Dagsorden eller referat

Tirsdag, den 16. juni 2020, indgik regeringen en klimaaftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. 

Indtil videre foreligger alene den politiske aftale. Den medfører som sådan ikke handlepligt, før lovgivning og udmøntning i bekendtgørelser er vedtaget.

I brev fra Miljøstyrelsen af 30. juni 2020 oplyses det, at affaldsbekendtgørelse og vejledninger kommer i høring i kommunerne efter sommerferien. Den nationale affaldsplan forventes sendt i høring umiddelbart herefter.

Ambitionen med klimaaftalen er at sikre, at affaldssektoren bliver klimaneutral i 2030 og omstillet til en mere cirkulær økonomi. Kort fortalt er ønsket at genanvende mere, sortere mere og brænde mindre affald af.

Aftalen beskrives samtidigt som et historisk opgør med den kommunale affaldshåndtering, som fremover langt hen ad vejen ønskes privatiseret, blandt andet ved:

• Udbudspligt på behandlingen af det genanvendelige affald, herunder sortering.
• Kommunerne må ikke længere drive og bruge egne anlæg til behandling og sortering af husholdningsaffald.
• Behandling, herunder sortering af borgernes genanvendelige husholdningsaffald, skal udbydes.
• Forbrændingsanlæggene skal udskilles fra den kommunale forvaltning, og der indføres selskabsskat.
• Udvidet producentvareansvar for emballager.

Det er her værd at bemærke, at ansvaret for, at affaldshåndteringen lever op til de til enhver tid gældende miljøkrav, fortsat ligger hos staten og kommunerne.

Samtidig skal affaldssorteringen ensrettes hos både borgere og erhverv.

Fremover skal der indsamles 10 fraktioner husstandsnært: Mad, papir, pap, metal, glas, plast, tekstil, drikke- og fødevarekartoner, restaffald og farligt affald. Et almindeligt parcelhus bør dog højst få 2-4 spande i alt med flere rum.

Allerede fra sommeren 2021 skal borgerne indsamle de nye fraktioner husstandsnært. Fraktionen ”tekstil” dog først i 2022.

Blandt tiltagene i aftalen er også:

-          mulighed for at aflevere mere affald direkte til virksomheder, der kan forberede det til genbrug eller genanvendelse

-          mere direkte genbrug på genbrugspladserne

-          mere genanvendelse af byggeaffald

-          tiltag, der skal reducere mængden af papir- og plastaffald

-          særligt fokus på udsortering og genanvendelse af plast, hvor der sættes mål om at opnå 60 % reel genanvendelse

Klimaaftalen lægger op til, at kommunerne skal have fleksibilitet i udmøntningen af strøm-ligningen, så løsninger kan tilpasses og optimeres i forhold til de konkrete lokale forhold. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der træffe beslutninger herom (inden for rammerne i de kommende bekendtgørelser og vejledninger).

Klimaaftalen på de skattefinansierede områder i By- og Udviklingsforvaltningen

Klimaaftalen og dens omfang kan også berøre de skattefinansierede områder:

-         Trafik, Vej og Park/Entreprenørafdelingen: Affaldssortering i det offentlige rum.

-         Jordteam/Entreprenørafdelingen: Aftaleteksten beskriver, at der arbejdes for en løsning, som ophæver anvisningsret og -pligt for affaldsjord, så virksomheder frit kan vælge anlæg. Kommunale jordbehandlingsanlæg udfases på sigt.

-         Landbrug og Lokaludvikling: Udsorteringsmål for landbrug på 50 % plast til genanvendelse i 2025 og 80 % i 2030. Det er dog sektorsamarbejdet, der skal dokumentere fremdriften, men det kan måske have en afledt effekt hos landbrugsafdelingens tilsynsarbejde.

Disse temaer behandles ikke yderligere i denne sagsfremstilling.

1. Indsamlingsordninger for private set i lyset af klimaaftalen

Mad- og restaffald

Allerede i dag udbydes indsamling og afsætning af dagrenovationen i Kolding kommune.

Meldgaard Miljø A/S indsamler mad- og restaffaldet. Madaffaldet afleveres på kontrakt til Ragn-Sells. Den fremtidige afsætning af restaffaldet til Energnist er usikker og afventer yderligere konkretisering af, hvad der skal ske med forbrændingsanlæggene.

Udviklingsarbejdet i Kolding bymidte med særlige løsninger for mad- og restaffald samt glas, hård plast, metal og papir afventer nærmere afklaring og udmøntning af klimaaftalen.

Miljøstationer, genbrugs-øer (herunder nedgravede affaldsløsninger):

Hovedparten af fraktioner indgår pt. i proces med udbud. Kolding Kommune har fokus på dokumentation for genanvendelse, men i øjeblikket stilles ikke krav til 60 % genanvendelse i udbud på plast.

Indsamling af fire ekstra affaldsfraktioner vil betyde flere beholdere, og dermed et øget pladsbehov, som ikke nødvendigvis er tilstede. Kombinerede fraktioner vil være en mulighed, men kan betyde hyppigere afhentning/tømning.

Yderligere afklaring afventes for at kunne fastslå, om vilkår for udvidelsen af genbrugs-øer i centerbyerne ændres, når farligt affald, tekstilaffald, pap samt drikke- og fødevarekartonner skal indsamles husstandsnært.

Det er også uklart, om miljøstationerne kan indgå i husstandsnær indsamling. By- og Udviklingsforvaltningen forventer dog, at de nuværende miljøstationsordninger kan indgå i husstandsnær indsamling.

Beholdere til pap ved genbrugsøer i sommerhusområdet i Hejlsminde, som har været etableret som forsøg, fortsætter i den nuværende form og afventer samtidig yderligere afklaring af, hvordan pap fremadrettet vil blive håndteret.

Hovedparten af de genanvendelige fraktioner udbydes allerede i dag.

Genbrugspladser

Genbrugspladserne vil fremadrettet fortsat være et centralt led i at sikre så meget genbrug og genanvendelse som muligt, og kommunerne vil fortsat have ansvaret herfor.

Direkte genbrug

Fremadrettet forpligtes alle kommunale genbrugspladser til at stille et område, container eller lignende til rådighed, hvor borgerne kan aflevere genstande til direkte genbrug. Genstandene skal først gøres tilgængelige for private aktører, herunder frivillige organisationer og borgere. I Kolding Kommune kører der allerede ordninger med direkte genbrug såvel til borgere, som til frivillige velgørende organisationer.

Frivillige velgørende organisationer

I tråd med klimaaftalen har Kolding Kommune allerede aftaler med frivillige velgørende organisationer omkring afsætning af tekstiler, ligesom der er containere til direkte genbrug, som de på skift tømmer.

