Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
11-03-2021 15:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Handicaprådet |
Sted: |
Mødelokale A+B, Nicolaiplads 6, 6000 Kolding |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 20/24770
Resumé
Handicaprådsformanden ønsker en opfølgning på Handicaprådets behandling af sag på møde den 12. november 2020 vedr. inddragelse i forbindelse med lokalplaner.
Mads Astrup giver en orientering i sagen kl. 15.30.
Sagen behandles i
Handicaprådet.
Forslag
Socialforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 11-03-2021
Listen over lokalplaner vil bliver tilsendt Handicaprådet, med henblik på en gennemgang og aftale om den videre procedure for Handicaprådet.
Handicaprådet tog herefter orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Handicaprådsformanden ønsker en genoptagelse af sag fra 12. november 2020, hvor Handicaprådet behandlede sag vedr. inddragelse i forbindelse med lokalplaner.
På Handicaprådsmøde den 12. november 2020 drøftedes mulighederne for Rådets inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner, særligt omkring boligområder, offentlige institutioner, idræts-, natur- og indkøbsfaciliteter, ud fra en betragtning om, at sikre tilgænglighed for personer med handicap.
På mødet deltog plan- og byggechef. Det aftaltes på mødet, at Handicaprådet ville modtage en liste over de lokalplaner der pt. er planer om at igangsætte og at Handicaprådet inddrages når der er problemstillinger omkring personer med handicap.
Sagsnr.: 20/29129
Resumé
Åbningen af Oplevelsescenter Skamlingsbanken finder sted den 14. maj 2021. Åbningen planlægges, så flest muligt kan deltage samtidig med at de restriktioner, som måtte gælde i forhold til Covid-19, overholdes.
Tilføjelse til resumé
Handicaprådet ønsker en orientering i forhold til tilgængeligheden ved Skamlingsbanken.
Sagen behandles i
Kulturudvalget og Plan-, Bolig- og Miljøudvalget (til orientering).
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning
Nyt forslag
Socialforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Plan-, Bolig- og Miljøudvalget den 03-02-2021
Godkendt.
Beslutning Kulturudvalget den 09-02-2021
Taget til efterretning. Der afsøges ændringer af åbningsdatoen.
Per Bødker Andersen
Beslutning Handicaprådet den 11-03-2021
Mads Astrup undersøger om der er mulighed for, at Handicaprådet kan besøge Skamlingsbankens besøgscenter, med henblik på at give input omkring tilgængelighed.
Handicaprådet tog herefter orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Den officielle åbning af Oplevelsescenter Skamlingsbanken finder sted fredag den 14. maj 2021. Datoen er blandt andet valgt, fordi det er årsdagen for det Sprogreskript, som Christian VIII udstedte den 14. maj 1840. Med sprogreskriptet blev dansk det officielle sprog i store dele af Nordslesvig i stedet for tysk
Åbningen af Oplevelsescenter Skamlingsbanken tilrettelægges under hensyntagen dels til centerets publikumskapacitet og dels til de covid-19 restriktioner, der måtte være gældende den pågældende dag. Åbningen bliver derfor tilrettelagt på en måde, som både tager hensyn til, at flest muligt kan deltage, samtidig med at antallet af mennesker, som er forsamlet ét sted, begrænses.
Planlægningen af åbningen laves så fleksibelt som muligt, så indholdet kan rettes til i takt med at det bliver klart, hvilke covid-19 restriktioner, der gør sig gældende i maj 2021. Det betyder samtidig, at annonceringen af programmet for dagen må forventes først at kunne lanceres i anden halvdel af april.
Det overordnede program for fejring er i skrivende stund:
Kl. 8.30 - 9.30 Preview for inviterede gæster fra lokalområdet.
Kl. 11.00 – 12.30 Officiel åbning med inviterede gæster.
Kl. 13.00 – 17.00 Åben banke og gratis adgang til oplevelsescenteret.
Preview og officiel åbning af Oplevelsescenter Skamlingsbanken
Første del af åbningen af Oplevelsescenter Skamlingsbanken består af 2 arrangementer for inviterede gæster. Første arrangement er et såkaldt preview, hvor en række inviterede gæster fra lokalområdet får mulighed for at se udstillingen, inden den åbnes officielt og for besøgende.
Umiddelbart efter preview afholdes den officielle åbning. Her inviteres en række gæster under hensyntagen til centrets begrænsede kapacitet og gældende covid-19 restriktioner.
