Dagsorden eller referat

I juni 2021 godkendte Arbejdsmarkedsudvalget planerne for en ny sammenhængende indsats for fritidsjob i Kolding. Baggrunden for beslutningen var, at der var blevet ansat en ny fritidsjobkoordinator, som skal samle flere af trådene omkring fritidsjobarbejdet.

Det skyldes, at fritidsjob kan have stor betydning for unge menneskers fremtid. Undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem fritidsjob og de unges tilknytning til en uddannelse, lavere fravær i skolen, højere karakterer og reduceret kriminalitet.

Derudover er fritidsjob et væsentligt element i Ungepolitikken.

Øget fokus på unge uden uddannelse og arbejde

De seneste uger har der været et øget nationalt fokus på de unge, som ikke kommer i gang med uddannelse eller arbejde efter grundskolen. Børne- og Undervisningsministeriet har estimeret, at det drejer sig om 45.000 unge på landsplan i alderen 15-24 år.

VIVE har vurderet, at der er ca. 14.000 sårbare unge, der ikke har været i uddannelse eller arbejde det seneste år.

I Kolding går det fremad med antallet af 15-24 årige uden uddannelse eller job. Eksempelvis var der i august omkring 258 unge under 25 år på uddannelseshjælp (fuldtidspersoner). Blandt de unge under 18 år er der omkring 63 unge, der ikke er i gang med uddannelse eller arbejde. Disse unge har adgang til forskellige tilbud, eksempelvis skal alle de unge have tilknyttet en uddannelsesvejleder, som hjælper dem videre.

Understøtte den gode udvikling

Det går således den rigtige vej i Kolding. Men der er fortsat nogle unge, som kan have glæde af at få tidligere erfaringer med arbejdsmarkedet gennem bl.a. fritidsjob.

Derfor var et af punkterne i den nye ”sammenhængende indsats for flere fritidsjob” at skabe flere fritidsjob til de unge. Det foreslås derfor at iværksætte et projekt kaldet ”Hånd-i-hånd”, hvor elever over 13 år kan få et fritidsjob på forskellige kommunale arbejdspladser, eksempelvis plejehjem eller daginstitutioner.

Fordelen for eleverne er, at de får erfaring med fritidsjob, og de lærer noget om fagene på arbejdspladserne. Det kan få betydning for deres valg af uddannelse senere i livet.

De kommunale arbejdspladser får hjælp til forskellige opgaver, og de får mulighed for at styrke rekrutteringen til deres fagområde på sigt. Der er eksempelvis stor efterspørgsel på SOSU-elever og håbet er, at nogle af eleverne i projektet vil søge ind på SOSU-skolen efter grundskolen.

Projektet er blevet udviklet i et samspil mellem Ungecentret, Ungdomsskolen, Seniorområdet og HR. Seniorområdet vil bl.a. sikre oplæringen af de unge, så de bliver klædt på til fritidsjobbet. De unge skal også kunne indgå i opgaverne i respekt for de frivillige, som de enkelte steder gør en stor forskel for de ældre beboere.

Økonomien

Midlerne til lønnen kommer fra en pulje på 500.000 kr., som Arbejdsmarkedsudvalget har fået afsat i budgettet. Det forventes dog ikke, at hele puljen vil blive brugt det første år.

I første omgang vil der blive oprettet 16 fritidsjob på SOSU-området. Hvert enkelt fritidsjob vil koste omkring 13.000-16.000 kr. pr. år. Forskellen skyldes, at timeprisen er lavere for 14-15 årige end for 16-17 årige. Samlet set vurderes det, at de 16 fritidsjob vil koste omkring 230.000 kr. om året. Men den endelige pris afhænger af alderen på de unge.

På sigt kan der også komme fritidsjob på daginstitutioner, men det vil blive afklaret senere.

Tiltaget vil blive evalueret seks måneder efter igangsættelsen, og her vil Arbejdsmarkedsudvalget blive forelagt resultaterne.

I løbet af 2020 besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget at iværksætte en række forskellige indsatser under ’Plan for flere faglærte unge i Kolding’.

Planen skal øge de unges søgning til erhvervsuddannelserne over de kommende år, og derved medvirke til at nå Kolding Kommunes målsætning om, at 30 % skal søge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. I 2021 var søgning på omkring 19 %.

Indsatserne har haft forskelligt fokus.

Nogle indsatser skulle give viden om, hvad der sker med de unge.

Derfor er der blevet lavet analyser af (a) frafald fra gymnasiale uddannelser, (b) de unges forløb efter frafald, (c) de unge på uddannelseshjælp. Den viden er blevet anvendt til at igangsætte nye indsatser. Eksempelvis er viden om frafaldsrisiko for unge med lave karakterer blevet en del af uddannelsesvejledningen. Derudover er der igangsat en proces omkring elever fra specialskolerne samt dagelever fra Ungdomsskolen.

Andre indsatser skulle give folkeskoleeleverne mere viden om og erfaring med erhvervsuddannelserne.

Det gælder eksempelvis Fritidsjob- og Uddannelsesmessen, anvendelse af Skills-konkurrencer, udviklingen af 3 nye undervisningsforløb til ’Uddannelse og job’-temaet i grundskolerne, obligatorisk erhvervspraktik til alle elever i 8. klasse og der var ekstraordinær individuel uddannelsesvejledning til 9. klasserne i skoleåret 2020/21. 

En tredje gruppe indsatser skulle øge samarbejdet med de relevante parter på området.

Der er således etableret mødeforum, hvor Ungecenter og Erhvervsuddannelser drøfter samarbejdsinitiativer. Ligeledes er der fokus på dialogen med gymnasiale uddannelser og privat- og friskolerne om deres elevers søgemønstre.

Der er således omkring 20 indsatser, der er gennemført eller fortsat er i gang omkring ’Plan for flere faglærte unge’. Alle indsatserne er kort beskrevet i sagens bilag. Men der er også andre indsatser, der fremmer viden om og erfaringer med erhvervsuddannelser. Det gælder fx Coop Crew og Brandkadetter i Ungdomsskolen.

Alle disse indsatser skal over de kommende år give ændrede søgemønstre efter grundskolen.

