Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
13-08-2020 07:45:00 |
---|---|
Udvalg: |
Arbejdsmarkedsudvalget |
Sted: |
Ungecenter, UU Mødelokale |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 17/22390
Resumé
Der skal vælges en ny næstformand til Arbejdsmarkedsudvalget.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalget vælger næstformanden for Arbejdsmarkedsudvalget.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Eea Haldan Westergaard blev valgt som ny næstformand.
Sagsfremstilling
Byrådet har d. 23. juni 2020 godkendt en omkonstituering bl.a. i Venstres gruppe, og der skal derfor vælges en ny næstformand til Arbejdsmarkedsudvalget.
Valg af næstformand sker efter bestemmelsen om flertalsvalg i den kommunale styrelseslov §24, stk. 1, med mindre udvalget bliver enige om andet.
Sagsnr.: 18/106
Resumé
Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget prioriterer at holde deres udvalgsmøder ude på forskellige virksomheder og hos samarbejdspartnere. Denne gang afholdes udvalgsmøderne på Ungecenter Kolding, hvor Ungechefen, lederen af UU og lederen af Ungeenheden præsenterer og viser rundt.
Ungeområdet blev oprettet i 2019, og et af de politiske ønsker til Ungeområdet var at skabe en ny måde at mødes med de unge på. Derfor blev nogle af afdelingerne samlet i Ungecenter Kolding.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget prioriterer at holde deres udvalgsmøder ude på forskellige virksomheder og hos samarbejdspartnere. Denne gang afholdes udvalgsmødet på Ungecenter Kolding, hvor Ungechefen præsenterer og viser rundt.
Kolding Kommune ændrede forvaltningsstrukturen i foråret 2019. I forlængelse heraf blev et nyt Ungeområde oprettet.
Ungeområdet består af Ungeenheden (fra jobcentret), Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Ungdomsskolen, Center for specialundervisning og rådgivning for unge og voksne (CSV) og Modtagelse & Service (tidligere Økonomisk Rådgivning). Dertil kommer samarbejdet med Studieby Kolding.
Ungeområdet har mange snitflader og samarbejder med andre dele af kommunen og eksterne parter. Det gælder fx Socialforvaltningen, Skoleområdet og Beskæftigelsesområdet, som er nære samarbejdspartnere. Særligt samarbejdet omkring den sammenhængende kommunale ungeindsats er vigtigt.
Eksternt har Ungeområdet et tæt samarbejde med de relevante uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
Ved oprettelsen af Ungeområdet var der politisk ønske om, at de unge skal mødes, hvor de er - både menneskeligt og fysisk. Det betød også, at de unge ikke nødvendigvis skulle komme på jobcentret, men i stedet kunne forblive i relevante uddannelsesmiljøer.
Etableringen af Ungeområdet muliggjorde et tættere samarbejde mellem især UU og Ungeenheden fra jobcentret. Dette samarbejde udfoldes nu i lokalerne på IBC, hvor samarbejdet har taget form som det nye Ungecenter Kolding.
Ungecentret har også medarbejdere fra Modtagelse og Service (fra jobcentret), og de tre afdelinger arbejder sammen for at møde de unge på deres præmisser.
Derfor har de unge deltaget i udviklingen af Ungecentret - lige fra indretningen af modtagelsen og samtalerummene til navngivningen, logoet og den løbende feedback på Ungecentrets services og tilbud.
Ungecentret arbejder også tæt sammen med Ungdomsskolen, som har stor erfaring med at skabe fællesskaber for unge. Disse erfaringer vil Ungecentret trække på og lave nogle prøvehandlinger. Ideen er at skabe nogle fællesskaber, der tiltrækker de ledige unge, så de bliver mere mødestabile, og på sigt gøre dem klar til uddannelse eller arbejde.
Et af de store politiske mål for Ungeområdet er at komme under 500 unge på uddannelseshjælp. Før coronaen ramte var der 554 unge på uddannelseshjælp (i februar). De seneste tal fra maj viser, at der er 624 på uddannelseshjælp.
Et andet politisk fokusområde er den styrkede indsats for jobklare ledige, og i Ungecentret handler det primært om at hjælpe a-dagpengemodtagere under 30 år videre i job eller virksomhedsrettede aktiviteter.
Ungechefen, lederen af UU og lederen af Ungeenheden viser rundt og præsenterer Ungecentrets arbejde og nye lokaler.
Sagsnr.: 20/19305
Resumé
Kolding Kommune vil hjælpe flere unge til at få en uddannelse eller få en plads på arbejdsmarkedet. Men for mange nuværende eller tidligere anbragte unge kan det være en stor udfordring. Derfor vil Kolding Kommune tilbyde disse unge et nyt forløb.
Målet med forløbet er, at de unge bliver i stand til at gennemføre en uddannelse eller bliver klar til at få et job. Det skal ske ved at styrke de unges personlige og sociale kompetencer.
Der lægges op til, at Kolding Kommune får mellem 3 og 12 pladser. Det er Børnehjælpsdagen, som gennemfører forløbene.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget og Multikulturelt forum (orientering).
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at tilbuddet godkendes og igangsættes.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune vil hjælpe flere unge til at få en uddannelse eller få en plads på arbejdsmarkedet. Men for mange nuværende eller tidligere anbragte unge kan det være en stor udfordring. Derfor vil Kolding Kommune tilbyde disse unge et nyt forløb.
Målet med forløbet er, at de unge bliver i stand til at gennemføre en uddannelse eller bliver klar til at få et job. Det skal ske ved at styrke de unges personlige og sociale kompetencer. Målgruppen er nuværende og tidligere anbragte unge mellem 16 og 24 år.
Forløbet kaldes EMPOWER4U. Det kombinerer mentorforløb med forskellige typer undervisning, træning og sociale events. Der vil blandt andet blive arbejdet med de unges vedholdenhed, ejerskab, optimisme og selvfølelse. Forløbet afsluttes med en diplomoverrækkelse.
Derefter får de unge DRØMMEJOB forløbet, som har fokus på den enkelte unges individuelle udvikling. Den handlingsevne og handlekraft, der er udviklet, skal udmøntes i en individuel plan for den unges drømme og ønsker for fremtiden i arbejdslivet. Gennem personlig sparring, vejledning og støtte afklares realistiske jobmuligheder på baggrund af kvalifikation, krav og muligheder. Når målet er klart, aftales det konkret med hver enkelt, hvordan målet nås, og en plan sættes i værk hen mod målet.
På det første hold, der blev gennemført, er 34 ud af 35 unge kommet i arbejde eller i uddannelse.
Der lægges op til, at Kolding Kommune får mellem 3 og 12 pladser. Det afgøres af, om andre kommuner også deltager i forløbene, og af hvor mange unge i Kolding der ønsker at deltage. Det er Børnehjælpsdagen, som gennemfører forløbene.
Tidsplan
EMPOWER4U 2020 starter i efterårsferien. Forløbet varer knapt et år, således at de unge er færdige med kursusbevis inden skolernes sommerferie 2021. Indholdet af EMPOWER4U forløbet er med som bilag.
Økonomi
Forløbene koster 15.000 kr. pr. ung for Kolding Kommune. Den samlede pris for op til 12 forløb bliver derfor op til 175.000 kr. Kommunen betaler kun for de pladser, der bliver brugt. Derudover vil Børnehjælpsdagen og Socialministeriet dække yderligere omkostninger til forløbene. Finansieringen foreslås at findes inden for rammerne af beskæftigelsesindsatsen for de unge.
Bilag
Sagsnr.: 20/16819
Resumé
I 2018 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget at implementere talentudviklingskonceptet. Talentudviklingen var et svar på flere udfordringer. Der var for mange unge på uddannelseshjælp, og et stigende antal unge havde behov for socialpædagogisk støtte for at klare hverdagen. Derudover ønskede folkeskolerne at kunne hjælpe unge i faldende trivsel bedre.
Talentudviklingen har nu været i gang i to år. Evalueringen viser, at både fagpersoner, forældre og unge er særdeles positive. Talentudviklingen rammer de unge, der har behov for støtte, og indsatsen gør en markant positiv forskel i de unges liv. Både fagpersoner, forældre og unge mener, at talentudviklingen øger de unges chancer for at få en uddannelse eller et job.
Derudover viser opgørelsen et overraskende lavt frafald fra især erhvervsuddannelser blandt unge med en talentudvikler.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget (orientering), Social- og Sundhedsudvalget (orientering) samt Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget (orientering).
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter evalueringen.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Evalueringen blev drøftet.
Sagsfremstilling
I 2018 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget at implementere talentudviklingskonceptet.
Det skete i dialog med Børne- og Uddannelsesudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget.
Talentudviklingen var et svar på flere udfordringer i Kolding Kommune. Dels var der for mange unge på uddannelseshjælp og dels havde et stigende antal unge behov for socialpædagogisk støtte for at klare hverdagen. Derudover ønskede folkeskolerne at kunne hjælpe unge i faldende trivsel bedre.
Målgruppen blev derfor den gråzone af unge, der kæmpede med fx sociale eller personlige udfordringer, men som ikke havde så store udfordringer, at Familieafdelingen blev involveret.
På tværs af forvaltningerne blev en løsning udarbejdet. Men de politiske udvalg ønskede, at de unge skulle involveres mere i udviklingen. Derefter blev de unge og deres forældre involveret meget mere, og ud fra deres ønsker blev talentudviklingskonceptet formuleret.
Formålet var at gribe de unge, der var på vej ud på en negativ glidebane. De skulle have en hurtig, ubureaukratisk, tværfaglig og skræddersyet indsats. En mere positiv udvikling skulle minimere risikoen for et større støttebehov fra Socialområdet og Beskæftigelsesområdet senere i livet.
De unge i talentudviklingsforløb
Nu har talentudviklingskonceptet været i gang i 2 år.
