Dagsorden eller referat

Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 24. oktober 2018 at pålægge forvaltningen at undersøge, hvilken fremtidig indsats der vil være den rette for projektet ”Børn med overvægt”.

Undersøgelsen har fundet sted som en designproces, hvor projektgruppen i ”Opdagelsesfasen” har indsamlet indsigter fra skolebørn - herunder børn, som benytter kommunens tilbud om vægttab eller som tidligere har benyttet det. Derudover er der foretaget interviews med forældre, lærere og medarbejdere fra Vægtstopperne (som er det tilbud, der indtil nu har været til børn, der kæmper med mad, krop og vægt), samt 10 ekspertinterviews, og relevante undersøgelser, forskning og erfaring fra området er inddraget.
 

Socialforvaltningen har sideløbende hermed undersøgt, hvilke forskelle der er i de nuværende tilbud til børn med overvægt i kommunen, samt hvilke forskelle og ligheder der er mellem disse tilbud og Ligevægt for voksne.
 

Forvaltningen har afsøgt, om tilgangen i ”Ligevægt for voksne” kan foldes ud, dvs. ingen vejning, ingen forbudte madvarer, mere fokus på de bagvedliggende grunde til at man kæmper med mad, krop og vægt, samt større fokus på at skabe et meningsfuldt liv for den enkelte, hvor man er aktiv både psykisk, fysisk og socialt.
Årsagen til at dette undersøges separat for børn er, at børn er en anden målgruppe end voksne.
 

Opdagelsesfasen er sidenhen færdiggjort. Materialet fra opdagelsesfasen er sammenholdt med de tidligere præsenterede borgerindsigter, som har givet et samlet billede af vigtige hovedindsigter i projektet. På baggrund af opdagelsesfasen og de indsigter, projektgruppen har afdækket, er der udviklet mulighedsrum og opstart på løsningsforslag, som blev drøftet på Social- og Sundhedsudvalgets møde i januar 2020.

Derudover bliver det også tydeligt, at det vigtigste for børn er, at føle sig ”rigtige”, være en del af meningsfyldte fællesskaber og have nærværende voksne omkring sig, som har tid til dem. Dette har afgørende betydning for, om de har det godt, og hvordan de har det, spiller direkte ind på deres forhold til mad, krop og vægt.
 

Derudover stod det klart, at nogle forældre ikke evner selv at agere hensigtsmæssige rollemodeller overfor deres børn, mange forældre har selv et konfliktfyldt forhold til mad, krop og vægt, hvorfor børnenes udfordringer hermed ofte kan ses som et symptom på dette.
Slutteligt kan nævnes, at vægten, eller det at blive vejet, for mange børn og unge bliver en dommer for om de føler sig rigtige.
 

Det blev på mødet besluttet at arbejde med de første prøvehandlinger, hvor børnene ikke vejes i forbindelse med Sundhedsplejens samtaler med folkeskoleelver, men i stedet afdække barnets forhold til mad, krop og vægt i en samtale. I samtalen flyttes fokus fra, hvor meget og hvad der spises, til hvordan der spises, altså fokus på barnets trivsel og handlekompetencer i et sundhedsfremmende perspektiv.
 

Det har ikke været muligt at følge procesplanen i forhold til prøvehandlingen, idet samfundet har været nedlukket på grund af COVID-19. En anden konsekvens af nedlukningen er, at samtaler med eleverne i 1. klasse er aflyst i skoleåret 2019/20. 8. klassernes samtaler er dog genoptaget gradvist i slutningen af maj og start juni, hvorfor det er perspektiver herfra, som formidles på mødet.
På mødet gives endvidere en tilbagemelding på de erfaringer, som de akutte justeringer i indsatsen Vægtstopperne har ført med sig, og slutteligt er arbejdet med at se på det overordnede koncept for andre indsatser end Vægtstopperne gået i gang. De første små spadestik hertil præsenteres.
 

Specialkonsulent og Projektleder Ditte Priebe Jønsson og Leder af Sundhedsplejen Louise Mønsted giver en status på mødet.

Den 16. juni 2020 blev der indgået politisk aftale om en Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi – se også dagsordenspunktet Klimaaftalens perspektiver for affald og genbrug på denne dagsorden.

Aftalens formål er bl.a. at nedbringe Danmarks CO2-udledning ved at stille støre krav til affaldsindsamling og håndtering.

Aftalen indeholder bl.a.:

• Der indføres krav til kommunerne om ens indsamling af 10 forskellige slags affald; mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt drikke-og fødevarekartonner, restaffald og farligt affald.
• Indsamlingen af affaldet skal foregå husstandsnært, men tage hensyn til forskellige boligtyper, herunder gennem mulighed for kombineret indsamling, så nogle typer affald kan indsamles sammen.
• Mindre virksomheder, der genererer affald svarende i en art og mængde til husholdninger, gives frit valg til at vælge kommunale indsamlingsordninger til genanvendeligt affald.

Aftalen, der betegnes som et historisk opgør med den kommunale affaldshåndtering, rejser en række uafklarede spørgsmål, bl.a. omkring opgavevaretagelsen, producentansvar, liberalisering, prissekretariat m.v.

Det er derfor By- og Udviklingsforvaltningens vurdering, at der på nuværende tidspunkt er stor usikkerhed omkring, hvilke økonomiske, organisatoriske og tekniske løsninger, der vil være mulige og/eller hensigtsmæssige i fremtiden, set i lyset af den netop indgåede politiske aftale.

Det er derfor forvaltningens forslag, at beslutningen omkring løsninger for midtbyen udsættes, indtil der er større klarhed over konsekvenserne af den politiske aftale.

Samtidig foreslår forvaltningen, at de sidste ejendomme i Kolding midtby omlægges til sortering af madaffald, som den øvrige del af kommunen, inden udgangen af 2020. Omlægningen sker med samme beholder valgmuligheder som for de øvrige 5 områder, som allerede er omlagt.

