Dagsorden

Der er udarbejdet et forslag til mødeplan for Børne- og Uddannelsesudvalget for 2020. Som udgangspunkt afholdes møderne den 2. onsdag i måneden, kl. 07:45 – 12.00 på Kolding Uddannelsescenter, 6000 Kolding.

Enkelte møder kan afholdes på andre adresser.

Møderne foreslås afholdt på følgende datoer:

• 15. januar 2020
• 5. februar 2020
• 11. marts 2020
• 15. april 2020
• 13. maj 2020
• 10. juni 2020
• 19. august 2020
• 9. september 2020
• 7. oktober 2020
• 11. november 2020
• 9. december 2020

Der afholdes ikke møde i juli måned.

Mødedatoerne er koordinerede med den øvrige mødeaktivitet for Byrådets medlemmer.

Kolding Kommune tager aktiv del i forebyggelsesarbejdet omkring radikalisering og ekstremisme samt æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Det sker bl.a. via medarbejderdeltagelse på diverse temadage og samarbejdet omkring Infohuset i regi af Sydøstjyllands Politi.

Sideløbende er der gennemført en undersøgelse omkring de pågældende emner. Undersøgelsen viste, at Kolding Kommune er dækket godt ind med forebyggende tiltag i relation til både ekstremisme og radikalisering samt æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol – både i forhold til børn, unge og voksne. Derudover blev det konkluderet, at der er behov for at sikre, at relevante medarbejdere i Kolding Kommune har en oplevelse af at være rustet med viden til at forebygge, identificere og handle på konkrete situationer.

Derfor er følgende to tiltag iværksat:

• Udarbejdelse af en handleplan til medarbejdere
• Etablering af ressourcepersonfunktion samt etablering af tværgående, internt netværk.

I det nedenstående findes en kort beskrivelse af de to tiltag.

Handleplan til medarbejdere

Handleplanen er udarbejdet i en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Socialforvaltningen samt i samarbejde med Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Handleplanen skal understøtte, at kommunale medarbejdere:

• Opbygger viden om radikalisering, ekstremisme, æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
• Kan arbejde med at forebygge ovenstående
• Bliver i stand til at identificere tegn på ovenstående begreber blandt borgergrupper
• Ved hvordan de skal håndtere situationer med radikalisering, ekstremisme, æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Handleplanen skal med andre ord bruges til at kommunikere den efterspurgte viden, og være et brugbart redskab for frontmedarbejdere, der bidrager til viden og guider til handling.

Handleplanen er opdelt i to dele, som beskæftiger sig med henholdsvis a) ekstremisme og radikalisering samt b) æresrelaterede konflikter og social kontrol. Hver del indledes med en begrebsafklaring og opmærksomhedspunkter efterfulgt at et afsnit om vigtige aktører i forebyggelsesarbejdet, samt anvisninger på hvordan man som medarbejder skal agere ved bekymring. Hver del afsluttes med relevante kontaktoplysninger. Se det færdige udkast til handleplanen i bilag.

Når handleplanen er godkendt sættes den op i et letlæselig pjeceformat med Kolding Kommunes design.

Uddannelse af ressourcepersoner

I handleplanen fremgår kommunale ressourcepersoner som vigtig aktør i forebyggelsesarbejdet. Ressourcepersonfunktionen samt netværk er ikke etableret på nuværende tidspunkt, men det foreslås gennemført i efterår/vinter 2019/2020.

Ressourcepersonerne får en central rolle i forebyggelsesarbejdet omkring radikalisering og ekstremisme samt æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. De skal have en særlig viden på områderne, og de skal vide både, hvad der kan og skal gøres. En viden som går ud over handleplanens rækkevidde. Ressourcepersonernes primære opgave bliver at give sparring på bekymringer fra frontmedarbejdere.

Der skal uddannes ressourcepersoner i Børne- Uddannelses-, og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Socialforvaltningen.

