Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
16-01-2014 11:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Ældrerådet |
Sted: |
Mødelokale 1.06, 1. sal |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/113
Resumé
Formanden for Ældrerådet giver på mødet en orientering om udvalgt nyt for Ældrerådet.
- Opfølgning fra Ældrerådets temamøde den 9. januar 2014
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Seniorforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 16-01-2014
Ældrerådet underudvalgsstruktur som blev drøftet på Ældrerådets temamøde den 9. januar 2014 blev godkendt.
Koordinationsudvalg:
Ivan Johansen (formand)
Henry Clausen
Svend Aage Schiermer
Trafikudvalg:
Bent R. Justesen (formand)
Jytte Duus Andersen
Svend Aage Schiermer
Niels Erik Thrane
Ingelise Johnsen
Plejeudvalg:
Bent E. Nielsen (formand)
Niels Erik Thrane
Ritta Ravnholt
Ellen Andersen Toldshøj
Inger Rotne
Henry Clausen
Christian Gøttig
Økonomiudvalg:
Ivan Johansen (formand)
Ingelise Johnsen
Bent E. Nielsen
Svend Aage Schiermer
Bent R. Justesen
Niels Erik Thrane
Frivilligudvalg:
Svend Aage Schiermer (formand)
Bent E. Nielsen
Ellen Andersen Toldshøj
Ingelise Johnsen
Ivan Johansen
Kommunikationsudvalg:
Niels Erik Thrane (formand)
Henry Clausen
Ritta Ravnholt
Jytte Duus Andersen
Ivan Johansen
Ældrerådet ønsker afholdelse af Seniortræf den 14. maj 2014 med ønske om underskudsgaranti på 25.000 kr. fra Seniorudvalget.
Sagsnr.: 14/114
Resumé
Ældrerådets underudvalg giver på mødet en orientering fraunderudvalgenes arbejde og Ældrerådets medlemmer forelægger relevant information fra pleje- og aktivitetscentre.
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Seniorforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 16-01-2014
Ældrerådsmedlem Inger Rotne orienterede om generalforsamlingen i Brugerrådet på Toftegården.
Ældrerådsmedlem Svend Aage Schiermer orienterede om nytårsarrangement på Midtgården.
Ældrerådsmedlem Bent E. Nielsen orienterede om besøg i Elbo-køkkenet.
Sagsnr.: 14/115
Resumé
Orientering fra Ældrerådets bisiddere.
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Seniorforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 16-01-2014
Ingen punkter.
Sagsnr.: 13/23767
Resumé
Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.
Puljen kan søges af landets 98 kommuner og hver kommune kan indsende én ansøgning, der samlet beskriver de indsatser, der ønskes støtte til.
Puljen er konstrueret på den måde, at der på forhånd er reserveret et beløb, som hver enkelt kommune skal søge om og kommunerne har mulighed for at bruge pengene til de indsatser, der lokalt bedst bidrager til at levere en bedre ældrepleje. Kolding Kommunes andel af puljen udgør 15,3 mio. kr.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (høring), Seniorudvalget.
Forslag
Den konstituerede seniordirektør foreslår,
at udvalget drøfter forslag til indsatser.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Aftale om Finanslov for 2014, at et varigt løft af ældreområdet på 1 mia. kr. skal skabe grundlag for en bedre ældrepleje. Kolding Kommunes andel af puljen udgør 15,3 mio. kr. De afsatte midler udmøntes til kommunerne for et år ad gangen.
Af aftalen fremgår blandt andet, at en god ældrepleje skal sikre, at de ældre kan fortsætte med at leve det liv, de ønsker. Det gælder for de ældre, der er så sårbare og udsatte, at de har et stort plejebehov, og det gælder for de ældre, der med en målrettet rehabiliteringsindsats kan støttes til at klare sig selv (målgruppen).
Formålet med midlerne er at løfte ældreplejen, hvor der er størst behov i den enkelte kommune. Det kan eksempelvis være inden for en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats, en bedre praktisk hjælp og personlig pleje og bedre forhold for de svageste ældre.
Det har været afgørende for aftaleparterne, at midlerne udmøntes på en måde, så det sikres mest velfærd for pengene. Samtidig har det været et afgørende hensyn, at midlerne kommer de ældre borgere til gavn og anvendes til de indsatser inden for ældreplejen, hvor de mest gavner den enkelte borger i den enkelte kommune.
