Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
11-12-2019 13:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Teknik- og Klimaudvalget |
Sted: |
Mødelokale 1.2 Vest |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/18371
Resumé
Byrådet har ved vedtagelsen af budget 2020 besluttet, at udgiften til den kollektive trafik skal reduceres i budgetperioden 2020 til 2023. Den besluttede reduktion af budgettet kommer oven i et behov for en reduktion af udgiften til den kollektive trafik som følge af et forventet budgetunderskud på den kollektive trafik fra 2022. Samlet set skal der for perioden 2021-2023 findes besparelser for i alt 4,7 mio. kr. på den kollektive trafik.
By- og Udviklingsforvaltningen har i samarbejde med Sydtrafik udarbejdet et katalog over besparelsesforslag.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at følgende besparelser på den kollektive trafik gennemføres:
Forslag nr. | Forslag | Besparelse pr. år (i kr.) |
14 | Sløjfning af 2 afgange på rute 252 | 202.000 |
15 | Sløjfning af 2 afgange på rute 253 | 100.000 |
16 | Sløjfning af 6 afgange på rute 257 | 208.000 |
18 | Ingen kørsel i ferieperioder på rute 253 og 257* | 229.000 |
20 | Sløjfning af 1 afgang på rute 510 | 92.000 |
21 | Sløjfning af 1 afgang på rute 520 | 30.000 |
22 | Sløjfning af 1 afgang på rute 521 | 40.000 |
23 | Sløjfning af 1 afgang på rute 537 | 55.000 |
24 | Sløjfning af 4 afgange på rute 538 | 197.000 |
26 | Takststigning på Flextur | 334.000 |
Besparelser i alt | 1.487.000 |
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 11-12-2019
Et enigt Teknik- og Klimaudvalg besluttede følgende besparelser jf. sagsfremstillingens foreslåede punkter (forslag nr. 21, 22, 23 og 26).
Et flertal (Teknik- og Klimaudvalget med undtagelse af Hans Holmer (F)) besluttede følgende besparelser jf. sagsfremstillingens foreslåede punkter (forslag nr. 14, 15, 16, 20 og 24).
Besparelsen vedrørende forslag nr. 16 (sløjfning af 6 afgange på rute 257) anvendes til indsættelse af 2 faste eftermiddagsafgange på rute 510 på hverdage.
Desuden besluttede flertallet (udvalget med undtagelse af Hans Holmer (F)) at spare en del af forslag nr. 18, svarende til sløjfning af kørsel i ferieperioder på rute 257, mens kørslen på rute 253 opretholdes i ferieperioderne.
Et mindretal (Hans Holmer (F)) stemte imod besparelserne jf. sagsfremstillingens foreslåede punkter (forslag nr. 14, 15, 16, 18, 20 og 24) med den begrundelse, at det bør undersøges nærmere, hvilke konsekvenser besparelserne har på de øvrige berørte afgange.
Samlet set beløber besparelserne sig til 1.080.000 kr.
Samtidig besluttede et enigt udvalg, at merbesparelserne i forhold til budgetsparemålene øremærkes til kollektiv trafik og overføres mellem årene som en bufferpulje til at imødegå et forventet fremtidigt udgiftspres.
Sagsfremstilling
Byrådet har ved vedtagelsen af budget 2020 besluttet, at udgiften til den kollektive trafik skal reduceres i budgetperioden 2020 til 2023. Et enigt Teknik- og Klimaudvalg besluttede på deres møde den 21. oktober 2019, at udgiften til kommunens Flextur-ordning skal reduceres med 0,5 mio. kr. i budgetperioden 2020 til 2023. Yderligere besluttede et flertal, at udgiften til den kollektive trafik skal reduceres med 1,3 mio. kr. i 2022 og 2023.
Som tidligere varslet, senest under behandlingen af Sydtrafiks budgetforslag for 2020 den 21. august 2019, forventedes der et budgetunderskud på den kollektive trafik fra 2020 og i årene herefter. Med baggrund i Sydtrafiks budgetopfølgning nr. 2 2019 og budgetforslag 2020 så tallene, efter Teknik- og Klimaudvalgets beslutning i oktober, således ud:
(i 1.000 kr.) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Reduktion på Flextur | -500 | -500 | -500 | -500 |
Reduktion på kollektiv trafik | 0 | 0 | -1.300 | -1.300 |
Forventet underskud | -331 | -974 | -1.239 | -1.367 |
Reduktionsbehov i alt | -831 | -1.474 | -3.039 | -3.167 |
Fredag d. 29. november 2019 behandlede Sydtrafiks bestyrelse i midlertidig det endelige budget for 2020 samt budgetopfølgning nr. 3 2019. Både budgettet for 2020 samt budgetopfølgningen for 2019 viste et mindre tilskudsbehov til Sydtrafik end tidligere forventet, hvorfor der nu først forventes et budgetunderskud i 2021:
(i 1.000 kr.) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Reduktion på Flextur | -500 | -500 | -500 | -500 |
Reduktion på kollektiv trafik | 0 | 0 | -1.300 | -1.300 |
Forventet over-/underskud | 1.043 | 7 | -403 | -235 |
Resultat | 543 | -493 | -2.203 | -2.035 |
I perioden fra 2021 til 2023 skal der således findes besparelser for i alt 4,7 mio. kr. på den kollektive trafik.
By- og Udviklingsforvaltningen har i samarbejde med Sydtrafik udarbejdet et katalog over besparelsesforslag. Forslagene berører Flextur, bybusnettet, skoleruter og mellembysruter.
Ændringer på Flextur kan gennemføres inden for få måneder, mens ændringer på busruter først kan gennemføres ved køreplanskiftet ultimo juni 2020, hvorfor besparelser på disse kun vil have halv virkning i 2020.
Ud af de i alt 28 opstillede besparelsesforslag pegede By- og Udviklingsforvaltningen i første omgang på 12 forslag, som ville give en samlet årlig besparelse på 1,95 mio. kr. Disse 12 forslag har været i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet i perioden 14.-28. november 2019.
Efter Sydtrafiks bestyrelses behandling af Budget 2020 og budgetopfølgning nr. 3 2019 peger By- og Udviklingsforvaltningen nu på 10 af de 28 opstillede besparelsesforslag (nr. 9 og 27 trukket tilbage), som vil give en samlet årlig besparelse på 1,49 mio. kr.
(i 1.000 kr.) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Reduktion på Flextur | -500 | -500 | -500 | -500 |
Reduktion på kollektiv trafik | 0 | 0 | -1.300 | -1.300 |
Forventet over-/underskud | 1.043 | 7 | -403 | -235 |
Besparelser | 911 | 1.487 | 1.487 | 1.487 |
Resultat | 1.454 | 994 | -716 | -548 |
Med halv virkning i 2020 med hensyn til besparelser på busruter og fuld virkning med hensyn til takststigning på Flextur (forslag 26), vil der i 2020 og 2021 samlet set kunne opspares 2,4 mio. kr., dels til en buffer til dækning af uforudsete udgifter, såsom indtægtstab, merforbrug på Flextur, som følge af nedlagte afgange, samt indeksstigninger, og dels til dækning af det budgetunderskud, der som minimum forventes i 2022 og 2023. I 2022 indgås nye kontrakter på kørslen af de kommunale busruter, som forventes at give en udgiftsforøgelse, såfremt der udbydes med alternative drivmidler.
