Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
03-12-2014 08:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Fritids- og Idrætsudvalget |
Sted: |
Mødelokale 2.1 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/15122
Resumé
Børne- og Uddannelsesforvaltningen fremsender forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsudvalget for perioden 2015 - 2017.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at de fremsendte fokusområder tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Forslaget til fokusområder for Fritids- og Idrætsudvalget er udarbejdet i overensstemmelse med Kolding Kommunes vision og med baggrund i en proces med dels en workshop for det tidligere Kultur- og Fritidsudvalg i august 2013 samt et temadøgn for det nuværende Fritids- og Idrætsudvalg, hvor også eksterne interessenter og samarbejdspartnere i Kolding Kommune var indbudt til dialog.
Inputs fra workshops og temadøgn er bearbejdet og resultatet blev fire fokusområder, der skal arbejdes videre med i perioden 2015 – 2017.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 05-11-2014
Sagen sendes tilbage til Børne- og Uddannelsesforvaltningen med henblik på, at der foretages enkelte tekstmæssige ændringer af fokusområdet ”Aktiviteter for alle generation”, samt udarbejdes en pixiudgave over fokusområderne, inden sagen medtages på udvalgets møde i december måned 2014.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 03-12-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 13/21132
Resumé
Tanya Buchreitz Jensen anmoder ved mail af 21. november 2014 om, at følgende punkt optages på dagsordenen i henholdsvis Børne- og Uddannelsesudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget:
”Idet flere væresteder ikke har kunnet fortsætte i sin nuværende form og vi også fremlægges for nedgang i børnetallet i sfo’erne, ønsker Birgitte Kragh Thomsen og Tanya Buchreitz Jensen på vegne af Venstre at få følgende forslag behandlet i Børne- og Uddannelsesudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget, med henblik på at punktet kan indgå i forårets fællesmøde mellem de to udvalg med evaluering og beslutning om fremtidigt eftermiddagstilbud.
Venstre ønsker, at man ikke kun ser på et eftermiddagstilbud for 4. – 7. klasse, men at forvaltningen i stedet fremkommer med et eller flere attraktive tilbud til hele målgruppen af elever i folkeskolen, som i kraft af en skolereform med længere skoledag har brug for et fritidstilbud i en ny form.
Vi ser gerne at følgende evalueringspunkter til mødet i marts også bliver belyst for den bredere målgruppe:
”Idet flere væresteder ikke har kunnet fortsætte i sin nuværende form og vi også fremlægges for nedgang i børnetallet i sfo’erne, ønsker Birgitte Kragh Thomsen og Tanya Buchreitz Jensen på vegne af Venstre at få følgende forslag behandlet i Børne- og Uddannelsesudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget, med henblik på at punktet kan indgå i forårets fællesmøde mellem de to udvalg med evaluering og beslutning om fremtidigt eftermiddagstilbud.
Venstre ønsker, at man ikke kun ser på et eftermiddagstilbud for 4. – 7. klasse, men at forvaltningen i stedet fremkommer med et eller flere attraktive tilbud til hele målgruppen af elever i folkeskolen, som i kraft af en skolereform med længere skoledag har brug for et fritidstilbud i en ny form.
Vi ser gerne at følgende evalueringspunkter til mødet i marts også bliver belyst for den bredere målgruppe:
- Forældres behov for at målgruppen har et eftermiddagstilbud efter skoletid
- Målgruppens holdning til etablering af aktivitetstilbud bl.a. i regi af det frivillige foreningsliv
- Samarbejde mellem skole, eftermiddagstilbud og foreningsliv
- Faglighed og kompetencer
- Økonomi, herunder egenbetaling
Og at man indhenter erfaringer fra andre kommuner som har valgt at omlægge sine eftermiddagstilbud Hjørring, Aalborg, København m.fl.”
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget, Fritids- og Idrætsudvalget
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
at sagen drøftes.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 03-12-2014
Forslaget blev godkendt, idet det indgår i den aftalte forestående proces vedr. fritidstilbud i Kolding Kommune.
Sagsnr.: 13/19252
Resumé
Der anmodes om stillingtagen til, hvorvidt 7 godkendte foreninger under Folkeoplysningsloven ikke skal modtage tilskud samt låne kommunale lokaler og udendørsanlæg i en nærmere angiven periode, idet de ikke har indsendt godkendt og underskrevet regnskab for 2013.
Sagen behandles i
Fritidsrådet, Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at det meddeles de under forvaltningens bemærkninger anførte foreninger, at de i 2015 ikke kan modtage tilskud samt låne kommunale lokaler og udendørsanlæg,
at der ikke efterfølgende vil kunne ske udbetaling af tilskud til de samme foreninger førend underskrevet regnskab for 2013 er indsendt til Børne- og Uddannelsesforvaltningen,
at såfremt forvaltningen modtager godkendt og underskrevet regnskab for 2013 inden endelig beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 3. december 2014, foretages der ikke yderligere i forhold til foreningen.
