Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
22-01-2020 12:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget |
Sted: |
Låsbyhøj |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/7573
Resumé
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget igangsatte på mødet den 20. marts 2019 projektet ”19 i `19”. Projektet blev etableret i et tæt samarbejde med Birkemose Golf Club, der agerer socialøkonomisk i driften af klubben.
Formålet har været at sikre, at 19 borgere med udfordringer ud over ledighed (primært aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere) opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem hel eller delvis beskæftigelse, enten i Birkemose Golf Club eller i det erhvervsnetværk Birkemose Golf Club er en del af.
På udvalgsmødet den 18. september var Birkemose Golf Club inviteret til at give en foreløbig status på projektet, ligesom konceptet og de afledte effekter blev drøftet på udvalgets møde i december 2019.
Forvaltningen har efterfølgende været i dialog med Birkemose Golf Club om en videreudvikling af konceptet. Birkemose Golf Club har i forlængelse heraf fremsendt vedhæftede ansøgning til Den Socialøkonomiske Udviklingspulje på kr. 125.000 til indsatsen og kr. 25.000 til en samarbejdspartner, der kortlægger, udvikler og beskrive selve konceptet.
I ”19 i ´19” var målet at sikre job eller uddannelse til 19 ledige. I vedlagte ansøgning er målet både at arbejde med konceptet bag og potentialet i at udbrede dette samt job eller uddannelse til 20 ledige.
Projektet præsenteres på mødet.
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (orientering).
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalget imødekommer ansøgningen på hhv. kr. 125.000 til Birkemose Golf Club og kr. 25.000 til en udvalgt samarbejdspartner,
at kortlægningen af konceptet forelægges Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget primo 2021,
at udvalget orienteres om processen i efteråret 2020.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 22-01-2020
Udvalget godkendte;
ansøgningen på kr. 125.000 til Birkemose Golf Club og godkendte, at kr. 25.000 bevilges til én af forvaltningen udvalgt samarbejdspartner,
at kortlægningen af konceptet forelægges Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget primo 2021,
at udvalget orienteres om processen i efteråret 2020.
Sagsfremstilling
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget igangsatte på mødet den 20. marts 2019 projektet ”19 i `19”. Projektet blev etableret i et tæt samarbejde med Birkemose Golf Club, der agerer socialøkonomisk i driften af klubben.
Formålet har været at sikre, at 19 borgere med udfordringer ud over ledighed (primært aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere) opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem hel eller delvis beskæftigelse, enten i Birkemose Golf Club eller i det erhvervsnetværk Birkemose Golf Club er en del af.
På udvalgsmødet den 18. september var Birkemose Golf Club inviteret til at give en foreløbig status på projektet, ligesom konceptet og de afledte effekter blev drøftet på udvalgets møde i december 2019.
Forvaltningen har efterfølgende været i dialog med Birkemose Golf Club om en videreudvikling af konceptet. Birkemose Golf Club har i forlængelse heraf fremsendt vedhæftede ansøgning til Den Socialøkonomiske Udviklingspulje på kr. 125.000 til indsatsen og kr. 25.000 til en samarbejdspartner, der kortlægger, udvikler og beskrive selve konceptet.
I ”19 i ´19” var målet at sikre job eller uddannelse til 19 ledige. I vedlagte ansøgning er målet både at arbejde med konceptet bag og potentialet i at udbrede dette samt job eller uddannelse til 20 ledige.
Koncept for samarbejdet i 2020
Erfaringerne fra samarbejdet omkring ”19 i ´19” har vist, at der er et potentiale i at kombinere Birkemose Golf Clubs tilgang til talent og talentudvikling med et stort erhvervsnetværk. Samtidig viser erfaringerne, at et tættere samarbejde mellem Virksomhedskontakten, Birkemose Golf Club og de respektive virksomheder vil øge effekten af samarbejdet, ligesom der kan være et potentiale i at udbrede konceptet til andre.