De udpegede forslag er valgt ud fra en betragtning af:
- Antal berørte passagerer
- Udgift pr. tabt passager
- Er der andre alternativer, såsom andre busruter, inden for en rimelig gangafstand eller mulighed for brug af Flextur?
- Benyttes afgangen dagligt?
- Hvilket turformål anslås rejsen at have – fritidsrejse eller arbejds-/uddannelsespendling, som prioriteres højest?
Besparelsesforslagene, der er udpeget efter disse kriterier, er følgende:
Forslag nr. | Forslag | Besparelse pr. år (i kr.) |
14 | Sløjfning af 2 afgange på rute 252 | 202.000 |
15 | Sløjfning af 2 afgange på rute 253 | 100.000 |
16 | Sløjfning af 6 afgange på rute 257 | 208.000 |
18 | Ingen kørsel i ferieperioder på rute 253 og 257* | 229.000 |
20 | Sløjfning af 1 afgang på rute 510 | 92.000 |
21 | Sløjfning af 1 afgang på rute 520 | 30.000 |
22 | Sløjfning af 1 afgang på rute 521 | 40.000 |
23 | Sløjfning af 1 afgang på rute 537 | 55.000 |
24 | Sløjfning af 4 afgange på rute 538 | 197.000 |
26 | Takststigning på Flextur | 334.000 |
Besparelser i alt | 1.487.000 |
* Rute 252 er fravalgt på grund af det højere passagertal.
En uddybning af konsekvenserne ved gennemførelsen af de enkelte besparelsesforslag kan findes i bilaget ”Besparelseskatalog – kollektiv trafik”.
Såfremt reduktionsbehovet ønskes dækket til og med 2023, foreslår By- og Udviklingsforvaltningen, at der gennemføres en indskrænkning af betjeningstidsrummet i bybusnettet, som beskrevet i besparelsesforslag 1-6 samt 9, samt at der sløjfes 2 afgange på rute 254 (forslag 19). Der vil hermed opnås en yderligere besparelse på 1,96 mio. kr. pr. år, hvorfor den samlede besparelse vil beløbe sig i 3,45 mio. kr. pr. år:
Forslag nr. | Forslag | Besparelse pr. år (i kr.) |
1 | Indskrænkning af betjeningstidsrum hverdagsaftner helårskøreplan bybusnet | 877.000 |
2 | Indskrænkning af betjeningstidsrum lørdag morgen- og aften helårskøreplan bybusnet | 157.000 |
3 | Indskrænkning af betjeningstidsrum søndag morgen- og aften helårskøreplan bybusnet | 374.000 |
4 | Indskrænkning af betjeningstidsrum hverdagsaftner sommerkøreplan bybusnet | 109.000 |
5 | Indskrænkning af betjeningstidsrum lørdag morgen- og aften sommerkøreplan bybusnet | 20.000 |
6 | Indskrænkning af betjeningstidsrum søndag morgen- og aften sommerkøreplan bybusnet | 46.000 |
9 | Indskrænkning af betjeningstidsrummet linje 6 | 268.000 |
14 | Sløjfning af 2 afgange på rute 252 | 202.000 |
15 | Sløjfning af 2 afgange på rute 253 | 100.000 |
16 | Sløjfning af 6 afgange på rute 257 | 208.000 |
18 | Ingen kørsel i ferieperioder på rute 253 og 257* | 229.000 |
19 | Sløjfning af 2 afgange på rute 254 | 112.000 |
20 | Sløjfning af 1 afgang på rute 510 | 92.000 |
21 | Sløjfning af 1 afgang på rute 520 | 30.000 |
22 | Sløjfning af 1 afgang på rute 521 | 40.000 |
23 | Sløjfning af 1 afgang på rute 537 | 55.000 |
24 | Sløjfning af 4 afgange på rute 538 | 197.000 |
26 | Takststigning på Flextur | 334.000 |
Besparelser i alt | 3.450.000 |
Sagen har som tidligere nævnt været i høring ved Handicaprådet og Ældrerådet i perioden 14.-28. november 2019.
Sydtrafiks deadline med hensyn til indmelding af køreplanændringer til køreplanskiftet ultimo juni 2020 er reelt den 29. november 2019, men Kolding Kommune har fået aftalt udsættelse til den 13. december 2019. Indmeldelser af køreplanændringer efter denne dato kan først træde i kraft ved køreplanskiftet i december 2020, og vil derfor ikke medføre besparelser i 2020.
Høringssvar:
Beslutning Handicaprådet den 14-11-2019
Handicaprådet besluttede, at organisationsmedlemmerne indsender input til formanden, som udarbejder et samlet høringssvar som fremsendes senest den 28. november 2019.
På vegne af organisationsrepræsentanterne i Handicaprådet - John Arne Sørensen 27. november 2019
Allerførst vil vi beklage, at det har været nødvendigt at foretage besparelser, der især berører uddannelsessøgende og ældre og svagelige, der ikke har andre alternativer.
Vi støtter høringssvaret fra Ældrerådet.
Nedlæggelse af bybussernes aftenafgange vil betyde en væsentlig forringelse for deltagelse i eksempelvis møder, undervisning, teater, biograf for ældre og de handicappede, der ikke er bevilget handicapkørsel.
I besparelseskataloget er der specifikt redegjort for forringelsen af servicen for ældre og handicappede, der bor eller benytter Kirkely 4-22, Toften, Kirsebærhaven og Sneæblevej.
Vi anbefaler, at disse besparelser tages af bordet.
Vi anser forslaget om nedlæggelse af Flextur-ordningen som urealistisk som følge af, at den foreslås brugt som erstatning for nedlagte busruter.
Vi vil anbefale, at der fortsat vil være mulighed for at køre over kommunegrænsen på Flextur, som følge af den usikkerhed, der er med hensyn til antallet af besøg hos læge, sygehus, plejehjem, fysioterapi og lignende.
Beslutning Ældrerådet den 22-11-2019
Ændring i flextursordningen for centerbyerne finder Ældrerådet meget uheldigt og kan ikke anbefale, at der skæres i flexordningen, som i forslaget berører ca. 1.600 ture og derved mange brugere. Dette skal ses ud fra der ikke i Lunderskov og Vamdrup er mulighed for busforbindelser til Kolding fra fredag aften til mandag morgen. Adgang til tog er ikke muligt for gangbesværede pga. bl.a. trapper.
