Dagsorden eller referat

Hvad er et Seniorbofællesskab?

Seniorbofællesskaber er en boligform, der henvender sig til seniorer, der gerne vil have en dagligdag kendetegnet ved socialt fællesskab med naboerne. Seniorbofællesskaber etableres i almene boliger, andelsforeninger eller i ejerboliger.

Seniorbofællesskaber er typisk kendetegnet ved:
 

• at beboerne f.eks. er +55 år
• at hjemmeboende børn ikke er tilladt
• at beboerne har en individuel bolig med eget bad, køkken og toilet og at der herudover er fælleslokaler/ faciliteter
• at beboerne ønsker at indgå i et socialt samvær med naboerne
• at boligstørrelsen er op til 115 m2
• at boligen er ældrevenlig indrettet uden at være institutionsagtig
• at der er relativt lidt der skal passes og vedligeholdes
   

Seniorbofællesskaber i Kolding Kommune

I Kolding Kommune er der 2 seniorbofællesskaber i regi af Boligselskabet Kolding (Baldersvej i Kolding og Engdalen i Sdr. Bjert) med 84 boliger i alt. Boligselskabet Kolding oplyser, at der 12. december 2018 står 675 personer på venteliste til de 84 boliger.

Afdækning af behov hos fremtidens seniorer i Kolding Kommune

Med baggrund i erfaringerne fra Realdanias nationale undersøgelse foreslås det, at forvaltningen foretager en kortlægning af boligbehov og boligønsker hos fremtidens seniorer i Kolding Kommune.

Konkret foreslås følgende:

1. Januar 2019: Spørgeskema udsendes til alle borgere i Kolding Kommune mellem 55-80 år. Der udarbejdes pressemateriale om, at formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at afdække kommende seniorers boligønsker og hermed sikre gode og trygge seniorboliger i Kolding Kommune. Spørgeskemaet vil indeholde spørgsmål om kommende og nuværende seniores forventninger til deres næste bolig inddelt i 4 temaer; Hus/have, Boligøkonomi, Fællesskaber og Boformer. Temaerne er inspireret af Bolius’ hjemmeside www.dentredjealder.dk.

2. Februar 2019. Svar fra spørgeskemaundersøgelsen analyseres, og der planlægges borgermøder i 4 lokalområder. Områderne udvælges på baggrund af, hvor der har været flest besvarelser i undersøgelsen.

3. Marts/ april 2019: Der afholdes borgermøder i 4 områder. Alle borgere er velkomne, herunder borgere fra eksisterende seniorbofællesskaber. Der vil ligeledes blive inviteret eksperter fra f.eks OK Fonden, Realdania, boligselskaber og andre aktører, der har erfaring med Seniorbofællesskaber.

4. Maj 2019: Politisk behandling af resultatet af spørgeskemaundersøgelsen og borgermøderne, herunder hvordan der arbejdes videre med etablering af nye Seniorbofællesskaber i Kolding.

5. Maj/Juni 2019: Plan,- Bolig- og Miljøudvalget drøfter, hvordan borgernes ønsker og behov for seniorbofællesskaber bedst muligt kan tænkes ind i den fremadrettede boligplanlægning i Kolding Kommune.

Udkast til demenshandleplan 2019-2025 for Kolding Kommune har det overordnede tema

”Det bedste liv med demens” og en række dertilhørende indsatsområder:

• Demenskonsulentens rolle
• Omsorg med udgangspunkt i det enkelte menneske
• Den gode overgang til plejehjem
• Aktiviteter og fællesskaber
• Det attraktive daghjem
• Pårørende
• Demensvenligt lokalsamfund
• Teknologier
• Hjemmeside

Udkast til demenshandleplan 2019-2025 er blevet til på følgende måde:

• Primo 2017: Den nationale demenshandlingsplan offentliggøres. Fokus på det stigende antal borgere med demens og forslag til fokusområder.

• Januar – juni 2018: Medarbejdere fra Kolding Kommune spørger borgere med demens og deres pårørende, hvilke udfordringer de møder i livet med en demenssygdom samt hvilke indsatser, der er vigtige for familier med demens.

• September 2018: Workshops med ledere og medarbejdere i Kolding Kommune samt videnspersoner på demensområdet. Videnspersoner er både personer, der har et fagligt kendskab til demensområdet og personer, som for eksempel er ansat i en dagligvarebutik og har viden om, hvilke udfordringer, borgere med demens kan have i hverdagen.