Redirect

Ordningen giver institutioner og virksomheder mulighed for at hente genbrugsmaterialer på genbrugspladserne. Dette er i god tråd med den overordnede linje i klimaaftalen.

Genbrugsbutik

Kolding Kommune har ikke nogen kommunaldrevet genbrugsbutik. Der er indgået aftale med en privat aktør og er derfor ikke en udfordring i forhold til klimaaftalen.

Storskrald

Ved eventuelt udbud af storskraldsordninger skal det sikres, at der udføres eftersortering for at opnå høj genanvendelse og genbrug.

Det fremgår ikke af aftalen, om storskraldsordningen kan indgå i krav om husstandsnær indsamling. Det er dermed ikke afklaret, om en øget indsamling via denne ordning vil kunne løse indsamlingsopgaven for nogle af affaldstyperne.

Farligt affald

Farligt affald er en af de 10 husstandsnære fraktioner.

Aftalen begrænser umiddelbart ikke kommunens pligter og rettigheder omkring ikke-genanvendeligt farligt affald. Det er dog uklart, om genanvendeligt affald også omfatter genanvendeligt farligt affald.

Kolding Kommune vil formentlig skulle forbedre henteordningen for farligt affald, så det omfatter mere end elektronik og batterier.

Benyttelsespligt til kommunale affaldsordninger

Aftalen beskriver, at borgere skal have mulighed for at aflevere affald direkte til virksomheder.

Allerede i dag har Kolding Kommune forsøg med alternativ anvisning af genanvendeligt affald.

2. Håndtering af erhvervsaffald i lyset af klimaaftalen

Sortering og indsamling af erhvervsaffald

Indsamling af affald fra offentlige og private virksomheder skal strømlines og øges ved at indføre en såkaldt ”meldeordning”, som imidlertid ikke er defineret. Mindre virksomheder med affald svarende til en husholdnings affald skal kunne vælge en kommunal ordning for genanvendeligt affald.

Det kan muligvis have betydning for Kolding Kommunes indkøbssamarbejde, der håndterer udbud af indsamling af affald fra kommunens institutioner og afdelinger, da der formentlig skal indsamles flere affaldsfraktioner, end der gør i dag.

Genbrugspladser

Aftalen ændrer umiddelbart ikke ved, at erhverv med køretøjer under 3.500 kg har adgang til genbrugspladserne. Asbestordningen påvirkes ikke, da asbest ikke er genanvendeligt affald.

Farligt affald

Som tidligere nævnt er det uklart, om aftalen omfatter genanvendeligt farligt affald.

Kolding Kommune vil formentlig skulle forbedre henteordningen for farligt affald, så det omfatter mere end elektronik og batterier, og som kan tilbydes mindre virksomheder.

3. Myndighedsopgaver

Klassificering og anvisning af erhvervsaffald

Kommunerne bibeholder anvisningsret og -pligt for deponeringsegnet affald, farligt ikke-genanvendeligt affald samt forurenet jord.

Klassificering og anvisning af husholdningsaffald

Kolding Kommune afventer yderligere konkretisering af, i hvor stor en grad anvisningsretten for kommunerne ændres.

Det fremgår f.eks., at husholdninger skal have mulighed for at aflevere affald til private virksomheder, der kan anvende det i deres produktion, eller forberede det med henblik på genbrug eller genanvendelse.

Det formodes, at der i aftaleteksten menes genanvendeligt affald, men det fremgår ikke tydeligt, og der kan derfor være tvivl om, om det også omfatter forbrændingsegnet affald – dvs. restaffald og fraktionen ”rest efter sortering” på genbrugspladserne.

Affaldstilsyn og modtagekontrol

Der skal etableres en ny model for affaldstilsyn, som er risikobaseret.

Det betyder, at der skal føres tilsyn med de virksomheder, der er størst risiko for forurening fra – på samme måde, som man gør på miljøområdet i dag. Udmøntningen af tilsynsmodellen besluttes i 2021.

Kolding Kommune har allerede indført modtagekontrol, hvilket ligger i tråd med ovennævnte.

4. Medejerskaber (§60-selskaber) i lyset af klimaaftalen

Kolding Kommune er med i tre §60-selskaber på affaldsområdet: Forbrændingsanlægget Energnist, Modtagestation Syddanmark (Motas) og Deponi Syd.
 

Energnist

I klimaaftalen er der enighed om, at der skal foretages en kontrolleret nedlukning af kapaciteten til forbrænding i Danmark. Nedlukningen skal ske i takt med, at affaldsmængderne falder og genanvendelsen stiger.

KL er blevet bedt om at udarbejde en plan for tilpasning af kapaciteten inden for en række fastsatte rammer. Det omfatter bl.a. at opliste anlæg til nedlukning i henhold til et kapacitetsloft. Det skal også sikres, at de miljømæssigt dårligste anlæg lukker. Planen skal fremsendes til myndighedernes godkendelse senest den 1. januar 2021.

Såfremt KL’s plan ikke kan godkendes af myndighederne, iværksættes en løsning, hvor forbrændingsanlæggene skal konkurrere om affaldet, ligesom miljøkravene til anlæggene skærpes, således at det er de mindst miljørigtige anlæg, der vil lukke som følge af konkurrencen.

Der er 23 forbrændingsanlæg i Danmark, hvoraf Energnist I/S ejer 2 anlæg, ét i Kolding og ét i Esbjerg.

Det er usikkert, hvilke forbrændingsanlæg, der skal nedlukkes, og dermed også usikkert, hvilken betydning det vil få i Energnist-regi.

Uanset om KL’s plan godkendes af myndighederne eller ikke, skal der indføres et armslængdeprincip for forbrændingsanlæggene. Det vil sige, at forbrændingsanlæggene skal udskilles fra de(n) kommunale forvaltning(er) og selskabsgøres, ligesom der indføres selskabsskat.

Motas

Motas sikrer miljørigtig håndtering af ejerkommunernes farlige affald.

Det er usikkert, i hvilken grad Motas generelt påvirkes af klimaaftalen. Desuden er der usikkerhed om, hvorvidt kommunerne mister retten til anvisning af husholdningernes genanvendelige farlige affald, f.eks. spildolie.

Deponi Syd

Deponi Syd sikrer, at affald, der hverken kan genbruges, genanvendes eller på anden måde nyttiggøres, kan bortskaffes på miljømæssig korrekt vis.

I aftalen bemærkes, at der skal igangsættes tiltag, der kan medføre såkaldt lokale samfundsøkonomiske reduktioner på deponier. Det er uklart, hvad der menes med ”lokale samfundsøkonomiske reduktioner”.

5. Øvrige aktiviteter og opgaver med relation til klimaaftalen

Cirkulær økonomi

Klimaaftalen indledes med, at der skal ske et paradigmeskifte fra den lineære til den cirkulære økonomi. Aftalen udgør dermed også en strategi for cirkulær økonomi.