Det estimeres, at investeringssummen for nye beholdere er 300.000 kr. inklusive udbringning samt hjemtagning af gamle beholdere.

Finansieringen af denne investering vil ske inden for forsyningsområdets økonomiske rammer, herunder anvendelse af tidligere overførte driftsoverskud.

Forvaltningen vil fortsætte arbejdet omkring forskønnelsesprojektet for midtbyen og samtidigt sikre, at der tænkes muligheder for fælles affaldsbeholdere ind i de forskellige delprojekter.

Der sikres en god dialog ind i allerede igangsatte og kommende bosætningsprojekter i midtbyen, f.eks. Klostergården, så det kan sikres, at der tænkes mulige fællesløsninger ind i de enkelte projekter.

Der sikres samtidigt en god dialog med de parter, der har været involveret i processen omkring fællesløsninger i Kolding midtby, herunder Handicaprådet og Ældrerådet, ejendomsejere og beboere samt erhvervsdrivende.

En række af de afgørelser der træffes i Socialforvaltningen kan påklages til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal vurdere de afgørelser, der påklages, og træffe en afgørelse.

Afgørelserne fra Ankestyrelsen bliver nøje fulgt, og Ankestyrelsens praksis indarbejdes løbende i afdelingerne.

Det er forventeligt, at Ankestyrelsen i nogle sager vil ændre de afgørelser, som træffes i afdelingerne. Lovgivningen indeholder gråzoner, ny lovgivning skal implementeres og Ankestyrelsen offentliggør nye principafgørelser, som er rettesnor for senere afgørelser i kommunerne.

I Socialforvaltningen har det gennem flere år været praksis, at de stående udvalg har fået forelagt en oversigt over Ankestyrelsens afgørelse af klagesager.

Ankestyrelsen har offentliggjort en statistik for 2019, hvor det er muligt at se antallet af afgørelser opdelt på paragraffer i serviceloven. Ankestyrelsens statistik omfatter de fire kategorier, som Ankestyrelsen opdeler deres afgørelser i – afvisning, hjemvisning, stadfæstelse og ændringer/ophævelse.

Ved afvisning forstås, at Ankestyrelsen ikke behandler sagen. Det kan eksempelvis være fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen, eller fordi Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndighed og derfor sender klagen videre til den rette instans.

Ved hjemvisning forstås, at sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse på ny. Det kan eksempelvis være fordi Ankestyrelsen mener, at der er tale om væsentlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesags-behandlingen. Det kan også være at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse.

Ved stadfæstelse forstås, at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.
 

Ved ændringer/ophævelse forstås, at Ankestyrelsen har ændret eller ophævet kommunens afgørelse.

Afdelingerne i Socialforvaltningen behandler ansøgninger om hjælp efter flere forskellige paragraffer i serviceloven. Det betyder, at der kan være ret få sager inden for de enkelte paragraffer, og statistikken kan derfor bygge på få behandlede sager i Ankestyrelsen.

Statistikken for Ankestyrelsens afgørelser truffet i 2019 er opgjort for afdelingerne:
 

1. Børnehandicaprådgivningen
2. Familierådgivningen
3. Psykiatrirådgivningen
    

Ad 1- Børnehandicaprådgivningen

Børnehandicaprådgivningen behandler ansøgninger efter serviceloven om ydelser til børn med handicap. Det kan være ansøgninger om merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, aflastning og samvær.
 

De sager Ankestyrelsen har afgjort i 2018 og 2019 fordeler sig således vedrørende Børnehandicap:
 

Det fremgår af oversigten fra Børnehandicaprådgivningen, at Ankestyrelsen i 2019 har truffet 10 afgørelser om at ændre Kolding Kommunes afgørelse. Det kan oplyses, at 8 af de 10 afgørelser vedrører merudgifter. 4 af de 8 afgørelser vedrører afgørelser, som Ankestyrelsen traf i 2016 og i 2018, og som Ankestyrelsen beslutter at genoptage i forbindelse med behandlingen af en ny klagesag. De 4 sager, som Ankestyrelsen genoptager, indgår derfor i statistikken over klagesager.
 

Ad 2 – Familierådgivningen

Familierådgivningen træffer eksempelvis afgørelser om egenbetaling i forbindelse med at børn og unge anbringes uden for hjemmet, samværsafgørelser, efterværn til unge, kontaktpersonordninger og andre forebyggende foranstaltninger som f.eks. kost- og efterskoleophold.

Familierådgivningen behandler desuden sager vedrørende anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet uden samtykke. Børn og unge-udvalget har kompetence til at behandle og træffe afgørelse i sådanne sager. Afgørelserne kan påklages til Ankestyrelsen, og der er mulighed for at få Ankestyrelsens afgørelse prøvet ved domstolene. Denne type sager er ikke medtaget i Ankestyrelsens statistik og i nedenstående oversigt.

De sager Ankestyrelsen har afgjort i 2018 og 2019 fordeler sig således:
 

Ad 3 – Psykiatrirådgivningen

Psykiatrirådgivningen træffer afgørelser om socialpædagogisk støtte og ophold i botilbud.

De sager Ankestyrelsen har afgjort i 2018 og 2019 fordeler sig således:
 

En række af de afgørelser der træffes i Socialforvaltningen kan påklages til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal vurdere de afgørelser, der påklages, og træffe en afgørelse. Afgørelserne fra Ankestyrelsen bliver nøje fulgt, og Ankestyrelsens praksis indarbejdes løbende i afdelingerne.

Det er forventeligt, at Ankestyrelsen i nogle sager vil ændre de afgørelser, som træffes i afdelingerne. Lovgivningen indeholder gråzoner, ny lovgivning skal implementeres og Ankestyrelsen offentliggør nye principafgørelser, som er rettesnor for senere afgørelser i kommunerne.

