Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
15-06-2020 12:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Udvalget for Udfordrede Boligområder |
Sted: |
Festsalen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/31746
Resumé
I Kolding Kommune har tre daginstitutioner fået dispensation fra Lov om bedre fordeling i dagtilbud. En del af grundlaget for dispensationerne er arbejdet med en skærpet profil for at tiltrække en ny målgruppe forældre og børn og dermed sikre, at institutionerne i løbet af en fem-årig periode når målet med maksimalt at optage 30 % børn fra et udsat boligområde.
Institutionerne Palmeallé, Pinjevejens Børnehus og Nordstjernen arbejder med hver deres særlige profil. De tre institutioner har forskellige vilkår for dette arbejde, idet Palmeallé har kunnet søge midler fra Pulje til bedre fordeling i dagtilbud og har modtaget 969.000 kr. til arbejdet.
Nordstjernen og Pinjevejens Børnehus har ikke kunnet søge midler. Der er dermed skabt en skævvridning mellem de tre institutioner, der som udgangspunkt står med ens udfordringer. Der fremlægges budgetter for profilarbejdet til udvalgets drøftelse og beslutning.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget d. 11/3 2020 og Udvalget for Udfordrede Boligområder den 26/3 2020 (orientering).
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen om indholdet i profilinstitutionerne tages til efterretning.
at der afsættes midler til arbejdet med attraktivitet for Nordstjernen og Pinjevejens Børnehus.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2020
Ad 1. ”at” – godkendt.
Ad 2. ”at” – godkendt, idet finansieringen tilvejebringes ved en kombination af Finanslovsmidler og midler fra den samlede ramme for børnepasningspolitik, som beskrevet i sagsfremstillingen.
Jakob Ville
Henrik Nielsen
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 15-06-2020
Udvalget drøftede, hvordan den positive fortælling om områderne kan styrkes og tog orienteringen til efterretning.
Karl-Jørn Petersen
Trille Nikolajsen
Birgitte Kragh
Benny Dragsgaard Dall
Sagsfremstilling
Lov om bedre fordeling i dagtilbud trådte i kraft 1. januar 2020. Loven indebærer, at maksimalt 30 % af optaget i en daginstitution fremover må være børn med adresse i et udsat boligområde.
Tre daginstitutioner i Kolding fik på den baggrund en fem-årig dispensation fra loven, så andelen af børn fra et udsat boligområde frem til udgangen af 2024 gradvist nedbringes til maksimalt 30 %. Det gælder daginstitutionerne Palmeallé, Pinjevejens Børnehus og Nordstjernen. Alle tre daginstitutioner ligger i eller op til et af de to udsatte boligområder i Kolding.
Dispensationerne er bl.a. betinget af, at der igangsættes tiltag i institutionerne for at tiltrække en anden målgruppe. Hver af de tre daginstitutioner arbejder derfor med at udvikle en særlig profil. Udvalget godkendte i forbindelse med dispensationsansøgningen institutionernes profiler.
Profilinstitutioner og attraktivitet
Mange daginstitutioner i Kolding Kommune arbejder med en særlig profilering, f.eks. økologi eller natur. Det konkrete valg af særlige fokusområder og profiler træffer institutionerne selv – det ligger inden for deres decentrale beslutningsfelt. Herudover er der tre nuværende, egentlige profilinstitutioner, som er kendetegnet ved at have opgaver på tværs af Børneområdet: Idrætsbørnehaven, Designbørnehuset og Musikbørnehaven. Disse tre institutioner tilbyder de øvrige kommunale institutioner forløb og arrangementer inden for deres konkrete ekspertiser, f.eks. idræt- og rytmer på tværs. Erfaringerne fra Idrætsbørnehaven og Musikbørnehaven er, at forældre på tværs af kommunen tilvælger disse, selvom det indebærer længere transporttid.
De tre nye profilinstitutioner skabes for at øge institutionernes attraktivitet. Arbejdet er en del af betingelserne for dispensation samt et centralt bidrag til at løfte kapacitetsudfordringen i og omkring Kolding midtby ved at fastholde udnyttelsen af de eksisterende pladser.
