Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
17-08-2016 08:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Social- og Sundhedsudvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet, 4. etage |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/21893
Resumé
Der er udarbejdet nye udvidelsesforslag vedrørende:
SOC-S-01 1½ års besøg af Sundhedsplejen til førstegangsfødende familier.
SOC-S-02 Tilbud til fædre med efterfødselsdepression.
SOC-A-01 Gennemførelse af fysisk udviklingsplan for socialområdet.
SOC-A-02 Omdannelse af centerområdet i Skovparken – helhedsplan.
SOC-A-03 Tilgængelighed – hvordan møder borgeren os
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at udvidelsesforslagene tilføjes det samlede katalog over udvidelsesforslag.
Sagsfremstilling
De stående udvalg har mulighed for at fremsende udvidelsesforslag til budget 2017. Alle udvidelsesforslag indgår i et katalog.
Social- og Sundhedsudvalget fremsendte i møde den 18. maj 2016 udvidelsesforslag vedrørende:
SUN-A-01 Terapihaven.
Disse forslag kan nu stilles i forslag af den enkelte byrådsgruppe/det enkelte byrådsmedlem i forbindelse med budgetforhandlingerne med borgmesteren.
Social- og Sundhedsudvalget skal senest den 18. august 2016 fremsende teknisk budgetbidrag til Centralforvaltningen for så vidt angår ændrede forudsætninger i forhold til ultimo maj fremsendte bidrag.
Der er udarbejdet nye udvidelsesforslag vedrørende (beløb i hele 1.000 kr.):
Forslags-nr. | Tekst | | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
SOC-S-01 | 1½ års besøg af Sundhedsplejen til førstegangsfødende familier | Drift | 430 | 430 | 430 | 430 |
SOC-S-02 | Tilbud til fædre med efterfødsels-depression | Drift | 516 | 516 | 516 | 516 |
| | | | | | |
| | | | | | |
SOC-A-01 | Gennemførelse af fysisk udviklings-plan for social-området | Anlæg | 1.490 | 16.673 | 13.467 | |
SOC-A-02 | Omdannelse af centerområdet i Skovparken - helhedsplan | Anlæg | | 5.000 | 5.000 | |
SOC-A-03 | Tilgængelighed – hvordan møder borgeren os | Anlæg | 1.000 | | | |
SOC-A-04 | Troldhedebanepro-jektet: Naturen som rum for fællesskaber, oplevelser og mødested for alle. - Afventer fællesmøde mellem Miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5. september 2016 | Anlæg | 2.000 | | | |
| | | | | | |
| | | | | | |
De fremsendte forslag kan kort beskrives således:
SOC-S-01 – Forslaget vedrører tilbud om hjemmebesøg 1½ år efter fødsel for førstegangsfødende familier.
SOC-S-02 Tilbud til fædre med efterfødselsdepression, 7 pct.af fædre rammes af efterfødselsdepression.
SOC-A-01 – Forslaget vedrører gennemførelse af den fysisk udviklingsplan udarbejdet i 2012 for Socialområdet.
SOC-A-02 - Forslaget vedrører omdannelse af centerområdet i Skovparken.
SOC-A-03 – Forslaget vedrører en designproces og bygningsændringer i forhold til hvordan borgeren møder os.
SOC-A-04 Troldhedebaneprojektet: Naturen som rum for fællesskaber, oplevelser og mødested for alle. - Afventer fællesmøde mellem Miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5. september 2016
Bilag
Sagsnr.: 16/11475
Resumé
Budgettet for aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet forventes overskredet med ca. 7 mio. kr. Det bemærkes, at aktivitetsbestemt medfinansiering er uden for servicerammen, og der er ikke pålæg om finansiering inden for egen ramme.
Budgettet for socialpolitik vedrørende overførselsudgifter forventes overholdt.
Sagen behandles i
Forslag
at bevillingskontrollen godkendes med de i sagsfremstillingen nævnte korrektioner.
Sagsfremstilling
For sundhedspolitik kan budgetrealiseringen ultimo juni vedrørende serviceudgifter opstilles således:
2016, ultimo juni - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| | | | |
Forebyggelse og Sundhedsfremme | 19.933 | 9.164 | 46,0% | |
Træning | 52.872 | 28.636 | 54,2% | |
Sundhedstjeneste | 21.007 | 10.278 | 48,9% | |
Tandpleje | 32.631 | 15.413 | 47,2% | |
I alt | 126.443 | 63.489 | 50,2% | 1 |
Note 1:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for sundhedspolitik vedrørende serviceudgifter forventes overholdt. I henhold til den vedtagne budgetprocedure er der mulighed for at overføre budget til 2017, svarende til maksimalt 5 % af budgettet. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2017, men et foreløbigt skøn er, at der overføres et beløb tæt på 0.
