Dagsorden eller referat

Den 1. juni 2021 indgik et bredt flertal i Folketinget et supplement til den tidligere aftale fra den 18. februar 2021 om håndtering af faglige udfordringer og indsatser for at styrke trivsel hos elever og kursister i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser frem mod sommeren 2021, der bl.a. omfatter skoleområdet. I den nye aftale afsættes yderligere midler, ligesom skoler og kommuner får en række frihedsgrader i skoleåret 2021/2022 til at håndtere faglige udfordringer i skolen. Desuden forlænges muligheden for at anvende midlerne fra den første aftale til udgangen af 2021. Udvalget godkendte udmøntningen af denne aftale den 10. marts 2021. Indsatser i regi af PPR forlænges ligeledes året ud.

Udvalget blev orienteret om den nye aftale den 9. juni 2021, hvor omfanget af midler tildelt Kolding Kommune ikke var kendt. For at sikre god udnyttelse af midlerne i hele skoleåret 2021/2022 bemyndigede udvalget forvaltningen til at foretage fordelingen til skoler m.v., så snart de endelige vilkår og beløb var kendt. Udvalget bad samtidig om en orientering om den faktiske udmøntning og de endelige vilkår, når udmeldingerne forelå. Ultimo juni 2021 forelå udmeldingerne, og udvalget orienteres herunder om de endelige vilkår og forslag til den faktiske udmøntning.

Samlet giver aftalen mulighed for frihedsgrader vedr.:

A. Fravigelse af krav om udarbejdelse af elevplaner.

B. Fravigelse af krav om skoledagens længde og den understøttende undervisning.

C. Fravigelse af målsætning om fuld kompetencedækning.

D. Fravigelse af krav om udarbejdelse af kvalitetsrapporter.

Frihedsgrader

Skolernes frihedsgrader i skoleåret 2021/2022 og rammerne for deres anvendelse trådte i kraft den 1. august 2021 og ophæves den 16. november 2021. Frihedsgraderne forventes dog forlænget, idet der netop er sendt et lovforslag i høring om, at frihedsgraderne fortsætter i skoleåret 21/22 med hjemmel direkte i folkeskoleloven.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at anvendelsen af frihedsgraderne er betinget af følgende to forhold:

1. at behovet for omlægning af undervisningen skyldes, at foranstaltninger mod Covid-19 og nødundervisning har medført, at uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet samlet set vurderes bedst at kunne opnås ved en midlertidig omlægning af den almindelige undervisning.

2. at skolen i en periode under fleksible rammer søger målrettet og prioriteret at opnå uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet ved at afbøde den negative betydning for elevernes undervisning og læring, herunder også den negative sociale betydning, som overgangen til og varigheden af nødundervisning har haft.

A. Fravigelse af krav om udarbejdelse af elevplaner, jf. folkeskolelovens § 13 b

Hver enkelt skole kan beslutte, at skolen ikke udarbejder elevplan for hver elev i 0.-9. kl. Der er dog en klar forventning om, at skolerne fortsat løbende forholder sig til elevernes faglige udvikling og trivsel og orienterer forældrene herom.

Hvis en skole beslutter af fravige kravet om elevplaner, skal kommunalbestyrelsen informeres. Med henblik på effektiv og smidig udmøntning foreslås det, at informationspligten delegeres til forvaltningen. Skoleledere, der benytter fravigelsen, vil skulle informere forvaltningen om det og samtidig indsende en plan til forvaltningen om, hvordan skolen forholder sig til elevernes faglige udvikling og trivsel. Forvaltningen gennemser planen. Forvaltningen har løbende dialog med skolelederforeningen og Kolding Lærerkreds om emnet.

B. Fravigelse af krav om skoledagens længde og den understøttende undervisning, jf.  folkeskolelovens § 14 b stk. 1 og §§ 16 a, b og d

Hver enkelt skole kan beslutte, at skolen konverterer understøttende undervisning til andre aktiviteter, der indebærer et tilsvarende personaleforbrug for skolen i undervisningen. Andre aktiviteter kan f.eks. være tolærer- og andre tovoksenordninger, flere fagtimer, holddeling eller turboforløb i udvalgte fag. Fravigelsen skal have baggrund i en konkret vurdering af, at dette er det mest hensigtsmæssige for at sikre klassens faglige udvikling.