Den officielle fejring vil foruden taler og indvielse af centret byde på musisk underholdning med sange, som har en særlig betydning for eller tilknytning til Skamlingsbanken. Derefter bydes gæsterne på en let anretning og får mulighed for at se udstillingen.
Åben banke og gratis adgang til Oplevelsescenter Skamlingsbanken
Anden del af åbningen er målrettet borgere og besøgende, og finder sted efter den officielle åbning. Her vil der være gratis adgang til oplevelsescentret, hvor der dog forventes at være krav om, at der bestilles tid til besøget, så antallet af gæster kan styres nøje.
Derudover planlægges en række aktiviteter rundt i området, som både skal formidle fortællingen om Skamlingsbanken, herunder områdets historie, natur og landskab samt aktivere og engagere de besøgende.
Aktiviteterne tilrettelægges som ”åben banke”, hvor man som besøgende kan vælge at komme på forskellige tidspunkter i dagens løb, og man kan samtidig gå til og fra aktiviteterne. Det skal være med til at sprede de besøgende både tidsmæssigt og ud i området og dermed mindske risikoen for at for mange forsamles ét sted.
Til ”åben banke” vil man for eksempel kunne høre medarbejdere fra Museum Kolding fortælle om Skamlingsbankens historie, spejdere og outdoor-eksperter kan invitere til mad over bål, mens medarbejdere fra Kolding Kommune kan gøre de besøgende klogere på landskabet og naturen. Andre steder vil man måske kunne høre kor synge, deltage i naturbingo eller bare nyde en kop kaffe og den gode udsigt.
Sagsnr.: 20/24770
Resumé
På baggrund af en artikel som DR bragte den 19. februar 2021, omkring overvågning af handicappede, ønsker Handicaprådsformanden at få oplyst, hvilke retningslinjer der er i Kolding Kommune i forhold til at bevilge Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) og om overvågningen har resulteret i ændringer i ydelser.
På mødet deltager leder af voksenrådgivningen Dorthe Hedensted og faglig leder Louise Dornonville de la Cour kl. 16.00.
Sagen behandles i
Handicaprådet.
Forslag
Socialforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 11-03-2021
Handicaprådet tog redegørelsen til efterretning.
Rådet konstaterer med tilfredshed at der ikke foregår overvågning på den måde som det er beskrevet på DR1.
Sagsfremstilling
På baggrund af en artikel, som DR bragte den 19. februar 2021, omkring overvågning af handicappede, ønsker Handicaprådsformanden oplysninger om, hvordan omfanget er i Kolding Kommune og om overvågningen har resulteret i ændringer i ydelser.
I Handicap- og voksenrådgivningen er der aktuelt 20 borgere der er omfattet af målgruppen og er bevilliget § 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA).
Borgerne kan vælge, om de selv vil varetage rollen som arbejdsgiver eller om de beder en nærtstående, forening eller privat virksomhed om at være arbejdsgiver.
8 borgere har valgt at benytte Handicapformidlingen som arbejdsgiver.
Der er ultimo 2020 i gangsat proces med opdatering af vejledning på området Borgerstyret Personlig Assistance.
Nuværende vejledning fra 2018 vedlægges som bilag.
I Senior- og Sundhedsrådgivningen er der aktuelt 6 borgere der modtager kontant tilskud til ansættelse af hjælper jf. § 95.
Tilskuddet kan gives på følgende måder:
? Kommunen udbetaler et kontant tilskud til borgeren, så borgeren selv kan ansætte en hjælper.
? Kommunen udbetaler et kontant tilskud til en nærtstående person, som helt eller delvist passer borgeren.
? Hvis borgeren selv fungerer som arbejdsgiver, kan kommunen tilbyde at varetage lønadministrationen.
I alle sager er der 2 rådgivere fra kommunens Senior- og Sundhedsrådgivning ude at besøge borgeren, og rådgiverne afdækker i samspil med borgeren det konkrete behov for hjælp. Besøgets varighed er ca. 2 timer.
Bilag
Sagsnr.: 20/34169
Resumé
Børne- og Uddannelsesudvalget har vedtaget en ny strategi for Ungdomsskolen. I den forbindelse blev der foretaget justeringer af bestyrelsen, så der kan skabes en bedre sammenhæng mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og Ungdomsskolens bestyrelse.
Det foreslås, at der gennemføres en lignende proces for Center for specialundervisning og rådgivning for unge og voksne (CSV) i løbet af 2021.