Ældrerådet anbefaler, at der kigges på optimering af ruterne - f.eks. reduceringen af rute 6 i aftentimerne kunne mindskes ved at bruge rute 7, som det sker søn- og helligdage i dag.
Ældrerådet beder Teknik- og Klimaudvalget overveje om der ikke kan findes en anden måde at finde finansieringen på.
Bilag
- Besparelseskatalog - kollektiv trafik
- Passagertal bybusnet
- Kort over bybusnet.pdf
- Berørte afgange ved gennemførsel af forslag 1, 2 og 3.pdf
- Berørte afgange ved gennemførsel af forslag 4, 5 og 6.pdf
- Berørte afgange ved gennemførsel af forslag 7.pdf
- Berørte afgange ved gennemførsel af forslag 8.pdf
- Berørte afgange ved gennemførsel af forslag 9 og 10.pdf
Sagsnr.: 19/32291
Resumé
Sydtrafiks bestyrelse besluttede primo 2019 at tilbyde Plustur til alle de syddanske kommuner. Ønsket er, at implementeringen så vidt muligt er afsluttet pr. 1. marts 2020.
Plustur er Flextrafik, som kan benyttes, når bussen eller toget ikke kører hele vejen. Plusturen kobles med bus/tog via Rejseplanen. Kunderne vil blive kørt fra en adresse til et plustursstoppested eller omvendt. Konceptet er tiltænkt anvendt i tyndtbefolkede områder.
Sydtrafik estimerer, at udgiften til ordningen vil beløbe sig i knap 60.000 kr. pr. år.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at der implementeres Plustur i Kolding Kommune,
at meromkostningerne ved implementeringen af Plustur dækkes af besparelser på den kollektive trafik.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 11-12-2019
Godkendt med den bemærkning, at Plustur skal evalueres efter 1 år.
Sagsfremstilling
Sydtrafiks bestyrelse besluttede primo 2019 at tilbyde Plustur til alle de syddanske kommuner. Ønsket er, at implementeringen så vidt muligt er afsluttet pr. 1. marts 2020.
FlexDanmark, Rejseplanen og trafikselskaberne har sammen udviklet Plustur. Plustur er åben flextrafik, som ved særligt udpegede busstoppesteder kobles med bus-/togrejer. Konceptet understøtter ønsket om at tilbyde kunderne én samlet rejse ved brug af den kollektive trafik. Den samlede rejse er visualiseret her:
Ved søgning på en tiltænkt rejse i Rejseplanen tilbydes Plustur, når kriterierne for Plustur er opfyldt. Plusturen skal bestilles og betales via Rejseplanen. På sigt vil kunderne også kunne bruge rejsekortet til at betale for Plusturen.
Sydtrafiks bestyrelse har besluttet at tilbyde Plustur til 24 kr., som svarer til taksten for én enkeltbillet. Bruger kunden Plustur i begge ender af en rejse, vil prisen samlet være 48 kr. Kunderne kan tage op til 3 gæster med til halv pris pr. kunde.
Plustur koordineres med flextrafikkens øvrige biler. Kunderne kan derfor opleve at køre med andre, og vognen kører måske en omvej for at hente andre kunder.
Overordnet vil borgerne kunne bestille Plustur fra 06.00 til 24.00 under forudsætning af, at der er en tog- eller busrejse at koble turen med. Kunderne skal bestille Plusturen på Rejseplanen minimum 2 timer før ønsket afhentning. Når kunderne bestiller turen, får de en bekræftelse på afhentning og et afhentningstidspunkt. Kort tid før afhentning (15 min.) får kunderne en påmindelses-sms om afhentning.
Kunderne afleveres/hentes ved stoppestedet tættest mulig på afgang, men kan komme til at vente op til 15 minutter mellem skiftene fra Plustur til bus og fra bus til Plustur.
De særligt udvalgte plustursstoppesteder i Kolding kommune er udvalgt, så de understøtter den kommunale strategi for kollektiv trafik. Stoppestederne betjenes typisk mindst 1 gang pr. time og har som hovedregel faciliteter, der gør det acceptabelt at vente op til 15 minutter.
De udvalgte stoppesteder i Kolding Kommune er vist på kortet:
Ud over udpegede plustursstoppesteder, er der en række andre parametre som Plusturens maksimale længde, Plusturens maksimale procentmæssige andel af hele rejsen m.m., der er med til at regulere, at kunderne kun får tilbudt en Plustur når det er det mest gunstige valg, ellers vil de som i dag via Rejseplanen få tilbudt almindelig rutebunden trafik.
Plustur kan siges at være en udvidelse af kommunens Flextur-ordning, der skal understøtte ønsket om at benytte den almindelige kollektive trafik, så vidt muligt. Ud over, at en Plustur skal være koblet op på en tog- eller busrejse i en af enderne, er forskellen på en Plustur og en Flextur, at der ved rejse med en Plustur tilbydes en bedre service til en lavere pris. Ved benyttelse af en Plustur kan man højest komme til at vente 15 minutter ved skiftet mellem Plusturen og tog-/ busrejsen, hvor man, hvis man har bestilt en Flextur, kan komme til at vente i op til 30 minutter. En rejse med en Plustur koster 24 kr., mens en Flextur som minimum koster 40 kr.
Siden introduktionen i 2017 i Nordjylland er Plustur testet i alle trafikselskaber. Fra 1. juni 2018 har Sydtrafik testet Plustur med gode resultater i Sønderborg Kommune. I NT og Fynbus’ dækningsområde er Plustur (på Fyn kaldet Teletaxa) udrullet til alle kommuner i løbet af 2018. Tilsvarende forventer Movia udrulning til 30 til 40 kommuner i 1. halvår 2019. Midttrafik har indledt pilottesten i efteråret 2018, men forventer også implementering i 2019.
Erfaringerne fra NT viser, at søgningen til Plustur er stigende, men fortsat ikke overvældende sammenlignet med søgningen til ordinær kollektiv trafik. NT har tilbudt Plustur i alle kommuner siden januar 2018 og har gennemført en massiv markedsføring. Antallet af kunder og rejser hos NT er ved udgangen af 2018 henholdsvis 650 unikke kundeoprettelser og gennemsnitligt 180 rejser pr. måned i hele NT’s område.
Med baggrund i erfaringerne fra bl.a. Nordjylland (NT) og ikke mindst pilotafprøvningen af Plustur i Sønderborg Kommune, er Sydtrafiks økonomiske estimat for en kommune af Koldings størrelse:
- År 1: (fuldt udrullet): 27.000 kr.
- År 2: (+ 50% år 1): 40.000 kr.
- År 3: (+ 100% år 2): 54.000 kr.
I estimatet er forudsat, at efterspørgslen stiger med øget kendskab til Plustur. Derfor er der lagt 50 % til i år 2 og 100 % til i år 3.