I Socialforvaltningen har det gennem flere år været praksis, at de stående udvalg har fået forlagt en oversigt over Ankestyrelsens afgørelse af klagesager.

Ankestyrelsen har offentliggjort en statistik for 2019, hvor det er muligt at se antallet af afgørelser opdelt på paragraffer i serviceloven. Ankestyrelsens statistik omfatter de fire kategorier, som Ankestyrelsen opdeler deres afgørelser i – afvisning, hjemvisning, stadfæstelse og ændringer/ophævelse.
 

Ved afvisning forstås, at Ankestyrelsen ikke behandler sagen. Det kan eksempelvis være fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen, eller fordi Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndigheder og derfor sender klagen videre til den rette instans.
 

Ved hjemvisning forstås, at sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse på ny. Det kan eksempelvis være fordi Ankestyrelsen mener, at der er tale om væsentlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesags-behandlingen. Det kan også være at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse.
 

Ved stadfæstelse forstås, at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.
 

Ved ændringer/ophævelse forstås, at Ankestyrelsen har ændret eller ophævet kommunens afgørelse.
 

Afdelingerne i Socialforvaltningen behandler ansøgninger om hjælp efter flere forskellige paragraffer i serviceloven. Det betyder, at der kan være ret få sager inden for de enkelte paragraffer, og statistikken kan derfor bygge på få behandlede sager i Ankestyrelsen.
 

Statistikken for Ankestyrelsens afgørelse truffet i 2019 er opgjort for afdelingerne:
 

1. Hjælpemiddelafdelingen
2. Voksenhandicaprådgivningen

Ad 1 – Hjælpemiddelafdelingen

Hjælpemiddelafdelingen behandler ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer, handicapbiler mv.
 

De sager Ankestyrelsen har afgjort i 2018 og 2019 fordeler sig således:
 

I skemaet er medtaget to ekstra kolonner. Det skyldes, at der i tallene fra Ankestyrelsen er medtaget sager, der er oprettet som ulovbestemt genoptagelse og som Ankestyrelsen siden har henlagt. Det medfører, at Ankestyrelsen har registreret et forholdsvis stort antal sager i rubrikken ”Afvisning”. Dette påvirker procentfordelingen væsentligt. I kolonnen ”Antal 2019 Hjælpemiddelafdelingen” er antallet af klager fra borgere registreret.
 

Ad 5 – Voksenhandicaprådgivningen

Voksenhandicaprådgivningen behandler ansøgninger om eksempelvis socialpædagogisk støtte, botilbud, handicaphjælper og merudgifter.
 

De sager Ankestyrelsen har afgjort i 2018 og 2019 fordeler sig således:

Social- og Indenrigsministeriet offentliggør hvert år oversigter over omgørelsesprocenterne af kommunernes afgørelser, som er påklaget til Ankestyrelsen.

Danmarkskortet viser hvordan Ankestyrelsens omgørelsesprocent på Socialområdet fordeler sig på de enkelte kommuner. Med Danmarkskortet skabes gennemsigtighed omkring, hvor mange sager de enkelte kommuner får omgjort i Ankestyrelsen og gør det muligt at sammenligne kommunerne med hinanden.

Danmarkskortet, der er offentliggjort i 2020, skal behandles og drøftes i Byrådet inden udgangen af 2020. Kompetencen til at behandle og drøfte Danmarkskortet kan ifølge retssikkerhedsloven ikke delegeres til et udvalg.

Formålet med Danmarkskortet er, jf. lovforarbejderne ”…samlet at sikre politisk fokus på og ansvar for kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. I og med, at Danmarkskortet skal behandles i den enkelte kommunalbestyrelse, vil der således skulle ske en aktiv politisk drøftelse af, om kommunens omgørelsesprocent er tilfredsstillende, eller om der bør iværksættes tiltag til forbedringer af kvaliteten i sagsbehandlingen. Forslaget bygger på den forventning, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med Danmarkskortet får større opmærksomhed på sagsbehandlingen på Socialområdet og derfor vil træffe foranstaltninger til at forbedre denne.”

Oversigterne med omgørelsesprocenterne (kaldet Danmarkskort) er kommuneopdelt og omfatter afgørelser inden for serviceloven. De tre oversigter/kort, som er offentliggjort, er:

1. Kortet for Socialområdet generelt

2. Kortet specifikt for Børnehandicapområdet

3. Kortet specifikt for Voksenhandicapområdet

I oversigterne anvendes tre begreber:

Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den,

der har klaget.

Hjemvisning: Kommunen skal genoptage sagen og afgøre den på ny. Det kan eksempelvis

ske, hvis der mangler oplysninger i en sag, eller at den indeholder formelle mangler.

Ændring: Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer den.

Sagen ”omgøres” selv om en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen ændres. Omgørelsesprocenten, som er opgjort i Danmarkskortet, er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret) ud af alle realitetsbehandlede sager.

Kortet for Socialområdet generelt

I kortet for Socialområdet generelt indgår alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen.

For Socialområdet i Kolding Kommune fremgår det af Danmarkskortet for 2019, at den samlede omgørelsesprocent for 2019 er 39% - heraf er 14% ændringer og 25% er hjemvisninger. Omgørelsesprocenten for Kolding Kommune er på baggrund af 117 sager.

Til sammenligning var Kolding Kommunes samlede omgørelsesprocent på Socialområdet, ifølge Danmarkskortet for 2018, 45% - heraf er 17% ændringer og 28% hjemvisninger.

