Dagsorden eller referat

Kolding Kommune samarbejder med Fredericia og Middelfart Kommune om Destination Lillebælt og Naturpark Lillebælt.

Destination Lillebælt er et turismeudviklingssamarbejde, der har til formål, at styrke den fælles turismeudvikling gennem målrettede projekter.

Der er særligt fokus på aktiv kystturisme som cykling, fiskeri, vandsport og golf. Gennem private og offentlige samarbejder, hjælper Destination Lillebælt turismevirksomheder til at udvikle nye og forbedrede turismetilbud til turister og borgere.

Naturpark Lillebælt er Danmarks største marine naturpark.

Organisationen har til formål, at profilere områdets flotte natur og samtidig bidrage til at flere får glæde af naturen. Bæredygtighed er en central værdi i naturparkens udvikling af projekter og oplevelser. De skal give gæsterne og dem der bor i naturparken lyst til at beskytte og benytte naturen. Naturparkens overordnende ansvarsområder er:

-      Skabe nærværende autentiske oplevelser gennem samarbejde, der er med til at passe på og forbedre det unikke marine landskab ved Kolding Fjord og Lillebælt.

-      Formidle viden og glæden ved naturen, kulturhistorien og landskabet.

-      Udvikle og gennemføre konkrete projekter, som skal styrke Naturpark Lillebælt som et ikon for naturområde og oplevelser. Projekter som Destination Lillebælt, Visit Kolding og Visit Lillebælt kan videre brande som nye turismetiltag.

Naturpark Lillebælts visioner, formål og konkrete indsatser er beskrevet i den naturparkplan, der blev godkendt af de tre byråd i september 2017 og som bl.a. var forudsætningen for at Naturpark Lillebælt blev godkendt af Friluftsrådet i december 2017 under mærkeordningen ”Danske Naturparker”.

Destinationen og Naturparken er meget centrale samarbejdspartnere for Visit Kolding og Visit Lillebælt, idet de to organisationer leverer produkter, som kan skabe vækst for turismeerhvervet og deres medlemmer gennem bl.a. branding og markedsføring af området både nationalt og internationalt.

Vist Kolding, Visit Lillebælt, Destination Lillebælt og Naturpark Lillebælt er derfor gensidigt afhængigt af hinanden. Nedenstående figur er fra Destination Lillebælts nyeste folder. Den illustrerer ansvarsfordelingen, snitflader og hvordan de tre parter samarbejder om at brande Lillebælt – særligt for de besøgende og de tre kommuners borgere.

I det følgende vil der blive redegjort for, hvilke konkrete projekter og leverencer, der er kommet ud af og er på vej fra henholdsvis Destination Lillebælt og Naturpark Lillebælt samarbejdet med særlig fokus på Kolding Kommune.

Eksempler på turismeprodukter fra Destination Lillebælt

-      Try3Golfprojekt med overnatning; et samarbejdsprojekt mellem Fredericia Golf Club, Golfklubben Lillebælt og Birkemose Golf Club samt en række overnatningssteder. Samarbejdet og fælles markedsføring har ført til et salg af 1.330 Try3Golf grenfees og 1.425 overnatninger i 2017 og en omsætning på knap 1,5 mio. kr.

-      På cykelturismeområdet er 3 signaturcykelruter (6. juliruten, Marsvinruten og Christiansfeldruten) etableret og cykelkort er trykt. Ordningen Bed+Bike og Bike Friends er skabt og herunder er der solgt 8 mini cykelophold i 2017.

-      Sammen med Gone Fishing, er der udviklet en fiskekanal på Youtube, der viser fiskefilm fra området med fokus på den store variation af fiskemuligheder, tilgængeligheden til fiskestederne og udstyr. Formålet er især at introducere tyske turister til lystfiskermulighederne.

-      Afholdt Windsurfing Event i Hejlsminde i samarbejde med en række virksomheder, herunder Dunkerbek Windsurf Center i Hejelsminde. Formålet var eksponering af Lillebælt området i Nordtyskland for samlet brandværdi på 1.1 mio. Euro

-      Østersørutesamarbejdet, hvor 16 kommuner i Danmark, VisitDenmark, Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk har samarbejdet om at åbne Danmarks længste cykelrute på 800 km.

Eksempler på turismeprodukter der er på vej fra Destination Lillebælt:

-      Introduktion af nyt produkt Try3Golf business til mødeturister

-      Østersørutesamarbejdet, hvor 16 kommuner i Danmark, VisitDenmark, Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Cykelturisme markedsfører pakketilbud på den attraktive cykelrute

-      Guide til kajak i Naturpark Lillebælt – samarbejdsprojekt med Naturpark Lillebælt

-      Oversættelse af relevante events og guidede ture til tysk og engelsk

-      Markedsføringskoncept med turismevirksomheder og kursus i forretningsudvikling, hvor 12 virksomheder bliver opkvalificeret.

Eksempler på produkter og leverancer fra Naturpark Lillebælt:

-      Naturparkplan, der beskriver visioner, formål og omkring 40 konkrete indsatser og projekter

-      45 guidede ture i naturparken, de er alle beskrevet i en turfolder og bliver lagt på facebook og annonceret i ugeaviser.

-      Der er uddannet unge ”Naturpark guider” på Lyshøjskolen og Vonsild Skole. Der er tale om en titel, skoleklasser får, når de har arbejdet med formidling i naturparken.

-      Lillebælts hemmeligheder – et årligt arrangement i alle tre kommuner i 2017 blev det afholdt på Løverodde med ca. 600 deltagere.

-      Naturrum i Middelfart, hvor man kan høre marsvinelyde og formidling om, hvad der befinder sig under vandet.

Eksempler på produkter der er på vej fra Naturpark Lillebælt:

-      Projektet ”Bælt balance” og formidling er med til at realisere en del af de indsatser der er beskrevet i Naturparkplanen, der blev vedtaget af byrådet i september 2017. Projektet skaber forbedringer i Lillebælt og Kolding Fjords havmiljø - fundamentet for hele naturparken, øger forskning i økosystemet i Lillebælt og formidler de forbedringer og resultaterne af den forskning, som projektet skaber. Et vigtigt element i formidlingen er en flydende platform, som kan trækkes fra havn til havn og som kobles til noget eksisterende havne/marina-areal – fx ved den nye Marina City, Løverodde eller Hejlsminde. Platformen kan bruges til formidling, foreningsmøder, skoleklasser, børnehaver og til ophold for borgerne i dagligdagen. Villum/VELUX Fondene og Nordea Fonden har tilkendegivet at de vil donere 20 mio. kr. under forudsætning af at hver af de tre samarbejdskommuner stiller personaleressourcer til rådighed og lægger en egenfinansiering på 1 mio. kr. i perioden 2019 – 2023, altså 200.000 kr. pr. år i 5 år. Der henvises til udvidelsesforslag fremsendt til budget 2019.

-      Et naturrum ved Solkærenge/Skibelund, der især skal formidle områdets fugle og i samarbejdet med Stenderup Halvøgruppen etablere flere stier i området. Friluftsrådet har bevilliget midler til projektet og der er indsendt ansøgning til Lokale og Anlægsfonden om yderligere finansiering. Der etableres lignende naturrum i de øvrige samarbejdskommuner.

-      LIFE-projekt, hvor der etableres en række stenrev, der udplantes ålegræsenge og udvikles en metode til fugle- og naturtypeovervågning med drone. Der er tale om et samarbejdsprojekt med en række andre kommuner og EU"s LIFE-fond har doneret 38. mio. kr. til projektet under forudsætning af at de involverede kommuner kan rejse den nødvendige egenfinansiering. For Kolding Kommune drejer det sig om 60.000 kr. årligt i 7 år fra 2019 til 2026. Der henvises til udvidelsesforslag fremsendt til budget 2019.

-      Folder om indholdet og oplevelsesmuligheder i Naturparken, der vil blive oversat til tysk og engelsk

-      Forbedre strandene målrettet turisternes behov (realisering af strandpotentialeplanen, der er et eksisterende projekt)

Organisering og finansiering af Destination Lillebælt

Destination Lillebælt er oprindeligt startet som et 2 årigt EU-støttet samarbejdsprojektet mellem Middelfart, Fredericia og Kolding Kommune i starten af 2013. I forbindelse med budget 2015 blev det besluttet at fortsætte samarbejdet ved at de tre kommuner afsatte 0,5 mio. kr. årligt fremadrettet til lønomkostning til en projektleder og en sekretariats medarbejder, konsulenthjælp, kørsel, kontorhold m.m. Det overordnede administrative ansvar er henlagt til en styregruppe, der har politisk repræsentation ved de tre kommuners borgmestre, direktørerne fra de to Visiter og embedsmandsrepræsentation fra samme organisationer.