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at Folkeoplysningsloven foreskriver, at foreninger som modtager kommunalt tilskud har pligt til at aflægge regnskab for det modtagne tilskud.
I henhold til det godkendte revisionsmateriale, skal foreninger, såfremt de modtager kommunalt tilskud, senest 14 dage efter afholdt generalforsamling indsende det godkendte regnskab forsynet med underskrifter af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Børne- og Uddannelsesforvaltningen har i diverse nyhedsbreve oplyst om, at regnskabet jf. gældende regler skal indsendes senest 14 dage efter afholdt generalforsamling.
Regnskabet for perioden 01.01.2013 – 31.12.2013 for
Den Palæstinensiske forening i Kolding
Märklin Klubben
Western Roses Linedance
De grønne pigespejdere 2. gruppe
Konservativ Ungdom Kolding
Kolding Idræts Forening, Bokseafdeling
Kolding Skiklub
Er på trods af ovennævnte informationer samt rykkerskrivelse af 3. oktober 2014, og orientering om politisk behandling af 31. oktober 2014 endnu ikke modtaget på Børne- og Uddannelsesforvaltningen.
De angivne foreninger har for året 2013 modtaget tilskud og benyttet lokaler som følger:
Den Palæstinensiske forening i Kolding
Foreningen har i 2013 modtaget medlems-/aktivitetstilskud samt benyttet idrætslige faciliteter, hvortil der er opkrævet gebyr.
Märklin Klubben
Foreningen har i 2013 modtaget medlems-/aktivitetstilskud samt benyttet kommunale lokaler, hvortil der er opkrævet gebyr.
Western Roses Linedance
Foreningen har i 2013 modtaget lokaletilskud i forbindelse med leje af lokaler.
De grønne pigespejdere 2. gruppe
Foreningen har i 2013 modtaget medlems-/aktivitetstilskud.
Konservativ Ungdom Kolding
Foreningen har i 2013 modtaget medlems-/aktivitetstilskud samt benyttet kommunale lokaler, hvortil der er opkrævet gebyr.
Kolding Idræts Forening, Bokseafdeling
Foreningen har i 2013 modtaget medlems-/aktivitetstilskud samt benyttet idrætslige lokaler, hvortil der er opkrævet gebyr.
Kolding Skiklub
Foreningen har i 2013 modtaget medlems-/aktivitetstilskud samt benyttet kommunale lokaler, hvortil der er opkrævet gebyr.
I henhold til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, § 33, stk. 5, kan de kommunale udbetalinger standses eller tilbageholdes, hvis en forening ikke overholder Folkeoplysningsloven.
Ligeledes kan Byrådet jf. § 32 undlade både at yde tilskud og at anvise lokaler m.v. for en angiven periode, såfremt en forening ikke overholder Folkeoplysningsloven.
Beslutning Fritidsrådet den 18-11-2014
Forslaget indstilles til godkendelse med den ændring, at der ikke foretages yderligere i forhold til Konservativ Ungdom Kolding, da forvaltningen har modtaget et godkendt og underskrevet regnskab for 2013.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 03-12-2014
Fritidsrådets forslag godkendtes.
Sagsnr.: 14/6197
Resumé
Der anmodes om stillingtagen til, hvorvidt 3 foreninger under Folkeoplysningsloven fremadrettet vil kunne modtage tilskud samt få stillet kommunale lokaler og udendørs anlæg til rådighed for foreningens aktiviteter grundet manglende betaling af gebyropkrævning for 2013/2014.
Sagen behandles i
Fritidsrådet, Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår, at det meddeles de under sagsfremstillingen angivne foreninger,
at de med virkning fra 3. december 2014 ikke længere kan modtage tilskud samt låne idrætslige faciliteter og udendørsanlæg,
at der straks efter beslutning fremsendes regning på gebyr for benyttelse af idrætslige faciliteter for perioden august – december 2014,
at der efterfølgende kun kan ske lån af faciliteter, såfremt tidligere fremsendte fakturaer er betalt,
at såfremt foreningen har betalt fremsendte fakturaer på gebyropkrævning, inden endelig beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 3. december 2014 træffes, foretages der ikke yderligere i forhold til foreningen.
Sagsfremstilling
Det kan oplyses, at Byrådet i forbindelse med godkendelse af kommunens budgetter også godkendte takster for benyttelse af idrætsfaciliteter jf. Folkeoplysningsloven.
