Dagsorden
Mandag 21. aug 2017 kl. 08:30
Økonomiudvalget
Borgmesterens mødelokale
Referat
Resumé
Budgetrealisering er en statusopgørelse, der hver måned fremsendes til orientering til Økonomiudvalget. Punktet beskriver forventningerne til regnskab 2017.
Hovedpunkterne er:
- Generelt forventes det, at budgettet bliver overholdt.
- For serviceudgifter forventes regnskabet at være 48,2 mio. kr. større end årsbudgettet.
- For serviceudgifter forventes 5,5 mio. kr. overført til 2018. For anlæg forventes der overført 90,0 mio. kr. til 2018. For øvrige forventes der overført 20,0 mio. kr. til 2018. Sammenlagt forventes 115,5 mio. kr. overført.
- Effektiviseringsmålet er endeligt realiseret i forbindelse med genbevillingssagen for 2016-2021.
- Der skønnes nu et kasseforbrug i 2017 på 179,5 mio. kr. I forhold til årsbudgettet kan ændringen stort set henføres til færre overførsler til 2018 end fra 2016, samt regulering af budgettet til SFO, ny dimensioneringsplan for Trekantområdets Brandvæsen, anlægsbevillinger til klimaprojekter og køb af Lykkegårdsvej 48.
Udviklingen i serviceudgifter bør følges nøje på baggrund af, at forbrugsprocenten på nuværende tidspunkt er 2,62% større end på samme tidspunkt i 2016, ligesom Kolding Kommunes andel af landets samlede serviceramme for 2017 nu forventes overskredet med 48,2 mio. kr.
Især seniorområdet er under pres ligesom det er væsentligt at henlede opmærksomheden på, at for alle politikområder forventes et faldende overskud set i forhold til tidligere år.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Tillægsbevillinger 2017
Da budget 2017 blev vedtaget, var der lagt op til et kasseforbrug på 69,1 mio. kr. I stedet er der nu udsigt til et kasseforbrug på 179,5 mio. kr. fordelt på følgende poster:
| Årsbudget, kasseforbrug | 69,064 mio. kr. | 69,064 mio. kr. |
| Overførsler:
| 0,550 mio. kr. 142,441 mio. kr. 21,712 mio. kr. 8,983 mio. kr. 43,037 mio. kr. -5,500 mio. kr. -90,000 mio. kr. -20,000 mio. kr. 0,573 mio. kr. 2,054 mio. kr. | 103,850 mio. kr. |
| Tillægsbevillinger:
| 2,020 mio. kr. 4,600 mio. kr. | 6,620 mio. kr. |
| Forventede yderligere tillægsbevillinger:
| | |
| Forventet kasseforbrug 2017 | 179,534 mio. kr. | 179,534 mio. kr. |
(+ er lig med kasseforbrug/- er lig med kasseforøgelse)
Indtægter (Skatter, tilskud mv.)
Midtvejsregulering 2017 gennemføres ikke jævnfør regeringsaftalen. Konsekvenser af regeringsaftalen er indregnet i denne opfølgning.
Serviceudgifter
Med udgangen af juli 2017 er der brugt 59,89% af budgettet. Det er 2,62% (ultimo juni var det 4,34%) mere end på samme tidspunkt i 2016.
Der forventes nu serviceudgifter i 2017 på 3.815,0 mio. kr., hvilket er 48,2 mio. kr. mere end den ramme, regeringen har udstukket. En overskridelse af rammen på landsplan kan betyde en sanktion i form af reduceret tilskud, hvorfor udviklingen i såvel de budgetterede serviceudgifter som det forventede regnskab bør følges meget tæt.
Direktionen skønner nu en overførsel fra 2017 til 2018 på 5,5 mio. kr., hvor det oprindelige skøn var 35,0 mio. kr. Det reducerede skøn, der primært vedrører socialpolitik, uddannelsespolitik, vej- og parkpolitik, børnepasningspolitik, seniorpolitik, sundhedspolitik og puljer og fælleskonti, er et udtryk for, at områderne er mere under pres i 2017.
For Seniorpolitik viser sidste bevillingsstatus et merforbrug på 10-12 mio. kr. under forudsætning af, at iværksatte tiltag reducerer det nuværende udgiftsniveau med ca. 8 mio. kr., bl.a.:
- Styrket faglig fokus på fritvalgsområdet
- Styrket indsats i forhold til rehabiliteringsforløb efter SEL §83A
- Styrket rehabiliterende indsats for de borgere, der modtager sundhedslovsydelser
- Indsats i forhold til at forebygge behovet for ekstra ressourcer til borgere med særlige behov
- Fokus på de videredelegerede ydelser
I forhold til arbejdsskader er området under pres, som følge af nogle store engangserstatningskrav. Ultimo juli viser området et merforbrug på 3,2 mio. kr. set i forhold til budgettet og der må for 2017 i alt forventes et merforbrug på ikke under 5 mio. kr. Endelig forventes fælles barselsudligningspulje under administrationspolitik forventes brugt fuldt ud i 2017, hvor der i de tidligere år, har været et overskud.
Tværgående strategiske projekter
Alle kommissorier er nu godkendt. 2017 og 2018 ses i sammenhæng og forventes realiseret. Pr. 1. august 2017 mangler realisering af 10,285 mio. kr. i 2017 og 12,870 mio. kr. i 2018. Der er ikke realiseret yderligere gevinster i juli måned 2017.
Overførsler
Der forventes inkl. øvrige overførsler, grundkapitalindskud og øvrige finansielle konti en overførsel til 2018 på 20,0 mio. kr.
Betaling til sygehuse (Aktivitetsbestemt medfinansiering)
Der forventes ingen afvigelser i forhold til det korrigerede budget.
Anlæg
Der forventes ingen afvigelser i forhold til det korrigerede budget. Der er overført netto 133,011 mio. kr. til 2017 ved bevillingskontrollen ultimo 2016, der er overført yderligere 8,983 mio. kr. i genbevillingssagen. Der er forudsat en overførsel til 2018 på 90 mio. kr.
Jordforsyning (jordkøb, byggemodning og salg)
Der henvises til punkt vedrørende realisering af salgsindtægt.
Forsyningsvirksomhed (Renovation)
Budgettet forventes overholdt.
Lån og øvrige finansforskydninger
Der foretages et ekstraordinært afdrag som følge af, at lånemuligheden for 2016 er overskredet. Overskridelsen kan henføres til lån optaget vedrørende renovation. Her begrænses lånemuligheden såfremt renovationsområdet ikke har en gæld til kommunen. I 2016 viste renovationsområdet et overskud på såvel drift som anlæg, der afveg betydeligt fra det korrigerede budget. Forholdet kan endvidere medføre, at lånemuligheden for 2017 og 2018 er overbudgetteret.
Resumé
Likviditetsbudgettet viser et skøn over udviklingen i Kolding Kommunes gennemsnitlige kassebeholdning. Den månedlige opgørelse viser afvigelser i forhold til likviditetsbudgettet.
Der forventes nu en gennemsnitlig likviditet ved udgangen af 2017 på 361,9 mio. kr., hvor likviditetsbudgettets skøn er på 344,7 mio. kr.
Likviditeten vil fortsat være større end Byrådets mål i 2018, idet gennemsnitslikviditeten ved udgangen af 2018 nu forventes at være 246,2 mio. kr.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Den gennemsnitlige kassebeholdning er faldet fra 399,2 mio. kr. pr. 31. december 2016 til 380,2 mio. kr. pr. 31. juli 2017.
Gennemsnittet ved udgangen af 2017 beregnes nu til 361,9 mio. kr., hvilket er 17,2 mio. kr. større end ved likviditetsbudgettets udarbejdelse.
En del af Kolding Kommunes kassebeholdning består af udvalgenes og institutionernes overskud, der overføres fra år til år. Fra 2016 til 2017 er ved bevillingskontrollen ultimo 2016 overført 142,4 mio. kr. Herudover er overført yderligere 73,7 mio. kr. i genbevillingssagen.
Direktionens seneste skøn viser en forventet overførsel fra 2017 til 2018 på 115,5 mio. kr. fordelt med 5,5 mio. kr. til service, 20,0 mio. kr. til øvrige og 90,0 mio. kr. til anlæg, hvilket i alt er 30,0 mio. kr. mindre end forudsat.
I budgetprocedure 2018 er målet for den gennemsnitlige likviditet på minimum 200,0 mio. kr. blevet videreført. Dette mål vil med de nuværende forudsætninger blive overholdt både i 2017 og i 2018.
I den følgende graf vises den forventede udvikling af likviditeten fra 2016 og frem samt Byrådets likviditetsmål på 200,0 mio. kr. Fra medio 2019 og frem realiseres Byrådets mål ikke.
Den forventede udvikling er skønnet med udgangspunkt i det korrigerede budget for 2017 og de foreløbige bevillingsrammer for 2018 og frem.
Skønnet bygger i øvrigt på følgende forudsætninger:
- Kasseforbrug eller kasseforøgelse påvirker med 50% i indeværende år og 50% i det følgende år.
- Der forventes ingen tillægsbevillinger finansieret af kassen resten af 2017 og i hele 2018.
- Der forventes overført et faldende overskud de kommende år (110,0 mio. kr. til 2019, 95,0 mio. kr. til 2020, 85,0 mio. kr. til 2021 og 75,0 mio. kr. til 2022 og følgende år).
Resumé
I budget 2017 er der optaget bevillingsnote 0.2 vedrørende Frivillighedssekretariat, hvor kommunaldirektøren er pålagt, på tværs af forvaltningsområder, at analysere mulighederne for at etablere et frivillighedssekretariat for alle frivillige i Kolding Kommune.
Et frivillighedssekretariat vil kunne tilbyde løsninger af alle administrative opgaver, især regnskabshjælp til frivillige i foreninger, NGOer og frivilligorganisationer. Det forventes, at foreninger NGOer og frivilligorganisationer skal betale for en del af de ydelser, som et frivillighedssekretariat tilbyder, bl.a. regnskabshjælp. Til igangsætning samt opgaver omkring hjælp til events, projekter, fundraising forventes der en driftsudgift på årligt 500.000 kr. i 2 år samt brug af medarbejdertimer fra de involverede forvaltninger til udvikling af frivillighedssekretariatet.
Det udarbejdede kommissorium er blevet behandlet i Direktionen den 9. juni 2017 - sag nr. 6, hvor det blev besluttet, at kommissoriet blev godkendt med de fremsatte ændringer.
Ændringerne er indarbejdet i kommissoriet og der er efterfølgende udarbejdet ændringsforslag til budgettet vedr. Frivillighedssekretariatet.
Sagen behandles i
Forslag
at forslaget vedrørende Frivilligsekretariatet optages i katalog over ændringsforslag vedrørende budget 2018.
Sagsfremstilling
I forbindelse med budget 2017 er der optaget bevillingsnote 0.2, hvor det pålægges kommunaldirektøren, på tværs af forvaltningsområder, at analysere mulighederne for etablering af et frivillighedssekretariat eller et frivillighedshus for alle frivillige i Kolding Kommune.
Formålet med et frivillighedssekretariat er at få skabt gode rammer for de frivillige, så de kan fokusere på det væsentlige aktiviteterne. Et frivillighedssekretariat vil kunne tilbyde hjælp til administrative opgaver, især regnskabsopgaven, som er en af de tungeste opgaver for bestyrelser i foreningslivet, og som en del foreninger køber hjælp til ude i byen. Denne opgave kunne med fordel løses i et frivillighedssekretariat mod betaling, som i dag. Det vil give synergi i forhold til, at frivillighedssekretariatet vil kunne løse andre opgaver, såsom hjælp til events som frivillige er en del af, koordinering af opgaver, projektstyring og fundraising. Endvidere vil det kunne styrke samarbejdet mellem foreninger, NGOer, frivillige organisationer samt samarbejdet på tværs af forvaltninger, der arbejder med frivillige i Kolding Kommune.
Der er udarbejdet kommissorium vedrørende etablering af et frivillighedssekretariat, hvoraf det bl.a. fremgår - at:
- Det skal være nemmere at være frivillig i Kolding Kommune.
- Det skal være nemt og attraktivt for alle borgere i Kolding Kommune at indgå i det fællesskab som frivillighed giver.
- Det skal være lettere at rekruttere og fastholde frivillige. Ofte er det svært at finde frivillige til bestyrelsesarbejdet, bl.a. kassererposten.
- Frivillige får mulighed for at gøre det de er bedst til skabe aktivitet.
Derudover indeholder kommissoriet:
- Tilbagemeldinger fra frivillige, som den 31. marts 2017 deltog i workshop vedrørende fremtidens fritidsfaciliteter omkring ønsker til etablering og indhold i et frivillighedssekretariat.
- Forslag til hvilken hjælp et frivillighedssekretariat kan give.
- Samarbejde på tværs mulighed for at styrke samarbejde mellem foreninger, NGOer, frivillige organisationer og kommunale forvaltninger.
Det forventes, at en del af frivillighedssekretariatets driftsudgifter vil blive finansieret som brugerbetaling fra foreninger NGOer og frivillige organisationer bl.a. for regnskabshjælp, som der i dag betales for ude i byen.
Til igangsætning samt opgaver omkring administrativ hjælp til events, projekter, fundraising forventes en årlig driftsudgift på 500.000 kr. i 2 år. Derudover vil der, til udvikling af projektet, skulle bruges medarbejdertimer fra de involverede forvaltninger som arbejder med frivillige bl.a. Kulturområdet, Senior- og Socialforvaltningen, Landsbykoordinator, Fritids- og Idrætsafdelingen, Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Handicapområdet, Sundhedsområdet og Seniorområdet.
Resumé
Den politiske styregruppe for Marina City bestående af Økonomiudvalget, formandskabet for bestyrelsen i Kolding Lystbådehavn og formanden for bestyrelsen i Kolding Havn, har på mødet den 19. juni 2017 vedtaget at anbefale budgetforudsætningerne vedrørende Marina City.
Der er på baggrund af ovenstående udarbejdet ændringsforslag som foreslås medtaget ved budgetlægningen 2018-2021. Ændringsforslaget er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Den politiske styregruppe for Marina City bestående af Økonomiudvalget, formandskabet for bestyrelsen i Kolding Lystbådehavn og formanden for bestyrelsen i Kolding Havn, har på mødet den 19. juni 2017 vedtaget at anbefale budgetforudsætningerne vedrørende Marina City.
De økonomiske forudsætninger tager udgangspunkt i afrapporteringen fra mødet den 19. juni 2017. Afrapporteringen indeholdte
- Status på projektet
- Helhedsplanen for Marina City
- Overordnede budgetforudsætninger
Dagsorden inkl. 2 opdaterede bilag fra mødet den 19. juni 2017 er vedhæftet som bilag og danner baggrund for dette dagsordenspunkt.
Der er arbejdet videre med de overordnede budgetforudsætninger, og på den baggrund er investeringer, indtægter og afledt drift fordelt ud på de år de forventes at skulle realiseres. Ligeledes er investeringer mv. specificeret ift. om de kan lånefinansieres.
Iht. lånebekendtgørelsen kan der lånes til anlægsarbejder i Kommunale lystbådehavne. Det fremgår af bekendtgørelsen, at det omfatter alt anlægsarbejde der kan relateres til havneområdet, herunder også veje, p-arealer og legepladser. Lånet belaster ikke Kommunens låneramme.
Langt størstedelen af udgifterne til Marina City projektet vedrører havnerelaterede anlæg, og de kan derfor lånefinansieres. Der er dog enkelte udgiftsposter der ikke kan lånefinansieres, herunder er eksempelvis ændringer af Skamlingvejen, støjskærm mod Skamlingvejen samt mod erhvervshavnen og dele af udgifterne til landvinding (jordarbejder).
Kort over projektarealet:
De forskellige områder i planen udvikles parallelt, men afsluttes tidsforskudt. Der startes således på både boligerne længst mod vest, etablering af den udvidede havn, samt uddybnings-/opfyldningsarbejder på én gang. De første ændringer af Skamlingvejen samt etablering af bådoplagspladser (område F eller H) vil også ligge tidligt i processen. Selve udbygningen med funktioner og boliger planlægges i øvrigt til at ske inde fra og ud.
Område A: Uddybningsarbejder, etablering af spuns/fangdæmning omkring promenaden og etablering af den udvidede havn igangsættes som det første.
Område B: Ny vejadgang, skovboligerne, vinteroplag og marinafunktioner inden for område B igangsættes sideløbende med etableringen af promenaden.
Område C: Område C begynder opfyldning efter etableringen af spuns omkring promenaden. Herefter kan etableringen af marinaboligerne påbegyndes.
Område D: Parken opfyldes med sand over længere periode indtil de underliggende sætningsgivende materialer får tilstrækkelig bæreevne.
Område E: Skamlingvejen: To nye indkørsler med venstresvingsbaner, helleanlæg ved sti-krydsninger samt busstoppesteder. 50 km/t, støjdæmpende asfalt samt støjafskærmning ved boligerne.
Område F: Areal til bådoplag nord for åen kan stabiliseres og etableres uafhængigt af de øvrige anlægsarbejder. Det er endnu uafklaret om bådoplaget etableres i område F eller H.
Område G: Øen tænkes som en konstruktion som ø eller på pæle og er herved uafhængig af de andre områder, og kan etableres, så snart promenaden ligger der. Området er ikke indregnet i budgetforudsætningerne.
Område H: Areal til bådoplag langs Skamlingvej kan ryddes og etableres uafhængigt af de øvrige anlægsarbejder. Det er endnu uafklaret om bådoplaget etableres i område F eller H.