I vedhæftede ansøgning lægges der vægt på:
- Etablering af kombinationspraktikker, dvs. praktik med lønnede timer (indgåelse af virksomhedscenteraftale 3.0) - på den måde honoreres alle praktikanter med en lønseddel, det ved vi gør en forskel for den enkelte
- Målrettet rekruttering af kandidater til kombinationspraktikker med fokus på match til netværksvirksomhedernes opgavetyper og behov (kombinationspraktikkerne ”slås op” i Jobcenter Kolding)
- Et tættere samarbejde mellem Birkemose Golf Club og Virksomhedskontakten, Jobcenter Kolding: Deltagelse i netværksmøder efter aftale, fællesmøder med virksomheder med rekrutteringsbehov og månedlige opfølgningsmøder – match mellem talenter og potentielle virksomheder
- Tilkøb af samarbejdspartner, f.eks. videnscenter, uddannelsesinstitution eller tilsvarende
Tilgangen til den enkelte er bl.a. yderligere justeret ved egen mentor – og dermed mere tid til den enkelte, brug af tests, f.eks. læringsstile mv., fokus på den enkeltes talent og vejledning til jobsøgning med det som udgangspunkt.
Konceptet bygges op omkring årets gang i Birkemose Golf Club:
Ansøgningen er vedhæftet og gennemgås på udvalgsmødet.
Tilknyttet samarbejdspartner
I ansøgningen peger Birkemose Golf Club på tilkøb af samarbejdspartner, f.eks. et videnscenter, en uddannelsesinstitution eller tilsvarende, til kortlægning, udvikling og beskrivelse af konceptet til brug for videre udbredelse.
En tilknyttet samarbejdspartner vil hjælpe til at fastholde fokus på, hvad der skaber effekten for den enkelte, frem for et fokus på hvor mange, der opnår effekt. Er det måden den enkelte mødes på, er det indsatserne eller samarbejdet mellem private virksomheder? Det vil samtidig give Birkemose Golf Club mulighed for sparring på, hvad der skal til for at for at drive effekten.
Projektet understøttes af Frivillighed & Socialøkonomi, der også bidrager til at udvælge en relevant samarbejdspartner.
Økonomi
Birkemose Golf Club søger Den Socialøkonomiske Udviklingspulje om kr. 125.000 til indsatsen. Derudover søges der særskilt om kr. 25.000 til tilknytning af en samarbejdspartner, der kan kortlægge, udvikle og beskrive selve konceptet til brug for videre udbredelse.
Ansøgningen vurderes at overholde kriterierne for Den Socialøkonomiske Udviklingspulje. Såfremt ansøgningen imødekommes resterer der ca. kr. 303.000 i puljen.
Bilag
Sagsnr.: 20/969
Resumé
Budgetrammen for 2020 udgør:
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik, serviceudgifter:
Budgetrammen udgør 382.370.000 kr.
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik, overførsler:
Budgetrammen udgør 1.270.000 kr.
Udgifts- og aktivitetsstyringsnotatet er opdateret i forhold til udmøntningen af budgetrammen
samt forventet baseline på Indsatstrappen og vil danne grundlag for den løbende
budgetopfølgning i 2020.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Den konstituerede Socialdirektør foreslår,
at udgifts- og aktivitetsstyringsnotatet tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 22-01-2020
Udvalget tog udgifts- og aktivitetsstyringsnotatet til efterretning.
Sagsfremstilling
Budgetrammen for 2020 udgør:
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik, serviceudgifter:
Budgetrammen udgør 382.370.000 kr.
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik, overførsler:
Budgetrammen udgør 1.270.000 kr.
Udgifts- og aktivitetsstyringsnotatet er opdateret i forhold til udmøntningen af budgetrammen
samt forventet baseline på Indsatstrappen og vil danne grundlag for den løbende
budgetopfølgning i 2020.
Bilag
Sagsnr.: 20/1262
Resumé
Finanslovens for 2020 indeholder elementer, som har betydning for Handicapområdet i Kolding Kommune. I nedenstående er listet de tiltag, som henhører under området, og der forventes en senere udmelding omkring de økonomiske konsekvenser for de respektive områder, når den kommunale andel og fordeling foreligger.
Sagen behandles i
Socialøkonomi, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Den konstituerede Socialdirektør foreslår,
at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 22-01-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har indgået aftale om finansloven for 2020. Aftaleparterne er enige om at gennemføre nye initiativer på følgende områder, som har betydning for Handicapområdet.