Planen for implementeringen af ressourcepersonfunktionen er som følger:

• Udvælgelse af ressourcepersoner (afsæt i interessentanalyse)
• Planlægning af og gennemførelse af uddannelsesforløb i samarbejde med Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)
• Etablering af internt netværk for ressourcepersoner i Kolding Kommune.

Informationsmøder

Derudover foreslås det, at ovenstående tiltag understøttes af en række informationsmøder målrettet Kolding Kommunes medarbejdere bredt set. På informationsmøderne gives en kort introduktion til handleplanen og ressourcepersonfunktionen. Her vil det samtidig være oplagt, at handleplanen kan uddeles i dens endelige format.

Implementering

Det forslås, at der udpeges én person fra hver forvaltning, som har ansvar for ovennævnte tiltag i den pågældende forvaltning. De ansvarshavende skal sammen sikre implementering af tiltagene.

Kolding Kommunes budgetaftale for 2019 indebærer, at Børne- og Uddannelsesområdet fra den 1. august 2019 ikke længere tildeler 100 % friplads til børn i special-SFO. Børne- og Uddannelsesudvalget har på mødet den 13. maj 2019 drøftet sagen og har bedt forvaltningen vende tilbage med en redegørelse for omfang, konsekvenser og økonomi i relation til beslutningen.

Der er pr. 1. august 2019 indmeldt 141 børn i special-SFO i Kolding Kommune. Tallet dækker børn i special-SFO fra 0.-10. klasse. Tidligere har samtlige disse børn fået tildelt 100 % friplads som en del af det heldagstilbud, de var visiteret til. Der er pr. august 2019 tildelt 49 behandlingsmæssige fripladser (50 % reduktion på forældrebetalingen) og en socialpædagogisk friplads. En plads i special-SFO koster årligt ca. 60.000 kr.

Afskaffelsen af 100 % friplads på området medfører afledte udgifter på området for børnehandicap. En del forældre har søgt udgifter til betaling af special-SFO dækket som merudgift jf. Servicelovens § 41. Da forældre normalt har en pasningsudgift til børn i indskolingen, vil forældrene ikke være berettiget til dækning af en merudgift i Socialforvaltningen for indskolingsbørnenes plads i special-SFO. For børn fra 4. klasse og op er der tale om særlige behov, der afføder et behov for pasning efter skoletid. Der kan være mulighed for kompensation for de særlige forhold enten via fripladsordningen eller som merudgift.

Socialforvaltningen anslår, at der af den nuværende gruppe børn i special-SFO vil være omkring 83 mulige bevillinger af merudgift i Socialforvaltningen. Der er i beregningen taget højde for, at ca. 15 sager aldrig går videre, idet forældrene enten har fået fuld økonomisk friplads baseret på deres indkomstniveau eller ikke får brug for pasningen alligevel, og som følge deraf springer fra.

Det anslås, at Socialforvaltningen vil kunne få en afledt ekstraudgift på 639.000 kr. årligt alene på merudgiften til pasning i special-SFO. For en del sager vil dækningen af udgiften til special-SFO medføre, at den årlige merudgift som følge af barnets funktionsnedsættelse overstiger den årlige minimumsgrænse på 4.945 kr. Familien vil derfor kunne opnå tilskud til andre nødvendige merudgifter. Det udløser en ekstra udgift, som anslås til ca. 259.200 kr. årligt.

Socialforvaltningen anslår samlet set, at indførslen af forældrebetaling for special-SFO vil betyde en ekstraudgift på ca. 898.200 kr. årligt. Der er 50 % statsrefusion på merudgifter jf. Servicelovens § 41, hvilket kan fratrækkes beløbet. Den samlede ekstraudgift for Socialforvaltningen bliver dermed på 449.100 kr. årligt.

Der er i budget 2019 indregnet en ekstra økonomisk indtægt via forældrebetaling på 1,78 mio. kroner. Beregningerne er baseret på en forudsætning om, at forældrebetalingen ville mindske antallet af børn i special-SFO til 185 børn.

Forventede indtægter og udgifter af forældrebetalingen af special-SFO:

*Tallet er usikkert, da det kun er baseret på én måned.