I det omfang fravigelsen indebærer færre undervisningstimer end normalt, skal skolen ikke efterfølgende give erstatningsundervisning. Hvis godkendelsen indebærer en afkortning af elevers normale skoledag, skal disse elever tilbydes plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som skoledagen afkortes, uden særskilt betaling fra forældrene.

Der foreslås en udmøntning, hvor godkendelse af ansøgninger om afkortning af skoledagen delegeres til forvaltningen. For skolen bliver processen sådan, at skolelederen indhenter en udtalelse fra skolebestyrelsen og herefter ansøger forvaltningen om fravigelsen. Forvaltningen vil være i løbende dialog med skolelederforeningen og Kolding Lærerkreds om emnet.

C. Fravigelse af målsætning om fuld kompetencedækning, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de obligatoriske fag, som de underviser i (kompetencedækning).

Det bliver muligt at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning, således at den samme lærer kan undervise en klasse i flere fag. Det medfører færre lærerskift, som kan understøtte en mere rolig tilbagevenden til skolen, herunder styrke relationerne mellem elever og lærere.

I dag er praksis i Kolding Kommune den, at skolelederen har beslutningskompetencen, idet der kan være forskellige ledelsesmæssige vurderinger af, hvad der bedst tjener den enkelte klasses faglige udvikling og trivsel, når skolelederen laver fagfordelingen for den enkelte klasse. Det foreslås, at denne praksis videreføres, hvorved udvalget tilslutter sig det eksisterende princip for fagfordelingen i klasserne. 

D. Fravigelse af krav om udarbejdelse af kvalitetsrapporter, jf. folkeskolelovens § 40 stk. 1, 1. pkt.

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Bekendtgørelsens § 5 giver frihed til, at kommunalbestyrelsen på et møde kan beslutte at undlade at udarbejde kvalitetsrapport i skoleåret 2021/22.

Hvis kommunerne træffer beslutning om ikke at udarbejde kvalitetsrapporter, er der dog en klar forventning om, at kommunerne fortsat løbende forholder sig til elevernes faglige udvikling og trivsel.

Med henblik på fortsat at følge og forholde sig nuanceret til elevernes faglige udvikling og trivsel, foreslås det, at kommunens udarbejdelse af kvalitetsrapporter fortsætter som hidtil, og at Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller forslaget til godkendelse i Byrådet.

Økonomi

Kolding Kommune modtager i alt 1,324 mio. kr. til håndtering af faglige udfordringer med den nye aftale. Jf. udvalgets beslutning den 9. juni 2021 fordeles midlerne forholdsmæssigt efter elevtal mellem skolerne, og skolerne prioriterer selv midlerne ud fra formålsbeskrivelsen.

Kolding Kommune har aktuelt en vedtægt fra 2013 gældende for alle daginstitutioner samt en vedtægt fra 2007 gældende for dagplejen. Styrelsesvedtægterne ændres, når der kommer ny lovgivning, senest i forbindelse med Lov 2018-05-29 nr. 554 om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen, styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre.

Afledt af Coronaperioden har flere dagtilbud udtrykt ønske om, at det bliver muligt at afholde valg til forældrebestyrelsen digitalt. Det kræver en ændring af styrelsesvedtægterne. De nuværende styrelsesvedtægter placerer kompetencen til at vedtage ændringer i Byrådet. Da det er Børne- og Uddannelsesudvalget, der varetager forvaltningen af kommunens opgaver vedrørende dagtilbudsloven, jf. § 18 i Kolding Kommunes styrelsesvedtægt, er det en naturlig følge, at Børne- og Uddannelsesudvalget har kompetencen til at ændre i styrelsesvedtægten for dagtilbud. Derfor ønskes en ændring, hvor de to styrelsesvedtægter samles i én fælles styrelsesvedtægt, og hvor kompetencen til at beslutte ændringer delegeres til Børne- og Uddannelsesudvalget. De to eksisterende vedtægter er indholdsmæssigt stort set ens og kan med fordel samles i én fælles styrelsesvedtægt for alle daginstitutioner og for dagplejen.

