Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
15-11-2017 08:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Social- og Sundhedsudvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet, 4. etage |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 17/17470
Resumé
Budgetterne for serviceudgifter forventes overholdt, både for sundhedspolitik og socialpolitik.
Budgettet for socialpolitik vedrørende overførselsudgifter forventes overholdt.
Budgettet for aktivitetsbestemt medfinansiering forventes overholdt.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at bevillingskontrollen godkendes med de i sagsfremstillingen nævnte korrektioner.
Sagsfremstilling
For sundhedspolitik kan budgetrealiseringen ultimo oktober vedrørende serviceudgifter opstilles således:
2017, ultimo oktober - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| | | | |
Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning | 39.478 | 34.847 | 88,3% | |
Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut | 13.317 | 10.427 | 78,3% | |
Kommunal tandpleje | 33.834 | 27.203 | 80,4% | |
Sundhedsfremme og forebyggelse | 22.822 | 13.413 | 58,8% | |
Andre sundhedsudgifter | 6.384 | 4.156 | 65,1% | |
I alt | 115.835 | 90.045 | 77,7% | 1 |
Note 1:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for sundhedspolitik vedrørende serviceudgifter forventes overholdt. I henhold til den vedtagne budgetprocedure er der mulighed for at overføre budget til 2018, svarende til maksimalt 5 % af budgettet. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2018, men et foreløbigt skøn er, et resultat tæt på 0 kr.
For socialpolitik kan budgetrealiseringen ultimo oktober vedrørende serviceudgifter opstilles således:
2017, ultimo oktober - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| | | | |
Sundhedsplejen | 16.814 | 13.739 | 81,7% | |
Tilbud til børn og unge med særlige behov | 169.684 | 125.036 | 73,7% | |
Tilbud til ældre og handicappede | 185.281 | 164.003 | 88,5% | |
Tilbud til voksne med særlige behov | 265.556 | 208.651 | 78,6% | |
Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål | 7.436 | 16.541 | 222,4% | |
Kommunale fleksjob | 15.102 | 16.932 | 112,1% | |
I alt | 659.873 | 544.901 | 82,6% | 2 |
Note 2:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for socialpolitik vedrørende serviceudgifter forventes overholdt. Overforbrug på Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål skyldes finansforskydninger på diverse projekter, hvor indtægten bliver bogført ultimo året. I henhold til den vedtagne budgetprocedure er der mulighed for at overføre budget til 2018, svarende til maksimalt 5 % af budgettet. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2018, men et foreløbigt skøn er, et resultat tæt på 0 kr. Det bemærkes dog, at handicapområdet (tilbud til ældre og handicappede) er under pres på grund af en stigning i udgifter til personer på døgntilbud.
For sundhedspolitik kan budgetrealiseringen ultimo oktober vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering opstilles således:
2017, ultimo oktober - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| | | | |
Aktivitetsbestemt medfinansiering af | | | | |
sundhedsvæsenet | 307.415 | 225.979 | 73,5% | |
I alt | 307.415 | 225.979 | 73,5% | 3 |
Note 3:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for aktivitetsbestemt medfinansiering forventes overholdt. Det bemærkes, at aktivitetsbestemt medfinansiering er udenfor servicerammen og der er ikke pålæg om finansiering indenfor egen ramme.
For socialpolitik kan budgetrealiseringen ultimo oktober vedrørende overførselsudgifter opstilles således:
2017, ultimo oktober - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | | Forbrugspct. | Note |
| | | | | |
Kontante ydelser, handicapområdet | 9.541 | 7.482 | | 78,4% | |
I alt | 9.541 | 7.482 | | 78,4% | 4 |
Note 4:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for socialpolitik vedrørende overførselsudgifter forventes overholdt.
Der ansøges om følgende korrektioner for Social- og Sundhedsudvalgets bevillingsområde:
- Der tilføres 2,5 mio. kr. i 2017 til fleksjobpuljen under socialpolitik. Dette modsvares af en tilsvarende mindreudgift på overførselsudgifter til ledighedsydelse som følge af et øget antal borgere der er henvist den kommunale fleksjobpulje.
- Der tilbageføres 3,931 mio. kr. (socialpolitik)/0,728 mio. kr. (sundhedspolitik) til politikområdet fra den centrale effektiviseringspulje. Beløbet, der vedrører den for 2017 besluttede 0,6 % besparelse pålagt alle udvalg, er fejlagtigt overført til den centrale effektiviseringspulje ved bevillingskontrollen medio 2017. Beløbet tilbageføres derfor i nærværende bevillingskontrol. Den pålagte besparelse er realiseret inden for det enkelte politikområde.
- Som følge af personaleflytninger foretages der en budgetteknisk korrektion hvor der flyttes 2,057 mio. i 2017 og 4,185 mio. kr. i 2018 og fremefter fra sundhedspolitik til administrationspolitik.
- Socialpolitik bedes finansiere en udgift i 2017 på 75.000 kr. vedr. deponering i forbindelse med forlængelse af huslejekontrakt (Nordhøj). Beløbet modsvares under låneoptagelse.
- Ved budgetforliget 2018 blev der bevilget 200.000 kr. i 2018 og 2019 til ”Screening af fædre, fødselsdepression” under sundhedspolitik. Bevillingen hører under socialpolitik og bedes derfor flyttes til socialpolitik for 2018 og fremefter.
Centralforvaltningens bemærkninger
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-11-2017
Godkendt.
Sagsnr.: 14/5830
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Sagsfremstilling
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Nødvendig anlægsbevilling 32.409.000 kr.
Nuværende anlægsbevilling 29.170.000 kr.
Fordeling af rådighedsbeløb:
Udgifter:
2016 400.000 kr.
2017 3.000.000 kr.
2018 24.600.000 kr.
2019 4.409.000 kr.
I alt 32.409.000 kr.
Indtægter:
2017 -825.000 kr.
2018 -11.107.000 kr.
2019 -2.475.000 kr.
I alt -14.407.000 kr.
Tidsmæssig forskydning af projektet har medført en pris- og lønregulering. Endvidere er indeholdt en opdateret fordeling mellem udgifter og indtægter. Den korrigerede nettoudgift er uændret og det samlede nettobeløb svarer til det på det i korrigeret budget 2017 samt investeringsoversigt 2018 – 2021 indeholdte rådighedsbeløb.
Centralforvaltningens bemærkninger
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-11-2017
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 16/10361
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Ændringer i forhold til basisbudgettet fremgår af efterfølgende oplysninger. I noterne angives forslag til implementering.
