Dagsorden eller referat

Regnskabet for 2017 viser følgende overskud / underskud:

Serviceudgifter:

Socialpolitik: Overskridelsen i 2017 er fordelt under henholdsvis socialpolitik samt socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddelpolitik med 50% til hver.

Uddannelsespolitik: Der er tilført 3,100 mio. kr. fra overskuddet under ”Overførsler” vedrørende forkert udkontering af kørselsordning i 2016.

Ejendoms- og boligpolitik: Der er overført 0,910 mio. kr. fra Administrationspolitik (BF), da området budgetmæssigt skal være i balance.

Erhvervspolitik: Overskud vedrørende landsbypulje og centerbypulje er overført til lokaldemokratipolitik.

Administrationspolitik (CF): Der er overført 1,663 mio. kr. fra administrationspolitik (BIF) til delvis inddækning af underskud vedrørende udgifter til arbejdsskader. Endvidere er overført 2,700 mio. kr. fra ”Overførsler” til dækning af engangsudgifter vedrørende lønninger til fratrådte direktør og områdechef. Endelig er overført 0,400 mio. kr. fra administrationspolitik (BF) vedrørende ændringen inden for teknisk service.

Administrationspolitik (BF): Af overskuddet er 0,910 mio. kr. overført til ejendoms- og boligpolitik samt 0,400 mio. kr. til administrationspolitik (CF) jævnfør ovenstående.

Administrationspolitik (BUF): Der er overført 0,560 mio. kr. fra ”Overførsler” til engangsudgift vedrørende fratrådt områdechef.

Administrationspolitik (BIF): 1,663 mio. kr. er overført til administrationspolitik (CF) jævnfør ovenstående.

Overførsler:

Af det samlede overskud bliver 0,443 mio. kr. på området. Beløbet vedrører sprogskolen og beløbet blev fejlagtigt ikke overført i forbindelse med sprogskolens overførsel fra uddannelsespolitik til arbejdsmarkedspolitik (andel af barselsudligningspulje). Af det resterende beløb er 2,878 mio. kr. overført til imødegåelse af eventuel negativ midtvejsregulering af bloktilskuddet mens det resterende beløb er overført til drift jævnfør ovenstående.

Forsyningspolitik:

Forsyningspolitik viser et overskud i 2017 på 5,871 mio. kr., der skal overføres til 2018 jævnfør affaldsbekendtgørelsen.

Tilskud og udligning:

2,878 mio. kr. overføres fra 2017 til imødegåelse af eventuel negativ midtvejsregulering af bloktilskuddet.

I 2017 er der netto et samlet ikke forbrugt rådighedsbeløb på 5,761 mio. kr. ekskl. drift og lånefinansiering. Der foreslås følgende overførsler til 2018:

Note 1: Overførslen skyldes en tidsmæssig forskydning af projektet. Beløbet er forudsat lånefinansieret.

Note 2: Overførslen skyldes en tidsmæssig forskydning af projektet, en forsinkelse af projektet eller at enkelte færdiggørelsesarbejder udføres i 2018.

Note 3: Projektet viser et overskud i 2017. Beløbet ønskes overført til bygningsvedligehold under seniorpolitik.

Note 4: Overførslen kan henføres til, at forundersøgelser ikke er færdiggjorte.

Note 5: Beløbet søges overført pga. tidsmæssige forskydninger og færdiggørelsesarbejdet vil ske i 2018.

Note 6: Den endelige købsaftale blev ikke færdigforhandlet i 2017 derfor overføres beløbet til 2018.

Note 7: Tidsmæssig forskydning af projekterne. 95% er forudsat lånefinansieret.

Note 8: Beløbet skal ikke anvendes til projektet og søges overført til Naturpark Lillebælt

Note 9: Beløbet var oprindeligt delvist forudsat lånefinansieret men grundet udvikling i mellemregningssaldoen med renovationsområdet er lånefinansiering ikke længere muligt.

Note 10: Overskridelse under projektet overføres til 2018 og finansieres af positivt beløb overført til 2018 i forbindelse med bevillingskontrollen ultimo 2017.

Note 11: Beløbet skyldes en tidsmæssig forskydning af projektet. Overførslen er en forudsætning for at Kolding Kommune kan modtage bevilget tilskud.

Note 12: Projektet er afsluttet og overskydende beløb overføres til drift.

Note 13:Midlerne skal anvendes til realtidstavler samt olieudskiller med videre.

Note 14: Overskridelse overføres til 2018 hvor det finansieres af overskydende budget vedrørende motorvejsafkørsel.

Note 15: Refusion fra Vejdirektoratet er endnu ikke indgået.

Note 16: Pga. tidsmæssige forskydninger i projektet overføres beløbet til 2018.

Note 17: Mersalget overføres til 2018, hvor det reducerer den budgetterede salgsindtægt tilsvarende.

Note 18: Der er følgende afledte korrektioner vedrørende låneoptagelse:

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Der søges om en anlægsbevilling på 300.000 kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:

Ansøgningens materielle indhold:

Bevillingen anvendes til etablering af atletikfaciliteter ved Arena Syd, og er et projektudviklingstiltag mellem Uddannelsespolitik og Fritids- og Idrætspolitik. Kravene til atletikfaciliteterne er skærpet, da idræt er blevet et prøvefag, hvilket betyder, at faciliteterne skal kunne leve op til de krav, der stilles til atletikfaciliteter.

Det eksisterende slæbested ved Løverodde er anlagt som et fast anlæg i 2004. I de senere år har slæbestedet ikke fungeret optimalt, da sætninger gør, at sliskerne ikke er farbare for almindelige biler med bådtrailer.

Det nye slæbested anlægges i helhold til Kystdirektoratets anbefalinger, således der etableres et dynamisk anlæg, som kan flyttes efterhånden som kysten flytter sig længere ind. Et sådant anlæg kan ligge der hele året rundt, men kræver en gennemgang hvert forår, når vinterstormene er ovre. Her kan der påfyldes sand, og forankringen kan efterses og tilrettes.

De nuværende slisker genanvendes og suppleres med et par fag mere, så et korrekt fald opnås, så almindelige biler kan anvende slæbestedet.

Ved budgetlægning for 2018-2021 blev der afsat 200.000 kr. til anlægget i 2018 samt 50.000 kr. til årlig drift og vedligehold.

Det overordnede anlægsbudget ser således ud:

Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:

Fordeling af rådighedsbeløb

Ansøgningens finansiering:

Det ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de afsatte midler i investeringsoversigten for 2018.

Kolding Kommune har på baggrund af Statens vandområdeplaner fået tilsagn om tilskud til at gennemføre forundersøgelse for at tage stilling til hvilke tiltag, der skal iværksættes for at fjerne kvælstof. Det drejer sig om arealer beliggende i området Fiskebæk Kær langs Kær Mølleå.