Organisering og finansiering af Naturpark Lillebælt

I forbindelse med at Naturpark Lillebælt blev godkendt som naturpark blev der etableret ny politisk og administrativ organisering. Der er nedsat et forretningsudvalg, der består af en politiker fra hver af de tre kommuner. Eea Haldan Vestergaard (V) er Kolding Kommunens repræsentant og er i 2018 udpeget som formand. Formandsposten går på skift mellem de tre kommuner. Naturpark-udvalget træffer overordnede beslutninger om Naturpark Lillebælts udvikling og drift og varetager den politiske kommunikation til omverdenen.

Til at rådgive forretningsudvalget er der nedsat et naturråd bestående af interesseorganisationer, institutioner, brancher m.m. Den administrative organisation består af en styregruppe, et sekretariat og en naturvejledergruppe. Se nedenstående diagram.

Sekretariatet består af en halvtids ansat koordinator og en halvtids ansat medarbejder fra hver kommune. Sekretariat står for den praktiske realisering og koordinering af naturparkplanens projekter samt udmøntning af de beslutninger der træffes i forretningsudvalget og styregruppen. Naturvejlederfunktion bestående af en tredjedel naturvejleder fra hver af de tre kommuner. Gruppen har ansvaret for at afvikle en række ture og arrangementer, udvikle nye formidlingsmaterialer m.m.

Kolding kommunes andel til videreførelse af sekretariatet og naturvejlederfunktionen udgør 300.000 kr. årligt. Der henvises til udvidelsesforslag fremsendt til budget 2019.

Byrådet afsatte på budget 2017 800.000 kr. til at belyse mulighederne for en energipark i Kolding Kommune. Den oprindelige baggrund for at arbejde med en energipark i Kolding Kommune var, at samle produktionen af vedvarende energi på ét område, og dermed reducere antallet af steder i Kolding Kommune til store energianlæg. Det var ligeledes et ønske at arbejde med muligheden for at sikre større afstand til eksisterende boliger fra vindmøllerne. Endeligt var der ønske om et demonstrationsprojekt, der kunne give positiv omtale til Kolding Kommune.

Etablering af en energipark kan oplagt komme til at bidrage væsentligt til kommunens satsning om at være foregangskommune inden for cirkulær økonomi. Cirkulær økonomi har et stærkt fokus på opsamling og genanvendelse af ressourcer, og vedvarende energi er en grundforudsætning for den cirkulære økonomi, da det meste forarbejdning, forædling eller bortskaffelse kræver tilført energi. Det er derfor oplagt at indtænke en energipark i Kolding Kommunes arbejde med cirkulære økonomi. Fx ved at sikre en lokal udnyttelse af kommunens affaldsressourcer til at producere forskellige typer brændsel til fx transportsektoren.

Konsulentvirksomheden Transition har gennemført et større analysearbejde og udviklet tre koncepter for etablering af en energipark i Kolding Kommune.

I arbejdet er der kigget bredere på begrebet energipark set i lyset af dels erfaringer fra projekter med udbygning af vedvarende energiproduktion dels forventningen til udviklingen på energiområdet.

Der er i dag bred politisk enighed om, at Danmark frem mod 2050 gradvist skal udfase brugen af fossile brændsler i energiforsyningen og i stedet erstatte disse med brugen af vedvarende energikilder. En stor bestanddel af den vedvarende energi forventes at komme fra fluktuerende energikilder såsom vind og sol, hvilket stiller nye udfordringer til energisystemet, for at kunne opretholde stabilitet og forsyningssikkerhed. Det danske Energisystem forventes derfor gradvist at skulle omstilles, så der i fremtiden vil være øget fokus på lagringsteknologier, intelligent forbrug samt et langt højere samarbejde og planlægning på tværs af energisektoren.

I juni 2018 indgik regeringen en ny energiaftale med alle Folketingets partier. Energiaftalen indeholder en bred vifte af ambitiøse, grønne initiativer og lempelser af afgifter på el, der skal bidrage til den grønne omstilling og som kan have betydning for en eventuel kommende energipark i Kolding. Bl.a. afsættes en pulje på 240 mio. kr. årligt til etablering af nye anlæg til biogas og grønne gasser. For fjernvarmesektoren afskaffes produktionsbindingerne, hvilket vil gøre det muligt for værkerne at udskifte fyring med naturgas til billigere og grønne alternativer.

Analysegrundlag for overvejelser om energipark

Transitions udvikling af koncepter baserer sig endvidere på følgende analysegrundlag:

-      Erfaringer fra andre energiparker i Danmark såvel som i udlandet. De enkelte energiparkers koncepter, energimæssige synergier, problematikker de måtte have mødt, og potentielle fremtidige planer er belyst.

-      Juridisk grundlag. Beskrivelse af de overordnede juridiske rammer for, hvordan Kolding kan involvere sig i de forskellige koncepter, fx. kommunens muligheder for investering i vedvarende energi samt mulighed for at sikre vedvarende energianlæg i lokalplaner mv.

-      Værdistrømsanalyse – kortlægning og synliggørelse af mulige værdiskabelser, der kan være i de delelementer, en energipark kan bestå af.

-      Borgeranalyse. Borgernes holdninger til vedvarende energiproduktion kan have afgørende betydning for, om et eventuelt vedvarende energianlæg eller energipark kan gennemføres med succes eller der risikeres en fiasko. Ved hjælp af antropologiske undersøgelser blandt borgere i Kolding Kommune er her undersøgt præferencer og holdninger for og imod vedvarende energiproduktion. Undersøgelsen har resulteret i en række konkrete anbefalinger.

-      Aktør- og netværkskortlægning – kortlægning og beskrivelse af en lang række aktører, der kan være relevante at inddrage.

En energipark kan have mange udformninger og formål fx:

-      Produktion af vedvarende energi

-      Skabe synergi mellem teknologier – inden for produktion, lagring og intelligent udnyttelse af energien

-      Vækst – eksempelvis i form af arbejdspladser

-      Positiv omtale – eksempelvis i form af et grønt fyrtårnsprojekt

-      Sikre vidensopbygning og udvikling – eksempelvis ved at understøtte lokale uddannelser eller muligheden for at lokale virksomheder kan deltage i energiparken

-      Demonstrationsprojekt

Erfaring fra andre energiparker

I forbindelse med etableringen af andre energiparker har der vist sig en række barrierer, der på den ene eller anden måde har forsinket, fordyret eller forhindret etableringen af energiparken. Der er opstillet en række opmærksomhedspunkter for at sikre gennemførelsen af projektet med succes:

-      Behov – en energipark bør etableres med henblik på at opfylde eksisterende behov. Hvis behovet først forventes at opstå på et senere tidspunkt, er der stor risiko for, at forudsætningerne ændrer sig, og grundlaget for energiparken falder bort.

-      Risiko – man skal være opmærksom på, hvilken risiko der er forbundet med de valgte løsninger. Fx hvis der anvendes ny og relativt uafprøvet teknologi, hvor der kan være risiko for, at teknologierne viser sig ikke at kunne leve op til forventningerne. Nogle former for ny teknologi kan endvidere være afhængig af fx offentlig støtte, hvilket gør dem sårbare over for ændringer i fx de politiske prioriteringer.

-      Simpelhed – opmærksomhed omkring, hvorvidt en energipark gøres så stor og kompliceret, at for mange elementer skal spille sammen på samme tid. Det er en fordel at planlægge energiparken i etaper, så der kan ske tilpasning til evt. ændrede markedsvilkår og rammebetingelser.

