Multikulturelt forum besluttede på sit møde den 4. maj 2021, at forvaltningen skulle udarbejde forslag til en dialogpræget workshop/temadrøftelse med drøftelse af, hvordan man i højere grad kan understøtte etniske iværksætteri initiativer, og få flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk i beskæftigelse.
På baggrund heraf, afholdte Multikulturelt forums på deres møde den 14. september 2021 en temadrøftelse omkring etnisk iværksætteri, hvor deltagerne var opdelt i 4 grupper på tværs af etniske foreninger, politikere og forvaltningen. Grupperne blev bedt om at drøfte:
- 3 ting, som gør det svært at starte op som etnisk iværksætter
- 3 ideer til, hvordan flere etniske iværksættere kan starte egen virksomhed op
- Forslag til, hvad man selv, Kolding Kommune og de etniske foreninger kan gøre.
Det blev besluttet at Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, med afsæt i gruppearbejdet, til mødet den 30. november 2021, udarbejder forslag til konkrete indsatser, der kan igangsættes samt at forslaget efterfølgende sendes til orientering i Arbejdsmarkedsudvalget, Kolding Arbejdsmarkedsråd og Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslaget tager udgangspunkt i nedenstående overordnede temaer:
- Behov for styrket motivation
- Behov for styrket netværk
- Behov for styrket fokus på kompetencer.