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen gør opmærksom på, at den forventede besparelse ikke forventes opnået, selvom tallene endnu er behæftet med usikkerhed. Besparelsen medfører en del administration i såvel Socialforvaltningen som i Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvor Pladsanvisningen behandler fripladsansøgningerne.

I forlængelse af godkendelse af dispensationsansøgninger for fire daginstitutioner med mere end 30 % børn fra et udsat boligområde, ønskede Børne- og Uddannelsesudvalget på mødet den 21. august 2019 at fortsætte drøftelserne.

Fra den 1. januar 2020 må maksimalt 30 % af nyoptaget i en daginstitution være børn med bopæl i et udsat boligområde. Som støtte til omlægningen indgår to muligheder i lovgivningen:

• der er mulighed for at søge dispensation for en periode i op til fem år, eller
• der er mulighed for at søge midler fra en omstillingspulje, en såkaldt lånedispensation.

De to muligheder er indbyrdes uforenelige, dvs. at der ikke kan søges dispensation, hvis der er søgt lånedispensation og omvendt.

Lov om bedre fordeling i dagtilbud har til formål at sikre, at børn fra udsatte boligområder får bedre mulighed for at udvikle det enkelte barns danske sprog, trivsel og generelle læringsparathed. Fra et fagligt perspektiv er der bred enighed om, at dagsinstitutioner med en blandet børnegruppe godt funderet i dansk sprog og kultur vil være en fordel for børn, der f.eks. ikke lærer dansk hjemme. Lovens intention er baseret på solid faglig viden, der begrunder, at en 70/30-fordeling vil kunne gøre en forskel.

Daginstitutionen Tusindfryd, der er beliggende i Skovparken, er en af de fem institutioner i Kolding Kommune, som fra 1. januar 2020 berøres direkte af loven om de 30 %. Institutionen har aktuelt 86 % børn med bopæl i et udsat boligområde. Det er dermed en meget markant ændring af børnesammensætningen, der er påkrævet for at sikre institutionens overlevelse. I dét lys er der søgt lånedispensation for Tusindfryd. Lånedispensationsansøgningen for Tusindfryd er hæftet op på den nødvendige flytning af daginstitutionen Skovbrynet. Ny Skovbrynet forventes at afhjælpe kapacitetsmanglen afledt af det markant nedadgående børnetal, der forventes for Tusindfryd. Der er ansøgt om 14.779.800 kr. Det er dog stadig muligt at trække ansøgningen tilbage og i stedet søge dispensation fra 30 %-reglen. Fristen for ansøgning om dispensation i op til fem år er den 30. september 2019.

Der skal fra 1. januar 2020 optages to børn med bopæl uden for de udsatte boligområder, før der udløses en plads til et barn fra et udsat boligområde. Tusindfryd har tidligere haft et årligt optag på ca. 24 børn og har aktuelt et samlet børnetal på 64 børn. Mere end fire ud af fem børn i børnehaven har aktuelt bopæl i et udsat boligområde.

Det vurderes på den baggrund, at det er overvejende sandsynligt, at institutionen heller ikke over en femårig periode vil kunne opnå tilstrækkelig søgning blandt borgere med bopæl uden for de udsatte boligområder. Vurderingen knytter an til følgende parametre:

• Skovparken har som såkaldt ”hårdt ghettoområde” et dårligt ry udadtil.
• Forældre uden for de udsatte boligområder skriver derfor ikke deres barn op til pasning i Tusindfryd
• Den lovpligtige udviklingsplan for området har skabt stor usikkerhed blandt borgerne om institutionens og områdets fremtidige udvikling.
• Allerede nu vælger flere at flytte deres barn, eller de vælger allerede som udgangspunkt en anden institution til deres barn.

Udvikling i antallet af børn i Tusindfryd:

*Grundet glidende overgang falder børnetallet altid markant i april måned. Tallet er hentet i NemPlads og dækker de børn, der aktuelt er indskrevet i Tusindfryd i april 2020. Det er sandsynligt, at tallet ændrer sig inden april 2020.