-      Forankring – Det er almindeligt med lokal modstand mod energiparker. En tidlig borgerinvolvering omkring etableringen af en energipark er derfor central, for at kunne forstå elementerne i modstanden, og for at kunne imødegå den vha. tilpasninger, information eller andre tiltag. Det er vigtigt, at de lokale borgere oplever relevansen af energiparken

Etableringen af en energipark kan ske enten fra bunden eller med udgangspunkt i elementer og faciliteter, der allerede er til stede. Ved at inddrage eksisterende elementer i planlægningen mindsker man en del af usikkerheden omkring projektet. Omvendt gør brugen af eksisterende faciliteter det også i højere grad nødvendigt, at øvrige aktører er i stand til at tilpasse sig, og de fysiske rammer kan sætte barrierer for teknologianvendelsen. Ved i stedet at etablere energiparken helt fra bunden på én samlet grund, opnås til gengæld gode muligheder for at integrere helt nye og uprøvede teknologier og koncepter, og på den måde være med til at understøtte forskning, udvikling og demonstration. En nyetablering er afhængig af, at en række aktører er i stand til at finde sammen om at definere det nærmere indhold i energiparken, og kan derfor være vanskelig at styre fra centralt hold særligt i opstartsfasen.

Tre forskellige energiparkkoncepter

Der er arbejdet med og udviklet tre forskelligartede energiparkkoncepter.

For alle koncepterne gælder, at indholdet i vidt omfang kan omrokeres, udelades eller udskiftes afhængig af behov og ønsker. De tre koncepter udelukker ikke hinanden og kan etableres side om side og således supplere hinanden.

Typisk vil man opfatte en energipark som et fysisk afgrænset område, hvilket er grundlaget for to af de udviklede koncepter. I det sidste koncept er der tale om en ”virtuel energipark”, der dækker over, at energiparken består af en række forskellige energiproducerende- og forbrugende anlæg spredt over hele kommunen, som bindes sammen af en central styring.

Alle koncepter er udviklet af Transition med involvering af de centrale aktører med henblik på at sikre, at koncepterne er gennemførlige og relevante.

De tre koncepter er:

Koncept A - Fremtidens Fjernvarme

Konceptet tager udgangspunkt i de eksisterende fjernvarmeværker i Kolding Kommune, som bliver ramt ved bortfaldet af grundbeløbsstøtten i udgangen af 2018. Her er en motivationsfaktor for værkerne i at holde varmeprisstigningerne nede. Konceptet kombinerer en række forskellige teknologier med fokus på både produktion og lagring af vedvarende energi.

De primære elementer i energiparken er kombinationen af: Lagringskapacitet kombineret med en varmepumpe. En solfanger til produktion af varme direkte til nettet eller til lagring samt muligheden for en gasmotor til brug ved høje elpriser.

En Energipark baseret på Christiansfeld Fjernvarmeværk vurderes at kunne etableres på 12-24 måneder, såfremt der kan opnås opbakning fra fjernvarmeværket selv. Det skal bemærkes at Plan- Bolig- og Miljøudvalget i april 2018 godkendte et projektforslag for etablering af et varmepumpeanlæg på Christiansfeld Fjernvarme. Et anlæg der forventes taget i drift i 3. kvartal 2018.

By- og Udviklingsforvaltningen vurderer, at det ikke vil være muligt, at konceptet kan gennemføres med Vamdrup Fjernvarme med samme tidshorisont, da det i givet fald nok vil medføre større ændringer med deraf følgende behov for mere plads. Desuden overvejer Vamdrup Fjernvarme p.t. tilslutning til TVIS, og dermed er der ikke samme grundlag for at engagere sig i energipark-modellen.

Kommunens rolle:

Der er en indgang for Kolding Kommune i at understøtte en proces, der kan bidrage positivt til udfasning af fossile brændsler. Kolding Kommune har et bestyrelsesmedlem i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs bestyrelse, hvilket giver kommunen mulighed for at påvirke hvilke løsningsmuligheder, der drøftes i værkets bestyrelse.

Kommunen er desuden varmeplanmyndighed og skal i den egenskab sikre, at den samfundsøkonomisk mest optimale løsning implementeres. Kolding Kommune har som varmeplanmyndighed mulighed for at udstede påbud til fx fjernvarmeværker om, at de udarbejder projektforslag for anvendelse af bestemte energiformer. Endelig har kommunen mulighed for at yde kommunegaranti til de enkelte fjernvarmeværker, som gør det muligt for dem at optage lån hos Kommunekredit, som er et billigt alternativ til finansiering på almindelige kommercielle markeder.

Konceptet Fremtidens Fjernvarme kan bidrage til cirkulær økonomi ved at værkets varmepumper leverer fleksibilitet til elnettet og bidrager til en bedre udnyttelse af strømmen fra de fluktuerende vedvarende energikilder og dermed reducere behovet for udbygningen med flere vedvarende energianlæg.

Koncept B - Det grønne gasnet: Brint og biogas

Konceptet tager udgangspunkt i opbygningen af en energipark fra bunden. Omdrejningspunktet er drøftelser om etableringen af et biogasanlæg i den nordlige del af kommunen, men det kan også være andre steder. 

Biogasanlægget kan efter behov kombineres med en række andre teknologier så som brintproduktion, metaniseringsanlæg, solceller, vindmøller samt brændselsceller. På den måde kan der sikres et output fra parken på både el, varme, bionaturgas samt brint til eksempelvis transportsektoren. I dette koncept tages der udgangspunkt i kombinationen af biogasanlæg og brintfremstilling.

Hver for sig vurderes biogasanlæg og brintanlæg at kunne etableres inden for ca. 2 år efter, der er truffet endelig beslutning om etableringen. En egentlig sammenkobling af de to faciliteter, og dermed den egentlige synergi i projektet, kan have noget længere udsigter, da erfaringerne med at udnytte brint til at producere bionaturgas og opgradere biogas til naturgaskvalitet, kommercielt endnu er begrænsede. Frem for at satse på sammenkoblingen kan der i stedet satses på at lade de to typer anlæg smelte sammen på et senere tidspunkt, og dermed i første omgang fokusere på separat produktion af opgraderet biogas til naturgasnettet og separat produktion af brint til fx drift af busser, renovationskøretøjer eller andre af kommunens køretøjer.

Evt. øvrige elementer i energiparken, som fx elproduktion baseret på vindmøller eller solceller, kan etableres efter behov.

Kolding Kommunes rolle:

For kommunen er indgangen til projektet oplagt høringsproces og myndighedsbehandling i forbindelse med etableringen af biogasanlægget.

Der kan forventes en lokal modstand mod et biogasanlæg. Borgeranalysen peger på, at mange er bange for øget trafik, og er skeptisk omkring lugtgener. For at imødegå disse bekymringer skal der være et særligt fokus på borgerne i området. Det kan fx bygges op omkring et besøgscenter, offentlige informationsmøder og besøg på biogasanlæg andre steder i landet, hvor det er muligt at møde anlæggenes naboer.

Det vurderes som afgørende for etableringen af brintproduktion i energiparken, at der skabes en lokal efterspørgsel efter brinten. Dette kan bl.a. gøres ved, at Kolding Kommune beslutter, at en del af bustrafikken eller kommunens køretøjer fx renovationskøretøjer eller i hjemmeplejen bliver brintdrevne.

Der vil desuden være en del myndighedsarbejde i form af planproces samt udarbejdelse af miljøgodkendelse og øvrige tilladelser. Der kan gennem forhåndsdialog gives vejledning til projektet med henblik på at sikre, at alle myndighedskrav opfyldes.

Konceptet kan bidrage til cirkulær økonomi ved at udnytte den planlagte indsamling af kildesorteret husholdningsaffald i et biogasanlæg inden det bruges som gødning. Denne brug af lokale ressourcer i et biogasanlæg vil betyde at en cirkel omkring ressourceforbruget i Kolding Kommune sluttes, ved at man er i stand til at håndtere sit affald inden for kommunen og i princippet udnytte energien lokalt.

Ved at kombinere biogasanlægget med et metaniseringsanlæg, kan produktionen af brint og bionaturgas øges, hvilket vil styrke effektiviteten og dermed ressourceudnyttelsen af de to anlæg yderligere.

Et biogasanlæg er et eksempel på hensigtsmæssig produktion af vedvarende energi - en cirkulær økonomi. Biogassen kan endvidere opgraderes til bionaturgas og fortrænge fossil naturgas, hvorved den eksisterende naturgasinfrastruktur kan udnyttes, ligesom bionaturgas kan anvendes til fx tung vejtransport og dermed erstatte typisk diesel. Dermed sker der i tråd med principperne i cirkulær økonomi en opgradering af ressourcerne i form af metan og CO2, som gøres til et brændsel med en højere kvalitet og med en større anvendelighed.