Overordnet er de opdaterede budgetforudsætninger fordelt ud på følgende hovedposter:
| Beskrivelse | Kr. |
| Anlægsudgifter | |
| Omkostninger og markedsføring (Projektledelse, | 14.300.000 |
| planlægning herunder VVM, tekniske | |
| undersøgelser, særlige ansøgninger, juridisk | |
| bistand, markedsføring mv.) | |
| Uddybning (Blødbundsarbejder, forurenet jord) | 48.615.000 |
| Marina anlægsdele (Stenkastninger, pælearbejder, | 137.710.000 |
| spunsarbejder, estakader, pladser/anlæg på land, | |
| bådebroer inkl. udstyr, diverse kajudstyr) | |
| Landvinding (Jordarbejder, nyt sand) | 92.490.000 |
| Bro over åen | 3.450.000 |
| Forsyning, spilde- og regnvand | 5.540.000 |
| Forsyning, vand | 1.350.000 |
| Forsyning, varme | - |
| Forsyning, el og belysning (Offentlige arealer, | 10.100.000 |
| bådoplag, fyrlys) | |
| Veje, promenade, pladser (Veje, fortove, stier, off. parkering, havnepromenade, fjordpark, | 83.070.000 |
| terræninventar, vinteroplagspladser øst og vest, støjskærm langs vej og havn) | |
| Jordforurening (bundsedimenter fra felt 3, fjernes) | 22.800.000 |
| Bådopbevaring nord for åen (Stabilisering, | 27.560.000 |
| etablering, forsyning, evt. arealerhvervelse ikke | |
| indregnet) | |
| Sum anlægsudgifter | 446.985.000 |
| | |
| Anlægsindtægter | |
| Forventede indtægter ved salg af byggeretter | 145.000.000 |
| Sum anlægsindtægter | 145.000.000 |
| | |
| Netto anlægssum* | 301.985.000 |
| *Kolding Lystbådehavn har tilkendegivet at kunne finansiere ca 50 mio.kr. af dette beløb. Der udestår endelig afklaring heraf. | |
| | |
| Indskud almene boliger | 31.500.000 |
| | |
| Årlige driftsudgifter | |
| Afledt drift og vedligehold af arealerne årligt | 1.550.000 |
| Sum årlige driftsudgifter | 1.550.000 |
Der er i budgetoverslaget samt låneberegningen anvendt forsigtighedsprincippet.
- Hvis forurenede sedimenter kan indbygges lokalt, reduceres udgifterne med ca. 9 mio.kr.
- Hvis bådoplag kan etableres i fredskov i stedet for nord for åen, reduceres udgifterne med ca. 24 mio.kr.
- Der er indregnet med grundkapitalprocent på 20 i 2021
- Lånene forudsættes optaget til 3%. En reduktion i renten til 2% vil betyde et fald i den samlede ydelse på lånene på ca. 60 mio. kr.
I budgetforudsætningerne er alene medtaget finansielle poster der direkte indgår i anlægsprojektet. Set i et større perspektiv for Kolding Kommune som helhed i forhold til de afledte effekter af projektet, så kan outputtet sammenfattes i følgende 9 punkter:
- Vi får en ny, attraktiv bydel (markedsføring, profilering, byens selvværd).
- Der skabes et betydeligt antal attraktive bosætningsmuligheder (for nuværende og nye borgere i kommunen).
- Det giver et boost til byens turismeerhverv, de maritime erhverv, friluftsmulighederne og de rekreative muligheder.
- Vi får landets bedste marina (en vigtig del af byens DNA).
- Vi får en ny, stor havnepromenade (levende attraktivt strøg, byen får ny kontakt med fjorden).
- Vi får en ny fjordpark (for byens borgere og turisme).
- Vi får en ny cirkus- og eventplads (den gamle kan så evt. bringes i spil til andre formål).
- Der skabes en betydelig meromsætning og arbejdspladser i bygge- og anlægserhvervene.
- Der etableres et forøget skattegrundlag.
Beløbene i ovenstående opdaterede budgetforudsætninger er fordelt ud over investeringsperioden der strækker sig fra 2018 til 2025 (lånene strækker sig frem til 2050). Langt størstedelen af investeringerne foretages i perioden 2018-2021.
Samlet set over budgetperioden 2018 til 2021 ser pengestrømmen således ud:
| - (minus)= indtægt | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
| Lånefinansierede anlægsinvesteringer | 79.361.000 | 222.856.000 | 71.775.000 | 2.702.000 |
| Ikke lånefinansierede anlægsinvesteringer | 6.847.000 | 28.800.000 | 12.477.000 | 762.000 |
| Optagelse af lån | -79.361.000 | -222.856.000 | -71.775.000 | -2.702.000 |
| Ydelse på lån | - | 4.557.000 | 17.356.000 | 21.478.000 |
| Anlægsindtægter | - | -68.500.000 | -1.000.000 | -69.500.000 |
| Nettodrift* | - | - | 775.000 | 1.550.000 |
| Grundkapitalindskud | - | 10.500.000 | - | 21.000.000 |
| Pengestrøm efter finansiering | 6.847.000 | -24.643.000 | 29.608.000 | -24.710.000 |
*Indtægt/finansiering fra Kolding Lystbådehavn indgår ikke i ovenstående skema, idet dette endnu ikke er endelig afklaret.
Størstedelen af indtægterne realiseres inden for budgetperioden, hvilket påvirker Kommunens likviditet positivt. Fra 2022 og frem til lånenes udløb overstiger udgifterne indtægterne, og ydelsen på lånene vil være på ca. 22 mio.kr. årligt, hvilket belaster Kommunens likviditet.
Samlet effekt over den estimerede låneperiode (indtil år 2050) ser hovedtallene således ud:
| Pengestrøm (- = indtægt) | TOTAL |
| Lånefinansierede anlægsinvesteringer | 388.822.000 |
| Ikke lånefinansierede anlægsinvesteringer | 52.615.000 |
| Optagelse af lån | -388.822.000 |
| Ydelse på lån* | 558.231.000 |
| Anlægsindtægter | -145.000.000 |
| Nettodrift** | 47.275.000 |
| Grundkapitalindskud | 31.500.000 |
| Pengestrøm efter finansiering | 544.621.000 |
*Lånene forudsættes optaget til 3%. En reduktion i renten til 2% vil betyde et fald i den samlede ydelse på lånene på ca. 60.000.000 kr.
**I nettodriften mangler akkumulerede indtægter fra Kolding Lystbådehavn, idet de endnu ikke er er endelig afklaret. Kolding Lystbådehavn har tilkendegivet at kunne løfte finansieringen af ca. 50.000.000 kr.
Der er på baggrund af ovenstående udarbejdet ændringsforslag som foreslås medtaget ved budgetlægningen 2018-2021. Ændringsforslaget er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.
Resumé
Med baggrund i bevillingsnote 15 vedtaget i Byrådet den 31. oktober 2016 er det undersøgt i hvilket omfang, de af kommunens medarbejdere, der måtte ønske det, tilbydes ledige timer, når de har ret til det.
Undersøgelsen er foretaget af Børne- og Uddannelsesforvaltningen og Senior- og Socialforvaltningen i samarbejde med HR afdelingen.
Rapporten konkluderer, at medarbejdere tilbydes ledige timer, når de har ret til det, om end ikke lige tydeligt for alle medarbejdere. Der er god information om aktuelle timefordelinger, og ønsker bliver hørt og i vid udstrækning imødekommet.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Bevillingsnote 15 vedtaget i Byrådet den 31. oktober 2016 har følgende ordlyd:
Kolding Kommune og medarbejdernes organisationer har en aftale om, at medarbejdere på deltid skal tilbydes flere timer når og hvis muligheden opstår. Flere organisationer oplever ikke, at deres medlemmer på deltid, kommunens medarbejdere, reelt forespørges om flere timer. Et fuldtidsarbejde er ofte sammenhængende med et reelt forsørgelsesgrundlag og dermed også muligheden for en øget livskvalitet for den enkelte medarbejder. Kolding Kommune ønsker gennem dialog med medarbejdernes organisationer og via direkte muligheder overfor den enkelte deltidsansatte, at intensivere muligheden for at flere deltidsansatte bliver til fuldtidsansatte.
Som eksempel på ovenstående kan nævnes, at BUPL og KL er enige om at sætte fokus på, hvordan man kan øge omfanget af fuldtidsstillinger på pædagogområdet.
På daginstitutionsområdet er der i 85 % af landets kommuner flere deltids- end fuldtidsansatte medarbejdere (Deloitte 2012). For at inspirere til hvordan man lokalt kan arbejde med at have færre deltidsansatte og flere fuldtidsansatte i daginstitutionerne, har parterne ønsket en undersøgelse af, hvordan institutioner med en høj fuldtidsandel er nået dertil, og hvordan de arbejder med det i hverdagen. http://vpt.dk/sites/default/files/26-KL_20002-0601%20fuldtid%20paedagoger_0.pdf
Overordnet set beskrives det, at en høj fuldtidsandel er med til at sætte fokus på pædagogikken og for nogle ledere beskrives organiseringen af hverdagen som lettere.
En høj grad af sammenhængende arbejdstid og muligheder for andre måder at organisere hverdagen på, har positiv betydning for både medarbejdere, ledere og børn.
Det undersøges i hvilket omfang de af kommunens medarbejdere, der måtte ønske det, tilbydes ledige timer, når de har ret til det. Undersøgelsen gennemføres gennem et halvt år.
Kommunaldirektøren forestår undersøgelsen idet resultatet forelægges Økonomiudvalget senest ultimo 2. kvartal 2017. Økonomiudvalget tager herefter stilling til eventuelt at igangsætte:
Det undersøges om ovenstående bedste praksis kan bruges i Kolding Kommune.
Det undersøges, om der kan etableres et pilotprojekt, med henblik på at det gennemføres i henholdsvis plejesektoren og daginstitutionsområdet, hvor medarbejderne får indflydelse på, hvor meget og hvornår i deres liv de vil arbejde, og hvor de sikres ret til fuld tid. Pilotprojektet skal give medarbejderne ret til at gå op og ned i arbejdstid, når det passer ind i deres arbejdsliv. Inspiration kan hentes i Københavns Kommune.
Der evalueres på hvad det betyder for arbejdsglæden og sygefraværet.
Ovenstående skal sikres indenfor de eksisterende budgetrammer under politikområderne
Data over andelen af deltidsansatte på forskellige institutionstyper indenfor børne- og seniorområdet er analyseret og der er gennemført en interview-runde med deltagelse af ledere, TR, AMR samt medarbejdere for en række institutioner på baggrund af hvilke, der er udarbejdet en rapport. Rapporten vedlægges om bilag.
Data fra Børneområdet viser et bredt spektrum af forholdet mellem fuldtids- og deltidsansættelser. Fra stort set 100% deltidsansatte til en lav andel af deltidsansættelser. For Plejecentre er der en mere ensartet fordeling med deltidsansættelser som det dominerende.
Deltidsansættelser ligger langt overvejende mellem 28 og 35 timer pr. uge.
Af tabellerne fremgår, at mønsteret for fordeling af fuldtids- og deltidsansatte i Kolding Kommune i forhold til øvrige kommuner under et er:
- Forskudt mod meget færre fuldtidsansatte for social- og sundhedspersonale
- Forskudt mod færre fuldtidsansatte for pædagogisk personale og
- Forskudt mod flere fuldtidsansatte for pædagogmedhjælpere og -assistenter
Den nuværende fordeling af fuld-/deltid er dels betinget af historiske årsager, og med et ledelsesmæssigt blik for, at deltidsansættelser kan give fleksibilitet og bedre arbejdsmiljø. Lederne er bevidste om at undgå for lav deltidsansættelse.
Der kan afvikles en workshop med deltagelse af områdechefer, ledere og tillidsvalgte, hvor en fortsat diskussion og udforskning kan give flere bidrag ligesom en række ideer til pilotprojekter efter inspiration fra Københavns kommune vil kunne udvikles.
Resumé
Økonomiudvalget orienteres om den foreløbige udmøntning af midler fra puljen til branding/markedsføring af Kolding Kommune.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår, at orienteringen vedr. den foreløbige udmøntning af puljen til branding tages til efterretning.
Sagsfremstilling
I Kolding Kommunes budget, erhvervspolitik, er afsat en pulje til branding i 2017 på 1.875.000 kr. og hertil kommer 124.000 kr. som er overført fra 2016 til 2017, og en reduktion på 82.000 kr. til finansiering af de tværgående projekter. Det betyder at den samlede pulje nu er på 1.917.000 kr. Puljen skal anvendes til initiativer, der kan tiltrække virksomheder og borgere.
Foreløbig er puljemidlerne i 2017 brug til:
| Bus og Burger arrangement den 1. januar. | 41.225 kr. |
| EM Badminton tilskud 2. rate | 1.238.441 kr. |
| Branding ifbm. Made in Denmark Challenge 2017 | 83.333 kr. |
| Studierock | 36 kr. |
| Windsurf regatta Hejlsminde | 30.000 kr. |
| | |
| Puljemidler brugt i alt | 1.393.035 kr. |
Herudover er der reserveret midler til:
| Disponeret til studierock (ØU 24/4-17) | 100.000 kr. |
| 200.000 kr. | |
| | |
| Puljemidler reserveret i alt | 300.000 kr. |
Samlet overblik:
| Brandingpuljen 2017 (inkl. overførsel fra 2016) | 1.917.000 kr. |
| Brugte midler | 1.693.035 kr. |
| | |
| Ikke disponerede midler | 223.965 kr. |
Resumé
Badminton Danmark og Trekantområdet har været i dialog om, at byde på værtskabet på VM Masters 2019 for badminton spillere over 30 år med udgangspunkt i, at arrangementet skal afvikles i Kolding. Såfremt Badminton Danmark skal ansøge om at få mesterskabet til Kolding, kræver det en kommunal finansiering på 750.000 kr. samt en underskudsgaranti på 500.000 kr.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at Fritids- og Idrætsudvalget på mødet træffer afgørelse, om ansøgningen kan imødekommes.
Såfremt ansøgningen imødekommes er det under følgende betingelser,
at der udover et tilskud på 750.000 kr. samt en underskudsgaranti på 500.000 kr. ikke ydes yderligere tilskud til Badminton Danmark og Trekantområdet i forbindelse med arrangementet,
at der ydes et samlet tilskud på 125.000 kr. til et arrangement i Kolding City, markedsføring af Kolding overfor deltagerne samt uforudsete udgifter,
at de samlede udgifter på i alt 1.375.000 kr. indarbejdes i budgetlægningen for 2019,
at Sydbank Arena, KFUM-Hallerne, Bramdrupdam Sports- og Mødecenter og Kolding KetcherCenter stilles reklamefri og vederlagsfrit til rådighed for Badminton Danmark,
Sagsfremstilling
Badminton Danmark og Trekantområdet har efter et vellykket EM Badminton i Kolding i april 2017, og efter offentliggørelsen af kravspecifikationen for Verdensmesterskabet 2019 for Masters spillere, (se vedhæftede bilag), været i dialog om, at byde på værtskabet for VM Masters 2019 for spillere over 30 år, hvor der konkurreres i aldersgrupper.
Trekantområdet Danmark er indstillet på, at Trekantområdet i tæt samarbejde med Kolding Kommune, Badminton Danmark, og Sport Event Denmark (SEDK) byder på værtskabet for verdensmesterskaberne i badminton for masterspillere i 2019.
Dette verdensmesterskab er en anden type event end EM 2017. Mesterskabet vil ikke have nogen brandingværdi, og der skal ikke forventes mange tilskuere til mesterskabet. Der vil heller ikke være den samme bevågenhed fra medier, men mesterskabet vil medføre markant flere overnattende gæster til byen og en heraf følgende turismeomsætning. Helsingborg udfærdigede en turistøkonomisk analyse efter deres værtskab af mesterskabet i 2015 (se vedhæftede bilag), som viser at mesterskabet bidrog med 9.850 overnatninger og en turistøkonomisk omsætning på 17,3 mio. SEK.
Trekantområdet er efter dialog med lokale hoteller blevet enige med Badminton Danmark om, at et bud bliver med afvikling i uge 31 eller 32 i 2019. Dette sker for at sikre en optimering af de turistøkonomiske effekter, da Koldings hoteller ellers har en lav belægningsgrad i disse uger.
Badminton World Federation afholder VM Masters hvert andet år og ønsker nu at videreudvikle mesterskabet, så det i tillæg til mesterskabet udvides med en World Senior Festival, som appellerer til de spillere, der spiller på et lavere sportsligt niveau end spillerne til VM masters. Både Badminton Danmark, Trekantområdet Danmark og Badminton World Federation forventer at kunne tiltrække minimum lige så mange deltagere til World Senior festival som til selve mesterskabet. I 2015 var der 1300 deltagere til mesterskabet. Målsætningen er altså 2500 -3000 deltagere tilsammen på Master VM og Master Festival. Ovennævnte turistomsætningstal fra Helsingborg er kun på VM-delen, så sammenlagt er der en målsætning om at lande på omtrentligt 20.000 hotelovernatninger.
Der er et forventet behov for 40 - 45 badmintonbaner, så derfor må såvel Sydbank Arena, Kolding KetcherCenter, KFUM Hallerne og Bramdrupdam Sports- og Mødecenter bringes i spil i forbindelse med afviklingen af eventen. Ligesom tilfældet er med hoteller er primo august normalt lavsæson i hallerne, så det formentlig forstyrrer færrest mulige af hallernes øvrige brugere.