De estimerede udgifter til ordningen kan dækkes af de foreslåede besparelser under punktet ”Reduktion af udgifterne til den kollektive trafik”.
Sagsnr.: 19/15941
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen fremlægger en beskrivelse af konsekvenserne af de vedtagne besparelser i budget 2020 for Klimapolitikområdet.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at redegørelsen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 11-12-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet beskrivelse af konsekvenserne af det vedtagne budget 2020.
Nedenstående reduktioner blev medtaget i det vedtagne budget 2020.
Drift:
Forslags-nr. | Tekst | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | Beskrivelse af konsekvenser |
9.1-9.4 | Badevandskontrol | -10 | -16 | -18 | -21 | Besparelsen udmøntes ved reduktion af midler til badevandskontrol, herunder sikring af Blå Flag strande. Besparelsen vil føre til en mindre reduktion af indsatsen for at kontrollere og formidle badevandskvalitet. |
| Besparelser i alt | -10 | -16 | -18 | -21 |
|
Ud over besparelserne på Teknik- og Klimaudvalgets politikområde, er der også vedtaget en rammebesparelse på administrationspolitikområdet samt en yderligere blokreduktion på ledelse, myndighed og administration. Disse besparelser vil blive udmøntet på administrative funktioner på alle politikområder og ikke udelukkende på administrationspolitik.
Reduktionerne vil få betydning for serviceniveauet og sagsbehandlingstiderne for alle forvaltningens politikområder – konkret nedsatte ressourcer til at afklare vandafledning til lokalplaner og byggemodninger, forsinkelse af arbejdet med at skabe en mere robust vandforsyningsstruktur samt forlænget sagsbehandling på spildevandsområdet.
Hertil kommer konsekvenserne vedrørende LAR-ansøgninger, kystbeskyttelsessager og frivillige aftaler tæt på drikkevandsboringerne, medmindre disse områder prioriteres ved disponeringen af udviklingspuljen efter årsskiftet. Se sag 2 på dagsordenen.
Forvaltningen vil på udvalgsmødet uddybe konsekvenserne af de administrative besparelser, der påvirker opgaverne i Teknik- og Klimaudvalget.
Sagsnr.: 19/15941
Resumé
Beskrivelse af konsekvenserne for Klimapolitik af det vedtagne budget 2020 for ikke medtagne ændringsforslag.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at redegørelsen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 11-12-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet beskrivelse af konsekvenserne af det vedtagne budget 2020, for de ændringsforslag, som ikke er medtaget i budgetforliget for 2020.
Forslags-nr. | Tekst | Drift-Anlæg (i 1.000 kr.) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | Beskrivelse af konsekvenser |
KLI-S-01 | Regnvandshåndtering på egen grund (LAR) | Anlæg |
|
|
|
| Forvaltningen kan ikke fortsætte med at give ansøgninger om håndtering af regnvand på egen grund (LAR) så høj prioritet på bekostning af andre spildevandsopgaver. Der vil derfor blive fremlagt en sag med planlægningsmæssig begrænsning af området, hvor disse ansøgninger kan indsendes til det igangværende renoveringsprojekt i Vamdrup - med mindre beløbet prioriteres ved disponeringen af udviklingspuljen efter årsskiftet. |
|
| Drift | 500 | 500 | 500 | 500 |
|
KLI-S-02 | Nye kystopgaver overtaget fra Kystdirektoratet | Anlæg |
|
|
|
| Kommunerne har pr. 1. september 2018 overtaget en række myndighedsopgaver fra Kystdirektoratet i tilknytning til arbejdet med at kystsikre og højvandssikre værdier i kystzonen. Forvaltningen har ikke fået ressourcer til denne opgave, som vurderes til mere end 1 årsværk. Disse opgaver vil fortsat have meget lange svartider og lavt serviceniveau - med mindre beløbet prioriteres ved disponeringen af udviklingspuljen efter årsskiftet |
|
| Drift | 300 | 300 | 300 | 300 |
|
KLI-S-03 | Klimatilpasningskoordinator (½ stilling) | Anlæg |
|
|
|
| Forvaltningen vil ikke kunne styrke det generelle arbejde med klimatilpasning i Kolding kommune ud over de takstfinansierede projekter, arbejdet med at skabe merværdier m.m. -med mindre beløbet prioriteres ved disponeringen af udviklingspuljen efter årsskiftet. |
|
| Drift | 300 | 300 | 300 | 300 |
|
KLI-S-04 | Drikkevandsbeskyttelse – forebyggelse af forurening af drikkevandet ved anvendelse af pesticider tæt på drikkevandsboringer (BNBO) | Anlæg |
|
|
|
| Forvaltningen vil alene kunne indgå i dette omfattende arbejde på et stærkt begrænset aktivitetsniveau, med mindre indsatsen prioriteres ved disponering af udviklingspuljen efter årsskiftet. |
|
| Drift | 1.300 | 800 | 800 | 0 |
|
| Total anlæg |
| 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| Total drift |
| 2.100 | 2.100 | 2.100 | 1.100 |
|
| Samlet sum anlæg og drift |
| 2.100 | 2.100 | 2.100 | 1.100 |
|
Sagsnr.: 19/14855
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen fremlægger en beskrivelse af konsekvenserne af de vedtagne besparelser i budget 2020 for Vej- og Parkpolitikområdet.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at redegørelsen tages til efterretning,
at merbesparelsen tilføres projektet ”Mindre vejprojekt”, som prioriteres til foråret 2020-2023.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 11-12-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet en beskrivelse af konsekvenserne af det vedtagne budget 2020.
Nedenstående reduktioner blev medtaget i det vedtagne budget 2020.