Koncept C - Energibanken

Dette koncept adskiller sig fra de første to koncepter, da det i højere grad tager udgangspunkt i at integrere så meget vedvarende energi i Kolding Kommunes energisystem som muligt, og ikke i etablering af egentlig merproduktion af vedvarende energi. Det centrale princip er at kommunen fungerer som en buffer i fremtidens energisystem for derigennem at øge udnyttelsen af strøm fra særligt vindmøller og solceller og mindske behovet for at eksportere strøm billigt til vores nabolande.

I praksis kan det gøres ved at afbryde eller reducere udvalgte typer forbrug af el i fx varmepumper, i kølehuse eller andre steder i industrien, når produktionen af fx vindmøllestrøm er lav, og der dermed er høje elpriser. I visse systemer er det også muligt at udskifte el med fx gas på fjernvarmeværker. I perioder, hvor der er overskud af strøm, og elprisen dermed er lav, kan forbruget omvendt udnyttes til fx at øge produktionen af varme fra varmepumper eller kulde i kølehuse, som dermed kan opbygge reserver til næste gang elprisen er høj og der er behov for at afbryde eller reducere forbruget for at balancere elnettet.

Energiparken udnytter blandt andet, at Kolding er centralt placeret på energiens motorveje i Danmark med gode gas og elforbindelser, som gør det muligt at absorbere store mængder energi ved at udnytte fleksibiliteten i en lang række elforbrug.

Et centralt element i energiparken vil være en form for et kontrolcenter, som kan placeres i Kolding eller et andet sted. I stedet for at fokusere på produktion af vedvarende energi, fokuseres der i Energibanken i stedet på at integrere så meget vedvarende energi i energisystemet som muligt.

Kommunens rolle i energiparken vil dels være at facilitere processen mellem de relevante aktører, dels ved at lade energiparken indgå som en del af kommunens energiplanlægning, hvor produktion og forbrug i Kommunen så vidt som muligt søges indtænkt i energiparken.

Kernen i Energibanken er at udnytte de stigende mængder fluktuerende energi fra solceller og vindmøller og derigennem skabe bedre betingelser for den vedvarende energi og afledt heraf også cirkulær økonomi.

Energibankens muligheder for at levere fleksibilitet kan være væsentligt større end ved Fremtidens Fjernvarme og Det Grønne Gasnet, da den potentielt kan råde over væsentligt flere forskellige ressourcer og dermed har flere justeringsmuligheder.

Dette koncept rummer i høj grad også mulighed for samarbejde med de andre kommuner i Trekantområdet, da konceptet ikke er begrænset af fysiske afgrænsninger og afstande og dermed ikke kun til kommunens virksomheder. Jo flere virksomheder og produktionsanlæg, der indgås aftale med jo større effekt og bidrag til integration af den fluktuerende energiproduktion.

Økonomi

Hvis By- og Udviklingsforvaltningen skal arbejde videre med et eller flere af koncepterne vil det kræve ressourcer primært i form af arbejdstid til dialog med relevante aktører og facilitering af møder og processer i forbindelse med det videre arbejde.

Det anslås, at iværksættelse af koncepterne kræver, at der afsættes ressourcer svarende til 1 ÅV i 3 år (svarende til ca. 500.000 kr. pr. år).

Ressourcer til at løfte opgaven kan ikke rummes indenfor eksisterende ressourcer til området, hvilket medfører behov for en post i budgettet, hvis det skal realiseres.

I den netop indgåede energiaftale er der afsat forskellige puljer til den grønne omstilling ligesom, der også i EU regi findes puljer, der kan søges midler til ved arbejdet med grøn omstilling. Hvis det besluttes, at der skal arbejdes videre med energiparkkoncepterne vil støtteordningerne blive undersøgt nærmere med henblik på fundraising til projekterne.

By- og Udviklingsforvaltningen har, på baggrund af en henvendelse fra lejeren af boligen Bavnevej 1, 6580 Vamdrup, fået foretaget en besigtigelse af ejendommen. Besigtigelsen er foretaget af Søren Garde Rådgivning på vegne af Kolding Kommune.

I forbindelse med besigtigelsen blev der konstateret skimmelvækst af sundhedsfarlig karakter i boligen, ulovlige elektriske installationer samt uforseglet mineraluldsisolering i opholdsrum.

Besigtigelsen blev foretaget af Søren Garde Rådgivning på vegne af Kolding Kommune.

Der blev ved besigtigelsen konstateret synlige tegn på skimmelsvamp i stuen. Omfanget af skimmelsvamp var ikke ubetydeligt.

Ved besigtigelsen blev der udtaget en prøve i et værelse i tilbygningen. Prøven er efterfølgende blevet analyseret. Analyseresultatet viste, at der var en høj forekomst af levedygtige svampesporer. I prøven forekom der en høj individuel forekomst af skimmelsvamp med sundhedsfarlige karakteristika.

I stue og spisestue blev der målt kraftigt opfugtede ydervægge og der var synlige skimmelbegroninger på tapetet. Der var endvidere synlige skimmelbegroninger bag på tapetet. Der blev udtaget en prøve i stuen. Analysen af prøven viste en høj koncentration af levedygtige svampesporer. I prøven forekom der ligeledes en høj forekomst af skimmelsvamp med sundhedsfarlige karakteristika.

Ved besigtigelsen blev der registreret overfladebegroninger af skimmel på tøj og inventar.

Der blev desuden registreret uisolerede kabelender fra elektriske installationer ved en defekt mekanisk ventilation i badeværelse samt elektriske kabelsamlinger, der er udført uden for lovpligtige samledåse og kabler uden dobbeltisolering.

Ud fra prøverne og det samlede omfang af skimmelangreb skønnes det, at ophold og beboelse i boligen kan udgøre sundhedsfare, hvilket er i strid med byfornyelsesloven (LBK nr. 1228 af 03.10.2016).

Der er den 22. juni 2018 fremsendt partshøring til ejer og lejer med henblik på kondemnering af boligen.

Forvaltningen har den 25. juli 2018 modtaget en mail fra ejer, hvori han oplyser, at der vil blive ansøgt om nedrivningstilladelse, når lejer er fraflyttet ejendommen.

Kommunen har efter byfornyelsesloven pligt til at nedlægge forbud mod benyttelse af boliger (kondemnering), når det vurderes, at fortsat benyttelse kan være forbundet med sundhedsfare.

I sundhedsstyrelsens vejledning af 20. juni 2008 om kommunernes mulighed for, at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum opdeles sundhedsfaren ved skimmelsvampeangreb i 3 niveauer:

Nærliggende sundhedsfare – niveau 1:

Skønnes den fortsatte benyttelse af beboelsen at være forbundet med nærliggende sundhedsfare, kan det være nødvendigt at kondemnere umiddelbart, da andet kan være sundhedsfagligt uforsvarligt. Fristen for fraflytning må dog aldrig overstige 6 måneder, når der er tale om nærliggende sundhedsfare, jf. byfornyelseslovens § 76, stk. 2, 1. pkt.

Sundhedsfare som ikke er nærliggende – niveau 2:

Vurderes der, at den fortsatte benyttelse af beboelsen vil være forbundet med sundhedsfare, som ikke er nærliggende, kan det, såfremt der ikke saneres inden for den givne frist, være nødvendigt at kondemnere. Fristen for fraflytning må overstige 6 måneder, da der er tale om ikke nærliggende sundhedsfare.

Sundhedsmæssig risiko/bagatelagtig – niveau 3:

Mindre skimmelsvampeangreb, der normalt ikke giver anledning til helbredsmæssige problemer og ikke kræver nærmere tekniske undersøgelser. Fugt- og skimmelsvampeskader bør dog ud fra et forebyggelsesmæssigt synspunkt udbedres, idet de kan udvikle sig til at give problemer.

Forvaltningen vurderer med baggrund i den udfærdigede rapport, at indeklimaet i boligen Bavnevej 1, 6580 Vamdrup er forbundet med nærliggende sundhedsmæssig risiko svarende til niveau 1 på grund af fugt og skimmelsvamp i et omfattende omfang.

Ved nedlæggelse af forbud mod beboelse har kommunen pligt til at forestå genhusning, herunder afholdelse af flytteomkostninger, dobbelt husleje i opsigelsesperioden, evt. ekstra husleje gennem 10 år med løbende nedtrapning med 10 % pr. år m.m.

50 % af udgifterne refunderes fra staten via byfornyelsesmidlerne. Hertil kommer udgifterne til tinglysning af kondemneringen.

Såfremt forvaltningen finder en erstatningsbolig, afholder Kolding Kommune flytteomkostningerne.