Kolding Kommune skal stille ovennævnte halfaciliteter til rådighed uden beregning.
Ifølge det fremsendte eventbudget (se vedhæftede bilag) skal Kolding Kommune give tilsagn om en finansiering på 750.000 kr. I 2019 vil det være første gang, at festivaldelen afvikles, og denne del er derfor behæftet med en større usikkerhed end selve mesterskabet, hvorfor der også skal stilles med en underskudsgaranti på 500.000 kr.
I forbindelse med VM Masters 2019 er der en forventning om, at der gennemføres et arrangement/happening for deltagerne i form af f.eks. underholdning i City Kolding. Arrangementet kan muligvis afvikles i et samarbejde med City Kolding. Udgifterne til dette arrangement anslås til 30.000 kr. Der bør endvidere afsættes 70.000 kr. til markedsføring af Koldings Byliv, shopping m.m. overfor deltagerne samt 25.000 kr. til uforudsete udgifter.
Den sidste frist for indlevering af budmateriale til Badminton World Federation er den 21. august 2017, hvorfor Kolding Kommunes eventuelle tilsagn om finansiering skal foreligge senest den 21. august 2017 kl. 12.00. I november 2017 vil Badminton World Federation så træffe beslutning om, hvor mesterskabet i 2019 skal afvikles.
Ressourcer forbundet med budprocessen dækkes af Badminton Danmark og Trekantområdet Danmark
Ovenstående forpligtigelser i forhold til både fysiske rammer og finansiering realiseres naturligvis udelukkende, såfremt Badminton World Federation tildeler Badminton Danmark verdensmesterskabet.
Badminton Danmark vil, såfremt de får mesterskabet tildelt udarbejde endelig kontrakt til underskrift, hvorfor der kan fremkomme yderligere udgifter i forbindelse med mesterskabet.
Centralforvaltningens bemærkninger
Ansøgningen følger ikke den vedtagne budgetprocedure, hvor nye tiltag enten skal indarbejdes i budgetbidraget inden for den eksisterende ramme eller alternativt fremsendes som ændringsforslag til efterfølgende politisk prioritering. Det skyldes, at ansøgningsfristen ligger før de afsluttende politiske forhandling om budget 2018 2021. Tiltrædes forslaget som det ligger nu øges budgetudfordringen i 2019 med det ansøgte beløb og derved øges også den samlede konkrete finansiering, der eventuelt vil skulle anvises ved de afsluttende budgetforhandlinger.
Resumé
I budget 2017 indgår følgende bevillingsnote:
0.8 - Undersøge muligheder for flere midler til decentral løn.
Kommunaldirektøren pålægges at udarbejde en model for flere decentrale midler til lønforhandling for medarbejderne i Kolding Kommune.
Modellen skal skitsere mulighederne for et reelt løft. En ny model skal skabes i overensstemmelse med organisationerne og siden, at Hovedudvalget i Kolding Kommune er enige i modellen.
Konsekvensen af en ny model skal udarbejdes og indgå som forslag i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2018.
Der er beskrevet følgende tre modeller for flere decentrale midler til lønforhandling:
1. Tillægsbevilling via kasseforbrug.
2. Øget andel af den decentrale løn i den samlede lønramme.
3. Øget midler til decentral løn finansieres fra den samlede økonomiske ramme, via effektiviseringer, der konverteres til lønmidler.
Uanset hvilken model der anvendes, gennemføres et servicetjek af lønområdet, med fokus på om der er behov for opdateringer og justeringer, der kan medvirke til at frigive midler, som kan indgå i rammen. Servicetjekket skal desuden understøtte god ledelses- og administrativ praksis i lønindplacering.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Skitsering af modeller
Nedenfor er skitseret tre modeller for øgede midler til decentral løn. For alle tre modeller gælder, at der efterfølgende udarbejdes principper for udmøntning af lokal løndannelse i Kolding Kommune. Dette gøres i et samarbejde med MED organisationen med udgangspunkt i Kolding Kommunes lønpolitik.
Det antages, at bevillingsnoten er udtryk for at rammen til forhandling ønskes forhøjet til 0,40,5%. En forhøjelse på 0,1% har en omkostning på 3 mio. kr.
Model 1:
Tillægsbevilling via kasseforbrug, så rammen øges fra de nuværende 0,2% af lønsummen til eksempelvis 0,5%, svarende til en udgift på ca. 9 mio. kr. årligt.
Dette giver et reelt løft i de rådige lønmidler, men vil belaste kassebeholdningen. Det kan betyde, at Kolding Kommune bliver lønførende på visse fagområder og personalegrupper.
Såfremt model 1 vælges, fremsættes den som ændringsforslag i budgetprocessen.
Model 2:
Øget andel af den decentrale løn i den samlede lønramme, så der bliver flere midler til forhandling. Modellen ændrer ikke den samlede lønramme.
Det kan ske ved at sikre en lønstrategi og lønsammensætning, der i mindre grad binder decentrale lønmidler, ved i betydeligt større omfang at prioritere engangstillæg og tidsbegrænsede forhåndsaftaler. Ved engangstillæg er midlerne f.eks. til rådighed igen i næste års forhandling. Samtidig fastholdes fokus på, at der ikke sker lønglidning inden for enkelte områder eller forvaltninger, og muligheden for omtanke i brugen af højere grundlønninger finansieret af tillæg styrkes.
Det kan også ske ved at forhandlingerne kun gennemføres hvert 2. år i stedet for hvert år, for at give en større ramme i de år, hvor der forhandles. Det er dog langt fra givet, at alle de faglige organisationer vil acceptere forhandling hver 2. år, og det kan underminere planen.
Det bemærkes, at mulighederne for at frigive tilstrækkelige midler kan være spinkle indenfor denne model, og det må forudses, at den reelle forøgelse af forhandlingsrammen vil være relativ lille. Dertil kommer, at modellen forudsætter, at alle de faglige organisationer er indstillet på en anden løndannelse, hvilket kan være meget vanskeligt at sikre.
Model 3:
Øgede midler til decentral løn finansieres fra den samlede økonomiske ramme, via effektiviseringer, der konverteres til lønmidler.
Det kan bl.a. ske ved at pålægge hver enkelt direktør at finde den forhøjede andel indenfor egen nuværende ramme, hvilket skal ses i sammenhæng med den fortløbende effektivisering, hvor udvalgene i forvejen skal finde 0,3% om året i effektiviseringer, samt de tværgående strategiske projekter, der også indeholder et betydeligt effektiviseringselement.
Modellen kan suppleres med muligheden for at lønkroner flyttes mellem forvaltninger for at optimere udnyttelse af decentrale midler samt imødekomme rekrutteringsudfordringer. Omfordeling skal i givet fald ske på baggrund af en overordnet strategisk model underbygget af analyser, der sikrer omfordeling ud fra strategiske tværgående valg og et oplyst grundlag.
Generelt
Uanset hvilken model, der anvendes, gennemføres et servicetjek af lønområdet, med fokus på om der er behov for opdateringer og justeringer, f.eks. i form af funktionstillæg for funktioner, som ikke længere varetages, eller forhåndsaftaler, som ikke længere er relevante eller medvirker til at understøtte kommunens opgaveløsning, forskellig praksis, som bør adresseres mv. Dette med henblik på at frigivne midler kan indgå i rammen, og desuden for at understøtte god ledelses- og administrativ praksis i lønindplacering.
Det understreges, at fundne midler skal forblive i rammen til lønforhandlinger.
Baggrund for den nuværende situation
Som led i Kolding Kommunes overholdelse af KLs overenskomster og aftale om lokal løndannelse er der hvert forår lønforhandlinger i Kolding Kommune. I forhandlingerne aftales såvel individuelle tillæg som generelle forhåndsaftaler med de forhandlingsberettigede faglige organisationer. Forhandlingerne tager afsæt i parternes forslag/krav som udveksles på forhånd.
Siden overenskomstfornyelsen i 2011 har der ikke været aftalt rammer til lokal løndannelse i overenskomsterne. KL har alene aftalt generelle stigninger og forskellige konkrete ændringer i tillæg og grundlønninger i de enkelte overenskomster. De aftalte stigninger er så lagt ind i KLs budgetfremskrivning og indgår i kommunens budgettering. Pengene til lokal løndannelse er således medregnet i KLs fremskrivninger af budgetterne, og der er dækning for de lokale lønmidler, som allerede er i spil.
Det er fra KLs side forudsat, at kommunerne fastholder en andel af lønbudgettet til decentral løn selvom den ikke længere er overenskomstfastsat og behæftet med en udmøntningsgaranti. Ønsker kommunen at øge andelen af decentrale midler, skal kommunen selv finansiere det f.eks. via rationaliseringer, hvor gevinsten kan omlægges til lønmidler, eller ved at øge budgettet til løn.
Siden 2011 har der i Kolding Kommune været afsat ramme på 0,2% af lønsummen til lokal løndannelse finansieret af den enkelte forvaltning, svarende til ca. 1.100 kr. i gennemsnit pr. medarbejder årigt. Det har nogenlunde svaret til de midler, der årligt frigives i stillingsomsætning, ophørte funktionstillæg m.m. og er derfor ikke udtryk for en lønglidning på 0,2% årligt.
Kommunens lønudvikling har i hele perioden siden 2011 ligget omkring landsgennemsnittet. Men rent teknisk kan andelen af lokal løn i kommunens samlede lønsum ændre sig uden, at det har praktisk betydning for gennemsnitslønnen. Andelen af lokal løn afgøres af kombination af grundlønninger og de tillæg, der aftales mellem kommunen og de faglige organisationer.
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Der søges om frigivelse af rådighedsbeløb for anlægsbevilling på 90.000.000 kr., hvor rådighedsbeløbene er givet som følger:
Udgift 2017: 510.000 kr.
Udgift 2018: 3.290.000 kr.
Udgift 2019: 43.100.000 kr.
Udgift 2020: 43.100.000 kr.
Ansøgningens materielle indhold:
Dalby Skole.
Projektet omfatter udbygning til 3 spor fra 0. til 9. klasse, kapacitet til SFO fra 0. til 3. klasse samt børn i tidlig skolestart fra 1. april (glidende overgang). Desuden indeholder projektet klub-, væresteds- og omklædningsfaciliteter til Dalby GF.
Vonsild Skole.
Projektet omfatter udbygning til 3 spor fra 0. til 9. klasse, kapacitet til SFO fra 0. til 3. klasse samt børn i tidlig skolestart fra 1. april (glidende overgang).
Byggeriet på Dalby Skole forventes gennemført således:
Indskoling: Januar december 2019
Udskoling: April 2019 juni 2020
Faciliteter til Dalby GF: Januar oktober 2020
Byggeriet på Vonsild Skole forventes gennemført således:
Centralforvaltningens bemærkninger
I investeringsoversigten for 2018 2021 er i hvert af årene 2018 2020 afsat 30,0 mio. kr. Den ovenfor nævnte disponering af rådighedsbeløbene betyder, at der bruges 26,710 mio. kr. mindre i 2018 samt 0,510 mio. kr. mere i 2017 og 13,1 mio. kr. mere i hvert af årene 2019 og 2020. Set over hele anlægsperioden svarer forbruget til det afsatte rådighedsbeløb.
Resumé
Den resterende anlægsbevilling vedr. Legeparken på 1.500.000 kr. søges frigivet. Der er tidligere frigivet 1.000.000 kr. til projektet.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Sagsfremstilling
I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev der afsat 2.500.000 kr. til Legparkens udvikling. Det afsatte beløb blev fordelt over årene 2015-2018 og på mødet den 18. maj 2015 blev der frigivet 1.000.000 kr. af de 2.500.000 kr. til projektet.
Kulturudvalget har på sit møde den 9. november 2016 fået fremlagt en revideret handlingsplan for Legeparken. By- og Udviklingsforvaltningen sender ansøgning om frigivelse af de resterende 1.500.000 kr. til bl.a. indkøb af en unik legeborg, der mimer Koldinghus, som planlægges åbnet i forbindelse med Koldinghus 750 års jubilæum i 2018, samt til andre aktiviteter. Til projektet med opstillingen af den unikke legeborg er der givet tilsagn om et tilskud på 250.000 kr. fra Fynske Banks fond.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| | Udgift | Indtægt |
| Oprindelig anlægsbevilling | 1.000.000 kr. | 0 kr. |
| Tillæg til anlægsbevilling | 1.750.000 kr. | 250.000 kr. |
| | 2.750.000 kr. | 250.000 kr. |
Rådighedsbeløb fordeles således:
| | Udgift | Indtægt |
| 2017 | | |
| Nødvendig rådighedsbeløb | 1.100.000 kr. | 0 kr. |
| Afsat rådighedsbeløb incl. overførsler | 1.800.000 kr. | 0 kr. |
| Tillæg til rådighedsbeløb | -700.000 kr. | |
| | | |
| | | |
| 2018 | | |
| Nødvendig rådighedsbeløb | 1.450.000 kr. | 250.000 kr. |
| Afsat rådighedsbeløb | 500.000 kr. | 0 kr. |
| | 950.000 kr. | -250.000 kr. |
| | | |
Centralforvaltningens bemærkninger
Ansøgningen er samlet set i overensstemmelse med et på investeringsoversigten for 2017 optagne rådighedsbeløb, men medfører en overførsel på netto 0,7 mio. kr. fra 2017 til 2018. Overførslen betyder et øget anlægsforbrug i 2018 og er dermed medvirkende til at overholdelse af landets samlede anlægsramme for 2018 kommer yderligere under pres.
Resumé
Der ansøges om tillæg til anlægsbevilling til P.nr. 4717 Udvidelse af Kolding Miniby.
Projektet lyder på total 2.100.000 kr. fordelt over årene 2015-2018.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Sagsfremstilling
Bevillingen skal anvendes til midlertidig indkvartering, flytning samt udvidelse på Chr. 4´s vej.
Byrådet behandlede på sit møde den 29. august 2016 anlægsbevilling til p.nr. 4717 Udvidelse af Kolding Miniby. Hermed søges om yderligere frigivelse for at gøre projektet færdigt.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| | Udgift |
| Oprindelig anlægsbevilling | 600.000 kr. |
| Tillæg til anlægsbevilling | 1.500.000 kr. |
| | |
| Rådighedsbeløb fordeles således: | |
| | |
| 2017 | 1.000.000 kr. |
| 2018 | 500.000 kr. |
Det ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med det på investeringsoversigten for 2017 optagne rådighedsbeløb.
Centralforvaltningens bemærkninger
Resumé
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Forslag
at redegørelsen om den forventede regnskabsrealisering vedrørende jordpolitik pr. 1. august 2017 godkendes.
Sagsfremstilling
Det fremgår af bevillingsnoterne for budget 2017, at det er pålagt by- og udviklingsdirektøren månedligt at sende en samlet redegørelse om den forventede regnskabsrealisering vedrørende jordpolitik. Redegørelsen skal omhandle køb af jord, byggemodning og salg vedrørende boligparceller og erhvervsjord. Forventes budgettet ikke realiseret, skal redegørelsen indeholde forslag til bevillingsberigtigelse.
I redegørelsen indgår endvidere den forventede realisering af øvrige budgetterede salgsindtægter vedrørende fast ejendom m.v.
Byggemodning
Den 13. april 2015 besluttede Byrådet at tilføre 15.000.000 kr. ekstra til byggemodningsrammen i 2015 og 25.000.000 kr. ekstra i 2016 til igangsætning af boligudstykninger. Ydermere blev der afsat midler til køb af byudviklingsjord på Drejensvej i 2015. Finansieringen af tilførslerne sker ved opskrivning af salgsrammerne i årene 20162019.
Salg af jord og ejendomme
Nedenfor ses det korrigerede budget og realiseret salg af jord og ejendomme i 2017, opgjort pr. 1. august 2017:
| | Salgsbudget | Solgt pr. 1.8.2017 i kr. |
| Boligformål (storparceller og byggegrunde) | 18.770.000 | 21.193.499 |
| Erhvervsformål | 8.400.000 | 4.595.510 |
| Ejendomme med bygninger | 1.712.187 | |
| Diverse jorder | 145.000 | |
| I ALT | 27.170.000 | 27.646.196 |
Pr. 1. august 2017 er der realiseret et salg af jord og ejendomme på i alt 27.646.196 kr. Det betyder, at realiseringen i 2017 er 476.196 kr. over det korrigerede salgsbudget. Se vedlagte bilag for specifikation af salg samt arealer til salg. Mersalget i 2017 overføres til 2018 for at reducere den budgetterede salgsindtægt, som er på 69.200.000 kr.
Centralforvaltningens bemærkninger
Resumé
Byrådet besluttede den 22. juni 2015, at der skal igangsættes initiativer med henblik på at øge valgdeltagelsen ved Kommunal- og regionalvalg.
Målgruppen for initiativer er de 18-40 årige.
Byrådet besluttede endvidere, at det belyses af et eksternt bureau, hvorledes valgdeltagelsen til kommunalvalget i 2017 kan højnes. Sagen forelægges Økonomiudvalget inden beslutning.
Der har den 13. marts 2017 været afholdt byrådsseminar med oplæg fra KL om, hvordan valgdeltagelsen til kommunalvalget 2017 kan højnes.
Valgsekretariatet har efterfølgende arbejdet videre med KLs belysning af emnet samt de ideer til tiltag, der blev fremlagt af grupperne på seminaret.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at der arbejdes videre med de i sagsfremstillingen nævnte projekter med henblik på at højne valgdeltagelsen.
at det fortsat alene er plejehjemsbeboerne, der har mulighed for at afgive brevstemme på plejehjemmene.