For socialpolitik kan budgetrealiseringen ultimo juni vedrørende serviceudgifter opstilles således:
2016, ultimo juni - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| | | | |
Tilbud til børn og unge med særlige behov | 181.551 | 82.462 | 45,4% | |
Tilbud til ældre og handicappede | 128.513 | 70.642 | 55,0% | |
Rådgivning | 2.086 | 622 | 29,8% | |
Tilbud til voksne med særlige behov | 293.853 | 144.705 | 49,2% | |
Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål | 35.300 | 15.111 | 42,8% | |
Kommunale fleksjob | 15.115 | 7.932 | 52,5% | |
I alt | 656.418 | 321.474 | 49,0% | 2 |
Note 2:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for socialpolitik vedrørende serviceudgifter forventes overholdt. I henhold til den vedtagne budgetprocedure er der mulighed for at overføre budget til 2017, svarende til maksimalt 5 % af budgettet. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2017, men et foreløbigt skøn er, at der netto vil blive overført ca. 8 mio. kr.
Det skal endvidere oplyses, at der er pres på handicap og psykiatriområdet.
For sundhedspolitik kan budgetrealiseringen ultimo juni vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering opstilles således:
2016, ultimo juni - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet | 305.042 | 126.640 | 41,5% | |
I alt | 305.042 | 126.640 | 41,5% | 3 |
Note 3:
Budgettet på aktivitetsbestemt medfinansiering er under pres og der forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug på ca. 7 mio. kr. Beløbet forventes dækket ind af midtvejsreguleringen. Det bemærkes, at aktivitetsbestemt medfinansiering er udenfor servicerammen og der er ikke pålæg om finansiering indenfor egen ramme.
For socialpolitik kan budgetrealiseringen ultimo juni vedrørende overførselsudgifter opstilles således:
2016, ultimo juni - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
Kontante ydelser, handicapområdet | 12.839 | 6.120 | 47,7% | |
I alt | 12.839 | 6.120 | 47,7% | 4 |
Note 4:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for socialpolitik vedrørende overførselsudgifter forventes overholdt.
Der ansøges om følgende korrektioner under Social- og Sundhedsudvalgets forretningsområde:
Der er en lavere Pris- og lønudvikling fra 2015 til 2016 end indregnet i budgettet. Dette resulterer i en reduktion af servicerammen fordelt således:
- Socialpolitik reduceres med 665.000 kr.
- Sundhedspolitik reduceres med 128.000 kr.
Lov- og cirkulæreprogram for 2016 resulterer i følgende korrektioner:
Sundhedspolitik tilføres i alt 337.000 kr.
- Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper. Beløbet 101.000 kr. tilføres budget for aktivitetsbestemt medfinansiering.
- Ændring af bekendtgørelse om driftsoverenskomster mellem regionsråd og selvejende hospicer. Beløbet 236.000 kr. tilføres budget til hospiceudgifter.
Budgetvejledning 2017, supplementskrivelse vedrørende sundhed resulterer i følgende korrektioner i 2016:
Sundhedspolitik tilføres i alt 560.000 kr.
- Forløbsplaner for borgere med kronisk sygdom (432.000 kr.)
- Udmøntning af nationale lungesatsningsprogram (128.000 kr.)
Der er områder med udgiftspres jævnfør vedhæftede notat.
Centralforvaltningens bemærkninger
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2016
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 16/12668
Resumé
I henhold til § 45 i lov om kommunernes styrelse, skal revisionsberetninger overgives til den berørte kommunale myndighed til besvarelse.
Revisionen konkluderer generelt, at den udførte revision ikke har givet anledning til bemærkninger.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget.
Forslag
at revisionsberetning nr. 2 – afsluttende revision for 2015, tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Der foreligger revisionsberetning nr. 2, afsluttende revision 2014, fra BDO Kommunernes Revision, vedrørende revision på Social- og Sundhedsudvalgets ansvarsområde.
Revisionen konkluderer generelt, at den udførte revision ikke har givet anledning til bemærkninger.
Kommentarer og anbefalinger på det sociale område er taget til efterretning og efterfølgende korrigeret.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2016
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 16/12221
Resumé
Det Fælleskommunale Socialsekretariat i Region Syddanmark har fremsendt rammeaftalen for 2017 på det specialiserede socialområde samt specialundervisningsområdet samt afrapportering for central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser 2016.
Sagen behandles i
Forslag
at Rammeaftale 2017 på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet samt afrapportering for central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser 2016 i Region Syddanmark godkendes.
Sagsfremstilling
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde.
Rammeaftalen har to dele: Dels en udviklingsstrategi, der omhandler den faglige udvikling på det sociale område og dels styringsaftalen, der omhandler aftaler og tiltag for økonomi og kapacitet på det sociale område.
Rammeaftale 2017 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet og foreligger til drøftelse med henblik på godkendelse af aftalen, senest den 15. oktober 2016.
Endvidere foreligger Region Syddanmarks afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser. Socialstyrelsens centrale udmeldinger er en del af den nationale koordinationsstruktur, der skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov.