Forundersøgelsen gennemføres i løbet af 2018. Projektet er udgiftsneutralt, idet By- og Udviklingsforvaltningen har fået tilsagn om, at Staten dækker samtlige projektomkostninger.

By- og Udviklingsforvaltningen sender hermed ansøgning om anlægsbevilling til forundersøgelser for nedenstående miljøprojekt.

I Fiskebæk Kær (markeret med blåt på kortet) har Staten bevilget midler til gennemførelse af en forundersøgelse i et projektområde på 72 ha.

De ansøgte anlægsbevillinger er udgiftsneutrale i 2018.

P. nr. 4945 Fiskebæk Kær – forundersøgelse, for at tage stilling til hvilke tiltag, der skal iværksættes for at fjerne kvælstof.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Oprindeligt blev der, ved Byrådets godkendelse af signalanlæg i krydset Nr. Bjertvej/Skolebakken den 6. marts 2017, afsat 4.035.000 kr. til projektet.

Omkostningerne til ekspropriation har overskredet de forventede udgifter. Desuden har det været nødvendigt at udarbejde en række alternative projekter i forbindelse med dialogen med berørte lodsejere og brugere.

Samlet set ventes projektet at blive 815.000 kr. dyrere end oprindeligt forudsat.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Fordeling af rådighedsbeløb:

Ansøgningens finansiering:

Merudgiften på 815.000 kr. foreslås finansieret af p.nr. 4726 Motorvejsafkørsel, som udviser et mindreforbrug. Sagen er endnu ikke gjort endeligt op, men forventes at kunne fremlægges på mødet. Budgettet for Motorvejsafkørslen er på ca. 38,5 mio. kr., og vurderes at udvise et mindre forbrug på ca. 6-7 mio. kr.

Oprindeligt blev der, ved Byrådets godkendelse af signalanlæg i krydset Kolding Åpark den 30. januar 2018, afsat 825.000 kr. til projektet.

Den primære årsag til merudgifterne er en forholdsvis stor mængde forurenet jord samt større kompleksibilitet i projektet end forventet.

Samlet set ventes projektet at blive 905.000 kr. dyrere end oprindeligt forudsat.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Fordeling af rådighedsbeløb:

Ansøgningens finansiering:

Merudgiften på 905.000 kr. foreslås finansieret af p.nr. 4726 Motorvejsafkørsel, som udviser et mindreforbrug. Sagen er endnu ikke gjort endeligt op, men forventes at kunne fremlægges på mødet. Budgettet for Motorvejsafkørslen er på ca. 38,5 mio. kr., og vurderes at udvise et mindre forbrug på ca. 6-7 mio. kr.

Af Kolding Kommunes principper for økonomistyring vedrørende aflæggelse af anlægsregnskaber fremgår, at det bevillingsansvarlige udvalg årligt skal aflægge anlægsregnskaber for afsluttede anlægsarbejder, hvor bruttoudgifterne overstiger 2 mio. kr. med henblik på behandling i Økonomiudvalg og Byråd.

Afsluttede anlægsarbejder for 2017 over 2 mio. kr. – Børnepasningspolitik:

Note/anm. – angiver merforbrug/mindreindtægt.

U/I- udgifter/indtægter.

Afsluttede anlægsarbejder for 2017 over 2 mio. kr. – Uddannelsespolitik:

Note/anm. – angiver merforbrug/mindreindtægt.
U/I- udgifter/indtægter.

Af Kolding Kommunes principper for økonomistyring vedrørende aflæggelse af anlægs­regnskaber fremgår, at det bevillingsansvarlige udvalg årligt skal aflægge anlægsregnskaber for afsluttede anlægsarbejder, hvor bruttoudgifterne overstiger 2 mio. kr. med henblik på behandling i Økonomiudvalg og Byråd.

Afsluttede anlægsarbejder for 2017 over 2 mio. kr.:

Note/anm. – angiver merforbrug/mindreindtægt

Beløber bruttoudgifterne til et anlægsarbejder sig til 2 mio. kr. eller mere, skal der i henhold til kommunes principper for økonomistyring aflægges et særskilt anlægsregnskab. Disse anlægsregnskaber skal godkendes i Økonomiudvalg og Byråd.

Følgende projekter for 2017 på over 2 mio. kr. er afsluttet (i 1000 kr.):

Note 1:

Projekt 4872 – Renovering af køkkener på plejecentre

Den samlede bevilling er på 5.000.000 kr. i nettobeløb, hvilket modsvarer Kolding Kommunes maksimale egenbetaling ifm. Sundheds- og Ældreministeriets pulje til renovering, etablering og genetablering af lokale køkkener på landets plejecentre”. Ministerielt tilskud udgør 12.016.000 kr., hvilket giver et samlet udgiftsbudget på 17.016.000 kr., mod et nettoforbrug på 16.261.000 kr. De resterende 755.000 kr. søges tilbageført til Bygningsvedligeholdelse Seniorpolitik – P nr. 4927, hvorfra bevillingen oprindeligt er udtaget. Puljetilskuddet er at betragte som en forudbetaling, der afventer endelig ministeriel godkendelse af projektregnskab primo april 2018.

Note 2:

Projekt 4656 – Seniorpolitik – planlagt bygningsvedligeholdelse 2014-2017

Den samlede bevilling er på 10.387.000 kr., mod et samlet forbrug over bevillingens løbetid på 10.393.000 kr. Rådighedsbeløbet for 2017 udgør 2.683.000 kr., mod et samlet forbrug på 2.673.000 kr. i 2017.

Anlægsregnskab 2017 for afsluttede projekter over 2 mio. kr., hvor bruttoudgiften overstiger 2 mio. kr. fremsendes til godkendelse.

Ifølge Budget og regnskab for kommuner skal anlægsprojekter, hvor bruttoudgiften er over 2 mio. kr. aflægge anlægsregnskab, som Byrådet skal godkende.

De totale bevillinger, der vedrører arealerhvervelser, køb og salg, er givet ud fra en fælles ramme, hvorfra rådighedsbeløbet omplaceres i det enkelte år. Hvis der ikke er opført noget i kolonnen ”Total bevilling” er det ikke udtryk for en manglende anlægsbevilling.

De enkelte anlægsprojekter har været behandlet i de respektive udvalg.