Link til omgørelsesprocenter for Socialområdet generelt:

https://sim.dk/danmarkskort/2020/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2019/

Kortet for Voksenhandicapområdet

Danmarkskortet for Voksenhandicapområdet indeholder afgørelser vedr. følgende bestemmelser:

• Voksne - kontante tilskud § 95
• Voksne - borgerstyret personlig assistance § 96
• Voksne - ledsageordning § 97
• Voksne - merudgifter § 100

Danmarkskortet for Voksenhandicapområdet viser, at der i 2019 var en omgørelsesprocent på 11% - heraf er 0% ændringer og 11% er hjemvisninger (svarende til 1 sag). Omgørelsesprocenten er på baggrund af 9 sager.

Til sammenligning var omgørelsesprocenten for Kolding Kommune på Voksenhandicapområdet i 2018 20% for i alt 5 behandlede klagesager, hvoraf 7% blev ændret og 13% blev hjemvist.

Link til omgørelsesprocenter på Voksenhandicapområdet:

https://sim.dk/danmarkskort/2020/jun/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-i-2019/

Kortet for Børnehandicapområdet

Danmarkskortet for Børnehandicapområdet indeholder afgørelser vedr. følgende bestemmelser:

Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40

•         Merudgiftsydelse § 41

•         Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42- 43

•         Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44 - 45

For Børnehandicapområdet i Kolding Kommune er omgørelsesprocenten på 48% - heraf er

37% ændringer og 11% hjemvisninger. Omgørelsesprocenten er på baggrund af 27 sager.

Til sammenligning var omgørelsesprocenten på Børnehandicapområdet i Kolding Kommune, ifølge Danmarkskortet for 2018, på 58% - heraf 25% ændringer og 33% hjemvisninger.

Link til omgørelsesprocenterne på Børnehandicapområdet:

https://sim.dk/danmarkskort/2020/jun/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-i-2019/

Socialforvaltningens indsatser og vurdering

Afgørelsen fra Ankestyrelsen bliver fulgt nøje af afdelingerne, således det er muligt at reagere på antallet af ændrede eller hjemviste sager. Såfremt antallet af ændrede eller hjemviste sager er meget højt, vil den juridiske afdeling i Socialforvaltningen blive inddraget med henblik på en nærmere undersøgelse af det berørte område.

Kolding Kommune havde i 2017 et stigende antal sager og en høj omgørelsesprocent (71%) på Børnehandicapafdelingens ansvarsområde. Der blev i den forbindelse iværksat en række indsatser på området i foråret 2018.

Indsatserne bestod bl.a. i, at der blev foretaget en systematisk gennemgang af alle ændrede og hjemviste afgørelser i 2017 med det formål at trække læring ud, og derved forbedre den fremtidige sagsbehandling på området. Samtlige sager blev gennemgået og analyseret af en fagkonsulent og med sparring fra den juridiske afdeling efter behov.

Effekten af indsatserne slog dog ikke igennem statistikken for Børnehandicapafdelingen i 2018, da Ankestyrelsens sagsbehandlingstid var 7 måneder, og Ankestyrelsen derfor stadig traf afgørelser før kompetenceløftet og fokusarbejdet i afdelingerne.

Ifølge Danmarkskortet for 2019 kan det nu konstateres, at indsatsen i Børnehandicap-afdelingen har medført en langt bedre sagsbehandling, idet omgørelsesprocenten er faldet fra 58% i 2018 til 48% i 2019.

I forhold til landsgennemsnittet, hvor omgørelsesprocenten på Børnehandicapområdet er 51%, er det Socialforvaltningens vurdering, at de iværksatte indsatser har medført et kompetenceløft, men at de iværksatte indsatser skal fastholdes og følges tæt, med henblik på yderligere reducering af omgørelsesprocenten på Børnehandicapområdet.

På Voksenhandicapområdet er Kolding Kommunes omgørelsesprocent væsentligt lavere end landsgennemsnittet, idet omgørelsesprocenten på landsplan er 46%, mens den i Kolding Kommune er 20% i 2018 faldende til 11% i 2019.

Det er Socialforvaltningens vurdering, at Kolding Kommune for så vidt angår Voksenhandicapområdet ligger på et fornuftigt niveau, både i forhold til antallet af sager (9), og i forhold til landsgennemsnittet. Omgørelsesprocenten er dog baseret på et lille antal omgørelser (9), så selv en beskeden forøgelse af antal klager kan derfor få indflydelse på omgørelsesprocenten fremadrettet.

På Socialområdet generelt er Kolding Kommunes omgørelsesprocent lavere end landsgennemsnittet, idet omgørelsesprocenten på landsplan er 41%, mens den i Kolding Kommune er på 38% i 2019.

Det er Socialforvaltningens vurdering, at de iværksatte indsatser skal fastholdes og følges tæt med henblik på yderligere reducering.

Oversigt over Danmarkskort for 2019

Link til Danmarkskortet:

https://sim.dk/danmarkskort/2020/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2019/

Som opfølgning på tilsynsrapporterne, som blev forelagt Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget i juni 2020, skal der følges op på temaet ”Uddannelse og beskæftigelse” på vores organisationer og tilbud. Der er fokus på både uddannelse og beskæftigelse - forstået som både ordinær og beskyttet beskæftigelse.
 

Der igangsættes en undersøgende fase, som skal frembringe mulighedsrum for en styrket indsats på særligt beskæftigelsesdelen. Mulighedsrummene skal forelægges politisk til drøftelse om kommende retninger og indsatser.
Den undersøgende fase koordineres med den proces, der i øjeblikket pågår omkring udviklingen af et tilbud/koncept inspireret af Aalborg Aktiv – et koncept, der støtter borgere i og til beskyttet beskæftigelse.

Borgerne får hjælp til:
 

-         At klarlægge drømme, formåen og potentialer

-         Ideer til muligheder for aktiviteter og beskæftigelse

-         At sammensætte skræddersyede tilbud, der passer til drømmene og interesserne

Processen vil bibringe yderligere viden og indsigt i forhold til den beskyttede beskæftigelse, hvilket betyder, at denne nye undersøgende fase vil have særligt fokus på uddannelse og den ordinære beskæftigelse.