Opkrævning af gebyr foretages af Børne- og Uddannelsesforvaltningen hvert år i juli måned for det afsluttende skoleår. Betaling for benyttelse af idrætshaller, gymnastiksale, svømmesale, SlotssøBadet, KongeåBadet samt øvrige aktivitets- og klubfaciliteter vil blive modregnet i foreningens medlems-/aktivitetstilskud. Såfremt tilskuddet til medlems-/aktivitetstilskud ikke kan dække foreningens udgifter til gebyrordningen, vil der tilgå foreningen en regning på restbeløbet.
Der har været følgende henvendelser til foreningen:
Juli 2014 - Oversigt over gebyropkrævning er fremsendt til foreningens digitale postkasse
August 2014 - faktura på restbeløbet er ligeledes fremsendt til foreningens digitale postkasse
30. september 2014 - foreningens formand er på mail gjort opmærksom på, at tidligere fremsendte faktura på gebyropkrævning for 2013/2014 stadig ikke er registreret betalt.
31. oktober 2014 - Mail med orientering om sagen behandling er fremsendt til foreningens formand.
På trods af ovennævnte henvendelser har nedennævnte foreninger fortsat ikke betalt fremsendt faktura på gebyr for sæson 2013/2014
Konservativ Ungdom
Foreningen har modtaget opkrævning på gebyr for benyttelse af kommunale lokaler i Idrætsbygningen Brostræde.
AYAD (Afghan Youth Association in Denmark)
Foreningen har modtaget opkrævning af gebyr for benyttelse af Brændkjærskolens svømmesal
Den Palæstinensiske Forening
Foreningen har modtaget opkrævning af gebyr for benyttelse af Brændkjærskolens svømmesal
Jf. Folkeoplysningslovens § 32 kan Byrådet undlade både at yde tilskud og anvise lokaler m.v. for en angiven periode, såfremt en forening ikke overholder Folkeoplysningsloven og de regler der er fastsat i medfør af loven.
Beslutning Fritidsrådet den 18-11-2014
Forslaget indstilles til godkendelse med den ændring, at der ikke foretages yderligere i forhold til AYAD (Afghan Youth Association in Denmark), da foreningen har indbetalt faktura på gebyropkrævning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 03-12-2014
Fritidsrådets forslag godkendtes med den ændring, at der ikke foretages yderligere i forhold til Konservativ Ungdom Kolding, da forvaltningen har modtaget dokumentation for indbetalt gebyr.
Sagsnr.: 14/17231
Resumé
Gymnastikforeningen af 1936 ansøger om lokaletilskud i forbindelse med leje af Sct. Michaels Hallen.
Sagen behandles i
Fritidsrådet, Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at det meddeles Gymnastikforeningen af 1936, at ansøgningen ikke kan imødekommes med henvisning til, at der jf. Folkeoplysningsloven, Lov nr. 854 af 11. juli 2011, § 25 kan anvises egnede lokaler i henholdsvis Brændkjærskolens gymnastiksal samt KFUM-Hallerne.
Sagsfremstilling
Gymnastikforeningen af 1936 har lejet Sct. Michaels Hallen på mandage kl. 15.00 – 16.00 til brug for gennemførelse af aktiviteter.
Gymnastikforeningen af 1936 har i henhold til indsendte oplysninger ca. 30 pensionister der på 2 hold fra kl. 14.00 – 16.00 har dyrket gymnastik på Riis Toft. Foreningen har ikke længere mulighed for at benytte gymnastiksalen på Riis Toft.
Foreningen oplyser, at det har været vigtigt, at de nye lokaler ligger ret centralt af hensyn til brug af bybusser, at det er i de ældres nærområdet i forhold til de ældres tryghed, ligesom sluttidspunktet ikke kan være senere end kl. 16.00, da de ældre følger sig mest trykke i dagtimerne.
Den samlede husleje for perioden uge 36/2014 til uge 18/2015 andrager 3.500 kr.
Foreningen forventer at gennemføre 29 timer, hvilket svarer til et årligt tilskudsgrundlag på 29 * 248,60 = 7.209,40, dog max. 76,5% af 3.500 kr. = 2.677,50. Timeforbruget er oplyst til 29 timer.
De aktiviteter, som foreningen skal udøve i lokalet er gymnastik.
Børne- og Uddannelsesforvaltningen har undersøgt mulighederne for at stille en kommunal gymnastiksal til rådighed, og kan oplyse, at gymnastiksalen på Brændkjærskolen er ledig i tidsrummet kl. 15.00 – 16.00, og at det er muligt at benytte denne til aktiviteter.
Endvidere kan det oplyses, at Hal 1 i KFUM-Hallerne er ledig i tidsrummet kl. 14.00 – 16.00.
Forvaltningen oplyser, at der i henhold til Bekendtgørelse af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt Folkeuniversitetet, lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, § 25, skal ydes tilskud til lokaler med mindst 65 pct. af driftsudgifterne.