• Oktober 2018: Borgermøde med fremmøde af mere end 50 borgere. Der blev arbejdes med at omsætte viden fra interviews og workshops til konkrete indsatser i Demenshandleplan 2019-2025.

Udkast til demenshandleplan 2019-2025 skal desuden ses i sammenhæng med andre initiativer i Senior- og Socialforvaltningen med snitflader til demensområdet, herunder arbejdet med pårørendemodellen og fokus på behovet for aflastning.

Udkast til Demenshandleplan 2019-2025 vil ligeledes blive sendt til høring hos relevante eksterne parter, herunder Alzheimerforeningen og Ældre Sagen.

På mødet orienterer Senior- og Sundhedschef Annette Lund om Demenshandleplan 2019-2025 for Kolding Kommune, herunder hvordan der vil blive arbejdet med demenshandleplanen fremadrettet.

Sundhedskoordinationsudvalget har udarbejdet et udkast til den sundhedsaftale, der efter sundhedslovens § 205 skal indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, og som vil være gældende i perioden 2019-2023.

Sundhedsaftalen udgør den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde på Sundhedsområdet. Formålet med Sundhedsaftalen er at bidrage til en forbedret sundhed blandt syddanskerne og til at skabe rammer for bedre sammenhæng og sømløse overgange på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

Det er denne gang besluttet at opdele sundhedsaftalen i en politisk (vedlagte høringsudkast) og en administrativ del (tillæg til sundhedsaftalen). Tillægget vil blive udarbejdet i foråret 2019 og vil blandt andet beskrive de konkrete indsatser mv., der skal indfri de politiske visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2023. Det administrative tillæg sendes ikke i politisk høring.

Kommunerne har i højere grad end tidligere været inddraget i udarbejdelsen af Sundhedsaftalen, bl.a. på et opstarts møde ultimo april 2018 med Sundhedskoordinationsudvalget og med deltagelse af politiske repræsentanter fra hver af de 22 syddanske kommuner samt på Social- og Sundhedsudvalget møde med Sundhedskoordinationsudvalget den 17. september 2018 som en del af Sundhedskoordinationsudvalgets kommunerundtur, hvor forslag til visioner og målsætninger samt lokale fokusområder blev drøftet for Sundhedsaftalen 2019-2023.

På mødet var Social- og Sundhedsudvalget særligt optaget af det fælles ansvar for forebyggende indsatser indenfor rygning, overvægt, alkohol og mental sundhed. Udvalget tilkendegav endvidere, at man kunne tilslutte sig visionerne i Sundhedsaftalen.

De udfordringer Social- og Sundhedsudvalget gav som input i Sundhedsaftalen er i høj grad at genkende i høringsudkastet idet forebyggelse, mental trivsel og indsatser i forhold til overvægt er indeholdt.

Det vurderes positivt, at høringsudkastet bygger videre på den nuværende Sundhedsaftale, og at den kommende aftale er stærkt forenklet.

I Sundhedsaftalen peges der på følgende udfordringer, der skal håndteres og findes løsninger på:
 

• Flere ældre borgere
• Flere borgere med en eller flere kronisk sygdomme
• Flere borgere med psykiske lidelser
   

Der er fokus på udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor parterne:
 

• Afprøver og udbreder integrerede samarbejdsmodeller
• Bruger sundhedsteknologi til at samarbejde smartere og tilbyde mere til flere
• Styrker kompetencerne med fokus på tidlig opsporing og koordinering
• Tilrettelægger nære sundhedstilbud, der tilgodeser lokale udfordringer og forhold.

Sundhedskoordinationsudvalget peger på følgende visionsområder, hvor udvalget på baggrund af dialogen med kommunerne og de praktiserende læger ønsker at gøre en særlig indsats i perioden 2019-2023:

• Vi samarbejder om forebyggelse
  • Vi arbejder for et røgfrit Syddanmark
  • Vi skaber mental trivsel og sundhed bandt børn og unge
  • Vi arbejder for at færre børn og unge er overvægtige
• Vi arbejder for sømløse overgange
• Vi sikrer sammenhæng til uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet

De punkter, der blev drøftet på det lokale møde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget, er i høj grad at genfinde i høringsudkastet, idet forebyggelse er skrevet ind som et fælles ansvar, og indsatser mod overvægt og dårlig mental trivsel (og sygdom) er vægtige fokusområder i udkastet til den kommende Sundhedsaftale. Det kan dog tydeliggøres, at det kan være ønskeligt, hvis der i det efterfølgende arbejde er fokus på at undgå stigmatisering af alle målgrupper.