I nedenstående er listet de tiltag, som berører Handicapområdet i Kolding Kommune. Der forventes en senere udmelding omkring de økonomiske konsekvenser for de respektive områder, når den kommunale andel og fordeling foreligger, hvorefter udvalget vil blive yderligere orienteret.
Overvågning om natten i eget hjem til unge med svære handicap
Forældre til børn med svære handicap kan i dag passe deres børn i eget hjem og modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Når barnet fylder 18, bortfalder denne ret, hvorefter der alene kan gives tilskud til personlig hjælp, pleje og praktiske opgaver i hjemmet. Mange forældre til unge med svære handicap, som ikke selv kan være arbejdsledere, bliver derfor nødt til at lade deres børn overgå til et botilbud, hvor der er mulighed for overvågning om nat- ten.
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er på den baggrund enige om, at unge med behov herfor i alderen 18 til og med 23 år fremover skal til- bydes overvågning om natten. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der nærmere skal afdække målgruppe og udgifter til tilbud om overvågning om natten.
Evaluering af Handicapområdet
Der skal være kvalitet og retssikkerhed i tilbuddene til mennesker med handicap og funktionsnedsættelser, og indsatsen skal være præget af en høj faglighed og den nødvendige specialisering.
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er på den baggrund enige om, at regeringen i 1. halvår 2020 iværksætter en evaluering af den nuværende planlægning og organisering af Handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen, den nationale vidensdeling og sikre den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner.
Sagsnr.: 20/666
Resumé
Konsulentfirmaet Muusmann har i samarbejde med Herning Kommune gennemført et serviceeftersyn af Handicap- og Psykiatriområdet. I den forbindelse blev Kolding Kommune inviteret til at deltage i en benchmarking af udgiftsniveauet for 2015-2018 (hovedvægt på 2018) med Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Viborg kommuner.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Den konstituerede Socialdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 22-01-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Der orienteres på mødet om de væsentligste resultater for Kolding Kommune af benchmarkingen.
Sagsnr.: 20/435
Resumé
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget har bedt om en status vedr. Socialforvaltningens brug af det eksterne konsulentfirma Brorson Consult.
Det kan oplyses, at Socialforvaltningen endvidere har modtaget en henvendelse fra Ankestyrelsen, dateret den 20. december 2019. I henvendelsen anmoder Ankestyrelsen om besvarelse af en række spørgsmål, som omhandler brugen af eksterne konsulentfirmaer.
Besvarelsen skal danne bagrund for en vurdering af lovligheden af kommuners anvendelse af konsulenter inden for det sociale område. Ankestyrelsen skal bruge udtalelsen til at vurdere, om der er anledning til at rejse en tilsynssag. Det er Social- og Indenrigsministeriet, der har bedt Ankestyrelsen om at tage spørgsmålet op.
Socialforvaltningen har indgået to kontraktaftaler med Brorson Consult. Samarbejdet med Brorson Consult vedrører alene konsulentbistand. Brorson Consult har til opgave at yde Kolding Kommune sparring i udvalgte sager, så der er den nødvendige gennemsigtighed mellem borgerens behov, indsats og taksten, der skal betales til leverandøren.
Som det fremgår af de to kontrakter, vedrører samarbejdet med Brorson Consult borgere, som modtager støtte efter serviceloven §§ 85, 103, 104, 107, 108 eller sociale indsatser, der kan sidestilles hermed. Det er alene Kolding Kommune, der varetager den sagsbehandling og træffer de afgørelser, der er forbundet med den hjælp, der ydes til borgerne.
Samarbejdet indebærer desuden ikke, at Brorson Consult foretager sagsforberedende skridt som eksempelvis indhentelse af oplysninger, udarbejdelse af udkast til partshøring, udarbejdelse af udkast til afgørelse eller lignende.
