud til lokaler med mindst 65 pct. af driftsudgifterne.
Dog kan Byrådet, i henhold til § 26 stk. 1 i samme lov, nedsætte tilskuddet, hvis udgiften ikke står i et rimeligt forhold til antallet af deltagere eller til lokalets, herunder hallens eller lejrpladsens anvendelse i øvrigt, ligesom Byrådet i henhold til § 26, stk. 2 i samme lov kan nedsætte driftsudgifterne til et anslået beløb, der svarer til det normale niveau for et, til formålet, passende lokale, herunder en hal eller en lejrplads på egnen.
Endvidere kan Byrådet, i henhold til § 25, stk. 5, pkt. 4, undlade at yde tilskud til driftsudgifter til nye lokaler og lejrpladser eller til nye lejemål vedrørende lokaler for lejrpladser, hvis de nye lokaler eller nye lejemål medfører væsentlige merudgifter for Byrådet.
Beslutning Fritidsrådet den 18-11-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 14/17580
Resumé
Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at der i perioden 2. – 6. august 2015 skal afholdes Nordisk Ungdomslederkonference i Kolding.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at der nedsættes en arbejdsgruppe til udarbejdelse af indbydelse og endeligt program for konferencen,
at udgifterne til konferencen afholdes indenfor Fritidsrådets budgetområde.
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at de nordiske venskabsbyer Drammen, Ørebro, Lappeenranta og Kolding hvert tredje år på skift afholder Nordisk Ungdomslederkonference.
Konferencerne vedrører typisk det frivillige folkeoplysende foreningsområde og ikke aftenskoleområdet. I konferencerne deltager 3 – 6 repræsentanter fra den enkelte venskabsby.
Det blev på den seneste konference i Ørebro i 2012 vedtaget, at der ikke skal være et bestemt tema for konferencen, men der skal gensidigt orienteres om relevante tiltag og problematikker i den enkelte venskabsby. Herudover skal der foretages besigtigelse af idrætslige og kulturelle faciliteter, der kan være relevante i forhold til deltagernes arbejdsområder. Kommende konferencer skal også drøftes.
Det er mellem venskabsbyerne aftalt, at hver by betaler egne rejseomkostninger samt 170 euro pr. deltager. Der er på Fritidsrådets budget for 2015 afsat budgetmidler til Nordisk Ungdomslederkonference.
Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som foreslås bemyndiget til, at udarbejde indbydelse og endeligt program for konferencen.
Beslutning Fritidsrådet den 18-11-2014
Godkendt med den tilføjelse at den nedsatte arbejdsgruppe består af:
- Alice Nissen
- Verner Thune
- Bo Sander Pedersen.
Sagsnr.: 14/18345
Resumé
Harte Gymnastik- og Idrætsforening søger om tilskud på 4.600 kr. til en træners deltagelse i DBUs B1-kursus.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at der ydes et tilskud på 50 % af kursusudgiften, 2.300 kr.,
at tilskuddet vil blive udbetalt på foreningens nemkonto, når foreningen skriftligt har oplyst, om kurset vil blive gennemført i overensstemmelse med ansøgningen,
at der senest 4 uger efter afslutning af kurset skal indsendes dokumentation for de afholdte udgifter.
Sagsfremstilling
Harte Gymnastik- og Idrætsforening oplyser, at træneren har været assistenttræner i et par år, men i foråret 2014 overtog ansvaret som træner for U9/U10 drenge i fodbold. Træneren har udviklet sig markant, og foreningen ønsker at tilbyde træneren så god en uddannelse som muligt.
Der er mulighed for at søge om tilskud til dækning af udgifter til specielle kurser, hvor kursusafgiften pr. person overstiger 3.000 kr., eller hvor den samlede kursusudgift overstiger 25.000 kr. Ansøgningen skal fremsendes til Fritidsrådet inden kursets afvikling. Ansøgningerne vil blive vurderet individuelt, dog kan der maksimalt ydes 50 % i tilskud.
Uddannelsen:
Uddannelsen består af 40 timer, som afvikles over 2 weekender i perioden 31. oktober – 16. november 2014.