Anlægsregnskaberne udviser følgende:

Noter:

1. Afsluttet
2. Projektet omfatter Planlagt bygningsvedligeholdelse 2014-2017 på ejendomme under Administrationspolitik.
3. Afsluttet
4. Afsluttet
5. Afsluttet
6. Afsluttet
7. Afsluttet og afleveret til Grundejerforening. Vejtilslutning til Sygehus udført.
8. Projektet er afsluttet og taget i brug.
9. Projektet omfatter Planlagt bygningsvedligeholdelse 2014-2017 på ejendomme under Vej- og Parkpolitik.
10. Broen er anlagt og taget i brug.
11. Projektet er udført og afsluttet.
12. Projektet omfatter Planlagt bygningsvedligeholdelse 2014-2017 på ejendomme under Sundhedspolitik.
13. Projektet omfatter Planlagt bygningsvedligeholdelse 2014-2017 på ejendomme under Socialpolitik.
14. Afsluttet
15. Projektet omfatter Planlagt bygningsvedligeholdelse 2014-2017 på ejendomme under Seniorpolitik.
16. Projektet omfatter Planlagt bygningsvedligeholdelse 2014-2017 på ejendomme under Uddannelsespolitik.
17. Projektet omfatter Planlagt bygningsvedligeholdelse 2014-2017 på ejendomme under Børnepasningspolitik.
18. Projektet omfatter Planlagt bygningsvedligeholdelse 2014-2017 på ejendomme under Fritids- og Idrætspolitik.
19. Udbygningen af Alminde-Viuf Hallen med indretning af den nye multisal med blandt andet springgrav.
20. Afsluttet
21. Projektet omfatter Planlagt bygningsvedligeholdelse 2014-2017 på ejendomme under Kulturpolitik.
22. Hele anlægstilskuddet er udbetalt.
23. Projektet omfatter Planlagt bygningsvedligeholdelse 2014-2017 på ejendomme under Ejendoms- og Boligpolitik.

De enkelte anlægsregnskaber forefindes hos By- og Udviklingsforvaltningen.

Ifølge Budget og Regnskabssystemet for kommuner skal der for anlægsprojekter, hvor bruttoudgiften er over 2 mio. kr. aflægges et anlægsregnskab, som Byrådet skal godkende. Byrådet skal ikke godkende anlægsprojekter, hvor bruttoudgiften er under 2 mio. kr.

Anlægsregnskaber 2017 for igangværende projekter, hvor bruttoudgifter overstiger 2 mio. kr., fremsendes til behandling.

De totale bevillinger, der vedrører arealerhvervelser, køb og salg, er givet ud fra en fælles ramme, hvorfra rådighedsbeløbet omplaceres i det enkelte år. Hvis der ikke er opført noget i kolonnen ”Total bevilling”, er det ikke udtryk for en manglende anlægsbevilling.

Anlægsregnskaberne udviser følgende:

Igangværende projekter over 2 mio. kr. (i 1.000 kr.)

Note:

1. Der er stadig 1 grund til salg på Buhlsvej og 10 grunde på Vesterengen.
2. Alt er solgt. Afventer mindre færdiggørelser og overdragelse af fællesarealer.
3. Der er stadig 3,5 hektar jord til salg.
4. Der er stadig 17.000 m2 til salg i område 2B og 29.000 m2 i område 2C.
5. Arealerne er opkøbt. Holdes åben til afsluttende posteringer.
6. Der pågår pt. undersøgelser af funderingsforholdene og udnyttelse af grunden.
7. Merforbruget kan henføres til, at tillægsbevilling til anlægs-bevilling ikke er søgt. Dette vil ske i marts 2018 både for overskridelsen og den kommende budgetperiode 2018-2021. Overskridelsen kan primært henføres til, at oprindelig anlægs-bevilling fejlagtigt er søgt uden PL-fremskrivning for 2015, 2016 og 2017.
8. Projektet omfatter gennemførelse af energibesparende foranstaltninger.

De enkelte anlægsregnskaber forefindes hos By- og Udviklingsforvaltningen.

De reviderede regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald er en nødvendig konsekvens af Affaldsplanen, herunder indfasning af, at borgerne skal udsortere madaffald fra april 2018.

Byrådet godkendte den 18. december 2017, at ”Forslag til høringsudkast for reviderede affaldsregulativer” sendes i høring i 4 uger.

Jævnfør gældende affaldsbekendtgørelse skal alle kommuner udarbejde og vedtage regulativer om ordninger for affald produceret af husholdninger og virksomheder i kommunen.

Formålet med regulativerne er at fastsætte regler for håndtering af affald fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Kolding kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker og begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald.

Formålet er endvidere at fastsætte regler for de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse med henblik på at etablere og skabe rammerne for velfungerende kommunale ordninger samt muligheden for udvikling.

De reviderede regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald er udarbejdet på baggrund af gældende affaldsbekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 med senere ændringer.

De reviderede regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald er desuden udarbejdet efter Affaldsbekendtgørelsens bilag 6, Standardregulativer for husholdningsaffald (paradigme) og Affaldsbekendtgørelsens bilag 7, Standardregulativer for erhvervsaffald (paradigme). Udarbejdelsen af regulativer sker i databasen NSTAR, der er en national regulativdatabase, som indeholder alle gældende affaldsregulativer.

Når en kommunal ordning er fastlagt i et regulativ for husholdningsaffald eller erhvervsaffald, og regulativet er trådt i kraft, er borgere, grundejere og virksomheder forpligtet til at benytte ordningen som foreskrevet, herunder emballering af affaldet, fyldning af beholder, afhentning af affaldet, sortering af affaldet, betaling af gebyr m.v.

Regulativerne er et vigtigt redskab for forvaltningen og for dialogen med borgere, grundejere og virksomheder i kommunen om behandling af affald og understøtter det tidligere Teknikudvalgs fokusområde om øget genbrug og mindre forbrænding.

Affald fra husholdninger, der ikke kan håndteres via de etablerede ordninger, anvises til godkendt modtager, når borgeren henvender sig.

Høring:

Jævnfør regler om offentlighedens inddragelse har enhver ret til at kommentere forslag til affaldsregulativer i en periode på minimum 4 uger fra annoncering.

Ved fristens udløb den 1. februar 2018 var der modtaget 1 høringssvar vedrørende Regulativ for husholdningsaffald og 0 høringssvar vedrørende Regulativ for erhvervsaffald – se vedlagte bilag.

Ændringer:

Høringssvaret giver ikke anledning til at foreslå ændringer i det reviderede regulativ for husholdningsaffald, men giver dog anledning til at gennemgå det øvrige informationsmateriale på området.

Nedenstående forslag til ændringer i Regulativ for erhvervsaffald er foretaget som en konsekvens af Affaldsplanen og handler om:

      at Kolding Kommune indfaser en ordning med udsortering af madaffald fra dagrenovation. De få virksomheder, der er tilmeldt den kommunale ordning for afhentning af dagrenovationslignende erhvervsaffald, skal dermed også udsortere madaffald, men det må man som kommune ikke hente, da der er tale om kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. Virksomhederne skal derfor selv have en aftale med en registreret indsamler/transportør, hvis de frembringer madaffald.

­      at kommunen har slettet ordningen for problemaffald, da det ikke har været et tilbud til virksomheder, siden Kommunen stoppede indsamlingen hos borgerne,

­      at Kommunen har indført øget overvågning og registrering af køretøjer på genbrugspladserne som en konsekvens af øget selvbetjening og sikkerhed på pladserne,

­      at Kommunen har indført ”Genbrug 24-7” på genbrugspladserne,

­      at Kommunen indfører en automatisk fastsættelse af udvægten på 1.000 kg for de virksomheder, der glemmer at veje ud,

­      at reglerne for afbrænding er tilrettet som konsekvens af en beslutning i Miljøudvalget, dog er ”…, afbrænding af naturarealer …” slettet, da det ikke reguleres af affaldslovgivningen.

