Dagsorden eller referat

Kolding Uddannelsesråd besluttede som led i revitaliseringen af strategien og rammerne for rådet at udvide deltagerkredsen.

På mødet deltager følgende nye medlemmer af rådet:

Brian Vittrup

Direktør

FGU Kolding og Vejen

Heino Svenningsen

Direktør

AMU Syd

Anne Mette Vind

Rektor

Social og Sundhedsskolen

Folketinget besluttede d. 18. december 2019 en national handleplan for børn og unges rygning, hvori der fremgår et lovkrav som pålægger ungdomsuddannelserne at implementere røgfri skoletid for ungdomsuddannelserne pr. 1. august 2021. Et formålet med røgfri skoletid er at reducere antallet af unge rygere.

Alle ungdomsuddannelser i Kolding er i gang med planlægningen af implementeringen af røgfri skoletid, som medfører at de nuværende studerende på ungdomsuddannelserne, som allerede ryger i skoletiden, skal stoppe hermed i næste skoleår. For at hjælpe de unge rygere med at kvitte tobakken, ønskes en drøftelse af hvordan Kolding uddannelsesråd kan støtte implementeringen af røgfri skoletid.

Kolding Gymnasium

Kolding Gymnasium har bedt Kolding kommune, om hjælp til rygestop for elever på ungdomsuddannelser som følge af implementeringen af røgfri skoletid.

Kolding Gymnasium estimerer at 39 af deres elever ryger i skoletiden. Af disse angiver 36% af eleverne at ville gøre brug af et rygestoptilbud i forbindelsen med implementeringen af Røgfri Skoletid. 

Kolding kommunes nuværende tilbud om hjælp til rygestop

I Sundhedscentret tilbydes rygestopkurser for alle borgere, som ønsker hjælp til at kvitte tobakken i Kolding Kommune. Der er løbende kurser, som ligger på forskellige tidspunkter af dagen. Deltagerne på de etablerede kurser er typisk over 30år, og der deltager sjældent elever fra ungdomsuddannelserne.

Kurserne foregår i Sundhedscenter Kolding, Sygehusvej 6, 6000 Kolding. Kurset foregår på dansk og det er gratis for borgere i Kolding Kommune at deltage.

Den komplette liste af hjælp til rygestop-tilbud fremgår af Sundhedshusets hjemmeside;

https://www.kolding.dk/borger/sundhed-og-sygdom/sundhedstilbud/rygestop

Dato for kick-off arrangement

Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen er i gang med at planlægge et stort kick-off arrangement for røgfri skoletid. Det oprindelige kick-off arrangement blev aflyst grundet de aktuelle corona-restriktioner, og planlægningen til et nyt arrangement til foråret er i gang. Det udskudte kick-off arrangementet finder sted i uge 14, 15 eller 18, den præcise dato planlægges imellem ungdomsuddannelserne og forvaltningen. 

På de sidste møde i Kolding Uddannelsesråd blev strategi og rammer for Uddannelsesrådet vedtaget. Siden har rammerne og strategien har været behandlet politisk og forventes besluttet af Byrådet d. 24 november 2020.

Prioriteret indsats fremadrettet

Kolding Uddannelsesråd skal nu prioritere, hvilke fokusområder og tiltag der skal arbejdes med i den nærmeste fremtid. I det følgende er tiltag under hver fokusområde oplistet. 

Strategien har et særligt fokus på:

• Gode overgange for elever og studerende. Tiltag:

-         Gode brobygningsforløb med klare og relevante læringsmål til ungdomsuddannelserne

-         Sikre fastholdelse af frafaldstruede studerende

-         Særlige indsatser til sårbare elever.

• Samarbejde om Kolding som uddannelsesby. Tiltag:

-         Mere interaktion mellem uddannelserne og flere fælles studiemiljøer

-         Digitalisering af samarbejdet, så let samarbejde sikres på tværs

-         Etablering af fælles innovationsmiljøer.

• Hele uddannelsesforløbet og koblingen til erhvervslivet. Tiltag:

-         Tydelig og fællesretning i indsatserne fra grundskole til kompetencegivende uddannelse til job – herunder opstart samt tydelige og gode overgange mellem uddannelserne

-         Bosætning af elever i Kolding ved studiestart og fastholdelse efter endt studie

-         Branding af Kolding som studieby.

For at strategien for Kolding Uddannelsesråd kan arbejde til gavn for elever og studerende i Kolding, skal rådet drøfte hvordan arbejdet med indsatserne skal ske fremadrettet.