Drift (serviceudgifter) i 1.000 kr. | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | Note |
Socialpolitik | 1.350 | 1.300 | 1.300 | 1.300 | |
Virtuel bostøtte som forsøg | 500 | | | | 1 |
Psykiatrisygeplejerske | 350 | 350 | 350 | 350 | 2 |
Socialsygeplejerske | | 450 | 450 | 450 | 3 |
Street walkere til de unge | 500 | 500 | 500 | 500 | 4 |
Sundhedspolitik | 455 | 210 | 10 | 10 | |
Screening af fædre med fødselsdepression (forsøg) | 200 | 200 | | | 5 |
Naturbaseret terapi udbredes | 255 | 10 | 10 | 10 | 6 |
I alt | 1.850 | 1.510 | 1.310 | 1.310 | |
Note 1 virtuel bostøtte som forsøg
Senior- og socialforvaltningen ønsker at afprøve og implementere relevant løsning indenfor virtuel bostøtte.
Virtuel bostøtte skal betragtes som en løsning, der primært vil være et videoopkald som skal tilbydes borgere, der vurderes at kan have gavn af den løsning. Målgruppen for Virtuel bostøtte kan være borgere som ikke ønsker fysisk besøg og/eller som erstatning for fysisk besøg.
Note 2 Psykiatrisygeplejerske
Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 20. april 2016 at anvende 450.000 kr. af de uforbrugte midler fra udredningspuljen til ansættelse af en psykiatrisygeplejerske i misbrugsorganisationen i en forsøgsperiode på 1½ år. Permanentgørelsen af Psykiatrisygeplejersken er med til at skabe bedre sammenhængende forløb for borgeren og et større kendskab til, hvad borgeren kan tilbydes efter udskrivelse.
På baggrund af de positive tendenser i form af, at borgerne i højere grad er i stand til at modtage relevant behandling, men foreløbigt sparsomme økonomiske effekter foreslås det, at effekterne af psykiatrisygeplejerskens arbejde følges tæt, og indsigterne fra det strategiske designprojekt Selvværd og Sammenhæng kan indgå i det videre arbejde således, at de nuværende resultater kan underbygges og videreudvikles.
Note 3 Socialsygeplejerske
Efter ønske fra Kolding Kommunes Udsatteråd blev det besluttet at ansætte en socialsygeplejerske pr. 1. december 2015 finansieret af Særtilskudspuljen frem til og med 2018. Socialsygepleje handler om god sygepleje, hvor faglig viden om stofmisbrug, socialt udsatte, somatisk og psykisk sygdom går hånd i hånd med omsorg, anerkendelse og rummelighed overfor en ofte stigmatiseret og lidet populær gruppe patienter. Målgruppen er socialt udsatte borgere, som man møder på væresteder, i aktivitets- og samværstilbud og på gaden.
Note 4 Steet walkere til de unge
I SSP samarbejdet vurderes det, at et nyt præventivt tiltag kan være at en opsøgende medarbejder inddrager forældrene i højere grad. Det kan være når der er uro i lokalområder. Her skal den opsøgende medarbejder være med til at understøtte forældrene til at være en del af løsningen.
Note 5 Screening af fædre med fødselsdepression (forsøg)
Tilbud om screening til alle fædre ved 2 måneders-besøget, hvor kvinderne allerede tilbydes en lignende screening. Erfaringer fra andre kommuner viser, at langt de fleste mænd tager imod tilbuddet om screening. Alle, som vurderes til at have en depression, tilbydes henvisning fra sundhedsplejen til egen læge. Det kan være en hjælp for nogle fædre, at der er en henvisning. Ved svær depression er der oftest behandling hos egen læge eller psykolog.
Note 6 Naturbaseret terapi udbredes
Etablering af egnede arealer til naturbaseret terapi andre steder i kommunen med ”stille natur” (fx skovene på Stenderuphalvøen m.fl.) og derved kommer flere borgere til gavn.
Der er optaget følgende noter til budget 2018-2021 under seniorpolitik/sundhedspolitik:
Overgang/udskrivning fra sygehus til kommunal pleje
Det pålægges Senior- og Socialdirektøren i samarbejde med regionen, at udarbejde et forsøgsprojekt som har til hensigt at smidiggøre og kvalificere overgangen/udskrivningen fra sygehus til kommunal pleje. Forsøgsprojektet gennemføres i overensstemmelse med sundhedslovens bestemmelser i § 233, hvori Sundheds- og Ældreministeren efter ansøgning kan godkende, at der iværksættes forsøg, der indebærer fravigelser af dele af lovens bestemmelser.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 16/5167
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen og Senior- og Socialforvaltningen har udarbejdet forslag til Kolding Kommunes Tilgængelighedsstrategi 2018-2022.
Tilgængelighedsstrategien sætter rammerne for, hvordan Kommunen vil arbejde med at løfte den fysiske tilgængelighed i hele kommunen.
Strategien skal sikre en bedre borgerinddragelse, når nye tilgængelighedsløsninger udvikles, samt have fokus på at skabe overblik og tryghed for borgere med særlige behov via bedre information og oplysning om tilgængeligheden i kommunen.
Strategien skal desuden sikre, at tilgængelighed tænkes ind i byggeprojekter helt fra start, både i nybyggeri og renovering – uanset om der er tale om ude- eller indendørsarealer.
Sagen behandles i
Teknikudvalget, Social og Sundhedsudvalget, Ældrerådet (høring), Handicaprådet (høring), Udsatterådet, Seniorudvalget, Teknikudvalget, Social-og Sundhedsudvalget.
Forslag
at udkast til Tilgængelighedsstrategi 2018-2022 drøftes og sendes i høring.
Sagsfremstilling
Tilgængelighed handler om, at alle borgere i Kolding Kommune skal kunne deltage i samfundslivet. Kolding Kommune ønsker at være en kommune, hvor man som borger kan færdes sikkert og trygt – uanset funktionsevne.
Tilgængelighed handler derfor om, hvordan man i Kolding Kommune ’”indretter” byerne; vores bygninger, fortove, gågader, stisystemer, grønne områder og transporttilbud, men tilgængelighed handler ikke kun om sten og beton. Det handler også om ”bløde værdier” såsom fællesskab, rummelighed og tryghed.
Tilgængelighedsstrategien er blevet til via en designproces i et tæt samarbejde med forskellige handicapgrupper og personer, herunder en blind person, en person i automatisk kørestol, en person i manuel kørestol og en person på scooter.
Tilgængelighedsstrategien bygger også på input fra Handicaprådet, handicaporganisationer, Ældrerådet, byens borgere, fagpersonale m.fl.
Erfaringerne viser bl.a., at forskellige handicapgrupper har brug for forskellige tilgængelighedsløsninger, men alle handicapgrupper har – nøjagtig som andre borgere i Kolding Kommune – behov for at komme ud, at komme frem, at komme rundt og at komme ind.
Tilgængelighedsstrategien bygger på disse temaer. Tilgængeligheden skal gælde fra man træder ud af sin hoveddør til man igen er hjemme. Det er en kompleks udfordring.