­I begge regulativer er der desuden sket nogle præciseringer, tilføjelser og konsekvensrettelser i de øvrige ordninger som følge af driftsmæssige hensyn i håb om, at det letter dialogen med borgerne/virksomhederne.

Den tekst, som er låst i databasen, og dermed ikke kan rettes, er markeret med gult i de vedhæftede forslag. 

Regulativerne forventes at træde i kraft i slutningen af april 2018, når det er indsat i databasen NSTAR efter godkendelse i Byrådet.

Baggrund

Bestyrelsen i Deponi Syd vedtog den 25. februar 2016 at invitere ejerkredsens ”Tekniske direktører” til et møde om Deponi Syds strategi.

Mødet blev afholdt den 24. juni 2016, hvor direktørerne fra Billund, Vejle, Kolding, Haderslev, Vejen og Esbjerg kommuner deltog sammen med deponichefen for Deponi Syd.

Der blev bl.a. orienteret om Deponi Syds strategiplaner, herunder udfordringer med mængder og økonomisk bæredygtighed, spørgsmål om interesse fra andre kommuner om deltagelse i deponisamarbejdet, flere aktiviteter i Deponi Syd og samarbejdsaftale med Nomi4s. Der er tale om væsentlige strategiske spørgsmål, hvor ejerkommunerne har en afgørende interesse.

Ejerkredsens tekniske direktører foreslog en proces for udarbejdelse af en ejerstrategi for Deponi Syd:

1. Der udarbejdes et fælles dagsordenspunkt om forslaget til politisk behandling i ejerkommunerne. Punktet behandles forinden i Deponi Syds bestyrelse, så eventuelle kommentarer herfra kan vedlægges til den politiske behandling i kommunerne.

2. Efter den politiske behandling mødes de tekniske direktører og deponichefen igen og aftaler det videre forløb med udarbejdelse af forslag til ejerstrategi.

3. Udkast til ejerstrategi behandles i Deponi Syds bestyrelse, så eventuelle kommentarer kan vedlægges den politiske behandling i kommunerne.

4. Udkast til ejerstrategi forelægges de 6 kommuners kommunalbestyrelser.

Teknikudvalget godkendte den 7. november 2016 at igangsætte den forelagte køreplan for udarbejdelse af en ejerstrategi. Det blev ligeledes godkendt af de 5 andre kommuner.

Der blev til dette arbejde nedsat en arbejdsgruppe bestående af en repræsentant fra hver af de 6 kommuner og deponichefen og en styregruppe bestående af en direktør fra hver af de 6 kommuner og deponichefen. Arbejdsgruppen udarbejdede udkast til ejerstrategi, som blev forelagt styregruppen den 1. juni 2017. Herefter blev udkast til ejerstrategi oversendt til deponichefen til forelæggelse for bestyrelsen.

Den 12. oktober 2017 afholdte Deponi Syd I/S bestyrelsesmøde, hvor udkast til ejerstrategi blev drøftet. På baggrund af drøftelsen blev der fra et flertal i bestyrelsen givet forslag til ændring på 2 punkter:

1.    4 bestyrelsesmedlemmer, Per B. Andersen, Thies Mathiasen, Ivar Nørlund og Jørgen Lastein finder, at sidste afsnit før afsnittet ”Personaleforhold” på side 4 i udkastet til ejerstrategi om forelæggelse af planen for tekniske direktører, indeholder en for stor uklarhed i ledelseslagene.

2.    4 bestyrelsesmedlemmer, Per B. Andersen, Thies Mathiasen, Ivar Nørlund og Jørgen Lastein, kan ikke anbefale forslag til organisering af administration, og ønsker fastholdt, at hjemsted er i en af interessentkommunerne.

Beslutningen er vedlagt som bilag.

Den 16. november 2017 holdt direktørerne møde på baggrund af Deponi Syd I/S’s bemærkninger til udkast til ejerstrategi.

Det foreslås på den baggrund, at:

1.    tilrette afsnittet om ”Personaleforhold”, således der ikke fremgår en uklarhed om ledelseslagene,

2.    at fastholde formuleringen i udkast til ejerstrategi om placering af administrationen, fordi der er et virksomhedsmæssigt rationale i at fastholde, at administrationen af Deponi Syd I/S fysisk er placeret, hvor der er et aktivt deponi.

For uddybning af disse bemærkninger henvises til bilag 1.

Seneste status

Sagen har været behandlet i den ny bestyrelse i Deponi Syd den 2. marts 2018 med følgende beslutning:

Esbjerg og Vejle kommuners bestyrelsesmedlemmer anbefaler fortsat det i deres byråd godkendte forslag til ejerstrategi for DS.

De fire øvrige kommuners bestyrelsesmedlemmer anbefaler, at forslaget til ejerstrategi revurderes og drøftes med de respektive kommuners baglande, herunder forholdet vedr. evt. udvidelse af ejerkredsen.

Stillingtagen til ejestrategien i DS behandles på næste bestyrelsesmøde den 22. maj 2018.

Kopi af Bestyrelsesprotokol fra mødet er vedlagt som bilag.

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. har på generalforsamlinger den 6. og 27. februar 2018 behandlet og godkendt ændringer af selskabets vedtægter fra 2011.

Da Kolding Kommune har stillet sikkerhed for selskabets gæld skal alle vedtægtsændringer for Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a godkendes af kommunen.

Der er tale om mindre redaktionelle ændringer af vedtægterne, herunder som følge af ændret lovgivning og som følge af omlægning af regnskabsår. Desuden er tilføjet afsnit, som giver fleksibilitet i forhold til evt. samarbejde (pkt. 2.2.) og mulighed for at etablere et forretningsudvalg.

Forvaltningen fremsætter forslag om at Kolding Kommunes Centerbysamarbejde (KKC) nedsættes som et § 17, stk. 4 udvalg.

De tre centerbyer er hver repræsenteret med to medlemmer, således at der er seks repræsentanter i Centerbygruppen. Centerbygruppen er en vigtig samarbejdspartner for Kommunen både i relation til fordeling af puljemidler og øvrigt samarbejde om udvikling af centerbyerne.

KKC består af Lokaldemokratiudvalget samt to repræsentanter fra hver af de tre centerbyer, Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld. Repræsentanterne udpeges af hhv. Lunderskov Lokalråd, Vamdrup Byforum og Forum Christiansfeld.

Formanden for Lokaldemokratiudvalget er formand for KKC.

I tidligere byrådsperiode deltog formanden for Teknikudvalget med observatørstatus i KKC. Dette foreslås ændret som ovenfor angivet, da driften af de initiativer, der gennemføres i regi af centerbypuljen, fremadrettet håndteres indenfor Lokaldemokratiudvalgets budget og dermed ikke indgår i den samlede prioritering af den grønne drift.