Sagsfremstilling
Der var byrådsseminar den 13. marts 2017 med oplæg fra KL om, hvad man kan gøre for at øge valgdeltagelsen. På byrådsseminaret blev der udvekslet forskellige ideer til tiltag, der kan iværksættes. Valgsekretariatet har herefter arbejdet videre med disse forslag.
Da målgruppen de 18-40 årige er en bred defineret målgruppe, ses der at være behov for at supplere afgrænsningen med forskellige undermålgrupper og fokusområder.
Med baggrund i oplægget fra KL og drøftelserne på byrådsseminaret vil Valgsekretariatet iværksætte initiativer for følgende undermålgrupper og fokusområder:
- De unge
- Småbørnsfamilierne
- Arbejdsmarkedsområdet/kontanthjælpsområdet
- Geografisk afgrænset initiativer på baggrund af statistikmaterialet fra sidste kommunalvalg, hvor særlige områder i Kolding havde en lav valgdeltagelse, som f.eks. områderne omkring Skovparken og Skovvænget.
- Synlige initiativer bl.a. i midtbyen, da dette område ifølge kortmaterialet også havde en lavere valgdeltagelse, og da der bor mange unge i midtbyen.
Der vil overordnet set blive arbejdet på at lave en synlig kampagne, der supplerer og spiller sammen med KLs kampagne, og hvor man ønsker et samarbejde med unge fra nogle af Koldings uddannelsesinstitutioner.
Endvidere vil der umiddelbart op til valget blive udsendt en SMS-reminder, hvor kommunens stemmeberettigede borgere mindes om, at stemme.
Brevstemmer på plejecentrene
Den 22. juni 2015 besluttede Byrådet også, at det annonceres hvornår, der indhentes brevstemmer på plejecentrene, således borgerne får mulighed for også at afgive brevstemmer der.
Valgsekretariatet har undersøgt dette nærmere. Hvis det skal være muligt at brevstemme på plejecentrene for andre borgere end beboerne, vil arbejdsgangen med at modtage brevstemmer skulle ændres. I dag er brevstemmemodtagerne udpeget af de politiske partier, men lovgivningen kræver, at det skal være kommunalt ansatte, der modtager brevstemmerne, hvis andre end beboerne skal kunne brevstemme. En sådan ændring skønnes at være personalemæssig ressourcetung, og henset til erfaringerne med stemmebussen fra kommunalvalget i 2013, hvor antallet af dem der benyttede stemmebussen i landsbyerne lå mellem 4-29 personer, må et sådant tilbud forventes alene at blive benyttet af et begrænset antal vælgere. I øvrigt har vælgere, som på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne komme frem på afstemningsstedet, mulighed for at brevstemme i deres hjem.
Uddannelsesrådet
Byrådet besluttede endvidere, at Uddannelsesrådet skulle anmodes om at komme med forslag til, hvordan der sikres en øget demokratiforståelse blandt unge og dermed fremme valgdeltagelsen.
Uddannelsesrådet har den 10. maj 2016 besluttet følgende:
Der var blandt udvalgets medlemmer bred enighed om vigtigheden af at sætte demokrati på dagsordenen, og at det er det lange seje træk, der virker. Udfordringerne varierer dog fra uddannelsessted til uddannelsessted med meget højt engagement på Munkensdam og mindre interesse på f.eks. VUC.
Flere medlemmer tilkendegav desuden vigtigheden af, at gøre politik relevant, konkret og vedkommende for de unge. Hvilket f.eks. kan gøres ved, at de politiske debatter retter sig mod de unges dagligdags-udfordringer:
· Hvad mener de om den lange skoledag
· Må man have tørklæder i skolen
· Hvad nu, hvis der var gratis transport til alle studerende
Folkeskolen
Byrådet besluttede desuden at Børne- og Uddannelsesforvaltningen anmodes om at sikre, at samme drøftelser som i Uddannelsesrådet tages i regi af folkeskolerne.
Det er oplyst fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen, at der med baggrund heri har fundet en sådan drøftelse sted på skoleledermøde 21. oktober 2015.
Det kan i øvrigt oplyses, at flere af folkeskolerne i Kolding Kommune i februar i år deltog i skolevalget, som udskrives af Undervisningsministeriet, og som er en autentisk gennemført valghandling for 8., 9. og 10. klasser i hele landet.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Såfremt der skal modtages brevstemmer fra andre end beboerne på plejecentrene, vurderer Borgerservice, at der skal udpeges 12 kommunalt ansatte til at modtage disse brevstemmer. Da det forudsættes at mindst halvdelen af disse brevstemmemodtagere kommer fra Borgerservice, vil det betyde, at Borgerservice må holde lukket den pågældende dag.
Borgerservice har anslået de samlede udgifter til ca. 65.000 kr., idet der her er medregnet løn til administrative medarbejdere samt opsætning af stemmebokse på plejecentrene.
Borgerservice vurderer, at der kun i meget begrænset omfang vil komme borgere og brevstemme på plejecentrene, da det i givet flad alene vil være én dag i 1 eller 2 timer, der vil være åbent herfor.
Et uddybende notat om modtagelse af brevstemmer på plejecentrene er vedhæftet som bilag.
Resumé
I december 2012 vedtog Byrådet enstemmigt en ny vision for Kolding Kolding Vi Designer Livet. Derved blev kursen udstukket for kommunens strategiske udvikling. Visionen bygger på 4 autentiske styrker Design, Entreprenørskab, Social Udvikling samt Viden & Uddannelse, hvilket udmøntes i en række strategiske projekter.
Siden 2012 er der arbejdet intensivt for at gøre visionen og dens strategiske indsatser til virkelighed.
Dette arbejde har nu opfyldt flere af visionens mål og delmål og skabt en lang række konkrete resultater.
Venstre mener derfor at der er behov for at Visionsarbejdet 2017 2021 revitaliseres og aktualiseres. Aktualiseringen skal ske gennem byrådsseminarer og bred inddragelse af Kolding Kommunes borgere, institutioner og Erhvervsliv.
Sagen behandles i
Forslag
Borgmesteren forslår,
at Centralforvaltningen pålægges at udarbejde oplæg til det nye byråd, hvori visionen Kolding - Vi designer Livet revitaliseres.
at oplægget skal have det formål at aktualisere og sikre visionen yderligere fremdrift gennem politisk ejerskab og befolkningens samt erhvervslivets involvering og engagement.
Sagsfremstilling
I december 2012 vedtog Byrådet enstemmigt en ny vision for Kolding Kolding Vi Designer Livet. Derved blev kursen udstukket for kommunens strategiske udvikling. Visionen bygger på 4 autentiske styrker Design, Entreprenørskab, Social Udvikling samt Viden & Uddannelse, hvilket udmøntes i en række strategiske mål og delmål. Visionen blev i 2015 gentænkt og der blev sat nye strategiske mål og delmål.
Flere af de strategiske mål og delmål er realiseret eller tæt på at blive det. Den første Design Week Kolding er gennemført, etableringen af Campus Kolding med mere en 5.500 videregående studerede er godt på vej til at blive en realitet. Der er identificeret mere end 250 virksomheder i Kolding, hvilket direkte eller indirekte arbejder med Design. Det har også ført til mere håndgribelige projekter som Ungdomsboligerne i Design City hvilket er opvarmet med spildevand, den nye busterminal, Eltang i udvikling, Min plan - et dialog værktøj på Jobcenteret, ligesom Kolding har fået såvel national som internationalt anerkendelse for vores arbejde, seneste ved åbningen af Wold Design Capital i Taipai, hvor Kolding deltog.
Som koncern har Kolding kommune taget design til sig, der er uddannet interne designkonsulenter ligesom et stort antal af vores ledere har gennemført en designleder uddannelse. Dette har ført til et stort antal design drevet innovations projekter. Designsekretariatet har været involveret i over 50 designprocesser, heraf har 37 været indstillet til Designprisen og dertil kommer over 100 screeninger. Det første konsortium i OPI/Living Design Lab står foran de første skridt, ligesom der arbejdes på, at få Kolding optaget i Unesco Design Citys, et administrativt netværk af designbyer.
Men i Venstre vil vi mere - Venstre mener derfor at der er behov for at revitaliseres og aktualisere visionen arbejdet, således at visionen også fremadrettet er med det at understøtte den vækst og udvikling hvilket er skabt gennem de seneste år. En revitalisering og aktualisering af visionen skal forankres i et nyt byråd og blandt vores borgere, institutioner og virksomheder.
Udviklingsprocessen foreslås gennemført ved byrådsseminarer samt inddragelse af borger og erhvervsliv. Det foreslås desuden af Koldings kultur- og uddannelsesinstitutioner får en markant rolle i udviklingsarbejdet.
Venstre forslår at der igangsættes et arbejde, hvilket forankres i direktionen, med henblik på at udarbejde et oplæg til hvordan en revitaliseres og aktualiseres af visionen kan foregå. Oplægget skal lægge klar til beslutning primo 2018 ved et nyt byråds tiltræden.
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Gruppeformand for Socialdemokratiet Christian Haugk fremsender ved e-mail af 5. august 2017 følgende:
Der har hen over sommeren været diverse artikler omkring uro og udfordringer i boligområdet Skovparken/Skovvejen. Nogle udtaler, at der er mindre heldige oplevelser og andre har ikke den samme oplevelse.
Derfor fremsætter Socialdemokratiet forslag om, at få belyst den faktiske virkelighed set fra SSP, eventuel andre kommunale afdelingers oplevelser, Trekanten Brand og politi, boligforeninger, naboer f.eks Kolding Sygehus, samt de borgergrupper/foreninger der er repræsenteret i området.
Resumé
Kolding Kommune har som bekendt ejerandele i en række virksomheder, og Byrådet har blandt byrådsmedlemmerne udpeget medlemmer til disse virksomheders bestyrelser.
Som (med-)ejer af virksomhederne er det væsentligt løbende at varetage kommunens ejerinteresser, hvilket bl.a. kan ske ved vedtagelse af ejerstrategier for selskaberne til sikring af den ønskede udvikling af selskaberne.
Med henblik på at kunne følge udviklingen i selskaberne er det desuden vigtigt at skabe rammer for og styrke samarbejdet mellem kommunens forvaltning og de udpegede bestyrelsesmedlemmer. Der har ikke tidligere været fastsat retningslinjer for, hvilken hjælp og service et bestyrelsesmedlem kan forvente fra forvaltningen, eller hvordan forvaltningen ønsker at blive orienteret om eller inddraget i beslutninger vedrørende selskaber med kommunale ejerinteresser.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår, at
der i den kommende byrådsperiode arbejdes med ejerstrategier i de selskaber, hvor kommunen har ejerinteresser, og hvor selskabet ikke allerede har vedtaget en ejerstrategi.
Sagsfremstilling
Der har gennem de senere år været arbejdet med ejerstrategier i nogle af de selskaber, som Kolding Kommune er medejer af, men der har ikke været foretaget en samlet gennemgang af ejerstrategierne. Der vurderes på den baggrund behov for en drøftelse af, hvilken udvikling der ønskes i de forskellige selskaber, som kommunen har ejerinteresser i.
Det vurderes desuden hensigtsmæssigt at skabe nogle retningslinjer for forvaltningens samarbejde med og servicering af byrådsmedlemmer, der er udpeget til de enkelte selskaber. Det tilføjes, at der er en nær sammenhæng mellem kommunens ejerstrategier og vedtagelse af retningslinjer for samarbejde, idet begge handler om Byrådets styring og indflydelse på drift og udvikling af selskabet.
Vedrørende ejerstrategier:
Af vedhæftede oversigt fremgår, hvilke selskaber kommunen er (med-)ejer af. Af oversigten fremgår desuden selskabets juridiske grundlag, samt hvorvidt der foreligger en ejerstrategi.
Kommunen deltager således i:
- 7 § 60-selskaber,
- 6 aktieselskaber (5 heraf er 100% ejede aktieselskaber i konsortiet vedrørende BlueKolding), samt
- 1 selvstyrehavn
Som det fremgår af oversigten, har kommunen tidligere drøftet og vedtaget ejerstrategier for nogle af de selskaber, hvor kommunen er (med-)ejer.
Der lægges op til, at det i den kommende byrådsperiode undersøges, om der er mulighed og behov for at vedtage ejerstrategier i de selskaber, som kommunen har ejerandele i.
Formålet med en ejerstrategi er at sikre varetagelsen af kommunes ejerinteresser. Ejerinteresserne vedrører overordnet sikring og udvikling af kommunens økonomiske værdier og interesser, samt sikring af sammenhæng mellem på den ene side kommunens politikker, strategier, planer og visioner og på den anden side selskabernes virksomhed.
Vedtagelse af en ejerstrategi synes mest relevant i selskaber, hvor kommunen er eneejer, eller der er særlige strategiske interesser. Det bemærkes i den forbindelse at i et selskab med flere ejere, skal ejerstrategien vedtages i alle ejerkommuner, hvilket kan påvirke muligheden for at vedtage en ejerstrategi. Der vil derfor i første omgang fokuseres på selskaber, hvor kommunen er eneejer.
Vedrørende retningslinjer for samarbejde m.v.
Byrådets styringsmulighed overfor selskaber, hvor kommunen er (med-)ejer, herunder overfor byrådsmedlemmer udpeget til bestyrelsen i disse selskaber, afhænger af selskabets retlige organisering. Således er Byrådet i aktieselskaber henvist til at gøre sin ejerindflydelse gældende på generalforsamlingen, mens byrådet i § 60-selskaber hvis det vurderes nødvendigt har instruktionsbeføjelse i forhold til medlemmet og kan således give medlemmet et bundet mandat i forhold til konkrete beslutninger i bestyrelsen.
Uanset hvordan virksomheden retligt er organiseret, bør kommunen skabe grundlag for at kunne holde sig orienteret om væsentlige beslutninger vedrørende drift og visioner, der træffes i bestyrelsen og dermed skabe forudsætningerne for at varetage kommunens ejerinteresser bedst muligt. Det kan ske ved vejledning til byrådsmedlemmet om dennes ansvar og forpligtelser, samt retningslinjer for, hvornår medlemmet kan eller bør søge vejledning og faglig bistand fra forvaltningen forud for bestyrelsesmøder m.v.
Ideen bag at vedtage en retningslinje er først og fremmest at tilbyde bestyrelsesmedlemmet sparring og vejledning fra forvaltningen og derved give bestyrelsesmedlemmet mulighed for på et mere kvalificeret grundlag og professionelt at varetage både selskabets interesser og kommunens interesser i selskabet. Retningslinjen vil skulle tage fornødent hensyn til, at der er tale om selvstændige juridiske selskaber, og bestyrelsesmedlemmerne er udpeget til at lede selskabet og står til ansvar herfor.
Forudsat at arbejdet igangsættes, forventer forvaltningen at kunne præsentere en model i forbindelse med introduktionsforløbet for det nye byråd.
Resumé
Kolding Kommune og Designskolen Kolding har siden 2012 indgået i et formaliseret samarbejde med flerårige rammeaftaler, der udmøntes i kortere handlings- og aktivitetsplaner. Økonomiudvalget skal i denne sag godkende den opdaterede rammeaftale gældende frem til 2021 og handlings- og aktivitetsplan til 2018.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har med Visionen Kolding vi designer livet udstukket kursen for kommunens strategiske fokus fremadrettet. Samarbejdet med lokale aktører er afgørende for, at visionen får lokal, regional og international rækkevidde.
Kolding Kommune har derfor indgået en samarbejdsaftale med Designskolen Kolding. Samarbejdsaftalen består af en flerårig rammeaftale, som udmøntes i kortere handlings- og aktivitetsplaner.
Økonomiudvalget skal i denne sag godkende den opdaterede rammeaftale gældende frem til 2021 og handlings- og aktivitetsplanen frem til 2018.
Opdateringerne i rammeaftalen drejer sig primært om skærpelse af det strategiske fokus, således at der er overensstemmelse mellem rammeaftalen og Kolding Kommunes opdaterede vision fra 2015.
Handlings- og aktivitetsplanen beskriver de konkrete tiltag, som Designskolen Kolding og Kolding Kommune vil samarbejde om i 2017 og 2018. Ligeledes redegøres der i handlings- og aktivitetsplanen for de økonomiske aspekter af samarbejdsaftalen. Kolding Kommune betaler således af midler til erhvervspolitik et årligt beløb på 1.000.000 kr. til Designskolen Kolding i 2017 og 2018 for ydelser beskrevet i planen.
Designskolen Kolding afrapporterer årligt om gennemførte tiltag overfor Økonomiudvalget.
Resumé
UC Syd har anmodet om Kolding Kommune og de øvrige kommuner i Syd- og Sønderjylland om at tilkendegive politiske støtte til UC SYDs initiativ til at få udbudsret til den nye professionsbacheloruddannelse i Skat.
Sagen behandles i
Forslag
Borgmesteren foreslår,
at kommunen meddeler politisk støtte til UC SYDs initiativ til at få udbudsret til den nye professionsuddannelse i SKAT, og
Sagsfremstilling
UC SYDs bestyrelse har besluttet, at UC SYD skal søge om ret til at udbyde den for nyligt godkendte, nye uddannelse til professionsbachelor i skat. I den forbindelse har UC SYD anmodet om politisk støtte til initiativet i de syd- og sønderjyske kommuner i Region Syddanmark.