Ændringer i styrelsesvedtægten

Der foreslås i hovedtræk følgende ændringer i styrelsesvedtægten:

• Antal medlemmer i forældrebestyrelsen. Den gældende styrelsesvedtægt for dagplejen fastsætter, at der er i alt ni medlemmer i forældrebestyrelsen, mens den gældende styrelsesvedtægt for daginstitutioner angiver et max. på syv forældrerepræsentanter samt max. en-tre medarbejdere. Det er delegeret til den siddende bestyrelse at fastsætte antallet af bestyrelsesmedlemmer til næstkommende valg. Sidstnævnte regel i styrelsesvedtægten for daginstitutioner foreslås videreført i en ny fælles styrelsesvedtægt.

• Tilpasning til gældende lovgivning, herunder de nye lovgivningsmæssige rammer for pædagogiske læreplaner og styrket forældreindflydelse. F.eks. at Byrådet ikke længere skal fastsætte mål for dagtilbud, men i stedet fastsætte rammer og evt. prioriterede indsatser, at Byrådet ikke skal godkende pædagogiske læreplaner, og at bestyrelsen skal inddrages i dagtilbuddets arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud og mellem dagtilbud.

• Valg af forældrerepræsentanter kan ske på andre måder end på et forældremøde, f.eks. elektronisk. Metoden besluttes af forældrebestyrelsen.
• Hvis der ikke kan vælges det fulde antal bestyrelsesmedlemmer, der er fastsat jf. § 4 stk. 1, etableres forældrebestyrelsen med de faktisk valgte.
• Hvis adgangen til at repræsentere en enhed, jf. § 4 stk. 3, ikke ønskes benyttet i en af enhederne, går pladsen til en forælder fra den øvrige del af dagtilbuddet.

Tidsplan

Vedtægter for styrelsen af de kommunale dagtilbud fastsættes af Kommunalbestyrelsen, jf. § 16 i dagtilbudsloven. Det sker efter indhentning af udtalelser fra forældrebestyrelserne. De rammer, som kommunalbestyrelsen fastlægger for forældrebestyrelsernes arbejde, skal fremgå af vedtægten. Styrelsesvedtægten sendes dermed til høring i bestyrelserne, inden den indstilles til godkendelse i Børne- og Uddannelsesudvalget og derefter til endelig godkendelse i Byrådet.

Ændringer i styrelsesvedtægterne kan ifølge begge gældende vedtægter ske med

tre måneders varsel eller et tidligere tidspunkt, hvis forældrebestyrelser og Byråd er enige herom.

Beskæftigelsesministeren har udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for 2022, som sætter den overordnede ramme og retning for kommunernes beskæftigelsesindsats. Der er fem mål for det kommende år, som alle videreføres fra indeværende år.

De beskæftigelsespolitiske mål for 2022 er:

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
2. Flere ledige skal opkvalificeres
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

Beskrivelsen af, hvordan man vil arbejde med målene, skal indgå i en beskæftigelsesplan, som efterfølgende sendes ind til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd. I planen skal desuden indgå, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven.

Arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune vedtog en række politikker for arbejdsmarkedsområdet i juni 2019. De har nedenstående fokus:

• Arbejdsliv til alle
• Politik for integration og international arbejdskraft – arbejdsliv, der integrerer
• Ungepolitikken – hjælper unge med livsmestring og arbejdsliv
• Politik for det rummelige arbejdsmarked – et arbejdsliv til alle mennesker
• Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice – arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet.

Politikkerne og ministerens mål sætter sammen rammen for området i det kommende år, hvilket er yderligere uddybet i det vedhæftede bilag.

Implementering af udviklingsplanerne for Munkebo og Skovvejen/Skovparken og den reduktion af almene familieboliger, der skal ske, medfører en del genhusninger af beboere, både permanent og midlertidigt, ligesom den almene boligmasse i kommunen vil blive mindre.

Derfor er to forhold gældende:

1. Genhusning af beboere – permanent og midlertidigt
2. Behov for opførelse af nye boliger.

I den forbindelse har Kolding Kommune og de involverede boligorganisationer udarbejdet et oplæg til en aftale om genhusning og erstatningsbyggeri. Aftalen tager udgangspunkt i, at genhusning skal kunne finde sted, på en så ensartet måde og foregå til så lidt gene for beboerne som muligt, ligesom der lægges op til at opføre nyt alment byggeri i forholdet 1:1 bolig i kommunen.

Aftalen består af et hoveddokument, som er aftalens grundlag samt to bilag. Bilag 1 omhandler de vilkår, som er gældende ved genhusninger, og bilag 2 er en samlet oversigt over almene familieboliger i Kolding i de tre boligorganisationer.