Målet på en 30 % fordeling i løbet af fem år vurderes på denne baggrund ikke realistisk at nå.  I det lys betyder hensynet til børnenes udvikling, sprog, trivsel og læringsparathed, at det derfor ikke anbefales at søge dispensation fra 30 %-reglen for Tusindfryd.

Kapacitetsudfordringerne i Kolding by betyder samtidig, at det vil være en fordel at nedgangen i børnetallet i Tusindfryd sker gradvist over de næste år. Denne tilgang vil betyde et behov for ekstra opmærksomhed på bl.a. understøttelse af personalet i institutionen.

Uanset om der søges dispensation eller lånedispensation, vil lovgivningen kunne mærkes som et øget pres på kapaciteten på pasningsområdet i Kolding by allerede fra 2020. Der er ledig kapacitet i kommunens yderområder f.eks. i Taps, Vamdrup, Skanderup-Hjarup og Jordrup. Det betyder, at en del borgere med bopæl centralt i Kolding ikke vil kunne få pasningstilbud i deres nærområde, men vil skulle køre længere efter en dagtilbudsplads.

Der er udarbejdet en ny sammenhængende børne- og ungepolitik for Kolding Kommune. Politikken omfatter alle børn og unge mellem 0-18-år på både almenområdet og specialområdet.

Arbejdet blev igangsat på baggrund af ”Grundlag for Byrådets arbejde 2018-2021”, hvor det står skrevet, at der skal udarbejdes en sammenhængende børne- og ungepolitik.

Det fremgår også af Servicelovens §19, stk. 2, at kommunen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle- og det forebyggende arbejde, samt den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. 

Den sammenhængende børne- og ungepolitik sætter en fælles retning for, hvordan vi sammen skaber det gode børne- og ungeliv i Kolding Kommune.

Børne- og ungepolitikken bygger på den grundlæggende tanke, at vi kun kan lykkes, hvis vi løfter opgaven sammen og sætter fællesskaber og frivillighed i spil. Politikken beskriver også, hvordan vi vil arbejde for at finde en god balance mellem ro og tid til leg, samtidig med, at vi klæder børn og unge på til at kunne mestre voksenlivet, og det at være borgere i et demokratisk samfund. 

Den sammenhængende børne- og ungepolitik er bygget op omkring fire hovedværdier:

• Tryghed og trivsel
• Børn skal være børn
• Plads til forskellighed
• Dannelse

Hovedværdierne og de udsagn, der står i politikken, er blevet til på baggrund af en længere proces, hvor både indsigter fra borgere og politikere er blevet bragt på banen.

Medlemmer fra Børne- og Uddannelsesudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget blev i februar 2019 inviteret til to fokusgruppeinterview. Politikerne havde her mulighed for at uddybe deres tanker, idéer og visioner for, hvad der skal kendetegne ”det gode børne- og ungeliv i Kolding Kommune” i årene fremover. Derudover blev eksisterende og nye værdier i den kommende sammenhængende børnepolitik 0-18 år drøftet.

På baggrund af fokusgruppeinterviewene blev der lavet en opsamling, som samlede de mange indsigter til en række hovedværdier og udsagn.

Disse hovedværdier og udsagn var udgangspunktet i den workshop, som politikerne blev inviteret til måneden efter. Resultatet af workshoppen blev de fire hovedværdier, som i dag udgør strukturen i den nye politik.

Der har tidligere været gennemført designprocesser, hvor der gennem samtaler og interviews er indsamlet en stor mængde indsigter fra borgere i Kolding Kommune. Det drejer sig fx om Fremtidens Skole og Selvværd og Sammenhæng. Disse indsigter, særligt fra unge og familier, er blevet brugt i udarbejdelsen i politikken.