Beslutningen om at søge om retten til at udbyde uddannelsen følger af regeringens beslutning om at placere fem skattestyrelser uden for Hovedstaden og samtidig øge antallet af arbejdspladser i styrelserne. Der findes i forvejen en række arbejdspladser inden for skat i UC SYDs dækningsområde, og udflytningsplanerne peger på, at antallet af disse arbejdspladser vil blive øget i de kommende år.
UC SYD finder derfor, at der er behov for, at uddannelsen udbydes uden for Hovedstaden. I Hovedstaden vil uddannelsen blive udbudt af Professionshøjskolen Metropol.
UC SYD vil placere uddannelsen på Campus Haderslev, hvor der i forvejen er et samfundsfagligt miljø, som yderligere forventes styrket med udbud af professionsbachelor i offentlig administration. Første undervisningshold forventes at starte op efteråret 2018.
Hvis UC SYD får retten til at udbyde professionsuddannelsen i Skat vil professionsbacheloruddannelsen i grafisk kommunikation og professionsbacheloruddannelsen i medie- og sonokommunikation blive flyttet fra Haderslev til Kolding.
Resumé
I aftalen mellem regeringen (V, LA og K), S, DF og RV er det besluttet at gennemføre en VVM-undersøgelse af en ny motorvej på strækningen fra Give til Haderslev samt en forundersøgelse af en ny midtjysk motorvej på strækningen Hobro (E45)ViborgRute 15Give.
Vejdirektoratet har i starten af juni 2017 igangsat en offentlig høring i form af indkaldelse af ideer og forslag til VVM-undersøgelsen. Høringen løber frem til den 1. september 2017.
Kolding Kommune har derudover i samarbejde med Haderslev, Vejen og Billund kommuner udarbejdet et fælles input til et høringssvar, som indgår i kommunens høringssvar sammen med kommunens øvrige bemærkninger.
Sagen behandles i
Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at følgende hovedpunkter indgår i kommunens høringssvar til Vejdirektoratet:
1) at Vejdirektoratet anmodes om at tage maksimalt hensyn til bosætningsområderne i de lokalsamfund i Kolding Kommune, som berøres af en ny motorvej,
2) at Vejdirektoratet opfordres til at fremskynde færdiggørelsen af VVM-undersøgelsen, så der sikres en hurtig afklaring af, hvilke ejendomme der berøres af projektet,
3) at det anbefales Vejdirektoratet at opprioritere etableringen af tværvejen mellem E45 og den nye midtjyske motorvej,
4) at den udarbejdede rapport fra Rambøll fremsendes til Vejdirektoratet med anmodning om, at materialet indgår i udvælgelsen af undersøgelseslinjeføringer,
Sagsfremstilling
I aftalen mellem regeringen (V, LA og K), S, DF og RV om Udmøntning af midler til undersøgelse af ny midtjysk motorvej og Hillerødmotorvejens forlængelse mv. af 13. december 2016 er det besluttet, at gennemføre en VVM-undersøgelse af en ny motorvej på strækningen fra Give til Haderslev samt en forundersøgelse af en ny midtjysk motorvej på strækningen Hobro (E45)ViborgRute 15Give.
VVM-undersøgelsen for strækningen fra Give til Haderslev igangsættes i løbet af 2017. En mere overordnet forundersøgelse for strækningen HobroGive igangsættes i 2018. Begge undersøgelser vil strække sig over 2-3 år.
På nuværende tidspunkt findes der ikke konkrete forslag til motorvejens mulige linjeføring, kun en politisk beslutning om igangsættelse af en VVM-undersøgelse af en motorvejsforbindelse mellem Give og Haderslev, enten øst eller vest om Billund. Vejdirektoratet har udarbejdet et oversigtskort med angivelse af principkorridorer, se nedenfor.
Vejdirektoratets oversigtskort (fra regeringsaftalen) med angivelse af principkorridorer for den Midtjyske motorvej.
Vejdirektoratet vil frem til sommeren 2019 arbejde videre med fastlæggelse af konkrete forslag til linjeføringer og vurdering af disse.
Vejdirektoratet har i starten af juni 2017 igangsat en offentlig høring i form af indkaldelse af ideer og forslag til VVM-undersøgelsen. Høringen løber frem til den 1. september 2017. Der har i forbindelse med høringen været afholdt borgermøder i henholdsvis Christiansfeld den 8. juni 2017 og Lunderskov den 14. juni 2017 med mange fremmødte borgere.
Forslag og synspunkter til VVM-undersøgelsen kan handle om:
- Alternative løsninger.
- Særlige forhold som Vejdirektoratet skal være opmærksomme på.
- Særlige forslag til, hvordan man kan begrænse eventuelle gener fra vejprojektet.
- Andet.
Der henvises til Vejdirektoratets hjemmeside for Hærvejsmotorvejen, som i detaljer beskriver høringsprocessen - http://vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/Ny_midtjysk_motorvej
Samarbejde mellem Vejen, Billund, Haderslev og Kolding
Kolding Kommune har i samarbejde med Haderslev, Vejen og Billund kommuner bedt Rambøll om at beskrive fordele og ulemper ved de skitserede principkorridorer fra regeringsaftalen og samtidig beskrive 2 alternative linjeføringer. Der foretages samtidig en beskrivelse af forskellige kombinationsløsninger mellem linjeføringerne.
Formålet med dette samarbejde har været at få fastlagt et mere samlet og hensigtsmæssigt alternativ til den vestlige linjeføring end det, der fremgår af Vejdirektoratets kommissorium og i forlængelse heraf få belyst fordele og ulemper for de fire kommuner, ved henholdsvis den ene eller den anden løsning. Med baggrund i Rambølls rapport er de 4 kommuner samtidig blevet enige om at lave en fælles del til et høringssvar fra de respektive kommuner.
De alternative vejlinjer er:
Alternativ 1: Vest om Lunderskov og Vamdrup
Alternativ 2: Vest om Lunderskov og øst om Vamdrup
Beskrivelse af de alternative vejlinjer og kombinationsmuligheder fremgår af bilaget og er vist nedenfor.
De undersøgte vejlinjer samt regeringsaftalens principkorridorer.
Rambøll har for hvert af de 2 alternativer samt principkorridorerne fra regeringsaftalen vurderet betydningen for byudviklingen og potentialet i hver af kommunerne herunder fordele og ulemper for Kolding Kommune.
Konsekvenser for Kolding Kommune
Nedenfor oplistes en række af de konsekvenser, som en midtjysk motorvej vil have for Kolding i form af både fordele og ulemper. Konsekvenserne er nærmere beskrevet i Rambølls rapport (se bilag).
De alternative linjeføringer i Kolding Kommune er uafhængige af, om motorvejen føres øst eller vest om Billund, og forskellene i rejsetiderne på de 2 alternativer bliver kun marginal.
- En ny midtjysk motorvej vil give et potentiale for øget byudvikling og erhvervsmæssige udviklingsmuligheder omkring Vamdrup, Lunderskov og Kolding Vest.
- En tværforbindelse mellem E45 og Midtjyske motorvej vil medføre en vigtig - om end begrænset aflastning af E45 omkring Kolding.
- Alternativ 1 sikrer primært større tilgængelighed til Esbjerg/Sønderjylland, mens alternativ 2 og vejdirektoratets korridor sikrer bedre sammenhæng til byområderne og det østjyske bybånd.
- Alternativ 2 medfører, at Lunderskov og Vamdrup adskilles af en motorvej, hvorfor der i givet fald bør arbejdes for at forstærke sammenhængen.
- Alternativ 2 ligger relativt tæt på boligudviklingsområder i Lunderskov, hvorfor der i givet fald bør arbejdes med et større afstand eller støjdæmpende tiltag (afskærmning).
Som det fremgår ovenfor vil der være en række fordele og ulemper ved de forskellige linjeføringer, som kan vægtes på forskellig vis ligesom nogle af ulemperne ved en ny motorvej uanset linjeføring kan reduceres via afhjælpende foranstaltninger.
Da der er tale om en relativt overordnet vurdering, må det forventes, at der skal afdækkes yderligere forhold i forbindelse med de nærmere undersøgelser i VVM-undersøgelsen - og det må ligeledes forventes, at der kommer til at foregå løbende justeringer af de valgte undersøgelseslinjeføringer.
Følgende hovedbudskaber anbefales indarbejdet i kommunens høringssvar og oversendt til Vejdirektoratet:
1) at Vejdirektoratet anmodes om at tage maksimalt hensyn til bosætningsområderne i de lokalsamfund i Kolding Kommune, som berøres af en ny motorvej
2) at Vejdirektoratet opfordres til at fremskynde færdiggørelsen af VVM-undersøgelsen, så der sikres en hurtig afklaring af, hvilke ejendomme, der berøres af projektet
3) at det anbefales Vejdirektoratet at opprioritere etableringen af tværvejen mellem E45 og den nye midtjyske motorvej
4) at den udarbejdede rapport fra Rambøll fremsendes til Vejdirektoratet med anmodning om, at materialet indgår i udvælgelsen af undersøgelseslinjeføringer.
Fælles input:
De 4 kommuner Vejen, Billund, Haderslev og Kolding har udarbejdet et fælles input til kommunernes særskilte høringssvar, som har været drøftet mellem kommunaldirektører og borgmestre i kommunerne se bilaget.
I det fælles input til kommunernes høringssvar er der opnået enighed om at pege på den vestlige linjeføring (alternativ 1) idet denne linjeføring blandt andet er bedre afstemt i forhold til mulige arealanvendelseskonflikter og opfordrer Vejdirektoratet til at tage udgangspunkt i denne linjeføring i stedet for den vestlige korridor fra regeringsaftalen.
Alternativ 1 med den vestlige linjeføring
Det fælles input er indarbejdet som en del af Kolding Kommunes høringssvar, så det indeholder både det fælleskommunale input og kommunens egne anbefalinger. Udkast til høringssvaret er vedhæftet som bilag.
Beslutning Teknikudvalget den 21-08-2017
Forslaget indstilles til godkendelse med den justering, at motorvejsstrækningen benævnes Ny Midtjyske Motorvej (Hærvejsmotorvej) og at hovedpunkternes rækkefølge ændres, så punkt 4 flyttes op som punkt 1.
Beslutning Økonomiudvalget den 21-08-2017
Et flertal (Økonomiudvalget med undtagelse af Lis Ravn Ebbesen, Benny Dall og Jesper Elkjær) indstiller Teknikudvalgets forslag til godkendelse.
Et mindretal (Lis Ravn Ebbesen, Benny Dall og Jesper Elkjær) indstiller følgende forslag til Byrådets godkendelse:
Socialistisk folkeparti (SF) og Enhedslisten (EL) foreslår byrådet at stemme nej til hærvejsmotorvejen, der ifl vejdirektoratets egne oplysninger ikke med sikkerhed aflaster den nuværende. Den vil derimod med sikkerhed skabe forøgelse af støjniveau i bolig- og naturområder og forringelse af biodiversiteten.
En motorvej vil
1. påføre borgere i nærliggende bolig- og naturområder støj. Erfaringer fra boligområder ved motorveje E20 og E45 viser at trafikken genererer så megen støj at det forringer livskvalitet og er sundhedsskadelig for nærtboende.
2. hæmme udvikling i området fordi landsbyerne på begge sider af motorvej bliver isoleret fra hinanden og vil fremstå som mindre attraktive til at bosætte sig i på grund af trafikstrøm i nabolag.
3. lukke mindre veje og stier til gene for cyklister, vandrere og naturinteresserede. En færdsel der også bliver begrænset på grund af støj.
4. nedsætte antallet af naturområder i Kolding Kommune med en linjeføring gennem Svanemosen og Kolding Ådal.
5. ødelægge det økosystem som har mindsket i antallet af invasive plantearter (især bestand af kæmpe-bjørneklo )
6. skræmme fugle som yngler i området væk.
7. være en fysisk barriere for mange dyr, hvor bestande bliver isoleret og dermed udelukkes for en sund formering.
Derfor opfordrer SF og EHL byrådet til i sit høringssvar at sige nej til en motorvej som ifl vejdirektoratet ikke med sikkerhed aflaster den nuværende men med sikkerhed ødelægger to landsbyers sammenhængskraft og gør skade på naturen.
En motorvej vil
1. påføre borgere i nærliggende bolig- og naturområder støj. Erfaringer fra boligområder ved motorveje E20 og E45 viser at trafikken genererer så megen støj at det forringer livskvalitet og er sundhedsskadelig for nærtboende.
2. hæmme udvikling i området fordi landsbyerne på begge sider af motorvej bliver isoleret fra hinanden og vil fremstå som mindre attraktive til at bosætte sig i på grund af trafikstrøm i nabolag.
3. lukke mindre veje og stier til gene for cyklister, vandrere og naturinteresserede. En færdsel der også bliver begrænset på grund af støj.
4. nedsætte antallet af naturområder i Kolding Kommune med en linjeføring gennem Svanemosen og Kolding Ådal.
5. ødelægge det økosystem som har mindsket i antallet af invasive plantearter (især bestand af kæmpe-bjørneklo )
6. skræmme fugle som yngler i området væk.
7. være en fysisk barriere for mange dyr, hvor bestande bliver isoleret og dermed udelukkes for en sund formering.
Derfor opfordrer SF og EHL byrådet til i sit høringssvar at sige nej til en motorvej som ifl vejdirektoratet ikke med sikkerhed aflaster den nuværende men med sikkerhed ødelægger to landsbyers sammenhængskraft og gør skade på naturen.
Resumé
Dansk Gas Distribution (DGD) har henvendt sig til Energinet for at finde en løsning til håndtering af overskydende bionaturgas fra bionaturgasanlæggene ved Holsted, Korskro og Ribe. Disse anlæg vil blive tilsluttet DGDs fordelingsnet og den valgte løsning omfatter etablering af:
1. En Energinet kompressorstation i St. Andst (Vejen Kommune)
2. En fordelingsledning fra St. Andst til Pottehuse på ca. 5,4 km. Den nye ledning planlægges anlagt parallelt med eksisterende transmissionsledning mellem Frøslev-Egtved. Ledningen ønskes etableret med et trace, der løber ca. 10 m vest for og parallelt med eksisterende FrøslevEgtved II gastransmissionsledning.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør forslår,
at projektforslaget godkendes i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg,
at Kolding Kommune med hjemmel i Varmeforsyningslovens § 16 tilkendegiver vilje til ved ekspropriation at give tilladelse til anlæg af ny gasfordelingsledning på de på kortbilaget i sagsfremstillingen markerede arealer, herunder med nødvendigt servitutpålæg, og
at Kolding Kommune under forudsætning af, at der meddeles de for anlæg af ledningen nødvendige myndighedstilladelser igangsætter ekspropriationssag i medfør af Varmeforsyningslovens § 16, i det omfang de berørte lodsejere ikke frivilligt giver tilladelse til ledningen og tiltræder nødvendig servitut, idet det er en forudsætning fra kommunens side, at Energinet holder kommunen skadesløs i enhver henseende som følge af projektet og ekspropriationen.
Sagsfremstilling
Energinet har henvendt sig til Kolding Kommune vedrørende etablering af en ny gasledning fra Pottehuse i Kolding Kommune til St. Andst i Vejen Kommune. Energinet har indsendt et projektforslag jf. bekendtgørelse om godkendelse af projekter til kollektiv varmeforsyningsanlæg. Kolding Kommune er godkendelsesmyndighed.
Anden lovgivning
Udover den nødvendige godkendelse af projektet i forhold til projektbekendtgørelsen for kollektive varmeforsyningsanlæg, fremgår det af naturgasforsyningslovens § 35 a, stk. 1, at distributions- og transmissionsselskaber er forpligtet til at tilslutte bionaturgas-opgraderingsanlæg til deres respektive naturgasnet på anmodning af ejeren af bionaturgasopgraderingsanlægget. Derudover er transmissionsselskabet forpligtet til at foretage de nødvendige foranstaltninger i relation til transmissionsnettet, der er nødvendiggjort af tilslutningen af bionaturgasopgraderingsanlægget til distributionsnettet, jf. naturgasforsyningslovens §§ 10a, 11 og 12.
Fordelingsledning Vejen og Kolding kommuner
Fordelingsledningen ønskes etableret mellem M/R station St. Andst i Vejen Kommune og M/R station Pottehuse i Kolding Kommune. Ledningen ønskes etableret med et trace, der løber ca. 10 m vest for og parallelt med eksisterende FrøslevEgtved II gastransmissionsledning.
Se kortudsnit med anvisning af projektområde og foreslået trace.
Ekspropriationsvilje
Inden for projektområdet er der ca. 15 lodsejere i Kolding kommune. Heraf berøres 3 lodsejere af selve anlægget og servitutbæltet. Det drejer sig om nedenstående matrikler.
| Ejerlav | Matr. nr. | Ejendomsnr. |
| V. Vamdrup By, Vamdrup | 4f | 6210254851 |
| V. Vamdrup By, Vamdrup | 5c | 6210254856 |
| V. Vamdrup By, Vamdrup | 4a | 6210254848 |
Energinet har anmodet Kolding Kommune om at tilkendegive vilje til ved ekspropriation at give tilladelse til anlæg af ny gasfordelingsledning på de omhandlede ejendomme, herunder med nødvendigt servitutpålæg, således at Energinet kan indgå aftale med de berørte lodsejere på ekspropriationslignende vilkår.
I det omfang det er muligt for Energinet at indgå frivillige aftaler med lodsejerne, vil Kolding Kommune ikke blive yderligere inddraget.