På baggrund af Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets anmodning og henvendelsen fra Ankestyrelsen, har Socialforvaltningen påny gennemgået kontrakterne med Brorson Consult med henblik på vurdering af lovligheden. Det vurderes, at Brorson Consult ikke udøver myndighedsarbejde, og at samarbejdet med Brorson Consult falder indenfor lovgivningens rammer. Der er alene tale om bistand til socialfaglig forhandling, og derved vedbliver myndighedsansvaret og kompetencen enten hos rådgiver eller leder i Kolding Kommune.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Den konstituerede Socialdirektør foreslår,
at Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget drøfter samarbejdet med Brorson Consult,
at Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget indstiller udkast til besvarelse til Ankestyrelsen til Byrådets godkendelse.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 22-01-2020
Et flertal i udvalget, bestående af Kristina Jørgensen, Trille Nikolajsen, Henrik Nielsen og Tobias K.J. Jørgensen, besluttede at samarbejdet med det eksterne konsulentfirma genoptages med baggrund i behovet for opkvalificering op kompetenceudvikling af medarbejdere.
Et mindretal i udvalget, bestående af Hans Holmer, Hanne Dam og Benny Dall, stemte imod at samarbejdet genoptages, og foreslår at samarbejdet med det eksterne konsulentfirma fortsat sættes i bero frem til februar måned, hvor udvalget nærmere får belyst antallet af sager, som forvaltningen forventer, der skal samarbejdes om.
Et enigt Social- og Sundhedsudvalg indstiller udkast til besvarelse til Ankestyrelsen til Byrådets godkendelse.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 22-01-2020
Et flertal i udvalget, bestående af Kristina Jørgensen, Trille Nikolajsen, Henrik Nielsen, Ole Martensen og Tobias K. J. Jørgensen, besluttede at samarbejdet med det eksterne konsulentfirma genoptages, med baggrund i behovet for opkvalificering op kompetenceudvikling af medarbejdere.
Et mindretal i udvalget, bestående af Elvis Comic og Benny Dall, stemte imod at samarbejdet genoptages, og foreslår at samarbejdet med det eksterne konsulentfirma fortsat sættes i bero frem til februar måned, hvor udvalget nærmere får belyst antallet af sager, som forvaltningen forventer, der skal samarbejdes om.
Et enigt Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalg indstiller udkast til besvarelse til Ankestyrelsen til Byrådets godkendelse.
Sagsfremstilling
Baggrund for samarbejdet
Socialforvaltningen i Kolding Kommune oplever, at forhandlingerne omkring indsats og takster for borgere på sociale tilbud har fået et øget fokus hos de eksterne leverandører, idet leverandørerne har fået en langt mere professionel tilgang til forhandlingerne og desuden møder talstærkt og repræsentativt op.
Desuden oplever Socialforvaltningen, at det er komplekst at sikre den nødvendige gennemsigtighed i sagerne, så der er sammenhæng mellem borgernes behov, indsatsen og den takst, der skal betales. Der er mange forskellige sammensætninger af takster hos leverandørerne – eksempelvis har leverandøren en godkendt takst på Tilbudsportalen, men den suppleres ofte af tillægstakster, som leverandøren kræver forhandlet i den enkelte sag.
For Kolding Kommunes myndighedsfunktioner og økonomi har der derfor vist sig at være et behov for, at den enkelte sagsbehandler/rådgiver opkvalificeres og i udvalgte sager får hjælp/sparring til at sikre, at der er den nødvendige sammenhæng og gennemsigtighed mellem borgerens behov, indsatsen og taktsten.
Det overordnede formål for samarbejdet har derfor været at sikre gennemsigtighed i borgersager, hvor borgerne opholder sig på sociale tilbud. Der er særlig fokus på tilbud, der drives af andre kommuner, regioner eller private.
Det var hensigten, at samarbejdet med Brorson Consult skulle indledes med et uddannelsesforløb for socialrådgiverne i Psykiatri- og Handicapafdelingen.
På baggrund af Kolding Kommunes økonomiske situation blev gennemførelse af uddannelsen udsat. Samarbejdet blev i stedet indledt med, at Brorson Consult i enkelte sager skulle yde hjælp og sparring for at sikre den gennemsigtighed, som er beskrevet ovenfor.
Det er Kolding Kommune der prioriterer og vælger hvilke sager, der ønskes sparring til.
