Dagsorden eller referat

Kolding Kommune oplever en tiltagende interesse fra private investorer og står samtidig overfor store udbud af strategisk vigtige byudviklingsprojekter som f.eks. Riberdyb/Holmsminde og (snarligt) Marina City. Samtidig er flere store byggeprojekter annonceret, herunder uddannelsesinstitution i campusområdet, erhvervsprojekt på Gimbelgrunden (Buen 11), boligprojekt på Engstien, udvidelse af hotel mv. Dertil er der en ambition om byfortætning i midtbyen, som kan betyde en fordobling af indbyggertallet inden for ringvejen og der arbejdes for tiltrækning af private investorer til større parcelhusudstykninger.

Det ekstraordinært store pres det lægger på kommunens sagshåndtering i form af øget dialog, øget kompleksitet og øget tempo trækker ressourcer ud over, hvad der svarer til daglig drift og almindelig byggeaktivitet.

Der er et estimeret behov for henholdsvis 0,5, 2,5 og 3 mio. kr. i årene 2018, 2019 og 2020 til ressourcer, som her og nu kan håndtere den øgede aktivitet med henblik på at sikre, at kommunen ikke går glip af potentiel tilflytning, byggeri og vækst i erhvervslivet og på en måde, så der sikres et fokus på realiserbarhed i projekterne.

Med henblik på en samlet strategisk planlægning for vækst, samt en fokusering og prioritering arbejdes også lige nu med en koordinering på tværs af fagområder og fagudvalg.

Som opfølgning på denne sag præsenteres for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Teknik- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget i et fællesmøde 6. november 2018 et overblik på:

• Allerede igangsatte og besluttede indsatser
• Status med fakta om fremdrift
• Mulige tiltag affødt af konklusioner i potentialeanalyse om bosætning
• Ressourcemæssige konsekvenser af aktuel efterspørgsel

Ovenstående præsenteres som grundlag for en politisk beslutning om fokusering og prioritering af indsatser målrettet henholdsvis erhvervsjorder, salg til private investorer og salg til private med henblik på at imødekomme et vækstpotentiale.

Ovenstående præsenteres samtidig med den årlige udarbejdelse af oplæg til politisk beslutning om prioritering af byggemodningsrammen. Målet er at der sker en sammenkædning af prioritering inden for jordforsyning og forventninger til realisering af salgsmål.

Oplægget forventes dertil også at kunne danne grundlag for en opfølgende drøftelse i foråret målrettet budget 2020 og en kommende planstrategi og kommuneplan.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Der søges om en anlægsbevilling på 900.000 kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:

Udgift 2018:     tarzanbane                                         300.000 kr.

Udgift 2018:     helhedsplan                              250.000 kr.

Udgift 2019:     realisering af dele af helhedsplan           350.000 kr.

Ansøgningens materielle indhold:

Det grønne område, der binder Kvarterhuset og KFUM Hallerne sammen trænger til en fornyelse og revitalisering. Der skal derfor udarbejdes en plan for, hvordan området i fællesskab sættes i spil på ny.

Som en del af helhedsplanen, skal der kigges på den nuværende tarzanbane på Den Grønne Linje mellem Kvarterhuset og KFUM Hallerne. Tarzanbanen er nedslidt og trænger til fornyelse. Kvarterhusets bestyrelse har peget på denne som den mest tiltrængte fornyelse for at tilgodese områdets mange børn og unge.

Fritids- og Idrætsafdelingen og KFUM Hallerne er i dialog med tre specialforbund; Dansk Dart Union, Dansk Minigolf Union. De tre specialforbund har indgået et forpligtende tværidrætsligt samarbejde med det formål at udvikle et stærkt foreningsfællesskab til fordel for alle 3 forbund. Derfor vil de 3 forbund i 2018-2019 etablere et fælles foreningshus, hvor det er muligt at dyrke dart, petanque og minigolf. Sigtet er at aktivere flere i foreningsidrætten for at bidrage til ikke-motionsvante borgeres sundhed.

KFUM Hallerne i Kolding har planer om at skulle ombygges, og fornyes og i den anledning vil det være oplagt at integrere visionerne for de tre forbunds fælles foreningshus i de fremtidige udviklingsplaner for hallerne og de tilhørende udendørsområder.

Seniorerne har et helt særligt fokus i de kommende udviklingsplaner. Ved at udvikle fysiske rammer, der henvender sig særligt til denne målgruppe, vil KFUM Hallerne kunne bidrage til at aktivere et bredere spektrum af ældre og udsatte borgere.

KFUM Hallerne kan blive det nye Aktivitets-eksperimentarium for Seniorer og en tryg ramme for tætte fællesskaber.

Samtidig vil de eksisterende foreninger og brugere i hallerne kunne få tilført en forbedring af de fysiske rammer og en bedre udnyttelse af udearealerne.

De tre specialforbund bidrager tilsammen med 100.000 kr. til udarbejdelse af helhedsplanen.

De resterende midler bruges til realisering af dele af helhedsplanen.

Projektet gennemføres som et kommunalt projekt med inddragelse af bestyrelsen for Kvarterhuset og KFUM Hallerne.

Byrådet bevilgede den 27. marts 2017 1,8 mio. kr. til Fritids- og Idrætspolitik som følge af, at Økonomi og Indenrigsministeriet præciserede reglerne omkring momsrefusion ved tilskud til momsregistrerede modtagere. Man fastslog i momsrefusionsordning for regioner og kommuner, at der ikke ud fra positivlistens bestemmelser kan hjemtages moms af et tilskud ydet af en kommune til en fuldt ud momsregistreret tilskudsmodtager.