I den periode har omkring 178 unge haft tilknyttet en talentudvikler. I juni var der omkring 105 aktive forløb, mens 17 nye unge var under opstart. De unges forløb afsluttes, når de ikke har behov for støtte længere. De fleste unge er fortsat i grundskolen, men en mindre del af de unge er gået videre til bl.a. ungdoms- og erhvervsuddannelser.
De unge er meget forskellige, og derfor tilpasses talentudviklingsforløbet til den unges behov. Det gælder både aktiviteter, indsatser, mødefrekvens osv.
Rammes de rette unge?
Evalueringen viser, at der er bred enighed om, at de unge i talentudvikling har behov for støtte. Det gælder både blandt fagpersoner, forældre og unge.
Derudover viste en opgørelse, at omkring 61 % af de unge blev vurderet til at ligge i kategori 3 på børnelinealen. Således er de unge sårbare, og kan have alvorlige signaler om mistrivsel over længere tid, eller de kan have massivt fravær fra skolen.
De resterende 36 % blev vurderet til i kategori 2, hvilket betyder, at de er i faldende trivsel, og den unge kan være udsat for lettere eller svære belastninger.
Virker talentudviklingen for de unge?
Evalueringen viser, at både forældre, unge og fagpersoner mener, at talentudviklingen øger de unges chancer for at få en ungdomsuddannelse eller et job. Det store flertal mener også, at talentudviklingen gør en markant positiv forskel i de unges liv.
Jobrettede indsatser er ikke et behov for alle unge, men omkring 65 % af forløbene har elementer af jobrettede indsatser, fx arbejde med CV, jobsøgning, praktikker eller fritidsjob.
De første data fra skoleåret 2019/20 viser, at de unge med en talentudvikler har et overraskende lavt frafald. Det gælder især på erhvervsuddannelserne, hvor frafaldet var 9 %. I sammenligning var frafaldet 40 % blandt de elever, der tog en kommunal 10. klasse året før. Det dækker dog fortsat få personer, men tendensen er positiv.
Store økonomiske potentialer
Arbejdsmarkedsudvalget besluttede oprindeligt at investere 3 mio. kr. årligt i de unge gennem talentudviklingen. En beregning viser, at hvis 6 unge hjælpes fra en ungdom med et stort træk på offentlige ydelser til en ungdom med et mindre træk på offentlige ydelser, så er investeringen tjent hjem efter 5 år. De samme 6 unge vil efter 10 år resultere i en besparelse på 2,5 mio. kr. for kommunen. Hvis de unge slet ikke får behov for uddannelseshjælp er besparelsen endnu større.
Jo flere unge det lykkes at gøre klar til et selvstændigt voksenliv, jo større er den økonomiske besparelse for kommunen over tid.
Bilag
Sagsnr.: 19/34565
Resumé
I 2020 vil Uddannelses- og Fritidsjobmessen målrettes elever i udskolingen og på FGU.
Derfor bliver de ledige unge fra Ungecentret ikke inviteret med til messen i år.
I stedet foreslås et åbent hus arrangement, som målrettes de ledige unge. Arrangementet skal ses i lyset af de politiske målsætninger om at få flere unge til at tage og gennemføre en erhvervsuddannelse.
Arrangement skal hjælpe de ledige til at få indblik i de muligheder, de har for at sammensætte en uddannelse, der passer til dem. Arrangementet laves i et samarbejde mellem Ungecenter Kolding, Hansenberg, IBC og Social- og Sundhedsskolen.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Ungecentret deltager i arrangementet, og at økonomien hertil tages fra bevillingen til Uddannelses- og fritidsjobmessen.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
I 2020 målrettes Uddannelses- og Fritidsjobmessen til elever i udskolingen og på FGU. Det sker for bedre at kunne målrette information og aktiviteter på messen til netop disse grupper af unge.
Derfor bliver de ledige unge fra Ungecentret ikke inviteret med til messen i år. I stedet foreslås et åbent hus arrangement, som målrettes dem. Arrangementet skal ses i lyset af de politiske målsætninger om at få flere unge til at tage og gennemføre en erhvervsuddannelse.
Åbent Hus arrangement er blevet til i et samarbejde mellem Ungecenter Kolding, Hansenberg, IBC og Social- og Sundhedsskolen. Arrangementet gennemføres i Legeparken d. 25. august 2020 kl. 12.00-15.30.
Målgruppen er alle unge på uddannelseshjælp. Ønsket er at give de unge mere indblik i deres muligheder for at sammensætte den uddannelse, som passer til dem. Det vil parterne gøre, ved at lade de ledige møde eksperter og andre unge fra de forskellige faguddannelser. I disse møder skal de ledige blive inspireret og få viden om, hvordan de kan sammensætte den uddannelse, de kunne ønske sig.
Arrangementet er ikke obligatorisk, da parterne ikke har gode erfaringer med det. I stedet skal de ledige unge tiltrækkes ved at tilbyde dem noget, der giver værdi for dem. Derfor stiller Hansenberg eksempelvis op med et hold kokkeelever, som vil vise, hvordan de arbejder, og lave lækker mad til de ledige unge. På den måde kan de ledige møde andre unge og få inspiration.
Planen er, at der opnås presseomtale af arrangementet på forhånd, som kan øge opmærksomheden og tiltrække endnu flere unge.
Arrangementet udspringer af det tætte samarbejde mellem erhvervsuddannelserne og Ungecenter Kolding, som er opbygget i forbindelse med ’Vejen til faglært’ via Grundløb Plus. Dette samarbejde har åbnet for et bredere sigte på at få flere unge i erhvervsuddannelser generelt.
Arrangementet forventes at koste Ungecentret et mindre beløb, som kan tages fra den eksisterende bevilling til Uddannelses- og Fritidsjobmessen.
Sagsnr.: 19/19797
Resumé
Arbejdsmarkedsudvalget bevilgede den 14. november 2019 midler til at teste det forretningsmæssige og det beskæftigelsesmæssige potentiale i det etniske iværksætteri fællesskab SHEworks.
Projektet blev i gangsat i februar måned 2020 og lukket ned igen pga. COVID-19 medio marts 2020. På den baggrund er der truffet en formandsbeslutning om at bevilge yderligere midler til projektet, således at der er tale om en sammenhængende projektperiode på 3 måneder fra den 1. juni og frem til den 31. august 2020.
Den oprindelige bevilling til SHEworks blev givet ud fra et ønske om at afprøve en ny tilgang til at få kvinder med anden etnisk baggrund i beskæftigelse. En tilgang, som handler om at tage afsæt i deres kompetencer og synliggøre dem - både for dem selv - men også for mulige samarbejdspartnere i erhvervslivet og dermed skabe et marked.
3-årigt forskningsprojekt
SHEworks har taget afsæt i et 3-årigt forskningsprojekt på Designskolen i Kolding. Et projekt, der er støttet af Innovationsfonden, og som netop havde fokus på at tage afsæt i de kompetencer som flygtningekvinder medbringer til Danmark.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at status tages til efterretning, og
at udvalget drøfter potentialer i den beskæftigelsesrettede tilgang i projektet.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Status blev taget til efterretning, og potentialerne i den beskæftigelsesrettede indsats drøftet.
Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget bevilgede den 14. november 2019 midler til at teste det forretningsmæssige og det beskæftigelsesmæssige potentiale i det etniske iværksætteri fællesskab SHEworks.
Projektet blev igangsat i februar måned 2020 og lukket ned igen pga. COVID-19 medio marts 2020. På den baggrund er der truffet en formandsbeslutning om at bevilge yderligere midler til projektet, således at der er tale om en sammenhængende projektperiode fra den 1. juni og frem til den 31. august 2020.
Den første bevilling til SHEworks blev givet udfra et ønske om at afprøve en ny tilgang i.f.t. at få flere kvinder med anden etnisk baggrund i beskæftigelse. En tilgang, som handler om at tage afsæt i deres kompetencer, synliggøre dem, både for dem selv, men også for mulige samarbejdspartnere i erhvervslivet og dermed skabe et kommercielt marked.
Herudover er der i projektet et ønske om på sigt at beskæftige sig med et overset produkt, Modest Fashion, som er tildækket mode/ærbar beklædning.
3-årigt forskningsprojekt
SHEworks har taget afsæt i et 3-årigt forskningsprojekt på Designskolen i Kolding. Et projekt, som er støttet af Innovationsfonden, og der netop havde fokus på at tage afsæt i de kompetencer som flygtningekvinder medbringer til Danmark.
Dee kommercielle og de beskæftigelsesmæssige potentialer (vedhæftet som bilag)
Der er tale om en kort sammenhængende projektperiode (3 måneder), men projektleder Solveig Søndergaard vurderer samlet set, at der er et kommercielt marked, som kan omsættes til et beskæftigelsespotentiale for kvinder med anden etnisk baggrund.
Selvom det håndværksmæssige niveau er støt stigende, vurderes det samtidig, at der med afsæt i deltagernes nuværende håndværksmæssige kunnen er behov for et forløb, hvor deltagerne opkvalificeres. På den baggrund er der indledt drøftelser med Huset Venture Kolding https://husetventure.dk/kolding i.f.t. at indgå en aftale om at oprette en projektkuvøse for SHEworks.
Projektkuvøse hos Huset Venture
Huset Venture Kolding er p.t. projektkuvøse for det etniske talentfællesskab Multifoods. At indgå i en projektkuvøse indebærer:
- Huset Venture Kolding forestår opkvalificeringen af deltagerne
- Deltagerne og projektlederne ansættes hos Huset Venture Kolding
- Huset Venture varetager forskellige supportfunktioner.
Huset Venture arbejder for at skabe beskæftigelse til borgere på kanten af arbejdsmarkedet og et samarbejde med SHEworks taler derfor naturligt ind i virksomhedens formål.