Sundhedskoordinationsudvalget har besluttet at opdele sundhedsaftalen i en politisk (vedlagte høringsudkast) og en administrativ del (tillæg til sundhedsaftalen). Tillægget vil blive udarbejdet i foråret 2019, og vil blandt andet beskrive de konkrete indsatser mv., der skal indfri de politiske visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2023. Det administrative tillæg sendes ikke i høring.

Den videre proces frem mod endelig godkendelse 

Sundhedsaftalen er i høring fra den 11. december 2018 til den 4. februar 2019.

Sundhedskoordinationsudvalget vil tilrette Sundhedsaftalen 2019-2023 på baggrund af de indkomne høringssvar, og vil godkende et tilrettet aftaleudkast på et møde den 24. april 2019. Herefter sendes aftalen til godkendelse i regionsråd og kommunalbestyrelser. Sundhedsaftalen skal indsendes til Sundhedsstyrelsen til godkendelse senest den 1. juli 2019 og træder i kraft umiddelbart herefter.

Sundhedskoordinationsudvalget vil efterfølgende én gang årligt gennem aftaleperiode udarbejde en status, som vil blive drøftet på årlige fællesmøder med Sundhedskoordinationsudvalget, kommunale udvalgsformænd samt repræsentanter for PLO Syddanmark.

Tilsynspolitikken skitserer, at tilsynet skal omfatte interviews med hjemmehjælpsmodtagere og madservicekunder hos hver af de private leverandører og hos den kommunale hjemmehjælpsleverandør. Derudover består tilsynet i at observere og drøfte forholdene i borgerens hjem og hos leverandørerne.

Det foreslås, at tilsyn på hjemmehjælpsområdet i 2019 foretages ud fra det
tilsynskoncept, der er anvendt i 2018 og som ligeledes anvendes på plejehjemsområdet.
Målet er, at tilsynet bliver så praksisnært og dialogbaseret som muligt og med afsæt i Selvværd og Sammenhæng og levereglerne heri.

De væsentligste elementer i tilsynskonceptet på hjemmehjælpsområdet vil være:

• Interview med cirka 6 borgere fra hver af de private hjemmeplejeleverandører og cirka 20 borgere fra den kommunale hjemmehjælpsleverandør (fordelt på 3-4 grupper)
• Observationer og gennemgang af dokumentation
• Fokus på dialog og praksisnær kvalitetsudvikling
• Nem og overskuelig tilsynsrapport for hver hjemmehjælpsleverandør, der kan anvendes i den fortsatte kvalitetsudvikling af hjemmehjælpen
• Helhedsorienteret billede af den enkelte borger med fokus på læring ud fra konkrete problemstillinger
• At tilsynskonceptet fortsat udvikles i sammenhæng med Kolding Kommunes fokus
  på Selvværd og Sammenhæng og de indsigter, der er indhentet i regi heraf

Formålet med tilsynet er, at det er så praksisnært og dialogbaseret som muligt, og med fokus på Selvværd og Sammenhæng og levereglerne heri. De konkrete tilsynsrapporter vil give de enkelte hjemmehjælpsleverandører et overblik, de kan kvalitetsudvikle ud fra.

Det er BDO der foretager de konkrete tilsyn. De konkrete tilsyn, og metoden heri, vil løbende blive evalueret i dialog med Enheden for Tilsyn i Kolding Kommune og hjemmehjælpslederne. Tilsynspolitikken vil blive tilpasset efter behov på baggrund heraf.

Tilsyn på madserviceområdet planlægges og gennemføres som telefoninterview af Kolding

Kommunes Enhed for Tilsyn.

På mødet deltager chef for Senior- og Sundhedsrådgivningen, Ellen Grimstrup.

Tilsynspolitik 2019 for hjemmehjælp og madservice fremgår af bilaget.