Den undersøgende fase – eller opdagelsesfasen - har afsæt i Selvværd og Sammenhæng. Det at kunne bidrage til fællesskabet gennem meningsfuldt arbejde og byde ind med de kompetencer, vi hver især har som menneske, er vigtigt for den enkeltes grad af selvværd.
 

Understøttende er også Socialtilsyn Syd´s definition af uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen:
 

”Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne. Uddannelse og beskæftigelse omfatter såvel ordinær grundskole, uddannelse og beskæftigelse som forskellige former for særlige grundskole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud eller samværs- og aktivitetstilbud. For børn under den skolepligtige alder er dagtilbud et væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring. Det er desuden vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås” (definition af uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, Socialtilsyn syd).

Jævnfør de seneste tilsynsrapporter er den gennemsnitlige score for Uddannelse og Beskæftigelse 4,2 (den maksimale score er 5). Tallene fra Borgmestervej, Bramdrupdam, Center for senhjerneskade, Gramrolighed samt Kernen er fra den sidst nye tilsynsrapport. Tallene fra Brunebjerg, Grenen, Kamiliahuset, Kløvervej, Levisonsvej, Skovvænget, Ungdomskollegiet og Rytterskolevej er fra den forrige tilsynsrapport.

Nedenstående er forslag til procesplan for en forundersøgelse:

Som opfølgning på tilsynsrapporterne, som blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget i juni 2020, skal der følges op på temaet ”Uddannelse og beskæftigelse” på vores organisationer og tilbud. Der er fokus på både uddannelse og beskæftigelse - forstået som både ordinær og beskyttet beskæftigelse.
 

Der igangsættes en undersøgende fase, som skal frembringe mulighedsrum for en styrket indsats på særligt beskæftigelsesdelen. Mulighedsrummene skal forelægges politisk til drøftelse om kommende retninger og indsatser.

Den undersøgende fase koordineres med den proces, der i øjeblikket pågår omkring udviklingen af et tilbud/koncept inspireret af Aalborg Aktiv – et koncept, der støtter borgere i og til beskyttet beskæftigelse.

Borgerne får hjælp til:
 

-         At klarlægge drømme, formåen og potentialer

-         Ideer til muligheder for aktiviteter og beskæftigelse

-         At sammensætte skræddersyede tilbud, der passer til drømmene og interesserne

Processen vil bibringe yderligere viden og indsigt i forhold til den beskyttede beskæftigelse, hvilket betyder, at denne nye undersøgende fase vil have særligt fokus på uddannelse og den ordinære beskæftigelse.

Den undersøgende fase – eller opdagelsesfasen - har afsæt i Selvværd og Sammenhæng. Det at kunne bidrage til fællesskabet gennem meningsfuldt arbejde og byde ind med de kompetencer, vi hver især har som menneske, er vigtigt for den enkeltes grad af selvværd.
 

Understøttende er også Socialtilsyn Syd´s definition af uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen:
 

”Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne. Uddannelse og beskæftigelse omfatter såvel ordinær grundskole, uddannelse og beskæftigelse som forskellige former for særlige grundskole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud eller samværs- og aktivitetstilbud. For børn under den skolepligtige alder er dagtilbud et væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring. Det er desuden vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås” (definition af uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, Socialtilsyn syd).

Jævnfør de seneste tilsynsrapporter fra Marienlund, Ryttermarksvej, Overmarksgården og Misbrugscenteret samt Tinghøj er den gennemsnitlige score for Uddannelse og beskæftigelse 4,5 (den maksimale score er 5).

Nedenstående er forslag til procesplan for en forundersøgelse:

Budgetforslaget viser en samlet kasseforøgelse på 93,532 mio. kr. i 2021. Samlet set er der for perioden 2021 – 2024 en kasseforøgelse på 113,940 mio. kr.

Budgetforslaget fremgår af nedenstående bevillingsoversigt.

I nedenstående er indregnet konsekvens af budgetforliget indgået den 23. juni 2020, samt tekniske ændringer.

Bevillingsregler:

Serviceudgifter

Der meddeles en nettodriftsbevilling pr. udvalg. Der vil kunne budgetomplaceres inden for den meddelte bevilling, såfremt bevillingens materielle indhold ikke ændres.

Takster og gebyrer fastsættes af Byrådet, der i særlige tilfælde kan delegere kompetencen til Økonomiudvalget. Særligt for enkeltstående arrangementer gælder, at by- og udviklingsdirektøren er bemyndiget til at fastsætte taksten.

For de decentrale budgetenheder genbevilges et overskud i det følgende budgetår, idet overskuddet maksimalt kan udgøre 3% af bevillingen.

For underskud (overskridelse) kan der maksimalt overføres et underskud på 3% af politikområdets samlede bevilling til følgende år. Det overførte underskud fordeles med 33,3% i hvert af de følgende 3 år med henblik på at styrke udvalgenes mulighed for langsigtet styring. Underskud (overskridelse) ud over de 3% eftergives af Byrådet i forbindelse med godkendelsen af regnskabet. 

For centrale områder, puljer m.v. vurderes konkret, hvorvidt et overskud eller underskud skal genbevilges i det følgende år. Vurderingen foretages med udgangspunkt i konkrete begrundelser.

Den samlede overførsel for centrale og decentrale enheder kan maksimalt udgøre 100 mio. kr. Den samlede overførsel godkendes endeligt af Byrådet.

Indkomstoverførsler

Der meddeles en nettodriftsbevilling pr. udvalg. Der vil kunne budgetomplaceres inden for den meddelte bevilling, såfremt bevillingens materielle indhold ikke ændres. Der er som udgangspunkt ikke overførselsadgang.