Lokaler i Bronzehallen
SHEworks har siden opstarten haft til huse i Bronzehallen, som ligger i tilknytning til Genbrugsplads Nord. Dermed har projektet adgang til borgernes affald og har et REdirect Genbrugspas, som giver lokale institutioner og mindre virksomheder adgang til materialerne i en række fraktioner på genbrugspladserne. https://www.kolding.dk/erhverv/affald/redirect-genbrugspas)
Materiel bæredygtighed
Ud over adgangen til borgernes affald modtager SHEworks rest og overskudsmaterialer fra produktionen i den danske tekstilindustri. Der er tale om materialer, som ellers bliver destrueret, og som kan være en stor post for virksomhederne både i forhold til at skaffe sig af med, men også i.f.t. kostbar lagerplads. Der er altså tale om en forretningsmodel, som holder materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højst mulige værdi længst muligt.
Social bæredygtighed
Ved at fokusere på deltagernes håndværksmæssige og entreprenørmæssige kompetencer og sætte dem i spil, bliver der sat fokus på det enkelte menneskes talent, som dermed heller ikke går til spilde.
Bilag
Sagsnr.: 17/212
Resumé
På Arbejdsmarkedsudvalgsmødet i juni 2020 behandlede udvalget en status på det hidtidige samarbejde med Huset Venture Kolding og ønskede samtidig om et punkt på augustmødet omkring det fremadrettede samarbejde.
En justeret samarbejdsaftale med Huset Venture Kolding fokuserer på én samlet indsats fra jobsamtale til job og efterfølgende jobsupport mod de nuværende vejlednings- og opkvalificeringsforløb.
Det nye fokus understøtter politikkerne vedtaget på arbejdsmarkedsudvalgets område samt de igangsatte handleplaner.
På mødet introduceres til indholdet i en ny samarbejdsaftale.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalget godkender konceptet for det fremadrettede samarbejde med Huset Venture Kolding, og
at udvalget præsenteres for en årlig opfølgning på samarbejdet.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget behandlede på udvalgsmødet i juni 2020 en status på det hidtidige samarbejde med Huset Venture Kolding, herunder Huset Ventures strategi og udviklingen i afdelingens kommercielle fokus. På junimødet blev det besluttet, at den reviderede samarbejdsaftale drøftes på udvalgsmødet i august 2020.
Den hidtidige rammeaftale omfatter løbende vejlednings- og opkvalificeringsforløb for 20 borgere med udfordringer ud over ledighed hos Huset Venture Kolding. Forløbene har primært haft fokus på at afklare, udvikle og beskrive arbejdsevne og –potentialer til videre indsats hos Jobcenter Kolding. Historisk har ca. halvdelen af forløbene endt med udarbejdelse af en arbejdsevnebeskrivelse til brug i rehabiliteringsteamet.
Nedenfor skitseres et overblik over afsluttede og igangværende forløb siden etableringen af Huset Venture Kolding.
Afsluttede forløb | 2018 | 2019 | 2020 | 2020 – igangv. |
Unge | 3 | 1 | 1 | 5 |
30+ | 13 | 11 | 6 | 5 |
Ressourceforløb/jobafklaring | 2 | 7 | 7 | 9 |
Mentorforløb | 1 | 2 | 0 | 1 |
I alt | 19 | 21 | 14 | 20 |
Ny samarbejdsaftale
En ny samarbejdsaftale med Huset Venture Kolding vil fortsat omfatte en indsats med 20 løbende pladser til borgere med udfordringer ud over ledighed.
Hvor forløbet hidtil er afsluttet til en videre indsats hos Jobcenter Kolding, har en ny samarbejdsaftale et direkte fokus på vejen til job eller uddannelse. Samtidig er målet at sikre en smidig og uafbrudt indsats, hvor borger ikke oplever f.eks. ventetider i skiftet mellem Huset Venture Kolding og en indsats i regi af Jobcenter Kolding.
Overblik, fremadrettet samarbejde
Efter en indledende jobsamtale og kort introduktion vurderes det, hvorvidt den enkelte er klar til en umiddelbart jobrettet indsats, Job Form, eller et forløb for borgere med mere komplekse problemstillinger, der indledningsvist skal arbejdes med, Job Udvikling.
I den første del af Job Form afklares og udvikles arbejdsevne, så den enkelte hurtigst muligt kan komme i job, evt. startende med småjob, virksomhedspraktik, løntilskud mv. alt efter behov. Efterfølgende yder Huset Venture Kolding jobsupport med det mål at hjælpe den enkelte til at fastholde og udvikle jobbet. Som en del af indsatsen udarbejdes et jobrettet kompetencebevis over opnåede kompetencer og kvalifikationer.
I Job Udvikling arbejdes der med indsatser, der bredt understøtter borgers vej ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet, både i forhold til forståelse af arbejdsmarkedet og af egen situation. Når der viser sig motivation og udvikling af arbejdsmarkedsparathed, overgår borger til Job Form.
Såfremt der i løbet af et forløb i Job Udvikling viser sig et behov for f.eks. en arbejdsevnebeskrivelse, vil det i begrænset omfang være muligt af overgå til et forløb med fokus på Job Afklaring, der omfatter dette. Fremadrettet vil fokus dog primært være på vejen til job og uddannelse, hvorfor der ikke kan visiteres direkte til afklaringsforløb.
Målsætning
Efter senest 3 måneder i Job Form er målet, at:
- 90 % af deltagerne er i praktik eller har været i praktik
- 50 % af deltagerne er i job eller har været i job
- ud af de borgere, der kommer i job, er 75 % fortsat i job efter 3 måneder.
Et job defineres som lønnede timer.
Struktur og fremadrettet samarbejde
En ny samarbejdsaftale vil kunne træde i kraft pr. 1. oktober 2020. Forud for dette vil afdelingerne, der samarbejder med Huset Venture Kolding, blive introduceret til det fornyede fokus i samarbejdet.
For at følge udviklingen i både samarbejdet, indsatserne, målopfyldelse mv. nedsættes der en følgegruppe bestående af repræsentanter fra hhv. Huset Venture Kolding, Job- og Integrationsafdelingen, Det Rummelige Arbejdsmarked og Ungeenheden. Følgegruppen har til formål at fastholde fokus og målsætningen i en ny samarbejdsaftale, følge udviklingen og være sparringspartnere for kolleger i afdelingerne.
En gang årligt giver Huset Venture Kolding styregruppen for Det Rummelige Arbejdsliv en status på indsatserne og effekter, ligesom der halvårligt holdes et møde med en umiddelbar status på udviklingen og en drøftelse af behovet for evt. justeringer.
Økonomi
I den hidtidige samarbejdsaftale har forløbene været individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i en og samme struktur og har derfor også været prissat ens med en ugepris på kr. 1.100.
Aftalen dækker 20 løbende pladser af individuel varighed. Den samlede ramme til indsatsen er ca. 1 mio. kr.
I oplægget til en ny samarbejdsaftale lægges der op til differentierede priser suppleret af en effektbetaling for de borgere, der i et Job Form forløb, Borgere i Introduktionsforløb, Job Udvikling og Job Afklaring fortsætter til en uændret ugepris på 1.100 kr. pr. uge, mens borgere i et Job Form forløb fremover afregnes til 900 kr. pr. uge suppleret af et effekthonorar som beskrevet i tabellen.
Indsats | Pris |
Introduktionsforløb | 1.100 kr. pr. uge |
Job Form
Etablering og opfølgning på job, uddannelse og tilsvarende effekthonoreres: - Ved etablering - Ved fastholdelse i 3 måneder
Efterfølgende ”hotline” kan aftales efter behov | 900 kr. pr. uge
2.500 kr. 2.500 kr. |
Job Udvikling | 1.100 kr. pr. uge |
Job Afklaring | 1.100 kr. pr. uge |
Afhængigt af, hvor mange borgere, der fremadrettet kommer i Job Form forløb, og i hvilken grad de efterfølgende får og fastholder job eller uddannelse, vil afregningen fremadrettet variere lidt mere end tidligere.
Opstiller man et scenarie med 10 borgere, vil de over et 13-ugers forløb tidligere have kostet 143.000 kr. Fremover vil de samme borgere med 2 ugers introduktionsforløb og 11 ugers Job Form forløb som udgangspunkt koste 101.200 kr. Hertil kommer et effekthonorar på op til 50.000 kr., hvis alle 10 borgere kommer i job eller uddannelse og fortsat er det 3 måneder senere. Ved 8 borgere vil udgiften være den samme som tidligere.
Der vil således opnås en besparelse på forløbet, hvis der ikke opnås den ønskede effekt, mens der kan komme en mindre merudgift, hvis samtlige borgere i Job Form kommer i job eller uddannelse og fastholdes i mindst 3 måneder. I dette tilfælde vil den afledte besparelse på ydelsessiden dog langt overstige merudgiften.
Sagsnr.: 20/13164
Resumé
Arbejdsmarkedsudvalget har besluttet en handleplan for beskæftigelsesområdet, som indeholder følgende indsatser:
- Jobklare ledige
En ekstraordinær indsats, for at reducere antallet af a-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere. - Varig forsørgelse
En indsats, for at tilgangen til førtidspension, ressourceforløb og fleksjob føres tilbage til tidligere års niveau. - Omprioritering af 6 mio. kr. til finansiering af ekstraordinær indsats og reserve.
- Særlig indsats for 180 ledige om jobsøgning og individuel sparring
Udvidelse af samarbejdet med Powerjobsøgerne. - Styrket indsats for borgere på ledighedsydelse.
Opkvalificering og jobformidling til borgere på ledighedsydelse i samarbejde med FlexFabrikken.
Status på tiltagene kan læses i bilaget. Afrapportering om udvikling på budget og økonomi fremgår løbende af særskilt dagsordenspunkt på Arbejdsmarkedsudvalgets dagsorden.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter den opdaterede handleplan, og om der er behov for yderligere justeringer.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Udvalget drøftede handleplanen og ønskede et større fokus på den nye lærepladsaftale.