Såfremt det ikke er muligt for Energinet at indgå frivillige aftaler med lodsejerne, vil Energinet anmode kommunen om at igangsætte ekspropriationssag.
Der vil i så fald blive indkaldt til åstedsforretning på de omhandlede ejendomme, og efter afholdelse af åstedsforretning vil der blive forelagt en sag med henblik på endelig beslutning om ekspropriation til fordel for Energinet.
Det er en forudsætning fra kommunens side, at Energinet holder kommunen skadesløs i enhver henseende som følge af projektet og ekspropriationen.
Beslutningen om ekspropriationsvilje forudsætter, at der kan gives alle fornødne myndighedstilladelser til projektet.
Samfundsøkonomi
Sammenbygning af DGDs fordelingsnet ved St. Andst og Pottehuse øger forbrugsoplandet for den producerede bionaturgas væsentligt. Ved at afsætte overskydende bionaturgas til DGDs nabofordelingsnet mindskes mængden af gas, der skal tilbageføres til transmissionsnettet via kompressorstationen ved St. Andst. Dette reducerer de samlede miljømæssige påvirkninger sammenlignet med etablering og drift udelukkende af kompressorstation med større kapacitet end den foreslåede.
Den kombinerede løsning er relativ fleksibel og robust, idet f.eks. en udvidelse af Korskro eller et eventuelt bionaturgasanlæg i Kolding kun vil udløse begrænsede omkostninger til udbygning af deodoriseringsanlægget og tilføjelse af et kompressormodul i St. Andst.
Den samfundsøkonomiske begrundelse for projektet er, udover de formelle lovmæssige krav, at alternativet til at overføre/tilbageføre den overskydende gas vil være at afbrænde den (flaring) og/eller indføre permanente begrænsninger af bionaturgasproduktionen. Der er dermed en samfundsøkonomisk udgift ved nulalternativet, nemlig værdien af den afbrændte gas, evalueret ved moms- og afgiftsrensede priser. Desuden vil det kunne medføre erstatningskrav for den ikke afsatte gas fra producent/opgraderingsejer samt gøre skade på aktørernes tillid til net-ejerne. Flaring vil være i strid med Energinets strategi om at varetage gasforsyningen med mindst mulige miljøpåvirkninger, og det vil ikke være i overensstemmelse med Energinets mål om indpasning af VE-gasser. Nedregulering af bionaturgasproduktionen kan ikke ske momentant, eftersom der indgår en biologisk proces, som tager uger at regulere. Derfor kan der udelukkende være tale om en permanent begrænsning over længere perioder.
Fra 2018 og fremover vil der være et behov for håndtering af ca. 20 mio. Nm3 overskydende gas pr. år svarende til ca. 10.000 boligers årsforbrug på fordelingsnettet tilsluttet ved St. Andst M/R-station. Værdien af bionaturgas for producenterne er pt. 5,90-6,00 kr./Nm3, hvilket betyder, at for år 2018 vil værdien af den overskydende bio-naturgas være mere end 120 mio. kr.
Høring
Kolding Kommune har haft projektforslaget i høring hos de 15 lodsejere, og der er indkommet et høringssvar, hvor ejeren er bekymret for eventuelle skader på ejendommen, når der køres med tunge køretøjer i nærheden. Energinet og ejeren er nu i dialog om eventuelle afbødende foranstaltninger og monitorering.
VVM- screening
Miljøstyrelsen har den 18. april 2017 modtaget Energinets anmeldelse via Vejen og Kolding Kommuner for etablering af biogasledning St. Andst og Pottehuse og kompressorstation ved St Andst. Miljøstyrelsen er VVM-myndighed i den konkrete sag.
Gasledningen vil alene have betydning for omgivelserne under etableringen. Anlægsarbejdet tilrettelægges iht. anmeldelsen, således at der kun vil være minimal påvirkning af naturområder. I forbindelse med etableringen af fordelingsledningen ved naturbeskyttede områder og andre sårbare områder vil Energinet i dialog med myndighederne drøfte, hvilken anlægsmetode der skal benyttes, gravning eller styrede underboringer, for at minimere påvirkningerne af miljøet. Miljøstyrelsen har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt.
Tidsplan de næste skridt
Energinet er i dag i gang med at forhandle frivillige aftaler sammen med lodsejerne. Efter godkendelse i Byrådet (den 28. august), er det planen, at lodsejerne underskriver de frivillige aftaler. Hvis det ikke er muligt vil Energinet anmode kommunen om at igangsætte en ekspropriationssag. I Vejen Kommune kører en tilsvarende proces, men her skal der også udarbejdes en lokalplan i forbindelse med etablering af en Energinet kompressorstation i St. Andst. På nuværende tidspunkt er det planen, at anlægsarbejdet af gasledningen påbegyndes i oktober og forløber ca. 6 uger frem.
Resumé
Biblioteksfonden fremsender årsrapport for 2016. Årsrapporten er godkendt af bestyrelsen den 3. marts 2017. BDO har revideret årsrapporten samt fremsendt revisionsprotokollat. Årsrapporten er forsynet med revisionspåtegning uden bemærkninger.
Årsrapporten udviser et overskud på 1.642.505 kr. for 2016.
Fondens egenkapital udgør 10.012.883 kr. ved udgangen af 2016.
Indtægter består af lejeindtægter fra Kolding Bibliotek, Slotsvejen 4, på 2.100.000 kr.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Den selvejende fond, Jens Holms Fonden, der er stiftet i 1938, har til formål at støtte Kolding Bibliotek. Formålet opnås ved et ideelt af ejerskab af den grund, hvor hvorpå der er etableret bibliotek.
Det overskud, som fremkommer i form af lejeindtægter udbetales herefter som tilskud til bibliotekets drift. For at undgå store udsving i størrelsen på tilskuddet fra år til år, kan fondens bestyrelse beslutte at henlægge noget af overskuddet til en reguleringsfond og i evt. tilfælde supplere tilskuddet ved bidrag fra denne reguleringsfond.
Medlemmerne til bestyrelsen vælges for en 4 årig periode og består af 5 medlemmer, hvoraf 2 af medlemmer også er medlem af Byrådet.
Jens Holms Biblioteksfond har i 2016 et overskud på 1.642.505 kr., hvoraf 514.863 kr. er blevet uddelt og 1.127.642 kr. er blevet overført til regulering. Revisionen finder dette tilfredsstillende.
Fondens egenkapital er på 10.012.883 kr. ved udgangen af 2016.
Regnskabet er revideret af BDO, som har revideret regnskabet efter lov om fonde og visse foreninger. Revisionen har ikke fundet bemærkninger i den udførte revision, af en sådan væsentlig karakter, at det vil give sig til udtryk i revisionspåtegningen samt have betydning for fondens finansielle stilling.
Beslutning Kulturudvalget den 21-06-2017
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 21-08-2017
Resumé
Udviklingsfonden for museet på Koldinghus fremsender årsrapport og revisionsprotokollat for 2016.
Årsrapporten er godkendt af bestyrelsen. Regnskabet er revideret af PWC, og har forsynet årsrapporten med en revisionspåtegning uden forbehold.
Årsrapporten udviser et overskud før uddelinger på 711.332 kr. for 2016.
Udviklingsfondens egenkapital udgør 1.080.601 kr. ved udgangen af 2016.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Udviklingsfonden for museet på Koldinghus har til formål at udvikle Koldinghus til et lokalt, regionalt og nationalt kulturcenter med internationalt sigte ved at støtte og fremme udviklingen af aktiviteterne på Museet på Koldinghus.
Kolding Kommune har indgået en tilskudsaftale med Udviklingsfonden for Museet på Koldinghus, gældende fra 1. januar 2016 til 31. december 2018.
Ifølge aftalen yder Kolding Kommune et tilskud til Udviklingsfonden på 661.538 kr. årligt, således fonden kan opfylde sine formål.
I henhold til årsrapporten, så har udviklingsfonden modtaget et tilskud fra Kolding Kommune på 661.538 kr. i 2016.
Årsrapporten udviser et overskud for Udviklingsfonden på 711.332 kr. Dette anses for at være tilfredsstillende. Overskuddet var i 2015 668.000 kr.
Udviklingsfonden for Museet på Koldinghus har ved udgangen af 2016 en egenkapital på 1.080.601 kr., hvoraf 821.093 kr. er bunden kapital.
Regnskabet er revideret af PWC og har ikke givet anledning, til bemærkninger af en sådan karakter, at det vil give sig til udtryk i revisionspåtegningen.
Resumé
Trapholt fremsender årsrapport samt revisionsprotokollat for 2016.
Årsrapporten er godkendt af bestyrelsen. Revisionen har forsynet årsrapporten med en revisionspåtegning uden forbehold.
Årsrapporten udviser et overskud på 56.591 kr.
Museets egenkapital udgør 2.880.826 kr. ved udgangen af 2016.
Entreindtægterne udgjorde 2.703.142 kr. for 74.491 besøgende i 2016.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at årsrapporten samt revisionsprotokollatet for 2016 fremsendes til Byrådets tiltrædelse.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Trapholt, som er gældende fra 1. januar 2017 og frem til 31. december 2020. Denne aftale afløser den tidligere aftale, som var gældende fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2016. Den nye aftale er samtidig den sjette samarbejdsaftale, der er indgået mellem Kolding Kommune og den selvejende institution Trapholt.
Kolding Kommune forventer at den selvejende institution Trapholt, som en anerkendt kulturel institution i både indland og udland, vil være med til at udvikle Kolding Kommune som kultur- og designby.
Det forventes samtidig af Trapholt, at denne indgår aftaler om samarbejde, som vil fremme satsningen fra Kolding Kommune, omhandlende et brand som Danmarks designby.
Trapholt har i 2016 fået tilskud fra Kolding Kommune på 6.493.557 kr. Derudover har både Trapholtfonden og Staten ydet tilskud på henholdsvis 830.453 kr. og 2.124.225 kr.
Årsrapporten for 2016 udviser et overskud på 56.951 kr., Den selvejende institution Trapholt har dermed vendt et underskud i 2015 på 459.392 til et overskud i 2016. Dette anses for at være tilfredsstillende.
Trapholt har ved udgangen af regnskabsåret 2016 en egenkapital på 2.880.826 kr.
Regnskabet er revideret af Deloitte og har ikke givet anledning til forbehold. Revisionsfirmaet konkluderer endvidere, at årsregnskabet giver et retvisende billede af aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2016 samt, at resultatet af aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar31. december 2016 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven samt regnskabsbestemmelserne i museumsloven.
Det er samtidig af revisionsfirmaet overbevisning ud fra regnskabet, at den selvejende institution Trapholt udviser en adfærd der er sparsommelig og effektiv, og at der ikke er et overforbrug af de tildelte midler.
Museets formål er gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde at virke for sikring af Danmarks kulturarv samt belyse tilstande og forandringer inden for kunsthistorien og dens beslægtede områder.
Opfyldelse af disse formål sikre samtidig en overholdelse af museumslovgivningen.
Museets aktiviteter er endvidere at sikre Danmarks kulturarv og gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden samt stille dem til rådighed for forskning.
Den økonomiske udvikling har vist sig ved flere tilskud fra fonde og sponsorer samt nogle øgede entreindtægter. Selvom der har været en nedgang i antal besøgende har der været en stigning i entreindtægterne, dette skyldes en prisstigning på entrebilletterne fra 2016. Selvom om der har været forøgede udgifter til udstillinger, administration samt undersøgelser og erhvervelser, så er der skabt et overskud på 56.591 kr.
| Besøgstal |
| 2014 | 75.363 |
| 2015 | 76.923 |
| 2016 | 74.491 |
Den gennemsnitlige entre pr. gæst er dog steget fra ca. 30 kr. til ca. 36 kr., således at entreindtægterne samlet er steget med 432.790 kr. svarende til en stigning på ca. 19%.
Resumé
Trapholtfonden fremsender årsrapport samt revisionsprotokollat til årsregnskabet for 2016 for Den selvejende institution Trapholtfonden.
Årsregnskabet er godkendt af bestyrelsen. Årsrapporten er revideret af PWC, og de har forsynet årsrapporten med en revisionspåtegning uden forbehold.
Årsrapporten udviser et overskud på 592.190 kr. før uddelinger. Efter uddelinger viser årets resultat et overskud 394.190 kr.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Fondens formål er i fundatsen at yde økonomisk og anden støtte til Den selvejende institution Kunstmuseet Trapholt.
Fondens indtægter var i 2016 et kommunalt tilskud fra Kolding Kommune på 1.654.854 kr., en privat donation på 25.000 kr., samt finansielle indtægter på 58.758 kr.
Med fradrag fra fondens driftsomkostninger, giver dette et overskud på 592.190 kr. før uddelinger.
Efter uddelinger på 198.000 kr. viser årsrapporten et overskud på 394.190 kr.
Der vil i løbet af 2017 ske omfattende reparationer af taget på Trapholt, hvilket forventes at beslaglægge mere end de aktuelle disponible midler i Trapholtfonden.
Trapholtfonden har ved udgangen af regnskabsåret en egenkapital på 56.377.376 kr., hvoraf 54.902.956 kr. er bunden kapital og heraf udgør 53.000.000 kr. er værdien af ejendommen Trapholt.
Revision har ikke givet anledning til bemærkninger, af en sådan karakter, at det kommer til udtryk på revisionspåtegningen.
Det er revisions opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondes aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2016, samt at resultatet af fondens aktiver for årsregnskabet 1. januar til 31. december 2016 er i overensstemmelse med lov om fonde og visse foreninger og fundatsen, samt årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A med de nødvendige tilpasninger.
Resumé
MusikKolding fremsender årsrapport med revisors påtegning for 2016.
Årsrapporten er godkendt af bestyrelsen. Revisionen har forsynet årsrapporten med revisionspåtegning uden bemærkning.
Årsrapporten viser et overskud på 110.193 kr.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
MusikKolding er en fællesorganisation inden for musiklivet i Kolding, hvis formål består i at støtte medlemmernes interesser i gennemførelse af større arrangementer og events på tværs af musikalske genre og stilarter samt gennem udlodninger, samt at yde hjælp og støtte til musiklivets udvikling og almennyttige formål i Kolding.
Årsrapporten for 2016 udviser et overskud på 110.193 kr. mod et overskud 113.052 kr. i 2015. Dette anses for at være tilfredsstillende.
Et markant fald i de finansielle indtægter er årsag til det lille fald, der er i overskuddet fra 2016 til 2015.
MusikKolding har ved udgangen af regnskabsåret 2016 en egenkapital på 337.222 kr.
Der er modtaget vederlag fra Kolding Kommune på 1.924.895 kr.
Regnskabet er revideret af PricewaterhouseCoopers og har ikke givet anledning til bemærkninger. Revisionsfirmaet konkludere endvidere, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2016, samt at resultatet af aktiviteter for regnskabsåret 1. januar-31. december 2016 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Resumé
Parterne bag Christiansfeld Musikfestival 2018 er kommet med ønske om, at festivalen organiseres som en økonomisk selvstændig enhed under Brødremenigheden i stedet for, som tidligere besluttet, som en selvejende institution.
De midler, der tidligere er afsat under kulturpolitikken til festivalen, foreslås bevilliget til Brødremenigheden til afholdelse af den planlagte festival.
Sagen behandles i
Forslag
at forslaget om at organisere Christiansfeld Musikfestival 2018 i regi af Brødremenigheden fremsendes til godkendelse i Byrådet.
at der fra kulturpuljen afsættes 50.000 kr. i 2017 samt en underskudsgaranti på 100.000 kr. i 2018 til Christiansfeld Musikfestival 2018, såfremt stiftelsen af festivalen i regi af Brødremenigheden godkendes.
Sagsfremstilling
Kulturudvalget besluttede i december 2016 at bevilge 50.000 kr. i tilskud og 100.000 kr. i underskud til Christiansfeld Musikfestival 2018. Tilskuddet blev givet under forudsætning af, at Byrådet godkendte, at Kolding Kommune og interessenterne omkring festivalen dannede en selvejende institution, der organiserede festivalen. Byrådet godkendte beslutningen i januar 2017.
Det har i imidlertid vist sig, at en selvejende institution ikke er den mest hensigtsmæssige organisering af arbejdet med festivalen. De samlede parter bag festivalen ønsker derfor at ændre i organiseringen, således at festivalen stiftes som en del af Brødremenigheden. Dette vil give en større overskuelighed i forhold til blandt andet økonomi og risikostyring og bedre mulighed for samarbejde om den daglige ledelse. Parterne bag festivalen vurderer efter afdækning af mulighederne her i den indledende stiftelsesfase, at en sådan organisering vil være den, der bedst understøtter en succesfuld gennemførelse af festivalen i 2018.
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår derfor, at det bevilgede tilskud i stedet gives til den almennyttige forening Brødremenigheden, der vil stå for organiseringen af festivalen, og at forvaltningen indgår en partnerskabsaftale med Brødremenigheden, der fastlægger, hvordan Kolding Kommune og Brødremenigheden samarbejder med øvrige interessenter om planlægning, afvikling og evaluering af festivalen.
Det er forvaltningens klare anbefaling, at festivalens økonomi skal holdes helt adskilt fra Brødremenighedens øvrige økonomi, og at et evt. overskud skal anvendes til den videre udvikling af festivalen eller tilbagebetales til kommunen. Ligeledes vil det være den nedsatte bestyrelse/styregruppe for festivalen, der har det fulde ansvar og beslutningskompetence, hvad angår festivalen.