De tre involverede boligorganisationer har forskelligt behov for hjælp i genhusningsopgaven og aftalen bygger på en solidarisk tilgang til implementering af udviklingsplanerne som en fælles opgave.

Følgende er centralt i aftalen:

• Genhusning skal ske under hensyntagen til den afgivende og modtagende boligorganisation
• Hver boligorganisation forsøger så vidt muligt at genhuse egne beboere i egne boliger, dette uanset om det er permanente eller midlertidige genhusninger
• Aftalen omhandler alene beboere der skal genhuses i forbindelse med udmøntningen af udviklingsplanerne
• En overordnet arbejdsgruppe nedsættes og sikrer løbende koordinering af genhusningstidsplaner, ligesom udviklingen i de involverede boligafdelinger følges
• En praksisnær arbejdsgruppe nedsættes og sikrer løbende koordinering af de konkrete genhusningsopgaver og sikrer at beboere hjælpes så skånsomt som muligt igennem genhusningsforløbet
• Erstatningsbyggeri opføres i forholdet 1:1 bolig.

Boligorganisationernes forpligtelser:

• Stiller et antal boliger til rådighed til midlertidige og permanente genhusninger
• Bidrager med information og hjælp til beboere
• Bidrager til samtaler med beboere om behov og ønsker til ny bolig
• Forpligter sig til loyal og solidarisk deltagelse
• Koordinerer ved flytning der kræver særlig hjælp
• Hjælper berørte beboere med modtagelse i nye omgivelser.

Kolding kommunes forpligtelser:

• Sikrer mulighed for opførelse af nye almene boliger
• Giver mulighed for at beboere med behov kan søge indskudslån
• Stiller eventuelle tomme ældreboliger til rådighed for midlertidige genhusninger
• Sikrer tværgående koordinering
• Hjælper berørte beboere med evt. etablering i nyt dagtilbud, skole, institution mm.
• Sikrer, at eventuelle særlige indsatser følger med beboerne i deres nye bolig
• Sikrer løbende monitorering.

Der er foretaget estimerede beregninger i forbindelse med indskudslån, og forvaltningen har vurderet at en evt. kommunal merudgift, i form af indskudslån til beboere, kan ske inden for det normale driftsbudget. Indskudslån vil skulle søges efter almindelige gældende regler.

Der er ligeledes foretaget estimerede beregninger i forbindelse med opførelse af nyt alment byggeri, som erstatningsboliger i forholdet 1:1. Forvaltningen har vurderet, at opførelse af nye almene familieboliger som erstatningsbyggeri kan ske inden for de årligt afsatte grundkapitalmidler (15 mio. årligt).

Aftale om genhusning og erstatningsbyggeri er drøftet internt og godkendt i boligorganisationerne. Aftale om genhusning og erstatningsbyggeri er ligeledes drøftet i Udvalget for Udfordrede Boligområder den 24. juni med positiv tilbagemelding.

Byrådet har den 27. april 2021 godkendt årsregnskab 2020 med henblik på, at revisionen herefter skal gennemgå årsregnskabet.

Revisionsberetningen, er sendt til Byrådets medlemmer pr. mail den 17. juni 2021.

Revisionsberetningen har givet anledning til 2 bemærkninger.

Statusafstemninger

I forbindelse med den afsluttende revision er det konstateret, at flere statuskonti ikke var afstemt pr. ultimo regnskabsåret.

Det skal nævnes, at vi har modtaget kommunens dokumentation for udført kvalitetskontrol af afstemninger ultimo regnskabsåret, hvor kvalitetskontrollen har afdækket, at der henstår konti, som enten ikke foreligger afstemt eller hvor afstemningen er igangværende.

I henhold til kommunens egne procedurer skal der foreligge afstemning af statuskonti ved årsafslutningen for at sikre, at der ikke henstår beløb, som skulle være afskrevet, udlignet eller driftsført.

Med baggrund i ovennævnte og det forhold, at der også var udfordringer med statusafstemningerne ultimo år 2019, skal vi henstille, at fokus på afstemning af statuskonti øges.

Det er endvidere vores vurdering, at de enkelte forvaltninger - i en overgangsperiode – foretager kvalitetskontrol af udarbejdet afstemning af alle statuskonti mindst en gang om året og at der ikke anvendes stikprøver.