Kolding Kommunes Ungeråd har også været inddraget i processen. Dels gennem en workshop afholdt i foråret 2019, hvor de unge kom med input til indholdet i politikken, dels gennem en høring, der allerede er gennemført. Ungerådet havde en række mindre ændringsforslag, som er indarbejdet i politikken. Ungerådet svarede også, at de oprindelige begreber ”børnepolitik” og ”børneliv” er svære at identificere sig med som ung. Derfor er dette lavet om til ”børne- og ungepolitik” og ”børne- og ungeliv” i politikken.

Efter den første politiske behandling forslås det, at den sammenhængende børne- og ungepolitik sendes i høring i Handicaprådet og Udsatterådet. Herefter finder den endelige politiske behandling og godkendelse sted.

I ’Grundlaget for Byrådets arbejde 2018-2021’ blev børne- og uddannelsesområdet pålagt at gennemføre Børne- og Ungefolkemødet i samarbejde med kulturområdet samt med inddragelse af foreningslivet.

Som afsæt herfor har børne- og uddannelsesområdet bedt Ungdomsbureauet om at gennemføre en analyse af potentialet for et folkemøde for skolernes ældste elever samt et koncept for arrangementet.

Analysen er udarbejdet på baggrund af en kvalitativ dataindsamling med inddragelse af undervisere, skoleledere, elever, repræsentanter fra det lokale foreningsliv, nøgleorganisationer og lokale virksomheder. Indsamlingen af indsigter har taget udgangspunkt i tre fokuspunkter:

a) motivation og opbakning blandt interessenter,

b) format og rammer for folkemødet og

c) eksekvering – herunder organisering, bæredygtighed og budget.

I det nedenstående findes en kort opsummering af analysens koncept og budgetforslag.

Kort beskrivelse af konceptet for Skolernes Folkemøde

Ungdomsbureauets forundersøgelse viser først og fremmest stor interesse og begejstring fra relevante interessentgrupper. Skoleelever, lærere, skoleledere og samfundsaktører bakker op om projektet, men understreger samtidig vigtigheden af, at Skolernes Folkemøde bliver et sted, hvor eleverne ikke kun skal lære og lytte. Skolernes Folkemøde skal være et sted, hvor eleverne bliver lyttet til.

Konceptforslaget tager udgangspunkt i, at Skolernes Folkemøde afvikles som et samarbejde mellem Kolding Kommune og Ungdomsbureauet med det fælles formål at inspirere danske folkeskoleelever i 8.-10. klasse til at engagere sig i samfundet.

Konceptforslag - Skolernes Folkemøde kort skitseret:

Det foreslås, at folkemødet afholdes én gang årligt - første gang i 2021. Perioden frem mod 2021 anvendes til at modne konceptet og planlægge gennemførelsen. Skamlingsbanken anbefales som sted for afholdelse.

• Det anbefales, at folkemødet afholdes som et endagsarrangement, og at den kalendermæssige placering er midt i september af hensyn til skolernes kalender (fx terminsprøver og eksaminer).
• Målgruppen for folkemødet er 8.-10. klasser fra hele Danmark. Det forventes, at ca. 11.000 elever vil deltage det første år, og at dette antal vil stige til ca. 20.000 det tredje år. 
• Der planlægges med et årligt tema, der sætter retningen for folkemødets indhold. Eksempler på temaer er danskhed, mental sundhed og fremtidens fødevarer.
• På folkemødet møder eleverne politiske partier, ungdomsorganisationer, virksomheder, faglige organisationer og andre samfundsaktører gennem oplæg, debatter, fællessang, koncerter samt workshops forankret i et længere undervisningsforløb. Derudover vil der være oplevelseszoner med menneskebibliotek, aktiviteter skabt af samfundsaktører, taler og kunstinstallationer skabt af eleverne selv.
• Arrangementet anbefales organiseret med et sekretariat, der driver den overordnede udvikling af projektet samt en gruppe af frivillige.

Budgetforslag:

Undersøgelsen bidrager endvidere med nedenstående budgetforslag på afholdelse af Skolernes Folkemøde i perioden 2021-2023.

Note a: Øvrige indtægter dækker over fondsdonationer og ’andre indtægtskilder’.