Målet er, at ændringen til profilinstitution er så tilstrækkelig markant, at det kan tiltrække en helt ny målgruppe af forældre og børn. Opnåelse af dette fordrer:
- Høj grad af medvirken og opbakning fra medarbejdere og nuværende forældre
- At ændringen til profil-institution fremstår meget tydelig og attraktiv for den ny målgruppe af forældre. Dvs. profilen skal:
- Ses direkte af indretning og inventar
- Opleves tydeligt i de pædagogiske aktiviteter
- Fornemmes pga. et nyt mind-set hos alle involverede
- Erfares via en ændret kommunikation om institutionens indhold
De tre institutioner har lokalt sat gang i profilarbejdet fra 1. januar 2020, og oplever alle stor opbakning fra forældrebestyrelserne. Den kommende omstilling tager dels udgangspunkt i hvilke profiler, der vil kunne tiltrække en ny målgruppe, og er dels groet ud af de faglige interesser og kompetencer, som medarbejderne har i forvejen. Forældre og medarbejdere bakker i høj grad op om de ny profiler og lægger nu energi, tid og en helhjertet involvering i arbejdet med at udvikle og etablere profilerne som ny grundsten for institutionernes hverdag.
Fælles for de tre institutioners profiler er det, at temaerne understøtter børns udvikling og skoleparathed.
Profilarbejdet understøttes af en kommunikationsplan, der markedsfører profilinstitutionerne for at tiltrække en ny målgruppe. Samtidig tænkes det ind, at børnenes dagligdag i profilinstitutionerne kommunikeres tydeligt til forældrene: profilerne er ikke bare flotte ord, men en konkret og tydelig del af børnenes hverdag. Konkret arbejdes med:
- En opdatering af institutionernes hjemmesider og foldere om hver institution
- Udadvendte aktiviteter
- Samarbejde med Pladsanvisningen og Sundhedsplejen
- Åbne døre i institutionerne
De tre institutioner er også fælles om at åbne sig mod omverdenen. Det sker som en del af arbejdet med attraktivitet og for at imødekomme dispensationskravet om at modvirke parallelsamfund. Institutionerne øger deres synlighed, de åbner dørene for mødregrupper/forældregrupper, de deltager i sundhedsplejens babytræf for at tiltrække en ny målgruppe, og samtidig øges og synliggøres det, hvor meget børnene i institutionerne møder omverdenen. Det sker både på ture ud af huset, via deltagelse i særlige arrangementer og i samspillet med venskabsinstitutioner.
De tre ny profilinstitutioner
De tre ny profil-institutioner (Palmeallé, Pinjevej og Nordstjernen) får samme intensive profilering inden for et bestemt felt, som de tre eksisterende profilinstitutioner (Musik-, Idrætsbørnehaven og Designbørnehuset). Der er i arbejdet med at definere de tre institutioners særlige profil lagt vægt på at opnå tre stærke, individuelle profiler.
Alle tre institutioner leverer allerede nu pædagogisk arbejde af meget høj kvalitet. Opgaven for dem nu er at gøre institutionen attraktiv for en anden målgruppe end den, der nu melder børn ind i institutionerne. Institutionerne har behov for at udvide deres geografiske optageområde.
For at understøtte dette er der brug for, at det bliver meget synligt, at institutionerne nu er profilinstitutioner: skiltning og indretning både ude og inde skal tydeligt afspejle og vise, at her er en institution med fokus på f.eks. bevægelse og med læringsmiljøer både inde og ude, der understøtter dette fokus i børnenes dagligdag.
Palmeallé – naturinstitution
Daginstitutionen Palmeallé har valgt temaet natur som sin særlige profil. Institutionen, der er beliggende i Munkebo, har som den eneste af de tre institutioner haft mulighed for at søge midler til at styrke sin attraktivitet via puljen til bedre fordeling i dagtilbud. Puljen var målrettet institutioner beliggende i et udsat boligområde. Institutionen har fået bevilliget
969.000 kr. til projektet.
Den skærpede profil bliver fysisk synlig i børnehaven via en omdannelse af læringsmiljøet både inde og ude. I børnenes hverdag mærkes profilen ved, at børnehavebørnene minimum tre dage ugentligt tilbringer dagen ude. Institutionens hverdag centreres om udeliv i børnehøjde. Det handler ikke om at gå lange ture, men om at komme ud i naturen og bruge kroppen og sanserne til udvikling og fælles oplevelser. Der lægges bl.a. vægt på, at børnene via aktivitet i naturen bliver stimuleret på rigtigt mange forskellige niveauer – kognitivt, fysisk, motorisk sansemæssigt og socialt.
Palmeallé har fra januar 2020 Børnehaven Spiren i Jordrup som venskabsinstitution. For børnene fra de to institutioner giver det mulighed for, at by møder land og for at danne nye venskaber på tværs. Børnene får fælles oplevelser både i de to institutioner og i naturen.