Redux – Affald og Genbrug har de seneste år intensiveret fokus og arbejdet specifikt med cirkulær økonomi, og har i dag en strategi ’Zero Waste Kolding 2019-2022’. Dermed har Redux – Affald og Genbrug allerede taget initiativer og er i gang med omstillingen.

Eksempler på allerede eksisterende initiativer fra strategien, som er i tråd med klimaaftalen: Storskraldsordning, Genbrug 24/7, Reuse Nytteprojekt, Redirect Genbrugspas, genbrugsbutik, øget fokus på formidling, EU-projekt om cirkulær økonomi i indkøb og udbud, intern affalds-sortering i Kolding Kommune, modtagekontrol, cirkulær økonomi i afsætning af fraktioner, cirkulære projekter og formidling i Bronzehallen m.v.

Reuse Nytteprojekt

Et internt beskæftigelsesprojekt som, fra indsamlingsordningerne (genbrugspladser og storskrald), modtager blandt andet ren hvid flamingo til sortering og presning, CD’er, DVD’er og videobånd til sortering og termokander til adskillelse.

Det er uklart, om ovennævnte vil blive betragtet som sortering af genanvendeligt affald, og dermed skal i udbud.

Intern logistikfunktion

Fire krogbiler transporterer containere fra genbrugspladserne til aftagerne af affald og genanvendelige materialer. Miljøstationerne tømmes af fire indsamlingsbiler, dertil kommer tilhørende containere.

Når de nye ordninger til den husstandsnære indsamling går fra de nuværende seks fraktioner i Kolding Kommune til i alt 10 fraktioner, vil der ikke være nok plads i garageanlægget og logistikpladsen, som kun har plads til maximalt seks biler samt udstyr.

Allerede i dag er der overbelægning, idet garageanlægget i øjeblikket har syv biler under tag – og den ottende lastbil er parkereret udendørs.

Lukkede deponier

Der driftes og efterbehandles på en række lukkede deponier.

Klimaaftalen forventes ikke i første omgang at have indvirkning på disse opgaver. I aftaleteksten bemærkes dog, at der skal igangsættes tiltag, der kan medføre lokale samfundsøkonomiske reduktioner på deponier.

Det er usikkert, om der i aftalen menes reduktionstiltag på aktive deponier, nedlukkede deponier eller begge, og hvad der menes med ”lokale samfundsøkonomiske reduktioner.

6. Økonomi og takster

I forbindelse med indgåelse af aftalen, er det fra aftaleparterne anslået, at ændringerne på affaldsområdet vil betyde en årlig gennemsnitlig stigning på 55 kr. i taksterne pr. husstand, mens Dansk Affaldsforening har regnet sig frem til en stigning på 500 kr. på de årlige takster.

Affaldsselskaberne RenoSyd og Favrskov Forsyning læner sig op ad Dansk Affaldsforenings udmelding på de 500 kr. i årlig takststigning. Hos RenoDjurs vurderes det at betyde en årlig stigning i taksten på 600-700 kr., og hos affaldsselskabet REFA er det vurderet, at ændringerne på affaldsområdet vil betyde en årlig stigning ca. 1.300 kr. på taksterne.

Ændringerne på affaldsområdet vil betyde, at der skal ske en betydelig investering i blandt andet indsamlingsmateriel. Dertil kommer øgede driftsudgifter til indsamling af flere fraktioner, øget kommunikation, behandlingsudgifter af de indsamlede fraktioner m.v.

I det tidligere affaldsforbrændingsselskab TAS – Trekantområdets affaldsselskab var der i forbindelse med fusionen til det nuværende Energnist en gammel gæld.

Denne gæld er i dag afskrevet til ca. 40 mio kr., og Kolding Kommunes andel udgør ca. 17-18 mio. kroner. Gælden er blevet afskrevet via en merafskrivningsret. Denne merafskrivningsret vurderes at falde bort i forbindelse med den kommende privatisering af forbrændingsanlæggene, hvorfor det må forventes, at der ville skulle ske en indfrielse og/eller hurtigere afvikling af den ”gamle” gæld.

Klimaaftalen peger også på muligheden for at se på mulige gevinster ved at etablere et økonomisk tilsyn med området og en indtægtsrammeregulering af affaldsgebyret.

Der igangsættes derfor en analyse af dette, som skal foreligge medio 2021. Hvad dette i praksis vil betyde, er på nuværende tidspunkt uafklaret.

Opkrævning af særskilt takst med henblik på hensættelse til initiativer i Klimaplanen.

For at kunne igangsætte de beskrevne initiativer i klimaplanen allerede i sommeren 2021 anbefaler forvaltningen, at der opkræves en særskilt takst i 2021 på 300 kr. ekskl. moms for et parcelhus. Gebyret gradueres for de øvrige boligtyper, så et rækkehus opkræves en andel på 0,9, en lejlighed med 0,7 og så videre.

Den samlede indtægt for den særskilte takst vil være i alt ca. 11.700.000 kr.

Når det er afklaret, hvorledes de forskellige tiltag skal implementeres, vil det kunne beregnes, hvorledes fordelingen mellem investering og drift vil være. Driftsudgifterne til de nye tiltag vil dermed kunne indregnes i de kommende budgetter for affaldsområdet.

Taksten for Hensættelse til Klimaplanen fremgår af dagsordenspunktet - Budget 2021 - Takster for Forsyningspolitik, Renovationsområdet – på denne dagsorden. 

7. Datoer nævnt i aftalen

Den 16. juni 2020 blev der indgået politisk aftale om en Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi – se også dagsordenspunktet Klimaaftalens perspektiver for affald og genbrug på denne dagsorden.

Aftalens formål er bl.a. at nedbringe Danmarks CO2-udledning ved at stille støre krav til affaldsindsamling og håndtering.

Aftalen indeholder bl.a.:

• Der indføres krav til kommunerne om ens indsamling af 10 forskellige slags affald; mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt drikke-og fødevarekartonner, restaffald og farligt affald.
• Indsamlingen af affaldet skal foregå husstandsnært, men tage hensyn til forskellige boligtyper, herunder gennem mulighed for kombineret indsamling, så nogle typer affald kan indsamles sammen.
• Mindre virksomheder, der genererer affald svarende i en art og mængde til husholdninger, gives frit valg til at vælge kommunale indsamlingsordninger til genanvendeligt affald.

Aftalen, der betegnes som et historisk opgør med den kommunale affaldshåndtering, rejser en række uafklarede spørgsmål, bl.a. omkring opgavevaretagelsen, producentansvar, liberalisering, prissekretariat m.v.