Rammeaftale 2017
Rammeaftalens formål er at sikre balance i udbud og efterspørgsel efter specialiserede social- og undervisningstilbud på tværs af kommuner ud fra hensyn til drifts- og forsyningssikkerhed, rationel økonomi, fleksibilitet og faglig udvikling i tilbuddene.
Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017
Strategien omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt.
Udviklingen på socialområdet er præget af den rehabiliterende tilgang og samskabelse med borgerne. Det betyder, at der stilles krav om et mere agilt samarbejde med borgerne i fokus.
Socialdirektørforum har derfor peget på følgende temaer i fokus i de kommende år:
• Effekt – metoder der virker
• Videndeling
• Tværsektorielt fokus
• Specialisering ud til borgerne – matrikelløse indsatser
• Velfærdsteknologi
• Samarbejde med civilsamfundet
• Forebyggelse
Ud over de overordnede fokusområder vil der være fokus på følgende fælles indsatser, gennem løbende samarbejder i 2017:
• Metoder i botilbud, evidens og metode
• Sammen om velfærd – tværsektorielt kompetenceprojekt
• Videndeling om relevante temaer
• Samarbejde omkring spiseforstyrrelser med fokus på sektorovergange
• Tendenser og behov
• Styring af udgifter
• Opfølgning på belægning
• Belægnings- og driftsmøder
• Sikring af effektiv drift
• Fælles fokus på de sikrede institutioner – forpligtende dialog om kapacitet, gennemsigtighed i basisydelser og samarbejder omkring ind- og udslusning.
• Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger
Styringsaftale i Rammeaftale 2017
Kommunerne i Region Syddanmark indgår aftaler omkring fælles takst- og ydelsesprincipper.
Ændringer i lovgivning og praksis giver anledning til ny procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud, som dermed har betydning for takstberegningen for 2017.
Central Udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser
Som led i den Nationale Koordinationsstruktur udsendte Socialstyrelsen i november 2015 en central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser. Afrapporteringen på den centrale udmelding sker samlet for kommunerne i hver region i forbindelse med fastsættelsen af Rammeaftale 2017.
Region Syddanmarks afrapportering konkluderer, at kommunerne og Region Syddanmark gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgruppen og kommunernes behov herfor. Der er således ikke behov for tiltag for at sikre højt specialiserede pladser eller tilbud til målgruppen.
Afrapporteringen peger dog på, at kommunerne savner netværk, hvor der er mulighed for at udveksle erfaringer og problemstillinger. Dette vil imødekommes via en temadag i efteråret 2016.
Afrapporteringen behandler ikke samarbejdet mellem kommunerne og behandlingspsykiatrien, selvom det er her, de fleste udfordringer ses. I Region Syddanmark har vi valgt at arbejde med disse udfordringer med det mål, at få bedre overgange mellem sektorerne, mere klar ansvarsfordeling og større fagligt samarbejde.
Bilag
Sagsnr.: 16/12047
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Baggrunden for projektet er at meget få unge med handicap kommer i beskæftigelse efter endt ungdomsuddannelse.
Udgangspunktet for de seneste reformer i Danmark er imidlertid, at unge med handicap fremover ikke skal tilkendes førtidspension, men i stedet have en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb.
Trods gode intentioner og et voksende økonomisk pres på kommunerne, er de redskaber, som jobcentrene har til rådighed til at hjælpe unge med handicap i arbejde, utilstrækkelige. Det skyldes dels, at der reelt ikke eksisterer et arbejdsmarked for denne gruppe. Dels er det en gruppe, der hidtil ikke har været forventninger til om deltagelse på arbejdsmarkedet, og som ikke har adgang til kompetenceudvikling i det ordinære uddannelsessystem. Indgangen til arbejdsmarkedet kræver derfor en særlig indsats.
Projektets formål er at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked og øge beskæftigelsen for den nye generation af unge med handicap (under 40 år), som i henhold til pensionslovgivningen forventes at skulle bidrage på det ordinære arbejdsmarked.
I samarbejde med Kolding Kommune og lokale virksomheder gennemføres målrettede kvalificering- og indslusningsforløb, der kvalificerer de unge til jobs, primært fleksjobs. Parallelt hermed udvikles jobs til målgruppen i offentlige og private virksomheder, herunder socialøkonomiske virksomheder (SØV) samt opbygges et beredskab i virksomhederne til at fastholde de unge.
Som en central del af projektet etableres desuden strukturer, der styrker et tværgående samarbejde mellem de forskellige aktører omkring den unge.
Udover konkrete resultater for målgruppen, udmøntes projektet i én eller flere modeller for fremgangsmåder, der ser ud til at fungere i de enkelte brancher. Resultaterne dokumenteres, ligesom metoder og modeller gøres tilgængelige, så de kan anvendes af andre aktører på området. Gennem et tæt samarbejde med projektkommunen og involverede virksomheder forankres metoderne, ligesom der indledes et samarbejde med yderligere 1-2 kommuner som led i formidlingen af projektets resultater.