Dog kan Byrådet, i henhold til § 26 stk. 1 i samme lov, nedsætte tilskuddet, hvis udgiften ikke står i et rimeligt forhold til antallet af deltagere eller til lokalets, herunder hallens eller lejrpladsens anvendelse i øvrigt, ligesom Byrådet i henhold til § 26, stk. 2 i samme lov kan nedsætte driftsudgifterne til et anslået beløb, der svarer til det normale niveau for et, til formålet, passende lokale, herunder en hal eller en lejrplads på egnen.
Endvidere kan Byrådet, i henhold til § 25, stk. 5, pkt. 4, undlade at yde tilskud til driftsudgifter til nye lokaler og lejrpladser eller til nye lejemål vedrørende lokaler for lejrpladser, hvis de nye lokaler eller nye lejemål medfører væsentlige merudgifter for Byrådet.
Beslutning Fritidsrådet den 18-11-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 03-12-2014
Fritidsrådets forslag godkendtes.
Sagsnr.: 14/16985
Resumé
Schou Absolute Horses A/S søger om et tilskud på 200.000 kr. til afvikling af DM, NM og internationalt CSI stævne i ridebanespringning 2015. Herudover søges om et tilskud til afvikling af en stående reception i Riddersalen på Koldinghus samt transport af deltagerne mellem Tågerup og Koldinghus.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at der ydes et kontant tilskud på 200.000 kr. til blandt andet markedsføring af arrangementet,
at der ydes et tilskud på 50.000 kr. til en stående reception for op til 180 personer i Riddersalen på Koldinghus og kørsel retur af deltagerne mellem Tågerup og Koldinghus,
at tilskuddet som udgangspunkt finansieres af Fritidspuljen, idet udvalget dog kan gå i dialog med andre parter, der kan have interesse i projektet og dermed eventuelt også vil indgå økonomisk.
Sagsfremstilling
Dansk Ride Forbund har i lighed med 2011, 2012, 2013 og 2014 tildelt Schou Absolute Horses A/S afholdelsen af DM i ridebanespringning 2015.
Arrangementet skal foregå på Tågerup i Sommersted i perioden 27. - 31. maj 2015.
Dansk Ride Forbund og det internationale forbund FEI har i 2015 yderligere lavet aftale med Schou Absolute Horses om afholdelsen af de Nordiske Mesterskaber i ridebanespringning 2015. Dette er en stor tillidserklæring fra Dansk Ride Forbund og fra FEI til Schou Absolute Horses A/S og til Kolding Kommune. Det er bemærket fra Dansk Ride Forbund, at kommunen bakker godt op om arrangementerne. I forbindelse med afholdelsen af NM afholdes et internationalt CSI stævne, hvilket vil gøre det samlede stævne til en af de største sportsbegivenheder i Danmark i 2015. NM og CSI stævnet afvikles i umiddelbar forlængelse af DM og slutter 7. juni 2015.
Den økonomiske støtte fra Kolding Kommune har stor betydning for præsentationen af både Tågerup og Kolding Kommune på en god og professionel måde. Arrangørerne har de foregående år modtaget stor ros fra både Dansk Rideforbund, ryttere, sponsorer, publikum og alle de frivillige hjælpere for afviklingen af mesterskaberne, hvilket er årsagen til placeringen af DM, NM og CSI stævnet hos Schou Absolute Horses A/S.
På baggrund af den udvikling DM har gennemgået de seneste fire år, er der nu deltagelse af alle de bedste danske ryttere, uagtet at de har deres hverdag i udlandet. Landstræneren og formanden for Dansk Ride Forbund lægger særdeles stor vægt på, at alle landsholdsryttere deltager i DM i modsætning til tidligere.
Der vil blive planlagt en pressekonference på Kolding Rådhus med deltagelse af bl.a. Borgmester Jørn Pedersen, formanden for Fritids- og Idrætsudvalget Tanya B. Jensen, en repræsentant fra Schou Absolute Horses A/S og en repræsentant fra Dansk Ride Forbund.
Schou Absolute Horses A/S ønsker i forbindelse med mesterskaberne, at profilere Kolding Kommune, så der skabes opmærksomhed på Kolding som turistmål, designby, og uddannelsesby. Det kunne være gennem samarbejde med Visit Kolding og nogle af kommunens turistattraktioner, som kunne tilbydes at være tilstede under mesterskaberne med stande eller på anden vis. I forbindelse med kommunens økonomiske støtte til NM kan der laves aftale om, at Kolding bliver samarbejdspartner på hele NM, herunder navngivelse som i DM stævnet.
Der søges om følgende tilskud til arrangementerne,
- tilskud på 200.000 kr. til markedsføring af arrangementerne,
- tilskud på 35.000 kr. til reception på Koldinghus for 180 personer,
- tilskud til transport af deltagerne retur mellem Tågerup og Koldinghus vurderes af forvaltningen til ca. 15.000 kr.