Det er derfor By- og Udviklingsforvaltningens vurdering, at der på nuværende tidspunkt er stor usikkerhed omkring, hvilke økonomiske, organisatoriske og tekniske løsninger, der vil være mulige og/eller hensigtsmæssige i fremtiden, set i lyset af den netop indgåede politiske aftale.

Det er derfor forvaltningens forslag, at beslutningen omkring løsninger for midtbyen udsættes, indtil der er større klarhed over konsekvenserne af den politiske aftale.

Samtidig foreslår forvaltningen, at de sidste ejendomme i Kolding midtby omlægges til sortering af madaffald, som den øvrige del af kommunen, inden udgangen af 2020. Omlægningen sker med samme beholder valgmuligheder som for de øvrige 5 områder, som allerede er omlagt.

Det estimeres, at investeringssummen for nye beholdere er 300.000 kr. inklusive udbringning samt hjemtagning af gamle beholdere.

Finansieringen af denne investering vil ske inden for forsyningsområdets økonomiske rammer, herunder anvendelse af tidligere overførte driftsoverskud.

Forvaltningen vil fortsætte arbejdet omkring forskønnelsesprojektet for midtbyen og samtidigt sikre, at der tænkes muligheder for fælles affaldsbeholdere ind i de forskellige delprojekter.

Der sikres en god dialog ind i allerede igangsatte og kommende bosætningsprojekter i midtbyen, f.eks. Klostergården, så det kan sikres, at der tænkes mulige fællesløsninger ind i de enkelte projekter.

Der sikres samtidigt en god dialog med de parter, der har været involveret i processen omkring fællesløsninger i Kolding midtby, herunder Handicaprådet og Ældrerådet, ejendomsejere og beboere samt erhvervsdrivende.

Årets bæredygtighedsredegørelse fastholder både det store perspektiv om affald og genanvendelse fra kommunens mere end 90.000 borgere – og det nære perspektiv om ressourceforbruget i Redux – Affald og Genbrug.

I den nationale ressourcestrategi ”Danmark uden affald” fra 2013 er målet, at kommunerne i 2022 skal genbruge mindst 50 % af borgernes affald.

Kolding Kommune er godt på vej til at nå målet med 48 % i 2019. Når den nye madaffaldsindsamling er fuldt indfaset, forventes det at nå over målet på de 50 %.

I forhold til benchmarking med de omkringliggende kommuner, ses det, at genbrugsprocenten i Kolding har været støt stigende fra 2017 til 2019. Fra 37 % i 2017 til de 48 % i 2019, mens Vejle Kommune de sidste år allerede har rundet de 50 %.

Den totale affaldsmængde målt pr. borger er fortsat lavest i Kolding Kommune med 782 kg pr. borger i 2019, men stadig stigende.

Mængden af affald til forbrænding falder støt i Kolding Kommune fra 255 kg i 2017 til 233 kg i 2019. Det tyder på, at kommunens indsats i forhold til det politiske fokusområde mod mindre mængder affald til forbrænding virker. Det er Vejle Kommune, der ligger lavest med 198 kg pr. borger.

Kolding Kommune ligger fortsat i toppen med hensyn til service for borgere - målt på åbningstimer pr. uge pr. genbrugsplads med et gennemsnit på 136 timer om ugen. Det skyldes den døgnåbne adgang på 4 af de 5 genbrugspladser.

Antallet af anmeldelser af bygge- og anlægsaffald har været stærkt stigende fra 44 i 2016 til 190 i 2019. Indsatsen for mere vejledning af borgerne i anmeldelsesprocessen er fortsat i gang.

Det interne ressourceforbrug i Redux – Affald og Genbrug har været stigende specielt med etableringen af den nye og større genbrugsplads i Kolding Nord, og det stigende aktivitetsniveau i Bronzehallen, som i dag rummer: garage, serviceområde, Reuse, butikken Genbrugskongen, Skatkammeret, opstartsprojektet ”SHEWorks”, administrative kontorer, genbrugsbibliotek, formidlingsfaciliteter samt mødeområdet ”Torvet”.

I samarbejde med afdelingen Kommunale Ejendomme indtænkes der alternative energiformer og besparelsespotentialer i fremtidige planer.

By– og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet budget samt forslag til renovationstakster under Forsyningspolitik for 2021.

Taksterne for gammel ordning udgår, idet affaldsplanen forventes fuldt gennemført i 2020, og alle dermed er overgået til ny ordning.

Forslag til takster nedenfor er beregnet med udgangspunkt i den seneste affaldsbekendtgørelse, som bevirker, at de enkelte ordninger under renovationsområdet skal have hver sin mellemregning.

PRIVATE:

Eksempel på den samlede takst for en villa inkl. moms – i ny ordning 240L to-delt beholder:

Den normale prisfremskrivning af budgettet for 2021, øgede udgifter til afsætning af de forskellige affaldsfraktioner, overtagelse af lukkede deponier i kommunen samt hensættelse i 2021 til den netop indgåede politiske klimaaftale betyder, at den årlige samlede takst for et parcelhus med en 240L to-delt beholder med 14-dages tømning vil øges med 481,00 kr. i forhold til den samlede takst for 2020.

Grundgebyr:

Der ses et mindre fald i administrationsgebyret. Dette kan primært henføres til en yderligere udkontering af administrationsomkostninger til de enkelte ordninger, hvilket er helt i tråd med kravene i lovgivningen om, at alle udgifter til de enkelte ordninger skal konteres under disse.

Lukkede deponier:

Overtagelse af driften af lukkede deponier på kommunale arealer i kommunen har betydet en stigning i de samlede driftsudgifter for dette område med 900.000 kr.

Storskrald:

Stigningen på taksten for storskrald kan alene henføres til prisfremskrivningen af budgettet.

Genbrugsgebyr:

På dette område ses en stigning i de samlede udgifter. Dette skyldes primært stigning i behandlingsudgifter samt fald i salgsindtægterne på de genanvendelige fraktioner. Der ses samtidig en stigning i de indsamlede mængder på miljøstationerne og genbrugsøerne.

Gebyr for farligt affald:

Stigningen på taksten for farligt affald kan primært henføres til prisfremskrivningen af budgettet.

Genbrugspladsgebyr:

På dette område ses en stigning i de samlede udgifter. Dette skyldes primært stigning i behandlingsudgifter samt fald i salgsindtægterne på de genanvendelige fraktioner. Der ses samtidig en stigning i de modtagne mængder på genbrugspladserne, ligesom den nye ordning for håndtering af asbest for private finansieres via genbrugspladsgebyret.

Tømningsgebyr:

I løbet af 2020 bliver de sidste områder omlagt til ordningen med sortering af madaffald. Derudover er der i samarbejde med renovatøren foretaget kontrolvejninger af de forskellige beholdere til brug for en kvalitetssikring af de vægtangivelser, som bruges ved beregningen af tømningsgebyret for de forskellige beholderstørrelser. Dette har betydet en mindre justering af tømningsgebyret for de enkelte beholdere.