Anlægsbevillinger og rådighedsbeløb

Rådighedsbeløb afsat på investeringsoversigten kan først bruges, når anlægsbevilling er meddelt af Byrådet. Anlægsbevillinger søges særskilt for det enkelte projekt. Ikke forbrugte rådighedsbeløb kan søges overført ved bevillingskontrollen ultimo året. For beløb op til 5% af projektets rådighedsbeløb gælder, at de kan medtages i genbevillingssagen.

Finansielle bevillinger

Bevillingerne for renter, skatter, tilskud og moms meddeles brutto. Øvrige budgetposter har karakter af kapitalposter uden bevillingsmæssig funktion. Der er ikke overførselsadgang.

Tillægsbevillinger

Ansøgninger om tillægsbevillinger skal, inden forelæggelse for det stående udvalg, være ledsaget af et forslag til finansiering inden for eget bevillingsområde. Centralforvaltningens bemærkninger skal fremgå af samtlige dagsordenspunkter indeholdende økonomi inden behandling i udvalg.

Budgetdelegation

De stående udvalg kan delegere bevillingen eller dele heraf til forvaltningsdirektøren, der kan videredelegere inden for egen organisation. Den samlede delegation fremgår af oversigt benævnt ”Disponerings- og budgetomplaceringsdelegation”, der udarbejdes efter budgettets vedtagelse.

Delegationen skal foretages således, at enhver økonomisk disposition entydigt kan henføres til en budgetansvarlig person. Delegationen gælder for såvel budgetansvar, ret til at budgetomplacere og ret til at disponere inden for bevillingens materielle indhold.

Befolkningsprognose og boligudbygningsplan

Den nyeste befolkningsprognose, herunder den nyeste boligudbygningsplan, vedtaget af Byrådet, anvendes som forudsætningsdel i forbindelse med budgetlægningen.

Nye budgetnoter i 2021:

1. Udviklings- og omstillingspulje, børneområdet

Socialdirektøren, Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren og Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren pålægges i samarbejde at sikre udviklings- og omstillingstiltag inden for området, der med udgangspunkt i evidensbaseret effekt, har til formål at sikre, at flere børn, med udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats målrettet den samlede familie, oplever en tryg og harmonisk opvækst. En højnelse af kvaliteten vil sikre at flere børn får en uddannelse og dermed højne børnenes livskvalitet.

2. Tværgående analyse af det samlede administrationsområde

Kolding Kommunes niveau for administrationsudgifter var i 2019 højere end i fire øvrige 6-byer og for landets 98 kommuner som helhed. Selvom kommunens administrationsudgifter er reduceret marginalt sammenlignet med 2017, er niveauet stadig højere end det burde være, givet Kolding Kommunes rammevilkår. Der er derfor behov for at sikre, at de administrative processer og arbejdsgange er effektive, værdiskabende og at der er god ressourceudnyttelse.

Det pålægges kommunaldirektøren at gennemføre en intern/ekstern analyse af kommunens administration med udgangspunkt i:

•         Udvikling i udgifter til administration

•         Kortlægning af set-up, roller og ansvarsfordeling

•         Kortlægning af de tværgående processer og arbejdsgange

Analysens fokus er primært på Kolding Kommunes administration, og der gennemføres ikke en særskilt benchmarking. Ekstern benchmarking inddrages efter behov, hvor der tages udgangspunkt i eksisterende analyser, herunder Social- og Indenrigsministeries benchmarking af kommunernes udgifter til administration og ledelse i 2019.

Analysens resultater skal foreligge, så det kan præsenteres for Byrådet i juni 2021.

Budgetnoter (tekniske) videreføres uændret i 2021:

1. Redegørelse om budgetrealisering samt finansbudget

Kommunaldirektøren er pålagt månedligt at fremsende redegørelse til Økonomiudvalget omkring forventningerne til den samlede budgetrealisering. Forvaltningsdirektørerne skal tilvejebringe bidrag for eget område, såfremt kommunaldirektøren anmoder herom.

Kommunaldirektøren er pålagt at udarbejde et finansbudget for budgetperioden. Finansbudgettet fremsendes til Økonomiudvalgets godkendelse i februar måned, og der udarbejdes månedligt en opfølgningsredegørelse til forelæggelse for Økonomiudvalget.

2. Mad til seniorområdet

Det aftales, at prisen for mad til borgeren leveret fra Elbo Køkkenet og private leverandører, ikke må stige mere end den almindelige P/L-fremskrivning i 2021, set i forhold til prisen den 1. januar 2020. 

Eventuelt øgede omkostninger ved madproduktion m.v., som ikke inddækkes ved P/L-fremskrivningen, er et fælles anliggende i 2021, der finansieres ved at Seniorpolitik tilføres midler svarende hertil.

3. Frivilligt social arbejde

Social- og Sundhedsudvalget bemyndiges til, på Byrådets vegne, at træffe afgørelse om fordeling af de såkaldte § 18 midler, inden for rammen af den på årsbudgettet afsatte bevilling. Social- og Sundhedsudvalget kan endvidere subdelegere retten til fordeling af tilskud indtil 15.000 kr. til Socialdirektøren.

4. Kantinepriser

Økonomiudvalget bemyndiges til at fastsætte priserne i kantinerne henhørende under administrationspolitik.

5. International aktivitet

Økonomiudvalget bemyndiges til, på Byrådets vegne, at træffe afgørelse om internationale aktiviteter, inden for rammen af den på årsbudgettet afsatte tilskuds bevilling.

6. Lov- og cirkulæreprogram, statslige tilskud m.v.

For at fastholde en stram styring skal alle fremtidige tilskud fra staten afledt af regeringsaftalen, lov- og cirkulæreprogrammet, Finansloven m.v. i første omgang placeres i en central pulje under Økonomiudvalget.