Der vil også blive sat nye indsatser i gang. Således er der allerede besluttet at udvikle en prøvehandling om Back-to-Business med øget erhvervspraktik. Derudover er der dialog mellem Ungecenteret og erhvervsuddannelserne om et muligt samarbejde om øget trivsel og færre frafald for eleverne.

Der således mange ting på området, og det er muligt at igangsætte endnu flere indsatser. Eksempelvis er der ret få piger i Kolding, der søger en erhvervsuddannelse.

Men med alle de indsatser, så bliver opmærksomheden spredt ud. Derfor kan det også give mening at stoppe op, og indsamle erfaringer fra indsatserne, inden der søsættes nye indsatser.

Det kan muliggøre en prioritering og evt. nedlæggelse af de indsatser, som ikke vurderes effektfulde.

I 2018 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget at implementere talentudviklingskonceptet.

Talentudviklingen var et svar på flere udfordringer i Kolding Kommune. Dels var der for mange unge på uddannelseshjælp, og dels havde et stigende antal unge behov for socialpædagogisk støtte for at klare hverdagen. Derudover ønskede folkeskolerne at kunne hjælpe unge i faldende trivsel bedre.

Målgruppen blev derfor den gråzone af unge, der kæmpede med længerevarende sociale eller personlige udfordringer, men som ikke havde så store udfordringer, at Familieafdelingen var involveret.

Der var politisk ønske om, at de unge skulle involveres i udviklingen af en løsning. Ud fra de unges ønsker blev talentudviklingskonceptet formuleret.

Formålet var at gribe unge, der var på vej ud på en negativ glidebane. De skulle have en hurtig, ubureaukratisk, tværfaglig og skræddersyet indsats. En mere positiv udvikling skulle minimere risikoen for et større støttebehov fra socialområdet og beskæftigelsesområdet senere i livet.

De unge i talentudviklingsforløb

Talentudviklingskonceptet har været i gang i tre år, og i den periode har omkring 242 unge haft tilknyttet en talentudvikler. Omkring sommerferien 2021 var der omkring 130 aktive forløb. De unges forløb afsluttes, når de ikke har behov for støtte længere. De fleste unge i aktive forløb er i grundskolen, mens de fleste afsluttede/passive forløb er gået videre til bl.a. ungdoms- og erhvervsuddannelser.

Rammes de rette unge?

Evalueringen fra 2020 viste, at der var bred enighed blandt fagpersoner, forældre og unge om, at de unge i talentudvikling har behov for støtte. Derudover blev 61% af de unge vurderet til at ligge på børnelinealens kategori tre, ”Sårbare børn”. De resterende var i faldende trivsel med længerevarende udfordringer, som de ikke selv kunne håndtere.

Påvirker talentudviklingen de unges uddannelse?

I slutningen af sidste skoleår var 70 talentudvikler-unge begyndt på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Af de 70 var 20% faldet fra eller havde valgt en anden uddannelse.

Til sammenligning var frafaldet på 18% fra de gymnasiale uddannelser i 2013-19 i Kolding. Landstal fra 2019 viser, at omkring 45% ikke gennemførte deres erhvervsuddannelse.

Det indikerer, at talentudvikler-unge har lavere frafald fra erhvervsuddannelserne og kun marginalt højere frafald fra gymnasiale uddannelser end befolkningen som helhed, trods at de har mange flere udfordringer end den generelle befolkning.

Påvirker talentudviklingen de unges ledighed?

77 talentudvikler-unge (aktive og passive) var over 18 år i juni 2021. Blandt disse unge var fem på uddannelseshjælp. Det svarer til 6,5% af de unge over 18 år.

Til sammenligning var 4,9% af alle unge i Kolding mellem 18-24 år på uddannelseshjælp. Det var ellers forventeligt, at flere ville være på uddannelseshjælp, da de er i risiko for at komme på uddannelseshjælp.

Evalueringen fra 2020 viste også, at både forældre, unge og fagpersoner mente, at talentudviklingen øgede de unges chancer for at få en ungdomsuddannelse eller et job. Ligeledes mente de også, at talentudviklingen gjorde en ”markant positiv forskel i de unges liv”.

Opsummering

Samlet set peger det på, at unge, der har eller har haft en talentudvikler, klarer sig bedre end man kunne forvente - både når det angår fastholdelse på ungdomsuddannelser og ledighed.

Arbejdsmarkedsudvalget godkendte d. 11. marts 2021 igangsættelse af en prøvehandling i Munkebo med det formål at indhente erfaringer med indhentelse og meritgodkendelse af medbragte uddannelsesbeviser, herunder en afdækning af betydningen af uddannelseskriteriets aldersgrænse.

Arbejdsmarkedsområdet og boligorganisationen Alfabo samarbejder med Dansk Flygtningehjælp (DCR) om opgaven, idet frivillige fra DCR indgår i prøvehandlingen. Første fase af prøvehandlingen var programsat til september 2021. Imidlertid har det af en række årsager aktuelt vist sig svært at bemande opgaven. Alfabo og DCR har derfor i fællesskab udarbejdet en opdateret plan for prøvehandlingen.

Det betyder, at rekrutteringen til opgaven fortsættes hen over efteråret, hvorefter første fase af prøvehandlingen gennemføres i januar 2022. Prøvehandlingen evalueres i februar 2022 og anden fase af prøvehandlingen afsluttes i marts 2022.

I 2020 – 2021 har coronaepidemien sat sit præg på både verdenshandlen og det lokale arbejdsmarked, og der har været mange bekymringer om, hvordan økonomien ville se ud på den anden side af krisen. Siden genåbningen for alvor tog fart hen over sommeren har beskæftigelsen dog toppet alle forventninger, og situationen er i dag, at der er en massiv efterspørgsel på arbejdskraft – både faglært og ufaglært. Den dagsorden fylder det meste, og regeringen har netop indgået en trepartsaftale med KL og arbejdsmarkedets parter med forskellige tiltag til, hvordan man kan afhjælpe manglen på arbejdskraft og få endnu flere flyttet fra forsørgelsen og ud i beskæftigelse (bilag med samlet oversigt).

En anden vigtig dagsorden handler om bæredygtighed – i alle ordets betydninger. Bæredygtighed som i en grønnere verden, men også bæredygtighed i arbejdslivet ude på virksomhederne med plads og rum til, at flere kan få et job og være med til at løse alle opgaverne. Kolding Kommune har vedtaget en bæredygtighedsstrategi med bl.a. disse to perspektiver: Fokus på et bæredygtigt arbejdsliv, men også på omstillingen til en mere grøn verden.