I tilfælde hvor lejer selv finder en erstatningsbolig, kan kommunen som alternativ til genhusningsudgifterne yde en engangsgodtgørelse, jævnfør § 68 stk. 2 i byfornyelsesloven (LBK nr. 1228 af 03.10.2016). 50 % af udgifterne refunderes fra staten via byfornyelsesmidlerne. Hertil kommer udgifterne til tinglysning.

I tidligere sager er der blevet ydet et grundbeløb på 10.000 kr. samt 5.000 kr. pr. barn.

Såfremt der skulle ske en tilstrækkelig og dokumenteret afrensning inden den 1. september 2018, vil forvaltningen ikke gennemføre kondemneringen.

Såfremt ejer inden for 1 år fra kondemneringsdatoen fremsender tids- og handleplan samt gennemfører handlingsplanen, vil forvaltningen ophæve kondemneringen uden yderligere krav.

Sker henvendelsen senere end 1 år efter kondemneringsdatoen, vil en ophævelse af kondemneringen kræve, at sagen skal behandles som etablering af en ny boligenhed. Det vil sige, at alle krav til boliger i gældende bygningsreglement skal være opfyldt.

Baggrund

Vamdrup Kommune gav i 1999 byggetilladelse til opførelse af en Jehovas Vidners Rigssal og tilhørende cykelskur på ejendommen Glasvej 2, Vamdrup. I 2001 meddelte Vamdrup Kommune desuden byggetilladelse til opførelse af portnerbolig og carport på ejendommen.

Ejendommen var – og er stadig – omfattet af lokalplan nr. 23 Industriområde Bavnevej.

I henhold til § 3.4 i lokalplanen må der i området nord for Bavnevej ikke opføres eller indrettes boliger, jfr. bilag 01. Vamdrup Kommunes byggetilladelse fra 2001 til opførelse af portnerbolig var derfor i strid med den gældende lokalplan.

I 2010 blev Kolding Kommune opmærksom på det ulovlige forhold. Kommunen vurderede imidlertid, at anvendelsen ikke kunne anfægtes, da byggetilladelserne måtte betragtes som begunstigende forvaltningsakter, der havde givet den daværende ejer en berettiget forventning om at måtte anvende ejendommen til rigssal med tilhørende portnerbolig som tilladt i 2001.

Den 17. oktober 2016 modtog Kolding Kommune en forespørgsel fra en mulig køber af ejendommen om muligheden for at udleje den tidligere portnerbolig til beboelse og ændre anvendelse af rigssalen til udlejning i forbindelse med arrangementer.

Den 28. oktober 2016 traf Kolding Kommune afgørelse om at meddele afslag på det forespurgte. Kommunen vurderede, at den ønskede anvendelse ville være i strid med lokalplanens principper, jfr. bilag 02.

I afslaget var bl.a. anført:

”Da der er givet tilladelse til rigssal med tilhørende portnerbolig, ser forvaltningen ikke mulighed for en ændring af denne anvendelse. Ved et eventuelt fremtidigt salg vil der være mulighed for at sælge ejendommen med samme anvendelse, eller med anvendelsesændring til erhvervsejendom, som lokalplanen foreskriver det”.

Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 18. november 2016.

På et møde den 12. december 2016 blev daværende Plan- og Boligudvalget orienteret om sagen. I orienteringspunktet blev det præciseret, at det ved et fremtidigt salg ikke kunne forventes, at ejendommen ville kunne anvendes til boligformål, men at ejendommens anvendelse skulle ændres til erhverv, jfr. bilag 04. Orienteringspunktet blev sendt til den daværende ejer ved e-mail af 11. januar 2017, jfr. bilag 03. Den daværende ejer fastholdt i et brev til Planklagenævnet af 11. april 2017, at beboelsen var lovlig, jfr. bilag 05.

Den nuværende ejer kontaktede i efteråret 2017 Kolding Kommune med forespørgsel om muligheden for at etablere et showroom med kajakker på ejendommen. Kommunen bekræftede, at det er muligt indenfor den gældende lokalplan.

Efter at have købt ejendommen den 21. november 2017 oplyste den nuværende ejer til kommunen, at han forventede, at boligen på ejendommen kunne bibeholdes.

Kolding Kommune informerede den 22. november 2017 den nuværende ejer om kommunens afgørelse fra 2016 og den pågående klagebehandling i Planklagenævnet. Det blev understreget, at kommunens vurdering var uændret, og at der i forbindelse med et salg af ejendommen ville blive stillet krav om ændring af anvendelsen af portnerboligen fra bolig til erhverv, jfr. bilag 06.

Den 12. januar 2018 blev kommunens afgørelse stadfæstet af Planklagenævnet. Planklagenævnet udtalte bl.a., at byggetilladelsen til opførelse af en portnerbolig var i strid med lokalplanen, og at kommunen efter den gældende lokalplan ikke kunne give dispensation til beboelse.

Forvaltningen har orienteret den nuværende ejer om, at sagen vil blive drøftet på Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets møde medio august 2018, jfr. bilag 07.

Lovliggørelse af ejendommens anvendelse

Da der foreligger et ulovligt forhold efter lokalplanen, er kommunen i henhold til planlovens § 51, stk. 3 forpligtet til at søge forholdet lovliggjort.

Lovliggørelse kan foretages ved retlig eller fysisk lovliggørelse.

Retlig lovliggørelse

Planklagenævnet har fastslået, at en retlig lovliggørelse ikke kan foretages ved dispensation fra den gældende lokalplan. En retlig lovliggørelse kan kun foretages i form af en ny lokalplan, der tillader beboelse på ejendommen.

Forvaltningen vurderer, at en lokalplan der tillader beboelse på ejendommen, vil indskrænke mulighederne for at drive erhverv i området.

Til eksempel er de vejledende maksimale grænseværdier for støj i områder med blandet bolig og erhvervsbebyggelse på 55 dB i dagtimerne og 40 dB i nattetimerne. I den gældende lokalplan er den maksimale grænseværdi på 70 dB.

Det er derfor ikke hensigtsmæssigt i forhold til de omkringliggende virksomheder at tillade en bolig på ejendommen Glasvej 2. Blandt de tilstødende virksomheder kan blandt andre nævnes ISOVER A/S og RK MASKINTEKNIK APS, der begge støder op til den pågældende matrikel.

Fysisk lovliggørelse

En fysisk lovliggørelse kan gennemføres ved, at boligen påbydes fraflyttet, og at ejendommens anvendelse derefter ændres til en anvendelse, der ligger indenfor den gældende lokalplans bestemmelser.

Forvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at retlig lovliggørelse af det ulovlige forhold vil få uhensigtsmæssige konsekvenser for virksomhederne i området.

Forvaltningen vurderer desuden, at kommunen ikke har bibragt den nuværende ejer en forventning om at kunne opretholde beboelse på ejendommen, hverken som portnerbolig eller som anden bolig. Uenighed om, hvorvidt den nuværende ejer er blevet oplyst tilstrækkeligt om klagesagen henhører mellem sælger og køber.

Forvaltningen indstiller ud fra en samlet vurdering, at der træffes afgørelse om fysisk lovliggørelse, hvilket betyder, at ejendommen fremefter ikke kan anvendes til beboelse, og at boligen skal fraflyttes.

Baggrund

Byrådet har den 29. maj 2017 behandlet og godkendt skema A til opførelse af 92 familieboliger på Klostergade 8-10 samt Klostergade 16 i Kolding, hvor fristen for fremsendelse af skema B er den 29. august 2018. Domea Lunderskov-Kolding har den 28. juni 2018 på vegne af afd. 122/08 anmodet om en fristforlængelse på 6 måneder, så skema B fremsendes til Kolding Kommune senest den 28. februar 2019. Set i lyset af den politiske bevågenhed som projektet har, forelægger forvaltningen nærværende sag til politisk behandling.  

Som begrundelse for nødvendigheden af en fristforlængelse henviser Domea til kompleksiteten forbundet med opførelse af byggeri herunder parkeringskælder på den pågældende lokalitet. Det anføres bl.a. at udfordringer med højt grundvand, kælder der skal opføres i skel mod trafikerede veje og gamle bygninger, jordens bæreevne samt forurening medfører et omkostningsniveau for byggeriet, der svarer til havnebyggerier.

Yderligere henvises der til udfordringer med at gennemføre et integreret projekt med forskellige bygherrer på henholdsvis boligdelen og p-kælderen.