Udvælgelse af tiltag

Det foreslås at rådet udvælger 1 til 3 tiltag, som prioriteres i arbejdet i Kolding Uddannelsesråd i den nærmeste fremtid. 

Nedsættelse af tema-grupper (ad. hoc)

For at understøtte de enkelte indsatser foreslås nedsættelsen af temagrupper (ad. hoc). Temagrupperne får ansvaret for at arbejde med tiltagene og temasætte dem på kommende møder i Kolding Uddannelsesråd.

Siden sidste møde er strategien blevet opstillet grafisk. Strategien er vedhæftet til orientering.

Kolding Kommune satte i 2019 et politisk mål om, at 30 % af kommunens skoleelever i 2025 skal søge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Fra 2019 til 2020 steg søgningen fra 19% til 22 %.

’Plan for flere faglærte unge’

I februar 2020 besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget at gennemføre ’Plan for flere faglærte unge i Kolding’. Planen indeholdt en række indsatser, der skulle øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

Udvalgene besluttede at gennemføre en Uddannelses- og Fritidsjobmesse, at anvende Skills konkurrencer til at få de unges opmærksomhed, at forældrene skulle inddrages mere i uddannelsesvejledningen, og at samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne skulle øges blandt andet omkring Grundforløb Plus, samt at folkeskolerne skulle opprioritere ’Uddannelse og Job’-temaet i undervisningen. Derudover skulle frafaldet fra de gymnasiale uddannelser analyseres, da disse unge muligvis var i målgruppen til en erhvervsuddannelse.

I juni 2020 fik udvalgene en status på indsatserne, og resultaterne af frafaldsanalysen blev fremlagt. Efterfølgende har nogle af indsatserne ikke kunnet gennemføres som følge af corona-nedlukningerne. Det gælder eksempelvis den store Uddannelses- og Fritidsjobmesse, som skulle være afholdt på Hansenberg i samarbejde med Skills Denmark. Dette er udvalgene blevet orienteret om i løbet af efteråret 2020.

Det videre arbejde med søgningen til erhvervsuddannelser

Nu er flere af indsatserne fra planen enten gennemført eller under gennemførsel. Der ønskes en politisk drøftelse af en række nye indsatser. Disse indsatser udspringer af frafaldsanalysen, af ændrede vilkår som følge af coronarestriktionerne og af de drøftelser, som udvalgene havde på møderne i februar, hvor en række potentielle indsatser blev præsenteret.

Udvalgene godkendte følgende tre spor:

1. Databaseret dialog-spor:

Forvaltningen ønsker at gå i dialog med de forskellige uddannelsesinstitutioner om søgningen til erhvervsuddannelser. Eksempelvis er søgningen meget lav fra privat- og friskolerne. Hvis målet på 30% skal nås, kræver det, at flere unge fra privat- og friskolerne søger en erhvervsuddannelse.

Der foreslås også en dialog med erhvervsuddannelserne om muligheden for at opprioritere EUX, så flere unge kan se det som god vej til uddannelse. Unge med karaktergennemsnit under 6 har et ret højt frafald fra de gymnasiale uddannelser. Forvaltningen vil derfor gerne i dialog med gymnasiernes ledelser om, hvordan disse unge bedre kan fastholdes i de første måneder på uddannelsen.

2. Undersøgelsesspor:

I dette spor foreslås en undersøgelse af, hvad der skal til for at sikre, at flere unge får adgang til individuel uddannelsesvejledning i grundskolen. Derudover vil forvaltningen undersøge de unges forløb efter frafaldet fra de gymnasiale uddannelser. De unge går forskellige steder hen, men det er ikke klart, hvad der sker herefter.

3. Handlingsspor:

Det foreslås også at sætte gang i en række handlinger med det samme. For det første kan UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) igangsætte flere brobygningsforløb til unge under 19 år. Det foreslås igangsat, så snart coronasituationen tillader det.

Dernæst foreslås, at alle grundskoleelever skal i erhvervspraktik. Det er en selvstændig sag, der sendes til beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget.

Derudover tilbydes alle 9. klasseelever individuel uddannelsesvejledning, hvilket ellers kun tilbydes unge, der vurderes ikke-uddannelsesparate. Det skal være med til at hjælpe de unge, når de hverken kan komme på uddannelsesmesse eller i brobygning i 2020.