Med afsæt i dialog, workshops og gåture med borgere med særlige behov, er man i Kolding Kommune – ud over temaerne i strategien – kommet frem til en række bærende værdier, som skal gennemsyre tankegangen og arbejdet med at løfte tilgængeligheden i Kolding Kommune:
- Tryghed - Via information og godt tilgængelighedsdesign
- Sammenhæng - I aktiviteter og tilgængelighed
- Rummelighed - Vi er alle forskellige
- Synlighed - Mere oplysning om tilgængelighed
- Ligeværd - Der skal være plads til os alle
- Medinddragelse og samarbejde - Helt fra start
Temaerne og værdierne skal sikre, at arbejdet med den fysiske tilgængelighed i Kolding Kommune tager et stærkt afsæt i borgernes faktiske behov og sikre, at man tænker i sammenhænge og helheder, når der bygges nyt eller renoveres af Kommunen.
Forslag til Tilgængelighedsstrategi 2018-2022 sendes i høring til Ældrerådet, Handicaprådet og hos andre relevante involverede aktører.
Beslutning Teknikudvalget den 06-11-2017
Godkendt.
Beslutning Ældrerådet den 09-11-2017
Ældrerådet er tilfreds med, at der er udarbejdet en tilgængelighedsstrategi, og bliver udgivet en pjece til brug for det fortsatte arbejde med at komme rundt om alle sider, der kan sikre tilgængeligheden. Som foreslået i Ældrerådets oplæg til budget 2017, vil Ældrerådet gerne deltage i et tilgængelighedsudvalg.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-11-2017
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 17/13361
Resumé
Den 1. januar 2018 træder en række ændringer af Serviceloven i kraft.
Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget fik ændringerne af Serviceloven præsenteret på deres møder i august/september. Der var efterfølgende et ønske om at drøfte, om lovændringerne justerer behovet for samarbejde imellem de to udvalg, og derfor udarbejdes dette dagsordenspunkt, som sættes på dagsorden hos begge udvalg.
Ændring af Servicelovens formålsbestemmelser
Servicelovens formålsbestemmelser udvides til at fokusere på en helhedsorienteret og sammenhængende indsats også i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Det skal understøtte den enkeltes mulighed for uddannelse og beskæftigelse med henblik på selvforsørgelse.
Administrativ implementering af ændringerne
Forvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe, der går på tværs af Senior- og Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, som arbejder med at implementere ændringerne i loven.
Politisk behandling i 2018
I det nye år vil der blive arbejdet videre med konkrete muligheder, som vil blive forelagt udvalgene til drøftelse. For både Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget vil det være omkring den tidlige forebyggende indsats, mens Arbejdsmarkedsudvalget også blive præsenteret for mulighederne i ”kan-” lovgivningen, som er beskæftigelsesrettet.
Sagen behandles i
Forslag
at Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter, at de allerede igangsatte initiativer mellem de to områder er dækkende for at arbejde med samspil og sammenhæng efter ændringerne af serviceloven, der træder i kraft 1. januar 2018.
at emner og initiativer, der opstår som følge af initiativerne nævnt i sagen, drøftes politisk. Dette vil ske i starten af 2018.
Sagsfremstilling
Den 1. januar 2018 træder en række ændringer af Serviceloven i kraft. Nedenfor gennemgås hovedelementerne i den reviderede lov, og i forbindelse med implementeringen af den, arbejdes der videre med den både administrativt og politisk.
Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget fik ændringerne af Serviceloven præsenteret på deres møder i august/september. Der var efterfølgende et ønske om at drøfte, om lovændringerne justerer behovet for samarbejde imellem de to udvalg, og derfor udarbejdes dette dagsordenspunkt, som sættes på dagsorden hos begge udvalg.
Ændring af Servicelovens formålsbestemmelser
Servicelovens formålsbestemmelser udvides til at fokusere på en helhedsorienteret og sammenhængende indsats også i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Det skal understøtte den enkeltes mulighed for uddannelse og beskæftigelse med henblik på selvforsørgelse.
Fremadrettet skal der samarbejdes endnu mere mellem områderne om en sammenhængende indsats. Det kan f.eks. være ved, at der skal bevilges praktisk hjælp eller hjemmevejledning som forudsætning for beskæftigelsesindsatsen, hvor det før mere var med fokus på livsmestring. Ligeledes om mentorindsatsen i beskæftigelsesområdet kan supplere elementer af indsatsen efter Servicelovens §§ 83 og 85 og Beskæftigelsesloven. Forvaltningerne vil bl.a. arbejde med det i projekt
”Tværgående projekt om hurtigere støtte”, der behandles af begge udvalg.
”Tværgående projekt om hurtigere støtte”, der behandles af begge udvalg.
Tidlig forebyggende indsats
I Serviceloven indføjes nye paragraffer (§ 82a-d), der giver mulighed for at tilbyde forebyggende gruppebaserede tilbud eller midlertidige individuelle tilbud for at forebygge tidligt. Tilbuddene kan etableres i samarbejde med frivillige sociale organisationer. Der er tale om kan-bestemmelser og en bred bestemmelse, som supplerer rehabiliteringsforløb efter § 83a.
Regelforenkling og afbureaukratisering
Der bliver mulighed for at bevillige midlertidige hjælpemidler og forbrugsgoder, og der skabes adgang til en forenklet sagsbehandling om hjælpemidler og forbrugsgoder.
Hidtidig har det været en betingelse for bevilling af hjælpemidler, at funktionsnedsættelsen er varig. Fra 1. januar 2018 kan der bevilges hjælpemidler til personer med midlertidig funktionsnedsættelse. Dette vil betyde en udvidelse af målgruppen for §§ 112 og 113. Kommunen kan endvidere beslutte at forenkle sagsbehandlingen ved at indføre tro- og loveerklæringer.
Merudgiftsberegningen ændres, så der indføres standardbeløb, og Kommunalbestyrelsen skal senest den 1. januar 2019 have genberegnet alle sager om merudgiftsydelser, hvor der udbetales tilskud efter de hidtil gældende regler. Pr. juli 2017 har Handicaprådgivningen ca. 95 merudgiftssager jf. Servicelovens § 100.
Administrativ implementering af ændringerne
Forvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe, der går på tværs af Senior- og Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, som arbejder med at implementere ændringerne i loven.
Forvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe, der går på tværs af Senior- og Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, som arbejder med at implementere ændringerne i loven.
Desuden afholdes der workshops med deltagere fra begge forvaltninger omkring de nye dele af loven, som er ”kan”-lovgivning. Her er særligt fokus på mulighederne for en tidlig forebyggende indsats, og hvor arbejdet vil komme til at gå på tværs af både forvaltninger og afdelinger.
Politisk behandling i 2018
I det nye år vil der blive arbejdet videre med konkrete muligheder, som vil blive forelagt udvalgene til drøftelse. For både Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget vil det være omkring den tidlige forebyggende indsats, mens Arbejdsmarkedsudvalget også blive præsenteret for mulighederne i ”kan-” lovgivningen, som er beskæftigelsesrettet.