Domea anfører, at de fysiske forhold og grundens beskaffenhed nu er gennemanalyseret, ligesom opførelsesomkostningerne til p-kælderen er kalkuleret via entreprenør, hvorved der forelægger et risikobelyst beslutningsgrundlag. Domea oplyser, at man på nuværende tidspunkt er i positiv dialog med en gruppe investorer med tilknytning til Kolding og at det forventes, at denne dialog vil føre til en købsaftale på p-kælderen.

Domea oplyser endvidere, at opførelsen af boligdelen først kan udbydes, når der er indgået en købsaftale på p-kælderen.

Forvaltningen er løbende i dialog med Domea omkring projektet, og der har i den forbindelse været afholdt en del møder mellem Domea og Kolding Kommune vedr. de skitserede problemstillinger.

Lovgrundlag og anbefaling

For tilsagn givet efter den 14. juli 2015 følger det af støttebekendtgørelsens § 38 stk. 1, at bygherren senest 15 måneder efter tilsagnsdatoen (skema A-godkendelsen) skal fremsende skema B til kommunens godkendelse. Endvidere følger det af bestemmelsen at fremsendelse af skema B kan udskydes ved særligt komplicerede byggesager - det er kommunen som træffer denne beslutning.

Af orienteringsskrivelse fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet af 14. april 2016 synes det at kunne udledes, at større komplicerede sager bl.a. er kendetegnet ved at være byggerier, der overskrider tærskelværdien for bygge- anlægsarbejder, og som derfor er omfattet af udbudsloven, samt byggerier der opføres af flere bygherrer i fællesskab som integrerede projekter.

Tærskelværdien for bygge- og anlægsarbejder udgør i 2018 41.305.415 kr. ekskl. moms, hvilket langt overskrides i den konkrete sag, hvor der i øvrigt er tale om et integreret projekt med flere bygherrer.

Forvaltningen anbefaler med udgangspunkt i ovenstående samt begrundelsen for ønsket om en fristforlængelse, at Byrådet godkender at forlænge fristen for fremsendelse af skema B med 6 måneder, således at skema B senest skal være kommunen i hænde den 28. februar 2019.

Baggrund

Forvaltningen fremlagde den 4. april 2018 en sag til Plan-, Bolig- og Miljøudvalget vedrørende igangsætning af en proces for udmøntning af de afsatte grundkapitalmidler i budget 2018-21, hvor der er afsat 15 mio. kr. i 2020 og 15 mio. kr. i 2021 til nye almene boliger. Med afsæt i kommunens politikker og strategier på bolig- og bosætningsområdet sammenholdt med de almene projekter der allerede er undervejs besluttede udvalget, at der ved indkaldelsen af projektforslag fra boligorganisationerne skulle sættes fokus på seniorbofællesskaber, boliger i Kolding bymidte og ”kick start” af nye boligområder i bydele, centerbyer og landsbyer.

Med udgangspunkt i tilkendegivelsen fra udvalget om fokusområder har forvaltningen indkaldt forslag og idéer fra boligorganisationerne til nye almene projekter.

Det kommunale grundkapitalindskud følger af bestemmelserne i lov om almene boliger og indtil udgangen af 2018 er grundkapitalindskuddet fastsat til 10 %. Det har af flere omgange været varslet, at den kommunale grundkapitalprocent kunne risikere at stige betragteligt fra 2019 og fremefter, hvorfor forvaltningen på den baggrund besluttede at opdele indkaldelsen af forslag til nye projekter i to etaper, således at forslag til projekter, der kan gennemføres inden for gældende lokalplaner skulle fremsendes til kommunen senest den 18. juni 2018, mens øvrige forslag skal fremsendes senest den 1. oktober 2018.

I mellemtiden er KL og Finansministeriet nået til enighed om næste års kommuneaftale, hvor også fastsættelsen af den kommunale grundkapitalprocent indgår. Samlet set indebærer aftalen at grundkapitalprocenten ikke stiger men fastholdes på det nuværende niveau – dog således at det bliver en marginalt dyrere at opføre familieboliger på 105 m2 eller mere, hvorimod det bliver billigere at etablere familieboliger på under 90 m2.

Den differentierede grundkapitalmodel for 2019 og 2020 medfører følgende:

Forslag til projekter der kan gennemføres indenfor gældende lokalplaner

AAB og Lejerbo Kolding har fremsendte en række forskellige forslag til projekter, der kan gennemføre inden for gældende lokalplaner.

Boligkontoret Danmark/Boligselskabet Kolding har oplyst, at det ikke har været muligt at fremsende projektforslag til fristen den 18. juni 2018, men at der pt. arbejdes med forslag om projekter på henholdsvis Stadionvej 39 og Hviidsminde i Kolding. Boligkontoret Danmark/Boligselskabet Kolding arbejder videre med sagerne og håber at kunne fremsende forslag til fristen den 1. oktober 2018.

De modtagne forslag fra AAB og Lejerbo fremgår af nedenstående oversigter, der er suppleret med en planmæssig vurdering af forslagene.

Den videre proces

Henset til den indgåede kommuneaftale mellem KL og Finansministeriet, der bl.a. indebærer at den kommunale grundkapitalprocent samlet set ikke kommer til stige i 2019 og 2020, synes det ikke længere at være relevant at se på muligheden for eventuelt at fremskynde godkendelsen af nye almene projekter så tilsagn kan gives inden udgangen af 2018, hvilket oprindeligt var baggrunden for at opdele indkaldelsen af forslag i to etaper.

Forvaltningen foreslår på den baggrund at udvalget for nuværende blot tager de indmeldte forslag til orientering. Forvaltningen vil efter fristen for indmeldelse af øvrige forslag til nye almene projekter den 1. oktober 2018 gå i dialog med de relevante boligorganisationer og foretage en samlet vurdering af alle projektforslagene med henblik på derefter at udarbejde en sag til politisk behandling.

Comwell Hotels har fremsendt anmodning om udarbejdelse af nyt plangrundlag for Comwell i Kolding.

Comwell ønsker at udvikle deres faciliteter, så Comwell Kolding fremadrettet vil have 300 værelser til rådighed mod 180 i dag. Samtidig vil den nuværende restaurantkapacitet blive fordoblet og konference- og kongresfaciliteterne forøget med op til 2.200 m².  Samlet forventes det, at udvidelsen vil være på i alt ca. 8.600 kvm.

Comwell har i forhold til ovenstående udarbejdet et ideoplæg, som danner grundlaget for den videre dialog om et nyt plangrundlag. Ideoplægget indeholder følgende hovedelementer.

1.    Der ønskes etableret et hoteltårn med værelser samt suiter og servicerum fordelt på 15 etager med i alt 6.000 m2

2.    I forbindelse med hoteltårnet ønskes etableret et nyt konferenceafsnit

3.    Syd for den eksisterende teatersal ønskes etableret nyt auditorie samt udvidet foyer ved auditoriet

4.    Restaurantudvidelse ved den eksisterende restaurant

5.    Ny p-plads med plads for 180 biler

Ideoplægget fremgår af bilag.

Eksisterende plangrundlag

Området er omfattet af to kommuneplanrammer 0121.O1 og 0121.G1.

Området er omfattet af to lokalplaner – Lokalplan 0121-13 og Lokalplan 0121-71.

Forvaltningens vurdering

Overordnet set er det forvaltningens vurdering, at der kan arbejdes for tilvejebringelse af et nyt plangrundlag.

I den forbindelse har forvaltningen nedenstående opmærksomhedspunkter, som skal vurderes og behandles i planprocessen.

Det ønskede hoteltårn er et markant byggeri, som i ideoplægget er skitseret med bygningshøjde på 15 etager: Inden der tages endelig stilling til den maksimale bygningshøjde, er det vigtigt, at der foretages en nærmere vurdering af de visuelle forhold og landskabelig påvirkninger. Derfor vil der blive stillet krav om, at der skal udarbejdes visualiseringer, herunder fra en række fastlagte fotostandpunkter. I forbindelse med visualiseringer skal skyggepåvirkning ligeledes vurderes.

I forhold med processen vil arkitekturstrategien blive anvendt, således at der sikres et arkitektonisk samspil mellem kommende og bestående hotelbyggeri, såvel som mellem Comwell, Sundhedscenter og Sygehus.