Beslutning Kulturudvalget den 15-08-2017
Beslutning Økonomiudvalget den 21-08-2017
Resumé
Kommunalbestyrelsen skal godkende takster og regulativer for almene vandforsyninger. Efter en ændring i vandforsyningsloven i 2016 skal takster og regulativer for vandværkerne godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vandet forbruges.
For vandforsyninger, der forsyner med vand i flere kommuner gælder det, at deres takster og regulativer nu skal godkendes i alle disse kommuner og ikke kun i den kommune hvor de er hjemmehørende/har hovedadressen.
Kommunalbestyrelserne har efter loven mulighed for at aftale, at den ene kommunalbestyrelse kan godkende vandforsyningernes takster og regulativer på vegne af alle kommuner ved en sideordnet delegation af godkendelseskompetencen.
Overdragelse af godkendelseskompetencen mellem kommunalbestyrelserne anbefales for at undgå at godkendelsesprocessen skal foregå i flere kommuner samtidig.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør forslår,
at kompetencen til at godkende takster og regulativer uddelegeres til de kommuner, hvor en vandforsyning er beliggende i, og som forsyner med vand i Kolding Kommune,
at Kolding Kommune accepterer kompetencedelegationen fra andre kommuner til at godkende takster og regulativer for de vandforsyninger, der er beliggende i Kolding Kommune og forsyner med vand i andre kommuner,
at der indgås gensidig aftale mellem de deltagende kommuner om, at en kommune, der accepterer kompetencedelegation fra andre kommuner, holdes skadesløs i enhver henseende,
Sagsfremstilling
For vandforsyninger, der har vandværker i flere kommuner eller forsyner med vand i flere kommuner, var det tidligere vandforsyningens hovedadresse, der var afgørende mht. godkendelseskommune.
En ændring i vandforsyningsloven betyder, at godkendelse af takster og regulativer for vandværkerne nu er overgået til de kommuner, hvor vandet forbruges. Loven giver mulighed for at kommunalbestyrelserne indbyrdes kan aftale hvilken kommune, der godkender takster og regulativer på vegne af de berørte kommuner, så det ikke er nødvendigt at der sker en godkendelse i alle de berørte kommuner.
Overdragelser og overtagelser sker ved en delegation af kompetencen mellem kommunalbestyrelserne, jf. vandforsyningslovens §§ 53 og 55.
Det er By- og Udviklingsforvaltningens vurdering, at der ikke vil være tale om en væsentlig forøgelse af arbejdsbyrden for nogen af de berørte kommuner at indgå aftale om overdragelse af kompetencen. Ved at give kompetence til, at én kommune står for godkendelse af takster og regulativer, bliver processen hurtigere for vandværkerne, og det vil for den kommune, som har afgivet kompetencen betyde en mindsket administrativ arbejdsopgave.
Det vurderes ikke at have indflydelse på den igangværende revision af vandforsyningsplanen, at disse aftaler indgås.
Kolding Kommune har fået tilkendegivelse om kompetence delegation fra Hedensted, Vejle, Middelfart, Fredericia og Vejen kommuner til at godkende takster og regulativer for de vandforsyninger, der har hovedadresse i Kolding Kommune og forsyner med vand i disse kommuner. Haderslev Kommune afventer Kolding Kommunes beslutning inden der tages stilling hertil.
Tilsvarende skal Kolding Kommune meddele kompetence delegation til nabo kommunerne, om at de kan godkende takster og regulativer for de vandforsyninger, der har adresse i disse kommuner og forsyner med vand i Kolding Kommune.
By- og Udviklingsforvaltningen foreslår derfor, at følgende vandforsyninger er omfattet af aftalen om kompetence delegationen:
| Vandforsynings navn | Beliggenhedskommune | Forsyningskommuner | Godkendelses-myndighed |
| TREFOR Vand A/S | Kolding | Vejle, Fredericia, Middelfart, Hedensted og Kolding | Kolding |
| Knudsbøl Vandværk | Kolding | Vejle | Kolding |
| Lunderskov Vandværk | Kolding | Vejen og Kolding | Kolding |
| Egholt og omegns Vandværk | Kolding | Vejen og Kolding | Kolding |
| Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk | Kolding | Kolding | |
| Sdr. Vilstrup Vandværk | Kolding | Fredericia og Kolding | Kolding |
| BlueKolding Vand A/S/ Christiansfeld Vandværk | Kolding | Haderslev og Kolding | Kolding |
| Blåkærskov og Omegns Vandforsyning | Vejle | Vejle og Kolding | Vejle |
Kompetencedelegation til andre kommunalbestyrelser og accept af kompetencedelegation fra disse kommunalbestyrelser til Kolding Kommune er betinget af, at kommunalbestyrelserne skal holdes skadesløs i enhver henseende. Dette indebærer blandt andet, at det med indgåelsen af aftalen skal specificeres fra den godkendende myndighed, at der fx i forbindelse med differentiering af taksterne (efter afstand fra vandværket) ikke kan rejses erstatningskrav mod Kolding Kommune.
Kompetencedelegationen til og fra de berørte kommuner kan til enhver tid tilbagekaldes ved en skriftlig meddelelse.
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår, at følgende indstilles til beskikkelse af direktøren for Statsforvaltningen for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021:
Formand: Cand. jur. Michael Kunst
Sagsfremstilling
Beboerklagenævnet træffer afgørelse i tvister (uenigheder) mellem lejere og udlejere i almene boligselskaber.
Beskikkelse af formanden og suppleanten for Kommunens Beboerklagenævn udløber den 31. december 2017.
Det er direktøren for Statsforvaltningen, der efter indstilling fra Byrådet beskikker formand og suppleant til Beboerklagenævnet.
Et Beboerklagenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen. Han må ikke have særlig tilknytning til grundejer-, bolig- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.
Udnævnelsen sker for indtil 4 år ad gangen.
Michael Kunst er for nuværende formand for Beboerklagenævnet med Leif Guldhammer som suppleant.
Beboerklagenævnets sekretariat har haft et godt samarbejde med både Michael Kunst og Leif Guldhammer. Begge ses at have de fornødne lovformelige kvaliteter.
I øvrigt oplyses, at sekretariatet har modtaget en uopfordret henvendelse om interesse for at komme i betragtning som formand/suppleant hvis kommunens ønsker udskiftning af nuværende formand eller suppleant.
Beslutning Økonomiudvalget den 21-08-2017
Forslaget indstilles til godkendelse.
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår, at følgende indstilles til beskikkelse af direktøren for Statsforvaltningen for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021:
Formand: Cand. jur. Leif Guldhammer
Sagsfremstilling
Beskikkelse af formanden og suppleanten for Kommunens Huslejenævn udløber den 31. december 2017.
Det er direktøren for Statsforvaltningen, der efter indstilling fra Byrådet beskikker formand og suppleant til Huslejenævnet.
Et Huslejenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen. Han må ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.
Udnævnelsen sker for indtil 4 år ad gangen.
Leif Guldhammer er for nuværende formand for Huslejenævnet med Michael Kunst som suppleant.
Huslejenævnets sekretariat har haft et godt samarbejde med både Leif Guldhammer og Michael Kunst. Begge ses at have de fornødne lovformelige kvaliteter.
I øvrigt oplyses, at sekretariatet har modtaget en uopfordret henvendelse om interesse for at komme i betragtning som formand/suppleant hvis kommunens ønsker udskiftning af nuværende formand eller suppleant.
Beslutning Økonomiudvalget den 21-08-2017
Forslaget indstilles til godkendelse.
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at forslag til A-og B lokalplaner med tilhørende kommuneplantillæg som udgangspunkt sendes i høring i 4 uger, med mulighed for i særlige tilfælde at forlænge høringsperioden til 8 uger jævnfør sagsfremstillingen.
at forslag til C-lokalplaner med tilhørende kommuneplantillæg som udgangspunkt sendes i høring i 2 uger.
Sagsfremstilling
Baggrund
Plan- og Boligudvalget blev den 12. juni 2017 orienteret om indholdet i den reviderede planlov, som blev godkendt i folketinget den 1. juni 2017. Lovændringen trådte i kraft den 15. juni 2017 og åbner mulighed for differentiering af høringsperioder ved planforslag (§§ 24 og 33).
Hidtidige regler
Inden modernisering af planloven i 2017 skulle kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod offentliggjorte planforslag. Minimumsfristen på 8 uger gjaldt for alle planforslag, dvs. både forslag til kommuneplaner, kommuneplantillæg og lokalplaner.
Det samme gjorde sig gældende for forslag til ophævelse af lokalplaner.
Nye regler
De nye regler vedrørende høringsperioder ved planforslag er beskrevet nedenunder med opdeling efter plantype.
- Kommuneplan
Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger. - Kommuneplantillæg med principiel betydning Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger.
- Kommuneplantillæg uden principiel betydning, dvs. hvis der alene er tale om mindre ændringer i kommuneplanens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, eller uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist på mindst 4 uger. - Lokalplan
- Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger
- Kommunalbestyrelsen kan dog fastsætte en frist på mindst 4 uger.
- For lokalplaner af mindre betydning kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 2 uger.
- Ophævelse af lokalplan
Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 4 uger.
Ved fastsættelse af fristen skal kommunalbestyrelsen sikre, at fristen er passende og tillader rimelig tid til at informere offentligheden og til, at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i processen. Kommunalbestyrelsen forpligtes således i hvert enkelt tilfælde at foretage en konkret vurdering af, om omstændigheder tilsiger en længere høringsperiode end den, der følger minimumsfristen.
Kommunalbestyrelsens beslutning om høringsperiodens længde vil kunne påklages som et retligt spørgsmål til planklagenævnet.
Forslag til nye retningslinjer
For at skabe et grundlag for den fremtidige sagsbehandling vurderes det hensigtsmæssigt at tilvejebringe retningslinjer for fastlæggelse af høringsperioder. Retningslinjerne vil kunne medvirke til en ensartet praksis, som vil være gennemskuelig for borgerne.
Det er forvaltningens anbefaling, at differentiering af høringsperiodens længde bl.a. kobles sammen med Kolding Kommunes kategorisering af lokalplaner og tilhørende kommuneplantillæg i A, B, C.
A, B, C kategoriseringen opdeler lokalplaner - afhængigt af planens omfang og karakter - efter hvem der skal træffe afgørelse om planen således, at A-planer behandles af Byrådet, B-planer behandles af Plan- og Boligudvalget og C-planer vedtages administrativt.
Forvaltningen anbefaler, at følgende model bliver udgangspunktet.
- Forslag til A og B-lokalplaner med tilhørende kommuneplantillæg sendes som udgangspunkt i høring i 4 uger.
- Forslag til C-lokalplaner med tilhørende kommuneplantillæg sendes som udgangspunkt i høring i 2 uger.
I forhold til A og B lokalplaner vil der dog være særlige tilfælde, hvor høringsfristen bør udvides til 8 uger.
Det drejer sig om følgende tilfælde.
- Hvor lokalplanen følges af et kommuneplantillæg af principiel karakter. Det kan f.eks være et kommuneplantillæg hvor der ændres anvendelse fra erhverv til boliger
- Lokalplaner som er særlig omfangsrige og hvor der bør være tilstrækkelig tid til borgere og interessenter. Eksempel herpå er kommende lokalplan for Marina City
- Lokalplaner som sendes i høring henover ferier, som f.eks. sommerferien og juleferien, så bør høringsperioden også forlænges, så der er reel tid til at sætte sig ind i planen
Kommuneplanen og selvstændige kommuneplantillæg sendes i høring i 8 uger.
Selvom planerne kan opdeles i de ovennævnte plantyper og kategorier, er det vanskeligt at generalisere indenfor opdelingen. Selvom mange lokalplaner vil kunne gennemføres med en høring på 4 uger, vil der nødvendigvis også være lokalplaner, som har en sådan karakter, at borgerne kan have behov for længere tid til at sætte sig ind i og afgive bemærkninger til høringsmaterialet.
Fastlæggelse af høringsperioden er derfor en konkret vurdering, hvor der skal tages hensyn til f.eks.: ferieperioder, helligdage, planens omfang og kompleksitet.
Forvaltningen foreslår, at denne vurdering bliver indarbejdet i sagsfremstilling ved politisk beslutning om at fremlægge planforslag i offentlig høring. Derudover kan en indledende vurdering af forventet høringsfrist så vidt muligt indarbejdes i synopsis i forbindelse med opstart af lokalplaner med eventuelle tilhørende kommuneplantillæg.
Vurdering af, hvor lang tid et planforslag skal i høring, kan påklages som et retligt spørgsmål til planklagenævnet.
Resumé
Miljøudvalget besluttede den 6. juni 2017 at sende tillæg nr. 20 Mulighed for udtræden for regnvand fra forsyningsselskabets kloaksystem i 8 ugers offentlig høring.
Tillægget åbner op for, at borgerne i Kolding Kommune kan søge om at få lov til at håndtere regnvand på egen grund og derved få mulighed for at få tilslutningsbidraget for regnvand tilbagebetalt fra BlueKolding.
Muligheden for udtræden for regnvand har bl.a. nogle miljømæssige fordele. Det grundlæggende formål med at tillade udtræden fra kloaksystemet for regnvand er at aflaste fælleskloakkerne, hvilket vil betyde en reduktion af overløb fra kloakkerne ved ekstreme regnhændelser. Indsatsen er således i tråd med Udvalgspolitik for Miljøudvalgets fokusområde om klimatilpasning.
Tillægget har været i høring i perioden 7. juni 2017 til 2. august 2017. Der er ikke modtaget indvendinger mod forslaget.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Som følge af mere ekstrem regn og forventede tiltagende regnmængder har meget af det nuværende kloaksystem i Kolding Kommune udfordringer med kapaciteten, og der er derfor risiko for oversvømmelser af kældre med ubehandlet spildevand. Der kan ligeledes ske det, at ubehandlet spildevand løber til recipienter, hvor det forurener vandmiljøet og vandkvaliteten.
For at øge kapaciteten i kloaksystemet kan en del af løsningen være at tillade, at borgere håndterer deres regnvand på egen grund i stedet for at lede det til kloaksystemet, hvor det optager plads. Hvis borgeren ønsker at håndtere regnvandet på egen grund, skal denne søge kommunen om tilladelse til dette, og i samme omgang kan der søges om at få lov til at udtræde fra forsyningsselskabets kloaksystem, hvorved BlueKolding tilbagebetaler op til 40% af gældende tilslutningsbidrag.
Ved at tillade udtræden for regnvand fra kloak, vil det formindske det antal gange, der sker overløb til recipienter, ligesom det giver miljømæssigt god mening at behandle regnvand lokalt, hvor det falder. Alt sammen i tråd med Miljøudvalgets fokusområde om klimatilpasning.
På Miljøudvalgsmødet den 6. juni 2017 blev det besluttet at sende tillæg nr. 20 i 8 ugers offentlig høring. Tillægget åbner op for muligheden for at give tilladelse til, at ejendomme kan søge om udtræden fra kloaksystemet for regnvand.
Som udgangspunkt åbnes der op for muligheden for udtræden for regnvand i hele Kolding Kommune, men for at kunne give en tilladelse skal en række miljømæssige og økonomiske forudsætninger være opfyldt, jfr. spildevandsbekendtgørelsen. Det betyder, at områder, der allerede er separatkloakerede, eller der allerede er detailplanlagt til separatkloakering, ikke vil få mulighed for at udtræde.
I praksis vil det betyde, at der typisk vil blive givet tilladelse i områder, der er fælleskloakerede eller allerede separatkloakerede områder af ældre dato, hvor regnvandssystemet ikke er dimensioneret til at kunne håndtere nutidens regnhændelser. I disse tilfælde kan det hjælpe til med at skabe mere kapacitet i systemet, hvis regnvand bliver håndteret på egen grund.
Med tillægget åbnes der op for 100% udtræden for regnvand fra kloaksystemet, men der kan være tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt at tillade, at en ejendom kun udtræder for en del af ejendommens areal med baggrund i ejendommens eksisterende interne afløbssystem og ejendommens mulighed for afkobling. Efter aftale med BlueKolding giver tillægget mulighed for, i særlige tilfælde, at tillade gradueret udtræden for regnvand, således at en ejendom, foruden de 100% frakobling, også kan søge om at udtræde for 50% og 75%. Tilbagebetalingen fra BlueKolding vil blive tilsvarende gradueret.
De økonomiske forudsætninger for at udtræde for regnvand er et anliggende mellem BlueKolding og borgeren, idet tilladelse til udtræden kun kan gives, hvis det ikke belaster forsyningens økonomi væsentligt.
Konsekvenserne (fordele og ulemper) ved at tillade udtræden for regnvand fra kloak er beskrevet i indstilling til Miljøudvalget af den 2. maj 2017. Miljøudvalget er ved denne lejlighed ligeledes blevet informeret om det forventede øgede ressourceforbrug til at behandle sager.
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Der er med virkning fra 1. august 2017 udmeldt 18 børn fra afd. Stepping, Børnehuset Søbo. Det betyder, at der er 5 børn tilbage i afd. Stepping. Kun 1 barn står på venteliste til 2018.
Der er på nuværende tidspunkt 4 medarbejdere i afd. Stepping. Afdelingen har til huse i en kommunal ejendom beliggende Søndre Allé 28A i Stepping.
Det vil ikke være muligt at opretholde den høje kvalitet med så få børn og medarbejdere. Høj kvalitet i dagtilbud er bl.a. kendetegnet ved, at der er en større gruppe af børn, som har mulighed for at danne nære relationer indbyrdes og til de voksne. Herudover er personalets uddannelse og efteruddannelse af væsentlig betydning. Dette vil være en stor udfordring i en meget lille personalegruppe.