Borgerens centrum
I arbejdet er der fokus på, at der sikres sammenhæng i borgerens forløb med udgangspunkt i Kolding Kommunes strategi om ”Borgerens centrum”. Desuden at der arbejdes i tråd med tankerne bag Senior- og Socialforvaltningens arbejde med ”En plan” og Jobcenter Koldings arbejde med ”Det Hjertelige Jobcenter”.
Sagsnr.: 17/18224
Resumé
Nogle borgere i Kolding har komplekse udfordringer ift. at være selvhjulpne og selvforsørgende. Udfordringerne kan være nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Det er en gruppe, som ikke kan overskue for mange personer i deres liv, og som har brug for, at de får den nødvendige hjælp på det rette tidspunkt.
Udfordringen er, at visitation til ydelser i nogle tilfælde tager lang tid og ikke altid modsvarer borgerens aktuelle behov for hjælp og støtte.
Derfor vil Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Senior- og Socialforvaltningen forberede et projekt, der skal forbedre koordinationen og samarbejdet omkring denne gruppe borgere. Projektet vil ligeledes bygge på de nye ændringer af Servicelovens bestemmelser, der træder i kraft den 1. januar 2018. I de nye bestemmelser er der lagt op til en sammenhængende indsats på tværs af forvaltninger.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren samt Senior- og Socialdirektøren indstiller:
at det tværfaglige projekt drøftes,
Sagsfremstilling
Nogle borgere i Kolding har komplekse udfordringer ift. at være selvhjulpne og selvforsørgende. De har forskellige udfordringer, såsom nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det kan fx være ADHD, autisme, misbrug og lignende.
Det betyder, at de i nogle tilfælde vil have kommunale sager i både Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Senior- og Socialforvaltningen.
På beskæftigelsesområdet vil de typisk betragtes som aktivitetsparate, og derfor få mentorstøtte og f.eks. være i et ressourceforløb. På socialområdet vil de typisk få hjælp efter Servicelovens § 85 til socialpædagogisk støtte, herunder gåture, opbygning af et socialt netværk eller øvrig hjemmestøtte.
Det er en gruppe, som ikke kan overskue for mange personer i deres liv, og som har brug for, at de får den nødvendige hjælp på det rette tidspunkt.
Udfordringen er, at visitation til ydelserne ofte tager lang tid og ikke altid modsvarer borgerens aktuelle behov for hjælp og støtte.
Derfor vil Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt Senior- og Socialforvaltningen igangsætte et projekt, der skal forbedre koordinationen og samarbejdet omkring denne gruppe borgere. Projektet vil ligeledes bygge på de nye ændringer af Servicelovens bestemmelser, der træder i kraft den 1. januar 2018. I de nye bestemmelser er der lagt op til en sammenhængende indsats på tværs af forvaltninger.
Borgerne skal opleve, at de hurtigere får adgang til den nødvendige hjælp og støtte. Derudover skal borgerne opleve, at kommunens forvaltninger koordinerer indsatserne, så der bliver færre skift i kontaktpersoner og bedre effekt af indsatserne.
Derfor skal projektet arbejde med følgende elementer:
- Muligheder for at iværksætte indsatser hurtigere og derved udvikle borgerens funktionsniveau, således at der ikke vil være behov for længerevarende støtte.
- Muligheden for en gennemgående kontaktperson, uanset om der er tale om mentor eller §85 støtte
- Forbedre sammenspil på tværs af lovgivninger og skabe fælles enighed og forståelse for begreber som fx motivation, struktur, ressourcer, udvikling og borgerinddragelse, for at skabe forståelse og gennemsigtighed hos borgerne
- Undersøge mulighederne for et tværgående forebyggelsesteam, der kan udnytte faglighed og viden på tværs.
Såfremt udvalgene ønsker at projektet skal forberedes, så vil forvaltningerne fremlægge en mere konkret og uddybet projektplan i begyndelsen af 2018.
Sagsnr.: 17/17606
Resumé
Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje til personlige, borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere. Der var ansøgningsfrist 23. oktober 2017.
Puljen er på 9,5 mio. kr. og kan søges af kommuner, som ønsker at indgå i et forsøgsprojekt, hvor formålet er at understøtte socialt udsatte borgeres vej til større grad af selvbestemmelse, rehabilitering og øget livskvalitet ved at give den enkelte borger et borgerstyret budget kombineret med social støtte fra kommunen.
Ansøgningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Senior- og Socialforvaltningen, og ansøgningsfristen var den 23. oktober 2017. Der kan forventes svar på ansøgningen i december 2017.
Målgruppe er borgere med særlige sociale problemer. Og der kan søges støtte på op til 50.000 kr. til, at den enkelte socialt udsatte borger kan råde over og anvende budgettet efter eget ønske til forskellige aktiviteter og mindre udgifter. Kommunerne tildeles op til 45.000 kr. i lønkroner pr. støtteforløb. Det er op til den enkelte at definere egne mål og ønsker, så længe målene og ønskerne understøtter formålet om øget selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet.
1. december 2017 til den 31. december 2019.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
Sagsfremstilling
Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje til personlige, borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere. Der var ansøgningsfrist 23. oktober 2017.
Puljen er på 9,5 mio. kr. og kan søges af kommuner, som ønsker at indgå i et forsøgsprojekt, hvor formålet er at understøtte socialt udsatte borgeres vej til større grad af selvbestemmelse, rehabilitering og øget livskvalitet ved at give den enkelte borger et borgerstyret budget kombineret med social støtte fra kommunen.
Ansøgningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Senior- og Socialforvaltningen, og ansøgningsfristen var den 23. oktober 2017. Der kan forventes svar på ansøgningen i december 2017
Målgruppe er borgere med særlige sociale problemer. Og der kan søges støtte på op til 50.000 kr. til at den enkelte socialt udsatte borger kan råde over og anvende budgettet efter eget ønske til forskellige aktiviteter og mindre udgifter. Kommunerne tildeles op til 45.000 kr. i lønkroner pr. støtteforløb.
Hovedelementet i forsøgsprojektet
Den enkelte socialt udsatte borger får en trækningsret på et budget på op til 50.000 kr., som vedkommende herefter kan råde over og anvende efter eget ønske til forskellige aktiviteter og andre mindre udgifter i en periode på 12 måneder. Det er op til den enkelte at definere egne mål og ønsker, så længe målene og ønskerne understøtter formålet om øget selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet.
Projektperiode
- december 2017 til den 31. december 2019.
Af Kolding Kommunes projektansøgningen ”Projekt Råderum – borgerens centrum” fremgår det:
Målgruppe
Unge mænd og kvinder mellem 18 og 30 år uden en kompetencegivende uddannelse, med psykiske, fysiske eller sociale problemer, som modtager uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse. Ud af denne gruppe rettes fokus i projektet mod de unge, som samtidig også er hjemløse eller udsatte.
Mål på borgerniveau
Det er et mål, at deltagerne i forsøgsprojektet oplever øget livsduelighed, øget selvbestemmelse, øget livskvalitet og at de får øje på, at deres liv kan forme sig anderledes end de måske lige umiddelbart forstiller sig.