Den ønskede udvidelse af auditorie går ud i fredskoven, og kræver derfor ansøgning om dispensation fra skovloven til byggeri i fredskov, hvor Miljøstyrelsen er myndighed.

Comwell Hotels skal begrunde den valgte udbygning, og hvorfor det er nødvendigt at bygge ud i fredskoven. Dette skal fremsendes til Miljøstyrelsen.

Parkering vil ligeledes være et opmærksomhedspunkt, da der skal være tilstrækkeligt med parkeringspladser. I ideoplægget fremgår forslag til yderligere parkering, og det skal vurderes, om det er tilstrækkeligt.

Udvidelsesovervejelserne har den direkte konsekvens, at Comwell ønsker at anvende ejendommen Skovbrynet 3, hvorpå der i dag er en kommunal børnehave. Kolding Kommune vil se positivt på at finde en anden placering af børnehaven. Forvaltningen har derfor igangsat forarbejderne, så der kan ske en konkretisering af en ny placering og størrelsen på institutionen. Der vil blive fremlagt et forslag til udvidelsesforslag til de kommende budgetforhandlinger via Børne- og Uddannelsesudvalget.

Der skal generelt foretages en samlet vurdering af, hvad betydningen af udvidelserne vil være for omgivelserne i forhold til sundhedshuset og sygehuset. Dette i forhold til om ny planlægning for Comwell har betydning for deres fremtidige muligheder.

Det kan blive aktuelt med en miljøvurdering af projektet, hvis det i screeningen ikke kan udelukkes, at der kan være en væsentlig påvirkning af miljøet, er projektet omfattet af krav om miljøvurdering.

Plan-, Bolig- og Miljøudvalget vedtog den 6. juni 2018 forslag til lokalplan 0912-13 Westerbygård – et boligområde med tilhørende kommuneplantillæg 20.

Plandokumenterne vil muliggøre, at den gamle Westerbygård i Sdr. Bjert kan omdannes til erhvervs- og boligformål, og at der på arealet mellem gården og det eksisterende boligområde i Sdr. Bjert kan udstykkes grunde til nye enfamiliehuse samt etableres to storparceller med tæt-lavt boligbyggeri.

I planområdet er også 3 private allerede udstykkede grunde bag ejendommen Gl. Bjært 26.

Lokalplanområdet beliggende i Sdr. Bjert syd for Gl. Bjært med det eksisterende boligområde mod vest.

Forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg har været offentligt fremlagt i perioden 11. juni 2018 til 9. juli 2018. Planforslagene er vedlagt i bilag 1.

Ved indsigelsesfristens udløb havde forvaltningen modtaget 10 indsigelser og bemærkninger, heriblandt en samlet indsigelse underskrevet af en række beboere på Mariavej, Gl. Bjært, Guldager og Binderupvej (ejendomme beliggende ved den nye udstykning).

Oversigt over indsigelser inklusive forvaltningens kommentarer er vedlagt i bilag 2. Indsigelserne er vedlagt i bilag 3.

Indsigelserne har givet anledning til 5 principielle ændringsforslag, som forvaltningen anbefaler afklares inden lokalplanen endeligt tilrettes og efterfølgende vedtages. Ændringsforslagene gennemgås nedenfor. Forvaltningens kommentarer til de øvrige indsigelser kan læses i bilag 2.

Ændringsforslag A - Lægehuset, Gl. Bjært 26

Planområdet omfatter Westerbygård og to enfamiliehuse beliggende umiddelbart nord for gården ved Gl. Bjært. I høringsperioden er der indkommet forslag fra lægerne i Bjert, der ejer den tilstødende ejendom Gl. Bjært 26, om muligheden for, at de til lægehusets ejendom kan tilkøbe et areal i planområdet beliggende langs Gl. Bjært. På det ekstra areal vil lægehuset både kunne løse eksisterende parkeringsudfordringer og sikre tilstrækkeligt areal til en fremtidig mulig udbygning af lægehuset.

Skitse over foreslået udvidelse af planområdet og muligt tillæg af areal til lægehuset (Gl. Bjært 26)

Skal det foreslåede areal kunne tilgå lægehuset, vil det kræve, at lægehuset (Gl. Bjært 26) medtages i lokalplanområdet, og at det indarbejdes i forslag til kommuneplantillæg, at det omtalte areal udlægges til et blandet bolig- og erhvervsområde. Med disse principielle ændringer følger, at de ændrede plandokumenter skal i supplerende offentlig høring i 14 dage.

Forvaltningen anbefaler, at forslaget fra Lægerne i Bjert imødekommes og planområdet udvides.

Ændringsforslag B – Området i byudviklingsområdet nærmest Gl. Bjært

Lokalplanen udlægger mulighed for nyt byggeri langs Gl. Bjært nordligst i byudviklingsområdet mellem den nye stamvej og Gl. Bjært 32. Fra Stenderuphalvørådet, ejere af Gl. Bjært 26 og ejere af Gl. Bjært 32 er der indsendt indsigelser imod, at arealet bebygges, da man ønsker at bevare et landskabeligt grønt præg i landsbyen. Det foreslås i stedet, at arealet udlægges som grønt område.

Hvis Plan-, Bolig- og Miljøudvalget vedtager det ovennævnte ændringsforslag A, vil der ske en indskrænkning i byggemulighederne på arealet nærmest Gl. Bjært, ligesom vejadgang fra stamvejen til arealet i delområde 2 vil blive en udfordring.

Forvaltningen anbefaler derfor, at restarealet, såfremt ændringsforslag A vedtages, medtages til lokalplanens delområde 3 og udlægges til ’fælles friareal’, så arealet ikke bebygges, men bevarer en grøn karakter.

Skitse af mulig udformning af delområde 3 efter mulig vedtagelse af ændringsforslag A og B.

Ændringsforslag C – afstandszone mellem ny udstykning og eksisterende parcelhusgrunde

Planforslagene muliggør, at der kan udstykkes nye parcelhusgrunde på marken mellem Westerbygård og det eksisterende boligområde ved Mariavej, Guldager m.fl.

Lokalplanforslaget har en bestemmelse, der skal sikre, at nyt byggeri inden for en afstand af 8 meter til skel mod de eksisterende enfamiliehuse ikke må opføres i mere end 1 etage og 6 meters højde, dog maksimalt med en facadehøjde på 3,5 meter.

Illustration af lokalplanforslagets bestemmelse om mulighed for bebyggelse i delområde 1 mod det eksisterende boligområde (§7.5). Bestemmelsen foreslås fastholdt på de tre privatudstykkede grunde.

Fra beboerne på Mariavej, Gl. Bjært, Guldager og Binderupvej er der indsendt en samlet underskrevet indsigelse, hvor de foreslår, at der udlægges en friholdt bufferzone/fællesareal på 8 meter mellem det eksisterende boligområde og de nye enfamiliehusgrunde.

Forvaltningen foreslår, at den eksisterende bestemmelse om begrænsning af etagehøjden fastholdes på den private udstykning, men på de kommunalt udstykkede grunde erstattes af et udlæg til nyt fælles friareal med en bredde på 5 meter mellem det eksisterende boligområde og de kommunalt udstykkede grunde. Herved opstår en afstandszone, som foreslås vedligeholdt af grundejerforeningen for delområde 1 (de nyudstykkede enfamiliehusgrunde).

Nederst: Forslag til nyt fælles friareal mellem eksisterende boligområde og de kommunalt udstykkede grunde. 

Ændringsforslag D – byggehøjde fastholdes til maksimalt 2 etager

Lokalplanen tillader byggeri i 2 etager i det nye boligområde. Kun mod Gl. Bjært tillades maksimalt 1½ etage af hensyn til det udpegede kulturmiljø.

Indsigere fra Mariavej, Gl. Bjært, Guldager og Binderupvej samt ejendommen Gl. Bjært 34 foreslår, at der kun tillades byggeri i 1 etage i det nye boligområde for at modvirke indbliksgener, med henvisning til den nye udstykning på ’Solvænget’ i Agtrup, og af hensyn til byggeriets oplevelse fra det eksisterende boligområde på grund af terrænforhold.

Forvaltningen foreslår at fastholde at tillade byggeri i 2 etager i planområdet, da bygningsreglementets bestemmelser (bl.a. det skrå højdegrænseplan) og lokalplanens bestemmelser (fælles friareal, ovennævnte zone for bebyggelse i 1 etage og udlagte levende hegn) sikrer tilstrækkelig afstand mellem nyt byggeri og de tilgrænsende ejendomme. Hertil kommer, at det allerede i dag, på de tilgrænsende ejendomme, er tilladt at opføre byggeri i 2 etager (byggelovgivningen skelner ikke mellem 1½ eller 2 etager). Således er der på Mariavej opført 2 huse i 1½ etage med kig til det nye boligområde.