Tilføjelse til resumé
Handicaprådet ønsker en orientering i sagen. På mødet deltager Søren Bork kl. 16.30.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget d. 13. januar 2021.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at planerne for en ny politisk strategi for Center for specialundervisning og rådgivning for unge og voksne (CSV) godkendes.
Nyt forslag
Socialforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-01-2021
Godkendt.
Beslutning Handicaprådet den 11-03-2021
Handicaprådet tog redegørelsen til efterretning og ser frem til den videre proces i 2021.
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesudvalget har vedtaget en ny strategi for Ungdomsskolen. I den forbindelse blev der foretaget justeringer af bestyrelsen, så der kan skabes en bedre sammenhæng mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og Ungdomsskolens bestyrelse.
Det foreslås, at der gennemføres en lignende proces for Center for specialundervisning og rådgivning for unge og voksne (CSV).
CSV gør i dag et godt arbejde for at klæde sårbare unge på til deres fremtid, og CSV hjælper voksne, der har brug for eksempelvis specialundervisning eller støtte til funktionsnedsættelser.
CSVs aktuelle aktiviteter
CSV er et kompetenceudviklingscenter, som leverer undervisning, vejledning, afprøvning og rådgivning til mennesker med funktionsnedsættelser. Målet er, at de i videst muligt omfang får mulighed for at tage aktivt del i samfundslivet f.eks. at tage en uddannelse, komme i beskæftigelse eller i det hele taget opnå en meningsfyldt tilværelse.
CVS arbejder i dag primært med fire områder:
- Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)
- Voksenspecialundervisning (VSU)
- Undervisningstilbud efter erhvervet hjerneskade
- Tilbud til borgere med tale-, høre- eller synsudfordringer.
CSV leverer derfor ydelser til både unge og voksne.
CSV Kolding har i dag en bestyrelse bestående af repræsentanter fra handicaporganisationer, byrådspolitikere fra Kolding og Fredericia, kursist- og elevrepræsentanter samt CSVs medarbejdere. Derudover deltager CSVs ledelse på bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen mødes fem gange i løbet af et undervisningsår.
Ny politisk strategi
Den nye politiske strategi for CSV foreslås udviklet i en inddragende proces med CSVs interessenter. Det handler om brugerne, de relevante politiske udvalg, CSVs bestyrelse, medarbejdere, samarbejdspartnere m.v.
Den nye politiske strategi skal sikre en fælles forståelse af, hvilke opgaver CSV skal prioritere og lykkes med. Derudover skal processen belyse mulige veje til en bedre sammenhæng og koordination mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og CSVs bestyrelse.
Det foreslås, at processen skal gennemføres i løbet af 2021.
Sagsnr.: 20/11622
Resumé
I henhold til Serviceloven § 112 sendes dele af udbudsmaterialet fra udbud af genbrugshjælpemidler (SKI 50.99) til høring i Handicaprådet
Sagen behandles i
Handicaprådet (høring).
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at Handicaprådet høres
Beslutning Handicaprådet den 11-03-2021
Handicaprådet konstaterede, at der har været brugerinddragelse i processen. I lighed med kommunale udbud ønskes det fremover oplyst, hvilke Handicaporganisationer og personer herfra, der har deltaget i processen.
Sagsfremstilling
I henhold til Serviceloven § 112 sendes dele af udbudsmaterialet fra udbud af genbrugshjælpemidler (SKI 50.99) til høring i Handicaprådet.
Høring betyder, at Handicaprådet får emner til udtalelse og i denne forbindelse vejledende kan udtale sig om indholdet af kravene og de processer de er udarbejdet under.
Fortrolighed:
Indholdet af det udleverede materiale er fortroligt. Materialet må under ingen omstændigheder udleveres til tredjemand.
Indkøbsfællesskab:
Udbuddet foretages af SKI. SKI er Statens og Kommunernes Indkøbsservice.
I SKI’s arbejdsgruppe er Kolding Kommune repræsenteret via KomUdbud. Det er Odense Kommune der agerer tovholder for medlemskommunerne i KomUdbud.
Selve materialet er udarbejdet i samarbejde med en ekspertgruppe bestående af ca. 30 kommunale eksperter. Ekspertgruppen rummer mange forskellige fagligheder som fx fysioterapeuter, ergoterapeuter, hjælpemiddelteknikere samt udbudskonsulenter, der kan sikre, at aftalen kommer til at opfylde kommunernes indkøbstekniske behov
Udbuddet omfatter manuelle kørestole, siddepuder, skummadrasser i kategori 4 og glide- og vendehjælpemidler. På aftalen vil kommunerne kunne købe op mod 15 hjælpemidler samt tilbehør og reservedele.