Både Koldings Arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmarkedsudvalget arbejder med at skabe rammer og initiativer til at give så mange borgere som muligt en plads på arbejdsmarkedet og også på at bidrage med formidling af de rette og velkvalificerede medarbejdere til virksomhederne. Mange af elementerne fra Bæredygtighedsstrategien har derfor en kobling ned til rådets og udvalgets ansvarsområder. Der blev derfor holdt et fællesmøde d. 24. juni 2021 mellem rådet og udvalget, hvor disse emner blev drøftet.

På mødet blev det besluttet, at forvaltningen og deltagere fra rådet skulle arbejde videre med forslag og ideer til, hvordan vi i fællesskab kan understøtte den grønne omstilling og det bæredygtige arbejdsliv med formidling af arbejdskraft, støttemuligheder m.v. Denne sag indeholder et forslag til den videre vej fremad med det akutte behov for arbejdskraft lige nu og det længere sigte på at skaffe den kvalificerede arbejdskraft, der kan være med til at understøtte den grønne omstilling.

• Fra jobtitler til konkrete opgaver og nye ressourcer – en prøvehandling 

Mange brancher har akut brug for medarbejdere. Lige nu for at løse de aktuelle opgaver, men også fordi man ser ind i en fremtid, hvor flere går på pension end det antal af nye medarbejdere, der kommer ind på arbejdsmarkedet. En af nøglerne til dette kan være at dele opgaverne i en profession op i de specialiserede og de knap så specialiserede opgaver – evt. støttefunktioner. At elektrikeren ikke skal køre ud og hente ting, han skal bruge, men at en kollega, ansat som hjælper, i stedet gør dette. På den måde kan medarbejdere med en anden eller ingen faglig baggrund gå ind og løse nogle af elementerne i jobbet.

Det er en problematik, som gør sig gældende generelt, og som også melder sig i horisonten i forhold til at skaffe den nødvendige arbejdskraft til den grønne omstilling. Det foreslås at invitere tre til fem virksomheder ind til en dialog og ideudvikling, hvor man i fællesskab arbejder med at kigge på, hvilke opgaver et job rummer, og på den måde knække det op i nogle elementer. Derefter kan der kigges på, hvilke andre medarbejdere, der kan løse opgaverne, og hvilke yderligere kompetencer, de i givet fald skal opkvalificeres med, for at det kan lykkes, samt hvilke andre ordninger, der kan bringes i spil. Det kan være f.eks. voksenlærlinge, kompetencefonde, mentorordninger og lignende. 

• Et projekt om de grundlæggende færdigheder

Arbejdsmarkedsudvalget har fået puljemidler til et projekt om basale læse-, skrive- og regnekundskaber, som foregår i perioden 1. maj 2021 – 30. april 2023. Midlerne er en del af finanslovsaftalen for 2020 som en del af aftalen om ”Stimuli og grøn genopretning”. Projektdeltagere er Jobcenter Kolding, Ungecentret og de øvrige kommuner i Job7, hvor man samarbejder med bl.a. AMU SYD, CVS m.fl.

I projektet er der fokus på at spotte og opkvalificere både ledige og medarbejdere, så de får de grundlæggende færdigheder på plads. Det foreslås, at Koldings Arbejdsmarkedsråds medlemmer bliver ambassadører for projektet, så viden om muligheden udbredes, og der kan ske et generelt løft af kompetenceniveauet.

I et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og jobcentret undersøges det, hvilke muligheder der findes for at arbejde med et fortsat fokus på opkvalificering af basale kompetencer – også efter 2023, hvor ovennævnte projekt udløber. Desuden afsøges i samme kreds muligheder for opkvalificering på grundlæggende digitale kompetencer, der i lighed med øvrige basale kompetencer er en væsentlig forudsætning for at kunne bestride langt de fleste job nu og i fremtiden. 

Basale kundskaber som forudsætning for god arbejdskraft

I alderen mellem 18 og 65 år har omkring 500.000 danskere så svage læse- og regnefærdigheder, at de har svært ved at læse og forstå en tekst eller foretage basale udregninger. Det er samtidig estimeret, at omkring en million danskere har svage grundlæggende it-færdigheder, hvilket svarer til 28% af andelen af voksne mellem 18 og 65 år.

Både i forhold til udfordringerne med at skaffe arbejdskraft til den grønne omstilling, men også generelt for overhovedet at skaffe kvalificeret arbejdskraft, er basale færdigheder et krav. Dvs. færdigheder i form af de grundlæggende kvalifikationer ud i at kunne læse, skrive, regne og arbejde med it, men også sociale og kognitive færdigheder.

Projekter på tværs af Arbejdsmarkedsudvalget og Koldings Arbejdsmarkedsråd

Det er tidligere besluttet, at der skal arrangeres fællesmøder mellem råd og udvalg to gange om året. Behovet for arbejdskraft generelt og specifikt til den grønne omstilling er områder, hvor begge har en væsentlig interesse og mulighed for indflydelse og samarbejde. Hvis forslaget godkendes, vil ovenstående to projekter blive fulgt af begge parter og også danne rammen om de kommende fællesmøder.

Baggrund

ByLivKolding har den 7. september 2021 på vegne af ALFABO, Arbejdernes Andels-Boligforening (AAB) og Boligselskabet Kolding fremsendt boligsocial helhedsplan ”ByLivKolding 2022-2025” til kommunens godkendelse/indstilling til Landsbyggefonden.

Helhedsplanen ”ByLivKolding 2022-2025” er udarbejdet på baggrund af præansøgningen som Kolding Kommune den 11. december 2020 har anbefalet over for Landsbyggefonden.

Helhedsplanen er udarbejdet i henhold til almenboliglovens § 91a, Landsbyggefondens regulativ om tilskud til boligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger (2019-26-midlerne), samt Landsbyggefondens udmelding om prækvalificering af de konkrete afdelinger.