Sidst men ikke mindst er målet, at processen kommer til at på sigt øges de unges chancer for - enten via uddannelse eller arbejde - at blive selvforsørgende.
Eksempler
Målsætningerne vil variere fra person til person, men kan eksempelvis være ønsket om et bedre helbred, at få og bevare en bolig, at få et job eller komme i uddannelse, at genoptage kontakten med familie og venner, at nedtrappe et misbrug. Det vil også være op til den enkelte at definere netop, hvilke tiltag, der vil kunne hjælpe vedkommende videre i forhold til den konkrete problemstilling. Tiltagene kan eksempelvis omhandle udgifter til personlig hygiejne (frisør, tandlæge, transportudgifter, udgifter forbundet med sociale aktiviteter, uddannelse, sport eller mindre udgifter til indretning af bolig
Indsatsen i projektet
- Uddannelse af relevante medarbejdere i de 2 forvaltninger (facilliterende og netværksdannende tilgang)
- Ansættelse af en socialfaglig medarbejder
- Uddannelse af deltagerne i.f.t. at lære at sætte sig mål og forfølge dem
- Fællesforløb for deltagerne, hvor de får mulighed for at spejle sig i hinandens udfordringer og fremdrift
Projektets organisering
Projektet skal organisatorisk placeres hos Unge- og Aktivitetsafdelingen i jobcentret, idet det vurderes, at dette vil sikre den bedste sammenhæng med øvrige indsatser, som retter sig mod uddannelse og beskæftigelse.
Der vil blive nedsat en styregruppe, som skal sikre projektets gennemførsel.
Styregruppen sammensættes af repræsentanter fra begge forvaltninger samt af en repræsentant fra Udsatterådet.
Sagsnr.: 17/17448
Resumé
Socialstyrelsen udmeldte i august måned en ansøgningspulje, hvor formålet er omlægning af efterværnsindsatsen.
Puljen udmøntes én gang i 2017 og én gang i 2018. Ansøgningsfristen i 2017 var den 20. oktober.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i tæt samarbejde med Senior- og Socialforvaltningen udarbejdet og indsendt vedhæftet ansøgning til 2017-puljen.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren samt Senior- og Socialdirektøren indstiller,
Sagsfremstilling
Socialstyrelsen udmeldte i august måned en ansøgningspulje, som kommuner kan søge til omlægning af deres efterværnsindsats.
Ansøgningspuljen er en investeringspulje for kommuner, der ønsker at arbejde intensivt med omlægning af efterværnsindsatsen, herunder gøre en særlige indsats for at motivere de unge, så de sikres den bedst mulige overgang til et selvstændigt voksenliv.
Formålet med ansøgningspuljen er med andre ord at styrke overgangen til voksenlivet for de unge.
Målgruppen er alle unge i alderen 18-22 år, der er i målgruppen for efterværn efter § 76 i serviceloven. Det vil sige, unge der er anbragt, unge der har været anbragt, eller unge der har haft en fast kontaktperson.
Projektets formål er en omlægning af efterværnsindsatsen, så de unge i højere grad mødes med fokus på deres kompetencer, interesser og muligheder for et liv, hvor de kan blive selvforsørgende.
- at der er én indgang til efterværn,
- at efterværnet giver mening for dem, og
- at adgangen er ukompliceret og let at overskue.
Puljen udmøntes én gang i 2017 og én gang i 2018. Socialstyrelsen forventer, at 1-2 kommuner modtager støtte til omlægning her i 2017, samt at 3-5 kommuner ved næste ansøgningsrunde i 2018 modtager støtte.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i tæt samarbejde med Senior- og Socialforvaltningen udarbejdet vedhæftet ansøgning til 2017-puljen. Forvaltningen vurderede at prioritere første runde af ansøgningspuljen, som havde ansøgningsfrist den 20. oktober 2017. Alene af hensyn til ansøgningsfristen er vedhæftet ansøgning således allerede indsendt til Socialstyrelsen.
Projekt forankres på Arbejdsmarkedsområdet, så det langsigtede perspektiv på uddannelse og beskæftigelse bliver opprioriteret under projektets gennemførelse.
Bilag
Sagsnr.: 17/17621
Resumé
I henhold til mailkorrespondance af 25.august 2017 mellem Benny Dragsgaard Dall, Lis Ravn Ebbesen og Kristina Jørgensen ønskes en redegørelse om, hvordan Senior- og Socialforvaltningen administrerer ordningen om forældrebetaling for handicappede børn i sociale tilbud med henblik på Social- og Sundhedsudvalgets stillingtagen til administrationen heraf.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Forældrebetaling er reguleret af Serviceloven § 159 og betalingsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 712 af 19. juni 2013 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til 22 år).
Udgangspunktet i lovgivningen er, at forældre skal bidrage økonomisk til forsørgelsen af deres børn, også når de er anbragt. I alle sager skal der foretages en konkret og individuel vurdering af muligheden for hel eller delvis fritagelse for betaling.
Af bekendtgørelsen fremgår, at det i nogle situationer er muligt at fritage forældrene for forældrebetaling helt eller delvist, selvom der efter de økonomiske forhold er grundlag for at pålægge forældrene betaling.
Ved vurdering af, om der kan ske hel eller delvis fritagelse for betalingsforpligtelsen, skal der tages stilling til:
- Opholdet har et udpræget behandlingssigte
- Der foreligger særlige forhold, som f.eks. ved sygdom, arbejdsløshed, samlivsophævelse og andre ændringer af begrænset varighed
- Fritagelse for betaling i særlig grad er af betydning for at fremme forældrenes medvirken ved gennemførelsen af støtten
- Der må regnes med særlige store udgifter for forældrene i forbindelse med opretholdelsen af kontakten med barnet/den unge
- Den unge tidligere med egen indtægt har bidraget til sit og familiens underhold eller efter hjemmets forhold antageligt ville have gjort dette, hvis anbringelse uden for hjemmet ikke havde fundet sted, eller
- Forældrene har flere børn i dagtilbud, døgninstitutioner for børn og unge eller i formidlet døgnophold.
I hovedparten af de sager, hvor Handicaprådgivningen anbringer børn uden for hjemmet, vil det være relevant at vurdere, om anbringelsen har et udpræget behandlingssigte. I den forbindelse har Ankestyrelsen fastsat, at der skal være et massivt behandlingsbehov, som har stået på over en længere periode, og hvor der er udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang. Behandlingen skal være nødvendig for at der sker en udvikling af barnet. Ved vurderingen skal der tages udgangspunkt i det enkelte barn og i dette barns forudsætninger for at udvikle sig eller bevare sine færdigheder. En udvikling, der for et barn uden behov for støtte må anses for ubetydelig, kan for et barn med store vanskeligheder være ”ikke ubetydelig”. Det er desuden en betingelse, at barnets eller den unges behov for behandling udspringer af barnets forhold og ikke af forældrenes behov. Hvis der alene er behov for pleje og omsorg er der ikke grundlag for fritagelse for betalingspligten.