Pinjevejens Børnehus – science og bevægelse
Science og bevægelse bliver den særlige profil for Pinjevejens Børnehus. Glæden ved at bruge kroppen og interessen for videnskab i det små kendetegner mange børn. Pinjevejens Børnehus vil med profilen science og bevægelse tiltrække forældre der ønsker at deres børn passes i et miljø, der stimulerer børnenes motorik og nysgerrighed samt de grundlæggende muligheder dette giver for at fremme trivsel, læring og udvikling.
Pinjevejens Børnehus har allerede nu bevægelse integreret i institutionens hverdag med bl.a. deltagelse i Idræt på tværs. Institutionen har hver fredag adgang til hallen ved Munkevænget Skole, men ønsker at udvide arbejdet med bevægelse. Det afsøges, om der kan være mulighed for at udvide med svømning, og om der kan laves tilbud for børn og forældre i samarbejde med lokale foreninger.
Nordstjernen – musikprofil
Daginstitutionen Nordstjernen har valgt musik som sin særlige profil. Gennem musikken arbejdes med børnenes kreativitet, sprog, motorik og sociale kompetence.
Musikken afspejles fysisk i læringsmiljøet ude og inde, og den bliver en integreret del af børnenes hverdag både gennem daglige traditioner og særlige begivenheder i og udenfor institutionen. Muligheden for ugentlig musikundervisning i institutionen afdækkes. Dette vil ske i samarbejde med Koldings kommunale Kulturskole.
Nordstjernen ønsker med musikprofilen at tiltrække forældre, der ønsker at musik og kreativitet bliver en integreret del af barnets hverdag i institutionen.
Musikbørnehaven er fra 2020 Nordstjernens venskabsinstitution. Hermed understøttes ikke blot personalets indsigt og kompetencer, men også børnenes møde med andre børn i det musiske univers.
Økonomi
Palmeallé, har som den eneste af de tre institutioner haft mulighed for at søge midler til at styrke sin attraktivitet fra Pulje til bedre fordeling i dagtilbud. Palmeallé har fået bevilliget 969.000 kr. til arbejdet med en skærpet profil i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2023. Nordstjernen og Pinjevejens Børnehus var ikke i målgruppen for puljemidler, da de ikke ligger direkte i et udsat boligområde. Ved starten af 2020 står de tre institutioner derfor som udgangspunkt med samme udfordring, men med ulige økonomiske vilkår for deres handlemuligheder. Der skal således findes en løsning for tilvejebringelse af midlerne til Nordstjernen og Pinjevejen.
Der er udarbejdet budget for profilarbejdet i alle tre institutioner. De detaljerede budgetter er vedlagt for alle tre institutioner.
Budgetterne i Nordstjerne og Pinjevejen rummer: kompetenceudvikling til medarbejderne og vikardækning for samme, materialeindkøb, som spænder fra indkøb af musikinstrumenter og svømmeudstyr til instrumenter og redskaber til legepladserne. Begge institutioner har bl.a. også brug for indkøb af bannere, som tydeligt kan skilte med profilen. Dertil kommer løbende udgifter til tilkøb af undervisere til musikalsk legestue og idrætspædagogik, transport m.v. Nogle eksterne undervisere tilkøbes fra andre forvaltninger i Kolding Kommune, bl.a. fra Kulturskolen til tumlerytmik og musikalsk legestue, mens andre tilkøbes fra eksterne organisationer som f.eks. DGI.
Pinjevejens Børnehus, engangsudgifter | |
Kompetenceløft | 45.000 kr. |
Vikardækning ifb. m. kompetenceløft | 49.920 kr. |
Materialer | 252.500 kr. |
Samlet | 347.420 kr. |
| |
Pinjevejens Børnehus, løbende udgifter | |
Transport | 25.000 kr. |
2 fyraftensmøder à 3 timer, 30 medarbejdere ved Dansk Skoleidræt/DGI/andet | 20.000 kr. |
Vikardækning for løbende uddannelse | 37.440 kr. |
Bassinprøve 5 medarbejdere à 1400 kr. | 7.000 kr. |
Idrætspædagog 2 gange årligt | 6.000 kr. |
Vedligehold og indkøb af materiale og redskaber | 10.000 kr. |
Samlet | 105.440 kr. |
Nordstjernen, engangsudgifter | |
Kompetenceløft | 45.500 kr. |
Vikardækning ifb. m. kompetenceløft | 108.784 kr. |
Materialer, inventar m.v. | 347.090 kr. |
Samlet | 501.374 kr. |
| |
Nordstjernen, løbende udgifter | |
Undervisningsforløb med børnene (musikalsk legestue, tumlastik og ballet) | 81.700 kr. |
Vikardækning for løbende uddannelse | 60.320 kr. |
Løbende uddannelse af medarbejdere | 15.000 kr. |
Samlet | 157.020 kr. |
Palmeallé, engangsudgifter | |
Kompetenceløft | 124.000 kr. |
Udetøj til personalet | 50.000 kr. |
Vikardækning ifb. m. kompetenceløft | 204.240 kr. |
Materialer, inventar m.v. | 498.160 kr. |
Samlet | 876.400 kr. |
| |
Palmeallé, løbende udgifter | |
Undervisningsforløb med børnene | 41.600 kr. |
Revision | 15.000 kr. |
Undervisning af personale | 36.000 kr. |
Samlet | 92.600 kr. |
Forslag til finansiering af udgifterne.