Helhedsplanen

Den nye boligsociale helhedsplan for 2022-2025 omfatter i alt 20 boligafdelinger fordelt på de tre boligorganisationer; Boligselskabet Kolding, AAB og ALFABO. De 20 boligafdelinger er følgende:

• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 7, Kikkenborggården
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 9, Brændkjær
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 14, Utzongade
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 15, Brændkjær
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 19, Norgesvej
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 21, Skovparken
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 22, Skovparken
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 23, Brændkjær
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 24, Rosenhaven
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 42, Skovvænget
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 71, Ryttermarksvej/Gøhlmannsvej
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 73, Brændkjær
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 74, Nørremarksvej
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 76, Knud Hansens Vej/Junghansvej
• Boligselskabet Kolding v/ Boligkontoret Danmark afd. 1, Haderslevvej
• Boligselskabet Kolding v/ Boligkontoret Danmark afd. 2, Skovvejen
• ALFABO afd. 103, Munkebo
• ALFABO afd. 108, Lindehaven
• ALFABO afd. 109, Kløvervej
• ALFABO afd. 110, Højhuset

De 20 boligafdelinger er fordelt på fire kvarterer:

Fjordparken/Brændkjær/Haderslevvej

(7 afdelinger – 1.261 boliger)

Knud Hansens Vej/Junghansvej

(1 afdeling – 96 boliger)

Skovparken/Skovvejen/Skovvænget/Nørremarksvej

(5 afdelinger – 1.298 boliger, heraf 108 ungdomsboliger)

Munkebo/Rosenhaven/Lindehaven/Ryttermarksvej/ Gøhlmannsvej/Norgesvej/Utzonsgade/Kikkenborggården

(7 afdelinger – 1.325 boliger)

De enkelte afdelinger og områder har forskellige beboersammensætninger, men der er samtidig i større eller mindre grad fælles udfordringer, der knytter sig til de fire af Landsbyggefonden, definerede indsatsområder. Konkretisering af aktiviteterne under de enkelte indsatsområder er sket i tæt samarbejde med lokale aktører i de enkelte boligområder og med de kommunale forvaltninger.

De fire af Landsbyggefonden definerede indsatområder er følgende:

Uddannelse og Livschancer
Hovedfokus i dette indsatsområde bliver, at løfte uddannelsesniveauet samt fastholde unge i uddannelse og/ eller støtte til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Styrke samarbejdet yderligere mellem daginstitution/skole og forældrene samt udvikle det yderligere.

Beskæftigelse
Hovedfokus i dette indsatsområde bliver at fastholde og udvikle samarbejdet med Jobcentret i forhold til tiltag, der kan understøtte de beboere, der er længst fra arbejdsmarkedet – gennem jobcafé, sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Fokus på det forebyggende fastholdes gennem bl.a. fritidsjob i tilknytning til ejendomsfunktionærerne og ved offentlige institutioner.

Kriminalitetsforebyggelse
Hovedfokus i dette indsatsområde bliver at fastholde dialogen og en opsøgende indsats i forhold til børn og unge i boligområderne, for at bevare den gode udvikling.

Sammenhængskraft og Medborgerskab
Hovedfokus i dette indsatsområde bliver godt naboskab og styrkelse af dette, netværk og brobygning ud af boligområderne – gennem bl.a. facilitering af dialogaktiviteter, som skal udvide beboernes viden og forståelse på tværs af kultur.

Det lokale samarbejde i forhold til at løfte boligsociale opgaver vil fortsat varetages af kvarternetværkene, der således skal sikre forankring og udvikling i de enkelte kvarterer. 

Samarbejdet vedrørende den overordnede boligsociale helhedsplan varetages af en bestyrelse/styregruppe nedsat imellem de tre implicerede boligorganisationer og Kolding Kommune. Bestyrelsen/styregruppen består således af direktørerne/forretningsførerne for de tre boligorganisationer, de kommunale forvaltningsdirektører, den boligsociale koordinator samt sekretariatsledelsen for ByLivKolding.

Økonomi

Helhedsplanens har et samlet budget på 27.240.000 kr. inkl. moms til forberedelse, organisering og gennemførelse af de af Landsbyggefonden definerede indsatsområder.

Landsbyggefonden stiller krav om at 25% af det samlede budget sker som lokal medfinansiering fordelt på boligorganisationer og kommune. Der vil således være en samlet økonomisk ramme på 27.240.000 kr., hvoraf 6.814.000 kr. er medfinansiering fra de 3 boligorganisationer og Kolding Kommune. Fordelingen fremgår af nedenstående skema:

Kolding Kommunes bidrag på i alt 5.579.000 kr. fordeler sig på 3.444.000 kr. fra Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt 2.535.000 kr. fra Socialforvaltningen.

I budgettet fordeler udgifterne sig mellem indsatsområderne sig på følgende måde:

Godkendelser/tilsagn

Hovedbestyrelsen i AAB har møde den 2. december 2021, hvor den boligsociale helhedsplan 2022-2025 er på til godkendelse.

Organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Kolding har møde den 14. oktober 2021, hvor den boligsociale helhedsplan 2022-2025 er på til godkendelse.

Organisationsbestyrelsen i Alfabo har møde den 20. september 2021, hvor den boligsociale helhedsplan 2022-2025 er på til godkendelse.

Helhedsplanen afventer desuden godkendelse i de 20 afdelinger, som er omfattet af planen.

Helhedsplanen skal endvidere godkendes af kommunen, som samtidig skal anbefale over for Landsbyggefonden, at helhedsplanen er egnet til løsning af afdelingernes problemer, herunder tilkendegive at kommunen er indforstået med at medvirke administrativ og økonomisk til den boligsociale indsats som skitseret i helhedsplanen.

På baggrund af kommunens indstilling træffer Landsbyggefonden endelig beslutning om helhedsplanens gennemførelse.

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne samt overførsler i fagforvaltningerne, som forelægges Arbejdsmarkedsudvalget.

Kvartalsvist sker afrapportering til Økonomiudvalget og Byrådet i henholdsvis april, august og november måned.

Budgetrammen for serviceudgifterne udgør 46,1 mio. kr., mens rammen for overførsler udgør 1.481,6 mio. kr.

Der forventes et mindreforbrug på 4,7 mio. kr. på serviceudgifterne. Mindreforbruget vedrører primært færre udgifter til den kommunale fleksjobpulje og egne projekter.