Handicaprådgivningen er forpligtet til at tage stilling til spørgsmålet om egenbetaling i forbindelse med anbringelsen af et barn eller en ung. Der skal træffes en afgørelse, uanset om resultatet er, at forældrene pålægges betaling eller fritages for egenbetaling. Ved ledelsestilsyn er det blevet konstateret, at Handicaprådgivningen i en række sager ikke har truffet afgørelse vedrørende egenbetaling, når et barn er blevet anbragt uden for hjemmet.
En gennemgang af sagerne og praksis viser, at Handicaprådgivningen har anbragt 31 børn uden for hjemmet. Der mangler p.t. at blive truffet afgørelse om egenbetaling vedrørende 19 af de anbragte børn. Sagerne vil blive afgjort i overensstemmelse med betalingsbekendtgørelsen og Ankestyrelsens praksis.
I 12 sager er der truffet afgørelse om egenbetaling. Status i de 12 sager er:
- i 2 sager har børnene ikke biologiske forældre. Det er alene biologiske forældre som kan pålægges betaling
- i 2 sager vil der ikke blive truffet afgørelse om egenbetaling, da de unge snart fylder 18 år
- i 8 sager er der truffet afgørelse om egenbetaling – i 2 af sagerne er der fastsat egenbetaling, i 5 af sagerne er der truffet afgørelse om fritagelse og i 1 sag er afgørelse om egenbetaling påklaget til Ankestyrelsen, og Handicaprådgivningen revurderer p.t. denne sag.
Sagsnr.: 17/18381
Resumé
Formand for Social- og Sundhedsudvalget Lis Ravn Ebbesen (F) anmoder i mail den 10. oktober 2017 om optagelse af følgende sag på dagsorden;
”Ældres ændrede alkoholvaner indtænkes som ny målgruppe Kolding Kommunes nye sundhedsbegreb.
Og at der informeres om hvordan alkohol virker i forhold til aldring.
På KL´s Ældrekonference blev følgende oplyst:
Ifølge Sundhedsstyrelsen står vi med en udfordring i forhold til de 65-74 åriges alkoholvaner.
De ønsker at leve det gode liv. Og har pengene til god vin, og eftermiddags drinks.
Udfordringen er ikke manden på bænken men de højt uddannede.
De får blivende alkohol skader fordi den ældre krop tåler alkohol dårligere.
De kan miste kontakt med børn og børnebørn fordi de opleves som småfulde.
Og genoptræning kan ikke gennemføres.
Der er en 3-dobling af ældre der tages for spiritus kørsel.
Alkohol bruges som social aktivitet "3 halvleg", og i mange pensionistforeninger. Det er hygge og livskvalitet, men også medicin ved sorg søvnløshed og livskriser.
Den 65+ når derfor over den anbefalede grænse.
Og med over en genstand om dagen øges risikoen for følgesygdomme.
I Silkeborg har man en alkoholforebyggende konsulent på sundhedscenteret.
Alkohol er selvfølgelig den enkeltes eget ansvar - men har vi ikke et ansvar for at oplyse om hvad det kan betyde for sundheden?
Hvordan vil vi i Kolding indtænke denne nye målgruppe i det nye sundhedsbegreb?”
Tilføjelse til resumé
Der oplyses i sagsfremstillingen om de nuværende indsatser omkring alkohol og om hvordan man fremadrettet kan gøre det.
Sagen behandles i
Forslag
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at Social- og Sundhedsudvalget drøfter om forvaltningen skal gennemføre en undersøgelse af, i hvilke anledninger og på hvilke måder, det giver mening at sætte ind med forebyggende aktiviteter i forhold til overforbrug af alkohol for ældre borgere i aldersgruppen 65 – 74 år,
at såfremt der gennemføres en undersøgelse sker det i en borgerinddragende proces, hvor der er fokus på at opnå dialog med målgruppen, herunder især de borgere, der ikke selv ser, at deres alkoholindtag kan få konsekvenser for deres helbred og sociale liv.
Sagsfremstilling
På nuværende tidspunkt oplyses der i Kolding Kommune om alkohol og konsekvenserne af overforbrug til målgruppen af ældre borgere på møderne for kommende folkepensionister samt i dialog med den enkelte borger, hvor borgeren eller pårørende henvender sig omkring problematikken.
Kommunen har følgende indsatser omkring overforbrug af alkohol:
- Sundhedssamtaler er et tilbud til alle borgere i kommunen over 16 år. Samtalerne kan foregå på Sundhedscenteret, pr. telefon eller i borgerens eget hjem. Borgeren får en individuel samtale med en sundhedsperson om sine sundhedsmæssige udfordringer og personlig vejledning til at komme godt videre. Borgeren kan selv kontakte Sundhedscenteret for at få en aftale – men kan også blive henvist af egen læge og sygehuset. Hvis henvendelsen handler om alkoholvaner, får borgeren en aftale med en sundhedsfaglig person med særlig viden om alkohol.
- For borgere (65 +) og borgere med en kronisk sygdom, som har svært ved at komme hjemmefra er der mulighed for hjemmebesøg af en sygeplejerske, der har fokus på alkohol og alkoholvaner. Borgerne kan få op til tre samtaler som fokusere på alkohol og alkoholvaner.
Med afsæt i ”borgerens centrum” er tilbuddene baseret på den motiverende samtale og har fokus på, hvad der er vigtigt for borgeren. Samtalerne har til formål at hjælpe, hvis borgerne gerne vil have hjælp til at ændre vaner, så alkohol ikke spænder ben for dem. Formålet med samtalerne er at skabe muligheder for at ændre sine alkoholvaner, få fokus på de personlige ressourcer og få øget viden om alkohol og konsekvenser af et overforbrug.
Borgerne kan blive henvist via hjemmeplejen/hjemmesygeplejen og borgeren eller en pårørende kan rette direkte kontakt til sygeplejersken/Sundhedscenter Kolding.
I kommunen er der på nuværende tidspunkt ikke systematiske forebyggende indsatser i forhold til målgruppen af ældre borgere i aldersgruppen 65 – 74 år, der ønsker at leve det gode liv og som har pengene til god vin, eftermiddags drinks m.m., og derigennem er i risikogruppen for et overforbrug af alkohol.
Der er derfor god grund til at drøfte, om der skal gennemføres en undersøgelse af, i hvilke anledninger og på hvilke måder, det giver mening at sætte ind med forebyggende aktiviteter i forhold til alkohol for denne målgruppe.