Formål:

KKC skal arbejde for at bevare, udvikle og forbedre Kolding kommunes tre centerbyer, Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld samt varetage emner af fælles interesse for centerbyerne.

KKC skal virke som et dialogforum og bindeled mellem borgerne og de engagerede frivillige i centerbyerne og de kommunale politikere.

Her kan bl.a. drøftes kommunens initiativer og planer vedrørende bevaring og udvikling af kommunens tre centerbyer. KKC kan samtidig fungere som et kontaktforum til drøftelse af centerbyernes fælles interesser.

KKC har været nedsat som § 17, stk. 4 udvalg siden 2010.

Centerbypuljen:

Byrådet vedtog tilbage i 2010, at de tre centerbyer, på linje med landsbyerne, skulle omfattes af en fælles pulje til gavn for fællesskabet. Centerbypuljen er i dag på 600.000 kr. årligt.

Repræsentanterne fra centerbyerne og embedsmænd fra Kolding Kommune afholder møder, hvor ansøgningerne drøftes i fællesskab. Indstillingen herfra sendes til behandling i KKC, som sender anbefalingen til endelig vedtagelse i Lokaldemokratiudvalget.

KKC mødes minimum to gange årligt og har en årlig besigtigelsestur.

Besigtigelsesturen med Lokaldemokratiudvalget laves fælles med Kolding Kommunes Landsbyforum (KLF), så landsbyer og centerbyer kan blive inspireret af hinanden.

Forvaltningen fremsætter forslag om at Kolding Kommunes Landsbyforum (KLF) nedsættes som et § 17, stk. 4 udvalg.

KLF består af Lokaldemokratiudvalget, samt en repræsentant fra hver af de nedenstående landsbyer (udpeget af de nævnte lokale foreninger):

Almind: Almind Borgerforening

Aller: Aller Borgerforening

Dons: Dons Forsamlingshus og Sportsforening

Ejstrup: Ejstrup Borgerforening

Eltang: Eltang Borgerforening

Harte: Kontaktgruppen for Harte Sogn

Hejls/Hejlsminde: Lokalrådet for Hejls/Hejlsminde

Hjarup: Hjarup Udviklingsgruppe

Jordrup: Jordrup Borgerforening

Lilballe: Lilballe Borgerforening

Sdr. Bjert: Bjert Beboerforening

Sdr. Stenderup: Sdr. Stenderup Sogn’s Beboerforening

Sdr. Vilstrup: Sdr. Vilstrup og Omegns Borgerforening

Sjølund: Kolding Sjølund udvikling

Skanderup: Skanderup og Omegns Landsbyforening

Stepping: Stepping/Frørup Sogneforening

Taps: TAPS.DK

Vester Nebel: Vester Nebel Lokalråd

Viuf: Viuf Medborgerforening

Ødis: Ødis Bramdrup, Ødis og Fovslet Lokalråd (ØBØF)

Formanden for Lokaldemokratiudvalget er formand for KLF.

I tidligere byrådsperiode deltog formanden for Teknikudvalget med observatørstatus i KLF. Dette foreslås ændret som ovenfor angivet, da driften af de initiativer der gennemføres i regi af landsbypuljen, fremadrettet håndteres indenfor Lokaldemokratiudvalgets budget og dermed ikke indgår i den samlede prioritering af den grønne drift.

Formål:

KLF er et samarbejds-, udviklings- og koordinationsforum for kommunens landsbyer.

KLF skal virke som et dialogforum og bindeled mellem borgerne og de engagerede frivillige i landsbyerne og de kommunale politikere.

Her kan bl.a. drøftes kommunens initiativer og planer vedrørende bevaring og udvikling af kommunens landsbyer. KLF kan samtidig fungere som et kontaktforum til drøftelse af landsbyernes fælles interesser.

KLF har været nedsat som § 17, stk. 4 udvalg siden 1998.

Landsbypuljen:

I forbindelse med nedsættelse af Kontaktforum, blev der afsat en pulje til forskønnelse af landsbyerne. Landsbypuljen er i dag på 2.250.000 kr. årligt. Hver af de 20 landsbyer i kommunen er repræsenteret med et medlem i Kontaktforum.

Der er minimum to årlige møder i KLF. Der er desuden et årligt orienteringsmøde mellem Kontaktforums forretningsudvalg og formandskabet for Lokaldemokratiudvalget. Endelig arrangeres der en årlig fælles besigtigelsestur for Kolding Kommunes Landsbyforum og Kolding Kommunes Centerbysamarbejde til gensidig inspiration.

Der er udarbejdet kriterier for, hvilke ansøgninger, der prioriteres:

1. Projekter, der forskønner lokalområderne, som torve, pladser og beplantninger.
2. Projekter, der er udviklende for lokalområderne som styrkelse af fællesskab, stier og legepladser.
3. Nyindkøb og anskaffelser.

Repræsentanterne fra landsbyerne (Kontaktforum) og embedsmænd fra Kolding Kommune afholder møder, hvor prioriteringer drøftes i fællesskab. Indstillingen herfra sendes til behandling i KLF, som sender anbefalinger til endelig vedtagelse i Lokaldemokratiudvalget.

Kontaktforum og de enkelte medlemmer udgør vigtige dialogpartnere for Kolding Kommune både i relation til fordeling af puljemidler og til opgaver relateret til landsbyerne i det hele taget.

Der er udarbejdet et forslag til en ny befolkningsprognose, med udgangspunkt i det faktiske folketal pr. 1. januar 2018. Prognosen viser følgende hovedtal indtil 2022:

Nøgletal for befolkningsudviklingen i Kolding Kommune:

(2015-2017: Faktiske tal/2018–2022: Prognosetal.)

Befolkningstilvæksten i 2017 var på 230 personer, hvilket er 687 færre personer end forventet i sidste års befolkningsprognose.

Kolding Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen, fordelt på alder og delområder, frem til 1. januar 2031. Prognosen viser, at indbyggertallet forventes at stige fra 92.518 personer primo 2018 til 102.347 personer primo 2031. Dette svarer til en samlet stigning i indbyggertallet på 9.829 personer eller 10,6%. På landsplan ventes i samme periode en stigning i indbyggertallet på 6,0%.

I det nuværende budgetår 2018 og den kommende budgetperiode 2019 – 2022 forventes en vækst i folketallet fra 92.518 personer primo 2018 til 95.985 personer ultimo 2022. I alt en vækst på 3.467 personer (3,75%) eller gennemsnitligt 693 personer årligt. For udvalgte aldersgrupper forventes følgende udvikling:

• 0-2 årige: En vækst på 224 personer svarende til 7,4%.
• 3-6 årige: En vækst på 184 personer svarende til 4,5%.
• 7-16 årige: En vækst på -283 personer svarende til -2,4%.
• 17-74 årige: En vækst på 1.514 personer svarende til 2,3%.
• +75 årige: En vækst på 1.828 personer svarende til 24,9%.