Det vil være op til det enkelte udvalg, inden for eget område, at vurdere om opgaven kan løses inden for de eksisterende rammer. Vurderer udvalget, at det ikke er muligt at løse opgaven inden for de eksisterende budgetter, fremsendes konkret ansøgning om tillægsbevilling til Økonomiudvalg og Byråd. Forholdsvise andele på under 150.000 kr. udmøntes ikke. I tilfælde, hvor lov- og cirkulæreprogrammet indebærer en reduktion af bloktilskuddet udmøntes reduktionen konkret på de(t) berørte udvalg uanset beløbsstørrelse.

7. Salg af jord og fast ejendom

Det pålægges Kommunaldirektøren, at udarbejde en handlingsplan for realisering af de budgetterede salgsindtægter til forelæggelse for Økonomiudvalget i januar måned.

Kommunaldirektøren er pålagt kvartalsvis at fremsende en samlet redegørelse vedrørende den forventede regnskabsrealisering, vedrørende jordpolitik omhandlende køb af jord, byggemodning og salg, inklusiv salg af fast ejendom. Forventes budgettet ikke realiseret, skal redegørelsen indeholde forslag til bevillingsberigtigelse.

Byrådet tilkendegiver, at målet om til enhver tid at have en tilstrækkelig jordreserve til dækning af behovet for bolig- og erhvervsjord, realiseres over tid ved, at området budgetteres udgiftsneutralt. Et realiseret overskud bliver inden for området.

Ændringsforslag og høringssvar:

Beslutningen om at disponere Budgetreserven og Investeringsfonden på møde den 2. marts 2021 betyder, at udvalgenes frist for at fremsende ændringsforslag kan forlænges til den 31. januar 2021. I samme periode kvalificeres de allerede fremsendte ændringsforslag.

Oplæg og høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet vil blive udleveret på mødet.

Kolding Kommunes budgetaftale for 2019 indebar, at Børne- og Uddannelsesområdet fra d. 1. august 2019 ikke længere tildelte friplads til børn i special-SFO. På den baggrund blev det på Børne- og Uddannelsesudvalget d. 13. maj 2019 besluttet at lade forvaltningen lave en redegørelse for omfang, konsekvenser og økonomi i relation til beslutningen. Denne redegørelse blev fremlagt for udvalget d. 11. september 2019, hvor det blev besluttet, at status skulle fremlægges for udvalget senest i september 2020. Status fremlægges her for udvalget.

Ved ordningens indførelse i august 2019 var 141 børn tilmeldt special-SFO, hvoraf de 49 havde behandlingsmæssig friplads og en socialpædagogisk friplads. Dette tal er pr. 01.08.2020 steget til 153 tilmeldte, heraf 59 behandlingsmæssige og en socialpædagogisk friplads. 

Sammenhæng til socialområdet

Implementering af budgetbeslutningen har sammenhæng til området for børnehandicap, og der er løbende dialog med socialområdet. Socialforvaltningen vurderer, at arbejdet ligger inden for medarbejdernes normale arbejdsområde.

De familier, der har behovet, kan søge om at få dækket udgifterne til special-SFO som merudgifter j.fr. Servicelovens § 41. Forældre har normalt en udgift til SFO til børn fra 0.-3. klasse. Det er derfor først fra 4. klasse, at forældrene kan søge om at få dækket udgifterne. Socialforvaltningen oplyser, at udgifterne til special-SFO som merudgift jf. § 41 kan rummes inden for områdets budgetramme. 

Økonomi

Den politisk beslutning indebar en besparelse på 850.000 kr. Det forventes, at besparelsen kan gennemføres i 2020.

Kolding Kommune ønsker at igangsætte et skræddersyet uddannelsesforløb målrettet unge og voksne med ADHD og opmærksomhedsforstyrrelser.

CSV har i samarbejde med Stofbehandlingen ansøgt Socialstyrelsen om at blive en del af konceptet og er netop blevet udvalgt til en projektperiode, der strækker sig frem til udgangen af 2022. Projektet involverer også Ungeenheden, UU, Voksenhandicaprådgivningen og Socialpsykiatrien, der vil bidrage til rekruttering af deltagere og mentorlignende understøtning.

Projektet bygger på et koncept, der har været testet i tre danske kommuner fra 2016-2019. Resultaterne viser, at ét år efter forløbet er 13 pct. flere borgere i beskæftigelse eller uddannelse sammenlignet med en kontrolgruppe med lignende problematikker. Erfaringerne ses blandt andet hos CSV i Odense, hvor indsatsen har været virkningsfuld og er fortsat ud over projektperioden.

Målsætningen er, at deltagerne oplever en forbedret evne til at mestre deres problematikker og ad den vej opnår en stærkere og mere stabil tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet.

Første skridt bliver, at 4 medarbejdere fra CSV og Stofbehandlingen bliver uddannet i programmet ’Reasoning & Rehabilitation, version 2’, der er et koncept for borgere med ADHD og opmærksomhedsforstyrrelser. Uddannelsen af medarbejderen vil ske i november 2020, og kort efter vil der blive oprettet de første hold ved CSV og Stofbehandlingen.

Kurset for borgerne foregår i løbet af 15 uger med hvert sit ugentlige tema. Deltagerne visiteres til forløbet og henvender sig til borgere fra 16 år og opefter.

Et hold består af 12 kursister. Ungeenheden har vurderet at have cirka 70 potentielle borgere, mens der er 350 borgere i regi af Stofbehandlingen, hvoraf en meget stor andel af denne gruppe falder inden for projektets målgruppe.