På overførsler forventes budgettet overholdt med et forventet mindreforbrug på 13,6 mio. kr.

De 13,6 mio. kr. er ud over de 38,5 mio. kr., der blev afleveret i 2. budgetopfølgning.

Samlet set falder ledigheden mere end ventet på tværs af alle områder.

Mindreforbruget i forhold til det forventede kan primært henføres til færre forsikrede ledige og seniorpensionister end forventet for perioden. Da der kun er tale om en enkel måneds udsving, er forventningen til årsresultatet fortsat baseret på Økonomisk Redegørelse fra august, men udviklingen følges tæt over de kommende måneder i forhold til, om det er et blivende fald i udgiftsniveauet.

Mindreudgifterne på overførsler skal holdes op imod landsplan, og der kan komme en senere afregning til staten, hvilket først kendes i medio 2022.

Der er begyndende opmærksomhed på landsplan på sygedagpengeområdet. Antallet af sygedagpengemodtagere er faldende, men nedgangen sker i et langsommere tempo end forudsættes af KL og Regeringen, efter at reglerne er blevet suspenderet. Konsekvenserne er indregnet i skønnet for 2021.

Øvrige områder holder forventningerne til budget og antalsudvikling.

Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i august 2021 lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 2,9% i Kolding Kommune mod 3,6% for hele landet. I august 2020 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 4,4% og 4,8% for hele landet.

Kilde: www.statistikbanken.dk

Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i september 2020 15,1 % af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Samme tal var i september 2019 15,2%.

Note: Figuren nedenfor kan ikke opdateres, da datakilden www.jobindsats.dk ikke bliver korrekt opdateret. Det skyldes, at kommunerne etapevist er ved at skifte til et nyt udbetalingssystem, hvorfra data til opgørelsen hentes.

Kilde: www.jobindsats.dk

Kilde: www.jobindsats.dk

Regeringen har indgået en trepartsaftale (bilag) med arbejdsmarkedets parter og KL omkring nogle tiltag, der skal afhjælpe mangel på arbejdskraft.

Arbejdsmarkedsudvalget har igennem en årrække arbejdet målrettet på at sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft, de har behov for. Desuden at denne periode med lav ledighed udnyttes til, at også ledige med udfordringer, eller som er længere væk fra arbejdsmarkedet, bliver opkvalificeret til at få et job og blive selvforsørgende.

På udvalgets møde vil de forskellige tiltag blive præsenteret, og der lægges op til en drøftelse af, hvilke muligheder den nye aftale rummer. Flere af indsatserne har udvalget iværksat initiativer omkring – særligt inden for det sidste år. Aftaleteksten er vedhæftet sagen.

Trepartsaftalen rummer indsatser på fire områder:

• Match af ledige og virksomheder
• Skærpelse af reglerne om rådighed
• Særlig indsats for at få ledige seniorer i job
• Hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk arbejdskraft.

Match af ledige og virksomheder

• Styrket fokus på jobformidling i kommuner og a-kasser
• De regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) iværksætter initiativer målrettet brancher, der mangler arbejdskraft
• Jobrettede aktiviteter for kommende dimittender
• Forsøg med jobrettet indsats for unge og styrket voksenlærlingeordning
• Videreførelse af forsøg i 2022 med lempet ledighedskrav for jobrotationsvikarer
• Midlertidig mulighed for gratis a-kassemedlemskab til elever og lærlinge med bijob
• Styrkelse af traineeindsatsen i 2022.

Skærpelse af reglerne om rådighed

• Sanktion for jobparate ledige, der ikke søger arbejde i en måned (opgave delt mellem a-kasserne og den kommunale beskæftigelsesindsats)
• Hurtigere konsekvens ved manglende jobsøgning (opgave ved a-kasserne).

Særlig indsats for at få ledige seniorer i job

• Forbud mod at arbejdsgivere må anmode ansøgere om at oplyse deres alder
• Pulje til særlig indsats for seniorer
• Fokus på lokale løsninger til øget fastholdelse af seniorer på arbejdspladsen.

Hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk arbejdskraft

• Styrket indsats for rekruttering af europæisk faglært arbejdskraft i Workindenmark
• Fastholdelse af internationale dimittender
• Hurtig jobstart for udenlandske kandidatstuderende og kandidatdimittender
• Samarbejde i Øresundsregionen/Sydsverige om rekruttering af svenske ledige til brancher i Danmark med særlig mangel på arbejdskraft
• Indsats for nedbringelse af sagsbehandlingstiderne i SIRI.

Initiativer, der kan gennemføres uden lovændring, forventes at træde i kraft 1. januar 2022. Forsøg med jobrettet indsats for unge kræver lovændring, og forslag om sanktion for jobparate ledige, der ikke søger job, vil kunne træde i kraft 1. april 2022. Forbuddet mod at arbejdsgivere må anmode ansøgere om at oplyse deres alder og forslaget om hurtig jobstart for udenlandske kandidatstuderende og kandidatdimittender kræver lovændring og forventes at kunne træde i kraft 1. juni 2022.

Mangel på arbejdskraft som en udfordring

Tal fra Danmarks Statistik viser en rekordstor mangel på arbejdskraft på landsplan – en udfordring der også gør sig gældende i Kolding Kommune. Samtidig er antallet af ledige meget lavt i Kolding, og udenlandsk arbejdskraft i Kolding er på et højt niveau.

Manglen på arbejdskraft i brancherne hoteller, restauranter og rengøring m.v. er steget kraftigt siden sidste år, og niveauet er nu det højeste, der er målt siden statistikken vedrørende mangel på arbejdskraft påbegyndtes i 2011. Der arbejdes bredt på at skaffe den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft til virksomhederne, men særligt disse brancher er der fokus på, at de ledige søger hen til – enten i form af deres først job eller som led i en omskoling eller opkvalificering.

Uddrag af indsatser (beskrives nedenfor)

Ledigheden i Kolding er faldet til 2,9%, mens den på landsplan er 3,6%. Den sidste måned er 478 borgere gået fra ledighed til job, mens 403 i samme periode er blevet ledige. Det vidner om, at der stadig er en stor bevægelighed i arbejdskraftsituationen.