I kvalitetsstandarderne beskrives de forskellige former for hjælp, som borgere kan ansøge om på Seniorområdet. Borgeren kan f.eks. ansøge om hjælp til rengøring i hjemmet. Rådgiveren i

Senior- og Sundhedsrådgivningen vil herefter anvende kvalitetsstandarderne som grundlag for at bevilge eller give afslag på borgerens ansøgning. Kvalitetsstandarderne skal ses som en ramme, idet det altid vil være en konkret individuel vurdering, der afgør om borgerens ansøgning imødekommes, eller der gives afslag.

Kvalitetsstandarderne for 2019 rummer tre ændringer af serviceniveauet:

1. Handicapkørsel: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet præciserede i efteråret 2018 at gangbesværede borgere, der er i stand til at tage offentlig transport, kan bevilges handicapkørsel. Praksis i Kolding Kommune, og andre kommuner, har hidtil været, at hvis borgeren er i stand til at tage offentlig transport, kunne borgeren ikke blive visiteret til handicapkørsel. Præciseringen forventes at medføre en stigning i antallet af borgere, der visiteres til handicapkørsel i Kolding Kommune. Forvaltningen følger udviklingen og den økonomiske konsekvens heraf.

2. Rengøring: Det har tidligere fremgået af kvalitetsstandarden at hjælp til rengøring ikke omfattede hovedrengøring. Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse nr. 31-18, at den kommunale kvalitetsstandard ikke må udelukke muligheden for at få hjælp til omfattende oprydning og hovedrengøring. Der skal fortsat foretages en konkret og individuel vurdering af borgerens behov og opgavens nødvendighed. Ændringen forventes ikke at medføre en stigning i antallet af rengøringsopgaver, idet borgerne i Kolding Kommune allerede tilbydes supplerende rengøring én gang årligt, og idet Kolding Kommune i forvejen afholder udgifterne til omfattende rengøring, når det er en forudsætning for at kunne levere den nødvendige hjælp i hjemmet. 

3. Praktiske opgaver: Det følger af Ankestyrelsens principafgørelse nr. 75-16 at praktiske opgaver i hjemmet også kan omfatte opgaver omkring mindreårige børn. Dette er nu medtaget som information i kvalitetsstandarden og kan medføre en mindre stigning i antallet af modtagere af hjælp til praktiske opgaver. Det er dog forventningen, at der er tale om ganske få sager. Forvaltningen følger udviklingen og den økonomiske konsekvens heraf.

Herudover er serviceniveauet uændret. Det betyder, at borgerne kan ansøge om og blive bevilget samme hjælp i 2019 som i 2018.

Kvalitetsstandarderne for 2019 er på visse områder uddybet med nye informationer, f.eks vedrørende klagemuligheder og muligheder for skift af leverandør.

Kvalitetsstandarderne skal godkendes en gang årligt. Kompetencen hertil er uddelegeret af

Byrådet til Seniorudvalget, jf. Byrådets beslutning den 8. april 2013.

På mødet deltager chef for Senior- og Sundhedsrådgivningen, Ellen Grimstrup.

Forslag til kvalitetsstandarder for 2019 fremgår af bilaget.

Finanslov 2019 berører Seniorområdet på nedenstående områder:

1. Bekæmpelse af ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord
2. Styrket indsats mod uplanlagt vægttab og underernæring
3. Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft på sundheds- og ældreområdet
4. Handlingsplan til bekæmpelse af udadreagerende adfærd overfor ansatte i ældreplejen
5. Opfølgning på arbejdet med udvikling af kvalitetsindikatorer i ældreplejen
6. 4-årig forsøg med landsdækkende ledsagerordning for ældre synshandicappede
7. Stop for egenbetaling på kommunale akutpladser

Ad 1: Bekæmpelse af ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at understøtte kommunernes arbejde med at opspore ensomme ældre og bekæmpe ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord blandt ældre borgere, herunder med inddragelse af civilsamfundet. Der afsættes 100 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022. Midlerne udmøntes til kommunerne som et særtilskud på baggrund af nøglen i tilskuds- og udligningssystemet for udgiftsbehovet på ældreområdet.

Ovenstående betyder, at Kolding Kommune fra 2019 til 2022 modtager ca. 1,6 mio. kr. årligt til ovenstående indsatsområde.