Under punktet Finanslovsmidler til dagtilbudsområdet er nærmere redegjort for, hvorledes de afsatte midler til pædagogisk personale forventes at kunne anvendes i kommunerne. Det fremgår bl.a. at det vil være muligt at dække en række af de udgifter, som er anført i budgetterne for Nordstjernen og Pinjevej. Det gælder udgifter til efteruddannelse, vikar og ekstra medarbejdere. Det kan være en mulig måde at tilvejebringe en del af midlerne til de to institutioners budgetter. En anden vej er at tilvejebringe midlerne inden for rammen af det eksisterende budget på Børneområdet.
Udgifterne til profilering af Palmeallé er allerede finansieret via centrale puljemidler. Udgifterne til Pinjevej og Nordstjernens profilering foreslås tilvejebragt som følgende:
- Finansiering inden for den samlede ramme for børnepasningspolitik:
- Engangsudgifter i alt 599.590 kr. - materialer og inventar
(252.500 kr. i Pinjevej og 347.090 kr. i Nordstjernen)
- Løbende, årlige udgifter i alt 116.700 kr. - forløb med børn, materialer og inventar (35.000 kr. i Pinjevej og 81.700 i Nordstjernen)
- Finansiering via nye finanslovsmidler
- Engangsudgifter i alt 249.204 kr. - personaleressourcer og kompetenceudvikling (94.920 kr. i Pinjevej og 154.284 i Nordstjernen)
- Løbende, årlige udgifter i alt 145.760 kr. - personaleressourcer og kompetenceudvikling
(70.440 kr. i Pinjevej og 75.320 i Nordstjernen)
Tilføjelse til sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte på mødet d. 15. april 2020 allokering af midler til arbejdet med profilinstitutioner i Pinjevejens Børnehus og Nordstjernen:
Forslag | Beløb |
|
|
Varige løft |
|
1. Attraktivitet i dagtilbud i udfordrede boligområder | 0,145 mio. kr. |
Konkrete normeringsløft i 2020 |
|
4. Attraktivitet i dagtilbud i udfordrede boligområder | 0,250 mio. kr. |
I alt | 0,395 mio. kr. |
Bilag
Sagsnr.: 20/7909
Resumé
Boligorganisationen Alfabo arbejder med branding af området Munkebo for at modvirke den tendens, boligorganisationen oplever til, at færre søger bolig i området. For at brande området som et trygt og attraktivt boligområde har Alfabo fået lavet små film, hvor børn og voksne fra Munkebo fortæller om området.
På mødet fortæller repræsentanter for Alfabo om tiltaget.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
By- og Udviklingsdirektøren og Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter, hvilke pointer i brandingen, der med fordel kan bringes i anvendelse for at øge attraktiviteten i områderne i forbindelse med de kommende fysiske ændringer af områderne.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 15-06-2020
Udvalget drøftede de opgaver, de to områder står over for og deres forskelligartede karakter.
Karl-Jørn Petersen
Trille Nikolajsen
Birgitte Kragh
Sagsfremstilling
Boligorganisationen Alfabo oplever aktuelt, at det er blevet sværere at tiltrække nye beboere til Munkebo. Boligorganisationen ser en sammenhæng til, at området fra 1. december 2018 kom på regeringens liste over hårde ghettoområder. Som direkte konsekvens heraf er der indført styringskriterier for at påvirke beboersammensætningen.
Alfabo vurderer, at styringskriterierne påvirker ansøgerne til boliger i Munkebo, så boligerne er mindre eftertragtede end tidligere. Tomgang, hvor en lejlighed er ledig i mere end tre måneder, skal dækkes af boligorganisationen selv. Kun tomgang i direkte forbindelse med fysisk omdannelse af området vil kunne dækkes af Landsbyggefonden. Alfabo har derfor iværksat en særlig indsats for at brande Munkebo som et godt og trygt sted at bo trods ghettostemplet.
Alfabo har afsat 60.000 kroner til at markedsføre boligområdet Munkebo på ny. Første skridt i indsatsen er en serie videoklip, hvor både børn og voksne fra Munkebo deltager og fortæller om deres oplevelser, det gode naboforhold og deres oplevelser med at bo i Munkebo.