Drift:
Forslags-nr. | Tekst | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | Beskrivelse af konsekvenser |
9.1-9.4 | Drift af offentligt toilet i Stejlbjerg | -75 | -75 | -75 | -75 | Det offentlige toilet i Stejlbjerganlægget rives ned primo 2020. Der etableres mulighed for tilkobling af toiletvogn i forbindelse med arrangementer. Drift og vedligehold af bygningen spares fremadrettet. |
| Salg af materialegården Dons Landevej | 0 | -50 | -50 | -50 | Entreprenørafdelingen flyttes sammen på Smedegade, Kolding, hvilket medfører reducerede driftsomkostninger. Salgsindtægt ligger i Centralforvaltningen. |
| Vedligeholdelse af belægninger, veje, stier, p-pladser | -1.000 | -1.200 | -1.200 | -1.500 | Budgetreduktionen vil hovedsagligt trækkes fra asfaltslidlag, pga. et mere presset budget til fortovsrenovering. Reduktionen vil ophobe yderligere efterslæb med yderligere nedslidning og øgede vedligeholdelsesomkostninger. Der vil sandsynligvis komme øgede omkostninger til forsikringssager pga. slaghuller. En større del af budgettet vil gå til lapning af bl.a. slaghuller, sætninger og mindre områder, i stedet for udskiftning af slidlag på hele vejstrækninger. |
| Grøn drift, parker, grønne områder og legepladser m.m. | -500 | -1.000 | -1.000 | -1.000 | Nedklassificering af elementerne hække og pur, midterrabatter, grønne områder, grønne arealer og legepladsstrategien. Fjernelse af ukrudt langs og i hække/pur foretages ikke. Det betyder, at der vil indfinde sig andre arter, som kan udkonkurrere eller skæmme helhedsindtrykket. Midterrabatterne på indfaldsvejene klippes 3 gang årligt mod i dag 6 gange, dog klippes et skar mod vej 6 gange årligt for at sikre oversigtsforhold. Udvalgte grønne områder, som før er blevet klippet som græsflade (6 gange klip), klippes 2 gange årligt. Langs stier og kanter klippes et skar fortsat som græsflade. Halvdelen af de grønne arealer, der i dag klippes som fælledgræs (3 gange årligt), klippes fremover 1 gang årligt. Nedklassificeringen af ovenstående drift vil medføre serviceforringelser med forventede flere borgerhenvendelser. Ønskes det på et senere tidspunkt at tilbagerulle besparelsen, og bringe elementerne tilbage til nuværende tilstand, vil det for nogle elementer kræve et genopretningsbudget. Nedklassificeringerne vil medføre tilpasning af mandskabstimer, materiel/maskiner og eksterne leverandører. Legepladsstrategien udsættes med 1 år. Det betyder, at etapeplanen kan forventes at være færdig i 2025 fremfor 2024. |
| Færdselstavler, skilte, busstop, trafiksikkerhed | -150 | -300 | -400 | -400 | Væsentlig reduktion i vedligehold af orienteringstavler og skilte. Ved ødelagt materiel sættes kun nyt op, hvis det absolut er nødvendigt. Større reparationer undlades, og der købes ikke nye læskærme. Tidligere besluttet serviceniveau for busstoppesteder vil ikke kunne opretholdes, hvorfor der i 2020 kommer en sag om tilpasset serviceniveau. Trafiksikkerhedskampagner gennemføres kun i begrænset omfang. |
| Vintervedligehold | -300 | -800 | -800 | -800 | Der kommer en sag på om vinterregulativ i 2. halvår 2020. Sagen vil bl.a. indeholde forslag til nedklassificering af en række forbindelsesveje samt nedklassificering af stier i bolig og industriområder. Stop for glatførebekæmpelse ved busstoppesteder, hvor det normalt vil være grundejerens forpligtigelse at holde stoppestedet ryddet. |
| Jernbanespor, oprettelse af fond, salg eller nedlæggelse af spor | 0 | 0 | -250 | -250 | Kolding Kommune ejer en række jernbanespor, som løbende kræver vedligehold. Sporene anvendes udelukkende af private virksomheder. Der arbejdes på en model, hvor sporene overdrages til de private brugere, eller overdrages til en fond i samarbejde med de private brugere, alternativt en lukning af sporene. |
| Vejmandsordning | -250 | -462 | -462 | -462 | Vejmandsordningen fortsætter som nu indtil sommeren 2020, hvor ordningen nedlægges, og Vejmanden går på efterløn. Der vil derfor ikke længere være vejmandsordning i Dalby, Vamdrup, Christiansfeld og Lunderskov. Processen omkring hovedeftersynet på arbejdsopgaverne mellem Entreprenørafdelingen og Vej og Park forventes at kunne forbedre opgaveløsningen, således der opleves større helhed i driften af lokalområderne. |
| Besparelser på Flextur | -500 | -500 | -500 | -500 | Taksten hæves på flextur, og det vil ikke længere være muligt at køre mellem centerbyerne. De konkrete besparelser og deres konsekvenser fremlægges for udvalget i december 2019. |
| Besparelser på kollektiv trafik i øvrigt | 0 | 0 | -1.300 | -1.300 | De konkrete besparelser og deres konsekvenser fremlægges for udvalget i december 2019. |
| Gennemgå alle abonnementer til tidsskrifter, foreninger mm. | -30 | -30 | -30 | -30 | Reducere i antallet af abonnementer og deltagelse i faglige konferencer m.m. |
| Renhold | -200 | -200 | -200 | -200 | Der optimeres på tømning af affaldsspande i det åbne land. Mindre benyttede affaldsspande fjernes. Samtidig foretages der færre opsamlinger af affald langs veje i det åbne land. Der reduceres i antallet af små affaldsspande i midtby og boligområder. Det vil give flere steder med mere synligt affald. |
| Drift besparelser i alt
| -3.005 | -4.617 | -6.267 | -6.567 |
|
Anlæg:
Forslags-nr. | Tekst | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | Beskrivelse af konsekvenser |
9.1 | Cykelby uden for pulje | -700 | -700 | -700 | -700 | Kraftig reducering i muligheden for at lave cykeltiltag, der understøtter mobilitetsplanens mål. Der fastholdes et restbudget til at deltage i enkelte kampagner samt mindre tiltag. |
| Pulje til mindre vejprojekter | -500 | -500 | -500 | -500 | Kun de vigtigste projekter udføres, f.eks. mindre, trafiksikkerhedsfremmende projekter, og manglende stiforbindelser mellem eksisterende og nye boligområder. Puljen prioriteres en gang årligt. |
| Legepladser og uderum | -160 | -160 | -160 | -160 | Puljen for 2019 er overført til 2020. I 2020 vil puljen på 160.000 kr. blive brugt i samarbejde med Lyshøjskolen. Herefter nedlægges puljen, og der laves ikke samarbejder omkring uderum og legepladser med skoler og institutioner. |
| Åsteder, Kolding Å (Anlæg) | 0 | -500 | -500 | -500 | Der vil i 2020 blive etableret de 2 planlagte åsteder i henholdsvis Vamdrup og langs Kolding Å. Da beløbet er reduceret til 0 i overslagsårene, vil der ikke blive etableret yderlige åsteder i Kolding kommune. |
| Anlægs besparelser i alt | -1.360 | -1.860 | -1.860 | -1.860 |
|
| Besparelse i alt Drift+Anlæg | -4.365 | -6.477 | -8.127 | -8.427 |
|
| Sparemål - Budget 2020
| -3.986 | -5.973 | -6.971 | -7.966 |
|
| Merbesparelse | -379 | -504 | -1.156 | -461 | Merbesparelsen tilføres mindre vejprojekt-puljen, som prioriteres foråret 2020 - 2024 |
Ud over besparelserne på Teknik- og Klimaudvalgets politikområde er der også vedtaget en rammebesparelse på administrationspolitikområdet samt en yderligere blokreduktion på ledelse, myndighed og administration. Disse besparelser vil blive udmøntet på administrative funktioner på alle politikområder og ikke udelukkende på administrationspolitik.
Reduktionerne vil få betydning for serviceniveauet og sagsbehandlingstiderne for alle forvaltningens politikområder – konkret nedsatte ressourcer til at betjene borgerhenvendelser i forbindelse med den daglige drift.