Anvendelsen af midlerne er ikke afklaret.

Ad 2: Styrket indsats mod uplanlagt vægttab og underernæring

Underernæring og uplanlagt vægttab kan have store konsekvenser for den enkelte ældre borgers helbred og livskvalitet. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed skal udvikle og afprøve en metode i regi af demonstrationsprojektet ”I sikre hænder”, der har vist, hvordan patientsikkerheden og kvaliteten kan forbedres i kommunerne med enkle og systematiske indsatser. Konkret skal den nye metode bidrage til at begrænse uplanlagt vægttab og underernæring hos ældre borgere, der modtager hjemmepleje eller hjemmesygepleje i eget hjem eller på plejehjem og plejecentre mv.

Der afsættes 5 mio. kr. i 2019. Midlerne er øremærket metodeudviklingen og afprøvningen af projekt ”I Sikre Hænder” i regi af Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Hvordan afprøvningen skal ske og hvilke kommuner, der inddrages i afprøvningen, er ikke afklaret.

Ad 3: Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft på sundheds- og ældreområdet

Tilgangen til social- og sundhedsuddannelserne er faldet med ca. 40 pct. siden 2010. Samtidigt er der et for højt frafald på social- og sundhedsuddannelserne. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der skal iværksættes en række initiativer for at støtte kommunerne i deres arbejde med at løse rekrutteringsudfordringerne på området.

Initiativerne omfatter:

• Øget tilgang og gennemførsel på social- og sundhedsuddannelserne
• Styrket praktikvejledning
• Bedre geografisk dækning
• Undervisningsmateriale, kampagner, rådgivningsforløb
• Styrket fastholdelse i faget
• Styrke social- og sundhedsuddannelsers image og oplysningskampagne målrettet kommuner
• Styrkede karriereveje
• Flere på fuldtid og lavere sygefravær
• Nedbringelse af sygefravær
• Kommunepanel med fokus på øget fuldtidsbeskæftigelse og reduceret sygefravær for social og sundhedspersonale

Der er afsat varierende beløb til arbejdet med ovenstående initiativer. Midlerne er primært målrettet undervisningsmateriale, oplysningskampagner, imagekampagner og initiativer på Social- og Sundhedsskolerne. Initiativerne vedrørende ”Flere på fuldtid”, ”Lavere sygefravær”, ”Nedbringelse af sygefravær” og ”Kommunepanel…” er ikke beløbssat, men skal mere ses som fokusområder i samarbejdet mellem regeringen, KL, Danske Regioner og de fremadrettede økonomiaftaler.

Som led i initiativet ”Styrket Praktikvejledning” afsættes der 30 mio. kr. årligt i 2020 og 2021 til et opstartstilskud til at styrke praktikvejledning i kommunerne. Senior- og Socialforvaltningen holder sig orienteret om, hvordan opstartstilskuddet i praksis udmøntes. Forvaltningen holder sig ligeledes orienteret i forhold til om andre af ovenstående initiativer kræver handling eller inddragelse af kommunen.

Ad 4: Handlingsplan til bekæmpelse af udadreagerende adfærd overfor ansatte i ældreplejen

Udadreagerende adfærd i form af f.eks. vold eller trusler om vold i ældreplejen påvirker
trivsel og arbejdsmiljø på plejecentre og har negative konsekvenser for de øvrige beboere
og pårørende. Der er i de senere år iværksat en række initiativer, som bidrager til at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne ved at imødegå problemer med udadreagerende adfærd blandt ældre. Det gælder bl.a. praksisnært kompetenceløft på demensområdet, indretning af demensegnede boliger samt tydeliggørelse af servicelovens regler om magtanvendelse.

I forlængelse af de øvrige initiativer på området udarbejdes en handlingsplan med henblik

på at understøtte en mere målrettet og sammenhængende indsats til at reducere udadreagerende adfærd, herunder med særligt fokus på borgere med en demenssygdom.

Der afsættes 15 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022.

Det fremgår ikke om ovenstående beløb også inkluderer konkrete indsatser i forlængelse af handlingsplanen.