Til slut kan både unge og forældre i højere grad gøres opmærksom på risikoen ved frafald fra gymnasiale uddannelser, hvis den unge har under karakteren 6 i gennemsnit. Det kan være en del af informationsmaterialet i uddannelsesvejledningen.

Birgitte Aagaard fra PPR orienterer på mødet.

Baggrunden for Mening og Mestring er, at der i efteråret 2019 blev udarbejdet en ansøgning til ’Motion og fællesskaber på recept’ på tværs af beskæftigelses-, sundheds- og fritidsområdet med fokus på psykisk sårbare og socialt udsatte unge i alderen 18 – 29 år. Denne målgruppe blev vurderet at have stort potentiale i forhold til at blive selvforsørgende og udvikle kompetencer til mestring af eget liv på den lidt længere bane. Vi fik desværre afslag på ansøgningen, da puljen mere var tiltænkt samarbejde mellem sundhed og beskæftigelsesområdet omkring somatiske målgrupper, såsom diabetikere, rygpatienter osv.

Sideløbende indgik Kolding Kommune i november 2019 en partnerskabsaftale med BVDFL – Parasport og idræt for sindet, bl.a. med denne målgruppe som indsatsområde, hvilket gjorde det relevant at arbejde videre med det oprindelig projekt – nu dog i tæt samarbejde med både beskæftigelses- og socialområdet.

Formålet med ”Mening og mestring på tværs” er, at borgere med psykisk sårbarhed eller andre udfordringer i livet med inkluderende holdspils- og bevægelsesaktiviteter som middel bliver bedre til at mestre egen hverdag, øge deres sundhed og kommer til generelt at opleve en øget livskvalitet.

Den valgte metode til at arbejde med denne målgruppe bunder i en sammenfatning af pointer fra det nationale Udsatte råd og diverse forskere:

Bl.a.

• Hvor vigtigt det er at der bliver arbejdet tværkommunalt med denne målgruppe – allerhelst både på tværs af både sundhed, social og beskæftigelses området, ikke mindst fordi mange i denne målgruppe er ”kendt” i alle forvaltningsområder.

• At man kommunalt skaber ”lukkede” motionsfællesskaber for de socialt udsatte, som det er muligt at vokse ud fra - både som ”frivillig” for fællesskabet men måske videre til det mere etablerede foreningsliv.

• At den håndholdte indsats (en brobygger/koordinator) i de kommuner hvor det er afprøvet har god effekt. Både ved at hjælpe med at finde tilbud, følge ud til aktiviteten/foreningen og ved at kunne hjælpe disse borgere økonomisk.

• At skabe viden/ændre mindsettet blandt de mange støtte-, kontakt-, og sundhedspersoner som de socialt udsatte er i kontakt med i kommunalt regi, så at disse personalegrupper har viden om og overfor borgerne kan italesætte hvilke motionstilbud der findes/kan tilbydes. Altså at motion som ”behandling” kommer top on mind. Dertil er et systematiseret overblik over tilbud for målgruppen i den enkelte kommune et konkret værktøj som bl.a. Høje Taastrup har god gavn af.

• At inddrage, inspirere og vidensdele med foreninger som er med i en indsats for socialt udsatte, så at instruktører/ledere føler sig klædt på til at indgå i en relation med målgruppen ved fx små kurser/uddannelse for foreningerne.

• Der ligger en opgave i sig selv i bare at opspore de udsatte da de ofte gemmer sig.

Disse elementer er forsøgt tænkt ind i projektbeskrivelsen, så projektet bliver en helhedsorienteret indsats.

I projektet har vi udviklet en trædestensmodel med 3 step, hvor borgeren bevæger sig fra aktiviteter på væresteder til i sidste ende måske at ende i det etablerede foreningsliv. I projektet må vi forvente mange bevægelsesuvante borgere og derfor er det vi kalder trædesten 1 et trygt miljø at stifte bekendtskab med bevægelse og motion, som er fundamentalt vigtigt for at denne målgruppe (og faktisk også mange andre målgrupper) tør give motion en chance.

Der er tre parametre som er afgørende for om motionsuvante kommer fra tanke til handling.

1) At man kender ”instruktøren” – altså at der en relation.

2) At man kender/er tryg ved de fysiske rammer.

3) At man er en del af det eksisterende (bevægelses)fællesskab.