Projektet gennemføres med støtte fra Socialstyrelsen i perioden 2020 - 2022. Socialstyrelsen bistår med hjælp til implementering af indsatsen, uddannelse af undervisere, redskab til måling af progression og effekt.

Projektet vil ikke medføre en merudgift.

Ankestyrelsen har undersøgt, i hvilken udstrækning kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge.

Undersøgelsen handler om sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens §52. Foranstaltninger efter §52 gives til børn og unge, hvor kommunen har vurderet, at der er behov for særlig støtte til barnet, den unge eller familien.

Dette års undersøgelse handler om sager, hvor der enten er truffet afgørelse om familiebehandling eller om anbringelse.

Børnesagsbarometeret er bestilt af forligskredsen bag satspuljen 2018. Undersøgelsen er årlig tilbagevendende og vil hvert år inkludere sager fra en tredjedel af landets kommuner. Det betyder, at alle landets kommuner indgår i undersøgelsen hvert tredje år og i år er Kolding Kommune indgået i undersøgelsen.

Formålet med undersøgelsen er at give et aktuelt billede af kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. Det gøres ved at vurdere den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på tværs af de kommuner, der indgår i undersøgelsen et givet år.

Undersøgelsen belyser kommunernes overholdelse af udvalgte centrale lovkrav inden for fire temaer, der svarer til Social- og Indenrigsministeriets fire pejlemærker for god kvalitet i sagsbehandlingen på området:
 

• Faglig udredning
• Inddragelse
• Valg af relevant indsats
• Opfølgning

Dette års undersøgelse er baseret på en juridisk gennemgang af i alt 735 sager fra 37 kommuner. Kolding Kommune har deltaget med 31 sager.
 

Nedenstående er de 37 deltagende kommunernes hovedresultater vedlagt som bilag 1 sammenholdt med Kolding Kommunes resultater vedlagt som bilag 2 fordelt på de fire temaer.

Faglig udredning

For at sikre et godt grundlag for at iværksætte relevant støtte til barnet, den unge eller familien, skal kommunen afdække og analysere barnets eller den unges og familiens problemer og ressourcer. Det kan med en samlet betegnelse kaldes faglig udredning.

I Børnesagsbarometeret fokuseres der på faglig udredning i form af den børnefaglige undersøgelse.

Nedenfor er beskrevet i hvor mange procent af sagerne de deltagende kommuner, sammenholdt med Kolding Kommune, har overholdt de udvalgte lovkrav om den børnefaglige undersøgelse.

Udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse eller opdatering

- Kravet er overholdt i 71 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 77 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Afslutning af børnefaglig undersøgelse inden for fristen på 4 måneder

- Kravet er overholdt i 34 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 58 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Begrundet stillingtagen til foranstaltning

- Kravet er overholdt i 92 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 100 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Afslutning af børnefaglig undersøgelse eller opdatering inden afgørelsen

- Kravet er overholdt i 87 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 85 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Inddragelse

For at en indsats får den ønskede virkning, er det afgørende at sikre den bedst mulige inddragelse af barnet eller den unge og familien fra sagens start og gennem hele forløbet.

Det skal sikre, at barnet eller den unge og familien så vidt muligt forstår, accepterer og understøtter den valgte indsats.
 

Samtale med barnet eller den unge som led i den børnefaglige undersøgelse

- Kravet er overholdt i 95 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 100 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Børnesamtale forud for afgørelsen, hvor der tales om den konkrete foranstaltning

- Kravet er overholdt i 55 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 84 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Valg af relevant indsats

For at imødekomme barnets eller den unges og eventuelt familiens støttebehov er det afgørende, at kommunen vælger en relevant indsats. Indsatsen skal være individuelt tilrettelagt efter barnets eller den unges behov, som er afdækket i den børnefaglige undersøgelse.
 

Udarbejdelse af handleplan, der omhandler den aktuelle foranstaltning

- Kravet er overholdt i 79 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 87 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Handleplanen angiver hvilken indsats, der er nødvending for at opnå formålet

- Kravet er overholdt i 98 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 100 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.
 

Opfølgning

For at kunne vurdere, om den valgte indsats bidrager til at imødekomme barnet eller den unge og eventuelt familiens støttebehov kræver det, at kommunen løbende følger op på indsatsen.
 

3-måneders opfølgning

- Kravet er overholdt i 51 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 83 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

6-måneders opfølgning

- Kravet er overholdt i 51 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 83 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.
 

Personrettet tilsyn

- Kravet er overholdt i 73 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 83 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.
 

Underretninger

En underretning er en henvendelse til kommunen om bekymring for et barn/ungs trivsel eller udvikling. Det er afgørende, at kommunen reagerer hurtigt og relevant på de underretninger, som den modtager.
 

24-timers vurdering

- Kravet er overholdt i 93 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 93 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Reageret i de sager, hvor kommunen har vurderet, at der er behov for en akut foranstaltning

- Kravet er overholdt i 99 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 100 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Genvurdering, hvoraf den konkrete vurdering fremgår

- Kravet er overholdt i 53 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 100 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Det aktuelle billede af undersøgelsens resultater vil indgå i det videre arbejde med kvaliteten i sagsbehandlingen i Familierådgivningen.

Byrådet vedtog i 2009 at indstifte en lokal handicappris, som uddeles hvert år i december måned.

Kriterierne er følgende:

Prisen gives til en lokal ildsjæl, som personligt har ydet en ekstraordinær indsats på handicapområdet eller en lokal virksomhed, som har fokuseret på potentialet hos personer med handicap. En lokal forening, som har arbejdet aktivt for personer med handicap, eller et lokalt byggeri, hvor man, ud over de lovmæssige krav om tilgængelighed, især har medtænkt problemløsninger for personer med handicap.

 Handicaprådet skal på mødet beslutte datoen for prisoverrækkelsen samt fristen for indstillingen af kandidater og prisens størrelse.