Revisorerklæring sociale systemer

I revisionen af de sociale udgifter har vi konstateret, at der på tidspunktet for afgivelse af denne beretning ikke foreligger ISAE 3402 erklæring vedrørende udvalgte applikationskontroller i udbetalingssystemerne KY for regnskabsåret 2020.

Samtidigt har vi konstateret, at der i revisorerklæringen for KSD er anført følgende forbehold:

”Grundlag for konklusion med forbehold

Som anført under kontrolmål 6 ”Der er etableret kontroller, som medvirker til, at der som led af sagsbehandling i KSD sker en nøjagtig beregning af sygedagpenge og refusion” har vi konstateret, at kontrolaktiviteterne ikke har været effektive, idet der er konstateret mere end 100 fejl i beregningerne i KSD i erklæringsperioden. Kontrolmålet er dermed ikke fuldt opnået”.

Det fremgår af § 26 stk. 2 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 224 af 17. februar 2021, at kommunen skal sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at det pågældende system fungerer i et edb-miljø med en tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemerne sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner.

Som følge heraf kan vi ikke konkludere, hvorvidt disse fejl eller eventuelle andre fejl i applikationskontrollerne kan medføre fejl i udbetalingsgrundlaget for de sociale ydelser hos Kolding Kommune. Som konsekvens heraf er der risiko for, at borgernes retssikkerhed ikke er sikret i tilstrækkeligt omfang.

Den manglende erklæring fra en uafhængig revisor vedrører alle de kommuner, som helt eller delvist har indført KY.

Kommunaldirektøren har udarbejdet følgende forslag:

Statusafstemninger

De enkelte forvaltninger skal senest ved udgangen af 2021 sikre, at alle statuskonti bliver afstemt og hvis muligt udlignet for beløb ældre end 12 måneder og eventuelle uerholdelige beløb afskrives.

Forvaltningernes økonomichefer skal sikre, at der ved årsskiftet foretages en 100% kontrol af statuskonti for eget område, som anbefalet af revisionen.

Revisorerklæring sociale systemer

Kolding Kommune kan ikke gøre noget administrativt for at fjerne bemærkningen. Bemærkningen består frem til det tidspunkt hvor kommunen får en ISAE 3402 erklæring fra en uafhængig revisor vedrørende applikationskontroller i udbetalingssystemerne KY og KSD, der dækker et kalenderår, og som er uden forbehold, der vurderes at kunne skabe sikkerhed vedrørende fuldstændigheden og nøjagtigheden i grundlaget for udbetaling af sociale ydelser.

Ansøgning om anlægsbevilling vedrørende p.nr. 3040 Byggemodning Bønstrup Industripark.

Ansøgningen er udelukkende en tilpasning af anlægsbevilling, idet udgifter er afholdt tidligere. Det har været byggemodningsudgifter til veje, der er finansieret af byggemodningsrammen på daværende tidspunkt.

Anlægsprojektet belastes ikke yderligere for byggemodningens vedkommende, men afventer køb- og salgsdelen, hvor der mangler berigtigelse.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Ansøgningens finansiering

Merudgiften er allerede finansieret af de daværende afsatte midler under byggemodningsrammen.

Ansøgning om udgiftsneutral tillægsbevilling til anlægsbevilling vedrørende p.nr. 4635 Kærvænget.

Oprindeligt blev der i 2016, ved Byrådets godkendelse af Byggemodningen af Kærvænget, afsat 800.000 kr. til projektet. I 2019 blev der godkendt yderligere 150.000 kr., som skyldes øgede udgifter til tilslutning af vand og projektering/landinspektør.

Der er et skønnet merforbrug på 285.000 kr., hvilket skyldes bl.a. øgede udgifter til omlægning af en drænledning/rørlagt grøft samt afsluttende arbejder i forbindelse med slidlag og grønne områder. Det er finansieret af byggemodningsrammen. Der resterer færdiggørelse i form af slidlag og grønne områder inden aflevering til grundejerforening.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Ansøgningens finansiering

Merudgiften er allerede delvist finansieret af de afsatte midler under byggemodningsrammen. Det resterende behov i forbindelse med færdiggørelsen indgår i prioriteringen af byggemodningsrammen, som blev behandlet på Byrådet den 23. marts 2021.

Det skal afklares, hvordan kommunens whistleblowerordning skal etableres.

1 Intern eller ekstern ordning

Det følger af loven, at kommunen kan vælge enten at etablere en intern whistleblowerordning eller en ekstern ordning – outsource.