Konsulentfirmaets opgaver
Brorson Consult har til opgave at bistå med at sikre den nødvendige gennemsigtighed mellem borgerens behov, den indsats der ydes og den takst, der skal betales til leverandøren. Dette opnås ved en såkaldt socialfaglig forhandling ud fra modellen ”Behov-Indsats-Takst”. Borgerens behov er altid udgangspunktet, og dermed også pejlemærket for indsatsen. Taksten er i denne kontekst alene en konsekvens af den indsats, der er relevant at yde i relation til borgerens behov. I socialfaglig forhandling er takst derfor ikke selvstændigt forhandlingsparameter.
Når behov og indsats er klarlagt, skal dette som nævnt relateres til taksten. Her forekommer det i socialfaglige forhandlingssager, at taksten enten er for høj eller for lav i relation til den indsats, der skal leveres til borgeren. Her vil borgeren derfor ikke opleve en ændring i indsats, men der er alene tale om en tilpasning af taksten, således den matcher indsatsen. Dette kræver oplysning af takstsammensætning, takstvilkår og kontraktvilkår. Om taksten justeres op eller ned vil derfor afhænge af, hvordan den forventede indsats matcher i det konkrete tilbuds takststruktur.
Brorson Consult yder således alene konsulentbistand til den socialfaglige forhandling, som Kolding Kommune har ansvaret for.
Brorson Consult har til opgave at bistå Kolding Kommune med at sikre gennemsigtighed i udvalgte sager. Det overordnede formål er at der skal være overensstemmelse mellem behov, indsats og takst. Som det fremgår af de to kontrakter vedrører samarbejdet med Brorson Consult borgere, som modtager støtte efter serviceloven §§ 85, 103, 104, 107, 108 eller sociale indsatser, der kan sidestilles hermed.
Det er alene Kolding Kommune der varetager den sagsbehandling og træffer de afgørelser, der er forbundet med den hjælp der ydes til borgerne.
I samarbejdet med Brorson Consult har Kolding Kommune ikke overladt myndighedskompetence til konsulentfirmaet. Samarbejdet indebærer desuden ikke, at Brorson Consult foretager sagsforberedende skridt, som eksempelvis indhentelse af oplysninger, udarbejdelse af udkast til partshøring, udarbejdelse af udkast til afgørelse eller lignende.
Det er Socialforvaltningens vurdering, at Brorson Consult ikke udøver myndighedsarbejde og at samarbejdet med Brorson Consult falder indenfor lovgivningens rammer. Der er alene tale om bistand til socialfaglig forhandling, og derved vedbliver myndigansvaret og kompetencen enten hos rådgiver eller leder i Kolding Kommune, Socialforvaltningen.
Det kan bemærkes, at Socialforvaltningen, på baggrund af den tidligere Falck sag, har været særlig opmærksom på vurdering af, om der ved samarbejdet med Brorson Consult er overgivet myndighedskompetence.
Indhold af kontrakterne
Kolding Kommune har indgået to kontrakter med Brorson Consult. Kontrakterne er indgået den 23. maj 2019 og den 22. september 2019.
Kontrakten af 23. maj 2019 vedrører konsulentbistand, der består i forhandling af takster for borgere på sociale tilbud i henhold til servicelovens paragraffer. Der er tale om borgersager, hvor der forhandles med henblik på en ændring i indsats og/eller takst. Om konsulent-bistanden fremgår desuden, at konsulentfirmaet yder konsulentbistand til sagsgennemgang og forhandling af borgersager, som foregår ved at Kolding Kommune retter henvendelse til Brorson Consult, når der ønskes sparring til takstindplacering for borgere, der modtager støtte i henhold til servicelovens §§ 85,103,104,107,108 eller sociale indsatser, der kan sidestilles hermed.
Kolding Kommune kan modtage sparringen via telefon, mail eller ved fremmøde, alt efter hvad der aftales og findes formålstjenstligt i den enkelte sag.
Ved al forhandling og sparring er der tale om konsulentbistand, og dermed vedbliver myndighedsansvaret og kompetencen, enten hos socialrådgiver eller leder i Kolding Kommune. Brorson Consult varetager således ikke myndighedsansvar, ligesom der heller ikke udøves myndighedsarbejde.
Kolding Kommune kan benytte konsulentfirmaets bistand til forhandling i op til 130 borgersager, men er ikke forpligtet hertil.