Note b: Følgende indgår ikke i budgettet:

a) forplejning af lærer og elever,

b) transport, lokaler og mødeforplejning til underviser workshops i de enkelte kommuner og

c) omkostninger i forbindelse med biblioteksudstillinger.

Det bemærkes, at budgettet tager udgangspunkt i en forventet stigning i antallet af deltagere over årene, og at budgettet ikke har indregnet de afledte indtægter som byen måtte få ved fx hotelovernatning, restaurationsbesøg og øvrige indkøb.

På udvalgets møde den 21. august 2019 anmodede udvalgsmedlem Merete Due Paarup, Venstre om, at følgende punkt blev optaget på udvalgets dagsorden:

”at Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremover inviterer bestyrelser og ledelser fra private/friskoler og private dagtilbud med til Brugerrådsmøder og Dialogmøder, idet skoler og dagtilbud kan inspirerer hinanden og er fælles om at løse opgaverne i det fælles skolevæsen og dagtilbud”.

Udvalget godkendte forslaget og bad forvaltningen udarbejde et forslag til drøftelse på et kommende udvalgsmøde.

Lovgivning:

På skoleområdet er der ingen lovgivning eller andre bestemmelser til hinder for, at private skoler inviteres med som gæst til møder i Brugernævnet. Det vil kræve en ændring af Styrelsesvedtægten for Kolding Kommunale Skolevæsen, hvis de private skoler skal være medlemmer af Brugernævnet.

På dagtilbudsområdet er der ingen lovgivning eller andre bestemmelser til hinder for, at private dagtilbud inviteres med til møder i Dialogforum.

Formål:

I henhold til Styrelsesvedtægten § 16 stk. 1 skal der på Brugernævnsmøder drøftes spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling.

Dagtilbudsområdets Dialogforum har til opgave at drøfte alle spørgsmål af fælles interesse for dagtilbudsområdet i Kolding Kommune og komme med forslag til initiativer på området. Herunder kan Børne- og Uddannelsesudvalget forelægge Dialogforummet spørgsmål til høring, jf. retningslinjer for Dialogforum godkendt af udvalget den 12. september 2018.

Børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren vil på mødet fremlægge bilag med mulige reduktioner for 2019 for Børne- og Uddannelsesudvalgets områder (Serviceudgifter, anlæg og øvrige områder), der kan medvirke til realisering af genopretningsplan 2019/2020. Drøftelsen på mødet vil alene vedrøre konkrete reduktioner for året 2019 og sker som følge af Økonomiudvalgets beslutning den 13/8 2019.

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 13/8 2019 følgende:

”at det pålægges de stående udvalg at gennemgå det korrigerede budget for 2019 for serviceudgifter, anlæg og øvrige udgifter med henblik på at reducere budgettet for 2019.

at udvalgene senest den 11. september 2019 fremsender opgørelse til kommunaldirektøren over de af udvalget anbefalede budgetreduktioner.

at Økonomiudvalget på mødet den 17. september 2019 behandler et samlet forslag til budgetreduktioner 2019 med henblik på endelig beslutning i Byrådet den 24. september 2019.

at Økonomiudvalget tilkendegiver en foreløbig model for genopretning af økonomien for budgetperioden 2020 – 2023”.

Økonomiudvalget besluttede også, at pålægge Direktionen at arbejde videre med ansættelsesstop, anlægsstop og indkøbsstop.

Med baggrund i materialet som blev gennemgået på byrådsseminaret den 13. august 2019 ønskes der en politisk drøftelse og beslutning vedrørende hvert af følgende tre punkter:

• En eventuel vedtagelse af en model for økonomisk opbremsning i 2019.
• En eventuel gennemførelse af en engangsbesparelse i 2019.
• En foreløbig tilkendegivelse vedrørende model for genopretning i 2020-2023.