Den skønnede vækst på børnepasningsområdet, folkeskoleområdet og seniorområdet vil indgå som forudsætningsgrundlag i igangværende analyser på de 3 serviceområder.

Forventet udvikling i antal indbyggere, i forskellige aldersgrupper, for hele prognoseperioden 2018-2031

• 0-2 årige forventes at stige med 609 personer (20,3%)
• 3-6 årige forventes at stige med 733 personer (18,1%)
• 7-16 årige forventes at stige med -156 personer (-1,3%)
• 17-24 årige forventes at stige med 874 personer (9,2%)
• 25-59 årige forventes at stige med 2.398 personer (6,2%)
• 60-64 årige forventes at stige med 931 personer (17,1%)
• 65-74 årige forventes at stige med 785 personer (8,0%)
• 75+ årige forventes at stige med 3.481 personer (47,5%)
• Samlet forventes folketallet at stige med 9.655 personer (10,6%)

Prognosen tager udgangspunkt i befolkningsstatistik for årene 2005-2017. I denne periode har der i alle årene været en stigning i befolkningstallet. Stigningen skyldes især, at der i perioden (undtaget 2010-2011) har været flere tilflyttere end fraflyttere, men også at der i gennemsnit er blevet født flere, end der er døde.

Befolkningsudviklingen er bestemt af udviklingen i fødselsbalancen (fødte minus døde) og udviklingen i flyttebalancen (tilflyttede minus fraflyttede).

I hele prognoseperioden forventes der at være et fødselsoverskud (flere fødte end døde) i Kolding Kommune, hvilket også har været tilfældet i de historiske år.

Kolding Kommune har siden 2004 haft et flytteoverskud (flere tilflyttere end fraflyttere), dog undtaget årerne 2010-2011, hvor der var et flytteunderskud. I prognoseperioden forventes der at være flytteoverskud i alle årene.

Tilflytninger hænger naturligt sammen med opførelsen af nye boliger. I Kolding Kommune blev der i årene 2004-2016 gennemsnitligt tilflyttet 294 nye boliger pr. år, mens der ventes at blive opført gennemsnitligt 411 boliger om året i prognoseperioden.

Tilflytningen til de nye boliger afhænger af boligtypen, idet der eksempelvis regnes med flere tilflyttere pr. bolig i parcelhuse end i etageboliger. Ligeledes er aldersfordelingen forskellig fra boligtype til boligtype. Dette er beskrevet nærmere i forudsætningsafsnittet i rapporten. I prognoseberegningerne er der taget udgangspunkt i tilflytningsprofiler (antal tilflyttere til nye boliger) for perioden for 2007-2016, for at få de nyeste tendenser fremhævet.

Den årlige tilvækst på 411 boliger vurderes at være optimistisk. Den faktiske boligudbygning, såvel i Kolding som på landsplan, tyder på en ændring af efterspørgslen, så en større del af boligmassen opføres som rækkehuse eller etageboliger og i mindre omfang som parcelhuse. Kolding Kommunes boligudbygningsplan indeholder et årligt gennemsnit for nyopførte parcelhuse på ca. 150 om året. Det skal ses i forhold til et gennemsnitligt antal nybyggede parcelhuse, der i perioden før 2017 ligger under 100 parcelhuse – endda med en lav vækst i årene 2014 – 2017. Der er på den baggrund foretaget en reduktion af de i boligudbygningsplanen planlagte parcelhuse med 40%. Reduktionen er forholdsvist sket på samtlige parcelhuse i boligudbygningsplanen.

I befolkningsprognosen håndteres flygtninge adskilt fra de øvrige flytninger. I 2014-2016 har der været en kraftig stigning i antallet af flygtninge (især personer med syrisk statsborgerskab). I prognosen forventes det, at der i 2018 vil komme 75 flygtninge, hvorefter antallet ventes at falde, således at der fra 2019 og frem regnes med 50 flygtninge om året. Disse tal omfatter såvel kvoteflygtninge som familiesammenførte og svarer til udviklingen i de historiske år før 2014. Denne del af prognosen er præget af relativ stor usikkerhed, da antallet af flygtninge afhænger af det generelle konfliktniveau i verden, samt svært forudsigelige politiske beslutninger.

Afslutningsvis bemærkes, at Kolding Kommunes egen befolkningsprognose forventer en befolkningstilvækst for hele perioden (2017-2030), der er godt 4.300 personer større end den tilsvarende prognose fra Danmarks Statistik. Ligeledes er foretaget en beregning over, hvor mange potentielle tilflyttere, der er i omegnskommunerne. Denne beregning viser, i lighed med Danmarks Statistiks prognose, en lavere befolkningstilvækst end indeholdt i udkastet til ”Befolkningsprognose 2019”.

Analyse er vedhæftet som bilag.

Baggrund for fredningsforslag og projekt ’Skamlingsbanken et nationalt samlingssted’

Udviklingsplanen for Skamlingsbanken blev vedtaget i Byrådet den 8. april 2013. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Skamlingsbankeselskabet, Fonden til opretholdelse af Klokkestablen og Kolding Kommune, hvor sekretariatsfunktionen varetages af Kolding Kommune. Projektet er delvist finansieret af A.P. Møller Fonden. Der blev i 2016 gennemført en arkitektkonkurrence for udvikling af besøgscenter, landskab og formidling. Vinderprojektet er siden blevet bearbejdet.

Da en del af området er omfattet af en fredning, blev der i foråret 2017 ansøgt om dispensation fra fredningen, ved Fredningsnævnet. Fredningsnævnet meddelte den 27. juni 2017 afslag på denne ansøgning, da det blev vurderet, at projektet i omfang lå udover nævnets dispensationskompetence og der blev i afgørelsen samtidig gjort opmærksom på, at det ville kræve en ny, moderniseret fredning at gennemføre det ansøgte projekt.

På den baggrund har der siden juli 2017 været dialog og forhandlinger med Danmarks Naturfredningsforening, der har mundet ud i samarbejde om at rejse en ny fredningssag for et større område på Skamlingsbanken. Den nuværende fredning er fra 1936 og alene rettet mod bevarelse af udsigten, hvorimod områdets kulturhistoriske betydning og de naturmæssige kvaliteter ikke beskyttes, ligesom offentlighedens adgang ikke er sikret for hele området i den gældende fredning.

I forbindelse med dialogen om fredningsforslaget med DN og de øvrige parter i projektet er arkitektkonkurrencens vinderprojekt blevet revideret og viderebearbejdet særligt med hensyn til placering af besøgscenter og udformning af parkeringsanlæg. Bearbejdningen af projektet og valg af ny placering til besøgscenteret er sket i tæt dialog med Stadsarkitekten. Den nye placering af besøgscentret er valgt dels ud fra et hensyn om, at byggeriet skulle placeres på et areal, der allerede i dag er berørt af anlæg og dels ud fra supplerende analyser af landskab og terræn. Med den nye placering skabes desuden mulighed for en bedre sammenhæng i området.