Spørgsmål:
I Kolding Kommune har materialet været til kommentering i hjælpemiddelafdelingen.
Aftale indgåelse:
Ikrafttrædelse forventes tredje kvartal 2021
Udgangspunktet er at Kolding Kommune deltager i alle delaftaler, dog undtagen manuelle kørestole, men der træffes ikke endelig beslutning før det endelige materiale foreligger.
Ovenstående kan betyde at Kolding Kommune, når endeligt materiale foreligger, eventuelt vælger ikke at være omfattet af udbuddet på alle delaftaler.
Brugerrepræsentanter:
I dette udbud har SKI sikret brugerinddragelsen ved at afholde tre dialogmøder med brugerorganisationerne. Dialogmøderne var spredt på tværs af landet (hhv. Viborg, Middelfart og Tåstrup).
I løbet af efteråret var der 3 dialogmøder, og i materialet er der mange eksempler på, at brugernes input har løftet kvaliteten.
Høringsmaterialet:
Høringsmaterialet består af Minivejledning til høring, heri indgår der bl.a. oplysninger om
- Fakta om SKI
- Fakta om den kommende aftale
- Inddragelse af brugerorganisationer
- Kravspecifikationer til hvert delområde
Bilag
Sagsnr.: 21/1038
Resumé
Ankestyrelsen har undersøgt Kolding Kommunes brug af private konsulenter på Socialområdet. Ankestyrelsen har i brev af 12. januar 2020 meddelt Kolding Kommune, at det er Ankestyrelsens opfattelse, at Kolding Kommunes brug af et privat konsulentfirma ikke er i strid med lovgivningen. Ankestyrelsen gør derfor ikke mere i sagen.
Sagen behandles i
Fællesmøde med Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget, Handicaprådet (orientering 11.03.2021) og Byrådet (orientering 23.03.2021)
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen om Ankestyrelsens afslutning på tilsynssagen tages til efterretning
Beslutning Fællesmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 24-02-2021
Social-og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget indstiller, at orienteringen om Ankestyrelsens afslutning på tilsynssagen tages til Byrådets efterretning.
Hans Holmer
Beslutning Handicaprådet den 11-03-2021
Handicaprådet konstaterede med tilfredshed, at Kolding Kommune har overholdt gældende lovgivning.
Handicaorådet tog orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Socialforvaltningen har indgået to kontraktaftaler med Brorson Consult. Samarbejdet med Brorson Consult vedrørte alene konsulentbistand. Brorson Consult havde til opgave at yde Kolding Kommune sparring i udvalgte sager, så der var den nødvendige gennemsigtighed mellem borgerens behov, indsats og taksten, der skal betales til leverandøren.
Det fremgår af de to kontrakter, at samarbejdet med Brorson Consult vedrører borgere, som modtager støtte efter serviceloven §§ 85, 103, 104, 107, 108 eller sociale indsatser, der kan sidestilles hermed. Det var alene Kolding Kommune, der varetog sagsbehandlingen og traf de afgørelser, der var forbundet med den hjælp, der skulle ydes til borgerne.
Samarbejdet indebar ikke, at Brorson Consult foretog sagsforberedende skridt som eksempelvis indhentelse af oplysninger, udarbejdelse af udkast til partshøring, udarbejdelse af udkast til afgørelse eller lignende.
Social- og Indenrigsministeriet bad i december måned 2019 Ankestyrelsen om at tage stilling til spørgsmålet om lovligheden af visse kommuners brug af private konsulenter på det sociale område.
Ankestyrelsen sendte på baggrund af ministeriets anmodning en høring til de 30 berørte kommuner. Kolding Kommune er en af de 30 berørte kommuner. Ankestyrelsen bad kommunerne om at indsende de indgåede kontrakter og de enkelte kommuners seneste fem sager, som er indgået i konsulentfirmaets arbejde. Endelig skulle kommunalbestyrelserne sende en redegørelse om samarbejdet til Ankestyrelsen. Besvarelserne skulle danne baggrund for en vurdering af lovligheden af kommunernes anvendelse af konsulenter inden for det sociale område.
I Kolding Kommune har besvarelsen været politisk behandlet i Social- og Sundhedsudvalget samt Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 22. januar 2020 og i Byrådet den 28. januar 2020.