Sagsfremstilling
Opfølgning på handleplan for et budget i balance på arbejdsmarkedsområdet
I forbindelse med udmøntning af besparelser på beskæftigelsesområdet i efteråret 2019, blev der politisk besluttet og iværksat tre prioriterede tiltag med det formål at sikre et budget i balance, hvor forsørgelsesudgifterne var under pres. Disse tiltag blev drøftet på Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 7. maj 2020 i dagsordenspunktet ”Handleplan for beskæftigelsesområdet 2020”. En drøftelse, der også var stærkt påvirket af Coronakrisen.
Situationen omkring de jobklare ledige er vendt, så de nuværende udfordringer er foranlediget af den forøgede ledighed, som coronanedlukningen i foråret har forårsaget. På udvalgsmødet i maj 2020 blev yderligere to tiltag politisk besluttet - en særlig indsats for 180 jobklare ledige og en styrket indsats for borgere på ledighedsydelse.
Derved består den politisk vedtagne handleplan for beskæftigelsesområdet 2020 af fem tiltag, der efterfølgende er drøftet på udvalgsmøderne d. 27. maj og 4. juni 2020.
- Jobklare ledige
En ekstraordinær indsats, for at reducere antallet af a-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere. - Varig forsørgelse
En indsats, for at tilgangen til førtidspension, ressourceforløb og fleksjob føres tilbage til tidligere års niveau. - Omprioritering af 6 mio. kr. til finansiering af ekstraordinær indsats og reserve
- Særlig indsats for 180 ledige om jobsøgning og individuel sparring
Udvidelse af samarbejdet med Powerjobsøgerne. - Styrket indsats for borgere på ledighedsydelse
Opkvalificering og jobformidling til borgere på ledighedsydelse i samarbejde med FlexFabrikken.
På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 4. juni 2020 blev det besluttet, at forvaltningen skal arbejde med yderligere tre tiltag, der fremover vil indgå i handleplanen:
- Den nye nationale lærepladsaftale
- Dimittender (selvstændigt dagsordenspunkt andetsteds på dagordenen)
- Regeringens opkvalificeringspakke af 17. juni 2020 (selvstændigt dagsordenspunkt andetsteds på dagordenen).
Selve handleplanen med de allerede vedtagne og de tre nye tiltag er vedlagt som bilag. Handleplanen vil løbende vil blive afrapporteret til Arbejdsmarkedsudvalget.
Bilag
Sagsnr.: 20/19390
Resumé
Ungecenter Kolding vil hjælpe dimittender fra de videregående uddannelser hurtigere i arbejde. Der gøres allerede en stor indsats på området, men Ungecentret vil udvikle indsatserne gennem et øget samarbejde med Business Kolding, virksomhederne og de videregående uddannelser.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at det nye samarbejde godkendes og påbegyndes.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Ungecenter Kolding vil hjælpe dimittender fra de videregående uddannelser hurtigere i arbejde. Der gøres allerede en stor indsats på området, men Ungecentret vil udvikle indsatserne gennem et øget samarbejde med Business Kolding, virksomhederne og de videregående uddannelser.
Eksisterende indsatser for dimittender
Aktuelt har dimittenderne samtaler hver 14. dag med deres rådgiver. Samtalernes fokus er på jobåbninger, bred jobsøgning og brug af A-B-C jobstrategien. Dimittenderne får hurtigt fokus på virksomhedspraktikker. Allerede fra den 8. ledighedsuge kan der etableres virksomhedspraktikker, og det sker senest ved den 13. ledighedsuge. Virksomhedspraktik er et af de vigtigste værktøjer for at få dimittenderne ud og få erfaringer og netværk hos virksomhederne.
Derudover er der opmærksomhed på, om dimittenden kan komme nærmere arbejdsmarkedet gennem opkvalificering. Det kan fx ske via den regionale uddannelsespulje eller via opkvalificering inden for mangelområderne.
Ungecentret afholder ugentlige informationsmøder for ny-ledige og dimittender. Her får de blandt andet information om jobsøgning, CV, Jobnet og muligheder for praktik eller løntilskud.
Dimittenderne kan også deltage i jobdating. Her kan dimittenderne møde arbejdsgivere med aktuelle jobåbninger, eller de kan tale med Ungecentrets jobkonsulenter om ledige jobs og netværke med andre ledige.
De forsikrede dimittender får også hjælp fra deres A-kasse, og der afholdes fællessamtaler mellem dimittenden, Ungecentret og A-kassen.
Ungecentret har sammensat et særligt team af medarbejdere bestående af rådgivere og jobkonsulenter, der tager sig af dimittenderne. Medarbejderne benytter sig af henvist job til dimittenderne.
Tilbud hos eksterne
Ungecentret har en aftale med Powerjobsøgerne, som er et tilbud til alle ny-ledige, og det kan dimittenderne også benytte sig af.
Ungecentret er også ved at påbegynde et samarbejde med Tietgen kaldet ’Kickstart din karriere’. Fokus er at hjælpe dimittender med mellemlange eller lange videregående uddannelser til at finde job eller på anden vis blive selvforsørgende. ’Kickstart din karriere’ forventes at starte med 30 deltagere fra august 2020.
Nyt samarbejde om dimittender
Ungecentret vil udvikle en ny portal sammen med Business Kolding og videregående uddannelser. Portalen skal samle relevante værktøjer for dimittender, fx vejledninger til CV, ansøgninger, hjælp fra tekstforfattere osv. Det skal gøre det nemmere for dimittenderne at få adgang til vejledning i jobsøgningen.
Derudover vil samarbejdet øget fokus på dimittendernes muligheder for freelance-arbejde og iværksætteri. Dimittenderne skal se, at der er andre veje til selvforsørgelse end traditionelt lønarbejde. Det vil være et fokusområde hos både uddannelsesinstitutionernes, Business Kolding og Ungecentret.
Der arbejdes også på at lave præsentationer af de kandidattyper, som kommer ud fra SDU i Kolding. Disse præsentationer skal hjælpe erhvervslivet til at se de kompetencer som SDU kandidaterne tilbyder. Det kunne være i form af en kampagne frem mod den digitale Karrieremesse Syd d. 1. oktober 2020. Det laves i samarbejde mellem SDU, Business Kolding og Kolding Kommune.
Bilag
Sagsnr.: 20/6182
Resumé
D. 17. juni 2020 har regeringen indgået to politiske aftaler, som omfatter nye og styrkede muligheder for opkvalificering af ledige. Samlet set afsættes 730 mio. kr. i de to aftaler.
Aftalerne omfatter en række initiativer og puljer, som træder i kraft fra august og månederne frem. Formålet er at styrke mulighederne for ledige til at øge deres kompetenceniveau, også de, der er blevet ledige grundet coronakrisen. Samtidig har aftalerne det formål at hjælpe virksomheder med at rekruttere arbejdskraft - herunder elever og lærlinge.
Aftalerne medfører blandt andet, at jobcentret i endnu højere grad vil have fokus på borgeres kompetenceudvikling, kortere erhvervsrettede kurser og borgeres basale kompetencer i forhold til dansk, matematik, engelsk og IT.
Beskrivelsen af de enkelte initiativer og puljer er vedlagt som bilag.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om regeringens initiativer og puljer til efterretning, og
at udvalget drøfter jobcentrets indsatser, der knytter sig til de beskrevne initiativer.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Orienteringen blev taget til efterretning, og udvalget får en løbende opdatering på indsatserne.
Sagsfremstilling
Regeringen har d. 17. juni 2020 indgået to politiske aftaler om en række initiativer om opkvalificering og uddannelse til gavn for både ledige og virksomheder. Initiativerne skal styrke en jobrettet opkvalificering af ledige - ikke mindst dem, som er blevet berørt af coronakrisen. Samlet set afsættes 730 mio. kr. i de to aftaler.
Med aftalerne får ledige hurtigere og bedre adgang til opkvalificering såvel som reel uddannelse, for ad den vej at komme i beskæftigelse. Virksomhederne får tilsvarende bedre muligheder for, at rekruttere og uddanne lærlinge til faglært arbejdskraft.
Således ligger regeringens aftaler i tråd med Kolding Kommunes politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice, hvor udviklingen af lediges kompetencer og uddannelsesløft er centrale elementer.
Indholdet i aftalerne omfatter en række puljer og initiativer, der træder i kraft i august og i løbet af efteråret 2020. Derudover bliver en nogle ordninger gjort permanente og midlertidige ordninger ændret. Da aftalerne er omfattende i sit indhold, er initiativerne beskrevet nærmere i vedlagte bilag.
Indsatser i Jobcenter Kolding på baggrund af udvalgte initiativer og puljer
- Korte erhvervsrettede kurser
Den regionaleuddannelsespulje og målgruppen hertil udvides midlertidig i 2020 og 2021. Flere ledige får derfor muligheder for at tage korte erhvervsrettede kurser.
Der vil derfor blive fokus på, at præsentere mulighederne for kortere erhvervsrettede kurser for den udvidede målgruppe.
- Uddannelsesløft for ledige
Mulighederne for uddannelsesløft for ledige udvides, så nu både forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere kan tage et grundforløb.
Samarbejdet med A-kasserne skal styrkes yderligere, i forhold til at de forsikrede ledige, der er i målgruppen for uddannelsesløft, bliver præsenteret for de nye muligheder.
- Screening til FVU og OBU
Flere ledige skal tidligt i deres ledighedsperiode screenes i forhold til, om de ledige kunne profitere af FVU (Forberedende voksenundervisning) eller OBU (Ordblindeundervisning) undervisning.
- RKV
Da en RKV (realkompetencevurdering) er første skridt for uddannelse for alle over 25 år, vil der være et skærpet fokus på RKV.
Der bliver afholdt informationsmøder omkring RKV, målrettet ledige i målgruppen til uddannelsesløft, i forhold til at motivere ufaglærte til at blive faglært.
- Pulje til læse,- skrive- og regnefærdigheder
Da borgernes basale færdigheder i forhold til, at læse, skrive og regne er afgørende i forhold til kompetenceudvikling, vil fokus herpå blive styrket. Jobcentret er i dialog med flere udbydere som eksempelvis AOF og AMU SYD om, hvordan samarbejdet kan tilrettelægges med stor vægt på at gøre undervisningen jobrettet.