I september blev der gennemført 888 servicekald til virksomhederne i Kolding om understøtning fra jobcentret. Samme måned er 80 ledige gået i gang med opkvalificering og kurser, og i oktober gennemføres uddannelsesdating for 150 – 200 unge. 

Tiltag igangsat af Jobcenter Kolding og Ungecentret for at imødegå arbejdskraftmanglen

Jobcentret og Ungecentret har igangsat følgende initiativer for at koble ledige med brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft. De forskellige tiltag sker i et samarbejde med arbejdsmarkedets parter, som alle har en vigtig rolle at spille i at opfylde behovet for at skaffe flere medarbejdere til virksomhederne. 

• Sammen med Hansenberg, Horesta og Vejle og Fredericia Kommuner har Jobcenter Kolding startet et projekt i regi af STAR. Der har været holdt infomøde, hvor der deltog 20 ledige fra Kolding. Projektet handler om et fem ugers kursus som ufaglært serveringspersonale for at afhjælpe mangler på personale på hoteller og restauranter
   
• Der arbejdes på et husassistentprojekt målrettet de ledige, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, og som ikke kan klare et fuldtidsjob. De lærer om hygiejne, lettere rengøring, servering m.m. Tanken er, at de kan få ansættelse på plejehjem eller sygehuse, hvor de kan hjælpe til med at anrette morgenmad og foretage lettere rengøring f.eks. tre timer om dagen. Forløbet er f.eks. målrettet borgere tilkendt et fleksjob
   
• Ungecentret og AMU SYD har startet et forløb for unge under 30 omkring transport (lastbil, bus eller varebil). Det har kørt i august/september med snuseforløb, hvor de unge bliver afklaret på, om det er en vej, de vil videre ad. Indtil videre har syv valgt at gå i gang med at tage kørekort. Tilbuddet forbliver fortsat åbent, hvis der kommer interesserede ledige ind, som vil i gang 
   
• Klar til SOSU er fortsat et tilbud til de ledige, hvor et nyt hold er startet op. Det er et samarbejde mellem Kolding Kommune (HR og Seniorområdet) om SOSU-skolen, som kører fremadrettet

• Jobcentret har fået midler fra den regionale uddannelsespulje målrettet ledige, der er over 50 år. Der arrangeres derfor en uddannelsesdag for dem, hvor de kan høre mere om muligheder (både praktisk og økonomisk) for opkvalificering, voksenlære osv. P.t. har jobcentret 329 dagpengemodtagere tilmeldt, der er over 50 år

• D. 29. oktober 2021 afholdes der igen Jobdating på Dieselvej. Der er sendt invitationer ud til en bred skare af virksomheder og ledige

• D. 21. september 2021 blev der holdt Jobdating på Carelink. Baggrunden var, at coronatestcentret lukker primo oktober 2021, og medarbejderne derfor er opsagt. Til arrangementet deltog syv virksomheder, 25 af poderne og rekrutteringsenhederne fra både Jobcenter Kolding og Jobcenter Fredericia. Flere af virksomhederne er gået videre med at rekruttere og ansætte deltagerne i nye job  

• Arbejdsmarkedsudvalget har tidligere vedtaget, at der to gange om året skal foretages servicekald ud til virksomhederne i Kolding. Dette foregår i ugerne 39 – 41, og status ultimo uge 40 er, at der er gennemført 888 servicekald med en forventning om at nå op på 1.400 opkald. Indtil videre har opkaldene ført til, at virksomhederne har bedt om hjælp til 81 rekrutteringer, 26 fleksjob, 22 småjob, 27 virksomhedspraktikker og seks henvendelser vedr. uddannelse og opkvalificering. Arbejdsmarkedsudvalget får en uddybende evaluering af efterårets servicekald til mødet i november 2021

• Onsdag d. 27. oktober 2021 arrangeres der uddannelsesdating for ledige under 25 år eller deltagere på FGU. Her kan de møde virksomheder og høre om de forskellige job, snakke med vejledere og med andre unge, der allerede er i gang med en uddannelse. Det forventes, at et sted mellem 150 – 200 unge deltager i arrangementet
  
• Kolding deltager i et forløb i Job7regi, hvor dimittender med uddannelser inden for markedsføring eller f.eks. digitale multimediedesignere bliver uddannet som digitale koordinatorer. Her får de en google certificering og lærer om søgeoptimering og hjemmesideannoncering. Indtil videre er der fem ledige fra Kolding, som er gået i gang.
   

Status på ledighed

Ledigheden er faldet kraftigt siden topppunktet under coronakrisen på arbejdsmarkedet.

Datakilde: Danmarks Statistik, tabel AUS08

I Kolding var ledighedsprocenten i august 2,9%, mens den var 2,9% i RAR Syd og tallet på landsplan er 3,6%. I Kolding svarer en ledighed på 2,9% til 1.354 fuldtidsledige. Fra juli til august faldt dette antal med 75 fuldtidsledige. I august afsluttede Jobcenter Kolding og Ungecentret 478 personer til arbejde eller uddannelse, hvilket er det højeste antal de seneste 12 måneder. Der er således tale om en meget dynamisk gruppe, hvoraf en stor del kun er kortvarigt i systemet imellem job. Gruppen består bl.a. af forsikrede ledige, jobparate ledige og unge, der er åbenlyst uddannelsesparate.

I forhold til den gruppe af jobparate ledige, som p.t. er tilmeldt Ungecentret eller Jobcenter Kolding, er der følgende fakta omkring dem:  

• 172 er jobparate kontanthjælpsmodtagere
• 1.094 er forsikrede ledige
• Heraf er 108 i et forløb ved en A-kasse, der løber de første tre måneder af ledigheden
• Heraf er 345 langtidsledige med en ledighed på over 42 uger det seneste år
• Heraf er 303 ledige dimittender, hvilket er et fald på 36 fra juli – og på niveau

med samme måned sidste år

• 158 var i virksomhedspraktik eller løntilskud i august måned.

Udenlandsk arbejdskraft i Kolding

Overordnet er antallet af fuldtidsbeskæftigede (dansk og udenlandsk) i Kolding Kommune steget med ca. 1.000 fuldtidsbeskæftigede siden starten af 2020. En del af arbejdsstyrken er udenlandsk arbejdskraft. Under de nationale nedlukninger har der været mindre nedgange i den udenlandske arbejdskraft i Kolding, men overordnet set har niveauet været rimelig konstant i 2020.