Ankestyrelsen har den 24. juni 2020 udsendt en generel udtalelse om kommuners brug af eksterne konsulenter på det sociale område. På baggrund af den generelle udtalelse har Ankestyrelsen i brev af 10. juli 2020 bedt Kolding Kommune besvare yderligere spørgsmål om kommunens brug af konsulenter på det sociale område. I Kolding Kommune har besvarelsen været politisk behandlet i Social- og Sundhedsudvalget samt Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 26. august 2020 og i Byrådet den 1. september 2020.
Ankestyrelsen har i januar måned 2021 foretaget de afsluttende vurderinger og sendt tilsynsudtalelser til de 30 kommuner, som er omfattet af undersøgelsen.
Ankestyrelsen har i brev af 12. januar 2021 meddelt Kolding Kommune, at Ankestyrelsen har vurderet, at Kolding Kommunes brug af et privat konsulentfirma ikke er i strid med den lovgivning, som Ankestyrelsen fører tilsyn med. Ankestyrelsen gør derfor ikke mere i sagen. Ved vurderingen har Ankestyrelsen lagt vægt på, at Kolding Kommunes kontrakt med et privat konsulentfirma alene har udmøntet sig i ydelser, som indeholder forhandling med leverandører af takster eller priser uden vurdering af de leverede ydelser i forhold til de konkrete borgere. Konsulentfirmaet har således ikke lavet sagsforberedende arbejde i afgørelsessager, og borgernes ydelser er ikke blevet påvirket af forhandlingen med leverandørerne.
Ankestyrelsen har noteret Byrådets oplysning om, at kontrakten, hvor konsulentfirmaets arbejde aflønnes efter en fast pris, ikke er anvendt.
Det er på baggrund af ovenstående Ankestyrelsens opfattelse, at Kolding Kommunes brug af et privat konsulentfirma ikke er i strid med den lovgivning, som vi fører tilsyn med overholdelsen af. Ankestyrelsen gør derfor ikke mere i sagen.
Ankestyrelsen har udarbejdet et notat til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg om undersøgelsen af de 30 kommuners brug af private konsulentfirmaer. Ankestyrelsens undersøgelse og konklusioner vedrørende de 30 kommuners brug af private konsulentfirmaer er beskrevet i notatet.
Bilag
Sagsnr.: 20/21980
Resumé
På baggrund af - og som opfølgning på - tilsynsrapporterne for 2019, blev der i juni måned 2020 på fællesmødet mellem Social- og sundhedsudvalget samt Socialøkonomi-, Handicap og Hjælpemiddeludvalget forelagt og godkendt en plan for en undersøgende fase, som skulle finde frem til mulighedsrum for, hvordan vi kan styrke uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen på vores organisationer og tilbud. Det vil sige både den ordinære og beskyttede beskæftigelse.
Jævnfør de seneste tilsynsrapporter for 2020 ligger den gennemsnitlige bedømmelse for temaet Uddannelse og Beskæftigelse på 4,6. Det er gældende for Marielund, Toppen, Overmarksgården, Misbrugscenteret og Tinghøj. Det er en lille stigning i forhold til niveauet i 2019 med en gennemsnitlig bedømmelse på 4,5. Det var gældende for Marielund, Ryttermarksvej, Overmarksgården, Misbrugscenteret og Tinghøj.
Ifølge den undersøgende fase har vores organisationer et solidt fokus for temaet. Der samarbejdes med borgerne med afsæt i tilgangen i Selvværd og Sammenhæng, hvor der i langt de fleste tilfælde opnås meningsfulde løsninger til borgerne. Men vi har en fælles opgave i at finde løsninger til de borgere, der er længst væk fra at bidrage med det, de kan, i forbindelse med et arbejde eller en uddannelse.
På det fælles udvalgsmøde vil der med udgangspunkt i borgercases og forundersøgelsen være et oplæg omkring kommende forslag til mulighedsrum og initiativer for at styrke særligt beskæftigelsesdelen.
Sagen behandles i
Social- og sundhedsudvalget (godkendelse), Arbejdsmarkedsudvalget (orientering)
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at de beskrevne mulighedsrum og forslag til initiativer i forhold til ordinær beskæftigelse godkendes,
at de beskrevne mulighedsrum og forslag til initiativer i forhold til beskyttet beskæftigelse godkendes.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 20-01-2021
Udvalget godkendte;
de beskrevne mulighedsrum og forslag til initiativer i forhold til ordinær beskæftigelse, og
de beskrevne mulighedsrum og forslag til initiativer i forhold til beskyttet beskæftigelse.