Der indstilles til, at Kolding Kommune etablerer en intern whistleblowerordning.

Overvejelser der har været udslagsgivende for intern ordning:

• Samarbejde

I Kolding Kommune er der fokus på åben og direkte dialog mellem ledelse, medarbejdere og tillidsrepræsentanter. Langt de fleste problemstillinger behandles via den dialog. Whistleblowerordningen ses som et supplement til det eksisterende samarbejdssystem. Som en mulighed, hvis anmelder af helt særlige årsager ikke ønsker at gå til ledelsen eller tillidsrepræsentanten, og/eller ønsker at være anonym.

Med en intern whistleblowerordning vil der være den nødvendige indsigt i det etablerede samarbejdssystem. Det skal være med til at sikre, at indberetninger behandles der hvor de hører til, i respekt for samarbejdssystemet og den anmeldte.

• Kompetence

En ekstern ordning vil ikke kunne løse opgaven alene. Kolding Kommune ville skulle inddrages dels i forbindelse med oplysninger til selve undersøgelsen, og dels fordi det er Kolding Kommune, der har kompetencen til at beslutte konsekvensen af undersøgelsens resultat.

2 Hvem skal behandle indberetningerne – enkeltperson eller udvalg

Det følger af loven, at der skal udpeges en upartisk person eller afdeling (whistleblowerudvalg), der skal have kontakten med whistlebloweren og behandle indberetningen. Et udvalg sammensættes typisk af repræsentanter fra ledelse, medarbejdere og en uafhængig part.

Der indstilles til, at Kolding Kommune etablerer et whistleblowerudvalg

Bestående af:

• Kommunaldirektør, Thomas Boe
• Næstformand i hovedudvalget, Hanne Thomsen
• HR Chef, Trine Andersen
• Borgerrådgiver, Hanne Petersen

Overvejelser der har været udslagsgivende for udvalgsløsning:

Fordele ved udvalgsløsning

• Tillid for både indberetter og den der bliver indberettet om, at det ikke er en enkeltperson der behandler indberetningen.
• Ny lov, der er ingen praksis på området. Behov for sparring og læring i forvaltning af loven.

Udfordring ved enkeltmandsløsning

• Hvis den der skal behandle indberetningen er inhabil
• Sårbart ved fravær (kurser, ferie, sygdom) der er tidsfrister på behandling af indberetningerne

3 Hvem kan anvende ordningen

Der skal tages stilling til hvem ordningen skal omfatte.

Der indstilles til, at ordningen ud over kommunens ansatte også omfatter dem som aflønnes af og/eller udfører opgaver på vegne af kommunen. Det er fx plejefamilier, anden aktør, samt leverandører af varer og tjenesteydelser.

Overvejelser der har været udslagsgivende for omfattelsen:

• Alle kan indberette til datatilsynets whistleblowerordning, som så inddrager kommunen i behandlingen. Det kunne være at foretrække, at indberetningerne går direkte til Kolding kommunens egen whistleblowerordning frem for Datatilsynet. Kolding Kommune ønsker en intern ordning - se punkt 1
• Kommunens borgere skal ikke umiddelbart kunne gøre brug af ordningen, men henvises til andre klagemuligheder som f.eks. Ankestyrelsen, eller kommunens

borgerrådgiverfunktion.

Loven giver mulighed for, at kommunerne kan indgå samarbejde med § 60 selskaber omkring en fælles whistleblowerordning. Trekantbrand har fremsat ønske om at blive en del af Kolding Kommunes ordning.

Der indstilles til, at Trekantbrand omfattes af Kolding Kommunes whistleblowerordning.

Overvejelser der har været udslagsgivende:

• Det falder naturligt, da Kolding Kommune i forvejen er administrationskommune

4 Hvordan indberetter man

Af loven fremgår, at indberetning skal kunne ske på en måde som sikrer fortrolighed om identiteten på whistlebloweren. Af loven er det ikke et krav, at indberetter skal kunne vælge at være anonym.

Der indstilles til, at Kolding Kommunes whistleblowerordning skal kunne tilbyde anonym indberetning.