Kolding Kommune indgår hvert år leje- og støtteaftale med 11 haller. Kolding Kommune gennemgik disse aftaler og konstaterede, at der er 8 fuldt ud momsregistrerede haller, hvoraf Kolding Kommune ikke kan hjemtage moms af tilskud ydet til disse haller.

Konsekvensen heraf var en merudgift på 1,8 mio. kr. årligt for Kolding Kommune ved uændret tilskud til hallerne.

Nye regler:

Ifølge de nye regler, der følger af den ny momsbekendtgørelse, der gælder fra og med 2018, er der følgende ændringer i forhold til tidligere:

Driftstilskud:

Til og med 2017, var det en betingelse for at hjemtage momsrefusion efter bestemmelserne i positivlisten, at tilskudsmodtager ikke havde fuld fradrag for sine momsudgifter hos SKAT. Det er ændret, så der uanset hvilken fradragsret, tilskudsmodtager har hos SKAT, kan hjemtages moms via positivlisten.

Denne nye ændring indebærer, at de 1,8 mio. kr. bevilget af Byrådet 27. marts 2017 ikke skal bruges. Beløbet, 1,8 mio. kr. tilbageføres til økonomiudvalget.

Der har fra politisk side været et ønske om at få nogle rammer vedr. forvaltningens bistand til Byrådets medlemmer.

Der foreslås følgende retningslinjer:

”Rammer for politisk betjening

Medarbejderes deltagelse ved arrangementer:

Det beror på en konkret vurdering ud fra faglig relevans og ressourcemæssige konsekvenser, om kommunale medarbejdere skal deltage ved arrangementer, der afholdes af de politiske partier.

Det er forvaltningens vurdering, at kommunale medarbejdere inden for visse rammer kan stilles til rådighed for arrangementer, som partier afholder. Det er en ufravigelig betingelse, at medarbejderne agerer partineutralt og inden for deres faglige område. Ligeledes vil det altid være afgørende, at forvaltningen handler i overensstemmelse med de såkaldte forvaltningsretlige lighedsgrundsætninger, som betyder, at kommunale medarbejdere hverken direkte eller indirekte må forskelsbehandle. I denne sammenhæng betyder det, at stiller kommunale medarbejdere op til et arrangement hos parti X, så skal de også stille op til samme type arrangement hos parti Y.

Det er vigtigt at understrege, at fordi kommunale medarbejdere kan stilles til rådighed, er det ikke ensbetydende med, at de skal. Der kan således være flere forhold, der gør sig gældende, når man skal vurdere, om medarbejdere skal stilles til rådighed. Faglighed er først og fremmest afgørende – deltagelsen i arrangementet skal således kunne forsvares ud fra, om det er fagligt relevant. Men også ressourcemæssige overvejelser for kommunen kan der lægges vægt på.

Al henvendelse om deltagelse går via den relevante direktør og kommunaldirektøren.

Besøg på institutioner:

Ved politikeres besøg på institutioner skal rammer forinden aftales med den relevante direktør. Institutionen må ej benyttes til valgagitation.

Særlige regler i forbindelse med forestående valg:

• Kommunikation:

I en periode af 4 måneder forud for et kommunalvalg er det udvalgene, der på udvalgsmøderne beslutter, hvad der skal kommunikeres.

• Taleoplæg:

Der udarbejdes på sædvanlig vis taleoplæg til de byrådsmedlemmer, der har behov for dette til varetagelse af deres kommunale hverv. Det betyder, at borgmesteren/stedfortræderen for borgmesteren betjenes af kommunikationsafdelingen, mens udvalgsformænd betjenes af fagforvaltningerne.

• Foto og logo:

Kommunens fotos må anvendes af kandidater, hvis kommunen har gjort dem offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside eller sociale medier, og hvis kommunen ikke herved pålægges en udgift. Kandidater må ikke anvende kommunens logo i deres eget valg materiale, f.eks. valgplakater og valgfoldere.

• Spørgetid:

I henhold til punkt 7 i Reglement for skriftlig spørgetidsordning (vedtaget i Byrådet den 10. december 2007) bortfalder spørgetiden i en periode af 4 måneder forud for kommunalvalget.

• Uddeling af valgmateriale på kommunens institutioner:

Der må ikke uddeles valgmateriale eller valgrelaterede effekter (fx balloner, rundstilkker og slik) i kommunens bygninger og ved indgangene til kommunens enheder. Valgplakater ophænges i overensstemmelse med reglerne herom i lov om offentlige veje og lov om private fælles veje.

Udlån af lokaler til Byrådets medlemmers møder, der er direkte relateret til det kommunale hverv:

Byrådets medlemmer kan vederlagsfrit bruge lokaler på Rådhuset i forbindelse med afholdelsen af gruppemøder, politiske forhandlinger og andre mødeaktiviteter, som er direkte relateret til det kommunale hverv.

Som eksempel på andre mødeaktiviteter kan nævnes rundvisninger samt møder med borgere, erhvervsliv og interesseorganisationer om den kommunale opgavevaretagelse.

Medlemmerne kan bestille almindelig mødeforplejning.

