Efter henvendelse fra Fredericia Kommune besluttede Beredskabskommissionerne i Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle i foråret 2013 at undersøge mulighederne for at indgå i et samarbejde på beredskabsområdet i henhold til beredskabslovens § 10 omfattende både det afhjælpende, forebyggende og planlægningsmæssige område.
Baggrund
En væsentlig årsag for denne interesse var, at Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik beredskabsforlig i 2012, hvoraf det blandt andet fremgik, at der skulle nedsættes et statsligt udvalg til at se på den fremtidige struktur inden for det samlede danske redningsberedskab. Arbejdet i Redningsberedskabets Strukturudvalg skal være afsluttet i foråret 2014 med henblik på implementering fra 1. januar 2015.
Til grund for forligsbeslutningen lå en analyse foretaget af Finansministeriet, som viste, at der var en effektiviseringsmulighed på ca. 500 mio. kr. på det samlede danske redningsberedskab (både det statslige og det kommunale redningsberedskab). Analysen fremkom med 4 mulige forslag til en fremtidig struktur, der alle ændrede på den nuværende struktur. To af forslagene indeholdt løsninger, hvor kommunernes beredskab indgik i større enheder (flere kommuner sammen), hvorimod de to sidste forslag forudsatte, at staten fik ansvaret for det samlede danske beredskab.
Det er de 5 kommuners opfattelse, at beredskabsopgaven, der i dag er i kommunalt regi, skal forblive i kommunalt regi.
Proces
De 5 kommuner blev enige om at nedsætte en styregruppe med Beredskabskommissionens formand og næstformand som medlemmer. Beredskabscheferne og en konsulent fra KL udgør projektgruppen.
De 5 kommuners beredskabskommissioner har efter indstilling fra styregruppen vedtaget en hensigtserklæring, en samarbejdsmodel og et kommissorium som grundlag for analysen. Disse dokumenter er vedlagt som bilag.
Analysearbejdet har stået på siden marts 2013 og har omfattet en kortlægning af alle de opgaver beredskaberne forestår i dag. Der har været nedsat arbejdsgrupper, hvor en stor del af medarbejderne har bidraget med viden og erfaring for at skaffe det bedste beslutningsgrundlag for projektet.
Kommunernes jurister, HR-chefer og økonomichefer er inddraget for at skabe det endelige beslutningsgrundlag for den politiske behandling af projektet. Det er desuden af styregruppen besluttet, at der indhentes ekstern revisorbistand.
Inden endelig, politisk beslutning om evt. samordning, skal Statsforvaltningen godkende projektet.
Styregruppen vedtog i 2013, at det bliver de nye byråd, som skal tage stilling til om projektet skal realiseres. Det betyder, at der skal nedsættes en ny styregruppe primo 2014, så processen kan fortsætte.
Faseopdelt implementering
I en evt. samordnings første fase (etableringsfase) fastholdes kommunernes nuværende risikobaserede dimensioneringsplaner, herunder stationsstruktur og indsatsledervagt. Samordningens anden fase (konsolideringsfase) forudsætter én fælles risikobaseret dimensionering gældende for hele området. I forbindelse med udarbejdelse af den fælles risikobaserede dimensioneringsplan sikres det, at der også i fremtiden sker en lokal koordinering af myndighedsopgaverne i samarbejde med de øvrige, kommunale myndigheder så som bygningsmyndighed og miljømyndighed. Desuden fastlægges det fremtidige serviceniveau over for borgere, foreninger og virksomheder efter behandling i den fælles beredskabskommission for det samordnede beredskab.
Det er projektgruppens vurdering, at ønskerne i hensigtserklæringen omkring eksisterende entrepriseaftaler indledningsvis kan respekteres. Det samme gælder for de kommuner, der måtte have særlige ønsker til deres beredskab efter den risikobaseret dimensionering.
Det er vigtigt at sikre opgaveporteføljen for § 60 selskabet, idet overførsel af nuværende opgaver er medvirkende til at sikre indtægter til samarbejdet.
Det er projektgruppens vurdering, at en samordning kan være klar til opstart i efteråret 2014.
Effekt
Projektets gennemførelse forventes at medføre en mere robust enhed inden for de afhjælpende, forebyggende og planlægningsmæssige opgaver, samt et stærkt fagligt miljø, hvor videndeling, erfaringsudveksling og innovation bliver en naturlig del af hverdagen.
Der kan blive øget mulighed for:
- koordinering af ressourcer og kompetencer via en fælles ledelse og en fælles vagtcentral,
- efter gennemførelsen af den fælles risikobaserede dimensionering at optimere struktur, organisation og ressourcer,
- færre administrative byrder som følge af færre beredskabskommissioner, MED–udvalg og differentierede afrapporteringer til kommunerne,
- specialisering og analysekraft samt en bedre dialogbaseret service over for borgere, virksomheder og foreninger m. m.
Økonomiske konsekvenser
Sammenlægningen forventes på sigt at medføre et betydeligt rationale, og det statslige strukturudvalgs resultater forventes at medføre betydelige krav til kommunale besparelser.
På nuværende tidspunkt kan det ikke fastlægges, om der er balance mellem samordningsprojektets økonomiske rationale og de forventede sparekrav som følge af strukturreformen.
En stor udfordring er dog resultatet af det statslige strukturudvalgs arbejde, hvor kommissoriet indeholder krav om en besparelse på et trecifret millionbeløb for det samlede redningsberedskab under ét.
Derfor søges projektet om evt. samordning af beredskaberne i Trekantområdet løbende koordineret med informationer fra det igangværende, statslige strukturudvalgsarbejde. På denne måde sikres det, at projektets tidsplan tager hensyn til tidsplanen for arbejdet i Redningsberedskabets Strukturudvalg, der forventes afsluttet april/maj 2014. Derved sikres tillige, at projektet undervejs kan tilpasses i forhold til de konsekvenser, som Strukturudvalgets arbejde måtte få for det samlede danske redningsberedskab på kommunalt og statsligt niveau.