Prisen for ovenstående klippekort udgøres af en engangsbetaling på 10 procent af den forhandlede besparelse i hver af de 130 borgersager i de næste 12 måneder, tillagt moms og kørsel. Såfremt der ikke forhandles en årlig besparelse, afregnes derfor intet ud over kørsel.
Den anden kontrakt er indgået den 22. september 2019. Denne kontrakt vedrører sparring til takstindplacering for borgere, der indflytter på et social tilbud, eller hvor leverandør søger om øgning af takst.
Sparringen leveres via telefon, mail eller fremmøde, alt efter hvad der aftales i den givne sag.
Ved al forhandling og sparring er der tale om konsulentbistand, og dermed vedbliver myndighedsansvaret og kompetencen, enten hos socialrådgiver eller leder i Kolding Kommune. Brorson Consult varetager således ikke myndighedsansvar, ligesom der heller ikke udøves myndighedsarbejde.
Kolding Kommune kan benytte konsulentfirmaets bistand til forhandling i op til 30 borgersager, men er ikke forpligtet hertil.
Ifølge aftalen sker der fakturering på timebasis, således at timeprisen udgør 1600 kr. plus moms. Såfremt der bliver behov for fremmøde, regnes transporttid med en vægtning på 50% samt der afregnes for kørte km med 3,56 kr. pr. km tillagt moms.
Denne kontrakt har Kolding Kommune endnu ikke benyttet sig af.
Status på samarbejdet med Brorson Consult
Sager om borgere i botilbud, hvor der har været afholdt belysningsmøder:
Socialforvaltningen har alene afholdt belysningsmøder på henholdsvis Psykiatri- og Handicapområdet for de sager, hvor der ikke er den nødvendige gennemsigtighed i forhold til borgerens behov, den indsats der ydes og den takst, der skal betales til leverandøren. Det er sager, hvor taksten på bostedet udgør mere end grundtakst. Det vil sige, det er borgere, der betales ekstra til (tillægsydelser) på de respektive bosteder.
Psykiatri:
Gennemgang af borgersager på Psykiatriområdet har vist, at der i 25 borgersager ikke har været den nødvendige gennemsigtighed mellem behov, indsats og takst.
I 10 borgersager har der været afholdt belysningsmøder. Ingen af sagerne har vist et forhandlingspotentiale.
I 12 borgersager var der planlagt belysningsmøder i december måned 2019 og januar måned 2020, men møderne er indtil videre aflyst, som følge af udvalgets beslutning i december måned 2019.
I 3 borgersager afventes der en tilbagemelding fra bostederne om mødedato.
Handicap:
Gennemgang af borgersager på Handicapområdet har vist, at der i 55 borgersager ikke har været den nødvendige gennemsigtighed mellem behov, indsats og takst.
I 10 borgersager har der været afholdt belysningsmøder. Ingen af sagerne har vist et forhandlingspotentiale.
I 3 borgersager var der planlagt belysningsmøder i januar måned 2020, men møderne er indtil videre aflyst, som følge af udvalgets beslutning i december måned 2019.
I 4 borgersager afventes der en tilbagemelding fra bostederne om mødedato.
I 38 borgersager er der endnu ikke fastlagt mødedato for et belysningsmøde.
Bilag
Sagsnr.: 20/703
Resumé
Der er tilrettelagt en fælles inspirationstur for Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi, Handicap og Hjælpemiddeludvalget. Inspirationsturen er planlagt den 19. februar 2020, hvor udvalgene har ordinært møde.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Den konstituerede Socialdirektør foreslår,
at program for inspirationsturen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 22-01-2020
Programmet for inspirationsturen blev taget til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 22-01-2020
Programmet for inspirationsturen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Inspirationsturen indeholder besøg hos Odsherred Kommune, der som den første offentlige arbejdsplads har indført en firedags arbejdsuge, som led i en forsøgsordning.
Efterfølgende besøges Settlementet på Vestrebro, som løbende har over 100 frivillige og omkring 50 ansatte. Mere en 1.000 borgere får årligt hjælp i et af Settlementets tilbud.
Der afholdes desuden ordinære udvalgsmøder under transporten.