Det forventes, at 63 unge fra målgruppen gennemfører opkvalificerings- og udslusningsforløb i projektperioden. Der er nedsat en styregruppe med deltagelse fra Jobcentret og Senior- og Socialforvaltningen, der skal sikre projektets gennemførelse og sammenhæng med de eksisterende tilbud i Kolding Kommune.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2016
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 15/912
Resumé
Foreningen Far fremsender ansøgning om tilskud på 25.000 kr. til foreningens nyåbnede rådgivningscenter i Kolding.
Foreningen ønsker at anvende 3.000 kr. til transport til landsdækkende rådgiverkursus, 2.000 kr. til trøjer med foreningens logo for at skabe synlighed i rådgivningscentret samt 20.000 kr. til online informering om rådgivningen samt til tryk af skriftligt informationsmateriale til rådsøgende.
Kompetencen for tildeling af tilskud op til 25.000 kr. bevilges administrativt og over 25.000 kr. bevilges af Social- og Sundhedsudvalget.
Det kan oplyses, at der løbende kan søges midler fra Udviklingspuljen, så længe der resterer midler. Udviklingspuljen blev oprettet i forbindelse med tildeling af midler efter § 18 i Serviceloven for 2013, og tildelingen sker i henhold til kriterierne i Servicelovens § 18.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Foreningen Far er en landsdækkende frivillig forening med ca. 40 års erfaring på familieområdet, og har godt 100.000 besøgende fra 300 danske byer og 50 lande, som søger vejledning.
Langt de fleste forældre sidder derhjemme med spørgsmål og problemer – og Foreningen Far ved, at de med oplysningskampagner kan få dem ind i rådgivningscentrene.
Foreningen søger derfor tilskud til online- informering om rådgivningen, så der kan skabes større kendskab hertil. Det er foreningens erfaring, at denne form for markedsføring når en meget stor lokal målgruppe, og at den let kan målrettes borgere i Kolding Kommune. Derudover skal en del af det ansøgte beløb anvendes til tryk af skriftligt informationsmateriale til rådssøgende.
I Kolding havde foreningen i 2015 ca. 1.000 besøgende på deres hjemmeside, foruden besøgende og medlemmer i foreningens facebook-grupper. Det er foreningens målsætning, at dette tal skal fordobles med 5-10% besøgende i rådgivningscentret for personlig rådgivning, hvor rådgiverteamet kommer til at bestå af 3-5 frivillige.
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på deres møde den 18. november 2015, at ikke-tildelte § 18-midler for 2016 skulle overføres til en udviklingspulje, hvorfra der løbende kan søges midler i 2016, så længe der er midler i puljen.
Puljen skal fortrinsvis støtte op omkring initiativer, som er i overensstemmelse med intentionerne i Selvværdsstrategien i forhold til at:
- Lægge vægt på tanken omkring hjælp til selvhjælp i eget netværk.
- Understøtte den civile frivillighed og fremme medborgerskabet.
- Sikre forebyggelse, sundhed og trivsel ved at understøtte borgerens sunde valg.
Udviklingspuljen skal bidrage til at skabe dynamik i processen med at udvikle det frivillige sociale arbejde. En dynamik, som vil kunne bidrage til at understøtte intentionerne i Selvværdsstrategien.
Der vil desuden blive lagt vægt på, at der i ansøgningen er tænkt i indsatser, som går på tværs af forvaltninger og politikområder, og hvor der tænkes i alternative samarbejdspartnere.
Tildeling af støtte fra Udviklingspuljen skal ske i henhold til kriterierne i Servicelovens § 18, og skal fortrinsvis støtte op omkring initiativer, der fremmer sammenhængen og synergien mellem de forskellige elementer i Selvværdsstrategien:
- Menneskesyn.
- Frivillighed.
- Socialøkonomi.
- Sundhed og trivsel.
Der kan ydes støtte til enkeltstående arrangementer og til udvidelse af tiltag, såfremt de indgår nytænkning i aktiviteterne, f.eks.:
Bilag
Sagsnr.: 16/8474
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Forvaltningen har udarbejdet beskrivelse af proceduren for ansøgning, opfølgning og regnskabsaflæggelse for foreningers ansøgning om tilskud til frivilligt socialt arbejde, jf. Servicelovens § 18.
Af beskrivelsen fremgår kriterier for støtte til frivilligt socialt arbejde, beskrivelse af processen i forhold til ansøgning og tildeling af
§ 18-midler samt dokumentations- og regnskabskrav til foreningerne i forbindelse med anvendelse af bevilling af § 18-midler.
Hvert år annonceres der i uge 35 i Kolding Ugeavis, Vamdrup Ugeblad, Christiansfeld Avis samt i Lunderskov og Omegns Folkeblad, under Kolding Kommunes informationsannonce, at det er muligt at søge §18-midler til frivilligt socialt arbejde i Kolding Kommune for det kommende år.
Det oplyses i annonceringen, at ansøgningsfristen er den 01. oktober.
Alle foreninger, der søger tilskud, skal have et CVR nummer med tilknyttet NemKonto.