Det kan oplyses, at anvendelse af Riddersalen på Koldinghus inklusiv vagtordning kan værdisættes til ca. 40.000 kr.
Såfremt der ydes tilskud til arrangementer arrangeret af et aktieselskab, skal tilskud modsvares af en modydelse i form af reklameværdi og f.eks. mulighed for under arrangementet at profilere Kolding Kommune. Børne- og Uddannelsesforvaltningen vil i samarbejde med Schou Absolute Horses A/S, Visit Kolding, Cityforeningen, m.fl. arbejde for at profilere kommunen i forbindelse med arrangementet.
I forbindelse med afviklingen af DM i ridebanespringning i 2011 og 2012 blev der begge år ydet et kommunalt tilskud på 100.000 kr., transport til og fra Tågerup samt afholdelse af en reception på Koldinghus. I 2013 og 2014 blev der ydet et kommunalt tilskud på 50.000 kr., transport til og fra Tågerup samt afholdelse af reception på Koldinghus.
Det kan oplyses, at der i 2015 under Fritidspuljen er afsat et budgetbeløb på 411.000 kr.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 03-12-2014
Udvalget vedtog at yde et kontant tilskud på 50.000 kr. samt udgifter til banket på ca. 50.000 kr. Endvidere vedtog udvalget at indgå positivt i et samarbejde med Schou Absolute Horses A/S i at brande mesterskaberne og Kolding Kommune, herunder at kultur- og fritids- og idrætsafdelingen udarbejder et koncept for profilering af Kolding Kommune til forelæggelse for Kulturudvalget og Økonomiudvalget i forhold til yderligere støtte til arrangementet.
Sagsnr.: 14/18651
Resumé
Dansk Boldspil Union ansøger om tilskud til afviklingen af en banket i forbindelse med Open Nordic Tournament i fodbold for U16 pigelandshold i 2015.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at der ydes et tilskud på 45.000 kr. til afholdelse af en banket og aktiviteter for deltagerne,
at opvisningsbanen inkl. loungefaciliteter på Mosevej Sportsplads og Kolding Stadion vederlagsfrit stilles til rådighed for DBU,
at det nødvendige antal træningsfaciliteter vederlagsfrit stilles til rådighed for alle otte hold,
at tilskuddet til banket finansieres fra Fritidspuljen.
Sagsfremstilling
Dansk Boldspil Union oplyser, at unionen i perioden 28. juni – 5. juli 2015 skal afvikle Open Nordic Tournament for U16 pigelandshold i Danmark.
DBU ønsker, at turneringen skal afvikles i Kolding med kampe på Kolding Stadion og Mosevej Sportsplads. Herudover skal der muligvis findes et tredje spillested i Kolding eller i en af de omkringliggende kommuner. De løbende træningspas planlægges afviklet på forskellige idrætsanlæg i kommunen. Kommunen skal stille opvisningsbaner og træningsbaner vederlagsfrit til rådighed for DBU.
Turneringen har deltagelse af otte hold fra Norge, Sverige, Island, Finland, Holland, Tyskland, England samt Danmark, og det forventes, at ca. 250 spillere, trænere og ledere vil deltage i turneringen. Overnatningen vil foregå på et af de lokale hoteller i Kolding, og transporten af de deltagende mandskaber vil som udgangspunkt blive foretaget af et lokalt busselskab, såfremt de kan levere den nødvendige kvalitet til en konkurrencedygtig pris.
Der er tradition for god publikumsopbakning til turneringen fra såvel lokale borgere og familier fra de deltagende nationer, der vil opholde sig i Kolding under hele turneringen til stor gavn for byen.
De involverede lokale klubber skal bl.a. stille boldbørn til rådighed og skal forestå salg i kantinen. Klubberne kan selv disponere over indtægterne ved salget. Der vil være gratis entré til alle kampene.
DBU ansøger kommunen om at forestå afviklingen af en banket i forbindelse med turneringen med deltagelse af repræsentanter fra alle de deltagende nationer. I forbindelse med banketten vil der blive afviklet forskellige aktiviteter for deltagerne. Det vurderes, at de samlede udgifter til banketten m.v. vil beløbe sig til ca. 45.000 kr.
DBU oplyser, at i forbindelse med afviklingen af de åbne nordiske mesterskaber for U17 drenge i Kolding i 2014 har DBU omsat for omkring 2 mio. kr. i Kolding Kommune, og dette beløb er eksklusiv de indtægter som spillernes medrejsende familier m.v. har brugt i kommunen.