Ved drift af afd. Stepping med 5 børn, vil den årlige udgift pr. barn være 120.200 kr. Flyttes de 5 børn til afd. Ødis i Børnehuset Søbo vil den årlige udgift pr. barn være 65.533 kr. Den samlede merudgift ved bevarelse af afd. Stepping fremfor flytning af børnene til afd. Ødis beløber sig til 273.335 kr. årligt.
Det må antages, at udmeldingerne fra afd. Stepping har sammenhæng med Byrådets godkendelse af Stepping Friskoles ansøgning om tilladelse til etablering og drift af Stepping Natur- og Idrætsbørnehus som privat institution pr. 1. august 2017. Godkendelsen er givet under forudsætning af, at der foreligger ibrugtagningstilladelse på pavillonen, og at der er etableret legeplads jf. Kriteriernes pkt. 2.11.
Når bygningen er tømt, overgår den til Kommunale Ejendomme jf. notatet, som bilag til dagsordenspunktet.
Høring
Bestyrelsen ved Børnehuset Søbo har afgivet følgende høringssvar:
På vores bestyrelsesmøde 13. juni har vi drøftet en eventuel lukning af Børnehuset Søbos afdeling i Stepping, pga. det lave børnetal, der vil være efter den 1. august 2017, og er nået til enighed om, at vi godt kan se det fornuftige i, at det ikke er muligt at opretholde en institution med så få børn, og at afdelingen dermed må lukkes.
Dog er det vigtigt for bestyrelsen at påpege, at der skal tages hånd om det ansatte personale, som gennem hele processen har været og stadig er meget påvirket af situationen. Lige nu går de i en gråzone af uvished, hvor der ikke er nogen udmeldinger, de kan forholde sig til. Vi går mod ferietid, og derfor vil vi opfordre til, at der hurtigst muligt bliver taget en snak med dem, så de kan tilkendegive deres ønsker til fremtiden og kan få vished for, hvad der skal ske.
Ydermere mener bestyrelsen, at forvaltningen aktivt skal tilbyde de tilbageværende børn i afdelingen i Stepping en plads i afdelingen i Ødis, og informere forældrene til børnene om fremtidsudsigterne. I forhold til forældregruppen i afdelingen i Ødis er det meget vigtigt for bestyrelsen, at de informeres om, hvordan fremtiden for denne afdeling ser ud, hvis afdelingen i Stepping lukkes.
I forhold til forslaget om at udleje legepladsen, ønsker bestyrelsen, at dette ikke kommer til at ske, så længe der ikke er truffet nogen endelig afgørelse om, hvorvidt Børnehuset Søbo, afd. Stepping, lukkes eller ej. Så længe den kommunale institution er i virke, bruges lokaler og den tilhørende legeplads kun af børn og personale ved Børnehuset Søbo.
Endvidere har 3 af bestyrelsens medlemmer ønsket at fremsende følgende i forlængelse af den samlede bestyrelses høringssvar:
Dette skriv skal se som forlængelse af høringssvaret fra bestyrelsen for Børnehuset Søbo, idet undertegnede ønsker opmærksomhed på nedenstående udover det allerede beskrevne.
I efteråret 2015 blev børnehaverne Kløverbo Stepping og Børnehuset Ødis fusioneret. De 2 institutioner fik fælles ledelse, budget, bestyrelse og blev hinandens kolleger. Der blev truffet et valg om, at de 2 institutioners fysiske stuer skulle blive liggende i hhv. Stepping og Ødis. Ved fusionen vælges navnet Søbo efterfulgt af afdelingens beliggenhed.
I sommeren 2017 åbner Stepping Friskole fribørnehaven Natur- og Idrætsbørnehaven. En del af børnene i den kommunale børnehave Børnehuset Søbo, afd. Stepping, meldes ud for at starte i den private børnehave.
Der er nu 5 tilmeldte børn tilbage i Børnehuset Søbo, afd. Stepping, og derfor overvejer Kommunen at lukke de 2 stuer, Frøerne og Haletudserne, i Børnehuset Søbo, afd. Stepping, på grund af økonomiske og pædagogiske overvejelser.
På bestyrelsesmødet 13. juni 2017 i Børnehuset Søbo bliver vi præsenteret for konsekvenserne af den nye fribørnehave i Stepping.
Personalet i Børnehuset Søbo, afd. Stepping, står nu overfor 2 muligheder (jf. sagsfremstilling til pkt. 8 og notat 3071702 til sagsfremstillingen af 12. juni 2017)
Der er på nuværende tidspunkt 4 medarbejdere i afd. Stepping. Afdelingen har til huse i en kommunal ejendom beliggende Søndre Allé 28A i Stepping.
Det vil ikke være muligt at opretholde den høje kvalitet med så få børn og medarbejdere. Høj kvalitet i dagtilbud er bl.a. kendetegnet ved, at der er en større gruppe af børn, som har mulighed for at danne nære relationer indbyrdes og til de voksne. Herudover er personalets uddannelse og efteruddannelse af væsentlig betydning. Dette vil være en stor udfordring i en meget lille personalegruppe.
Ved drift af afd. Stepping med 5 børn, vil den årlige udgift pr. barn være 120.200 kr. Flyttes de 5 børn til afd. Ødis i Børnehuset Søbo vil den årlige udgift pr. barn være 65.533 kr. Den samlede merudgift ved bevarelse af afd. Stepping fremfor flytning af børnene til afd. Ødis beløber sig til 273.335 kr. årligt.
Det må antages, at udmeldingerne fra afd. Stepping har sammenhæng med Byrådets godkendelse af Stepping Friskoles ansøgning om tilladelse til etablering og drift af Stepping Natur- og Idrætsbørnehus som privat institution pr. 1. august 2017. Godkendelsen er givet under forudsætning af, at der foreligger ibrugtagningstilladelse på pavillonen, og at der er etableret legeplads jf. Kriteriernes pkt. 2.11.
Når bygningen er tømt, overgår den til Kommunale Ejendomme jf. notatet, som bilag til dagsordenspunktet.
Høring
Bestyrelsen ved Børnehuset Søbo har afgivet følgende høringssvar:
På vores bestyrelsesmøde 13. juni har vi drøftet en eventuel lukning af Børnehuset Søbos afdeling i Stepping, pga. det lave børnetal, der vil være efter den 1. august 2017, og er nået til enighed om, at vi godt kan se det fornuftige i, at det ikke er muligt at opretholde en institution med så få børn, og at afdelingen dermed må lukkes.
Dog er det vigtigt for bestyrelsen at påpege, at der skal tages hånd om det ansatte personale, som gennem hele processen har været og stadig er meget påvirket af situationen. Lige nu går de i en gråzone af uvished, hvor der ikke er nogen udmeldinger, de kan forholde sig til. Vi går mod ferietid, og derfor vil vi opfordre til, at der hurtigst muligt bliver taget en snak med dem, så de kan tilkendegive deres ønsker til fremtiden og kan få vished for, hvad der skal ske.
Ydermere mener bestyrelsen, at forvaltningen aktivt skal tilbyde de tilbageværende børn i afdelingen i Stepping en plads i afdelingen i Ødis, og informere forældrene til børnene om fremtidsudsigterne. I forhold til forældregruppen i afdelingen i Ødis er det meget vigtigt for bestyrelsen, at de informeres om, hvordan fremtiden for denne afdeling ser ud, hvis afdelingen i Stepping lukkes.
I forhold til forslaget om at udleje legepladsen, ønsker bestyrelsen, at dette ikke kommer til at ske, så længe der ikke er truffet nogen endelig afgørelse om, hvorvidt Børnehuset Søbo, afd. Stepping, lukkes eller ej. Så længe den kommunale institution er i virke, bruges lokaler og den tilhørende legeplads kun af børn og personale ved Børnehuset Søbo.
Endvidere har 3 af bestyrelsens medlemmer ønsket at fremsende følgende i forlængelse af den samlede bestyrelses høringssvar:
Dette skriv skal se som forlængelse af høringssvaret fra bestyrelsen for Børnehuset Søbo, idet undertegnede ønsker opmærksomhed på nedenstående udover det allerede beskrevne.
I efteråret 2015 blev børnehaverne Kløverbo Stepping og Børnehuset Ødis fusioneret. De 2 institutioner fik fælles ledelse, budget, bestyrelse og blev hinandens kolleger. Der blev truffet et valg om, at de 2 institutioners fysiske stuer skulle blive liggende i hhv. Stepping og Ødis. Ved fusionen vælges navnet Søbo efterfulgt af afdelingens beliggenhed.
I sommeren 2017 åbner Stepping Friskole fribørnehaven Natur- og Idrætsbørnehaven. En del af børnene i den kommunale børnehave Børnehuset Søbo, afd. Stepping, meldes ud for at starte i den private børnehave.
Der er nu 5 tilmeldte børn tilbage i Børnehuset Søbo, afd. Stepping, og derfor overvejer Kommunen at lukke de 2 stuer, Frøerne og Haletudserne, i Børnehuset Søbo, afd. Stepping, på grund af økonomiske og pædagogiske overvejelser.
På bestyrelsesmødet 13. juni 2017 i Børnehuset Søbo bliver vi præsenteret for konsekvenserne af den nye fribørnehave i Stepping.
Personalet i Børnehuset Søbo, afd. Stepping, står nu overfor 2 muligheder (jf. sagsfremstilling til pkt. 8 og notat 3071702 til sagsfremstillingen af 12. juni 2017)
- De skal omplaceres af Kolding Kommune til lignende jobs.
- De skal virksomhedsoverdrages.
Undertegnede forstår ikke, hvorfor personalet skal stilles med disse 2 muligheder. For os at se, er de ansat i Kolding Kommune med tjenestested Børnehuset Søbo, afd. Stepping, under samme leder.
Vi stiller os undrende over, at der kan blive tale om virksomhedsoverdragelse, idet der kun er tale om lukning af 2 stuer i en institution og ikke hele børnehuset.
Vi mener derfor ikke, det kan være rimeligt i forhold til personalet at tale om muligheden for en virksomhedsoverdragelse. Dette skaber unødig tvivl hos personalet, som i sidste ende stadig er ansatte ved Kolding Kommune, Børnehuset Søbo, og derfor fortsat har et job. Ansvaret for personalet vil også fremadrettet ligge hos ledelsen for Børnehuset Søbo.
Forvaltningens kommentering af høringssvar og tillæg hertil
Det kan oplyses, at status vedr. antal indmeldte børn pr. 1. august 2017 i dagtilbud i Stepping er:
Vi stiller os undrende over, at der kan blive tale om virksomhedsoverdragelse, idet der kun er tale om lukning af 2 stuer i en institution og ikke hele børnehuset.
Vi mener derfor ikke, det kan være rimeligt i forhold til personalet at tale om muligheden for en virksomhedsoverdragelse. Dette skaber unødig tvivl hos personalet, som i sidste ende stadig er ansatte ved Kolding Kommune, Børnehuset Søbo, og derfor fortsat har et job. Ansvaret for personalet vil også fremadrettet ligge hos ledelsen for Børnehuset Søbo.
Forvaltningens kommentering af høringssvar og tillæg hertil
Det kan oplyses, at status vedr. antal indmeldte børn pr. 1. august 2017 i dagtilbud i Stepping er:
- Børnehuset Søbo, afdeling Stepping: 2 børn (der er 1 2 nye børn indmeldt i 2018 og 19, og sidste barn er udmeldt april 2021)
- Dagplejen (1 dagplejehjem): 2 børn indmeldt frem til 2019
De 2 børn i afdeling Stepping er tilbudt og har takket ja til at fortsætte i afdelingen i Ødis.
Med hensyn til medarbejdernes fremtidsmuligheder kan det oplyses, at af de fire medarbejdere i afdelingen i Stepping har to medarbejdere fået andet job. Der er fundet løsninger inden for Kolding Kommunes ansættelsesområde for de to øvrige medarbejdere, som ikke har fundet andet job.
I forhold til udlejning af legepladsen vil dette indgå som en mulighed i forhold til en fremtidig forhandling med Friskolen herom. Der er ikke indgået aftale herom på nuværende tidspunkt.
Med hensyn til medarbejdernes fremtidsmuligheder kan det oplyses, at af de fire medarbejdere i afdelingen i Stepping har to medarbejdere fået andet job. Der er fundet løsninger inden for Kolding Kommunes ansættelsesområde for de to øvrige medarbejdere, som ikke har fundet andet job.
I forhold til udlejning af legepladsen vil dette indgå som en mulighed i forhold til en fremtidig forhandling med Friskolen herom. Der er ikke indgået aftale herom på nuværende tidspunkt.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Forslag
at Økonomiudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer punkt 2 fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.
Resumé
BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab fremsender revisionsberetning vedrørende afsluttende revision af Kolding Kommunes årsregnskab 2016.
Revisionsberetningen har givet anledning til 2 bemærkninger, henholdsvis om Statusafstemninger og Kontante ydelser Sygedagpenge.
Økonomiudvalgets område
Statusafstemninger
Kommunaldirektøren har udarbejdet følgende forslag:
Revisionens bemærkning er taget til efterretning og det forventes, at arbejdet med afstemning af statuskonti for 2016 er tilendebragt senest december 2017.
Arbejdsmarkedsudvalgets område
Kontante ydelser Sygedagpenge
Arbejdsmarkedsudvalget vil behandle revisionsbemærkningen på møde den 23. august 2017 med indstilling om,
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at det afgivne forslag til besvarelse af revisionens bemærkning om Statusafstemninger indstilles til Byrådets godkendelse,
at det afgivne forslag til besvarelse af revisionens bemærkning om Kontante ydelser Sygedagpenge indstilles til Byrådets godkendelse,
at revisionsberetningen indstilles til godkendelse,
Sagsfremstilling
Byrådet har den 24. april 2017 godkendt årsregnskab 2016 med henblik på, at revisionen herefter skal gennemgå årsregnskabet.
Revisionsberetningen, som er sendt til Byrådets medlemmer pr. mail den 30. juni 2016.
Revisionsberetningen har givet anledning til 2 bemærkninger.
Statusafstemninger
Ved den afsluttende revision har kommunens egen kvalitetskontrol afdækket, at der henstår 4 statuskonti som ikke er afstemt og 43 statuskonti hvor afstemningen fortsat er igangværende, og hvor der dermed mangler fuldstændig specifikation af saldiene.
Omkring afstemning af Tilgodehavender i betalingskontrol har kommunen i forbindelse med revisionen fået oplyst, at der stadig pågår et udredningsarbejde i samarbejde med kommunens it-leverandør, og at der er modtaget afstemning af de væsentligste betalingsarter under tilgodehavender i betalingskontrol. Afstemningen er dog udarbejdet pr. 18. maj 2017 og ikke i forhold til ultimo 2016 regnskabstal.
Det henstilles, at de manglende afstemninger udarbejdes, og at differencer afklares og udlignes. Det anbefales desuden, at der fastsættes en frist for, hvornår arbejdet med udarbejdelsen af de resterende afstemninger og uafklarede differencer forventes tilendebragt.
Kontante ydelser - Sygedagpenge
I revisionsberetning nr. 1 fra 8. februar 2017 blev der omkring uddannelseshjælp afgivet kommentar om, at i 3 ud af 6 sager var opfølgningen i revisionsperioden ikke foretaget rettidigt jf. SDP §13b i alle tilfælde. Efter aftale med forvaltningen skulle revisionen af området udvides med revision af et ekstra antal sager med fokus på rettidig opfølgning jf. SDP § 13b, før den endelige konklusion for området blev udarbejdet.
Ved revisionen af 9 ekstra sager vedr. år 2016 kunne det konstateres, at 1 eller flere sagsopfølgninger i alle 9 sager ikke var foretaget rettidigt.
For år 2016 er der samlet revideret 15 sager, og i 12 sager var en eller flere sagsopfølgninger ikke foretaget rettidigt.
Det er på baggrund heraf vurderingen, at sagsadministrationen i år 2016 omkring rettidig opfølgning ikke fuldt ud har været i overensstemmelse med gældende lovgivning på området.
Med baggrund i, at administrationen ultimo 2016 har igangsat tiltag, der fremadrettet skulle sikre en rettidig opfølgning i sygedagpengesagerne er der i maj 2017 foretaget revision af 7 yderligere sager
vedr. år 2017.
Her kunne det konstateres, at der i år 2017 i alle sager var foretaget rettidig opfølgning jf. SDP § 13b.
På baggrund af ovenstående er det vurderingen, at de af kommunen igangsatte tiltag ultimo 2016 har haft en positiv effekt, og at der ikke er konstateret manglende rettidig opfølgning i reviderede sager i år 2017.
På baggrund heraf er det vurderingen, at sagsadministrationen fra år 2017 omkring rettidig opfølgning i sygedagpengesagerne foretages i overensstemmelse med gældende regler.
Økonomiudvalgets område
Statusafstemninger
Kommunaldirektøren har udarbejdet følgende forslag:
Revisionens bemærkning er taget til efterretning og det forventes, at arbejdet med afstemning af statuskonti for 2016 er tilendebragt senest december 2017.
Arbejdsmarkedsudvalgets område
Kontante ydelser Sygedagpenge
Arbejdsmarkedsudvalget vil behandle revisionsbemærkningen på møde den 6. september 2017 med indstilling om,
At revisionsberetning nr. 2, afsluttende revision, tages til efterretning.