Bilag
Sagsnr.: 19/34936
Resumé
Stomiprojektet er et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Odense Kommune, Region Midt og Region Syddanmark om at skabe en smidigere overgang fra region til kommune for borgere med permanent stomi. Det er også en del af økonomiaftalens opdrag om at skabe nye og bedre samarbejdsformer med fokus på det gode borgerforløb og en effektivisering af økonomien på tværs af region og kommuner.
Som en del af stomiprojektet kommer der snart et fælles udbud og en ny fælles løsningsmodel på stomiområdet.
Samarbejdet omkring stomiudbuddet kan ses som første skridt mod en organisering og en serviceplatform, som kan anvendes på andre borgernære produktområdet på sundhedsområdet.
Kolding Kommune har tilkendegivet et ønske om at være en del af dette fælles udbud og den nye fælles løsningsmodel. Den endelige beslutning om tilslutning forventes at skulle træffes i 2020, når den færdige fælles løsning kendes.
Tilføjelse til resumé 22.01.2020
Sagen har været i høring i Handicaprådet.
Handicaprådets høringssvar er vedhæftet som bilag.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget, Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Seniorudvalget
Forslag
Den konstituerede Socialdirektør og den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Nyt forslag 22.01.2020
Den konstituerede Socialdirektør og den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at Handicaprådets høringssvar tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-12-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 18-12-2019
Orienteringen blev taget til efterretning med den tilføjelse, at sagen sendes høring i Handicaprådet.
Beslutning Seniorudvalget den 07-01-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 22-01-2020
Social- og Sundhedsudvalget tog høringssvaret fra Handicaprådet til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 22-01-2020
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget tog høringssvaret fra Handicaprådet til efterretning.
Sagsfremstilling
Stomiprojektet er et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Odense Kommune, Region Syddanmark og Region Midtjylland, og blev igangsæt med det hovedformål at sætte borgerne i centrum ved at skabe en smidigere overgang fra region til kommune for borgere med permanent stomi. Stomiprojektet understøtter også økonomiaftalernes opdrag til region og kommuner om at skabe en bedre og mere sammenhængende offentlig sektor.
Som en del af stomiprojektet er der blevet udarbejdet en analyse, som kortlægger mekanismerne på markedet for stomiprodukter, hvordan området ser ud i dag og hvilke forbedringspotentialer der er for både borgerne og for kommunernes udgifter på området.
Ifølge analysen af stomiområdet på tværs af kommuner er området præget af uensartede tilgange og uklarheder i samarbejdet mellem kommuner og regionen til gene for borgeren. Det er ifølge analysen også præget af uhensigtsmæssigheder i forhold til de markedsmekanismer, der gør sig gældende på det kommunale område og som resulterer i højere omkostninger. Analyserapporten er vedlagt som bilag til orientering.
På baggrund af stomiprojektets opdrag og analysens fund er der nu en fælles løsning på stomiområdet på vej. Den nye fælles løsning indebærer et fælles udbud på stomiprodukter og en ny organisering i et eller flere fælles servicecentre.
Den foreslåede løsningsmodel
Den foreslåede løsningsmodel indebærer, at der igennem et udbud indgås en aftale med et fælles sortiment af ens produkter og priser for kommuner og regioner.
For at administrere dette fælles produktsortiment indeholder løsningen også:
- Et fælles it-systemet til bestilling og bevilling
- Fælles lager og logistik
- Sundhedsfaglig support
- Administrativ service og support
Opgaven vil skulle løses igennem en fælles serviceplatform. Her er der på nuværende tidspunkt to muligheder i spil. Den første er, at kommunerne i Region Syddanmark tilslutter sig det Fælles Servicecenter, som allerede eksisterer i Region Midt. Den anden er en decentral løsning af serviceplatformen, hvor kommuner går sammen i mindre klynger.
Det er ikke muligt at være med i stomiudbuddet uden også at tilslutte sig den fælles serviceplatform.
På længere sigt er det meningen, at den nye løsningsmodel bliver en organisering og en serviceplatform, som kan anvendes på andre borgernære produktområder inden for sundhedsområdet. Tanken er dermed, at kommunerne igennem en fælles serviceplatform kan skabe rammen for yderligere tiltag, der kan styrke det borgernære sundhedsvæsen og som kan danne rammen for yderligere indkøbsbesparelser i fremtiden.