Alfabo vil anvende videoerne både på boligorganisationens hjemmeside, på de sociale medier og som et aktivt redskab, når boligorganisationen har gæster eller deltager i f.eks. konferencer.
På mødet i Udvalget for Udfordrede Boligområder fortæller repræsentanter fra Alfabo om boligorganisationens særlige indsats for at brande Munkebo.
Udvalget drøfter efterfølgende, hvilke centrale pointer i indsatsen, der med fordel kan drages ind i arbejdet med at skabe attraktivitet i områderne i perioden med fysisk omdannelse i både Munkebo og Skovvejen/Skovparken.
Sagsnr.: 19/16192
Resumé
Udvalget for Udfordrede Boligområder følger løbende udviklingen i de udfordrede boligområder, i øvrige almene boligområder med over 1.000 beboere samt i de to mindre områder, som er udpeget af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. På mødet opdateres udvalget med de nyeste data for områderne.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
By- og Udviklingsdirektøren og Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalget tager sagen til efterretning.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 15-06-2020
Udvalget drøftede status og ambitionerne for den fremtidige udvikling. Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Karl-Jørn Petersen
Trille Nikolajsen
Birgitte Kragh
Sagsfremstilling
Udvalget for Udfordrede Boligområder besluttede på mødet d. 20. juni 2019 at følge de udsatte boligområder i Kolding Kommune samt de øvrige almene boligområder i Kolding Kommune, som har en størrelse på over 1.000 beboere. Områderne følges via et monitoreringsværktøj, som måler på de fem ghettokriterier, nemlig beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, hårde straffe, beboernes gennemsnitlige indkomst målt op mod gennemsnittet i regionen, uddannelsesniveauet i boligområdet og andelen af beboere i området med ikke-vestlig baggrund.
I efteråret 2019 udpegede Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen mindre boligområder med mellem 750-1.000 beboere over hele Danmark, som styrelsen vil følge som en del af opmærksomheden på, hvordan indsatsen mod parallelsamfund vil påvirke den øvrige almene boligsektor: ”Især i forbindelse med nedbringelsen af antallet af almene familieboliger til 40 pct. i de hårde ghettoområder, vil der være personer, der skal anvises eller flytter til en anden almen bolig i nærheden. Det er vigtigt, at problemerne med parallelsamfund ikke flyttes til nye almene boligområder. Derfor følges udviklingen i beboersammensætningen i såvel de større, som de mindre, almene boligområder.”
I Kolding Kommune blev der udpeget to mindre boligområder, som styrelsen fremover vil følge: et område omkring Norgesvej i nordbyen og et område omkring Snerlevej i sydbyen. Efter en høring er de to områder nu definerede og følges fremover. Derfor følges de også af Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Monitoreringsværktøjet kan give nyere viden om beskæftigelsessituationen i områderne, end ghettolisten kan. De øvrige fire kriterier opdateres kun én gang årligt af Danmarks Statistik. Her kan udvalget via monitoreringen få indsigt i tal for det seneste år, mens ghettolisten arbejder med tal, der udgør et gennemsnit af de to seneste år.
På mødet præsenteres Udvalget for Udfordrede Boligområder via et oplæg for de opdaterede data for hvert af områderne.
Sagsnr.: 20/13932
Resumé
Coronakarantænen påvirker hele Kolding Kommune på en række fronter. I de udfordrede boligområder har der været en række særlige udfordringer, blandt andet har sproglige barrierer ført til misforståelser, og der har været behov for opsøgende indsatser for at understøtte den nye skolehverdag under karantænen.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
By- og Udviklingsdirektøren og Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalget tager sagen til efterretning.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 15-06-2020
Udvalget drøftede læringspointer om bl.a. formidling, effektivitet og digitale løsninger og tog sagen til efterretning.
Karl-Jørn Petersen
Trille Nikolajsen
Birgitte Kragh
Sagsfremstilling
Coronakarantænen siden d. 12. marts 2020 har stor påvirkning på hele Kolding Kommune. Det gælder bl.a. hjemsendelse fra job, stærkt øget ledighed, nedlukning af dagtilbud, skoler, væresteder, gruppetilbud og genåbning med særlige restriktioner og krav. De udfordrede boligområder Munkebo og Skovvejen/Skovparken er tilsvarende ramt. På enkelte punkter kan områderne i det brede perspektiv dog adskille sig fra resten af Kolding Kommune. På mødet supplerer direktør for Bovia, Per Nielsen med indsigter i emnet fra en boligorganisations perspektiv.