I løbet af 2021 er antallet af fuldtidsbeskæftigede med udenlandsk statsborgerskab steget markant. Derfor udgør udenlandsk arbejdskraft nu en større andel af det samlede antal beskæftigede i Kolding Kommune. I juni 2021 udgjorde udenlandsk arbejdskraft 5,3% ud af det samlede antal beskæftigede mod 4,8% før corona. Dermed har Kolding haft en større stigning i antallet af udenlandske beskæftigede end resten af landet. Udviklingen gælder for dem med statsborgerskab fra et EU/EØS/EFTA land, herunder de østeuropæiske lande. Størstedelen af den udenlandske arbejdskraft i Kolding kommer fra Polen, Rumænien, Tyskland og Litauen.

Stigningen i antallet af fuldtidsbeskæftigede med udenlandsk statsborgerskab er særlig sket i brancherne ”byg- og anlæg” og ”rengøring og andre operationelle services”, som også er de brancher, der har størst mangel på arbejdskraft.

Indledning

Borgere, der modtager en offentlig ydelse, som dagpenge eller kontanthjælp, er omfattet af

ret- og pligtreglerne. Det vil sige, at borgeren på den ene side har ret til et tilbud, og på den

anden side også har pligt til at tage imod et tilbud og stå til rådighed for arbejdsmarkedet og tage de job, som enten jobcentret eller a-kassen foreslår dem at søge. Hvis det vurderes, at en ledig borger ikke opfylder rådighedsforpligtelsen, kan der gives en økonomisk sanktion.

Denne sag indeholder en gennemgang af de forskellige typer af sanktioner, hvem der er ansvarlig for at give dem, erfaringer med effekt og endelig en status på brugen af dem over de sidste måneder sammenlignet med tidligere år.

Rådighedsforpligtelsen og brug af sanktioner

En væsentlig del af den offentlige beskæftigelsesindsats er at hjælpe ledige borgere med at finde det næste job. Systemet er bygget op omkring ret og pligt, hvilket betyder, at man som ledig borger kan få en offentlig forsørgelse og hjælp til at komme videre, men samtidig så er forpligtet til at tage imod tilbud og job. Hvis borgeren ikke gør dette, skal det vurderes, om vedkommende reelt står til rådighed og derfor er berettiget til hjælp og i de tilfælde, hvor det vurderes ikke at være tilfældet, bliver vedkommende sanktioneret.

At stå til rådighed betyder, at man tager imod anviste job, men også at man tager imod de indsatser, der skal bane vejen ud på arbejdsmarkedet. Dvs. konkret betyder det, at borgeren udnytter sine arbejds- og uddannelsesmuligheder, herunder:

• Møder til indkaldte eller selvbookede samtaler på jobcentret eller i a-kassen
• Deltager aktivt i beskæftigelsesrettede tilbud anvist af jobcentret
• Er aktiv job- eller uddannelsessøgende
• Tager imod anvist arbejde eller uddannelse
• Opdaterer cv på jobnet.dk.

For kontanthjælpsmodtagere er det jobcentret, der kan give sanktioner. På dagpengeområdet har jobcentret pligt til at indberette til a-kassen, hvis en forsikret ledig ikke opfylder rådighedsbetingelserne. Men det er a-kassen, der træffer afgørelse om mulig sanktion.

For dagpengemodtagere er reglerne beskrevet i Lov om arbejdsløshedsforsikring,

Bekendtgørelse om rådighed og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For kontanthjælpsmodtagere er reglerne beskrevet i Lov om en aktiv socialpolitik.

Formelle regler ift. sanktioner

Jobcentret skal rådgive borgeren om ret- og pligtreglerne – herunder også om risiko for mulig

sanktion - hvis reglerne ikke overholdes. Hvis jobcentret vil give borgeren en sanktion, skal

borgeren partshøres, inden en mulig sanktion iværksættes. Årsag til sanktion og dens karakter

skal være udførligt beskrevet. Partshøringen sker via brev (e-Boks), hvor borgeren har en

svarfrist på syv til ti dage. Borgeren sanktioneres, hvis denne enten ikke svarer på partshøringen, eller der er mangelfuld eller ugyldig begrundelse.

Særligt ift. de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

I forhold til de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal jobcentret være særlig

opmærksom i forbindelse med sanktioner. Jf. lovgivningen skal alle rimelige muligheder for at

komme i kontakt med borgeren være udtømte, før der indstilles til en sanktion, og alle

forholdsregler skal være taget for at sikre kontakten til borgeren.

Der, hvor sanktioner ikke fremmer rådigheden, skal der ikke gives en sanktion. Kommunen

skal altid foretage en socialfaglig vurdering af, om der er særlige omstændigheder, der gør, at

en borger ikke skal sanktioneres.

Sanktioner og effekter

I en analyse fra KL i 2017 har de opgjort, at der går gennemsnitligt 34 dage fra sanktionen iværksættes, og til borgeren reelt mærker det økonomisk. Nogle gange kan der gå op til to måneder, hvilket skyldes de proceskrav, der er i forbindelse med at pålægge en sanktion og borgerens ret til at blive hørt omkring det. Det kan have en indvirkning på borgerens oplevelse af sanktionen i forhold til deres udeblivelse, eller noget de skulle have gjort, og om det har en betydning for deres videre jobsøgning. 

Beskæftigelsesministeriet udarbejdede i 2016 en analyse af effekten af sanktioner til kontanthjælpsmodtagere[1]. Hovedkonklusionen var at:

• Effekten af at få en sanktion, som reducerer kontanthjælpen, får ikke de jobparate kontanthjælpsmodtagere hurtigere i job. Sanktionen har ingen signifikant effekt på den efterfølgende afgang til beskæftigelse
• Effekten af at få en sanktion har en signifikant positiv effekt på den efterfølgende afgang til selvforsørgelse for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Det betyder, at en sanktion får kontanthjælpsmodtageren til at forlade ledighed uden lønindtægt eller anden offentlig forsørgelse
• For ledige, der afgår til selvforsørgelse vender 60% senere tilbage til kontanthjælpssystemet. For de sanktionerede ledige, der afgår til selvforsørgelse, gælder det samme for knap 75%
• For den første sanktion i ledighedsforløbet findes der ingen signifikant effekt på afgangen til andre ydelser. Derimod er der positive signifikante effekter af anden samt tre eller flere sanktioner på afgangen til andre ydelser.