Dette vil konkret betyde, at der vil være en række henvendelser, som vil få en væsentlig længere svartid eller væsentlig længere behandlingstid. Dette vil være indenfor eksempelvis hække og hegn, Giv et praj og trafikale forhold.
Forvaltningen vil på udvalgsmødet uddybe konsekvenserne af de administrative besparelser, der påvirker opgaverne i Teknik- og Klimaudvalget.
Sagsnr.: 19/14855
Resumé
Beskrivelse af konsekvenserne for Vej- og Parkpolitik af det vedtagne budget 2020 for ikke medtagne ændringsforslag.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at redegørelsen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 11-12-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet beskrivelse af konsekvenserne af det vedtagne budget 2020 for de ændringsforslag, som ikke er medtaget i budgetforliget for 2020.
For-slag-nr. | Tekst | Drift-Anlæg | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | Beskrivelse af konsekvenser |
VEJ-S-01 | Udskiftning til intelligent inventar i Kolding |
|
|
|
|
| Integreringen af intelligent udstyr til optimering og forbedringer af daglige arbejdsrutiner i forbindelse med renhold af midtbyen udebliver, og driftsmedarbejdernes nuværende manuelle arbejdsrutiner fastholdes. Samarbejdet med lokale private virksomheder omkring udvikling af intelligent udstyr til håndtering af affald i byrummet stoppes. De forventede besparelser udebliver. |
|
| Drift | 750 | 725 | -50 | -50 |
|
VEJ-S-02 | Nye krav i forbindelse med ny Lov om Ledningsejer-registrering (LER-lov) |
|
|
|
|
| Det manglende budget betyder: -at økonomien til projektet vil skulle findes på budgettet for Vej- og Parkpolitikken, hvorved opgaver på vejområdet vil blive tilsvarende nedprioriteret, - at den administrative tid, der går med opgaven, vil gøre, at andre opgaver nedprioriteres. |
|
| Drift | 1.950 | 2.275 | 2.925 | 600 |
|
VEJ-S-03 | Afledt drift Bypark Øst – Klimatilpasnings-projekt |
|
|
|
|
| Uden midler til afledt drift, vil parken blive drifte på et minimum, svarende til den udgift, som blev brugt på arealet inden omlægningen. Det betyder, at stauder, græs, stier og andet bevoksning ikke plejes, hvilket vil give arealet et rustikt udtryk og borgernes ønske om brug af parken imødekommes ikke. Konsekvensen heraf vil være, at parkens rekreative værdi vil falde. Faciliteter og inventar, f.eks. bænke, broer m.m. opsat i området vedligeholdes ikke. |
|
| Drift | 60 | 60 | 60 | 60 |
|
VEJ-S-04 | Kapitalværdi af broer og bygværker |
|
|
|
|
| Det manglende beløb betyder: - at kapitalværdien af kommunens broer ikke vil blive opretholdt, - at der skal udarbejdes en ny drifts- og vedligeholdelses plan ud fra det tilbageværende budget, - at det kan blive nødvendigt at afspærre/lukke broer/dele heraf, der ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarlige, - at en række broer vil blive sat i kontrolleret forfald, - at æstetiske hensyn, renhold, maling og lignende forhold vil blive nedprioriteret i forhold til sikkerhedsmæssige hensyn. |
|
| Drift | 1.500 | 1.850 | 1.900 | 1.900 |
|
VEJ-S-05 | Udvikling af området mellem I.P. Jensen Plads og værestedet Regnbuen |
|
|
|
|
| Beløbet skulle bruges til et forprojekt for udvikling af byrum og bygning til udsatte i området omkring værestedet ”Regnbuen”/Kolding Å. Det blev forventet, at der ligeledes kunne ydes støtte med yderligere 300.000 kr. fra fonde. Konsekvensen er, at dette arbejde ikke vil blive startet op. |
|
| Drift | 300 |
|
|
|
|
VEJ-S-06 | Samkørsel – ”Brug bilen” |
|
|
|
|
| Projektet gennemføres i begrænset omfang og finansieres af driftsmidler. Det bliver således svært at nå målet beskrevet i udvalgets fokusområde vedrørende adfærdsdelen. |
|
| Drift | 600 | 600 | 600 | 600 |
|
VEJ-S-07 | Udvidelse af ramme til kollektiv trafik |
|
|
|
|
| Der skal gennemføres besparelser. De konkrete besparelser fremlægges udvalget i december 2019. |
|
| Drift | 1.500 | 1.500 | 2.500 | 2.500 |
|
VEJ-S-08 | Indledende forundersøgelse af forbindelse under Kolding Fjord |
|
|
|
|
| Forundersøgelserne gennemføres ikke. Mulighederne for at aflaste E45 øst om Kolding i form af en forbindelse på tværs af fjorden må afvente. Den overordnede trafikplan for Kolding Kommune og trekantsområdet må afvente. |
|
| Drift | 400 | 100 |
|
|
|
VEJ-S-09 | Lynnedslag i belysning april 2019 |
|
|
|
|
| Der blev søgt 1.050.000 kr. til dækning af et omfattende lynnedslag i det nordlige Kolding. Da beløbet ikke blev bevilliget, er pengene taget fra Vej og Parks normale driftsbudget.