Ansøgning sker elektronisk via Kolding Kommunes hjemmeside,
Ansøger får kvittering for modtaget ansøgning.
Efter ansøgningsfristens udløb gennemgår Senior- og Socialforvaltningen de indkomne ansøgninger.
De modtagne ansøgninger behandles på Social- og Sundhedsudvalgets møde i november måned, således at det er muligt at give de frivillige foreninger besked om deres ansøgning inden årets udgang.
Senior- og Socialforvaltningen sender afgørelser til de frivillige foreninger via foreningernes e-Boks.
Af bevillingsskrivelsen fremgår:
- Hvor meget foreningen er bevilget i det kommende år
- Hvilket formål bevillingen er givet til.
- Hvilke krav der stilles til dokumentation for bevillingens anvendelse.
- Frist for indsendelse af regnskab og årsrapport.
Senior- og Socialforvaltningen modtager regnskaberne for alle tilskudsmodtagere.
Hvis forvaltningen ikke umiddelbart kan godkende foreningens regnskab, anmodes der om yderligere oplysninger.
Har foreningen modtaget 500.000 kr. eller mere i tilskud, skal det være en registreret revisor, der underskriver regnskabet. Ved tilskud under 500.000 kr. kan man i stedet anvende en valgt revisor, f.eks. foreningens valgte revisor eller en person, der reviderer regnskabet.
Viser det sig, at de bevilgede midler ikke er anvendt i overensstemmelse med bevillingsskrivelsen, eller at dette ikke kan dokumenteres, skal midlerne tilbagebetales af foreningen.
Almindeligvis skal regnskab med revisorpåtegning sendes til forvaltningen primo maj måned i det efterfølgende år, hvor udgifterne i henhold til bevillingen er afholdt.
Dokumentation og regnskab
Som nævnt under afsnittet, der beskriver processen for § 18, skal alle støttede projekter og foreninger indsende regnskab, der dokumenterer at bevillingen er anvendt i overensstemmelse med ansøgningens formål og bevillingsskrivelsen.
Hvis dette ikke er tilfældet, kan forvaltningen kræve yderligere informationer tilsendt, og efterfølgende kræve midlerne tilbagebetalt, hvis det fortsat ikke er dokumenteret at bevillingen er anvendt i overensstemmelse med bevillingsskrivelsen.
Det forekommer, at nogle foreninger kommer for sent i gang, og ikke får anvendt hele bevillingen indenfor det pågældende regnskabsår.
Eventuelle overskydende midler kan ikke overføres til det kommende år, men skal tilbagebetales til kommunen.
Opløses foreningen i det indeværende regnskabsår, skal der indsendes dokumentation for beslutning om opløsning af foreningen, og dokumentation af hvad der er forbrugt af bevillingen samt hvordan midlerne er anvendt. Dokumentationen indsendes i umiddelbar forlængelse af beslutningen om foreningens opløsning.
Overskydende midler i forbindelse med opløsning af foreningen skal tilbagebetales til kommunen.
Bilag
Sagsnr.: 15/5488
Resumé
Udsatterådet har nu været i gang i snart 2 år, og på den baggrund foreslår Udsatterådet nogle ændringer, der er tilpasset de behov og den udvikling, der er på udsatteområdet.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Et enigt udvalg besluttede på Socialudvalgsmøde den 16. juni 2014, at:
at der etableres et Udsatteforum efter model 1
at medarbejderrepræsentanterne deltager for at sikre støtte og
stabilitet og medarbejderrepræsentanterne har ingen stemmeret
at formanden og næstformanden i Socialudvalget udpeges som
repræsentanter fra Socialudvalget
Model 1:
Et Udsatteråd/forum bestående af:
1 brugerrepræsentant fra hvert værested, forsorgshjemmet og fra SKP ordningen på (§ 99) i Kolding kommune
1 medarbejderrepræsentant fra hvert værested, forsorgshjemmet og fra SKP ordningen på (§ 99) i Kolding kommune (for at sikre støtte og stabilitet)
1-2 repræsentanter fra Socialudvalget
Sekretariatsbistand fra Socialforvaltningen i Kolding kommune.
Udsatterådet har fungeret i snart to år og er der sket nogle ændringer undervejs, da man har set et behov for udvikling der i højere grad dækker udsatteområdet. Rådet er udvidet med en repræsentant fra Paraplyen, Vækststedet og Space, med det formål at i højere grad dække bredden af udsatteområdet.
Udsatterådet har gennemført en evaluering af sig selv og på den baggrund foreslås følgende ændringer:
1. SKP ordningen udgår som selvstændig repræsentant, da de mangler et bagland at repræsentere, samt at denne gruppe borgere i stor grad frekventerer værestederne, som er repræsenteret i Udsatterådet.
2. I forhold til medarbejderrepræsentanterne foreslås der fremadrettet, at lederen på værestederne udpeger på hvert værested en kontakt/støtteperson, som er brugerrepræsentanten behjælpelig med at varetage sin plads i Udsatterådet. Dette med det formål at støtte brugerrepræsentanterne efter de ønsker og behov de måtte have for hjælp.
