Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
01-06-2016 08:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Fritids- og Idrætsudvalget |
Sted: |
Mødelokale 2.1 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/4365
Resumé
Det fremgår af den af Byrådet vedtagne budgetprocedure 2017 – 2020, at udvalgene allerede i det tekniske budgetbidrag skal indarbejde en generel reduktion på 0,6 %, der alene vedrører serviceudgifter. Udvalget skal vedtage det tekniske budgetbidrag inkl. reduktion på 0,6 % senest den 6. juni 2016.
Det fremgår ligeledes af budgetproceduren, at konsekvenser af f.eks. regeringsaftalen og lov- og cirkulæreprogrammet først vil kunne indarbejdes senere. Med baggrund heri får udvalgene mulighed for senest den 18. august 2016 at fremsende redegørelse for ændrede forudsætninger set i forhold til det i juni fremsendte budgetbidrag. Udkast til redegørelse forventes at blive forelagt udvalget på mødet den 8. august 2016.
Det fremgår ligeledes af budgetproceduren, at konsekvenser af f.eks. regeringsaftalen og lov- og cirkulæreprogrammet først vil kunne indarbejdes senere. Med baggrund heri får udvalgene mulighed for senest den 18. august 2016 at fremsende redegørelse for ændrede forudsætninger set i forhold til det i juni fremsendte budgetbidrag. Udkast til redegørelse forventes at blive forelagt udvalget på mødet den 8. august 2016.
Sagen behandles i
Forslag
Nyt forslag
at udvalget foreløbigt udvælger, hvilke forslag der skal udmønte reduktionen på 0,6 % i det tekniske budgetforslag for Fritids- og Idrætspolitik. Efter reduktionsforslagene har været drøftet i Forvaltningsudvalget 24. maj 2016 beslutter udvalget på møde den 1. juni 2016 den endelige udmøntning af reduktionen.
Sagsfremstilling
Med baggrund i Byrådets vedtagne reduktion på 0,6 % svarende til 447.000 kr. fremkommer forvaltningen med reduktionsforslag i uprioriteret rækkefølge samt konsekvenser heraf for driftsbudgettet for 2017 – 2020.
Note | Reduktionsforslag | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
| | - Nettodrift hele 1.000 kr. | |||
1 | Øvrige projekter | 43 | 43 | 43 | 43 |
2 | Tilskud til venskabsbybesøg | 18 | 18 | 18 | 18 |
3 | Fritidspuljen | 416 | 416 | 416 | 416 |
4 | Voksenundervisning | 300 | 300 | 300 | 300 |
5 | Medlems-/aktivitetstilskud | 300 | 300 | 300 | 300 |
6 | Foreningspuljen | 200 | 200 | 200 | 200 |
7 | Fritidsklubber | 408 | 408 | 408 | 408 |
8 | Fritidsklubber | 177 | 177 | 177 | 177 |
| | 1.862 | 1.862 | 1.862 | 1.862 |
Note 1
Det vil ikke være muligt at understøtte nye mindre projekter.
Note 2
Forslaget medfører, at det ikke vil være muligt at yde tilskud til foreningers venskabsbybesøg samt til besøg fra venskabsbyerne. Det kan oplyses, at beløbet ikke de seneste år har været anvendt til formålet.
Det afsatte beløb er ikke lovbunden.
Note 3
Forslaget medfører, at det ikke vil være muligt at yde økonomisk støtte til foreninger m.v., som medvirker til at tiltrække større nationale og internationale arrangementer til kommunen.
Konsekvensen er, at der ikke fremover kan ydes tilskud til nationale og internationale arrangementer.
Det afsatte beløb er ikke lovbunden.
Note 4
Det vil betyde, at der kan ydes et mindre tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning, som kan betyde der kan igangsættes færre hold.
Note 5
Konsekvensen vil blive, at der vil være et mindre beløb til fordeling blandt de folkeoplysende aktivitetsforeninger.
Note 6
Forslaget medfører, at det afsatte beløb til tilskud til leder- og instruktøruddannelse, lederpleje, opstart af nye foreninger, nye initiativer i foreningsregi samt tilskud til integration af handicappede i foreningslivet vil blive reduceret.
Det afsatte beløb er ikke lovbunden, dog skal der jf. Folkeoplysningslovens § 6, nr. 3 afsættes et beløb til udviklingsarbejde.