Hensættelse til Klimaaftalen:

I dagsordenspunktet ”Klimaaftalens perspektiver for affald og genbrug” på denne dagsorden, er perspektiverne for aftalen beskrevet nærmere. Det foreslås, at der hensættes et samlet beløb på ca. 11,7 mio. kr. i 2021 vedrørende aftalen. Hensættelsen er på samme vis som de øvrige gebyrer gradueret afhængig af boligtype. Et parcelhus vil blive opkrævet 375,00 kr. inkl. moms.

ERHVERV:

Modtagekontrol:

Modtagekontrollen sikrer en målrettet rådgivningsindsats i forhold til rådgivning af virksomheder. Det er en forudsætning for at kunne nedbringe de totale mængder af affald, der produceres i Kolding kommune. 

Gebyret fastholdes på 15,00 kr. pr. ton.

Gebyr for virksomheders aflevering af affald på genbrugspladserne:

Gebyret på 780,00 kr. ekskl. moms fastholdes.

SAMLEDE TAKSTER:

Private:

Beholdere:

Erhverv:

Skatkammeret

Kolding Kommune har gjort sig en del erfaringer med lokal regnvandshåndtering (i daglig tale LAR) i en række kommunale byggemodninger mellem 2015 og 2019.

Evalueringen omfatter ikke LAR-erfaringer i forbindelse med private byggemodninger.

Evalueringen kommer med anbefalinger for en fremtidig prioritering af LAR metoderne, og hvordan anvendelsen og forståelsen af metoderne bringes bedst muligt i spil for grundkøberne.

Lokal afledning af regnvand (LAR) består af forskellige tekniske løsninger, som har til formål at imitere naturlige processer i regnvandshåndteringsanlæg.

LAR-elementer efterligner delprocesser i det naturlige vandkredsløb (lokale oversvømmelser, nedsivning, filtrering af vand i jorden). Anvendelse af LAR skal være med til at dæmpe effekten af byudvikling på vandkredsløbet, herunder specielt oversvømmelser nedstrøms og forurening af vandløb.

Anvendelsen af de forskellige LAR-elementer og metoder er meget afhængige af de naturlige forudsætninger i de pågældende omgivelser. Her spiller jordtyper, terrænforløb og kapacitet/tilstand af det nærmeste vandløb en afgørende rolle for, hvordan systemet udformes.

Kolding Kommune har siden 2015 byggemodnet 4 områder med elementer af LAR. Skolebakken 42 A-F i Nr. Bjert, Alrø-, Aarø og Anholtvænget i Drejens, Elmevangen og –draget i Eltang og Solgårds-, Soldater- og Søkærparken i Vester Nebel med i alt 119 parcelhusgrunde og storparceller i de tre sidste udstykninger. Kløvkærgrunden i Seest har også LAR elementer i sig. Selve byggemodningen ligner dog mere en traditionel udstykning, hvad angår håndtering af regnvand.

Som led i planprocessen og den indledende projektering, har By- og Udviklingsforvaltningen foranlediget undersøgelser af jordbunden med fokus på jordens struktur og placering af grundvandsspejlet. Dette har været med til at udpege muligheder og begrænsninger for LAR i hvert enkelt område.

I selve projekteringsfasen har forvaltningen involveret eksterne rådgivere i projekteringen af LAR-systemet som en integreret del af byggemodningen.

Igennem processen og dialogen med BlueKolding blev man enige om, at Kolding Kommune, som udstykker, selv stod for projektering og etablering af LAR anlæggene. Denne beslutning betyder, at forvaltningen stifter et regnvandslaug, som fremover skal varetage driften af det lokale regnvandssystem.

Evalueringen viser:

-          at kommunikation er nøgleordet angående en bred accept blandt borgerne,

-          at LAR-løsninger ikke har givet store udfordringer på den tekniske side,

-          at grundige forundersøgelser og analyser er vigtige for at vælge systemer, som sikrer den rette balance mellem økonomi og bæredygtighed,

-          at det samfundsøkonomisk vil være en fordel at vælge LAR-løsninger på de lokaliteter, hvor jordens beskaffenhed er egnet til nedsivning og/eller vandløbets størrelse kræver nedsatte udledningsmængder,

-          at forvaltningens erfaringer med analyser og udvikling og valg af systemer og løsninger kan være en god basis for en dialog med BlueKolding for også at sikre fremover, at LAR-systemer spiller deres tiltænkte rolle i klimasikringen af Kolding Kommune.

Se evalueringsnotat, som er vedlagt som bilag.

Borgernes mulighed for selv at bidrage til klimatilpasning

Borgerne har mulighed for at bidrage til at løse vores fælles udfordring i forhold til klimatilpasning ved at håndtere regnvand lokalt på egen grund i stedet for, eller i reduceret mængde, at lede regnvandet til kloak. I daglig tale kaldes dette LAR – Lokal Afledning af Regnvand.

Mange steder består kloaksystemet af en fælles ledning, som fører både regn- og spildevand i samme ledning. De gamle fællessystemer er typisk alt for små til at kunne rumme regnmængderne – i dag og særligt i fremtiden. Ved store regnmængder resulterer det derfor i, at de løber over, giver oversvømmelse af kældre og veje, og løber ud i vandløb og fjord med forurening til følge.

Regnvand i fællesledningen giver også en stor belastning af pumper på kloaksystemet og rensningsanlægget. Det kræver energi og belaster dermed CO2-regnskabet. Ca. 2/3 af det vand, der løber i BlueKoldings spildevandssystem er overfladevand fra tage, veje og andre befæstede områder.

Baggrund

Lokal regnvandshåndtering ligger centralt inden for fokusområdet Klimatilpasning i Teknik- og Klimaudvalgets udvalgspolitik:

• Vi vil inspirere og aktivere borgerne til at håndtere regnvand på egen grund

Byrådet godkendte den 28. august 2017 et tillæg til gældende spildevandsplan, hvor der gives de planlægningsmæssige rammer for, at borgere inden for de fælleskloakerede områder kan søge kommunen om selv at håndtere (oftest nedsive) 50 %, 75 % eller 100 % af ejendommens regnvand og dermed få mulighed for at søge BlueKolding om en tilsvarende tilbagebetaling af regnvandstilslutningsbidraget. Denne mulighed er blevet indarbejdet i spildevandsplanen Blå Plan Kolding, som blev vedtaget af Byrådet den 18. december 2018.