Det er kommunerne, der vurderer, hvor der er behov for at styrke indsatsen på ældreområdet i den pågældende kommune ud fra lokale behov og prioriteringer. Der kan ikke søges tilskud til aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.
Der kan tages udgangspunkt i blandt andet Ældrekommissionens og hjemmehjælpskommissionens anbefalinger samt den vedtagne Seniorpolitik 2011-2018.
Kommunerne skal være opmærksomme på, at hvis de eksempelvis vælger at hæve serviceniveauet på personlig pleje eller praktisk hjælp, så vil det gælde alle de målgrupper, som er omfattet af bestemmelsen i serviceloven.
Ansøgningsfristen er den 14. februar 2014. Midlerne vil blive udmøntet i marts 2014 og skal anvendes i 2014.
Den konstituerede seniordirektør vil på mødet fremlægge mulige forslag til videre drøftelse. Udvalgets drøftelser og overvejelser vil blive samlet i en ansøgning, der samlet beskriver de indsatser, der ønskes støtte til. Ansøgningen skal endeligt godkendes på Seniorudvalgets møde i februar 2014.
Beslutning Seniorudvalget den 08-01-2014
Seniorudvalget drøftede den konstituerede seniordirektørs forslag til indsatser.
Udvalget ønsker beskrivelser og beregninger på de enkelte indsatser samt på udvalgets forslag til øvrige indsatser.
Forslag sendes til høring i Ældrerådet, og der afholdes i januar fællesmøde med Ældrerådet vedrørende ansøgning til ministeriet om puljemidlernes anvendelse.
Beslutning Ældrerådet den 16-01-2014
Forslag til indsatser blev taget til efterretning.
Ældrerådet nedsatte en arbejdsgruppe bestående af Bent E. Nielsen, Svend Aage Schiermer, Christian Gøttig og Ivan Johansen som udarbejder Ældrerådets oplæg og kommentar til puljen til fællesmødet med Seniorudvalget den 20. januar 2014.
Beslutning Seniorudvalget den 03-02-2014
Seniorudvalget besluttede, at puljen til løft af ældreområdet anvendes på de indsatser, der fremgår af godkendte forslag af 3. februar 2014. Oversigten er vedhæftet.
Den konstituerede seniordirektør bemyndiges til at udarbejde og fremsende den endelige ansøgning til puljen ud fra Seniorudvalgets beslutning om anvendelse af midler.
Sagsnr.: 11/10980
Resumé
Kommunikation og informationsbladet 60+.
Næste 60+ avis er planlagt til at udkomme i februar måned 2014.
Sagen behandles i
Ældrerådet.
Beslutning Ældrerådet den 16-01-2014
60+ avisen udkommer på følgende datoer i 2014:
- 22. februar 2014
- 10. maj 2014
- 23. august 2014
- 8. november 2014
Sagsnr.: 14/109
Resumé
Seniorforvaltningen giver på mødet en orientering om udvalgt nyt til Ældrerådet.
- Venteliste til plejeboliger
- Udpegning af 1 ældrerådsmedlem til deltagelse i arbejdsgruppen vedr. kostpolitikken – den nationale handleplan
- Oplæg til Ældrerådets introduktionsprogram
- Opfølgning på spørgsmål fra forrige Ældrerådsmøde
- Vask af vinduer og vask af tøj på plejecentre
- Status på Egebo
- Medieskat og brugerstyrede huse
- Lokaler til private arrangementer
- Fordeling af borgere mellem kommunale og private leverandører
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Seniorforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 16-01-2014
Orienteringen toges til efterretning.
Ældrerådsmedlem Christian Gøttig blev udpeget til arbejdsgruppen vedr. kostpolitikken.
Ældrerådet godkendte oplæg til introduktionsprogram.
Ældrerådet tager skarpt afstand fra beslutningen om at de enkelte brugerstyrede huse selv skal afholde udgiften til medieskatten. Det er i alles interesse, at der er mulighed for IT-rådgivning og undervisning så mange steder som overhovedet muligt – flere huse har varslet opsigelse af deres IT-adgang pga. dette.
Sagsnr.: 14/117
Resumé
Emner til opfølgning.
Sagen behandles i
Ældrerådet.
Beslutning Ældrerådet den 16-01-2014
Ingen punkter.