Udlån af lokaler til partipolitiske aktiviteter

Politiske partier kan låne kommunale lokaler til brug for møder. Der kan lånes lokaler til politiske debatmøder. Det forudsættes, at der ikke i den forbindelse bruges personaleressourcer.

Kommunen må dog ikke give bestemte partier eller medlemmer af Byrådet fortrinsret.

I forbindelse med diverse valghandlinger produceres typisk ret store mængder valgmateriale som del af partiernes eller kandidaternes kampagne. Eksempelvis blev der efter kommunalvalget i 2017 afleveret 5,4 tons valgplakater og strips på genbrugspladserne.

By- og Udviklingsforvaltningen ønsker at sikre hensigtsmæssig håndtering af diverse kampagnematerialer (herunder ikke mindst valgplakater) hele vejen fra planlægning af kampagnerne, produktion af tryksager og merchandise, distribution og ophængning og til sidst nedtagning og bortskaffelse som affald.

Derfor udsender forvaltningen information til lister og organisationer med inspiration til cirkulær tankegang og konkret vejledning til regler og procedurer for ophængning og nedtagning.

Umiddelbart efter den politiske behandling udsendes brev med generel information og introduktion til en cirkulær tilgang til kampagneplanlægning og –materialer. Når de respektive valg er udskrevet, repeteres procedurerne og den praktiske vejledning om regler for ophængning, nedtagning og affaldshåndtering af valgplakaterne.

En cirkulær tankegang til valgmaterialet

Hovedparten af valgplakaterne i dag er lavet af PP-plast, der kan genanvendes f.eks. til emballage. Den indsamlede plast fra valgkampagnen sælges videre til genanvendelse, så materialerne bevares i kredsløbet så længe som muligt. Der findes desuden alternative materialer til valgplakater, som fx er baseret på pap, der også kan genanvendes.

Samtidig opfordrer forvaltningen til at reducere mængden af reklameartikler, særligt af sammensatte materialer (f.eks. kuglepenne) og ”engangs-gimmicks” (f.eks. balloner), der er vanskelige eller umulige at genanvende.

Affald fra valgkampagner

Valgplakater og strips afleveres på en af Kolding Kommunes fem genbrugspladser, hvor der vil være opstillet særlige containere til formålet. Brochurer, flyers m.m. afleveres i papircontaineren.

Retningslinjerne her er beskrevet med udgangspunkt i håndtering som privat affald, idet forvaltningen formoder, at den enkelte kandidat afleverer materiale, som personen selv har betalt. Hvis partiforeningen afleverer valgmateriale, betragtes det som erhvervsaffald og modtages på genbrugspladsen mod betaling eller kan håndteres af private aftagere jævnfør Energistyrelsens affaldsregister.

Baggrund

Kolding Kommune har igennem mange år samarbejdet med Koldings boligorganisationer om at forbedre livet for beboerne i Koldings almene boligområder, herunder særligt Munkebo og Skovparken. Dette arbejde var også centrum for dialogen på konferencen på KUC i april 2018, som omhandlede forholdene i Munkebo og Skovparken.  

I maj 2018 indgik et flertal i Folketinget en række politiske aftaler om bekæmpelse af parallelsamfund. Aftalernes indhold fremsættes som lovforslag i efteråret 2018, og hvis de gennemføres som forventet, vil det betyde en række ændringer for Munkebo og Skovparken.

Udfordringen

Disse ændringer giver anledning til en vurdering af, hvordan arbejdet i Munkebo og Skovparken skal prioriteres.

Den meget negative omtale af Munkebo og Skovparken som ”ghettoer” giver områderne et dårligt udgangspunkt for at løse udfordringerne: Færre ressourcestærke borgere har lyst til at flytte til områderne, og de ressourcestærke beboere i områderne vil søge væk.

Med de nye politiske aftaler bliver Munkebo og Skovparken endda karakteriseret som nogle af de ”hårdeste ghettoer” i Danmark på linje med Vollsmose, Mjølnerparken og Gellerupparken. Det kan forværre problemstillingen, og det åbner for, at områderne vil blive ramt af særlovgivning målrettet de hårdeste ghettoområder.

Justeret mål for Munkebo og Skovparken

Hvis den negative opfattelse af Munkebo og Skovparken skal ændres, så vil det i første omgang kræve, at områderne kommer af ghettolisten.

Derfor skal det primære mål for arbejdet i Munkebo og Skovparken være, at de kommer af ghettolisten.

Det vil give plads til mere positive fortællinger og opfattelser af områderne. Det vil også være en fordel for beboerne, idet de vil opleve en større tryghed i lokalområdet, og flere borgere i områderne vil blive en del af samfundet ved at bidrage med deres evner og kompetencer.

Omvendt kan det betyde, at midlerne fra Landsbyggefonden til boligsociale indsatser ikke længere kan opnås. Støttebehovet i områderne vil muligvis også ændre sig, hvis det lykkes at komme af ghettolisten.

Men der vil formentlig fortsat være behov for boligsociale indsatser i både Munkebo, Skovparken og de andre områder, der i dag er en del af helhedsplanen. Derfor skal det klarlægges, hvordan det boligsociale arbejde kan og skal fortsætte, selvom det lykkes at komme af ghettolisten.

Ligeledes vil der blive arbejdet på at påvirke beslutningerne, så nogle af midlerne fra Landsbyggefonden forbliver i de områder, som er kommet af ghettolisten.