Endelig vil forvaltningen bemærke, at terrænet i planområdet falder jævnt med de tilgrænsende ejendommes terræn, og at planområdets højeste punkt er beliggende 2,5 meter højere i en afstand af 115 meter fra nærmeste indsigers ejendom. Det vurderes derfor, at risikoen for indbliksgener vil være minimale. 

Udsigt mod øst på tværs af marken vest for Westerbygård mod det tilgrænsende boligområde. Bemærk terrænets jævne fald og den eksisterende bebyggelses placering.

At der kun tillades byggeri i 1 etage i udstykningen på ’Solvænget’ skyldes krav fra udstykker (privatperson).

Kolding Kommune begrænser normalt kun byggemuligheder til 1 eller 1½ etage på sine grunde, når der er særlige lokale forhold, der kræver det (kulturhistorie, landskabsfredninger m.v.).

Ændringsforslag E – Adgangsvejen til Westerbygård – alléen

Lokalplanforslaget fastholder alléen som adgangsvejen fra Gl. Bjært til Westerbygård.

I forbindelse med, at lokalplanforslaget tillader ny og øget anvendelse af ejendommen til både bolig- og erhvervsformål, vil der blive en øget trafikmængde til ejendommen.

Den eksisterende allé, der afsluttes med 2 kastanjetræer mod Gl. Bjært og 2 kastanjetræer mod gårdspladsen, skal derfor fældes, udvides og genplantes, for at alléen kan opfylde krav til en trafiksikker vejbredde.

Kørebanens vejbredde skal udlægges til 5,5 meter, så det sikres, at køretøjer kan passere hinanden i alléen, og at der ikke opstår opstuvning ved alléens udmunding på Gl. Bjært med deraf følgende farlige situationer.

Mod gårdspladsen kan alléens bredde indsnævres, da man på gårdspladsen kan holde tilbage for trafikanter, der kører til gårdspladsen.

Forvaltningen har vurderet de eksisterende 4 kastanjetræers tilstand som umiddelbart teknisk god og sund.       

Alléens to kastanjetræer nærmest Gl. Bjært.

Fra Stenderuphalvørådet, Gl. Bjært 34 og fra en række privatpersoner i Bjert, er der fremsendt indsigelse mod, at de eksisterende kastanjetræer fældes, så kørebanen kan udvides og alléen nyplantes. Desuden foreslås alternativ adgang fra den nye stamvej i boligområdet, eventuelt sådan, at alléen alene bliver en stiforbindelse.

Forvaltningen ønsker at understrege, at det af kulturhistoriske hensyn er vigtigt, at Westerbygård bevarer sin selvstændige vejadgang til Gl. Bjært. En eventuel alternativ vejadgang til Westerbygård, gennem det nye boligområde, vil desuden skabe betydelige indskrænkninger i dettes udbygning og skabe gennemkørende trafik i det lukkede boligområde.

Alléen er i dag beliggende ret ud for Westerbygårds stuehus’ hovedtrappe. Lokalplanforslaget foreslår, at der parallelt med den udvidede, nyplantede allé anlægges en særskilt gangforbindelse fra Gl. Bjært til gårdspladsen.

Princippet for den nuværende allé, hvor kørebanen en for smal.

Forvaltningen har udarbejdet 3 forslag (forslag 1, 2 og 3) til adgangsvej til Westerbygård.

Forslag 1:

Lokalplanforslaget fastholdes, således at alléens træer mod Gl. Bjært fældes, kørebanen udvides og alléen nyplantes. Herved bibeholdes alléens placering og sammenhæng med gårdanlægget. Samtidig sikres optimale trafikale forhold til/fra Westerbygård.

Forslag 2:

Tre af de fire kastanjer bevares, mens det vestligste mod Gl. Bjært fældes, men nyplantes efter, at alléens bredde er øget, undtagen nærmest gårdspladsen.

Forslag 3:

De eksisterende 4 store kastanjer bevares. Alléen udvides mellem start og slut, men på arealet mod vest anlægges en ny tilkørselsvej til alléen fra Gl. Bjært. Herved bibeholdes alléens placering og sammenhæng med gårdanlægget.

Forvaltningen anbefaler ud fra en samlet vurdering (anlæg, helhed, kulturhistorie og økonomi) forslag 1: at alléen bevares som adgangsvejen til Westerbygård, og at den eksisterende beplantning mod Gl. Bjært fældes, at kørebanen udvides, og at alléen nyplantes.

Tidsplan

Forvaltningen vil på baggrund af Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets stillingtagen til de ovennævnte ændringsforslag bearbejde forslag til lokalplan 0912-13 Westerbygård – et boligområde og det tilhørende kommuneplantillæg 20.

Hvis Plan-, Bolig- og Miljøudvalget vedtager ændringsforslag A, udsendes ændringerne i supplerende offentlig høring i 14 dage. Herefter forventes det, at Plan-, Bolig- og Miljøudvalget endeligt kan vedtage lokalplan 0912-13 Westerbygård – et boligområde og tilhørende kommuneplantillæg 20 på møde den 3. oktober 2018.

Lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg er kategoriseret som en B-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, der har kompetence til at træffe beslutning om endelig vedtagelse af lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg.

Plan-, Bolig- og Miljøudvalget vedtog den 4. april 2018 at offentliggøre forslagene.

Politiske fokusområder m.m.

Lokalplanen understøtter Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets politiske fokusområde og arkitekturstrategien ved at have fokus på flere boliger i Kolding.

Arkitekturstrategien har desuden været anvendt som dialogværktøj i forhold til indretning af området med henblik på passende opholdsarealer og tilpasning til de omkringliggende boligområder.

Lokalplanens indhold

Lokalplanens formål er at sikre, at området kan anvendes til boligformål i form af haveboliger og etageboliger. Det er ligeledes lokalplanens formål at sikre rekreative opholdsarealer til bebyggelsen samt at sikre ny bebyggelse mod støj fra Hylkedalsvej.

Illustration – lokalplanens område

Baggrunden for lokalplanens udarbejdelse er et ønske om at opføre tæt/lav boligbebyggelse i form af række- og dobbelthuse med tilhørende intern vej, stier og grønne områder. Det ønskes desuden at udnytte en del af den eksisterende bygningsmasse inden for lokalplanområdet til indretning af tæt/lav boliger og etageboliger.

Lokalplanen giver således mulighed for ny bebyggelse i op til 2 etager. Den eksisterende bebyggelse i hjørnet mod Hylkedalvej/El-vej tillades udnyttet til etageboliger i op til 3 etager.

Lokalplanområdet disponeres med boligbebyggelsen beliggende omkring et centralt placeret opholdsareal i midten af lokalplanområdet. Langs Hylkedalvej skal der etableres støjafskærmning, for at de vejledende støjgrænser for boliger og opholdsarealer kan overholdes.

Illustration af mulig bebyggelse i lokalplanområdet

Indsigelser

Forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg har været offentligt fremlagt i perioden 10. april – 8. maj 2018. Ved indsigelsesfristens udløb havde forvaltningen modtaget 1 samlet indsigelse fra i alt 6 naboer på Billundvej. Temaerne i indsigelsen er:

Indkig

Naboerne udtrykker en generel bekymring for indkig til deres haver.

Der ønskes kun 1-plans boliger mod naboskel og der ønskes større afstand til byggefelterne. Der henvises til opførelse af en tilbygning til Billundvej 10 i 2012, hvor der er stillet krav om 5 meter til skel.

Indsigere forventer, at der vil ske værditab på deres ejendomme pga. indkig fra kommende boliger.

Vurdering

Ved fortætning og omdannelse er det svært at undgå, at der ikke kommer en vis form for indkig, som ikke findes i dag.

Selvom lokalplanen giver mulighed for bebyggelse i 2 etager, er der i lokalplanprocessen lagt vægt på, at det skrå højdegrænseplan i bygningsreglementet ikke skal tilsidesættes. Dette kan tydeliggøres med en mindre ændring i lokalplanteksten. Bebyggelse, der ligger helt ude ved kanten af byggefeltet, vil således ikke kunne opføres i 2 fulde etager.