Følgende tilbud vil fremadrettet repræsenteres i Udsatterådet:
Regnbuen
De frie fugle
Space
Vækststedet
Folkekøkkenet
Café Paraplyen
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2016
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 16/6294
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
På mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 18. maj 2016 blev der orienteret om, at Kolding Kommune havde ansøgt Sundheds- og ældreministeriets pulje til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede borgere.
Der blev ansøgt om i alt = 4,557mio.kr. i perioden 2016-2019 til i alt 8 døgnbehandlingspladser på Ringgården. Der er kommet tilsagn fra ministeriet på 1.410.908 kr. for perioden 2016- 2019, tilsvarende to døgnbehandlingspladser på Ringgården pr. år.
I 2015 var der 7 personer i døgnbehandling. Dette vil i de kommende år udvides til 9 personer. Det relativt lave antal personer i døgnbehandling skal ses i sammenhæng med beslutningen i Social- og Sundhedsudvalget den 25. april 2012, hvorefter man har styrket dagbehandlingen.
Alkoholbehandlingen arbejder på flere fronter på at identificere denne gruppe af dobbeltbelastede borgere, blandt andet gennem ansættelse af psykiatrisygeplejersken. Sygeplejersken vil også indgå i den ambulante alkoholbehandling med et særligt fokus på denne sårbare gruppe borgere. Det betyder højere grad af identificering og fastholdelse af denne gruppe i behandling.
Derudover arbejdes der massivt på et øget samarbejde med Kolding sygehus, blandt andet psykiatrisk afdeling, psykiatrisk skade stue samt akutmodtagelsen.
Det er langt fra alle, der skal i døgnbehandling, idet mange bedres ved at sygeplejersken får etableret kontakt til andre instanser, som lokal- og kommunal psykiatri og egen læge, men med den øgede indsats på området antages det, at der bliver opdaget flere, der kan have gavn af et døgnophold.
Der vil årligt udarbejdes en rapport i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, hvor der vil følges op på effekterne af indsatserne.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2016
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 13/22015
Resumé
Kolding Kommunes kommende terapihave har midlertidigt haft navnet Floralund.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Kolding Kommunes terapihave skal med sit navn kunne rumme, at haven anvendes til flere forskellige målgrupper og mange forskellige mennesker, som behandlingstilbud for f.eks. akut stressramte eller for borgere med PTSD, som forebyggende tilbud til borgere og medarbejdere med stresssymptomer, af både mænd og kvinder, unge og ældre. Navnet skal derfor være ligetil og forståeligt for alle.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2016
Godkendt.
Sagsnr.: 13/22015
Resumé
Som en del af fase 1 for Kolding Kommunes terapihave vil der være forløb med testhold hen over efteråret med start i september.
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Nyt forslag
Sagsfremstilling
På Social- og Sundhedsudvalgsmødet den 16. marts 2016 blev det besluttet at igangsætte fase 1 af etableringen af Kolding Kommunes terapihave.
Som en del af fase 1 skal der laves en test-have, hvor Kolding Kommunes behandlingsplan for haveterapi kan afprøves og evalueres på nogle igangværende behandlingsforløb.
Ved først af afprøve terapihaven er det muligt at lave mindre tilpasninger, så terapihaven bliver brugbar for så mange afdelinger i Kolding Kommune som muligt, og dermed komme så mange borgere som overhovedet muligt til gavn. Derfor laves fase 1 i en samskabende proces, hvor alle relevante aktører inddrages.
Som en del af den inddragende proces, har der hen over sommeren været borgere, der modtager sygedagpenge og er tilknyttet Jobcentret til et forløb med intern praktik, tilknyttet området. De er i gang med at klargøre området, så test-haven kan være klar til brug til testholdene. De har bl.a. fjernet et gammel skur og ryddet lidt af området, hvor der skal laves et midlertidigt samlingsområde med bænke og bål sted. Derudover har de ryddet ukrudt, så der kan etableres midlertidige trædestier runde i området.
De første testhold forventes at starte til september. Det drejer sig om to mindfulness hold fra afdelingerne Job & Aktiv og JobIgen, der flytter deres hold ned i terapihaven.
Der arbejdes på at flytte yderligere 1-2 hold ned i terapihaven til efteråret, der skal fokusere på muligheden for at lave forebyggende forløb for borgere, der er sårbare på grund af stress og udbrændthed, og i risiko for at blive sygemeldte.
Der er nedsat en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, der skal lave behandlingsmanualen for Kolding Kommunes terapihave på baggrund af behandlingsprogrammet for Københavns Universitets terapihave.
Testholdene skal indarbejde behandlingsmanualen i deres forløb, og får sparring af arbejdsgruppen. Efter testholdene er afsluttet vil både medarbejdernes og deltagernes oplevelse blive evalueret, og på baggrund af erfaringerne vil den endelig behandlingsmanual blive udarbejdet.