Målet vil også gøre det nødvendigt med tiltag, der kan påvirke, hvem der flytter til Munkebo og Skovparken. I Kolding er der en bred boligmasse af lejeboliger, almene boliger, andelsboliger og ejerboliger. I det videre arbejde må det derfor belyses, hvordan boligsøgende i Kolding fortsat kan finde en bolig.

Politisk forankring af processen

Der vil være behov for at se på tværs af traditionelle fagudvalg, og derfor foreslås, at der under Byrådet oprettes et §17, stk. 4 udvalg for de udsatte boligområder.

Udvalget sammensættes af 4 byrådsmedlemmer fra hhv. Arbejdsmarkedsudvalget, Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget. Dertil kommer 1 byrådsmedlem, og der udpeges en formand for udvalget.

De 3 formænd fra AAB/v Bovia (repræsentant fra AAB), Lejerbo Kolding og Boligkontoret Danmark i Ribe får ligeledes plads i udvalget.

Administrativt understøttes udvalget af de relevante forvaltningsdirektører samt direktørerne fra de tre boligorganisationer. Direktørerne vil også deltage i udvalgets møder med henblik på rådgivning og sparring.

Sekretariatsbetjeningen placeres i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

§17, stk. 4-udvalgets fokus skal være at lede arbejdet med at få Munkebo og Skovparken af ghettolisten.

Såfremt der skal udfærdiges udviklingsplaner for Munkebo og Skovparken, hvor andelen af almene familieboliger skal reduceres til 40 %, så skal udvalget også lede dette arbejde frem til maj 2019.

De øvrige tiltag i de politiske aftaler, såsom nye regler for daginstitutioner mv., skal håndteres i de respektive fagudvalg.

Det foreslås, at arbejdet starter med en kick-off inspirationsstudietur til Aarhus, hvor Byrådet og boligorganisationernes bestyrelser sammen kan få inspiration fra Aarhus’ arbejde med beboersammensætningen, beskæftigelsestiltag, sociale indsatser, byggeri mv. Den skal gennemføres i løbet af efteråret 2018.

Det øvrige arbejde med (a) implementering af beskæftigelsestiltag, (b) undersøge muligheder for boligsocialmonitorering samt (c) tilpasning af eksisterende kommunale indsatser, fortsætter uændret.

Baggrund

Arbejdernes Andels-Boligforenings afd. 82 består i dag af 24 ungdomsboliger beliggende Nyborgvej 18-50 i Kolding. Afdelingen er opført af boligorganisationen Ungbo og ibrugtaget i 1990. Ved Ungbo´s konkurs i 1991 blev byggeriet overtaget af Kolding Almennyttige Boligselskab, som sidenhen er fusioneret med Arbejdernes Andels-Boligforening.

Afdelingen består af i alt 3 punkthuse, hvoraf 2 af punkthusene er identisk indrettet med hver 8 ungdomsboliger med eget mindre køkken samt toilet/bad og et samlet boligareal på 248 m². Det 3. punkthus indeholder et lokale, der er tænkt som et fællesrum for afdelingens beboere, hvilket har medført at de 8 boliger i dette punkthus 2 og 2 har fælles toilet/bad, men dog eget mindre køkken. Boligarealet for dette punkthus udgør 220 m2 inkl. fællesrummet. Ud over fællesarealet er der i kælderen indrettet et fællesvaskeri.

Der har siden 2004 været store udlejningsvanskeligheder med ungdomsboligerne, hvorfor AAB i samarbejde med Landsbyggefonden og kommunen løbende har forsøgt at afdække mulige løsningsmodeller. Ungdomsboligernes geografiske placering i forhold til uddannelsesinstitutionerne gør, at boligerne ikke er attraktive for målgruppen, ligesom boligernes indretning og vedligeholdelsesstandard har en medvirkende indflydelse på udlejningssituationen.

Der er altså tale om en gammel sag med et meget langstrakt og kompliceret sagsforløb. AAB og Landsbyggefonden er nu enige om hvordan sagen støttemæssigt kan håndteres, hvorfor sagen kan være tæt på sin afslutning såfremt kommunen godkender løsningsforslaget, der bl.a. indebærer at de 24 ungdomsboliger ommærkes og ombygges til 6 nye familieboliger.

Byrådet godkendte den 28. marts 2011 ovennævnte løsningsmodel for afdelingen uden dog at tage stilling til økonomien i projektet og afsætte den nødvendige grundkapital.

Sidenhen har Plan- og Boligudvalget den 13. juni 2016 i forbindelse med prioriteringen af de afsatte grundkapitalmidler besluttet, at der bl.a. skulle arbejdes videre med netop projektet på Nyborgvej. 

Byggeriet er omfattet af lokalplan nr. 0512-11, hvor anvendelsesbestemmelsen for område 1 fastlægger, at ”området skal anvendes til boligformål og må bestå af lav bebyggelse i varieret tæthed”.