I overensstemmelse med kommunens arbejde med en ny forståelse af sundhed, vil forebyggende aktiviteter i forhold til overforbrug af alkohol fokusere på, at borgeren har balance i sit liv både mentalt og fysisk, og at et overforbrug af alkohol kan ses som et symptom på en ubalance. Det vil betyde, at der kan arbejdes forebyggende med mange forskellige tiltag, eksempelvis ensomhed, sorgstøtte, økonomisk rådgivning, oplysning om alternativ til alkohol i sociale sammenhæng m.v.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 25-10-2017
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-11-2017
Bilag
Sagsnr.: 17/64
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Ifølge fundatsen tildeles Fælleslegatet for værdigt trængende i Kolding Kommune:
”Værdigt trængende i Stepping Sogn, i tidligere (før kommunalreformen pr. 1. januar 2007) Lunderskov Kommune og i tidligere (før kommunalreformen pr. 1. januar 2007) Kolding Kommune hvert år i december med beløb, hvis størrelse fastsættes af Socialudvalget efter et konkret skøn over den enkelte legatansøgers behov”.
Socialudvalget har den 27. juni 2012 fastlagt de administrative retningslinjer for tildeling af Fælleslegatet for værdigt trængende i Kolding Kommune for 2012 og fremover:
”Legatet tildeles personer med lav indtægt og uden formue, som på grund af sygdom eller anden uforudset begivenhed, der er opstået uden egen indflydelse, er kommet i trangssituation.
Vedrørende indtægt:
Ved lav indtægt forstås indtægt, der i størrelsesorden ikke væsentligt overstiger højeste sygedagpengebeløb (som for 2017 udgør 4.245 kr./uge.)
Husstandens indtægter vurderes samlet, således at lav indtægt for ægtepar/samlevere forstås som 2 x 4.245 kr./uge = 8.490 kr./uge.
Vedrørende formue og ejendom:
Ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever kan ikke komme i betragtning til legatet, hvis de ejer fast ejendom eller værdipapirer.
For at kunne komme i betragtning til legatet kan ansøgeren og dennes ægtefælles eller samlever maksimalt have en likvid formue på 10.000 kr. hver.
Vedrørende øvrige forhold:
Den personkreds, som fortrinsvis vil blive tilgodeset ved uddelingen af legatet, er:
1. Enlige forsørgere med børn.
2. Personer/familier ramt af alvorlig sygdom.
3. Personer i helt specielle trangssituationer, som ikke kan afhjælpes inden for lovgivningen på det sociale eller sundhedsmæssige område.
4. Pensionister med uforholdsmæssige store boligudgifter.
5. Ægtepar/samlevere med børn.
Personer, som ikke opfylder kriterierne vedrørende indtægt, formue og øvrige forhold, kan ikke komme i betragtning til legatet. ”
Beløbet, som er til rådighed for uddelingen i 2017, udgør 75.000 kr.
Heraf skal forlods uddeles 1.800 kr. til livsvarige legatnydere i henhold til fundatsens bestemmelser.
Herefter udgør rådighedsbeløbet til fordeling i 2017 73.200 kr.
Uddelingen af legatet har været annonceret Kolding Kommunes informationsannonce i uge 36.
Ansøgningsskema har været lagt ud i Senior- og Socialforvaltningen, i receptionen på Nicolaiplads, i Sundhedscentret samt i Jobcentret på Dieselvej og Integrationen på Tvedvej.
Ansøgningsfristen var den 15. oktober 2017. Der er indkommet 47 ansøgninger, heraf 4, der ikke opfylder de fastlagte retningslinjer.
Blandt de resterende ansøgninger er der foretaget en konkret individuel vurdering. Udover de livsvarige legatnydere indstilles i alt 43 ansøgninger til et legat og 4 til afslag.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-11-2017
Godkendt.
Sagsnr.: 17/66
Resumé
Der er udarbejdet forslag til uddeling af Hans Høj Christiansen og hustrus legat til fordel for blinde i Kolding by og opland i 2017.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at midlerne fra legatet uddeles i henhold til det udarbejdede forslag til fordeling.
Sagsfremstilling
Beløbet, som er til rådighed for uddelingen i 2017, udgør 10.000 kr.
Ansøgningsfristen var den 15. oktober 2017. Der er indkommet 2 ansøgninger fra borgere med bopæl i Kolding, som er blinde/væsentligt synshandicappede.
Ansøgningsskema har været lagt ud i Senior- og Socialforvaltningen, i receptionen på Nicolaiplads, i Sundhedscentret samt i Jobcentret på Dieselvej og Integrationen på Tvedvej.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-11-2017
Godkendt.
Sagsnr.: 17/18917
Resumé
ByLivKolding har den 13. oktober 2017 på vegne af Lejerbo Kolding, Arbejdernes Andels-Boligforening (AAB) og Boligselskabet Kolding fremsendt boligsocial helhedsplan ”ByLivKolding 2018-2021” til kommunens godkendelse/indstilling til Landsbyggefonden. Helhedsplanen er udarbejdet i løbende dialog med kommunen og Landsbyggefonden, ligesom Kolding Kommune den 6. januar 2017 har anbefalet præansøgningen overfor fonden. Helhedsplanen har et samlet budget på 26.850.000 hvoraf medfinansieringen fra Kolding Kommune udgør 5.750.000 kr., som finansieres via indgåede samarbejdsaftaler med kommunens Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning, Senior- og Socialforvaltningen og Børne- og Uddannelsesforvaltning.
Sagen behandles i
Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet
Sagen kommer til orientering i: Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget
Forslag
Den konstituerede by-og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Baggrund
ByLivKolding har den 13. oktober 2017 på vegne af Lejerbo Kolding, Arbejdernes Andels-Boligforening (AAB) og Boligselskabet Kolding fremsendt helhedsplan ”ByLivKolding 2018-2021” til kommunens godkendelse/indstilling til Landsbyggefonden.
Helhedsplanen ”ByLivKolding 2018-2021” er udarbejdet på baggrund af præansøgningen som Kolding Kommune den 6. januar 2017 har anbefalet overfor Landsbyggefonden.
Helhedsplanen er udarbejdet i henhold til almenboliglovens § 91a, Landsbyggefondens regulativ af 30. marts 2015 samt på baggrund af Landsbyggefondens udmelding om prækvalificering af følgende afdelinger:
Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 9
Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 15
Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 21
Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 22
Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 23
Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 24
Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 42
Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 71
Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 73
Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 74
Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 76
Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 81
Boligselskabet Kolding v/ Boligkontoret Danmark afd. 2
Lejerbo, Kolding v/ Lejerbo afd. 101-0
Lejerbo, Kolding v/ Lejerbo afd. 112-0
Lejerbo, Kolding v/ Lejerbo afd. 113-0
Lejerbo, Kolding v/ Lejerbo afd. 114-0
Helhedsplanen
Helhedsplanen dækker over 17 afdelinger fordelt på 3 boligorganisationer, 3.680 lejemål og cirka 7.100 beboere i 4 kvarterer.
Helhedsplanen er udarbejdet i samarbejde med Landsbyggefonden, lokale aktører (kommunale, frivillige og afdelingsbestyrelser) med henblik på at styrke afdelingen samt området og opnå en samlet helhedsorienteret løsning. Helhedsplanen dækker således over følgende overordnede indsatser og aktiviteter:
- Forebyggelse og forældreansvar
Hovedfokus vil være forældrekurser og netværk. I samarbejde med Jobcenteret vil der desuden tilbydes lokalrådgivning.