Risiko for at være mere udsat for smitte
Kommuner med en høj andel borgere med ikke-vestlig baggrund har oplevet en særlig høj andel Coronasmittede. Professor Morten Sodemann, der leder Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital peger på, at det kan have sammenhæng til flere forhold:
- Mange borger med ikke-vestlig baggrund arbejder i servicefagene. De har ikke været hjemsendt, men har været udsat for smitte fra mange mennesker på arbejde.
- En del er afhængige af offentlig transport og kan være blevet udsat for smitte der.
- Mange bor tæt sammen i lejlighed.
- Der kan være forståelsesproblemer i forhold til de særlige retningslinjer.
Den ulige fordeling af smitten ses særligt i vestegnskommunerne nær København. Om samme forhold gør sig gældende i Koldings udsatte boligområder, har det ikke været muligt at efterprøve.
Sproglige udfordringer
Da karantænen satte ind, viste det sig i områderne, at nogle grupper af beboere havde problemer med at forstå de nye retningslinjer. De sproglige barrierer førte til misforståelser, og i Skovparken blev nogle familier inde i deres lejligheder døgnet rundt.
Samme udfordring ramte etniske grupper over hele Danmark, og der kom hurtigt øget fokus på at få oversat og formidlet retningslinjerne på flere sprog. I Kolding arbejdede såvel ByLiv Kolding som de etniske foreninger med at formidle den nye viden, blandt andet via en opsøgende indsats i Skovparken. Det har både handlet om, at det er fint at komme ud, bare man holder afstand, men også om en indsats for at undgå, at de unge mennesker i Skovparken samler sig i større grupper.
Lavere stigning i ledighed
Ledigheden i Kolding Kommune har været markant i hele karantæneperioden. Den har særligt ramt dagpengemodtagere, og antallet af ledige dagpengemodtagere er fordoblet i Kolding Kommune under karantæneperioden.
For både Munkebo og Skovvejen/Skovparken er stigningen markant mindre, nemlig på henholdsvis 29 % (Munkebo) og 25 % (Skovvejen/Skovparken) [1]. Et nærmere kig på tallene afslører dog, at forskellen har rod i, at talgrundlaget er spinkelt: den samlede gruppe ledige har en størrelse, hvor selv ganske få forskelle giver store udsving.
Nedlukning af dagtilbud og skole
For børn og familier i udsatte positioner har nedlukningen af dagtilbud og skole været særlig vanskelig. I Kolding Kommune har skoleområdet og socialområdet i fællesskab fulgt status i de udfordrede boligområder tæt. Meget hurtigt blev der lavet en opsøgende indsats for dels at få de små børn i udsatte positioner i nødpasning, dels at støtte børn og familier i at håndtere den nye skolehverdag. Nogle familier manglede f.eks. pc’ere til online undervisning.
Skolernes integrationsmedarbejdere har spillet en stor rolle, og både lærere og pædagoger har ydet en opsøgende indsats. Ved den gradvise genåbning opstod flertalsmisforståelser om, at de fleste andre holdt deres børn hjemme, så også her var der behov for en ekstra indsats, så eleverne kom i skole.
[1] Tal opgjort 4. maj 2020.
Sagsnr.: 20/15779
Resumé
De fysiske udviklingsplaner for de såkaldt hårde ghettoområder skal afrapporteres til Trafik- og Boligministeriet hvert år i den ti-årige periode frem til 2030. Udviklingsplanerne blev godkendt af Boligministeren i efteråret 2019. Forud for første afrapportering er der mulighed for at stille uddybende spørgsmål til ministeriet om afrapporteringen, der har deadline 1. oktober 2020.
På mødet præsenteres Udvalget for Udfordrede Boligområder for skabelon for afrapporteringen, og udvalget drøfter, om det giver anledning til at stille uddybende spørgsmål til ministeriet.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
By- og Udviklingsdirektøren og Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter sagen, og
at udvalget bidrager med spørgsmål til ministeriet.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 15-06-2020
Udvalget drøftede sagen og enedes om et spørgsmål til ministeriet om mulig udsættelse grundet Coronasituationen.
Karl-Jørn Petersen
Trille Nikolajsen
Sagsfremstilling
Det indgår som en del af Parallelsamfundspakken, at de fysiske udviklingsplaner for de såkaldt hårde ghettoområder skal afrapporteres til Trafik- og Boligministeriet hvert år i den ti-årige periode frem til 2030.