|
|
| Drift | 1.050 | 0 | 0 | 0 |
|
VEJ-S-10 | Forøget vejafvandingsbidrag til Blue Kolding |
|
|
|
|
| Det manglende budget vil betyde, at beløbet skal findes på Vej og Park budgettet. Det vil betyde en stor nedprioritering af grundlæggende renoveringsopgaver og projekter på veje og stier. Forhandling med BlueKolding pågår. |
|
| Drift | 6.000 | 6.000 | 6.000 | 0 |
|
VEJ-S-11 | Ren Kolding, søer, åer og strande |
|
|
|
|
| Det vil ikke være muligt at udarbejde et samlet renholdelseskoncept for både byer, det åbne land og vandområderne. Og samtidig kan der ikke laves en konkret indsats for at forbedre renhold i de nævnte områder. Det må forventes, at der fortsat vil være affald synligt langs strande, åer og søer. |
|
| Drift | 350 | 350 | 175 | 175 |
|
VEJ-A-01 | Fremkommelighed i krydset Tøndervej/Vestre Ringgade | Anlæg | 3.000 | 4.970 |
|
| Krydsudvidelsen for hele krydset kan ikke gennemføres. Det vurderes, om der kan gennemføres en forlægning af Seest Bakke som 1. fase i projektet. |
|
| Drift |
|
| 30 | 30 |
|
VEJ-A-02 | Udstyknings-forslag Udvidelse af Vestergade/Hedevej i Alminde ifm udstykningsforslag for et område hhv. nord og syd for Vestergade | Anlæg | 2.350 |
|
|
| Udstykningsforslaget kan ikke udføres, idet vejadgangen er utilstrækkelig til området, medmindre der findes en aftale med den private udstykker. |
|
| Drift |
| 22 | 22 | 22 |
|
VEJ-A-03 | Renovering af Storegade i Lunderskov, etape ll | Anlæg | 5.000 |
|
|
| Det oprindelige forskønnelsesprojekt for Lunderskov bymidte omfattede Storegade og området omkring Lunderskov Station. I 2019 er Storegade renoveret, mens stationsområdet endnu mangler. Projektet ville være etableret i samarbejde med DSB, som ligeledes har planer om forskønnelse af området, men projektet kan nu ikke gennemføres. |
|
| Drift |
| 150 | 150 | 150 |
|
VEJ-A-04 | Parkeringsanlæg ved Campus | Anlæg |
| 60.000 |
|
| Det er ikke muligt at etablere parkeringshuset ved Campusområdet, som forudsat. Der skal arbejdes med at afklare alternative løsninger. På sigt forventes et samlet parkeringsunderskud på 460 pladser, når den samlede forventede udbygning er sket for SDU, UC Syd, KUC og Designskolen. |
|
| Drift |
|
| 750 | 750 |
|
VEJ-A-05 | Renovering af Borchs Gård | Anlæg | 10.000 | 5.765 |
|
| Ved reduktion i tidligere afsat beløb vil anlægsprojektet ikke kunne opstartes og eller gennemføres i 2020-2021. Der er iværksat renovering i 2019, som forventes at holde 1-3 år, dog med anslåede øgede udgifter til drift i rest levetid. 50-65 tkr./år. |
|
| Drift |
| 2.250 | -20 | -20 |
|
VEJ-A-06 | Ny stibro ved Christiansfeld | Anlæg | 1.100 |
|
|
| Schønherr Arkitekter har sammen med billedkunstneren Sofia Kalkau udarbejdet et forslag til en ny stibro over omfartsvejen i Christiansfeld. Det samlede økonomiske overslag er på 10.961.800 kr. Reparation af den eksisterende bro anslås at koste 1.100.000 kr. Disse var tænkt som egenfinansiering i forbindelse med ansøgning om støtte med fondsmidler hos A.P. Møllerfonden. Konsekvensen ved at tage dette forslag ud af budgettet er, at der ikke tages kontakt til A.P. Møllerfonden om et eventuelt samarbejde. Der vil heller ikke blive foretaget reparationer på broen og det vil så betyde lukning og eventuelt fjernelse af broen, når den skønnes farlig for trafiksikkerheden. |
|
|
|
|
|
|
|
|
VEJ-A-07 | Udskiftning af P-automater pga. nye servicekrav fra Nets | Anlæg | 650 |
|
|
| Forvaltningen er ved at undersøge konsekvenserne af ikke at leve op til de nye servicekrav. |
|
|
|
|
|
|
|
|
VEJ-A-08 | Cykelrute via Kirkevejen til Kongsbjergskolen i Lunderskov. | Anlæg | 13.500 |
|
|
| Cykelruten etableres ikke. |
|
| Drift |
| 550 | 550 | 550 |
|
VEJ-A-09 | Ndr. Ringvej og Fynsvej - krydsombygning | Anlæg | 6.015 |
|
|
| Projektet gennemføres ikke. |
|
| Drift |
| 5 | 5 | 5 |
|
VEJ-A-10 | Omfartsvej nord om Nr. Bjert | Anlæg | 475 |
|
|
| Der kan ikke gennemføres de nødvendige forundersøgelser af forslag til vejføringer, og en nærmere fastlæggelse af linjeføring til en senere miljøkonsekvensvurdering må afvente. Der er ikke midler til både en forundersøgelse med forslag til vejføringer og en fuld VVM-redegørelse. |
|
|
|
|
|
|
|
|
VEJ-A-11 | Hævet flade i krydset Sjølundvej/Åstorp-vej i Sjølund | Anlæg | 900 |
|
|
| Den hævede flade kan ikke anlægges, så hastigheden vil stadig opfattes som høj i området med dertil hørende følelse af utryghed. |
|
| Drift | 3 | 3 | 3 | 3 |
|
VEJ-A-12 | Mobilitetspulje 2020 - 2027 | Anlæg |
| 10.000 | 15.000 | 30.000 | Fremkommeligheden for person- og varetransporter må forventes at opleve kraftige forsinkelser fremover, når der ikke afsættes midler til mobilitetspuljen. |
|
| Drift |
| 500 | 750 | 1.500 |
|
VEJ-A-13 | Krydsombygning Tankedalsvej/Von-sildvej og Industrivej | Anlæg | 6.550 |
|
|
| Krydset kan hermed ikke ombygges.
|
|
| Drift |
| 7 | 7 | 7 |
|
VEJ-A-14 | Cykelstier på Skolebakken i Nr. Bjert | Anlæg | 8.000 |
|
|
| Cykelstierne anlægges ikke og oplevede utryghed vil fortsat være tilstede. |
|
| Drift |
| 24 | 24 | 24 |
|
VEJ-A-15 | Cykelstipulje | Anlæg | 5.000 | 5.000 | 5.000 | 5.000 | Der anlægges ikke cykelstier og målet om at få flere cyklister forventes ikke at kunne blive opnået. |
|
| Drift | 75 | 150 | 150 | 150 |
|
VEJ-A-16 | Stepping – Vejudvidelser ifm. Grusgravkørsel | Anlæg | 20.200 |
|
|
| Vejen udvides ikke, og der må forventes gener i området. |
|
| Drift |
| 60 | 60 | 60 |
|
VEJ-A-17 | Pulje til mindre vejprojekter | Anlæg | 2.000 | 2.000 | 2.000 | 2.000 | Udvidelsen blev ikke prioriteret. |
|
| Drift | 30 | 60 | 60 | 60 |
|
VEJ-A-18 | Skovbogade - Bedre trafikafvikling og trafiksikkerhed på Vejlevej-Vestre Ringgade | Anlæg | 5.100 |
|
|
| Der vil fortsat være store trafikafviklings- og trafiksikkerhedsproblemer på Vejlevej/Skovbogade. Når boligprojekter udvikles, bliver en krydsombygning nødvendig. Der forventes en privat medfinansiering. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Sagsnr.: 19/14854
Resumé
Beskrivelse af konsekvenserne for Jordpolitik af det vedtagne budget 2020 for ikke medtagne ændringsforslag.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at redegørelsen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 11-12-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet beskrivelse af konsekvenserne af det vedtagne budget 2020, for de ændringsforslag, som ikke er medtaget i budgetforliget for 2020.