Den oprindelige beslutning om at lave et tillæg til spildevandsplanen, som muliggjorde udtræden fra kloak efter model 1 – Mulighed for individuel udtræden i hele kommunen – blev truffet af Miljøudvalget den 2. maj 2017 (se bilag 4). 3 øvrige og mindre ressourcetunge modeller blev beskrevet. Ved sagens behandling var der et politisk ønske om at give muligheden til alle fælleskloakerede områder. Forvaltningen gjorde dengang opmærksom på, at de administrative konsekvenser af en sådan bred mulighed ikke kunne vurderes på forhånd. Det blev politisk tilkendegivet, at man ville følge udviklingen i sagsmængden.

Flere og flere nye udstykninger og byggemodninger bygger på, eller har elementer af lokal regnvandshåndtering i sig. Det er derfor ikke kun borgernes ansøgninger om at udtræde fra spildevandsforsyningens regnvandssystem, som resulterer i sagsbehandling, men også nye udstykninger, hvor regnvandet ønskes håndteret lokalt.

Sagsomfang

By- og Udviklingsforvaltningens opgørelse viser, at omfanget af ansøgninger, der skal behandles, fra starten af 2018 og frem til nu er stigende og oppe på et niveau, hvor der anvendes ca. 1 årsværk på behandlingen. Dette er før, der er indløbet ansøgninger fra Vamdrup, hvor der må forventes et stort antal ansøgninger i 2020 og årene efter i forbindelse med kloakrenoveringen i den ældre del af byen. Det forventes i sig selv at kræve ca. 1 årsværk de næste år.

Det store omfang af arbejdet med disse LAR-ansøgninger forsinker pt. i betydelig grad arbejdet med de øvrige lovpligtige opgaver på spildevandsområdet, som har måttet nedprioriteres; spildvandstilladelser, som medfører forsinkelse af kloakrenoveringsprojekter, lovliggørelser, henvendelser af forskellige karakter osv.

Med udgangspunkt i Borgens Centrum er det er vigtigt med en grundig sagsbehandling af ansøgningerne om udtræden fra regnvandssystemet. Borgeren kan nemlig ikke fortryde, når først der er sket tilbagebetaling, da forsyningsselskabet skal have et økonomisk incitament til at genoptage et aftaleforhold, hvilket sjældent vil være tilfældet. Et andet element er, at det skal sikres, at den lokale regnvandshåndtering ikke giver risiko for problemer for naboen.

Behandling af ansøgningerne kræver, at det i hvert enkelt tilfælde sikres, at en lang række forhold og regler overholdes for, at en tilladelse kan gives (se bilag 1).

Det, som er særligt ressourcekrævende i sagsbehandlingen og håndhævelse, er følgende:

• Kontrol af faskinens dimensioner

-         Faskinen skal overholde dimensioneringskravene (10-årshændelse, klimafaktor på 1,3 og rørcentrets anvisninger). Dimensioneringen af faskinen kan være vanskeligt for borgere at udføre korrekt, på trods af tilsendte regneark til udregningen. Regnearket er udviklet af rørcenteret og benyttes i kommuner landet over.

-         Mange udfører arbejdet uden at kontakte kommunen først og benytter producenters anvisning til dimensionering. Producenternes dimensionering lever i mange tilfælde ikke op til kravene i Kolding Kommune. De standardiserede dimensioneringsanvisninger tager ofte udgangspunkt i sandjord, 1-5 årshændelser, klimafaktor på 1,0–1,1 og med mindre nedbør end det er tilfældet i Kolding kommune. Men kravene i kommunerne afhænger af de faktiske jordbundsforhold, nedbørsdata og klimaforhold, og disse faktorer varierer over hele landet.

• Faskinens placering

-         Det er svært for enkelte grundejere at placere faskinen, så den overholder afstandskrav til naboer, huse og vej. Kolding Kommunes afstandskrav er relativt lempelige i forhold til rørcenterets anbefalinger.

• Generelt

-         Mange ønsker en så billig og let løsning som muligt for at få økonomisk overskud efter udbetaling fra BlueKolding for at udtræde. Det betyder, at der bliver etableret mange ufuldkomne løsninger i områder, der i store træk ikke er særligt velegnede til nedsivning.

-         Ønsker borgere af udtræde fra spildevandsforsyningens regnvandsledning er det ikke tilstrækkelig at nedsive tagvand fra bolighuset, men alt overfladevand fra ejendommen skal håndteres på egen grund. Her er indkørsler, kælderskakter, garager, redskabsskure og lignende ofte grundlag for konflikter og resulterer dermed i længere sagsbehandling. Det er for eksempel vigtigt, at indkørslernes fald går væk fra vejen og ind på ejendommen, ellers ender vandet i spildevandsforsyningens regnvandsledning alligevel.

-         Lovliggørelse på ejendomme, der har udført arbejdet uden tilladelse og ikke ønsker at udføre mere arbejde for at opnå lovliggørelse, er tiltaget.

-         Ansøgninger om dispensationer.

Begrænsning af indsats – Konsekvens af vedtaget budget 2020

Med baggrund i forvaltningens opgørelse af omfanget af LAR-indsatsen, besluttede Teknik- og Klimaudvalget den 12. juni 2019, at ændringsforslag ”KLI-S-01 - Regnvandshåndtering på egen grund” skulle medtages i kataloget over ændringsforslag til budgetlægningen 2020-2023.

Ændringsforslaget blev ikke prioriteret i budgetforliget 2020.

En overordnet konsekvens heraf blev præsenteret og taget til efterretning af Teknik- og Klimaudvalget den 11. december 2019 (se bilag 2):

”Forvaltningen kan ikke fortsætte med at give ansøgninger om håndtering af regnvand på egen grund (LAR) så høj prioritet på bekostning af andre spildevandsopgaver. Der vil derfor blive fremlagt en sag med planlægningsmæssig begrænsning af området, hvor disse ansøgninger kan indsendes til det igangværende renoveringsprojekt i Vamdrup - med mindre beløbet prioriteres ved disponeringen af udviklingspuljen efter årsskiftet.”

Ressourcesituationen

Som konsekvens af det vedtagne budget 2020, hvor ændringsforslaget angående regnvandshåndtering på egen grund (LAR – Lokal Afledning af Regnvand) ikke blev medtaget i budgetforliget for 2020, er der behov for en væsentlig begrænsning af LAR-indsatsen eller alternativt en ressourcetilførsel.

I 2020 bliver udfordringen løst ved, at Plan-, Bolig- og Miljøudvalget ekstraordinært har besluttet at overføre afsatte midler fra bynaturpuljen i 2020 fra Miljøpolitik til Klimapolitik til LAR-sagsbehandling.

LAR-indsatsen kræver en estimeret ressourcetilførsel på foreløbig 1 årsværk, hvorfor ressourcesituationen foreløbigt er håndteret til årets udgang. Udarbejdelse af en bynaturstrategi er under opstart, men forventes først at være færdig og politisk godkendt i starten af 2021.