Områdets funktionalitet vil også blive evalueret, bl.a. samlingsstedet, tilgængelighed og afskærmning.
Herefter vil terapihaven være klar til fase 2, hvor de fysiske rammer etableres og terapihaven kan tages i brug.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Sundhedscenterchef Heidi Nordahl Jensen orienterer om målgrupper og forløb i testhaven forud for den endelige etablering af Terapihaven Møllebæk.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2016
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-09-2016
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 26-10-2016
Godkendt med den tilføjelse, at der i den fremadrettede proces skal være fokus på
tilstrækkelig uddannelseskapacitet
en målrettet anvendelse af terapihaven
afskærmning, idet terapihaven skal anvendes til målgruppen
evaluering og effekt
Sagsnr.: 16/11212
Resumé
”På byrådsmødet 30. maj 2016 nævnte både SF og Venstres Birgitte Kragh muligheden for at ældre ved flytning via et kommunalt lejemål til et andet kunne undgå at betale indskud.
SF ved Lis Ravn Ebbesen foreslår at en sådan ordning igangsættes i Kolding Kommune.”
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Senior- og Socialforvaltningen og By- og Udviklingsforvaltningen har sammen undersøgt, om der kan igangsættes en ordning, hvor kommunen undlader at opkræve indskud for en plejebolig, hvis beboeren flytter til plejeboligen fra en anden plejebolig, hvor der er betalt indskud.
Indledningsvis bemærkes, at der skal betales indskud i almene boliger svarende til 2 % af anskaffelsesbeløbet for byggeriet. Dette gælder også kommunalt ejede plejecentre opført efter almenboligloven. Plan og Boligudvalget er ligeledes orienteret herom i møde den 13. juni 2016.
Der er enkelte undtagelser hertil, som dog i praksis har et begrænset anvendelsesområde:
- I forbindelse med nedlæggelse af et ældre plejecenter opført efter servicelovens § 192, hvor beboerne ikke har betalt indskud, kan kommunen ifølge almenboliglovens § 74 ikke opkræve indskud, når den ældre genhuses i en almen plejebolig. Dette er f.eks. sket i forbindelse med indflytning på Bertram Knudsens Have, hvor mange kom fra et andet nedlagt plejecenter.
- Hvis en flytning sker internt på et plejecenter - fra en lejlighed til en anden - har ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter i 2014 oplyst Kolding Kommune, at det vil være lovligt at overføre det oprindelige indskud til den nye bolig og dermed undlade separat at opkræve indskud. Det allerede betalte indskud vil så skulle dække to istandsættelser, da den fraflyttede bolig skal istandsættes og den fraflyttende er forpligtet til at afholde udgiften til denne istandsættelse. Kommunen risikerer dermed som udlejer, at der ikke er betalt nok i indskud til at dække udgifterne ved fraflytning eller lejemålets ophør ved beboerens død.
- Hvis der er tale om en flytning mellem to kommunalt ejede plejecentre kan kommunens boligadministration i den konkrete situation undlade at opkræve indskud, idet det er muligt at foretage en intern omkontering, så indskuddet overføres fra et center til et andet. Igen vil det betalte indskud skulle dække to istandsættelser.
Til punkt 2 og 3 bemærkes, at hvis beboeren har modtaget lån til indskuddet kan indskuddet ikke overføres til det nye lejeforhold, da indskudslån i henhold til reglerne forfalder til betaling ved fraflytning. Der er statsrefusion for en del af lån til indskud, som ikke tilbagebetales af beboeren (eller beboerens dødsbo), hvorfor man ikke kan fravige disse regler.
Endvidere understreges, at det er en forudsætning for anvendelse af pkt. 2 og 3, at der er tale om flytning internt på eller mellem kommunalt ejede plejecentre, da vi ikke kan pålægge de almene boligselskaber at tage imod en borger uden at denne betaler indskud, herunder ved interne flytninger på plejecenter ejet af alment boligselskab.
Kommunen kan således ikke indføre en generel ordning, hvor indskud i plejebolig ikke opkræves, når beboeren flytter til plejeboligen fra anden plejebolig.
Det tilføjes afslutningsvis, at kommunen i praksis allerede anvender pkt. 2 og 3 ved konkret henvendelse og når ovennævnte forudsætninger foreligger, men at der er ganske få henvendelser herom og det er meget sjældent, at forudsætningerne er opfyldt.
Beslutning Seniorudvalget den 09-08-2016
Seniorudvalget besluttede, at mulighederne for at undlade at opkræve indskud ved flytning mellem kommunalt ejede plejeboliger synliggøres.