- Styrket samarbejde med uddannelsesinstitutionerne
Sammen med uddannelsesinstitutionerne skal dialogen med virksomhederne koordineres. Formålet er at ledige efter endt kompetenceudvikling som fx grundforløb, uddannelsesløft, kan blive ansat i en virksomhed.
- Den digitale Virksomhedskontakt
Virksomhedskontakten i jobcentret intensiverer informationen og dialogen ud til virksomhederne, hvor de digitale medier bliver den primære kanal. En del af puljerne og initiativerne har et økonomisk incitament for virksomhederne og muligheden for at udvikle på virksomhedernes egne medarbejdere. Det er derfor vigtigt at præsentere virksomheder for disse muligheder.
De nye styrkede muligheder for opkvalificering understøtter således mange af jobcentrets igangværende indsatser omkring opkvalificering af ledige og samtidig i forhold til, at hjælpe virksomheder med at få den nødvendige kvalificerede arbejdskraft.
Samtidig inddrages erfaringerne fra foråret, hvor beskæftigelsesindsatsen var suspenderet og kontakten med borgerne foregik på helt anden vis. Her blev blandt andet udviklet online branchemøder, hvor jobcentret og uddannelsesinstitutionerne var i dialog med de ledige omkring opstart af opkvalificering og uddannelse med henblik på en konkret ansættelse efterfølgende. Det skete for dels at motivere de ledige til at opkvalificere sig og dels at søge job inden for brancher, der oplever mangel på arbejdskraft.
Branchemøderne fortsætter og de har til formål, at motivere ledige til at starte opkvalificeringsforløb eller uddannelse inden for brancher, der mangler kvalificeret arbejdskraft. De ledige får kendskab til branchemøderne, enten igennem samtalen med deres rådgiver, eller via jobcentrets opslag på Facebook. På branchemøderne deltager desuden en virksomhed for her, at præcisere behovet for arbejdskraft inden for den pågældende branche.
Der er pt. følgende brancherettede opkvalificeringsforløb planlagt:
- Teknisk isolering
7 ugers opkvalificeringsforløb i samarbejde med AMU Syd med start 31. august 2020.
- Klar til SOSU
Et 8 ugers opkvalificeringsforløb i samarbejde med SOSU skolen med start 7. september 2020.
- Kommunikationsmedarbejder
6 ugers opkvalificeringsforløb i samarbejde med IBC med start 31. august 2020.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Bilag
Sagsnr.: 20/16716
Resumé
Arbejdsmarkedsudvalget og Koldings Arbejdsmarkedsråd er begge centrale parter i forhold til opgaver og udfordringer på arbejdsmarkedsområdet i Kolding Kommune, dog med forskellige opgaver og opdrag.
Efter forårets coronakrise er der et forstærket behov for et bredt samarbejde på arbejdsmarkedsområdet med inddragelse af alle relevante parter. Det foreslås derfor at arrangere to årlige fællesmøder mellem Koldings Arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmarkedsudvalget. På fællesmøderne skal deltagerne dele viden og erfaringer, og udfordre hinanden. Udvalget og rådet skal stå sammen om at udvikle løsninger til at skaffe virksomhederne den kvalificerede arbejdskraft og få flere i job og uddannelse.
På baggrund af disse drøftelser kan udvalg og råd aftale konkrete initiativer, der kan enten uddybes nærmere og lægges til politisk beslutning i udvalget, eller alternativt iværksættes af rådet.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget (13/8) og Koldings Arbejdsmarkedsråd (17/9).
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at forslaget om fællesmøder mellem Koldings Arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmarkedsudvalget godkendes.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Baggrund
Arbejdsmarkedsudvalget og Koldings Arbejdsmarkedsråd er begge centrale parter i forhold til opgaver og udfordringer på arbejdsmarkedsområdet i Kolding Kommune, dog med forskellige opgaver og opdrag.
Det overordnede formål for Kolding Arbejdsmarkedsråd er at rådgive kommunen og at samordne og udvikle den lokale beskæftigelsesindsats. I rådet sidder repræsentanter fra fagforeninger, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, Business Kolding, Dansk Handicapforening. Desuden har formanden og næstformanden for Arbejdsmarkedsudvalget og formanden for Social- og Sundhedsudvalget faste pladser i rådet. Derved er forskellige aspekter af arbejdsmarkedet og arbejdslivet i kommunen repræsenteret i rådet. Rådet har endvidere en disponibel ramme til at iværksætte konkrete initiativer og tiltag inden for arbejdsmarkedsområdet, der skal sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft og få flere ledige i job og uddannelse.
Fællesmøder om nye løsninger
Efter forårets coronakrise er der et forstærket behov for et bredt samarbejde på arbejdsmarkedsområdet med inddragelse af alle relevante parter. Det foreslås derfor at arrangere to årlige fællesmøder mellem Koldings Arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmarkedsudvalget. På fællesmøderne skal deltagerne dele viden og erfaringer, og udfordre hinanden. Udvalget og rådet skal stå sammen om at udvikle løsninger til at skaffe virksomhederne den kvalificerede arbejdskraft og få flere i job og uddannelse.
Det foreslås, at fællesmøderne faciliteres som temamøder omkring tre perspektiver på arbejdsmarkedet i Kolding med fokus på, hvordan Arbejdsmarkedsudvalget og Koldings Arbejdsmarkedsråd konkret kan samarbejde om emnerne:
- Uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken
- Fokus på regeringsinitiativer omkring uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken gennem aftalen mellem regeringen og støttepartierne i juni 2020
- Unge på erhvervsuddannelserne
- Kolding har en strategisk målsætning om at få flere unge igennem erhvervsuddannelserne
- Erhvervspolitik og strategi for Kolding Kommune omkring vækst og udvikling.
Fællesmøder med oplæg og debat
Oplæggene på fællesmøderne kan med fordel holdes af nogle af de videnspersoner, som er repræsenteret i udvalg og råd. Det kunne f.eks. være:
- Erhvervslivets samspil med kommunen om erhvervspolitik samt behovet for arbejdskraft og kompetencer
- Uddannelsesinstitutionernes bud på løsninger og udviklingsmuligheder i samarbejde med virksomheder og jobcentret
- Fagforeningernes perspektiv på arbejdsstyrkens udvikling og kompetencer
- Interesseorganisationernes bidrag til udvikling af det gode jobmatch for handicappede i arbejdsstyrken.
Alt efter emner kan der også inviteres eksterne oplægsholdere med.
På baggrund af disse drøftelser kan udvalg og råd aftale konkrete initiativer, der kan enten uddybes nærmere og lægges til politisk beslutning i udvalget, eller alternativt iværksættes af rådet.
Sagsnr.: 17/16783
Resumé
Mange virksomheder blev i marts 2020 hårdt ramt af konsekvenserne ved COVID-19. Siden nedlukning af mange aktiviteter har virksomhederne måtte søge hjælp gennem regeringens hjælpepakker og/eller ty til afskedigelser. I samme periode har andre virksomheder oplevet en vækst inden for deres områder. I perioden siden nedlukningen af landet har jobcentret derfor prioriteret en styrket indsats over for virksomhederne i Kolding Kommune.
I perioden 4. til 29. maj 2020 blev der gennemført et ”servicekald” til ca. 2.500 virksomheder i Kolding Kommune, hvilket blev koordineret med Business Kolding. Formålet med den direkte henvendelse ud til virksomhederne var at høre, hvordan de klarede sig under krisen, og for at tilbyde hjælp med de udfordringer de måtte have.
Resultatet af servicekaldet blev konkret på 100 jobordrer til jobcentrets rekrutteringsservice. Derudover en lang række aftaler om kommende rekrutteringsopgaver og praktikforløb, ligesom der blev givet en del vejledning om arbejdsfordeling på virksomhederne. Endelig var der en del henvisninger, der gik videre til Business Kolding, der i højere grad kan vejlede om hjælpepakker og give erhvervsrådgivning.
Det gode match imellem virksomhed og de ledige understøttes helt naturligt gennem en aktiv formidling af jobåbninger over for de ledige, der gerne skal understøtte og supplere deres egen aktive jobsøgning.
Det er i særdeleshed gennem kontaktforløbet med de ledige, at konkrete jobåbninger drøftes. Ligeledes indgår en bredere afsøgning af brancher med efterspørgsel efter arbejdskraft, som kunne passe til de lediges CV’er, eller som kunne motivere et brancheskift.
Foruden indholdet i kontaktforløbet er der flere kanaler med jobåbninger, hvor de ledige får viden om, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er. Her er det især udviklingen på de digitale platforme som Facebook og LinkedIn, der søges udviklet, for at kunne udnytte de muligheder digitaliseringen giver.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Arbejdsmarkedsudvalget tager status på samarbejdet med virksomhederne under coronakrisen til efterretning, og
at udvalget drøfter om der er særlige områder eller metoder, hvorved det gode match mellem virksomheder og de ledige kan forbedres.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Punktet blev drøftet.
Sagsfremstilling
Samarbejdet med virksomhederne under Coronakrisen
Mange virksomheder blev i marts 2020 hårdt ramt af konsekvenserne ved COVID-19. Siden nedlukning af mange aktiviteter har virksomhederne måtte søge hjælp gennem regeringens hjælpepakker og/eller ty til afskedigelser. I samme periode har andre virksomheder oplevet en vækst inden for deres områder. I perioden siden nedlukningen af landet har jobcentret derfor prioriteret en styrket indsats over for virksomhederne i Kolding Kommune. Jobcentrets medarbejdere har i perioden taget kontakt ud til mange virksomheder og været i dialog med dem, for at høre om der var noget man kunne være behjælpelige med.
Nedenfor er der et kort oprids af de aktiviteter, virksomhederne har mødt igennem krisen.