For-slag-nr. | Tekst | Drift-Anlæg | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | Beskrivelse af konsekvenser |
JOR-A-01 | Byggemodnings-ramme | Anlæg | 10.000 | 25.000 | 25.000 | 25.000 | Med de afsatte beløb, især i 2022 og 2023, vurderes det ikke at være muligt at realisere alle planer om nye udstykninger og samtidig færdiggøre igangværende. Der er ikke mulighed for at sikre den ønskede udvikling i forhold til den besluttede plan, ligesom muligheden for at erhverve og byggemodne erhvervsjord reduceres. |
Sagsnr.: 19/252
Resumé
I forlængelse af genåbningen af kommunens budget, blev en del af anlægsbevillingen til krydsombygning Tøndervej/Vestre Ringgade tilbageført til kommunekassen, og By- og Udviklingsforvaltningen blev bedt om at undersøge muligheden for at etapeopdele projektet Tøndervej/Vestre Ringgade.
Denne undersøgelse har resulteret i 3 forslag til gennemførelse af projektet.
Sagen behandles i
Teknik og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at der tages stilling til, hvilket af nedenstående forslag, der skal arbejdes videre med:
- Formindske projektet og udelukkende gennemføre forlægningen af Seest Bakke, uden forventninger om senere udvidelser (etape 1A).
- Opdeling af det oprindelige projekt i 2 etaper (etape 1AB, senere etape 2+3).
- At projektet afventer at blive udført indtil den nødvendige finansiering er på plads, og det kan blive udført i sin helhed.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 11-12-2019
Et flertal (Teknik- og Klimaudvalget med undtagelse af Hans Holmer (F)) besluttede, at forvaltningen skal arbejde videre med forslag 1 og finansiering heraf.
Et mindretal (Hans Holmer (F)) stemte imod alle forslag og ønskede ikke at prioritere midler til gennemførelse af projektet.
Sagsfremstilling
I forlængelse af genåbningen af kommunens budget, er By- og Udviklingsforvaltningen blevet bedt om at undersøge muligheden for at etapeopdele projektet Tøndervej/Vestre Ringgade i Kolding.
Ombygningen af krydset Tøndervej/Vestre Ringgade er muligt at opdele i flere udførelsesetaper med væsentlige tidsmellemrum, flere år, så der kan skabes likviditet til at fortsætte krydsudvidelsen.
Etapeopdelingen er tænkt som en række af tilvalg således, at 1A skal etableres før 1B og både 1A og 1B skal etableres før 2.
Etapeopdeling (for en mere detaljeret gennemgang af de enkelte projekter se bilag 1):
Etape 1A
Seest Bakke forlægges mod vest, Olaf Ryes Gade lukkes og Konstantin Hansens Vej rettes op og genåbnes. Endvidere udvides Tøndervej mod nord ved Seest Bakke tilslutningen (blå skravering).
Etape 1B
Der anlægges stitunnel under Seest Bakke, så stiforbindelsen er forberedt uden sti-tilslutninger (sort cirkel).
Etape 2
Stitunneller etableres under Vestre Ringgade, Tøndervej og Seest Bakke (grøn skravering).
Etape 3
Det fulde projekt jævnfør seneste skitseforslag etableres (røde streger).
En opdeling, hvor etape 2 og 3 udføres særskilt, er dog ikke anbefalelsesværdigt, da dette økonomisk er en væsentlig fordyrelse.
Herunder ses en skematisk opdeling af etaperne med anførelse af pris, trafiksikkerhed og trafikafvikling for de enkelte etaper:
Etape Nr. | Navn | Pris i mio. kr. | Trafiksikkerhed | Samlet forbedring i trafikafvikling | Beskrivende tekst |
1A | Forlægning af Seest Bakke ekskl. tunnel | 12,0 | 30 % | 40 % | Seest Bakke forlægges mod vest, Olaf Ryes Gade lukkes og Konstantin Hansens Vej rettes op og åbnes. Endvidere udvides Tøndervej mod nord ved Seest Bakke tilslutningen. |
1B | Tunnel under Seest Bakke | +2,5 | 0 % | 0 %* | Stitunnel under Seest Bakke anlægges. Tunnelen forberedes til at blive tilsluttet stinettet ved senere udvidelser. |
2 | Resterende Stitunneller | +26,0 | +60 % | +50 %** | Stitunneller etableres under Vestre Ringgade, Tøndervej og Seest Bakke. |
3 | Fuldt projekt | +5,5 | + 10 % | +10 % | Det fulde projekt jævnfør seneste skitseforslag etableres. |
* | udføres etape 1B, og man senere ønsker den samledes løsning, fordyres dette ca. 2,0-4,1 mio. kr. i forhold til det fulde projekt fra start (samlet pris for det endelige projekt 38,4-40,5 mio. kr.). | ||||
** | udføres etape 1B og 2, og man senere ønsker den samlede løsning (etape 3), fordyres dette ca. 5,4-10,2 mio. kr. i forhold til det fulde projekt fra start (samlet pris for det endelige projekt 41,8-46,6 mio. kr.). |
Såfremt projektet beskæres til forslag 1 således, at det udelukkende er Seest Bakke, der etableres (etape 1A), vil den videre krydsombygning indgå som et nyt projekt i den videre prioritering.
Baggrunden for dette er, at den resterende krydsombygning vil indgå i den samlede pulje vedrørende ønskede infrastrukturforbedringer og her vil risikere at få en lavere prioritering, da dele af problematikken vil blive løst med flytningen af Seest Bakke.
Bilag
Sagsnr.: 19/33522
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 4892 Åhaven i Kolding Åpark.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 11-12-2019
Forslaget indstilles til godkendelse.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsfremstilling
Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 4892 Åhaven i Kolding Åpark.
BlueKolding, Kolding VUC, UC Syd og Kolding Kommune er blevet enige om anlæggelse af et nyt rekreativt område ”Åhaven” i Design City. De fire interessenter bidrager hver især til projektet.
Fordelingen er således (i kr.):
Kolding Kommune | 1.800.000 |
Kolding HF og VUC | 3.500.000 |
BlueKolding | 2.000.000 |
UC Syd | 2.500.000 |
Kolding Kommune er økonomisk tovholder på projektet, og har således udlæg på i alt 9.800.000 kr., hvoraf der opkræves 8.000.000 kr. ved de øvrige interessenter.
Det nye rekreative område vil komme til at ligge som en oase midt i den meget tætbebyggede bydel og vil blive et naturligt mødested for de mange studerende samt børnefamilier.
”Åhaven” vil komme til at indeholde gangbroer over mosen med fokus på natur, leg og undervisning. Centrum bliver den lille undervisningsbygning på 100 m2 med tagterrasse og offentligt toilet. Området vil hænge sammen med den eksisterende åsti fra Marina Syd til Stadiongrunden.
I 2019 er der foretaget projektering m.v. I 2020 etableres p-plads, udgravning af mosen, 1. etape af gangbroer. I 2022 anlægges undervisningsbygning, bålhytte og 2. etape af gangbroer.
Nedenfor er kort over anlægget samt visualisering af undervisningsbygning og bålhytte: