Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
10-04-2014 13:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Handicaprådet |
Sted: |
Udvalgslokalet, 4. sal, |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/1231
Resumé
På det sociale område skal der offentliggøres sagsbehandlingstider. I sager hvor en borger kan søge om hjælp skal det således fastsættes, hvor lang tid der må gå, før der foreligger en afgørelse. Oplysninger om de aktuelle sagsbehandlingstider på de enkelte lovområder er indsamlet med henblik på at fristernes længde vurderes og fastsættes.
Afdelingerne har angivet de aktuelle sagsbehandlingsfrister. Fristerne svarer til den tid, der i praksis går med at behandle 80 %-90 % af den pågældende sagstyper. I afdelingerne for handicaprådgivning og hjælpemidler samt i økonomisk rådgivning træffes der i nogle sager en hurtigere afgørelse end det er angivet som sagsbehandlingstid. Det kan skyldes, at nogle sager ikke kræver omfattende sagsbehandling.
Der vedlægges en oversigt over de seneste godkendte sagsbehandlingsfrister. Sagsbehandlingstiderne er på ingen af områder ændret i forhold til august måned 2013. I august måned 2013 var sagsbehandlingstiden vedrørende lov om social pension ikke oplyst.
Sagen behandles i
Socialudvalget, Handicaprådet (høring), Socialudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
at sagsbehandlingstiderne fastsættes som foreslået i vedlagte bilag
at det overlades til Senior- og Socialdirektøren at beslutte, hvor sagsbehandlingstiderne skal offentliggøres
at sagen sendes til høring i Handicaprådet.
Sagsfremstilling
Sagsbehandlingstiderne skal iht. retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 og retssikkerhedsbekendtgørelsen § 1, stk. 1 offentliggøres, når Kolding Kommune behandler og træffer afgørelse på følgende sagsområder:
1) lov om social pension,
2) lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
3) lov om individuel boligstøtte,
4) lov om sygedagpenge,
5) lov om aktiv socialpolitik,
6) lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
7) lov om fleksydelse,
8) lov om social service, jf. dog stk. 3,
9) lov om delpension,
10) lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling,
11) lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge,
12) lov om seniorjob,
13) lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
14) lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere,
15) lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v.,
16) lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, og
17) kapitel 2 i lov om friplejeboliger.
Det fremgår af lovbemærkningerne til retssikkerhedsloven, at Byrådet som kommunens øverst organ har det politiske lederansvar samt ret og pligt til at tage ansvar for at planlægge og prioritere kommunens serviceniveau, og at Byrådet derfor har pligt til at fastsætte frister for sagsbehandlingen på de enkelte sagsområder.
Byrådet skal således på de enkelte sagsområder fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning til at der er truffet afgørelse i sagen. Hvis fristen ikke overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
Byrådet skal offentliggøre de fastsatte sagsbehandlingsfrister, og det er overladt til Byrådet at beslutte, hvordan offentliggørelsen skal ske.
Beslutning Socialudvalget den 19-03-2014
Godkendt.
Sagen sendes til Høring i Handicaprådet.
Beslutning Handicaprådet den 10-04-2014
Godkendt med den tilføjelse, at de cases, der bliver gennemgået på Socialudvalget, også gennemgås på Handicaprådet.
Beslutning Socialudvalget den 21-05-2014
Godkendt med den tilføjelse, at udvalget ønsker at forfølge den politiske målsætning, at kommunen har den bedste og mest effektive sagsbehandlingstid i forhold til sammenlignelige kommuner. Forvaltningen pålægges at fremkomme med en handleplan inden budgetforhandlingerne til 2016, som indeholder forslag til eventuelle kortere og mere effektive sagsbehandlingstider.
Bilag
Sagsnr.: 14/623
Resumé
Orientering om sagsforløb vedr. handicapkørsel.
Sagen behandles i
Handicaprådet (orientering).
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
I budgetforliget for 2013 var medtaget følgende budgetnote:
”Der blev iværksat en analyse af handicapkørsel med henblik på belysning af borgerbehov, lovgivningens muligheder, ordningens udnyttelse, og eventuelt optagelse af andre målgrupper i ordningen. Arbejdet afsluttes således, at resultatet kan indgå i budgetlægningen for 2014. Relevante brugergrupper inddrages i arbejdet”.
På denne baggrund iværksatte Seniorforvaltningen en analyse i foråret 2013.
Den 2. maj 2013 blev en rapport med analysens resultater præsenteret på Handicaprådets møde, og rådets beslutning var:
”Handicaprådet tog orienteringen til efterretning med følgende bemærkninger:
- at man gerne ser, at andre handicapgrupper omfattes af ordningen,
- at der arbejdes på at gøre kørslen mere fleksibel i forhold til ventetid og transporttid, og
- at bemærkningerne, udover Seniorudvalget, tilgår kommunens repræsentant i Sydtrafiks bestyrelse”.