Politiske fokusområder, overordnede strategier m.m.

Fredningsforslaget understøtter kommunens Miljøpolitik ved at skabe rum for naturoplevelser og formidling af natur og miljø.

Fredningsforslaget understøtter kommunens Kulturpolitik i forhold til at muliggøre en udfoldelse af kulturarven og fokusområderne mødesteder og familiekultur.

Fredningsforslaget understøtter målene i Kolding Kommunes Naturkvalitetsplan, herunder bl.a. med hensyn til at øge kvaliteten af eksisterende natur, samt sikre spredningskorridorer ved udlægning af nye naturarealer i tilknytning til de eksisterende.

Fredningsforslaget understøtter Bæredygtighedsstrategien, da der er sket en samtænkning af naturhensyn, og mulighederne for bl.a. at skabe rum for sociale og kulturelle mødesteder, læringsrum for skoler og institutioner, samt ved en afvejning af forholdet mellem benyttelse og beskyttelse.

Hvad er en fredning?

En fredning gælder for et afgrænset geografisk område og kan fastsætte bestemmelser med henblik på at beskytte og genoprette natur, landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier, samt sikre offentlighedens adgang. Fredninger ligger i lovgivningen i naturbeskyttelseslovens kapitel 6, hvor det er bestemt, at fredningssager kan rejses af Miljøstyrelsen, kommunerne eller Danmarks Naturfredningsforening. Det er Fredningsnævnet, der gennemfører nye fredninger og behandler dispensationsansøgninger, mens kommunen varetager plejemyndigheden og tilsynsforpligtelserne.

Private lodsejere er berettiget til erstatning efter Fredningsnævnets afgørelse i forbindelse med fredning af nye arealer.

I dag er 35 ha jord på Skamlingsbanken fredet efter en kendelse fra 1936, der søger at opretholde tilstanden på Skamlingsbanken på tidspunktet for fredningens gennemførelse i 1936. Det primære hensyn i den gældende fredning er at sikre udsigterne fra Skamlingsbankens top, ved et forbud mod byggeri og beplantning mv., mens adgangsretten kun sikres på dele af arealet og enkelte lodsejere sikres desuden mulighed for råstofindvinding, sommerhus og cementfabrik.

Fredningsforslaget, der her fremlægges, udvider det fredede areal til 128 ha, med de arealer Kolding Kommune i dag ejer og arealer tilhørende fem private lodsejere.

Oversigtskort, med nuværende og ny fredning, samt ejerforhold (kortbilag 1).

Fredningsforslagets indhold

Fredningsforslaget er udarbejdet af By- og Udviklingsforvaltningen i tæt dialog med Danmarks Naturfredningsforenings hovedkontor og Kolding lokalkomité, samt parterne i projekt ’Skamlingsbanken et nationalt samlingssted’; Skamlingsbankeselskabet og Fonden til opretholdelse af Klokkestablen. Parterne har til mødet den 1. marts 2018 og ved efterfølgende bekræftelse fra Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité den 7. marts 2018 godkendt indholdet i fredningsforslaget. Derudover har øvrige lodsejere haft mulighed for at kommentere fredningsteksten og er positive.

Formål

Fredningsforslaget har til formål

• at beskytte og forbedre de landskabelige værdier og sikre udsigten fra Skamlingsbanken over det omkringliggende landskab,
• at beskytte og forbedre de biologiske værdier,
• at bevare områdets karakter af overvejende lysåben natur og småskove,
• at beskytte og formidle områdets naturhistoriske og kulturhistoriske værdier,
• at udvikle områdets rekreative værdier,
• at sikre og forbedre offentlighedens adgang.

Derudover har hensigten med arbejdet været at modernisere den gamle fredning fra 1936, der bl.a. ikke varetager kulturhistorien og naturinteresserne i området. Den gamle fredning foreslås derfor aflyst til fordel for de nye bestemmelser i fredningsforslaget. Kommunens erhvervelse af arealer på Skamlingsbanken gennem de seneste år samt dialogen med lodsejerne har desuden muliggjort en stor udvidelse af det areal, der er omfattet af fredningen, hvilket vil medvirke til en forbedret beskyttelse af de kulturhistoriske mødesteder og mindesmærker, landskabet, naturen og oplevelsesmulighederne på Skamlingsbanken.

Bevaring

Fredningsforslaget fastlægger bestemmelse om, at fredningsområdet skal bevares med karakter af overvejende lysåben natur med diger, levende hegn, dybe slugter og småskove samt diffuse overgange imellem disse, med mindre en tilstandsændring er påbudt eller tilladt i fredningsforslagets bestemmelser eller tillades ved dispensation fra fredningsnævnet, f.eks. i forbindelse med naturforbedring, kulturhistoriske møder eller rekreativ anvendelse.

Generelt gælder forbud mod bebyggelse og faste konstruktioner og anlæg, medmindre der er tale om undtagelser beskrevet i fredningsforslaget.

Fredningsforslaget fastsætter bevarende bestemmelser for monumenter og mindesmærker med kulturhistorisk betydning for området.

Delområder

Fredningsområdet inddeles i fredningen i 7 delområder med varierende bestemmelser ift. byggeri og anlæg og anvendelse.

Kort med markering af delområder (kortbilag 2).

Delområde 1 er område til besøgscenter, restaurations- og parkeringsområde. Inden for delområde 1 er udlagt et byggefelt til placering af planlagt besøgscenter og der er udlagt arealer til parkeringsanlæg.

Skitser med ny placering af besøgscenter og parkering.

Delområde 2 er område til folkemødeplads, hvor der kan etableres en permanent sceneplads, samt installationer, der understøtter stedets anvendelse til store folkemøder. Der kan afholdes op til fire kulturelle arrangementer om året med over 5000 deltagere, hvoraf de to arrangementer kan være af op til 3 dages varighed. Derudover kræves særskilt tilladelse af Fredningsnævnet.

Delområde 3 omfatter de kulturhistoriske mødesteder; Klokkestabelen og monumentområdet på Højskamling. Her kan der fortsat afholdes arrangementer, som knytter sig til områdernes kulturhistoriske funktion. Fredningsforslaget muliggør desuden, at der kan afholdes opera på Skamlingsbanken i 2019, som tidligere år, såfremt fredningen er gennemført, men den nye folkemødeplads ikke er etableret på det tidspunkt.

Delområde 4 er naturområder med friluftsfaciliteter. Inden for området kan efter Fredningsnævnets godkendelse opføres faciliteter til picnic, ophold, leg, undervisning og lignende. Der fastsættes desuden specifikke bestemmelser vedrørende muligheden for at opføre et byggeri på op til 100 m² til madpakkehus/naturlaboratorium samt for etablering af 4 shelterpladser, heraf en med kapacitet, der kan rumme en skoleklasse.