Udvalget besluttede,
at forvaltningen giver en status på de iværksatte initiativer på et udvalgsmøde ultimo 2021.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 11-02-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 11-03-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning. Der følges op på punktet efter sommerferien.
Sagsfremstilling
Temaet Uddannelse og Beskæftigelse under tilsynsrapporterne er stort og bredt. Den undersøgende fase har afsæt i Selvværd og Sammenhæng. Dels i forhold til selvværd og dels i forhold til den oplevede sammenhæng for borgerne: Det at kunne bidrage til og føle sig som en del af fællesskabet gennem meningsfuldt arbejde og ved at byde ind med de kompetencer, vi hver især har som menneske. Derudover, at borgerne oplever sammenhæng i samarbejdet, når vi bevæger os på tværs i og uden for forvaltningen, at borgerne bliver mødt, set og hørt ud fra den fælles tilgang i Selvværd og Sammenhæng - eller Borgerens Centrum i samarbejdet med de andre forvaltninger.
Den undersøgende fase har vist, at der er mange indsigter, som går på tværs, og som går igen fra målgruppe til målgruppe: Langt de flest borgere ønsker en arbejds- eller uddannelsesidentitet – det gælder borgere i både ordinær og i beskyttet beskæftigelse. Og langt de fleste børn og unge ønsker en ”normal” hverdag med skolegang, uddannelse og venner og sammenhænge, hvor de føler sig som en del af et forpligtende fællesskab – at føle sig indenfor og ikke udenfor.
Borgerne føler sig langt hen ad vejen hjulpet med, hvad der er deres første sten på vejen hen imod at komme i arbejde, i uddannelse eller i skole. Borgerne føler sig hørt og forstået i langt de fleste tilfælde. Dette bekræftes også af de borgermålinger, der er foretaget bredt i forvaltningen og f.eks. på Låsbyhøj.
Men der er borgere, som er i kontakt med socialområdet, som ikke ser sig selv som en del af arbejdsmarkedet. Som igennem årevis har været på kontanthjælp, og som det ikke er lykkes at finde meningsfulde løsninger til – et arbejde eller en uddannelse.
Blandt medarbejdere og ledere er der oplevelse af, at vi bliver bedre i samarbejdet med borgerne omkring uddannelse og beskæftigelse, men at vi stadigvæk har borgere, som vi ikke formår at hjælpe i tilstrækkelig grad. Indsigter fra både medarbejdere, ledere og borgere fortæller, at vi har et meget stort potentiale i at lykkes bedre med de borgere, der har det mest svært, ved at styrke samarbejdet mellem beskæftigelses- og socialområdet, herunder med en stærkere fælles synkronisering af vores tilgang ift. Selvværd og Sammenhæng og Borgerens Centrum.
Indsigterne kalder på, at vi med afsæt i Selvværd og Sammenhæng og Borgerens Centrum først og fremmest skal styrke den fælles indsats for at hjælpe de borgere, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, eller som har de største udfordringer med at komme i uddannelse eller skole. Vi skal blive bedre sammen på tværs til at hjælpe de borgere, der har det mest svært.
På det fælles udvalgsmøde vil indsigter og nedenstående mulighedsrum og initiativer blive uddybet. Herunder også en status for den beskyttede beskæftigelse, som fremlægges gennem borgercases:
Mulighedsrum og initiativer i forhold til ordinær beskæftigelse
I forhold til ordinær beskæftigelse er første skridt på vejen i 2021 et øget samarbejde og fælles fokus med Jobcenteret i forhold til en tværfaglig indsats om styrket indsats for de borgere, der føler sig længst væk fra arbejde og uddannelse. Herunder bl.a.:
- At øge borgernes oplevelse af sammenhæng i deres forløb, ved at styrke samarbejdet og sammenhæng i fagland mellem Jobcenteret og socialområdet. Det vil indeholde en fase, hvor de to forvaltninger gennem forskellige prøvehandlinger og nysgerrighed i hinandens praksis og samarbejde med borgerne vil finde større fælles retning i tilgangen med afsæt i Borgerens Centrum/Selvværd og Sammenhæng.
- At samarbejde i et eksternt finansieret projekt for en styrket indsats for borgere, som har været i langvarig kontanthjælp i f.eks. op til otte år.
- At samarbejde yderligere ind i Det rummelige arbejdsmarked, som gennem et bl.a. styrket virksomhedssamarbejde skal øge muligheden for at flere sårbare borgere kan bidrage med deres kompetencer i reelt arbejde.