For at kunne fortsætte LAR-indsatsen i 2021 og fremover, er der behov for at løse ressourcespørgsmålet. Alternativt er det By- og Udviklingsforvaltningens vurdering, at LAR-sagsbehandlingen er nødt til at blive nedsat betydeligt for at kunne genoptage de øvrige lovpligtige opgaver på spildevandsområdet, som er blevet nedprioriteret i betydelig grad de sidste år.

En sådan betydelig nedprioritering af LAR-opgaverne – bortset fra LAR-sager i forbindelse med renoveringsprojektet i Vamdrup – vil medføre, at:

-         ejendomme ikke længere kan ansøge om at håndtere regnvand på egen grund,

-         BlueKolding ikke længere har mulighed for kun at spildevandskloakere et nyt område, men må arbejde med separatkloakering,

-         BlueKolding ikke længere har mulighed for at bibeholde områder som fælleskloakerede (ved levetidsforlængelse af eksisterende ledningsnet), hvis tilstrækkeligt mange ejendomme udtræder. Dette er med til potentielt at fordyre renoveringsprojekter unødvendigt.

En begrænsning af LAR-indsatsen vil indebære, at der skal vedtages et nyt tillæg til Blå Plan Kolding, hvor det fastlægges, hvor kommunen er indstillet på at give tilladelser til lokal regnvandshåndtering samt til at udtræde fra tilslutning – og dermed en delvis tilbagebetaling fra BlueKolding.

I øvrigt skal der forventes en betydelig længere sagsbehandlingstid for LAR-sagerne i Vamdrup – alt efter, hvor mange sager, der kommer.

Uanset eventuel nedprioritering af nye ansøgninger, er der behov for løbende sagsbehandling med lovliggørelse af eksisterende anlæg, der er opført uden tilladelse, som opdages i forbindelse med byggesager, separat kloakeringsprojekter og lignende.

Fastholdelse af indsatsniveauet hidtil – Behov for ressourcetilførsel

Hvis Teknik- og Klimaudvalget ønsker, at forvaltningen skal fortsætte prioriteringen af nye ansøgninger om lokal regnvandshåndtering, vil indsatsen kræve en ressourcetilførsel fra 2021 og frem på foreløbig 1 årsværk, svarende til 500.000 kr. årligt.

På Teknik og Klimaudvalgets møde den 15. juni 2020, blev der godkendt et ændringsforslag, som skal sikre de nødvendige ressourcer til opgaven. Ændringsforslaget er vedlagt som bilag 3.

I Blå Plan, der blev vedtaget den 18. december 2018, var fokusområderne at nedbringe antallet og mængden af overløb til recipienter for at forbedre både vandkvaliteten for vandmiljøet, men også for et renere badevand ved kystvandene.

I samarbejde med BlueKolding blev det ved planens vedtagelse besluttet, at der skulle sættes loggere på samtlige overløbsbygværker til Kolding Fjord. Loggerne skulle som minimum registrere, hvis et overløb fandt sted, men dér, hvor det var muligt, skulle de også installeres således, at de kunne måle mængden på overløbene. I de to links herunder, findes formuleringerne, som de står i Blå Plan.

https://blaaplan.kolding.dk/artikler/afviklingsplan-af-spildevandsholdige-overlob-til-fjorden

https://blaaplan.kolding.dk/artikler/logning-af-spildevandsholdige-overlob

Derudover indgik Kolding Kommune og BlueKolding i et udviklingssamarbejde omkring udviklingen af loggere, der kunne benyttes i områder i kommunen, hvor det med den tilgængelige teknologi ikke på daværende tidspunkt var muligt at installere loggere.

Der har ad flere omgange været fokus på spildevandsholdige overløb til recipienter, bl.a. i forbindelse med større uheld, som i sommeren 2017 på Fyn, men også nu, hvor den såkaldte Øresundssag er i mediernes søgelys. Derfor er det relevant at bringe denne orientering til udvalget, hvor arbejdet med at installere loggere fra BlueKoldings side skrider kraftigt frem.

BlueKolding vil i løbet af indeværende og næste år etablere et overvågningssystem kaldet BlueOverview. BlueOverview vurderes til at være et meget vigtigt værktøj til løsningen af kravene i Blå Plan om reduktion af regnbetingede overløb. BlueOverview omfatter i alt 99 overløbsbygværker, der har forbindelse direkte til Kolding Fjord samt Kolding Å-systemet.

BlueKolding vil præsentere BlueOverview nærmere på selve udvalgsmødet.

Udover BlueOverviews bidrag til planens opfyldelse, er BlueKolding også klar til at tage den nye ”Agtrupledning” i brug. Det nye transportsystem fra Kolding By til Agtrup vil forøge forsyningssikkerheden, ligesom den ekstra kapacitet, ledningen giver, vil være medvirkende til færre spildevandsholdige overløbshændelser. I dag sker der gennemsnitligt 15 overløb årligt, men ved den nye lednings ibrugtagen, vil dette blive reduceret til 1-2 hændelser årligt.

Figur 1 fra Blå Plan – Det nye transportsystem til Agtrup ”Agtrupledningen” er det vigtigste element i arbejdet med at forbedre badevandskvaliteten ved at reducere mængden af overløb. 

By- og Udviklingsforvaltningen har modtaget en henvendelse fra foreningen Danmarks frie Autocampere. Foreningen oplyser, at Kolding Kommunes parkeringsbekendtgørelse indeholder en paragraf, som der ikke er hjemmel til i lovgivningen.  

Det omhandler den nuværende § 4 – ”Der må ikke parkeres køretøjer særligt indrettet med henblik på overnatning.”

Forvaltningen har undersøgt sagen og kan konstatere, at der er behov for at fjerne denne paragraf fra parkeringsbekendtgørelsen, da autocampere skal have samme adgang som personbiler til at parkere på kommunens parkeringspladser.

Sydøstjyllands Politi har meddelt samtykke til ændringen.

Den ændrede parkeringsbekendtgørelse vil kunne træde i kraft den 1. september 2020.

Forslag til den ændrede parkeringsbekendtgørelse er vedhæftet som bilag.

I foråret 2019 blev p-pladsen på Klostergården nedlagt i forbindelse med byggeri på Klostergåden.

Lukningen af p-pladsen har betydet, at der i området omkring Klostergården mangler p-pladser. Det giver især udfordringer for de forretningsdrivende i området i forhold til mangel på offentlige p-pladser.

Nedenstående kort viser et omrids af det berørte område.

De manglende p-pladser har medført, at Munkegade, Klostergade og Gråbrødregade i stor stil bruges til parkering på trods af, at der i gaderne er standsningsforbud. Ligeledes er der mange, som har unødig kørsel i området, da de søger efter parkeringsmuligheder. De mange parkerede biler parkerer ulovligt hele døgnet, og udgør både handlende og beboere i området.