Skema A-anmodning

Bovia har den 5. september 2018 på vegne af AAB afd. 82 fremsendt ansøgning om tilsagn (skema A) til opførelse af 6 almene familieboliger på Nyborgvej 18-50, Kolding. Selvom der principielt er tale om ommærkning og efterfølgende ombygning af de eksisterende 24 ungdomsboliger gennemføres sagen som en nybyggerisag jf. almenboliglovens § 115, stk. 1 nr. 6. Dette indebærer som bekendt, at kommunen skal yde grundkapitaltilskud til projektet svarende til 10% af byggeriets samlede anlægssum. Da der er tale om etablering af boliger ved ombygning af en ejendom, hvortil der tidligere er meddelt tilsagn om offentlig støtte, kan den eksisterende ejendoms værdi ikke medtages i anskaffelsessummen jf. støttebekendtgørelsens § 11, stk. 5, hvorfor skema A er baseret på et håndværkerbudget tillagt normale omkostninger. Idet den eksisterende afdelings gæld/værdi ikke er medregnet i anskaffelsessummen ved skema A, og da afdelingens økonomi/husleje efter ombygningen til familieboliger ikke muliggør indfrielse af den oprindelige finansiering, er det nødvendigt, at kommunen samtidig med tilsagnet på statens vegne beslutter at opretholde den oprindelige ungdomsboligfinansiering med offentlig støtte. 

For at afdelingen efter ombygning til familieboliger kan køre videre med en fornuftig økonomi og husleje, kører der sideløbende med skema A sagen endvidere en driftsstøttesag/kapitaltilførselssag hos Landsbyggefonden. Landsbyggefonden har i den forbindelse udarbejdet en finansieringsskitse, som bl.a. baseres på støttede lån, kapitaltilførsel, fritagelse for dispositionsfondsforpligtigelsen på udamortiserede lån, samt tilskud fra dispositionsfonden.

Kapitaltilførselssagen på i alt 2.100.000 kr. indebærer at kommunen, boligorganisationen og realkreditinstituttet hver skal bidrage med 1/5 mens Landsbyggefonden bidrager med 2/5. Kommunes bidrag til 1/5-dels ordningen udgør således et rente- og afdragsfrit lån på 420.000, som kommunen skal bidrage med udover grundkapitalindskuddet for at projektet kan realiseres. Kommunens bidrag til kapitaltilførslen forventes at forfalde til betaling i løbet af 2019.

Der påtænkes opført 6 familieboliger med et samlet bruttoetageareal på 660 m², som fordeles på følgende måde:

Alle boligerne har et areal på 110 m².

Byggeriet udføres som tæt/lavt byggeri og projektet udbydes som hovedentreprise i begrænset udbud.

Der er forventet byggestart på projektet primo februar 2019 og forventet indflytning i boligerne primo september 2019.

Økonomi

Der søges om godkendelse af en samlet anskaffelsessum på 10.681.000 kr., svarende til 16.183 kr. pr. m². Den samlede anskaffelsessum er således betydeligt lavere end det beregnede bindende maksimumbeløb inkl. energitillæg som udgør 20.860 kr./m² i 2018-niveau. Dette skal ses i sammenhæng med at byggeriet opføres på egen grund og at den eksisterende ejendoms værdi ikke medtages i anskaffelsessummen som beskrevet ovenfor.

Den årlige husleje ved skema A anslås til 948 kr. pr. m² ekskl. forbrugsafgifter, IT og fællesantenne mv. Forbrugsudgifterne inkl. IT, fællesantenne mv. anslås til at udgøre 178 kr. pr. m². Ved beregningen af den årlige husleje er der medregnet udgifter til opretholdelse af den oprindelige ungdomsboligfinansiering med offentlig støtte, ligesom indtægterne/besparelserne i henhold til driftsstøttesagen er indregnet i budgettet.

Til sammenligning er huslejeniveauet for familieboligdelen af AAB´s projekt på Gimbel anslået til 910 kr. pr. m² ekskl. forbrugsudgifter, ligesom huslejeniveauet for Lejerbo’s familieboligprojekt på Warmingsgade er anslået til 960 kr. pr. m² ekskl. forbrugsudgifter.   

Udgiftsfordelingen i projektet er følgende:

Den samlede anskaffelsessum finansieres med 88% realkreditlån, 10% kommunal grundkapital og 2% beboerindskud. Den kommunale grundkapitaludgift kan således opgøres til 1.068.000 kr.

Når det støttede byggeri finansieres med lån, hvor der tinglyses pant i afdelingens faste ejendom, er det en betingelse for optagelse af kreditforeningslånet, at kommunen påtager sig en garantiforpligtigelse.

Den kommunale garantistillelse omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes af det långivende realkreditinstitut. Idet den eksisterende afdelings gæld/værdi ikke må medregnes i den nye anskaffelsessum, har Nykredit der har haft den oprindelige finansiering i afdelingen foreløbigt skønnet kommunegarantien på realkreditbelåningen til 84 %.

Den endelige garanti vil først blive beregnet i forbindelse med godkendt skema C. Den kommunale garanti er en eventualforpligtigelse, som ikke umiddelbart belaster kommunens økonomi.

AAB udbyder finansieringen og eftersender oplysninger om vilkår.

Sociale klausuler og arbejdsklausuler  

Byrådet besluttede den 29. februar 2016, at boligorganisationerne i forbindelse med nybyggeri opfordres til at gøre brug af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud af bygge- og anlægsarbejder eller alternativt skal forklare baggrunden for ikke at benytte sådanne klausuler, ligesom boligorganisationerne forpligtes til at anvende arbejdsklausuler.