Seniorforvaltningen udarbejdede herefter følgende ændringsforslag til budget 2014:
”Udvidelse af målgruppen for handicapkørselsordningen til også at omfatte blinde og svagtseende.”
Der blev i budgetforhandlingerne for 2014 desværre ikke fundet midler til at udvide ordningen til blinde/svagtseende.
På mødet den 10. oktober 2013 fik Handicaprådet en redegørelse fra Sydtrafik, og rådets beslutning var:
”Orienteringen toges til efterretning med den tilføjelse, at Social- og sundhedsdirektøren og Seniordirektøren opfordres til at analysere, hvorfor en så stor andel af de visiterede borgere ikke benytter ordningen, evt. ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse.”
Svaret fra Seniorforvaltningen (Lars Siig Nielsen) var:
”I seniorforvaltningen foreslår vi nedenstående metode til at belyse problemstillingen:
Problemstillingen med, at 40-50% af de visiterede brugere ikke bruger ordningen er generel for alle kommuner i Sydtrafiks område (og andre trafikselskaber uden årsabonnement).
I stedet for selv at bruge ressourcer på at afklare spørgsmålet yderligere synes jeg, det er oplagt at vi sikrer os, at Sydtrafik medtager spørgsmålet i den ret omfattende brugerundersøgelse de skal til at udarbejde. (Sydtrafik forventer rapport fra undersøgelsen ligger klar i foråret 2014). Jeg går gerne i dialog med Michael Aagård om dette, herunder muligheden for at besvarelserne i Sydtrafiks rapport bliver/kan blive opdelt på kommuneniveau. Jeg modtager gerne uddybende input fra Handicaprådet ift relevante spørgsmål/vinkler som Handicaprådet mener Sydtrafik skal være opmærksomme på i deres påtænkte undersøgelse.”
Den 31. marts 2014 er der på forespørgsel om, hvornår Sydtrafiks rapport foreligger, kommet svar fra afdelingschef Michael Aagaard, Flextrafik:
”Kundeundersøgelsen drejer sig om al flextrafik, dvs. både kørsel for kommunerne, Flextur og handicapordningen samt patientbefordring for regionen, som Sydtrafik har ansvaret for sammen med FynBus. Bl.a. derfor laves undersøgelsen i samarbejde med FynBus. Dataindsamling starter i maj og pågår 4-6 uger. En færdig rapport forventes klar til august.”
Beslutning Handicaprådet den 10-04-2014
Sagen udsættes, til der foreligger en analyse fra Sydtrafik i efteråret 2014.
Sagsnr.: 14/623
Resumé
Temadrøftelse om førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne.
Sagen behandles i
Handicaprådet (orientering).
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Den nye førtidspensionsreform og den nye kontanthjælpsreform trådte i kraft hhv. den 1. januar 2013 og den 1. januar 2014.
Arbejdsmarkedschefen er inviteret til mødet for at give Handicaprådet en orientering.
Beslutning Handicaprådet den 10-04-2014
Orienteringen toges til efterretning.
Sagsnr.: 14/101
Resumé
Formanden for Handicaprådet anmoder i e-mail af 19. marts 2014 om, at sagen ”Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap” behandles i Handicaprådet.
Sagen behandles i
Handicaprådet (orientering).
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Danske Handicaporganisationer og Lægemiddelindustriforeningen afholdt 27. november 2013 et seminar om ulighed i sundhed for mennesker med handicap. Baggrunden var den ulighed i sundhed og ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet, som mennesker med handicap oplever i Danmark.
I pjecen Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap er den vigtigste viden og de vigtigste budskaber og løsningsforslag fra seminaret gengivet i håb om, ”at indholdet vil give inspiration til igangsætning af de nødvendige tiltag på alle niveauer i sundhedsvæsenet”.
Beslutning Handicaprådet den 10-04-2014
Orienteringen toges til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 14/620
Resumé
Generel orientering til Handicaprådet.
Sagen behandles i
Handicaprådet (orientering).
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Orientering fra Handicaprådsmedlemmerne og Handicapchefen.
Beslutning Handicaprådet den 10-04-2014
På mødet blev der givet en orientering om tilgængelighed til Posthuset ved Føtex af Roland Rasmussen fra Vej og Park. Roland Rasmussen gjorde rådet opmærksom på, at der er mulighed for handicapparkering på gågaden i 30 min., såfremt man har et handicapparkeringskort. Roland Rasmussen vil sikre, at parkeringsmuligheden på gågaden formidles via medier og hjemmesiden.