Det kan oplyses, at der i 2014 under Fritidspuljen er afsat et budgetbeløb på 361.000 kr.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 03-12-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 14/16986
Resumé
Special Invite v/Jonas Mikkelsen søger om et tilskud på 50.000 kr. i forbindelse med afvikling af et professionelt cykelløb den 29. juli 2015 i Kolding Kommune.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at der bevilges et tilskud på 50.000 kr. til dækning af driftsomkostninger i forbindelse med arrangementet,
at tilskuddet finansieres af Fritidspuljen,
at tilskuddet tidligst udbetales 8 dage før arrangementets afholdelse.
Sagsfremstilling
Special Invite ønsker at afvikle et professionelt cykelløb i Kolding få dage efter afslutningen på Tour de France. Løbet vil have start og mål på Vejlevej ved Spar Nord. Løbet forventes gennemført i tidsrummet mellem kl. 18 – 20 og har som udgangspunkt en varighed på 1 time. Herudover køres 5 omgange på den planlagte rundstrækning, der er max. 2 – 3 km.
Cykelløbet forventes, at få deltagelse af minimum to Tour de France ryttere, og der forventes også deltagelse af danske cykelhold.
Special Invite har indgået et samarbejde med TV2, hvilket betyder, at løbet vises direkte på den nye sportskanal som erstatter TV2 Film.
Kolding Kommune har i forbindelse med løbet mulighed for reklame via bl.a.,
- bandereklame,
- reklamespot,
- standplads i start-/målområdet.
Budgettet for cykelløbet i Kolding ser således ud:
Udgifter
Jacob Fuglsang 50.000 kr.
Hegn fra Godik 20.000 kr.
Storskærm AV Centret 25.000 kr.
VIP telt + service 20.000 kr.
DCU licens 10.000 kr.
Målportal 10.000 kr.
Højttaler og speaker 15.000 kr.
Frivillig forening 15.000 kr.
Markedsføring 10.000 kr.
VIP mad og drikke 20.000 kr.
Planlægning/afvikling 50.000 kr.
Samlede udgifter 245.000 kr.
Der er sponsorindtægter på 255.000 kr. inkl. et tilskud på 50.000 kr. fra Kolding Kommune.
Såfremt der ydes tilskud til arrangementer arrangeret af et aktieselskab, skal tilskud modsvares af en modydelse i form af reklameværdi og f.eks. mulighed for under arrangementet at profilere Kolding Kommune.
Special Invite er en virksomhed der udvikler koncepter indenfor oplevelser, salg og netværk, og er bl.a. arrangør af Danmarks største oktoberfest, som afvikles i Gigantium Aalborg for op mod 5.000 mennesker ligesom virksomheden er arrangør af et cykelløb i Aalborg City med deltagelse af Tour de France ryttere og over 10.000 tilskuere.
Det kan oplyses, at der i 2015 under Fritidspuljen resterer et ikke forbrugt budgetbeløb på 361.000 kr.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 03-12-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 14/1286
Resumé
Udkast til tidsplan for visionsudarbejdelse og genforhandling af Kolding Kommunes samarbejdsaftale med Team Danmark om talentudvikling fremsendes til godkendelse i Byrådet.
Sagen behandles i
Eliteidrætsrådet, Fritids- og Idrætsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Byrådet.
Forslag
Elitekoordinatoren foreslår,
at den fremsendte tidsplan for genforhandling indstilles til Byrådets godkendelse.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune indgik i 2008 en samarbejdsaftale med Team Danmark om at være Team Danmark elitekommune med fokus på talentudvikling. Aftalen udløb ved udgangen af 2011, hvor den blev forlænget med en ny 4 årig periode frem til udgangen af 2015. For at forlænge den igangværende aftale skal der igangsættes en evalueringsproces, hvor Kolding Kommune og Team Danmark skal blive enige om målsætningerne for en ny aftale.
Team Danmark er i gang med at genforhandle med en række kommuner, og de har skitseret 4 fokuspunkter for de nye aftaler. De fire fokuspunkter er:
- Samarbejdet mellem forbund, klubber og kommune i prioriterede idrætsgrene skal forbedres. Specialforbundenes idrætsspecifikke indsigt kombineret med mulighederne i elitekommunerne giver rigtig gode udviklingsvilkår, men indsatserne skal koordineres, så der opnås en sammenhæng i de tilbud talenterne modtager.
- Værdisættet for talentudvikling i Danmark skal udgøre en fælles ramme for talentudviklingen i Danmark. Det rummer centrale værdier, som alle aktører skal arbejde efter for at skabe optimale rammer for talentudviklingen.
- Udvikling af kompetence og viden blandt trænere er afgørende faktorer for gode talentudviklingsmiljøer. Uddannelsen blandt de lokale morgentrænere skal sikres via krav til træneruddannelse samt fokus på sparring og feedback.