Formål:
Uddannelsen forbereder til flere af trænerfunktionens opgaver, blandt andet:
- Opbygning af træningsmoduler
- Kendskab til børn og unges udvikling
- Gennem udøvelse af tekniske detaljer at opnå størst mulig kompetence til instruktionen af spillerne
- Undervisning i de fysiske krav til fodboldspillet
- Kendskab til egen og andres trænerprofil
- Kendskab til DBUs værdigrundlag
Kursusbeskrivelse:
- Ledelse
- Fodbold
- Fysiologi
- Træningsmetoder
Det kan oplyses, at der på budgettet for 2014 resterer et uforbrugt beløb under ”Foreningspuljen” på 179.000 kr.
Beslutning Fritidsrådet den 18-11-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 14/18658
Resumé
Kolding Svømmeklub søger om tilskud på 41.400 kr. til 6 træneres deltagelse i Dansk Svømmeunions ”Svømningens Grunduddannelse”.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at der ydes et tilskud på 50% af kursusudgiften, 20.700 kr.
at tilskuddet vil blive udbetalt på foreningens nemkonto, når foreningen skriftligt har oplyst, om kurset vil blive gennemført i overensstemmelse med ansøgningen,
at der senest 4 uger efter afslutning af kurset skal indsendes dokumentation for de afholdte udgifter.
Sagsfremstilling
Kolding Svømmeklub oplyser at de 6 trænere alle har arbejde i foreningens konkurrenceafdeling. Videreuddannelsen af de 6 trænere er en forsættelse af de nødvendige løbende tiltag, der foretages i Kolding Svømmeklub, for at sikre, at foreningen få den tilstrækkelige og bedst mulige platform for talentarbejdet.
Svømningens Grunduddannelse er første trin i Dansk Svømmeunions uddannelseshierarki.
Der er mulighed for at søge om tilskud til specielle kurser, hvor kursusafgiften pr. person overstiger 3.000 kr., eller hvor den samlede kursusafgift overstiger 25.000 kr. Ansøgning skal fremsendes til Fritidsrådet inden kursets afvikling og vil blive vurderet individuelt, dog kan der max. ydes 50% i tilskud.
Uddannelsen:
Uddannelsen afvikles over 3 weekender i perioden 31. januar – 26. april 2015.
Formål:
Svømningens Grunduddannelse sigter mod, at instruktøren efter endt gennemgang af kursus skal kunne planlægge og instruere i plask og leg, tilvænningsøvelser, begynderundervisning samt grundlæggende livredning, vandpolo, udspring, synkro og anatomi/fysiologi. Kurset skal endvidere kvalificere deltagerne til at gå videre i Dansk Svømmeunions videreuddannelse.
Indhold:
- Barnets fysiske, sociale og motoriske udvikling
- Bevægelsesindlæring
- Planlægning
- Pædagogik
- Undervisningslære
- Plask og leg
- Svømmearterne
- Hovedspring
Det kan oplyses, at der på budgettet for 2014 resterer et uforbrugt beløb under ”Foreningspuljen” på 179.000 kr.
Beslutning Fritidsrådet den 18-11-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 14/17958
Resumé
KFUM´s Seniorafdeling søger om tilskud til køb af nyt løbebånd til foreningens medlemmer.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at der meddeles afslag på ansøgningen, idet der som udgangspunkt ikke ydes tilskud til foreningens almindelige driftsudgifter herunder indkøb af løbebånd.
Sagsfremstilling
KFUM´s Seniorafdeling oplyser, at foreningen har 172 medlemmer, der anvender foreningens motionsrum, hvilket bevirker et stort slid på redskaberne.
Foreningen har tidligere indkøbt to løbebånd, men de var ikke af en tilstrækkelig kvalitet, så de kunne holde til de daglige benyttelse. Foreningen står derfor på nuværende tidspunkt, hvor vintersæsonen står for døren uden løbebånd til medlemmerne.
Det vurderes, at prisen for et nyt løbebånd i en god kvalitet koster ca. 30.000 kr. Foreningen søger tilskud til indkøb af løbebåndet, så medlemmerne også kan få god motion i vinterhalvåret.
Det kan oplyses, at der på budgettet for 2014 resterer et uforbrugt beløb under Foreningspuljen på 182.722,50 kr.
Beslutning Fritidsrådet den 18-11-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 10/16286
Resumé
På mødet orienteres om udvalgt nyt på Fritidsrådets område.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at indeværende dagsordenpunkt alene er et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutning under punktet, idet dette i hver enkelt sag vil kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Der vil på mødet blive orienteret om,
- beslutninger i Fritids- og Idrætsudvalget.
Beslutning Fritidsrådet den 18-11-2014
Godkendt.