Udviklingsplanerne blev godkendt af Boligministeren i efteråret 2019. De redegør for, hvordan andelen af almene familieboliger i de hårde ghettoområder inden udgangen af 2030 nedbringes. I Kolding Kommune er der tale om en nedbringelse af andelen af almene familieboliger til henholdsvis 40 % for Skovvejen/Skovparken og 60 % for Munkebo, der har fået særlig dispensation.
Nedbringelsen sker via anvendelse af en række tiltag:
- afhændelse af boliger eller grunde
- fortætning
- erhvervslejemål
- nedrivning
- ommærkning af familieboliger .
Hver udviklingsplan indeholder:
- En beskrivelse af boligområdet
- En beskrivelse af de planlagte initiativer
- En beskrivelse af håndtering af genhusningsopgaver
- En beskrivelse af organisering af udviklingsplanens gennemførelse
- En tidsplan og milepæle
- En skitse for hvordan udviklingsplanen forventes finansieret.
Udviklingsplanerne bliver målstyret, hvilket betyder, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hen over årene vil følge fremdriften af hver enkel udviklingsplan ud fra en procesplan og udviklingsplanens specifikke milepæle og slutmål.
Opfølgning på udviklingsplaner
Det følger af bekendtgørelse om fysisk forandring af hårde ghettoområder, at boligorganisationen via kommunen hvert år skal fremsende en status for gennemførelsen af udviklingsplanen vurderet i forhold til opfyldelse af milepæle og mål. Ved behov skal der ligeledes sendes ansøgning om ændring af den godkendte udviklingsplan. Det kan f.eks. være i tilfælde af, at arbejdet gennemføres i en anden rækkefølge end beskrevet i udviklingsplanen.
Der er også pligt til løbende at indberette til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvis en godkendt fælles udviklingsplan ikke gennemføres i overensstemmelse med tidsplanen. Desuden indberetter en kommunalbestyrelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvis kommunen meddeler påbud efter almenboliglovens § 168 b, stk. 2 og indsætter forretningsfører efter stk. 3.
Den første årlige statusrapport skal være styrelsen i hænde senest den 1. oktober 2020.
På mødet gennemgåes skabelon for afrapportering til styrelsen, og udvalget drøfter, om det afføder spørgsmål, som kan rettes til ministeriet inden udgangen af juni 2020.
Bilag 1: Skabelon til den årlige statusrapport.
Bilag 2: Opgørelse af udviklingsplanernes initiativer, nedbringelse af andel almene familieboliger.
Bilag
Sagsnr.: 19/35701
Resumé
Udvalget for Udfordrede Boligområder besøgte fredag d. 6. marts 2020 Odense Kommune for at få indblik i den samlede plan for udvikling af Vollsmose-området, Vollsmoseplanen. På det efterfølgende udvalgsmøde drøftede udvalget de pejlemærker og indtryk fra besøget i Odense, der gav inspiration til det videre arbejde med de udfordrede boligområder i Kolding Kommune og med den strategi for områderne, som er under udarbejdelse.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
By- og Udviklingsdirektøren og Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter centrale læringspointer fra studiebesøget i Odense.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 15-06-2020
Udvalget drøftede sagen med fokus på, hvordan den kommende proces for områderne i Kolding bedst understøttes i et fleksibelt samarbejde mellem boligorganisationerne, det politiske niveau og administrationen.
Karl-Jørn Petersen
Trille Nikolajsen
Sagsfremstilling
Udvalget for Udfordrede Boligområder besøgte d. 6. marts 2020 Vollsmose i Odense. Under besøget hørte udvalget oplæg fra rådmand Susanne Crawley, konstitueret Børn- og Ungedirektør Camilla Nowak Kirkedal, chefkonsulent Sten Kærn Christiansen og repræsentanter fra boligorganisationerne i Vollsmose, chef for boligsocial udvikling, Nanna Muusman, Civica og chef for udvikling af boligområder, Hanne Rosenberg Christiansen, FAB.
Bilag til denne sag er noter fra dagens oplæg, og nedenfor er anført de hovedpointer, som blev opsummeret på det efterfølgende udvalgsmøde.
Hovedpointer, studiebesøg i Odense, 6. marts 2020
Økonomi
- Hvordan financierer Odense indsatsen? Hvilke muligheder har de bragt i spil?
Omprioritering
Anlæg: skole + daginstitution. Kapacitetsmangel forudset, anvendes strategisk i Vollsmose.
Satse benhårdt på Vollsmose, prioritere andre områder af kommunen lavere i en årrække.
En stor del af byvæksten kan rummes via udviklingen af Vollsmose. Udviklingsplanerne kobler byen og Vollsmose tættere på hinanden.
- Ønske om at lægge off. Arbejdspladser ud i området. Kunne også være en mulighed i Kolding. Bidrager positivt til liv i området.