- Partnerskaber mellem klubber og idrætsskoler skal skabe grobund for, at lærere på lokale idrætsskoler kan gennemføre undervisningen med udgangspunkt i det aldersrelaterede træningskoncept. Derudover skal der være fokus på muligheder for, at idrætsskolerne kan anvende klubtrænere i form af kombinationsansættelser af trænere til at løse opgaver i forenings-, folkeskole- og evt. forbundsregi.
De ovenstående punkter samt Eliteidrætsrådets udviklingsplan forventes at blive centrale i sammensætningen af en ny samarbejdsaftale med Team Danmark. Det endelige indhold i aftalen vil blive udformet på baggrund af en gensidig evalueringsproces i løbet af 2015.
Udkast til tidsplan for forlængelsen:
- November 2014-januar 2015 politisk godkendelse af tidsplan i Eliteidrætsrådet, Fritids- og Idrætsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget samt Byrådet.
- Januar-april 2015 Eliteidrætsrådet udarbejder forhandlingsoplæg på baggrund af udviklingsplanen samt Kolding Kommunes Fritids-, Idræts- og Folkeoplysningspolitik.
- April-maj 2015 forhandlinger med Team Danmark om indhold af ny samarbejdsaftale.
- Juni-august 2015 formulering af ny samarbejdsaftale
- September 2015 behandling af ny samarbejdsaftale i Eliteidrætsrådet, Fritids- og Idrætsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Byrådet.
- Team Danmarks bestyrelse godkender samarbejdsaftalen.
Beslutning Eliteidrætsrådet den 11-11-2014
Godkendt.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 03-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 06/15387
Resumé
Kolding Kommune har besluttet at yde Arena Syd et rente- og afdragsfrit lån på 1.188.300 kr. i 2015 til den ordinære drift mod udfærdigelse af et gældsbrev.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at det i budgettet optagne beløb på 1.000.000 kr. til rente- og
afdragsfrit lån til Arena Syd i 2015 frigives og udbetales til Arena Syd,
at de 188.300 kr. til rente- og afdragsfrit lån til Arena Syd frigives til at indfri tidligere optaget gældsbrev med restgæld på 188.300
at Kolding Kommunes tilgodehavende sikres ved udfærdigelse af gældsbrev på et tilsvarende beløb.
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at Byrådet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2015 samt overslagsårene 2016-2018 besluttede at afsætte midler til ydelse af rente- og afdragsfrie lån til den selvejende institution Arena Syd på 1.000.000 kr. i hvert af årene.
Det tidligere optagede gældsbrev på oprindeligt 269.000 kr. blev i 2014 nedskrevet med 80.700 kr., med en nedskrivning på 188.300 kr. i 2015 vil gældsbrevet være indfriet.
Budgetbeløbet er optaget på konto 08.25, langfristede udlån og tilgodehavender.
Beløbet skal anvendes til ordinær drift af institutionen.
Kommunens tilgodehavende vil blive sikret ved udfærdigelse af gældsbrev.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 03-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 06/15387
Resumé
Den Selvejende Institution Arena Syd fremsender jf. tidligere fremsendt anmodning om tilsagn om et rente- og afdragsfrit lån og Byrådets beslutning i møde den 24. november 2014 anmodning om et rente- og afdragsfrit lån på 1,8 mio. kr. til finansiering af omkostninger til nyt gulv samt bygningsmæssige foranstaltninger i hal 1 for at imødegå fremtidige vand-/fugtskader med angreb af skimmelsvamp til følge.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at der ydes Arena Syd et rente- og afdragsfrit lån på 1,8 mio. kr. til nyt gulv i hal 1 samt bygningsmæssige foranstaltninger for at imødegå fremtidige vand-/fugtskader med angreb af skimmelsvamp til følge,
at Kolding Kommunes tilgodehavende sikres ved udfærdigelse af gældsbrev på et tilsvarende beløb.
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at Arena Syd har fremsendt nedennævnte økonomiske oversigt over udgifter til nyt gulv samt bygningsmæssige foranstaltninger i hal 1 for at imødegå fremtidige vand-/fugtskader med angreb af skimmelsvamp til følge:
Junkers gulv | 966.750 |
Opstregning | 40.500 |
Tress – flanger og låg | 52.028 |
Fugtspærre beton Mastertop 621 | 265.000 |
Kuldebroisolering m.v. | 82.520 |
Sokkelrep. | 33.700 |
Flisearbejde v/døre og port samt drænrende | 48.000 |
Tømrer – bortskaffelse gulv, klinger m.v. | 40.000 |
Schneider elektric – fugtstyrring og indstilling af cts | 60.886 |
Ny computer til håndtering af fugtstyring, programering opsætning m.v. | 30.530 |
Udskiftning af opklodsning døre | 10.000 |
El arbejde. Ødelagte ledninger i forbindelse med skæring m.v. | 40.000 |
Sikkerhedsudstyr ”skimmel” | 20.762 |
Trykprøve afløb + sporingsgas Villy Poulsen | 14.944 |
Tv inspektion omklædningsrum | 6.125 |
Advokat | 18.000 |
Grontmij | 20.000 |
Teknologisk 2 x rapport, prøvetagning skimmel | 15.000 |
Uforudsete udgifter / dørovergange + skinner, truck, lift m.v. | 35.255 |
Samlet pris excl. moms | 1.800.000 |
Kommunens tilgodehavende vil blive sikret ved udfærdigelse af gældsbrev.