Seniorudvalget pålagde forvaltningen at udarbejde forslag til henvendelse til Kommunernes Landsforening om de tilfælde, hvor det ikke er muligt at undlade at opkræve indskud, og hvilke problemstillinger det medfører. Sagen sendes desuden til Social- og Sundhedsvalget til drøftelse af om udvalget ønsker at tilslutte sig henvendelsen til Kommunernes Landsforening.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2016
Beslutning Seniorudvalget den 05-10-2016
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 26-10-2016
Sagsnr.: 16/10497
Resumé
Medlem af Social- og Sundhedsudvalget Hans Holmer (O), har i mail af 16. juni 2016 stillet følgende forslag:
”Vi ønsker i SF, at der tages kontakt til Vejle og Fredericia kommune med henblik på at undersøge, hvor meget der bruges på transportomkostninger fra disse kommuner til Odense/Esbjerg for at se, om det kan finansiere en mobilklinik samt hvor mange misbrugere man har, som potential kan omfattes af ordningen. Det skal ske for at udrede muligheden for at etablere en mobil enhed i Trekantområdet.”
Sagen behandles i
Forslag
at sagen drøftes.
Sagsfremstilling
Forvaltningen har rettet henvendelse til Sundhed-og Ældreministeriet og undersøgt rammebetingelserne for oprettelse af heroinklinik.
Der stilles nogle særlige krav til oprettelse af en heroinklinik. Der er udarbejdet et notat, der beskriver disse rammebetingelser som lovgivning, krav til sikkerhed, målgruppe med mere.
I forhold til finansiering, finansieres de 5 eksisterende klinikker af en statslig satspuljebevilling. Kolding Kommune kan ansøge om at få andel i denne pulje eller om puljen kan udvides til fremadrettet også indbefatte Kolding Kommune.
I forhold til transportomkostninger er erfaringerne til dato, at transportudgifterne til borgerne finansieres af projektet så snart de er indskrevet i heroin behandlingen.
Transportudgifter er de eneste udfordringer/barrierer der er forbundet med de forudgående lægelige og sundhedsfaglige undersøgelse af borgeren. Det er her borgeren selv skal betale og hvor kommunen har betalt nogle få gange/transporteret dem (2-3 gange pr. borger). Der er dog tale om meget små udgifter.
Bilag
Sagsnr.: 16/10497
Resumé
Medlem af Social- og Sundhedsudvalget, Benny D. Dall, anmoder i mail af 17. juni 2016 at følgende optages som punkt på førstkommende dagsorden:
”Enhedslisten foreslår at Social- og Sundhedsudvalget tager initiativ til at afklare mulighederne for at etablere et permanent tilbud til stofmisbrugere om udlevering af heroin.
Enhedslisten foreslår at Social- og Sundhedsudvalget tager initiativ til at afklare mulighederne for at etablere et permanent tilbud til stofmisbrugere om udlevering af heroin.
Forslag:
Med sigte på at forbedre tilbuddene til stofafhængige, i forbindelse med flytningen af misbrugsbehandlingen til Låsbyhøj, ønsker udvalget at afklare mulighederne for etablering af faciliteter og kompetencer der muliggør udlevering af heroin.
Udvalget beslutter:
At pålægge forvaltningen at fremlægge en sag for udvalget i efteråret 2016 der belyser mulighederne for at etablere tilbud om udlevering af heroin til misbrugere.
At erfaringer fra ordningen i Odense inddrages, ligesom øvrige erfaringer nationalt med såvel permanente som mobile eller midlertidige ordninger inddrages.
At de økonomiske aspekter i sagsfremstillingen tager udgangspunkt i en bred tilgang der inddrager følgeomkostninger ved stofafhængiges nuværende kriminalitet, sundhedsrisici og social isolation.
Begrundelse for forslaget:
Den aktuelle debat om eventuel etablering af et mobilt tilbud om heroinudlevering har aktualiseret debatten om bedre tilbud til stofmisbrugere.
Enhedslisten er tilhængere af at der gives mulighed for at stofafhængige for udleveret gratis heroin. Erfaringer fra bl.a Odense viser at døgndækning af de stofafhængiges behov for heroin har enorm positiv indvirkning på deres livskvalitet og muligheder for at leve et så normalt liv som muligt som afhængige.
Erfaringerne viser også at ordningen giver stofafhængige så meget balance og ro på deres tilværelse at det på sigt øger mulighederne for succesfuld afvænning.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Forvaltningen har rettet henvendelse til Sundhed-og ældreministeriet og undersøgt rammebetingelserne for oprettelse af heroinklinik. Der stilles nogle særlige krav til oprettelse af en heroinklinik. Der er udarbejdet et notat, der beskriver disse rammebetingelser som lovgivning, krav til sikkerhed, målgruppe med mere.
I forhold til finansiering, finansieres de 5 eksisterende klinikker af en statslig satspuljebevilling. Kolding Kommune kan ansøge om at få andel i denne pulje eller om puljen kan udvides til fremadrettet også indbefatte Kolding Kommune.
Bilag
Sagsnr.: 15/17004
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Aktivitet | Deltagere | Afbud |
| Lis Ravn Ebbesen Annie Terp Thomsen Trille Nicolaisen Kristina Jørgensen | |
| | |
| | |
| | |
Sagsnr.: 15/17004
Resumé
Orientering om udvalgt nyt fra social- og sundhedsområdet.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutning under punktet, idet dette i hver enkelt sag ville kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.