Kommunens cityassistenter har stor fokus på at ændre den parkeringsadfærd, som foregår i hele gågadesystemet, men især i denne del af gågaden.

Det er ofte gengangere, som parkerer ulovligt i området, og som gør det som en bevidst handling. Gråbrødregade er den gade, hvor der i områderne i og omkring gågaden pålægges fleste p-afgifter.

Forvaltningen fik i foråret 2019 en henvendelse fra Cityforeningen omhandlende, at de forretningsdrivende i området ønskede, at der blev set på de trafikale forhold. Deres forslag gik på at tillade kørsel i dele af gågadesystemet samt etablering af p-pladser i gågaderne.

Forvaltningen har modsat modtaget henvendelser fra flere borgere i området, som ønsker at få de parkerede biler ud af gågaden.

På baggrund af de udfordringer, som er i området, har forvaltningen været i dialog med politiet, som også har fokus på at få ændret parkeringsadfærden i gaderne.

Forvaltningen havde et møde med de forretningsdrivende i efteråret 2019 for at identificere problemstillingerne fra deres side. I februar 2020 var der endnu et møde, hvor forvaltningen præsenterede de forretningsdrivende for nogle mulige løsningsforslag.

Forvaltningen arbejder videre med løsninger for både de forretningsdrivende og beboerne i området. På længere sigt vil forvaltningen se på mulighederne for bl.a. at fjerne unødig kørsel i gågadesystemet og derved forhåbentligt helt at undgå ulovlige parkeringer i gågaderne.

I efteråret 2020 vil der blive afholdt et nyt møde med de forretningsdrivende og med beboerne i området, hvor de tiltag, som forventes udført, præsenteres.

Under nedlukningen af Danmark pga. COVID19, har forvaltningen, i samarbejde med politiet, givet tilladelse til, at apoteket i Jernbanegade kunne oprette en drive-in. Der blev givet tilladelse til kørsel i den første del af Jernbanegade og i Gråbrødregade og standsforbuddet i denne del af gågaderne blev midlertidigt ophævet. Ligeledes blev der oprettet midlertidige parkeringspladser i Klostergade forbeholdt for de personer, som skulle til lægen eller på apoteket.

I modsætning til en normal trafiksituation i gågadeområdet, var der i denne periode markant færre trafikanter og vareaflæsningssituationer i gågaderne samtidig med, at de fleste af forretningerne var lukket ned, hvilket gjorde denne løsning mulig.

En lignende løsningen vil ikke være mulig ved en normal trafiksituation i gågaderne, set i forhold til trafiksikkerheden samt ønskerne om at gøre gågaderne attraktive.

Forslag til Spildevandsplantillæg nr. 02 til Kolding Kommunes Spildevandsplan 2018-2025 er udarbejdet for at ændre et nyt boligområde ved Vestergade i Almind fra planlagt separatkloakeret til planlagt spildevandskloakeret.

Håndtering af regn- og spildevand i delområde I

Området ønskes ændret til et planlagt spildevandskloakeret område, således:

• Husspildevand fra områdets boliger tilsluttes offentlig kloak
• Regnvand fra de enkelte grunde håndteres lokalt ved nedsivning med mulighed for overløb til fællesanlagte regnvandsanlæg.

Håndtering af regn- og spildevand i delområde II:

Området vil forblive udlagt uændret som separatkloakeret område, således:

• Husspildevand fra områdets boliger tilsluttes offentlig kloak
• Regnvand fra dette område vil blive ledt til et nyetableret regnvandsbassin. Regnvandsbassinet vil blive etableret af BlueKolding, der også i fremtiden vil drifte og vedligeholde bassinet.

Spildevand fra områdets boliger tilsluttes BlueKoldings ledningssystem og ledes til renseanlæg, hvor det tilsluttes inden for renseanlæggets nuværende kapacitet.

Der etableres synlig bortledning af regnvand i form af render langs veje og andre passager. Renderne fører nedbør til regnvandszoner i området. 

Lokal Afledning af Regnvand (LAR)

LARanlæg skal udformes i henhold til Kommunens vejledninger og bestemmelser herfor og skal som minimum omfatte følgende afvandinger:

• Afvanding fra tage og faste belægninger udføres som nedsivningsfaskiner eller regn­vandsbede på egen grund, med mulighed for overløb til fællesanlæg.
• Afvanding fra fællesveje og fællesarealer afvandes via regnvandsgrøfter. Lokalplan og spildevandsplanen muliggør etablering af fællesanlæg, eksempelvis regnvandsbassin, i lokalplanens nordlige del.
• Anlæg skal dimensioneres således, at disse kan håndtere regnhændelser på mindst en 10 års hændelser og dimensioneres med en klimafaktor på mindst 1,3.

Spildevandsplanen tager udgangspunkt i Kolding Kommunes målsætning om at klimatilpasse nye byudviklingsområder.

Høring og endelig vedtagelse

Delområde I: Ændres til spildevandskloakeret med lokal nedsivning på egen grund.

Delområde II: Ingen ændringer i henhold til gældende Spildevandsplan 2018-2025.

Forslaget til Spildevandsplantillæg nr. 02 har været fremlagt i 8 ugers offentlig høring fra den 20. april til 15. juni 2020. Der er ikke indkommet høringssvar.

Forslag til Spildevandsplantillæg nr. 03 til Kolding Kommunes Spildevandsplan 2018-2025 er udarbejdet for at ændre et nyt boligområde ved Hvidkærgårdsvej sydvest for Vamdrup fra planlagt separatkloakeret til planlagt spildevandskloakeret.

Området ønskes ændret til et planlagt spildevandskloakeret område, således:

• Husspildevand fra områdets boliger tilsluttes offentlig kloak.
• Regnvand fra veje, stier og fællesarealer håndteres lokalt i et fællesanlagt regnvandsanlæg (LAR anlæg).
• Regnvand fra de enkelte grunde håndteres lokalt ved nedsivning med mulighed for overløb til fællesanlagte regnvandsanlæg.

Spildevand fra områdets boliger tilsluttes BlueKoldings ledningssystem og ledes til Vamdrup renseanlæg, hvor det tilsluttes inden for renseanlæggets nuværende kapacitet.

Jordbundsanalyser viser, at jordsammensætningen er egnet til nedsivning. Grundvandet står, jf. boreprøver, mellem 1,3 m og 2,6 m under terræn. Grundvandsstanden kan i områder begrænse mulighederne for lokal håndtering af regnvand. Ejendomme i områder med høj grundvandsstand har mulighed for etablering af overløb til de fællesanlagte regnvandsanlæg, hvis ejendommene ikke selv kan håndtere regnvandet lokalt.

Der etableres synlig bortledning af regnvand i form af render langs veje og andre passager. Renderne fører nedbør til regnvandszoner i området.