Overvejelser der har været udslagsgivende for anonymitet:

• Arbejdsgruppen finder det hensigtsmæssigt for ordningens funktion, at muligheden for anonymitet er tilstede for dem der evt. er skeptiske omkring fortroligheden om identiteten.
• Indberetter ville alternativt kunne vælge at benytte Datatilsynets whistleblowerordning, som netop tilbyder anonymitet. Kolding Kommune ønsker en intern ordning – se punkt 1

Af loven fremgår, at der skal være mulighed for at kommunikere med whistlebloweren, kvittere for modtagelsen, stille afklarende spørgsmål og give feedback.

Det vil kræve en anonym kommunikationsmulighed for dem, der har valgt at være anonym. Da det ikke er muligt for Kolding Kommune at tilgodese en 100 % anonym kommunikations mulighed, vil det være nødvendigt at indgå et samarbejde med en ekstern leverandør om en whistleblower portal.

Der indstilles til, at der ved Legalsys, tilkøbes en ekstern digital indberetningsløsning, der giver mulighed for anonym kommunikation.

Overvejelser der har været udslagsgivende for valget Legalsys:

• Portalen tilpasses Kolding Kommunes behov, en indberetningsportal med anonym kommunikationsmulighed, samt journaliseringssystem i portalen.
• Let tilgængeligt for kommunen selv at tilrette standarder/tekst i portalen
• Legalsys er den billigste af de portal løsninger der er afsøgt. 5000 kr. årligt uden etableringsomkostninger og med support til opsætning
• Ingen udgift pr. indberetning, da Kolding Kommune selv håndterer indberetningerne
• Efterlever GDPR reglerne, ISO standarder og databehandleraftale jf. Datatilsynets standarder.

Se bilag:

• Købsaftale Legalsys
• Forretningsbetingelser Legalsys
• Fakta blad Legalsys

Af loven fremgår, at indberetninger kan ske skriftligt eller mundtligt

Der indstilles til, at Kolding Kommune på vores hjemmeside opfordrer til at indberetninger sker skriftlig via portalen, som der linkes til.

Overvejelser der har været udslagsgivende for skriftlighed:

• Indberetter bliver vejledt om ordningen, databeskyttelse samt muligheden for anonymitet.
• Indberetter får mulighed for anonym kommunikationskanal
• Ved anonym henvendelse i form af brev forhindres udvalget i at kunne stille afklarende spørgsmål til en evt. diffus indberetning, som derfor må henlægges uden yderligere undersøgelse.
• Ved mundtlig indberetning i form af telefon eller møde, skal samtalen jf. loven enten optages eller der skal udfærdiges et nøjagtigt referat, som whistlebloweren skal have mulighed for at acceptere med en underskrift.
• Ingen indberetninger går tabt. Udvalget behandler også de begrænsede indberetninger der måtte komme via fysisk post, mail, telefon eller fremmøde.

Lokalplanområdet er ca. 13.400 m2 og ligger i byzone.

Baggrunden for at udarbejde lokalplanen er ønsket om at omdanne et nedslidt erhvervsområde til attraktive boliger tæt på bymidten og mulighed for erhverv i stueetagen langs Fynsvej.

Lokalplanen er udarbejdet på foranledning af en privat investor.

Historik

Plan-, Bolig- og Miljøudvalget vedtog den 3. februar 2021 at der skal udarbejdes forslag til lokalplan 0021-16 Ved Dyrehavegårdsvej - et etageboligområde - med tilhørende kommuneplantillæg (Da vejbetjeningen udelukkende sker fra Fynsvej har lokalplanen skiftet navn til ”Ved Fynsvej”). Det foreliggende forslag til lokalplan er udarbejdet ud fra de ved opstarten godkendte principper.

Indkaldelse af idéer og forslag

Der har været forudgående høring i henhold til planloven. Der er ikke kommet ideer og forslag.

Kommuneplantillæggets indhold

Den gældende kommuneplan har fastsat følgende bestemmelser:

Bebyggelsesprocent: 50 og 90

Etager: 2½ og 2

Højde: 11 og 8½.

I kommuneplantillægget fastsættes en bebyggelsesprocent på 75, der fastsættes etagehøjde på op til 4 etager – dog 5 etager for facadebebyggelse mod Fynsvej.

Lokalplanens indhold

Boligtallet er ca. 119 boliger – i stueetagen langs Fynsvej kan dog etableres erhverv (kl. 1 og 2) i stedet. Bebyggelsesprocenten er 75. Højden er 3 og 4 etager i den nordlige del af området. Mod Fynsvej kan etableres 5 etager.