Disse mulighedsrum og initiativer vil blive planlagt i januar måned. Det betyder, at der vil blive sat konkrete handlinger i gang, som vil foregå i hele 2021.
Initiativer i forhold til beskyttet beskæftigelse
I relation til den beskyttede beskæftigelse, så er det særligt Kolding AKTIV, der - inspireret af tilgangen i Aalborg Kommune – er i proces om udviklingen af Organisationen Nordhøjs eksisterende tilbud, herunder Netværksordningen, hvor borgere indenfor både handicap, psykiatri og socialt udsatte - med støtte fra arbejdsmarkedskonsulenter og netværk med ligesindede - kan prøve kræfter med det private arbejdsmarked i et job med løntilskud. Processen har, grundet Corona, været forsinket. Særligt i forhold til de borgerinvolverende tiltag.
Kolding AKTIV vil skabe flere muligheder for mennesker med førtidspension, som i dag er uden for arbejdsmarkedet. Det er ambitionen, at endnu flere mennesker med førtidspension kan opnå drømmen om at komme i job på en almindelig arbejdsplads, tage en uddannelse eller lave frivilligt arbejde. Overbevisningen er, at alle mennesker, uanset forsørgelsesgrundlag, skal have mulighed for at lave noget meningsfuldt i deres hverdag, samt at alle kan biddrage med noget, der er betydningsfuldt for samfundet.
Kolding AKTIV vil i højere grad arbejde ud fra Selvværd og Sammenhæng, hvor man vil tage udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov, hvor målet er at vejlede og støtte den enkelte til at finde ind til sine drømme, potentialer og ressourcer i forhold til beskæftigelse.
I Kolding AKTIV vil borgerne med førtidspension kunne få tilrettelagt et forløb, hvor de kan få hjælp til følgende:
- At klarlægge interesser, formåen og potentialer, samt matche disse med beskæftigelsesmulighederne - uanset om det munder ud i en praktik, job med løntilskud eller frivillighed.
- At få hjælp og vejledning til at overholde skånehensyn, samt tilrettelægge og strukturere opgaver, som passer til den enkelte borgers interesser, formåen og potentialer.
- At yde en individuel tilrettelagt opfølgning, hvor jobkonsulenten vil støtte den enkelte i at opleve mening, livsglæde og selvværd i dagligdagen, så borgeren udvikler sine færdigheder og støttes til selvstændiggørelse.
De kommende udviklingsdele og niveauer
Overgangen fra nuværende tilbud til Kolding AKTIV udvikles i det første halve år i 2021 på tre niveauer:
- Borgerniveau: Oplyse og vejlede borgerne i ”Hvordan de kan bruge Kolding AKTIV til at komme i beskæftigelse, uddannelse eller frivilligt arbejde”. Helt konkret skal jobkonsulenterne komme ud til borgerne, hvor de bl.a. skal være fysisk tilgængelige på værestederne og andre tilbud, hvor borgere med førtidspension færdes.
- Organisationsniveau: Styrkelse af samarbejdet imellem Kolding AKTIV og de øvrige partnere internt i Kolding Kommune, hvor Kolding AKTIV skal synliggøre og kommunikere tilbuddet til fagpersonerne, som har kontaktflade med borgere der potentielt vil få gavn af Kolding AKTIV’s tilbud.
- Samfundsniveau: At virksomhederne får et kendskab til Kolding AKTIV, både igennem gode historier i medierne, opsøgende arbejde, samt nedbryde berøringsangst hos virksomhederne.
Sagsnr.: 21/2019
Resumé
På udvalgsmødet i januar 2021 blev der fremlagt en status for implementeringen af Selvværd og Sammenhæng fra august til december 2020 med særlig fokus på udvalgte initiativer, fælles læring og erfaringer samt resultaterne af borger- og medarbejdermålinger.
Planen for 2021 er udarbejdet med afsæt i indsigterne fra borgere, medarbejdere og ledere. Planen for 2021 vil forstærke de igangværende tiltag, men rækker også ud med nye initiativer, som vil styrke implementeringen af Selvværd og Sammenhæng.
På nærværende møde fremlægges planen for 2021 med afsæt i tre spor: Et medarbejderspor, et lederspor og et organisationsspor.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget samt Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at initiativerne i de tre spor for Selvværd og Sammenhæng 2021 godkendes.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 24-02-2021
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget godkendte initiativerne i de tre spor for Selvværd og Sammenhæng 2021.
