Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
25-11-2021 16:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Kolding Kommunes Landsbysamarbejde - KKL |
Sted: |
mødelokale 1.2 øst og mødelokale 1.2 vest |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/567
Resumé
Landsbypuljen 2021 har igen støttet mange gode projekter helt eller delvist. Der er arbejdet videre med nye etaper på kendte projekter, ligesom der igen er udarbejdet visionære tegninger for fremtidige anlæg i lokalsamfundet.
Der har som altid været ydet en stor indsats lokalt, både i forhold til projektudvikling, fondssøgning og praktisk arbejde i drift og anlæg.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at status på landsbypuljen 2021 tages til efterretning
Beslutning Kolding Kommunes Landsbysamarbejde - KKL den 25-11-2021
Godkendt.
Ole Alsted
Merete Due Paarup
Mette Løve Voss
Simon Rømer
Anne Busch
Jesper Piihl
Lasse Kokholm
Malene Skøtt
Per Grønbæk
Sagsfremstilling
Ved generalforsamling den 28. oktober 2021 blev formand og næstformand genvalgt - Jan Rothausen og Christian Krag. Malene Skøtt fra Aller er trådt ud af forretningsudvalget, og i stedet er Susanne Frederiksen fra Dons trådt ind.
Forretningsudvalget udgøres således nu af
Formand Jan Rothausen, Sdr. Stenderup
Næstformand Christian Krag, Hejls/Hejlsminde
Medlem Ole Dall-Jensen, Vester Nebel
Medlem Susanne Frederiksen, Dons
På mødet vil nogle af puljens projekter i 2021 blive gennemgået, og der udleveres et overblik over status på projekterne i Landsbypuljen i 2021.
Et af årets største anlægsprojekter i Landsbypuljen 2021 er i Eltang, hvor man har fået færdiggjort sin multibane - aktivitetspark på sportspladsen. Planlægningen i Eltang er påbegyndt i 2019, arbejdet er startet i foråret 2020 og indvielse er sket i sommeren 2021.
Multibane i Eltang.
Et andet meget synligt projekt er fra Jordrup, hvor man har fået udlagt og tromlet et nyt fast underlag (i alt 350 tons), på Troldhedestien.
Troldhedestien fra Jordrup.
I Vester Nebel har man også været i gang med at forbedre stien langs Vester Nebel Å. Det er en lokal ildsjæl Jens Lauritsen, der har brugt egne maskiner og en masse timer på at gøre området tilgængeligt for byens borgere og andre naturinteresserede.
Sti langs Vester Nebel Å.
Af andre stiopgaver kan nævnes Viuf, der har fået belysning langs stien gennem Byparken og Taps, der også har fået vedligeholdt sit stisystem med nyt grus.
I Alminde er der arbejdet med fællesskab og blevet løftet i flok i forbindelse med etablering af det nye terrassemiljø bag Almind Viuf Hallen. Arbejdet er udført af frivillige og foreninger, der har gjort området ved hallen mere åbent og imødekommende. Der er opbygget en ny bund samt belægning omkring hallen, der skal danne fundamentet til et kraftcenter for udendørs aktiviteter, som skal være et samlingspunkt for de eksisterende boldbaner og indendørs aktiviteter, men som samtidig viser vejen for nye aktiviteter.
Der var indvielse af det nye terrassemiljø søndag den 12. september 2021.
Det nye terrassemiljø bag Almind-Viuf Hallen.
Der har været godt gang i stiarbejder i hele landsbyforum i den ene eller anden form.
Der vil på mødet blive vist flere eksempler på de mange frivillige arbejdstimer og fine projekter, der er kommet ud af årets bevilling i 2021.
Sagsnr.: 19/567
Resumé
Landsbyforums forretningsudvalg har på møde den 23. september 2021 drøftet muligheden for mere synlighed på Kolding Kommunes hjemmeside i forbindelse med at den nuværende informationsplatform Infoland, ikke bliver brugt af så mange landsbyer.
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til brug på Kolding Kommunes hjemmeside.
Forvaltningen vil præsentere forslaget på mødet.
Sagen behandles i
Kolding Kommunes Landsbyforum.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at præsentationen tages til efterretning.
Beslutning Kolding Kommunes Landsbysamarbejde - KKL den 25-11-2021
Godkendt.
Forvaltningen arbejder videre med forslaget og indarbejder de indkomne ændringsforslag.
Ole Alsted
Merete Due Paarup
Mette Løve Voss
Simon Rømer
Anne Busch
Jesper Piihl
Lasse Kokholm
Malene Skøtt
Per Grønbæk
Sagsfremstilling
Landsbyforums forretningsudvalg har på møde den 23. september 2021 drøftet muligheden for mere synlighed på Kolding Kommunes hjemmeside i forbindelse med at den nuværende informationsplatform Infoland, ikke bliver brugt af så mange landsbyer.
Forslaget tager udgangspunkt i et ønske omkring mere synlighed til hver landsby.
Tanken er, at interesserede kan få let adgang til diverse informationer om de lokale forhold, der gør sig gældende i den konkrete landsby, de søger informationer om. Det kan være tilflyttere, der gerne vil vide noget om en landsby og finde links til lokale hjemmesider og kontaktpersoner eller andet.
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til brug på Kolding Kommunes hjemmeside.
Forslaget indebærer, at landsbyernes repræsentanter en gang årligt indsender opdaterede informationer til forvaltningen. Forvaltningen bistår landsbyernes repræsentanter med selve opdateringen på kommunens hjemmeside.
Forvaltningen vil præsentere forslaget på mødet.
Sagsnr.: 18/35959
Resumé
Landsbyrepræsentant Anita Baagøe, Viuf ønsker en drøftelse om tidlig involvering af lokalområderne i forbindelse med planer og projekter i lokalområderne.
Sagen behandles i
Kolding Kommunes Landsbysamarbejde
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår, at
forslaget drøftes.
Beslutning Kolding Kommunes Landsbysamarbejde - KKL den 25-11-2021
Punktet blev drøftet og forvaltningen indtænker de fremkomne bemærkninger i den fremtidige planlægning.
Ole Alsted
Merete Due Paarup
Mette Løve Voss
Simon Rømer
Anne Busch
Jesper Piihl
Lasse Kokholm
Malene Skøtt
Per Grønbæk
Sagsfremstilling
Landsbyrepræsentant Anita Baagøe, Viuf ønsker en drøftelse om tidlig involvering af lokalområderne i forbindelse med planer og projekter i lokalområderne.
I Viuf er der forskellige planer i gang, nogle store, nogle små. Det, der fylder for borgerne i Viuf som landsbysamfund er, hvordan man kan få mulighed for dialog om planer og projekter så tidligt som muligt.
På mødet vil Anita Baagøe uddybe henvendelsen.
Resumé
På mødet orienteres om punkter fra By-og Udviklingsforvaltningen med relevans for Landsbyforum, hvor der ikke skal træffes beslutning.
Sagen behandles i
Kolding Kommunes Landsbyforum.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Kolding Kommunes Landsbysamarbejde - KKL den 25-11-2021
Godkendt.
Ole Alsted
Merete Due Paarup
Mette Løve Voss
Simon Rømer
Anne Busch
Jesper Piihl
Lasse Kokholm
Malene Skøtt
Per Grønbæk
Sagsfremstilling
Der kan ikke træffes beslutning under punktet, fordi det kun er et orienteringspunkt.
Bilag
Resumé
Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen. Dette gøres ved, at hvert medlem skal underskrive ved at trykke på ”Godkendt”.
Sagen behandles i
Kolding Kommunes Landsbysamarbejde.