Organisering
- Økonomiudvalget er tættere på i Odense. Hvordan organiserer vi os, når udviklingsplanerne skal omsættes til handling?
- Organiseringen: i Odense arbejdes med flere organiseringer, der arbejder parallelt og sammen og under hensyn til hinanden. Vi er i Kolding på vej ud på flere platforme.
Mål
- Bydel hvor alle har samme muligheder som i resten af byen? Har man det i Munkebo og Skovvejen/Skovparken? Hvad kræver det at nå dertil?
- Har vi sat fælles, ambitiøse mål for vores områder? Vores udviklingsplaner savner kobling til lokalplaner, kommunale planer m.v. Vi arbejder frem mod at formulere fælles ambitiøse mål for områderne.
- Erklæret målsætning i Kolding: vi skal af ghettolisten. De to fysiske udviklingsplaner. Erklæret indsats: styringskriterier + beskæftigelsesindsats.
- Det kan være vigtigt at lave delmål. Ti år er lang tid. Kortsigtede mål kan være vigtige. En opstartet indsats kan umiddelbart give negativt udslag i tallene, f.eks. Odenses eksempel om skolefravær, men kan have et længere sigte.
- Noget er allerede planlagt i Kolding, herunder boligforbedringer. Kan vi arbejde ud fra dem?
- Udfordringen i Kolding: vi har tre planer, som parallelt skal samstemmes med de kommunale planer. Det vil give et øget pres på embedsværket.
- Pt. holder ministeren fast i at udviklingsplanerne skal gennemføres. Forventeligt at der kommer små kattelemme undervejs. Generel interesse i at få skabt stabile, bæredygtige områder.
- Drøftet: mulig monitorering på private lejemål? En flytning af områdernes beboere til disse lejemål vil kun give udfordringer.
- Muligt at måle på effekten af lukning af de to jobbutikker? Det undersøges. Er bl.a. også konjunkturpåvirkeligt.
Kommunikation
- OBS! på italesættelsen og respekten for beboerne
- Fejre succeser undervejs, sørge for god omtale
- Italesættelsen: Vollsmose skal have samme muligheder – der italesættes ikke en forfordeling.
Strategisk åbningstræk
- Det strategiske åbningstræk: hvilket startskud giver vi indsatsen i områderne? Det skal have et niveau, der får fylde.
- I Skovparken kunne et strategisk åbningstræk være p-kældrene eller multihuset. Begge dele kræver kommunale midler.
- Vigtigt at det strategiske åbningstræk er synligt også udefra.
Specifikt for Kolding
- Koldings hårde ghettoer er ikke så hårdt ramt som Vollsmose
- I Kolding: tidligere drøftet at de fysiske helhedsplaner suppleres med en helhedsplan for de bløde indsatser. Dagens besøg i Odense giver inspiration hertil
- Juni: et kig på hvordan vi kommer til at arbejde med de fysiske helhedsplaner.
Bilag
Sagsnr.: 20/877
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
By- Og Udviklingsdirektøren og Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 15-06-2020
Formanden orienterede om kommende formandsskifte.
Karl-Jørn Petersen
Trille Nikolajsen
Sagsnr.: 20/7676
Resumé
By- og Udviklingsdirektøren og Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren vil på mødet give udvalget en orientering om udvalgt nyt fra forvaltningens område.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
By- og Udviklingsdirektøren og Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 15-06-2020
- Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterede om, at beboere fra Mjølnerparken har stævnet Transport- og Boligministeriet for diskrimination.
- By- og Udviklingsforvaltningen orienterede om ansættelse af projektleder til arbejde med udviklingsplanerne fra 1. august 2020.
Karl-Jørn Petersen
Trille Nikolajsen
Sagsfremstilling
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterer om:
- Stævning af Transport- og Boligministeriet for diskrimination.
Sagsnr.: 20/927
Resumé
Orientering fra medlemmerne.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
By- og Udviklingsdirektøren og Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 15-06-2020
- Alfabo orienterede om midler fra Lokaldemokratiudvalget til stiprojekt i Munkebo.
- AAB orienterede om den nye boligaftale med renoveringsprojekter uden for de udfordrede boligområder. De boligsociale indsatser indgår ikke i aftalen, men skal forhandles særskilt.
Karl-Jørn Petersen
Trille Nikolajsen
Sagsnr.: 20/907
Resumé
Deltagelse i ekstraordinære aktiviteter.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
By- og Udviklingsdirektøren og Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Udvalget for Udfordrede Boligområder drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre hverv.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 15-06-2020
Godkendt.
Karl-Jørn Petersen
Trille Nikolajsen
Bilag