Konsekvenserne kan være,
at foreningerne selv må betale for uddannelse af lederne og instruktørerne, hvilket kan medføre en forringelse af de faglige kvaliteter,
at man ikke kan understøtte foreningslivets bestræbelser på at skaffe og fastholde ledere, og dermed være med til at sikre, at der fortsat er personer, der vil arbejde frivilligt til gavn for de mange børn, unge og ældre, som er i foreningerne,
at støtte til opstart af nye foreninger og nye initiativer begrænses grundet manglende økonomi.
Konsekvensen vil være, at der er færre midler til igangsætning af nye initiativer i foreningsregi, samlingssteder m.m.
Note 7
Konsekvensen vil være at fritidsklubberne på Sdr. Vang og Brændkjærskolen lukkes med henvisning til, at antallet af børn ikke vurderes at være nok jf. tidligere beslutning vedrørende minimumsantal.
Note 8
Da der ikke har vist sig behov for åbning af yderligere tilbud i regi af fritidsklubberne, forventes beløbet ikke at skulle anvendes til formålet.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Efter indarbejdelse af 0,6% reduktionen udgør den samlede budgetramme under Fritids- og idrætsudvalgets forretningsområde følgende:
Nettodrift | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
- 1.000 kr. - | ||||
Fritids- og Idrætspolitik – serviceudgifter | 72.951 | 72.958 | 72.958 | 72.958 |
Fritidsrådet vedtog i sit møde den 17. juni 2016 at meddele Fritids- og Idrætsudvalget, at der ikke er ændringer til den udmeldte budgetramme ligesom rådet ikke har ønsker om udvidelsesforslag til budget 2017.
Det tekniske budgetforslag rummer ud over serviceudgifter også anlæg.
Reduktionen på 0,6 % af budgetrammerne vedrører ikke anlæg, men alene serviceudgifter.
Ud over de 0,6 % skal alle politikområder bidrage til realisering af effektiviseringsmålet 2010 – 2020. Af de igangværende indsatser bidrager Fritids- og Idrætspolitik med 132.729 kr. i hvert af årene 2017, 2018, 2019 og 2020 vedr. effektivisering i forbindelse med energihandleplan. Beløbene indarbejdes i de eksisterende rammer.
Investeringsoversigten udarbejdes med udgangspunkt i budget 2016 og indeholder alene ændringer af teknisk karakter. Investeringsoversigten behandles alene af Økonomiudvalget.
Fritids- og Idrætspolitiks andel af omprioriteringsbidraget udgør 0,745 mio. kr. Beløbet står som et negativt rammebeløb, der finansieres ved tilførsel af midler afsat på finansloven eller, såfremt der via finansloven ikke tildeles midler, ved alternativ finansiering enten via kasseforbrug eller øvrige konkrete besparelser inden for politikområdet.
Som bilag til dagsordenspunktet er referat fra Forvaltningsudvalgets møde 24. maj 2016 med bilag.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 04-05-2016
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 24-05-2016
Fritids- og Idrætsudvalget traf følgende principbeslutning omkring udmøntning af 0,6% reduktionen, idet endelig afgørelse træffes på udvalgets møde den 1. juni 2016:
Voksenundervisning: 471.000,- (2017-2020)
Gebyrstigning på 10,4%: 136.000,- (2017) og 271.000,- (2018-2020)
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 01-06-2016
Udvalget godkendte det tekniske budgetforslag, idet den indarbejdede 0,6 % reduktion udmøntes med følgende besparelser:
Voksenundervisning: 471.000,- (2017-2020)
Gebyrstigning på 10,4%: 136.000,- (2017) og 271.000,- (2018-2020)
Beløbet ud over udmøntningen på 447.000 kr. tilføjes konto for ”øvrige projekter” med 160.000 kr. i 2017 og 295.000 kr. i 2018 og fremefter.
Bilag
- Konsekvenser ved evt. reduktioner på Fritids- og Idrætsudvalgets driftskonti
- Budget 2016 - Oversigt over opgavertilskud
- Bilag A - Redegørelse vedrørende lokaletilskud til undervisnings- og aktivitetsforeninger_#82105-16_v1.pdf
- Referat af møde i BUF's Forvaltningsudvalg den 24. maj 2016
- Udtalelse fra FOA - bilag til referat fra BUFs Forvaltningsgrenudvalg 24. maj 2016
- Udtalelse fra BUPL - bilag til referat fra BUFs Forvaltningsgrenudvalg 24. maj 2016
- Udtalelse fra Kolding Lærerkreds - bilag til referat fra BUFs Forvaltningsgrenudvalg 24. maj 2016