Den Selvejende Institution Arena Syd oplyser, at der fortsat forhandles med forsikringsselskabet i forhold til at få forsikringsselskabet til at deltage i skaden eller dele deraf. Kommunen vil snarest muligt få besked om udfaldet af forhandlingen.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 03-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 14/5746
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedrørende projekt nr. 4733 – Etablering af hejsevæg til opdeling af Alminde-Viuf Hallen.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen godkendes.
at bevillingsansøgningen godkendes.
Sagsfremstilling
Ansøgningen indeholder en anlægsbevilling på 900.000 kr., hvor rådighedsbeløbet i budget 2015 udgør:
Udgift 2015: | 900.000 kr. |
Ansøgningens materielle indhold:
Projektet indeholder etablering af hejsevæg til opdeling af Alminde-Viuf Hallen.
Projektet indeholder etablering af hejsevæg til opdeling af Alminde-Viuf Hallen.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 03-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 08/9714
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedrørende projekt nr. 4730 – Udbygning af Cuben, Christiansfeld.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen godkendes.
at bevillingsansøgningen godkendes.
Sagsfremstilling
Ansøgningen indeholder en anlægsbevilling på 10.000.000 kr., hvor rådighedsbeløbet i budget 2015 udgør:
Udgift 2015: | 10.000.000 kr. |
Ansøgningens materielle indhold:
Projektet indeholder etablering af gymnastikhal, depotrum og motions- og omklædningsfaciliteter.
Projektet indeholder etablering af gymnastikhal, depotrum og motions- og omklædningsfaciliteter.
I forbindelse med Byrådets beslutning om afsættelse af en anlægsbevilling på 10.000.000 kr. i 2015 er der ikke afsat midler til afledt drift fra 2016 og fremefter. Beløbet på 250.000 kr. til afledt drift vil blive fremsendt som et udvidelsesforslag i 2015 til budgetbehandlingen for 2016 og fremefter.
Centralforvaltningens bemærkninger
Byrådets mål bestemmer, at enhver ansøgning om tillægsbevilling skal anvise finansiering indenfor eget område. Det mål lever nærværende ansøgning ikke op til, da der er en årlig driftsudgift på 250.000 kr. Med forventet ibrugtagning 1. oktober 2015 er den ikke finansierede udgift i 2015 på 63.000 kr.
Børne- og Uddannelsesdirektørens forslag bør derfor suppleres med enten:
- Anvisning af konkret finansiering for den afledte driftsudgift.
- Et forslag til Byrådet om igen at meddele kassefinansierede tillægsbevillinger.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 03-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 14/3242
Resumé
For Fritids- og Idrætspolitik er forbrugsprocenten vedrørende serviceudgifter pr. 20. november 2014 på 92,6 %. På samme tidspunkt sidste år var forbrugsprocenten 90,6 %.
Der forventes et regnskab, der er ca. 500.000 kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,7 % af det oprindelige budget vil blive overført til 2015.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
For Fritids- og Idrætspolitik kan budgetrealiseringen pr. 20. november 2014 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Fritids- og Idrætspolitik | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs- procent 20/11-14 | Forbrugs- procent 20/11-13 | Note |
Fritid og Idræt | 33.725 | 30.152 | 89,4 % | 84,7 % | |
Lystbådehavne | -117 | -48 | 41,0 % | 72,9 % | |
Folkeoplysnings- og fritidsaktiviteter | 42.523 | 40.363 | 94,9 % | 95,1 % | |
I alt | 76.131 | 70.467 | 92,6 % | 90,6 % | |
Administrationspolitik – politisk organisation | 115 | 16 | 13,9 % | 31,0 % | |
I alt | 115 | 16 | 13,9 % | 31,0 % |
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 03-12-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 14/8346
Resumé
Deltagelse i aktiviteter.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 03-12-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 13/23774
Resumé
Børne- og uddannelsesdirektøren giver på mødet en orientering om udvalgt nyt på Børne- og Uddannelsesforvaltningens områder.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutninger under punktet, idet dette i hver enkelt sag ville kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 03-12-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 13/23782
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 03-12-2014
Godkendt.