I en analyse fra VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, tidligere KORA) fra 2015[2] underbygges dette, idet de konkluderer, at sanktioner har effekt – primært for de stærke ledige – som et incitament til at finde et job.

Begge undersøgelser gælder for ledige, der modtager kontanthjælp. I forhold til de forsikrede ledige på dagpenge, har sanktioner en mere direkte og umiddelbar effekt på de lediges adfærd, idet der efter en sanktion er en større sandsynlighed for, at vedkommende finder et job eller på anden måde forlader ledigheden.[3]

Arbejdsmarkedschef, Mette Byskov vil holde et oplæg på mødet, der bl.a. uddyber sanktioner og effekter. 

Status på sanktioner pr. august 2021

Pga. centralt skift af it-systemer er det generelt set ikke muligt at trække tal fra jobindsats.dk omkring det udmøntede antal sanktioner, dvs. hvor mange personer, hvor der er sket fradrag i borgerens forsørgelsesydelse fra kommunen. For a-dagpenge er tal tilgængelige.

Udvikling i udmøntede sanktioner for a-dagpenge

Det fremgår af figuren, at Kolding følger niveau og seneste udvikling i de regions- og landsmæssige tal. I 1. og 2. kvartal 2021 skyldes det højere niveau en meget stor stigning i sanktionsudmøntning i kategorien ”karantæne, selvforskyldt ledighed”. En procentdel på 5,2 i Kolding i 2. kvartal 2021 svarer til 117 personer.

For de kommunale målgrupper er oplysninger vedr. udmøntede sanktioner ikke tilgængelige. Tallene er derfor sanktionsindstillinger pr. 100 personer trukket ud fra egne systemer. I forhold til tabellerne nedenfor skal det bemærkes, at nogle ledige pådrager sig flere negative hændelser i løbet af en måned, hvilket gør antallet af sanktionsindstillinger højt pr. 100 personer. Der er desuden ikke tale om procent af en gruppe, men derimod om antal sanktionsindstillinger set i forhold til antal ledige i en gruppe.

Indstillede sanktioner for jobparate kontanthjælpsmodtagere

Indstillede sanktioner for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Indstillede sanktioner for borgere på uddannelseshjælp

Indstillede sanktioner for aktivitetsparate borgere på uddannelseshjælp

Indstillede sanktioner for jobparate selvforsørgelses- og

hjemrejseydelsesmodtagere 

[1] ”Effekt af at få en sanktion for ledige i kontanthjælpssystemet”, november 2016, udarbejdet af Ulla N. Philip & Louise Sørensen.

[2] ”Økonomiske incitamenter i beskæftigelsespolitikken – en litteraturoversigt” af Henrik Lindegaard Andersen og Jacob Nielsen Arendt, KORA 2015

[3] https://www.berlingske.dk/oekonomi/topoekonomer-tiden-er-kommet-til-at-se-paa-strammere-sanktioner-over-for

Forud for udvalgsmødet har forvaltningen sendt et spørgeskema til hver politiker med en række spørgsmål om deres oplevelse af arbejdsformen i de udvalg, hvor de hver især er repræsenteret. Spørgsmålene er ens på tværs af udvalg (se bilag).

På udvalgsmødet præsenteres en opsamling på de samlede besvarelser fra udvalgets medlemmer. Opsamlingen bruges som udgangspunkt for en drøftelse i udvalget om, hvilke gode råd, udvalget vil give forvaltningen, når arbejdsformerne i den kommende byrådsperiode skal planlægges. Der vil både være fokus på det, der har fungeret godt og på forslag til forbedringer.

Byrådet har den 27. oktober 2020 behandlet sagen ”Rammer vedr. politisk betjening”.

Her er bl.a. besluttet særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd:

”Særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd

Byrådsmedlemmers besøg på institutioner

Ved byrådsmedlemmers besøg på kommunens institutioner og arbejdspladser skal rammer forinden aftales med den relevante direktør. Institutionen og arbejdspladsen må ikke benyttes til valgagitation og byrådsmedlemmers besøg skal tilrettelægges under hensyntagen til institutionens og arbejdspladsens daglige drift, herunder til brugere og beboeres privatliv.

Uddeling af valgmateriale på kommunens institutioner

Der må ikke uddeles valgmateriale eller valgrelaterede effekter (f.eks. balloner, rundstykker og slik) i kommunens institutioner, bygninger og ved indgangene til kommunens enheder. Valgplakater ophænges i overensstemmelse med reglerne herom i lov om offentlige veje og lov om private fælles veje. Der kan dog i forbindelse med de planlagte vælgermøder på f.eks. biblioteket eller i en hal uddeles valgmaterialer. På biblioteket kan der dog også generelt være valgmaterialer lagt frem efter aftale.

Kommunikation

Fra den 1. juni i året for kommunalvalget og frem til valget skal der på hvert udvalgsmøde være en drøftelse og aftale vedr. forvaltningens hjælp til kommunikation fra mødet. Hjælpen kan være i form af en pressemeddelelse – og det aftales, hvad formanden skal udtale sig om på vegne af udvalget.

Taleoplæg

Der udarbejdes på sædvanlig vis taleoplæg til de byrådsmedlemmer, der har behov for dette til varetagelse af deres kommunale hverv. Det betyder, at borgmesteren/stedfortræderen for borgmesteren betjenes af kommunikationsafdelingen, mens udvalgsformænd betjenes af fagforvaltningerne.

Foto og logo

Kommunens fotos må anvendes af kandidater, hvis kommunen har gjort dem offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside eller sociale medier, og hvis kommunen ikke herved pålægges en udgift. Kandidater må ikke anvende kommunens logo i deres eget valgmateriale, f.eks. valgplakater og valgfoldere.

Spørgetid

I henhold til punkt 7 i Reglement for skriftlig spørgetidsordning (vedtaget i Byrådet den 10. december 2007) bortfalder spørgetiden i en periode af 4 måneder forud for kommunalvalget.”

Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterer om:

• Projekt med Veteranindsats Danmark (forhåndstilkendegivelse).