Delområde 5 er naturområder med biodiversitet som primært fokus. Inden for området sikres mulighed for faciliteter på enkelte specifikt udpegede placeringer. Der er desuden defineret et område, der kan anvendes til parkering i forbindelse med store arrangementer.

Delområde 6 er et mindre område, hvor der med forbud mod tilplantning eller flerårige udsigtshæmmende afgrøder som f.eks. juletræer og energipil sikres indblik til Skamlingsbankens højderyg fra Skamlingvejen.

Delområde 7 omfatter skovområder med hjemmehørende arter, der afgrænser området.

Trafik og adgangsforhold

Fredningsforslaget fastsætter arealer, der kan anvendes til permanente parkeringsanlæg til besøgende på Skamlingsbanken, restauranten og besøgscentret. Derudover fastlægges areal til permanent busparkering og til eventparkering. Der sikres desuden mulig adgang for materiel mv. til folkemødepladsen via privat fællesvej ved Stråruplund.

Fredningsforslaget sikrer offentlighedens færdsel til fods og på cykel, på stier og veje. Plejemyndigheden kan desuden udlægge nye stier, herunder også særlige ride-, cykel-, eller gangstier efter nærmere planlægning og efter aftale med evt. private lodsejere. I hovedparten af området sikres desuden offentlighedens mulighed for færdsel til fods uden for stier og veje.

Adgangsforhold (kortbilag 4).

Pleje

Kolding Kommune er plejemyndighed for kommunale og privatejede fredede arealer inden for kommunen. Det vil sige, at kommunen vil være plejemyndighed for de fredede arealer på Skamlingsbanken. Kommunen forpligtes til at udarbejde en plejeplan senest 2 år efter fredningens gennemførelse. Den første plejeplan skal gælde for højst 5 år og derefter kan en plejeplan gælde i op til 15 år. Plejeplanen skal redegøre for plejeforanstaltninger ift. natur, landskab og udsigter samt for evt. anlægsarbejder eller detailændringer i almenhedens adgangsret. Plejeplanen kan desuden indeholde forslag til etablering af primitive publikumsforanstaltninger som borde, bænke, affaldskurve, husdyrhegn og læskure til husdyr.

Områdets lodsejere, forpagtere og Danmarks Naturfredningsforening har ret til at udtale sig om forslaget til plejeplan. Ved uenighed mellem parterne om indholdet i plejeplanen forelægges den Fredningsnævnet til afgørelse.

På privatejede arealer har plejemyndigheden ret til uden udgift for ejer, at foretage plejearbejder som fjernelse af uønsket opvækst af træer, sikring af stier og spor i landskabet m.v. Forud for arbejdet skal ejeren være underrettet derom og have haft mulighed for selv at lade arbejdet udføre.

I fredningsforslaget beskrives formålet med plejen af henholdsvis de lysåbne arealer, skove, vandhuller og udsigten fra Skamlingsbankens top.

Arealer med naturplejetiltag, samt beskyttede naturarealer (kortbilag 3).

Miljøvurdering

Fredningsforslaget er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Det vurderes i screeningen, at fredningsforslaget har så væsentlig indvirkning på miljøet, at forslaget skal miljøvurderes med fokus på biologisk mangfoldighed, menneskers sundhed/materielle goder, landskabet, ressourceeffektiviteten og det indbyrdes forhold mellem beskyttelses- og benyttelsesinteresser. Der er derfor udarbejdet en miljørapport. Miljørapporten konkluderer, at fredningsforslaget vil have en væsentlig positiv indvirkning på miljøet. Miljørapportens anbefalinger til overvågning vil kunne implementeres i arbejdet med plejeplan og øvrig sagsbehandling for området. Miljørapporten er vedlagt fredningsforslaget som bilag 4 og skal behandles af Fredningsnævnet parallelt med behandlingen af selve fredningsforslaget.

Sammenhæng med øvrig planlægning og naturtiltag

En realisering af projekt ’Skamlingsbanken et nationalt samlingssted’ kræver udover en ny fredning også lokalplanlægning. Derfor behandles synopsis for lokalplan 1339-51 og tillæg til kommuneplanen på Plan-, Bolig- og Miljøudvalget den 4. april 2018 med henblik på, at der kan fremlægges et forslag til ny planlægning umiddelbart efter Fredningsnævnets endelige afgørelse vedrørende nærværende fredningssag.

Der er allerede i dag iværksat en række tiltag til forbedring af naturens tilstand i området, herunder naturgenopretning af kommunens nyerhvervede arealer i overensstemmelse med projektets mål og kommunens naturkvalitetsplaner. De tiltag, der er iværksat, understøtter fredningsforslagets mål for plejen af arealerne.

Skamlingsbankeprojektet indgår med sin kystnære beliggenhed og turistmæssige potentiale i den vedtagne fælles handleplan for Naturpark Lillebælt.

Økonomi

Fredningsforslaget indeholder et budgetoverslag i forhold til, hvilke erstatninger fredningen udløser. Budgetoverslaget er udarbejdet i dialog med Danmarks Naturfredningsforening og Miljøstyrelsen. Det er dog Fredningsnævnet, der træffer den endelige afgørelse om de pågældende erstatninger, hvorfor der kan ske ændringer. Erstatninger i forbindelse med fredningen finansieres af Miljøstyrelsen og Kolding Kommune. Kolding Kommune skal finansiere ¼, hvilket ud fra budgetoverslaget svarer til 85.567,75 kr. Kommunens andel af omkostningerne til erstatninger afholdes indenfor den afsatte årlige ramme for Skamlingsbankeprojektets medfinansiering og drift.

På udvalgsmødet vil der blive fremlagt et overslag over de forventede årlige omkostninger til driften af arealerne.

Proces

Den 21. marts 2018 afholdes et offentligt møde, hvor interessenter i og omkring området orienteres om ændringerne i projektet, siden offentliggørelsen af vinderprojektet i arkitektkonkurrencen, samt fredningsforslaget. Mødet arrangeres af Kolding Kommune, Skamlingsbankeselskabet og Fonden til opretholdelse af Klokkestablen, med deltagelse fra Danmarks Naturfredningsforening.

Efter Byrådets endelige godkendelse af fredningsforslaget fremsendes dette til Miljøstyrelsen, der har 4 uger til at udtale sig om budgetoverslaget (bilag B til fredningsforslaget). Herefter fremsendes fredningsforslaget til Fredningsnævnet. Fredningsnævnet offentliggør fredningsforslaget og indkalder til et offentligt møde. Indtil Fredningsnævnet har afsagt en kendelse kan der ikke ske aktiviteter på arealet, der strider imod fredningsforslagets bestemmelser. Fredningsnævnets sagsbehandlingstid forventes at være på ½ til 2 år. Der skal indenfor maks. 2 år afsiges en kendelse om fredningssagen.

Jf. Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer punkt 2 fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.