I forhold til brugen af sociale klausuler oplyser Bovia/AAB, at man gerne ser at der etableres et partnerskab med den vindende entreprenør. Entreprenøren er derfor senest 4 uger efter kontraktindgåelsen forpligtet til at deltage i et indledende møde med bygherren om muligheden for at etablere praktikpladser og midlertidige jobfunktioner i forbindelse med entreprisen. Ved indgåelse af aftale med bygherren om etablering af praktikpladser og midlertidige jobfunktioner fastsættes et fælles mål for indsatsen, herunder indsatsens organisering, opfølgning og evaluering. Muligheden for at etablere praktikpladser og midlertidige jobfunktioner i forbindelse med entreprisen indgår ikke som et led i udvælgelses- eller tildelingskriterierne under udbuddet, og vil derfor ikke indgå i bygherrens/ordregiverens vurdering af entreprenørens tilbud.

I forhold til arbejdsklausuler stiller Bovia/AAB krav om, at entreprenøren skal sikre, at ansatte hos entreprenøren og eventuelle underentreprenører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Finansiering

Den kommunale grundkapitaludgift til projektet opgøres til 1.068.000 kr. Det forventes at grundkapitaludgiften forfalder i 2019, hvor udgiften i forvejen er reserveret og kan derfor holdes indenfor budgettet. Kapitaltilførslen på 420.000 kr. foreslås finansieret af renoveringspuljen vedr. grundkapital ligeledes i 2019.

Indsatser i Rammeaftalen 2019 – 2020

Rammeaftale for 2018 havde fokus på tre områder:

• Øget fokus på effekt
• Fokus på hvordan kommunerne kan understøtte, at borgerne er en aktiv del af samfundet
• Øget fokus på koordinerende socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange
  
  

Disse indsatser er udpeget på baggrund af politisk input, som fremkom på temadag om Rammeaftalen i 2017.

Indsatserne vil fortsat være i fokus i 2019-2020.

Der er i Syddanmark stor fokus på psykiatri og sektorovergange. Der er i løbet af 2018 igangsat følgende projekter på psykiatriområdet:

• Sammen om psykiatri – et projekt i samarbejde mellem Region Sydddanmark og de 22 kommuner i Syddanmark. Udgangspunktet er, at vi skal finde bedre metoder til samarbejde om de enkelte borgere
• SATSpuljeprojekt ”Vi bygger bro” – fælles undervisning for medarbejdere i behandlingspsykiatrien og kommunerne med fokus på borgere med psykisk sygdom og samtidigt misbrug
• SATSpuljeprojekt ”Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatri”. Fælles ansøgning mellem Region Syddanmark og Socialdirektørforum. Puljen søges i foråret 2018 og vil blive implementeret i 2019-2020
• Kommunerne i Syddanmark har siden 2015 deltaget i projektet Sammen om Velfærd – en proces som startede allerede i 2012. Sammen om Velfærd er et tværsektorielt, tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde mellem de 22 kommuner i Syddanmark, Region Syddanmark, SDU, UCL, UC Syd og de 4 SOSU skoler. Projektet dækker Social- og Sundhedsområdet og projektets fokus er:
  
  
• Udvikling af grunduddannelserne
• Udvikling af efter/videreuddannelsestilbud
• Udvikling i egen organisation
  
  

Ud over de allerede igangsatte projekter vil der i 2019 – 2020 være fokus på sektorovergange, og på hvordan vi samarbejder bedst med borgerne i fokus.

Styring af udgifterne på det specialiserede området

Der vil i 2019 og 2020 være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde, minimum fastholdes i forhold til året forinden i alle kommuner og regionen. Der tages dog højde for pris- og lønfremskrivning, hvilket i praksis betyder, at udgifterne fra 2018 til 2019 maksimalt må stige med KL’s pris og lønfremskrivning. Tilsvarende må udgifterne fra 2019 til 2020 ligeledes maksimalt stige med KL’s pris og lønfremstigning. Dette skal ske ved at fastholde fokus og øget effektivisering på de tilbud, der eksisterer, samt via fokus på udvikling af nye og effektfulde tilbud.

Med henblik på at følge og styre udgifterne på det specialiserede socialområde udarbejdes følgende:

• En beskrivelse af udviklingen af udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark. Der skal som en del af analysen ses på mulige årsager til udgiftsudviklingen
• En beskrivelse af udviklingen af antal sager og antal særligt dyre sager. Beskrivelsen skal blandt andet anvendes som forklaringsvariabel i forhold til udviklingen af udgifterne på det specialiserede socialområde i Syddanmark
  
  

Udover indsatserne ovenfor er der i Rammeaftalen 2019 -2020 aftalt følgende indsatser:

• Tendenser og behov
• Opfølgning på belægningen på tilbud på det specialiserede socialområde i Syddanmark
• Belægnings- og driftsmøder med Region Syddanmark
• Sikring af effektiv drift
• Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger
  
  

Kommunekontaktrådet (KKR Syddanmark), der er etableret som det regionale led i KL’s organisation, godkendte den 19. juni 2018 Rammeaftalen for 2019 - 2020 og er efterfølgende sendt til endelig godkendelse hos kommuner og Region.

Ifølge folkeskolelovens § 14 a, stk. 1 begynder skoleåret formelt den 1. august. Ifølge § 14 a, stk. 2 begynder sommerferien den sidste lørdag i juni og varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

Byrådet beslutter antallet af skoledage og datoen for første skoledag. Ifølge Kolding Kommunes Delegationsplan beslutter Børne- og Uddannelsesudvalget ferieplanen for det kommende skoleår. 