- ”Straksopkald”
Kort efter beskæftigelsesindsatsen blev suspenderet, foretog jobcentrets medarbejdere et ”straksopkald” til 70 udvalgte virksomheder. ”Straksopkaldets” formål var at bidrage til, at den fornødne arbejdskraft til forsyningskæden mellem fødevareproducenterne, transportsektoren og detailhandlen kunne formidles. Virksomhederne havde dog ikke ved den lejlighed et større uløst behov for hjælp til rekruttering.
- ”Servicekaldet”
I perioden 4. til 29. maj 2020 blev der gennemført et ”servicekald” til ca. 2.500 virksomheder i Kolding Kommune, koordineret med Business Kolding. Formålet med den direkte henvendelse til virksomhederne var at høre, hvordan de klarede sig under krisen, og for at tilbyde hjælp med de udfordringer de måtte have. Kampagnen havde også det formål at skabe det bedst mulige udgangspunkt for et styrket samarbejde med virksomhederne i Kolding Kommune fremadrettet.
Resultatet af servicekaldet blev konkret på 100 jobordrer til jobcentrets rekrutteringsservice. Derudover en lang række aftaler om kommende rekrutteringsopgaver og praktikforløb, ligesom der blev givet en del vejledning om arbejdsfordeling på virksomhederne. Endelig var der en del henvisninger videre til Business Kolding, der i højere grad kan vejlede om hjælpepakker og give erhvervsrådgivning.
Jobcentret ønsker i slut september 2020 at foretage endnu et ”servicekald”, for at spørge ind til hvordan virksomhederne har klaret tiden efter genåbningen af Danmark og udfasningen af diverse hjælpepakker. Samtidig vil jobcentret være nysgerrige på, hvordan man kan være virksomhederne behjælpelige, særligt i lyset af de nye styrkede muligheder for opkvalificering af både ledige og beskæftigede. Forventningerne til en gentagelse vil være to gange årligt.
Ud over de konkrete resultater i form af jobordrer, forventes det også, at ”servicekaldet” vil medføre en markant øget kendskabsgrad til de serviceydelser, Virksomhedskontakten kan hjælpe virksomhederne med og i særdeleshed til hjælp til rekruttering.
- Webinarer
I samarbejde med Business Kolding har jobcentret afholdt webinarer for virksomheder omkring arbejdsfordeling.
I samarbejde med AMU Syd og forskellige virksomheder har jobcentret afholdt en række brancherettede webinarer, hvor virksomheder og ledige kan møde hinanden. Det har været inden for brancherne lager, rengøring, transport og teknisk isolering. Webinarer, der således har givet mulighed for både at snakke kompetenceudvikling i AMU regi, sat op mod virksomhedernes reelle behov, jobmuligheder og en første kontakt mellem arbejdsgiver og ansøger.
Matchet mellem virksomhed og de ledige jobsøgere
Det gode match imellem virksomhed og de ledige understøttes helt naturligt gennem en aktiv formidling af jobåbninger over for de ledige, der gerne skal understøtte og supplere deres egen aktive jobsøgning.
Det er i særdeleshed gennem kontaktforløbet med de ledige, at konkrete jobåbninger drøftes. Ligeledes indgår en bredere afsøgning af brancher med efterspørgsel efter arbejdskraft, som kunne passe til de lediges CV’er, eller som kunne motivere et brancheskift.
Foruden indholdet i kontaktforløbet er der flere kanaler med jobåbninger, hvor de ledige får viden om, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er. Her er det især udviklingen på de digitale platforme som Facebook og LinkedIn, der søges udviklet, for at kunne udnytte de muligheder digitaliseringen giver:
- Digitale stillingsopslag på LinkedIn og Facebook
- Informationsmøder for nyledige
- Online branchemøder (webinarer) – eksempelvist ”Teknisk isolatør” og ”Klar til SOSU”
- Samarbejde med jobkonsulenter i teamet
- Henvist arbejde – pålæg om konkret jobsøgning med sanktion som konsekvens, hvis dette ikke efterleves for jobparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere (sidstnævnte i samarbejde med A-kasserne)
- Stillingsopslag på skærme og i papirs form i jobcentrets modtagelseslokaler
- Jobdating arrangementer
- Gennem samarbejdspartnere som Senior Erhverv Trekanten, Powerjobsøgerne og Flexfabrikken.
Virksomhedskontakten oplever i disse måneder, at særligt produktionsvirksomheder (primært smedefaget) og virksomheder inden for bygge & anlæg mangler arbejdskraft. Indtil dato i 2020 har jobcentret 51 lukkede ordrer i byggebranchen, hvoraf 8 ikke er blevet besat. Inden for produktion har jobcentret 61 lukkede ordrer, hvoraf 13 ikke er blevet besat.
Sagsnr.: 18/1876
Resumé
For borgere med anden etnisk baggrund end dansk er forudsætningen for et aktivt arbejdsliv at få opbygget de nødvendige kompetencer og sproglige færdigheder. Her spiller danskundervisningen en væsentlig rolle, og kursisternes fremmøde på sprogskolen har derfor en særlig opmærksomhed.
Job & Integrationsafdelingen og Sprogskolen arbejder fortsat med de fire spor, der til sammen skal reducere fraværet på danskuddannelsen. Denne tilgang er i overensstemmelse med de anbefalinger, Ankestyrelsen har udarbejdet i rapporten ”Fravær fra Danskuddannelse - For flygtninge og familiesammenførte” fra juni 2020 (bilag).
Det samlede fravær (selvforsørgerkursister og integrationskursister på alle danskuddannelsesniveauer) er faldet fra 29,1 % procent i 2019 til 25,2 % i første halvår af 2020. Dermed forsætter Kolding den positive tendens med lavere fravær på danskuddannelsen fra 2018 og 2019 ind i 2020.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
For borgere med anden etnisk baggrund end dansk er det danske sprog nøglen til at få opbygget de nødvendige kompetencer og sproglige færdigheder for at opnå et aktivt arbejdsliv. Derfor ligger kursisternes danskuddannelse og fremmøde på Sprogskolens danskuddannelse i tråd med Arbejdsmarkedsudvalgets ’politik for integration og international arbejdskraft’.
De officielle tal fra Integrationsbarometeret (udarbejdet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration) viser igen i år, at kursisterne på danskuddannelse i Kolding har lavere grad af fravær end på landsplan. Gruppen deles op i I-kursister (integrationskursister) og S-kursister (selvforsørgerkursister). For I-kursister, omfattet af integrationsprogrammet i 2. halvår 2019, er fraværet i Kolding på 26 %, mod 36 % på landsplan. For 2. halvår 2018 var fraværet i Kolding på 33 % mod 38 % på landsplan.
Faldet i fraværet er resultatet af et tæt samarbejde mellem Sprogskolen og Job & Integrationsafdelingen. De fire spor i samarbejdet, der har resulteret i denne positive udvikling, er:
- Tæt og hurtig opfølgning på fravær
- Øget indsigt i uafklaret fravær
- Øget indsigt i muligheder for at reducere sygefravær
- Øget konsekvens ved fravær.
Dette er udmøntet konkret gennem:
- Ugentlige, mundtlige partshøringer af alle borgere med fravær på sprogskolen og efterfølgende stillingtagen til sanktioner
- Borgere sygemelder sig direkte til rådgivere, så årsag til sygefravær nærmere kan drøftes
- Borgere, der fastholder sygemelding, får besøg af underviser eller mentor med henblik på motivation til fremmøde.
Job & Integrationsafdelingen og Sprogskolen arbejder fortsat med de fire spor, der til sammen skal reducere fraværet på danskuddannelsen. Denne tilgang er i overensstemmelse med de anbefalinger, Ankestyrelsen har udarbejdet i rapporten ”Fravær fra Danskuddannelse - For flygtninge og familiesammenførte” fra juni 2020.
Egne Tal på fravær 1. halvår 2020
Det samlede fravær (S- og I-kursister på alle danskuddannelsesniveauer) er faldet fra 29,1 % procent i 2019 til 25,2 % i første halvår af 2020. Dermed fortsætter den positive udvikling, hvor Sprogskolen oplevede et fald fra 34,9 % i 2018 til 29,1 % i 2019.
Grundet COVID-19 og den delvise nedlukning af Danmark i marts måned fik kursisterne blot to ugers undervisning inden sommerferielukningen af Sprogskolen. I de to uger blev flere kursister væk, formentlig dels på grund af bekymringen for smitterisikoen og dels da flere er taget hjem til deres respektive hjemlande. Dette påvirker fraværsstatistikken negativt.
Bilag
Sagsnr.: 19/4475
Resumé
Arbejdsmarkedsudvalget bevilgede i marts 2019 75.000,- kr. til opstart af KFUM´s gældsrådgivningsprojekt ”På fode igen”. Projektet tilbyder økonomi- og gældsrådgivning til borgere, der hovedsagligt er socialt udsatte, og som typisk har svært ved at søge hjælp andre steder for at få styr på økonomien.
På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i marts 2020 blev det besluttet, at forvaltningen skulle afdække forskellige muligheder for finansiering, da indsatsen er en vigtig indsats for denne gruppe af borgere, fordi økonomiske udfordringer og bekymringer kan være en barriere, for at komme i job eller uddannelse.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter den anførte finansieringsmulighed.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Udvalget besluttede at fastholde og finansiere ordningen det kommende år, og pålagde samtidig forvaltningen at udarbejde et overblik over de forskellige indsatser for gældsrådgivningen i Kolding.
Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget bevilgede i marts 2019 75.000,- kr. til opstart af KFUM´s gældsrådgivningsprojekt ”På fode igen”. Projektet tilbyder økonomi- og gældsrådgivning til borgere, der hovedsagligt er socialt udsatte, og som typisk har svært ved at søge hjælp andre steder, for at få styr på økonomien. Projektet har gældsrådgivning i en lang række byer i landet, og tilbuddet består både af ansatte og frivillige.
Gældsrådgivningen er en helhedsrådgivning, hvilket betyder, at rådgivningen kommer hele vejen rundt om borgeren, og at gældsrådgiverne har kompetencerne til at forhandle med kreditorer – hvilket oftest kan være den største udfordring for målgruppen.