Ad 5: Opfølgning på arbejdet med udvikling af kvalitetsindikatorer i ældreplejen

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at kvaliteten og resultaterne af indsatserne i ældreplejen bør være i fokus i fremtiden. I forlængelse heraf er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til modeller for kvalitetsindikatorer. Det er ambitionen, at implementeringen af de første indikatorer vil kunne startes primo 2020 og udbygges frem mod 2022 i takt med at ny data bliver tilgængelig.

Der afsættes 10 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til opfølgning på arbejdet med
udvikling af kvalitetsindikatorer i ældreplejen.

Ad 6: 4-årig forsøg med landsdækkende ledsagerordning for ældre synshandicappede

Efter gældende lov skal kommunerne tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, herunder personer med synshandicap. Personer, som bevilliges ledsagelse før det 67. fyldte år, bevarer retten efter det fyldte 67. år, mens personer, som søger om ledsagelse efter det 67. fyldte år, ikke har ret til ledsagelse efter bestemmelsen.

Regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at gøre det muligt at tilbyde ledsagelse til personer med synshandicap, der søger om dette, efter de er fyldt 67 år. Det vil give dem bedre muligheder for at deltage i samfundslivet og modvirke ensomhed og isolation. Aftaleparterne er på den baggrund enige om at oprette en landsdækkende pulje til forsøg med en ledsageordning for ældre synshandicappede. Puljen forankres i Børne- og Socialministeriet. Puljens indretning og deraf følgende udmøntning fastlægges nærmere efter aftale mellem parterne. Ordningen evalueres inden udgangen af perioden.

Der afsættes 20 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022.

Hvordan puljen udmøntes er ikke udmeldt. Men Senior- og Socialforvaltningen forstår det således, at alle kommuner i perioden 2019 - 2022 får mulighed for at tilbyde ledsagelse til synshandicappede efter det 67. fyldte år og at udgiften hertil dækkes af/ refunderes fra puljen.

Ad 7: Stop for egenbetaling på kommunale akutpladser

Der afventes en regelpræcisering som Kammeradvokaten, Sundhedsministeriet og KL drøfter i forhold til hvad der præcis forstås ved akutpladser og om der skal ske tilbagebetaling. Når regelgrundlaget er præciseret vil Senior- og Socialforvaltningen rette sin praksis i overensstemmelse hermed. Uddybning af ovenstående fremgår af næste sag på udvalgets dagsorden.

I finanslovsaftalen for 2019 foreslås en regelpræcisering omkring afskaffelse af egenbetaling på akutpladser. Den præcise forståelse af regelpræciseringen, herunder hvilke pladstyper det omfatter og om der skal/bør ske tilbagebetaling til borgerne er uafklaret.

Nedenfor fremgår forvaltningens bemærkninger ud fra nuværende foreløbige tilkendegivelser fra KL og Sundheds- og Ældreministeriet.

Lovgivning:

Det har i landets kommuner hidtil været en udbredt praksis at opkræve egenbetaling for kost, linned og rengøring ved ophold på kommunens midlertidige døgnpladser, herunder akutpladser. Således har det også været praksis på Vesterløkke i Kolding Kommune at opkræve egenbetaling. Det er sket med afsæt i, at pladserne er oprettet til at løse opgaver efter serviceloven, hvor der i servicelovens § 161 er mulighed for at opkræve egenbetaling.

Forskellige pladstyper på Vesterløkke:

På Vesterløkke er der 32 pladser, hvoraf 4 er akutpladser, 6 er udskrivningspladser og 22 er aflastningspladser.

Seniorudvalget behandlede i foråret 2018 muligheden for at undlade at opkræve betaling vedrørende kost mm. ved ophold på Vesterløkke. Forvaltningen oplyste dengang, at der er hjemmel til at undlade at opkræve egenbetaling efter serviceloven.

Da de 32 pladser på Vesterløkke anvendes meget fleksibelt i forhold til det konkrete behov og efterspørgsel, oplyste forvaltningen i forbindelse med den politiske behandling i foråret 2018, at det var vanskeligt at lave en skarp opdeling af pladserne. På den baggrund besluttede udvalget at pålægge forvaltningen at udarbejde et budgetforslag vedrørende afskaffelse af egenbetaling for alle pladser på Vesterløkke.