Sker der ikke en genopretning vil likviditeten på baggrund af det korrigerede budget for 2019 og bevillingsrammerne for 2020 – 2023 falde til under 200 mio. kr. allerede i 2019 og blive negativ i løbet af 2023. Økonomi- og Indenrigsministeriet har tilkendegivet, at en kommune som minimum aldrig bør have en likviditet på mindre end 1.000 kr. pr. indbygger. Med den nuværende gennemsnitslikviditet i Kolding ligger Kolding i den fjerdedel af kommuner, der har den mindste gennemsnitlige likviditet.

Det markante fald i gennemsnitslikviditeten kan især henføres til et markant kasseforbrug i 2018 og især i 2019, hvor kasseforbruget er skønnet til 187,7 mio. kr. Det store kasseforbrug i 2019 kan blandt andet henføres til:

• Et allerede budgetteret kasseforbrug i årsbudget 2019 på 10,3 mio. kr.
• Kassefinansierede tillægsbevillinger på i alt 50,6 mio. kr. (Uddannelsespolitik, demografimodel, byggemodning fremrykket fra 2020 – 2022 m.v.)
• Forventet overskridelse af serviceudgifter især vedrørende socialområdet med i alt 57,9 mio. kr. (Netto for alle politikområder, opgjort pr. 31. juli 2019)
• En mindre forventet overførsel fra 2019 til 2020 end fra 2018 til 2019 med 68,8 mio. kr. hovedsageligt vedrørende anlæg.

For budgetperioden 2020 til 2023 er et samlet kasseforbrug på 212,2 mio. kr. ifølge de nuværende bevillingsrammer.

Det er nødvendigt med en markant forbedring af den nuværende balance. I hvilket tempo, der skal ske en genopretning af likviditet og budgetbalance, bør drøftes, ligesom det har afgørende betydning, at de vedtagne budgetter, reduktioner m.v. overholdes både i form af, at der ikke meddeles kassefinansierede tillægsbevillinger, og at der ikke forekommer overskridelser på udvalgsbevillingerne.

I drøftelsen bør indgå, at såfremt der vælges en model, hvor der allerede nu vedtages reduktionskrav for 2021 og følgende år, bør det sikres, at der også er taget hensyn til de kommende års udgiftspres, ønsker og øvrige risici for påvirkning af budgetbalancen i negativ retning. Til imødegåelse heraf er i bevillingsrammerne 2020 – 2023 afsat midler til politisk økonomisk råderum, demografiregulering samt investeringsfond.

Den store overskridelse og effekten af tillægsbevillinger i 2019 kan søges begrænset ved allerede nu at reducere budgetterne, hvor det er muligt. Det foreslås, at alle udvalg gennemgår egne budgetter med henblik på at reducere, hvor det overhovedet er muligt i 2019. Det kan være vedrørende midlertidigt stop for ansættelser og indkøb, stop for projekter, reduktion af rådighedsbeløb vedrørende anlæg samt alt andet. Af hensyn til, at den mulige reduktion af 2019-budgetterne har stor betydning for den afsluttende budgetlægning for 2020 gør, at Økonomiudvalget allerede den 17. september 2019 forelægges en samlet opgørelse over udvalgenes anbefaling af mulige reduktioner i 2019.

Ifølge tidsplanen for budgetlægningen, skal fagudvalgene fremsende budgetbidrag 26. september. På nuværende tidspunkt kendes de endelige bevillingsrammer imidlertid endnu ikke. Dels udestår konsekvenserne af økonomiaftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi og dels skal Økonomiudvalget på et møde den 17. september tage stilling til en budgetstrategi for 2020, der må forventes at få konsekvenser for udvalgets bevillingsrammer.

Allerede i de nuværende bevillingsrammer for Børne- og Uddannelsesområdet er der imidlertid en ubalance, der vil skulle håndteres, for at sikre budgetoverholdelse fremadrettet. De kendte bevillingsrammer er opgjort i nedenstående tabel sammen med omfanget på den budgetkorrektion, der skal foretages for at skabe balance i budgetterne.

Det endelige budgetbidrag for Børne- og Uddannelsesudvalget behandles på et ekstraordinært møde den 25. september 2019, hvor de endelige bevillingsrammer forventes udmeldt.