Gældsrådgivning i Kolding og Vamdrup
Rådgivningen blev først etableret i Kolding og efterfølgende i Vamdrup. I Kolding er der tilknyttet to frivillige, mens der er en i Vamdrup. Der er flere, der har vist interesse, for at komme til at arbejde som frivillige. Rådgivningen foregår enkelte dage om ugen i de to byer, og KFUM er i dialog med jobcentret, for at gøre borgerne opmærksom på muligheden for den gratis rådgivning og hjælp.
De frivillige kommer på kursus i rådgivningsteknik og der har også været afholdt fyraftensmøde for de frivillige i fogedretter med fokus på regler for gældssanering og et forløb af en fogedsag. Der rekrutteres frivillige med enten økonomiske eller juridiske kompetencer.
Borgernes udfordringer
Der er forskellige udfordringer hos de borgere, der henvender sig, for at få rådgivning og hjælp til at få økonomien på fode igen, og nedenfor er anført nogle eksempler:
- Borger har gæld fra et hussalg med tab efter at være kommet på førtidspension. Vedkommende har fået vejledning om gældssanering.
- Borger på integrationsydelse, som har gæld fra et tidligere forhold.
- Kontanthjælpsmodtager med mere end 150.000 kr. i forbrugslån.
- En borger i arbejde, som har forbrugsgæld på over 400.000 kr. og ingen mulighed har, for at afvikle gælden. Vedkommende har ofte negativt rådighedsbeløb trods egen indtægt.
- En borger på revalidering, som har svært ved at få månedens udgifter dækket, samtidig med, at der skal afdrages på en gæld.
Samlet set har borgerne udfordringer, så de ofte har behov for mere end en enkelt rådgivning. Det opleves også, at det tager tid at komme afsted og kontakte rådgivningen, så der er behov for information om selve tilbuddet, men også om, at det faktisk kan gøre en stor forskel for den enkelte at tage imod tilbuddet og få hjælp.
Status på rådgivningen pr. juli 2020
Fra 1. maj 2020 åbnede rådgivningen for borgerne og ved opgørelse af henvendelser pr. juli 2020 var 13 sager afsluttet, og der var pt. 17 aktive sager. Aldersmæssigt er borgerne mellem 20 og 60 år, og langt størstedelen af borgerne modtager en ydelse, mens en mindre andel er lønmodtagere. Den primære årsag til at henvende sig er gæld og en økonomi, der er blevet uoverskuelig for den enkelte. Ca. en tredjedel af henvendelserne fortæller, at de har brug for hjælp til at lægge et budget.
Efter endt rådgivning svarer 80 % af de er meget tilfreds med rådgivningen.
Fortsat finansiering af gældsrådgivningen
De årlige driftsomkostninger er omkring 75.000,- kr. og KFUM har søgt midler fra centrale puljer til den fortsatte drift, men har desværre fået afslag. På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i marts 2020 blev det besluttet, at forvaltningen skulle afdække forskellige muligheder for finansiering, da indsatsen er en vigtig indsats for denne gruppe af borgere, fordi økonomiske udfordringer og bekymringer kan være en barriere, for at komme i job eller uddannelse.
Forvaltningen foreslår, at de 75.000,- kr. finansieres inden for Arbejdsmarkedsudvalgets ramme for serviceudgifter.
Sagsnr.: 20/15086
Resumé
Kolding Kommune ønsker at igangsætte et skræddersyet uddannelsesforløb målrettet unge og voksne med ADHD og opmærksomhedsforstyrrelser.
CSV har i samarbejde med Stofbehandlingen ansøgt Socialstyrelsen om at blive en del af konceptet og er netop blevet udvalgt til en projektperiode, der strækker sig frem til udgangen af 2022. Projektet involverer også Ungeenheden, UU, Voksenhandicaprådgivningen og Socialpsykiatrien, der vil bidrage til rekruttering af deltagere og mentorlignende understøtning.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at projektet godkendes og igangsættes.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune ønsker at igangsætte et skræddersyet uddannelsesforløb målrettet unge og voksne med ADHD og opmærksomhedsforstyrrelser.
CSV har i samarbejde med Stofbehandlingen ansøgt Socialstyrelsen om at blive en del af konceptet og er netop blevet udvalgt til en projektperiode, der strækker sig frem til udgangen af 2022. Projektet involverer også Ungeenheden, UU, Voksenhandicaprådgivningen og Socialpsykiatrien, der vil bidrage til rekruttering af deltagere og mentorlignende understøtning.
Projektet bygger på et koncept, der har været testet i tre danske kommuner fra 2016-2019. Resultaterne viser, at ét år efter forløbet er 13 pct. flere borgere i beskæftigelse eller uddannelse sammenlignet med en kontrolgruppe med lignende problematikker. Erfaringerne ses blandt andet hos CSV i Odense, hvor indsatsen har været virkningsfuld og er fortsat ud over projektperioden.
Målsætningen er, at deltagerne oplever en forbedret evne til at mestre deres problematikker og ad den vej opnår en stærkere og mere stabil tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet.
Første skridt bliver, at 4 medarbejdere fra CSV og Stofbehandlingen bliver uddannet i programmet ’Reasoning & Rehabilitation, version 2’, der er et koncept for borgere med ADHD og opmærksomhedsforstyrrelser. Uddannelsen af medarbejderen vil ske i november 2020, og kort efter vil der blive oprettet de første hold ved CSV og Stofbehandlingen.
Kurset for borgerne foregår i løbet af 15 uger med hvert sit ugentlige tema. Deltagerne visiteres til forløbet og henvender sig til borgere fra 16 år og opefter.
Et hold består af 12 kursister. Ungeenheden har vurderet at have cirka 70 potentielle borgere, mens der er 350 borgere i regi af Stofbehandlingen, hvoraf en meget stor andel af denne gruppe falder inden for projektets målgruppe.
Projektet gennemføres med støtte fra Socialstyrelsen i perioden 2020 - 2022. Socialstyrelsen bistår med hjælp til implementering af indsatsen, uddannelse af undervisere, redskab til måling af progression og effekt.
Projektet vil ikke medføre en merudgift.
Sagsnr.: 20/12803
Resumé
Corona-krisen har øget både ensomheden og lysten til at hjælpe hinanden. Det har skabt større efterspørgsel på digitale måder at være sammen og sociale på.
Boblberg og Online Befriender er to nye digitale platforme i Kolding Kommune, hvor borgere og frivillige kan mødes online og have meningsfulde samtaler og finde sammen i nye fællesskaber. Borgere i Kolding Kommune fik adgang til begge platforme 1. august 2020, og kendskabet til platformene er nu ved at blive udbredt.
Boblberg er en online opslagstavle på en hjemmeside, hvor alle borgere i kommunen kan finde ny fællesskaber ved at oprette opslag, eller svare på andres opslag. Online Befriender er en online besøgstjeneste, hvor mennesker med særlige behov, der oplever ensomhed kan have online samtaler med særligt uddannede frivillige.
De to nye digitale platforme tager udgangspunkt i borgerens centrum og borgernes forskelligartede behov. Samtidig sætter løsningerne fællesskabet i spil – både for den brede befolkning, der har brug for et sted at finde fællesskaberne (Boblberg) og for dem, der har brug for hjælp til at finde vejen ind i fællesskaberne igen (Online befriender).
Der er tale om et pilotprojekt finansieret af midlertidige midler. Der vil under pilotprojektet blive udarbejdet et beslutningsgrundlag til en politisk stillingtagen til, om platformene skal permanentgøres.
Sagen behandles i
Seniorudvalget (11.08.2020), Arbejdsmarkedsudvalget (13.08.2020), Lokaldemokratiudvalget (17.08.2020), Social- og Sundhedsudvalget (17.08.2020) og Socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddeludvalget (17.08.2020)Fritids- og Idrætsudvalget (18.08.2020), Børne- og Uddannelsesudvalget (19.08.2020), Kulturudvalget (24.08.2020).
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Forebyggelse af ensomhed har en stigende interesse i samfundet, da ensomhed kan føre til mindsket livskvalitet og har betydning for sundheden. Mennesker, som oplever, at de er ensomme, har dårligere helbred, og de har også sværere ved at overvinde sygdom end mennesker med stærke sociale relationer. Ensomhed og svage sociale relationer er derfor ikke kun et socialt problem, men øger også presset på sundhedssektoren.
Kolding Kommune havde allerede inden Corona-krisen erfaret, at der var et stigende behov for at skabe sociale fællesskaber og samtaler mellem borgere, som kan styrke deres fysiske og mentale sundhed og derved mindske ensomheden.
Corona-krisen har på mange måder øget ensomheden blandt borgere. I øjeblikket opleves derfor et momentum og øget positiv interesse blandt både borgere og medarbejdere for nye digitale løsninger.
På den baggrund Kolding Kommunes to nye digitale løsninger, der sætter borgeren og fællesskabet i centrum: Boblberg og Online Befriender.
Boblberg er en borger-til-borger-portal, der danner rammerne for et digitalt fællesskab, hvor borgere kan finde hinanden i fællesskaber om fælles interesser, udfordringer og aktiviteter i den virkelige verden. Det sker ved at man på hjemmesiden Boblberg.dk kan oprette bobler (opslag) på en online opslagstavle. Indholdet på platformen oprettes af borgerne selv inden for de interesser og emner, som de finder interessante, og reagere på andres bobler. Det kan fx være bobler om gå-makkere, nye venner, madklub, følgeskab til aktiviteter og efter andre personer, som står i samme situation som dem selv. Boblberg kan bruges af alle borgere i Kolding Kommune.