- Uddannelse og beskæftigelse
Hovedfokus vil være en mentorindsats i samarbejde med Jobcenteret i forhold til unge og uddannelse. Der gennemføres opkvalificerende kurser fx dansk og matematik og de lokale lektiecaféer understøttes.
- Kriminalpræventiv indsats
Indsatsen rummer brobygningsaktiviteter til det omgivende samfund, fritidsjob og undervisningsforløb for børn og unge i boligområderne.
- Tryghed og trivsel
Hovedfokus vil være tryghedsvandringer og tryghedsskabende aktiviteter. Desuden vil der blive afholdt temadage, der giver ejendomsfunktionærerne redskaber til at håndtere socialt udsatte beboere og styrke samarbejdet med relevante samarbejdspartnere i forhold til udsatte beboere.
Det lokale samarbejde i forhold til at løfte boligsociale opgaver vil fortsat varetages af kvarternetværkene, der således skal sikre forankring og udvikling i de enkelte kvarterer.
Samarbejdet vedrørende den overordnede boligsociale helhedsplan varetages af en bestyrelse/styregruppe nedsat imellem de tre implicerede boligorganisationer og Kolding Kommune. Bestyrelsen/styregruppen består således af forretningsførerne for de tre boligorganisationer, de kommunale forvaltningsdirektører, den boligsociale koordinator samt sekretariatsledelsen for ByLivKolding.
Økonomi
Helhedsplanen har et samlet budget på 26.850.000 kr. inkl. moms til forberedelse, organisering og gennemførelse af de foreslåede indsatser.
Det er et krav fra Landsbyggefonden at kommunen, boligorganisationerne og afdelingerne tilsammen stiller med minimum 25 % medfinansiering. Der er i helhedsplanen stillet medfinansiering på i alt 6.750.000 kr., fordelt på følgende måde:
- Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen bidrager med medarbejdertimer svarende til 2.457.000 kr.
- Senior- og Socialforvaltningen bidrager med tilskud til kvarternetværkene og medarbejdertimer svarende til 2.373.000 kr.
- Børne- og Uddannelsesforvaltningen bidrager med medarbejdertimer i 6 institutioner i perioden 2018-2019 svarende til 622.000 kr. Samarbejdet foregår i regi af det kommunale, tværgående projekt om at forbedre udviklingen for børn med sociale udfordringer - samarbejdet evalueres efterfølgende med henblik på indgåelse af en aftale for perioden 2020-2021.
- Øvrige kommunale medarbejderressourcer i form af eksempelvis oplægsholdere, boligsocial koordinator, følgegrupper mv, svarende til ca. 300.000 kr.
- Lejerbo, AAB og Boligselskabet Kolding bidrager hver med 333.333 kr. pr. boligorganisation, ligesom afdelingerne stiller lokaler til rådighed og bidrager til sociale aktiviteter lokalt (afdelingernes bidrag indgår ikke i budgettet for helhedsplanen).
Samlet set kan Kolding Kommunes medfinansiering således opgøres til ca. 5.750.000 kr., som finansieres via indgåede samarbejdsaftaler med de pågældende kommunale forvaltninger. Den kommunale medfinansiering til gennemførelse af helhedsplanen er således allerede indarbejdet i de bidragende forvaltningers budgetter og ydes primært i form af kommunale medarbejdertimer/ressourcer.
Boligorganisationernes samlede medfinansiering udgør i alt 1.000.000 kr.
Godkendelser/tilsagn
Hovedbestyrelsen i AAB har på møde den 21. september 2017 godkendt helhedsplanen.
Organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Kolding har på møde den 11. oktober 2017 godkendt helhedsplanen.
Organisationsbestyrelsen i Lejerbo Kolding har på møde den 12. oktober 2017 godkendt helhedsplanen.
Helhedsplanen er desuden godkendt i alle 17 afdelinger, der er omfattet af planen.
Helhedsplanen skal endvidere godkendes af kommunen, som samtidig skal anbefale over for Landsbyggefonden, at helhedsplanen er egnet til løsning af afdelingernes problemer, herunder tilkendegive at kommunen er indforstået med at medvirke administrativ og økonomisk til den boligsociale indsats som skitseret i helhedsplanen.
På baggrund af kommunens indstilling træffer Landsbyggefonden endelig beslutning om helhedsplanens gennemførelse.
Centralforvaltningens bemærkninger
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-11-2017
Beslutning Plan- og Boligudvalget den 13-11-2017
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-11-2017
Sagsnr.: 17/20272
Resumé
Medlem af Social- og Sundhedsudvalget, Kristina Jørgensen (O), anmoder i mail den 3. november 2017 om optagelse af følgende sag;
Sagen behandles i
Forslag
at redegørelsen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Når der opstår en episode, som i bussen fra Bramdrup Skole d. 26. oktober 2017, bliver alle SSP interessenter, i overensstemmelse med en fastsat procedure, indkaldt til et afklarende møde.
På mødet drøftes hvilke målrettede indsatser, der er behov for på baggrund af den konkrete episode, og de opsøgende medarbejderes resurser allokeres til det område, hvor der aktuelt er behov for en tæt og intensiv indsats. Som ved tidligere episoder, som i Christiansfeld og Lunderskov, hvor der har været unge der har begået kriminalitet eller hærværk, er de opsøgende medarbejderes indsatser derfor blevet målrettet til Bramdrupdamområdet. Da det er praksis for området, at de opsøgende medarbejderes indsatser omlægges i forbindelse de opståede episoder, har det ikke medført øgede omkostninger.
I forhold til den konkrete episode har der været afholdt et møde i SSP-regi, hvor skole, busselskab, etniske foreninger m.fl. har afklaret status på situationen, og der er udarbejdet en handleplan for, hvilke indsatser der skal iværksættes. Handleplanen indebærer blandt andet, at de opsøgende medarbejdere kører med bussen i en begrænset periode.
Derudover afholdes der, den 14. november 2017, et forældremøde med de forældre, der havde børn med bussen.
I november måned vil de 2 opsøgende medarbejdere tage bussen fra Bramdrup Skole i tidsrummet Kl. 14-15.30 som en forebyggende foranstaltning. Man vil forsøge at skaffe flere frivillige, der kan tage med bussen. Det skal undersøges, om der kan indsættes en dubleringsbus om eftermiddagen. Busselskabet vil undervise børnene i, hvordan man opfører sig i en bus. Busselskabet sikrer opkvalificering af chaufførerne i forhold til konfliktnedtrappende kommunikation
Sagsnr.: 16/17063
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Aktivitet | Invitationer til | Deltagere |
Fernisering Kunstskole 2017, 3. november, kl. 14-15.00 | Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget | |
Sagsnr.: 16/17063
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,