Børnepasningspolitik:

Regnskabet for Børnepasningspolitik, serviceudgifter forventes at være lig det oprindelige budget, og der forventes derfor en negativ overførsel på 7,5 mio. kr. til 2020, svarende til overførslen fra 2018. Isoleret er budgettet for 2019 dermed i balance.

Forbrugsprocenten de første otte måneder ligger 0,9 procentpoint højere end på samme tidspunkt i 2018.

For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo april 2019 vedrørende serviceudgifter opstilles således:

(Beløb i hele 1.000 kr.):

Note 1: Den højere forbrugsprocent på fælles formål skal ses i sammenhæng med, at den negative overførsel fra 2018 er placeret her.

Note 2: Dagplejens budget er reduceret med 7,2 mio. kr. i 2019 som følge af faldende børnetal. Der er foretaget tilsvarende korrektioner, men på grund af opsigelsesvarsler m.v. har det ikke haft fuld effekt i årets første måneder. Der forventes som følge heraf et mindre merforbrug i 2019.

Note 3: I budget 2019 er daginstitutionernes budgetter reduceret med 4,9 mio. kr. som følge af politisk vedtagne besparelser. De heraf følgende korrektioner har tilsvarende ved dagplejen ikke haft fuld effekt i årets første måneder, men det er er indhentet gennem tilbageholdenhed, der fortsættes året ud.

Note 4: Den lavere forbrugsprocent skyldes en lavere andel børn i private pasningstilbud end forventet ved budgetlægningen.

Note 5: Den højere forbrugsprocent i 2019 skyldes, at budgettet vedrørende fælles udgifter til særlige tilbud er teknisk blevet justeret i 2019.

Uddannelsespolitik:

Regnskabet for Uddannelsespolitik, serviceudgifter forventes at vise et mindreforbrug på 5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget ved udgangen af året. Der forventes dermed en overførsel på 5 mio. kr. til 2020. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at der har været en overførsel på 15,3 mio. kr. fra 2018, der dermed er reduceret med 10,3 mio. kr. Det forudsættes derfor, at der foretages korrigerende handlinger i budgetlægningen af 2020, hvis økonomien på området skal bringes i balance.

For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo marts 2019 vedrørende serviceudgifter opstilles således:

Beløb i hele 1.000 kr.):

Note 1: Den lavere forbrugsprocent skal ses i sammenhæng med merforbruget i 2018 samt den tillægsbevilling der er givet til området i 2019. Det skal bemærkes, at skolernes opsparing er forudsat uændret fra sidste år i ovenstående skøn. Dette er fortsat forventningen, men udviklingen følges nøje, da skolernes økonomi er under pres som følge af besparelser.

Note 2: Er afregnet samlet i juli måned.

Note 3: Afregning sker hovedsageligt i juli måned, men der udestår i år et mindre beløb, så der forventes ikke et mindreforbrug.

Note 4: Den høje forbrugsprocent afspejler udestående indtægter. Der forventes budgetoverholdelse.

Note 5: Forbrugsprocenten lå højt i 2018 som følge af indkøb af bus.

Note 6: Der er afregnet for hele året.

Note 7: Merforbruget i forhold til sidste år skyldes blandt andet langtidssygdom med højere vikarudgifter til følge.

Yderligere bemærkninger:

Der er ingen yderligere bemærkninger.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets

medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af

andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål, at tilvejebringe

dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.

Der er indkommet følgende aktiviteter til drøftelse:

• National konference for kulturinstitutioner, kommuner, skoler og skoletjenester. Kultur i den Åbne Skole den 20. august 2019, kl. 10-16.
• Unge på Tinge den 7/11 2019, kl. 19-21. Da Hans Holmer er udtrådt af udvalget skal, der findes en ny deltager.
• Afslutningsseminar for ASTRAS Udviklingsrum den 27. november 2019, kl. 11-15 i Nyborg. Se vedlagte invitation.