Online Befriender er en online platform, hvor borgere matches med en frivillig ”online besøgsven”, som de kan have samtaler med over internettet. Online Befriender er målrettet ensomme borgere med sociale eller psykiske udfordringer eller behov. De frivillige bliver uddannet i ”den gode samtale” og lærer om adfærdsmønstre relateret til fx social angst, depression og misbrugsproblematikker. Det vigtige i samtalerne er, at det ikke handler om sygdom og diagnoser, men derimod om ”det normale liv”. Fællesskaberne går på tværs af alder, køn, uddannelse, beskæftigelse og geografi.
Formålet med begge digitale løsninger er at give ensomme og isolerede borgere modet og lysten til at deltage i aktive fællesskaber eller samtaler. Målet er, at borgeren selv skal kunne anvende løsningerne og via hjælp til selvhjælp aktivt bidrage til forebyggelse af ensomhed og forøgelse af livskvalitet.
De to løsninger har det til fælles, at de ønsker at sætte borgeren og fællesskabet i centrum. Derudover er det også to løsninger, som på sigt involverer kommunen i begrænset omfang. Det er målet, at borgerne selv skal kunne anvende begge online portaler, og på sigt gennem disse online sociale fællesskaber øge livskvaliteten. Løsningerne har desuden det til fælles at:
- De fastholder og giver ensomme og isolerede borgere modet
- De øger lysten blandt borgere til at deltage i aktiviteter og fællesskaber samt bringer deres egne kompetencer i spil
- De understøtter aktivt medborgerskab, kultur og livslang læring
- De tilgodeser de forskellige behov, borgeren har.
Begge digitale platforme har været tilgængelige for Kolding Kommunes borgere d. 1. august i år.
Boblberg vil blive brugt på tværs af alle forvaltninger i kommunen. Online Befriender bruges af Socialforvaltningen og af Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, i første omgang på arbejdsmarkedsområdet. Forvaltningerne vil igangsætte en række initiativer, for at udbrede kendskabet til løsningerne, så flest muligt kan få gavn af dem. Et af initiativerne er en bred kommunikationsindsats til borgere i kommunen om Boblberg, som går i gang i august. Der vil samtidig blive gjort en særlig indsats, for at udbrede kendskabet til Online Befriender blandt medarbejdere og borgere, som allerede i dag har kontakt til kommunen på socialområdet og arbejdsmarkedsområdet.
Indførelsen af Online Befriender og Boblberg er et pilotprojekt igangsat af direktionen med henblik på at afprøve de to digitale platforme. Der vil i løbet af projektperioden blive udarbejdet et beslutningsgrundlag til brug for en politisk stillingtagen i 2021 i forhold til en eventuel permanentgørelse. Pilotprojektet finansieres af midlertidige midler og en evt. permanentgørelse kræver en tilvejebringelse af finansiering til de varige driftsomkostninger.
Sagsnr.: 19/35124
Resumé
BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab fremsender revisionsberetning vedrørende afsluttende revision af Kolding Kommunes årsregnskab 2019 – herunder revision af sociale udgifter med statsrefusion.
Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Benny Dall
Sagsfremstilling
Byrådet har den 28. april 2020 godkendt årsregnskab 2019 med henblik på, at revisionen herefter skal gennemgå årsregnskabet.
Revisionsberetningen er sendt til Byrådets medlemmer pr. mail den 26. juni 2020.
Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.
Sociale udgifter med statsrefusion
Sociale udgifter med refusion – bestående primært af overførselsudgifter – indgår som et særskilt fokusområde i revisionen. De væsentligste revisionshandlinger vedrørende området er i den afsluttende beretning beskrevet således:
- Vi har gennemgået og testet væsentlige forretningsgange og relevante interne kontroller på områder med statsrefusion på det sociale område.
- Vi har gennemført revision af et antal personsager til afdækning af, om der sker en korrekt udbetaling af sociale ydelser med refusion. Vi har udført vores handlinger i henhold til bekendtgørelse nr. 1591 af 15. december 2017 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge - og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og Undervisningsministeriets ressortområder (revisionsbekendtgørelsen).
- Vi har revideret statsrefusionsskemaerne for 2019.
Revisionen af sociale udgifter med statsrefusion har ikke givet anledning til bemærkninger. Der er fulgt op enkelte områder, der nævnes i beretningen.
Bilag
Sagsnr.: 13/8530
Resumé
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder månedsvis ledelsesinformation, der viser:
Del 1 – nøgletal for den generelle udvikling på beskæftigelsesområdet.
Under del 1 vises nøgletal for udviklingen i ledighedsprocenten og øvrige borgere, som modtager forsørgelsesydelse.
Del 2 - udvikling i antallet af borgere tilknyttet Jobcenter Kolding.
Under del 2 vises udviklingen det seneste år, tilgang og afgang af personer samt udvikling i aktivering fordelt på tilbudstyper.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Benny Dall
Sagsfremstilling
Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i juni 2020 lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 5,2 % i Kolding Kommune mod 5,5 % for hele landet. I juni 2019 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 3,4 % og 3,7 % for hele landet.
Kilde: www.statistikbanken.dk (Danmarks Statistik, tabel AUS08)
Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i april 2020 15,5 % af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Samme tal var i april 2019 15,2 %
I det nedenstående vises personer i beskæftigelsesindsatsen opdelt i tre persongrupper. Det er en gruppe for ”jobparat arbejdskraft”, en gruppe for ”potentiel arbejdskraft” og en gruppe for personer i ”rummeligt arbejdsmarked”.
Figurerne i det nedenstående med titlen ”Udvikling i … ” viser en status på antallet af personer den sidste dag i måneden i den opgjorte periode sammenlignet med samme periode året før.
Figurerne med titlen ”Afgang til … ” viser antallet af ydelsesforløb afsluttet ”år til dato” i indeværende år sammenlignet med samme periode sidste år. For gruppen ”jobparat arbejdskraft” og gruppen ”potentiel arbejdskraft” er personerne opdelt efter, om de er afsluttet fra ydelsesforløb til arbejde eller til uddannelse. For gruppen ”rummeligt arbejdsmarked” vises, hvor mange personer, der er afsluttet til fleksjob sammenlignet med samme periode i det foregående år.
Jobparat arbejdskraft
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
Potentiel arbejdskraft
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
For en gennemgang af persongrupperne, som indgår i kategorien ”potentiel arbejdskraft” henvises til bilaget til dagsordenspunktet.
Rummeligt arbejdsmarked
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
For en gennemgang af persongrupperne, som indgår i kategorien ”rummeligt arbejdsmarked” henvises til bilaget til dagsordenspunktet.
Bilag
Sagsnr.: 13/8530
Resumé
Ledelsesinformation for integrationsområdet viser en status på antallet af borgere omfattet af
integrationsloven samt en oversigt over anvendte aktiveringstilbud i form af danskuddannelse
m.v.
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder månedsvis
ledelsesinformation for integrationsområdet til Arbejdsmarkedsudvalget, der viser:
Del 1
Del 1 viser et overblik over antallet af nye borgere i Kolding Kommune samt et overblik over
den arbejdskraft, som er kommet med det ekstraordinære antal flygtninge. Derudover viser
del 1, hvor mange personer, der deltager i IGU-forløb.
Del 2
Del 2 viser en status på antallet af kursister på Sprogskolen Kolding fordelt på skolens
forskellige kursustilbud.
Del 3
Del 3 viser en status på de væsentligste persongrupper i integrationsindsatsen. Der henvises
til det vedlagte bilag for en gennemgang af tabeller og figurer nævnt i beskrivelsen af del 3.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Benny Dall
Sagsfremstilling
Figur 1: Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte, som ankom til kommunerne i løbet af 2016 og 2017
Tabel 1: Tilgang af personer omfattet af programperiode og aktuelt antal
Tabel 2: Uddannelsesniveau for personer omfattet af programperiode
Note: Uddannelsesniveauet er fastlagt efter uddannelsessystemet i oprindelseslandet. En persons højeste uddannelsesniveau fremgår af oversigten.
Tabel 3: Brancheerfaring for personer omfattet af programperiode
Brancher | Antal | Andel |
|
|
|
Bygge og Anlæg | 57 | 70% |
Lager og Logistik | 3 | 4% |
Hotel, restauration, køkken og kantine | 12 | 15% |
Service og rengøring | 1 | 1% |
Detail | 0 | 0% |
Skovbrug, gartneri og minkavl | 1 | 1% |
Øvrig pakke | 7 | 9% |
I alt | 81 | 100% |
Tabel 4: Antal personer, som er overgået til arbejde eller uddannelse fordelt efter varighed af integrationsindsats, juni 2020
Figur 2: Antal personer i Kolding Kommune, som er påbegyndt i IGU-forløb
En status på IGU-forløb viser, at ud af 70 påbegyndte forløb er 40 afsluttet. 2 personer er bosiddende i en nabokommune, hvorfor personerne ikke er medtalt i det følgende vedrørende afslutningsårsager og inddeling på brancher.
Afslutningsårsagerne for de 40 afsluttede fordeler sig på 12 personer i arbejde, 11 i uddannelse, 4 er selvforsøgende, 14 modtager forsørgelsesydelse fra kommunen, 1 person er afsluttet til ”andet” og en person er udrejst (repatrieret).
Igangværende og afsluttede forløb fordeler sig på følgende brancher. Branchen er efter arbejdsstedets branche.
Figur 3: Antal personer, som deltager i danskundervisning på Sprogskolen Kolding
Figur 4: Antal personer, som deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning på Sprogskolen Kolding
Bilag
Sagsnr.: 19/34916
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Godkendt.
Benny Dall
Sagsnr.: 19/34918
Resumé
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren vil på mødet give udvalget en orientering om udvalgt nyt fra arbejdsmarkeds- og integrationsområdet.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterede om:
- Rekruttering af ny arbejdsmarkedschef
- Corona.
Benny Dall
Sagsfremstilling
Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterer om:
- Ændring af uge for afholdelse af Arbejdsmarkedsudvalgets møder.
Bilag
Sagsnr.: 19/34914
Resumé
Deltagelse i ekstraordinære aktiviteter.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, om der er behov for at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre hverv.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Godkendt.
Benny Dall
Bilag