Ferier og fridage i skoleåret 2019/2020:

Sommerferie                              lørdag den 29. juni – søndag den 11. august 2019

Efterårsferie (uge 42)                   lørdag den 12. oktober – søndag den 20. oktober 2019

Juleferie                                     lørdag den 21. december 2019 – torsdag den 2. januar 2020

Vinterferie (uge 7)                       lørdag den 8. februar – søndag den 16. februar 2020

Påskeferie                                  lørdag den 4. april – mandag den 13. april 2020

St. Bededag                                fredag den 8. maj 2020

Kr. himmelfartsdag + 1 dag           torsdag den 21. maj + fredag den 22. maj 2020

Pinseferie                                   lørdag den 30. maj – mandag den 1. juni 2020

Grundlovsdag                    fredag den 5. juni 2020

Sommerferie                              lørdag den 27. juni 2020 –

De anførte datoer er inkluderet i ferien.

Behovsåbnet i daginstitutioner og dagpleje:

Med baggrund i placering af behovsåbent i SFO i ugerne 28, 29 og 30 i 2019 og 2020, og med baggrund i, at det er midter-ugerne, hvor færrest børn møder frem i daginstitutionerne, anbefales at ferielukning i daginstitutioner og dagpleje følger lukkeugerne i SFO’erne.

Forslag til forældrebetalingstakster for 2019 for kommunal dagpleje og kommunale institutioner, idet antallet af rater er fastsat til 11 årlige rater, således at juli måned er betalingsfri. I parentes er angivet de tilsvarende forældrebetalingstakster for 2018:

Når taksterne på daginstitutionerne er steget selvom, der er gennemført besparelser skyldes det, at KL’s pris- og lønskøn er højere end besparelsen.

I kommunale og selvejende vuggestuer og integrerede institutioners vuggestuegrupper i Kolding Kommune indgår et sundt frokostmåltid i dagtilbudsydelsen, således at ordningen er omkostningsfri og obligatorisk for de pågældende forældre. For øvrige pasningsgrupper gælder, at forældrene skal afholde udgifterne til frokostmåltidet.

Der er afholdt afstemning om en kommunalt organiseret frokostordning med virkning for perioden 1. juli 2019 – 30. juni 2021.

Betalingen for et sundt frokostmåltid i de 11 institutioner gælder således alene børnehavebørnene. Taksten for forældrebetalingen er beregnet på baggrund af dagtilbudslovens § 32 a.

Forslag til takst for et sundt frokostmåltid i 2019. I parentes er angivet den tilsvarende takst for 2018:

Jf. dagtilbudslovens kapitel 15 skal der ydes tilskud til privat pasning. Tilskuddet skal udgøre minimum 75% af den billigste nettodriftsudgift pr. plads (ekskl. støttepædagogudgifter) i et dagtilbud i samme aldersgruppe i kommunen. Kolding Kommune har ydet minimumstilskud siden lovteksten trådte i kraft 1. oktober 2005.

Tilskuddet til privat børnepasning er beregnet som 75% af den billigste nettodriftsudgift pr. plads (ekskl. støttepædagogudgifter) i et dagtilbud i samme aldersgruppe i kommunen og udbetales i 12 månedlige rater.

Forslag til tilskud til privat pasning i 2019. I parentes er angivet det tilsvarende tilskud for 2018:

Jf. dagtilbudslovens kapitel 5 skal der ydes tilskud til private institutioner.

Private institutioner har ret til et driftstilskud, et administrationsbidrag og et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i institutionen.

Tilskuddet fastsættes ud fra udgiftsniveauet (ekskl. støtteudgifter) i kommunen og afregnes med de private institutioner i 12 månedlige rater.

Forslag til tilskud til private institutioner i 2019:

Note: Ved tilskuddets beregning er der taget udgangspunkt i en åbningstid på minimum 50 timer om ugen. Driftstilskuddet nedsættes for institutioner med reduceret åbningstid.

Taksterne er beregnet med baggrund i det politisk vedtagne serviceniveau og fremskrevet med KL’s pris og lønskøn.

Følgende takster for 2019 foreslås, idet de tilsvarende takster for 2018 er anført i parentes: Taksten for SFO (0. – 3. klasse) og Special SFO (0. – 6. klasse) fastsættes til 1.465 kr. pr. måned i 11 måneder, idet juli er betalingsfri (1.435 kr.).

Taksten for SFO og Special SFO i sommerferien (3 uger i juli) fastsættes til 500 kr. pr. uge.

Taksten for en plads i kommunal fritidsklub fastsættes til:

2-3 dages modul:     212 kr. pr. måned i 11 måneder, idet juli er betalingsfri (208 kr.)

4-5 dages modul:     319 kr. pr. måned i 11 måneder, idet juli er betalingsfri (312 kr.).

Den ugentlige egenbetaling for et efterskoleophold, hvor Kolding Kommune yder ekstraordinær kommunestøtte fastsættes til 328 kr. (322 kr.).

For lovpligtigt førstehjælpskursus for knallertkørere under 18 år fastsættes taksten til 348 kr.

Taksten for kørekort til lille knallert i regi af Ungdomsskolen er fastsat ved lov (lov nr. 626 af 12. juni 2013) og udgør pt. 471 kr. Taksten for ny/ekstra teoretisk praktisk prøve er pt. 215 kr. og er ligeledes fastsat ved nævnte lov.