Beslutningen om tilslutningen til stomiudbuddet er dermed både en beslutning om dette konkrete udbud, men også en mere principiel beslutning om hvorvidt Kolding Kommune ønsker at være en del af denne løsningsmodel fremadrettet på sundhedsområdet.
De økonomiske forudsætninger
Der er udarbejdet en business case for et fælles udbud og en fælles løsning forankret i Region Midts eksisterende Fælles Servicecenter. Driftsomkostningerne og de løbende vedligeholdelsesomkostninger er i business casen 1.492 kr. per stomiborger om året. Dertil kommer en engangsomkostning ved opstart på 1,35 mio.kr., som skal fordeles mellem alle kommunerne i Region Syddanmark. Foreløbige beregninger viser, at det samlet set er udgifter, som Kolding Kommune som minimum kan forventes at hente hjem set i forhold til den nuværende løsning.
Den fulde business case for en decentral løsning med lokale servicecentre i klynger af kommuner i Region Syddanmark kendes ikke, men en foreløbig business case viser, at løsningen sandsynligvis vil være dyrere end løsningen med Fælles Servicecenter.
Der ligger en række antagelser i begge business cases på oplysninger, som endnu ikke kendes. Det er bl.a. en forudsætning for økonomiberegningerne er, både Region Midtjylland, Region Syddanmark samt de respektive kommuner tilslutter sig løsningen på stomiområdet.
Når udbuddet er kørt, så vil business casen blive vurderet igen, og hvis business casen ikke holder, eller hvis de forventede omkostninger ikke som minimum er på niveau med omkostningerne i dag, så vil projektet ikke fortsætte.
Stomiområdet i Kolding Kommune
Stomiprodukter til borgere i Kolding Kommune administreres i dag af kommunens egen hjælpemiddelafdeling. Der er anslået 300 personer med stomi i Kolding Kommune. Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 22. oktober 2014 en procedure på stomiområdet der betyder, at borgerne som udgangspunkt har mulighed for at beholde deres nuværende stomiprodukter, hvis de ønsker det.
En tilslutning til det fælles stomiudbud vil betyde, at borgerne ikke længere vil have denne mulighed for frit og uden ekstra omkostninger at vælge produkter på hele markedet for stomiprodukter, som de har i dag. Borgere med stomi vil med den nye fælles løsning skulle afprøve de stomiprodukter der er i det fælles produktsortiment efter udbuddet. Det vil være muligt at planlægge en tryg overgang til nye stomiprodukter, f.eks. ved hjælp af kommunens stomisygeplejerske. Samtidig vil bevilling af hjælpemidler, som stomiprodukterne er en del af, altid bero på en konkret, individuel vurdering, som giver mulighed for at give dispensation, hvis en stomibruger f.eks. oplever særlige gener ved de nye produkter eller hvis produkterne giver en allergisk reaktion på huden.
Beslutning om tilslutning til stomiudbuddet
Forvaltningen har på baggrund af de tilgængelige oplysninger besluttet at tilkendegive til regionen og de øvrige kommuner, at Kolding Kommune ønsker at tilslutte sig stomiudbuddet og samarbejdet i en fælles serviceplatform. Den endelige beslutning om tilslutning forventes at skulle træffes i 2020, når den færdige fælles løsning kendes.
Bilag
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Deltagelse i ekstraordinære kommunale aktiviteter, medlemmer af Socialøkonomi-, Handicap og Hjælpemiddeludvalget.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Den konstituerede Socialdirektør foreslår,
at Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget drøfter, om der er behov for at et eller
flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale erhverv.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 22-01-2020
Udvalget har anmodet Tobias K. J. Jørgensen om at deltage i følgende aktivitet:
- Interview omkring Selvværd- og Sammenhængs strategien i Socialforvaltningen
den 26. november 2019 fra kl. 13.00-15.00
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,
punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for
varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet
eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Bilag
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Den konstituerede Socialdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 22-01-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Orientering fra Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelområdet.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Den konstituerede Socialdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 22-01-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.