Det er de tre faktorer man kan skrue på hvor minimum én af disse parametre skal være tilstede og gerne alle tre, for at det lykkedes at få en bevægelses uvant borger til at deltage i et tilbud. Det har man vidst i flere år, og alligevel er succesraten for hvor mange der fx kommer fra rehabilitering til vedvarende motion i en forening meget begrænset – fordi at skridtet simpelthen er for stort, idet ingen af tre ovenstående parametre er opfyldt.

I det følgende beskrives puljer fra Kolding kommune, med det fælles fokus, at de kan søges af eller til events målrettet unge.

Studiebyspuljen

Studiebypuljens formål er at opmuntre til og støtte et levende og aktivt studiemiljø i Kolding Kommune, samt at bidrage til at løfte en fælles indsats for at skabe de bedst mulige rammer for de studerendes studieliv, trivsel og uddannelse. Enhver har mulighed for at søge tilskud til studenterarrangementer og projekter. Der uddeles midler via kvik-puljen og kvartalspuljen.

Kulturpuljen

Alle med gode ideer til kulturelle projekter eller arrangementer kan søge om støtte fra Kulturpuljen. Kulturpuljens formål er at opmuntre til og støtte en levende og aktiv kulturudvikling i Kolding Kommune og styrke kulturelle samarbejder på tværs.

Turbopuljen

En pulje, der understøtter kulturelle projekter lavet af unge i alderen 15 – 30 år.

Der kan søges op til 5.000 kr. Projektet skal have en tilknytning til Bygning 5 Nicolai.

Aktiviteter til unge og studerende i Kolding har i høj graf været sat på pause eller ændret karakter, som følge af restriktionerne som følge af corona-pandemien. Som en naturlig konsekvens heraf, har puljerne til understøttelse af events for unge og studeren ikke modtaget ansøgninger i samme grad som tidligere. 

Allerede vedtagne forslag

• Præsentation af projektet ”Bevæg dig for livet” – et tværgående samarbejde om uddannelse og sårbare (behandles i dag)
• De unges vej fra uddannelse og job (herunder studiebesøg) (udskudt grundet corona-restriktioner)
• En indgang til puljer på ungeområdet (behandles i dag)

Indkomne forslag

• Unge og Alkohol – opfordring fra Sundhedsstyrelsen om rusmiddelpolitik

• Ungdomsuddannelser for inspiration til bedre trivsel – præsentation af forskningsprojektet Bgym
• Fastholdelse af studerende i Kolding efter endt uddannelse

• Studiebesøg til andre uddannelsesråd
• Erfaringer fra Kolding Studieby
• Unge og rusmidler

Unge og alkohol

En ny undersøgelse viser, at der er sket en markant stigning i antallet af 15-16-årige i Danmark, der drikker sig fulde.

Det får nu Sundhedsstyrelsen, Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -gymnasier til at sende en fælles appel til landets gymnasier, erhvervsskoler og kommuner.

Ungdomsuddannelser får inspiration til bedre trivsel-præsentation af forskningsprojektet Bgym

Forskningsprojektet ’ Bgym’ har afprøvet en række tiltag på 15 gymnasier med henblik på at forbedre trivslen blandt eleverne (resultaterne fra projektet offentliggøres i efteråret).

Alle ungdomsuddannelser kan nu downloade materialet fra forskningsprojektet, der beskriver, hvordan de i praksis kan arbejde med at forebygge stress blandt eleverne, skabe stærke fællesskaber og fremme de unges bevægelses-, måltids- og søvnvaner.

Fastholdelse af studerende i Kolding efter endt uddannelse

Med baggrund i forskning på området, inviteres ekstern ekspert til at holde et oplæg om, hvad der skal til, for at studerende vælger at bosætte sig i provinsbyer. En anden mulighed er at invitere Kolding Kommunes bosætningskonsulent til at fortælle om kommunens arbejde på området.

Studiebesøg til andre uddannelsesråd

Kolding Uddannelsesråd kan hente inspiration fra arbejdet i andre kommuners uddannelsesråd ved studiebesøg.

Erfaringer fra Kolding Studieby

Præsentation af de foreløbige erfaringerne fra Kolding som Studieby ved studiebyskoordinatoren.

Unge og rusmidler

Rusmidler skal fylde markant mindre i ungefællesskaberne, derfor sætter Sundhedsstyrelsen og TrygFonden sammen med fem pilotkommuner gang i pilotprojektet ’Fælles om ungelivet’. Sammen vil de undersøge, hvordan kommunerne bedst kan understøtte et godt og inspirerende ungeliv uden rusmidler