Taksterne på Seniorområdet foreslås reguleret pr. 1. januar 2019 i henhold til vedlagte bilag.

Taksterne for kost på plejecentre, forplejning ved midlertidig ophold og aflastningsophold samt en portion mad i madudbringningsordningen er prisfremskrevet med 2,0%, svarende til satsreguleringsprocenten for finansåret 2019.
 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1576 af 27. december 2014 er der fastsat et loft over egenbetaling, som reguleres hvert år pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten og afrundes til nærmeste kronebeløb. For forplejning på plejecentre er beløbsgrænsen 3.685,00 kr. pr. måned i 2019.
 

Beløbsgrænsen for en hovedret inkl. udbringning i madudbringnings­ordningen er 54 kr. i 2019.
 

Taksten for betaling til madproduktion i leve-bo-miljøer er ligeledes fremskrevet med satsreguleringsprocenten.
 

Taksterne på plejecentret Vonsild Have Kvarteret er fremskrevet i henhold til OPP-kontrakt, Nyt plejecenter i Vonsild som OPP, april 2013.
 

De øvrige takster er fremskrevet med 2,0% i forhold til 2018, svarende til KL’s pris- og lønfremskrivning.

I henhold til interessentskabskontrakten for Elbokøkkenet skal det reviderede og godkendte regnskab forelægges interessenterne til orientering.

Regnskabet er behandlet og godkendt på bestyrelsesmøde i Elbokøkkenet den 6. marts 2018. Ligeledes har revisionen forsynet årsregnskabet med en revisionspåtegning uden forbehold.

Regnskabet er udarbejdet efter de omkostningsbaserede regnskabsprincipper.

Hovedtallene for Elbokøkkenets årsregnskab 2017 er følgende:

Regnskab 2017

Elbokøkkenet budgetlægges hvert år ud fra, at selskabet økonomisk skal balancere, dvs. at der hverken skal være over- eller underskud efter det omkostningsbaserede regnskab.

Elbokøkkenet har i 2017 haft et underskud på 2.646.667 kr., svarende til 13,5% af omsætningen. Ifølge interessentskabskontrakten skal resultatet fordeles i forhold til interessenternes omsætning. Kolding Kommunes omsætning udgør 42% af interessentskabets samlede omsætning, og kommunens andel af underskuddet udgør således 1.111.431 kr. Beløbet skal indbetales til Elbokøkkenet til reetablering af Kolding Kommunes indskud.

På baggrund af Elbokøkkenets underskud for 2017 skal der ske en efterregulering til de private leverandører af madservice på i alt 446.967 kr.

Fra 2018 har Elbo og ejerkommunerne ændret fremgangsmåden for beregningen af fritvalgsprisen, som nu fastsættes ud fra det netop afsluttede regnskabsår i stedet for budgettal. Med den nuværende fastsættelse af afregningsprisen regulerer kommunen på det tidligst mulige tidspunkt afregningsprisen i overensstemmelse med reglernes principper, jf. SEL §92, stk.5, hvorefter kommunen skal;

”foretage efterberegning af afregningspriser løbende efter behov og mindst én gang årligt. Efterberegningen vil fx kunne finde sted i forbindelse med aflæggelse af kommunens regnskab i foråret, hvormed beregningen kan tage udgangspunkt i seneste års regnskabstal, samt løbende hvis kommunalbestyrelsen bliver bekendt med, at de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ikke længere stemmer overens med afregningsprisen”.

Der forventes derfor ikke fremadrettet efterbetaling til de private madleverandører.

Der foreligger følgende note til budget 2017 og 2018:

”Det aftales at prisen for mad leveret fra Elbo Køkkenet og private leverandører, ikke må stige mere end den almindelige P/L-fremskrivning i 2017 og 2018, set i forhold til prisen den 1. januar 2016.

Aftalen gælder for prisen betalt af hjemmeboende, plejehjemsbeboere og beboere på kommunale institutioner.

Eventuelt øgede omkostninger ved madproduktionen m.v., som ikke inddækkes ved P/L-fremskrivningen, er et fælles anliggende i 2017 og 2018, der finansieres ved en forøgelse af det budgetterede provenu vedrørende tværgående strategiske projekter.”

Det bemærkes, at de strategiske projekter endeligt er fordelt og realiseret for 2018, hvorfor notens forslag om finansiering ved en forøgelse af det budgetterede provenu fra de tværgående strategiske projekter ikke kan finde anvendelse.

I ”Bekendtgørelsen om værdighedspolitikker for Ældreplejen”, BEK 80 af 29/1 2018, fremgår det, at kommunalbestyrelsen inden for det første år i den kommende valgperiode skal genbehandle/vedtage en Værdighedspolitik for Ældreplejen.

Værdighedspolitikken blev udarbejdet i 2016 på baggrund af input fra Bruger- og Pårørenderåd på plejecentrene, borgere i eget hjem, borgermøde samt input fra Ældrerådet.

Vedhæftede udkast til Værdighedspolitik 2018 er tilføjet elementer vedrørende pårørende (et krav i forbindelse med Finanslovsaftalen 2018) og elementer vedrørende Selvværd og Sammenhæng.

Værdighedspolitikken udgør en ramme for Ældreplejen i Kolding Kommune og skal ses i sammenhæng med den eksisterende Seniorpolitik. Værdighedspolitikken integreres derfor som en side i Seniorpolitikken.

Værdighedspolitikken fremgår af bilaget.