Finanslov 2019 og KL´s vurdering

Finanslovsaftalen, om et stop for egenbetaling til kommunale akutpladser, indebærer blandt andet, at ”det i regelgrundlaget præciseres, at begrebet kommunal akutplads er en del af hjemmesygeplejen, som alene er reguleret efter sundhedsloven. Præciseringen indebærer, at kost, linned, tøjvask o. lign. indgår som en del af det vederlagsfrie tilbud om hjemmesygepleje givet ved en akutfunktion, der er organiseret som en kommunal akutplads”.

Aftalen kommer efter et forløb, hvor Kammeradvokaten, på foranledning af Sundheds- og Ældreministeriet, har vurderet kommunernes lovgivningsmæssige hjemmel til at opkræve egenbetaling for borgeres midlertidige ophold på kommunale akutpladser. Kammeradvokaten har bl.a. vurderet, at tilbud om kost, skift af linned og tøjvask anses for at være en naturlig del af dét at yde pleje og omsorg til patienter, der modtager hjemmesygepleje, samt, at man ikke, efter servicelovens bestemmelser, kan opkræve egenbetaling hos personer, der opholder sig på en kommunal akutplads.

KL har den 5. december 2018 meddelt kommunerne, at KL er uenig i Kammeradvokatens vurdering, og at KL har stillet en række spørgsmål til denne vurdering. KL mener, at der er hjemmel i serviceloven til at kommunerne kan opkræve egenbetaling for kost, linned og tøjvask, mens borgeren opholder sig på en kommunal akutplads. KL mener derfor heller ikke, at kommunerne har handlet på ulovhjemlet grundlag.

Seneste notat fra KL af 20. december 2018

Efter dialog med Sundheds- og Ældreministeriet opfordrer KL til, ”at kommunerne pr. 18. december 2018 undlader at opkræve borgere egenbetaling for kost, linned, tøjvask o.lign., mens de har ophold på en kommunal akutplads. Sundheds- og Ældreministeriet har overfor KL foreløbigt defineret de omfattede tilfælde, som alene de tilfælde, hvor sygepleje der er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen, leveres ved en kommunal akutfunktion, organiseret som en kommunal akutplads”. 

Senior- og Socialforvaltningen vurderer, at ovenstående for Kolding Kommune omfatter de 4 akutpladser på Vesterløkke og anbefaler derfor, at KL´s opfordring til stop for egenbetaling på de 4 kommunale akutpladser følges med virkning fra den 18. december 2018. Forvaltningen gør opmærksom på, at ovenstående kan omfatte yderligere pladser, når regelpræciseringen i form af bekendtgørelse og tilhørende vejledning foreligger, forventeligt i februar 2019.

Ophør af egenbetaling på pladser på Vesterløkke vil medføre en årlig udgift (mistet indtægt) på ca. 30.000 kr. pr. plads, beregnet ud fra den faktiske belægning i 2017.

Hvis alle 32 pladser på Vesterløkke undtages egenbetaling, vil det medføre en årlig udgift på ca. 1.0 mio. kr.

Tilbagebetaling

I forlængelse af finanslovsaftalen er spørgsmålet om tilbagebetaling ligeledes blevet rejst.

KL er i dialog med Sundheds- og Ældreministeriet om spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling. Det er pt. ikke afklaret, om der skal/bør ske tilbagebetaling. Denne afklaring pågår mellem Sundheds- og Ældreministeriet og KL. Senior- og Socialforvaltningen afventer denne afklaring.

Sundheds- og Ældreministeriet har desuden oplyst, at ministerens udtalelse den 5. december 2018 i Danmarks Radio om, at ”borgere kan bede kommunen om pengene tilbage for akutstueophold” er et fejlcitat. Ministeriet har bedt Ritzau om at rette dette. KL fortsætter drøftelserne med ministeriet om alle uafklarede spørgsmål.

Tilretning i forhold til retsgrundlaget

Straks regelgrundlaget er endeligt præciseret vil Senior- og Socialforvaltningen rette sin praksis i overensstemmelse hermed. Det betyder, at der kan være flere end de 4 akutpladser på Vesterløkke, hvor egenbetalingen ophører og/eller at der skal ske tilbagebetaling til borgere, der har haft ophold på Vesterløkke på de pågældende pladser.

I forhold til den fremadrettede præcisering i regelgrundlaget forventer Sundheds- og Ældreministeriet 1. februar 2019 at udstede en bekendtgørelse med ikrafttræden primo 2019.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,
punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet
eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.