Elvis Comic
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 24-02-2021
Social- og Sundhedsudvalget godkendte initiativerne i de tre spor for Selvværd og Sammenhæng 2021.
Hans Holmer
Benny Dall
Beslutning Handicaprådet den 11-03-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Status for Selvværd og Sammenhæng 2020 viste, at vi er godt på vej med implementeringen af - og det daglige arbejde med - Selvværd og Sammenhæng. Vi er bevidste om, at vi er i en konstant udviklende proces med Selvværd og Sammenhæng, som består af en tilgang og guidende leveregler, der ikke indeholder et facit for eller instruktionsbog til den daglige praksis, men som udvikles løbende i takt med, at vi bliver klogere og dygtigere til at skabe meningsfulde løsninger sammen med borgerne og giver dem en oplevelse af sammenhæng i deres samarbejde med os.
Indsigterne og erfaringerne med Selvværd og Sammenhæng kalder på, at vi på samme tid arbejder i flere spor og med en bred pallette af initiativer, som samlet set bidrager til at borgerne opnår selvværd og oplever sammenhæng i deres forløb. Derfor er planen for Selvværd og Sammenhæng sat sammen af tre spor. Et medarbejder-, leder- og organisationsspor, som er forbundet med hinanden i at styrke implementeringen af Selvværd og Sammenhæng.
På nærværende møde vil indholdet i de tre spor blive foldet ud.
Følgende er resumé af de tre spor:
Medarbejdersporet
Formålet er, at medarbejderne lykkes med Selvværd og Sammenhæng og Borgerens Centrum i opgaveløsningen. De nye initiativer er:
- Et onboarding-program, som sikrer, at alle nye medarbejdere bliver sat godt ind i tilgangen og levereglerne. Derudover skal koblingen til visionen Sammen designer vi livet og Borgerens Centrum være helt tydelig for nye medarbejdere.
Der fortsættes med forandringsagenterne og deres arbejde med lokale implementeringsplaner samt:
- De borgerrettede effektmålinger af tiltag i samarbejde med leder.
- Den løbende interne kommunikation mellem kollegaerne ude i organisationen samt i den officielle kommunikation mellem politisk niveau, ledelse og medarbejderniveau.
- Sikring af læring gennem prøvehandlinger og aktionslæringsforløb.
Ledersporet
Lederne lykkes med at lede udvikling og drift med udgangspunkt i Selvværd og Sammenhæng og Borgerens Centrum. Indsatsen vil i 2021 koncentrere sig om ”Ledelse ud af boksen” for både erfarne og nye ledere. I ”Ledelse ud af boksen” arbejder lederne med en række elementer, som understøtter dem i deres ledelse ud fra Selvværd og Sammenhæng. Ud over individuelt med en række værktøjer og sparring i mindre grupper, byder tiltaget også på en række fælles samlinger, hvor lederne arbejder med det, de har brug for, for at kunne lede ud fra Selvværd og Sammenhæng. Det kan f.eks. være vedkommende erfaringsdeling og sparring på tværs, input fra ekstern oplægsholder, ledelsesmæssige drøftelser og fokuseret arbejde med specifikke emner, som hjælper med at løfte lederne.
Organisationssporet
Vi har et fælles mindset og forståelse af Selvværd og Sammenhæng og Borgerens Centrum på tværs af afdelinger og forvaltninger.
Der vil blive igangsat følgende initiativer i 2021:
- Fælles sagsbehandling i fællessager i myndighedsafdelinger på vokseområdet:
Vores indsigter fra både borgere og medarbejdere gennem 2019 og 2020 peger med tydelighed på, at Sammenhæng er et stort fælles tema og felt, der skal arbejdes med alle steder i forvaltningen. Herunder at give myndighedsområderne mulighed for at finde et tydeligere fælles fundament i forhold til, hvordan der samarbejdes om sagerne frem mod et sagsflow, der sikrer en helhedsorienteret sagsbehandling, hvor Selvværd og Sammenhængs 1-2-3 metode er styrende (organisering, strukturer, processer, samarbejdskultur).
- Kommunikation, kernefortælling og videndeling:
Kommunikation er en væsentlig del af implementeringen af Selvværd og Sammenhæng i forhold til:- At styrke kernefortællingen og konstant styrke den fælles forståelse af Selvværd og Sammenhæng.
- Kommunikation af den tredobbelte bundlinje. Herunder at særligt ledelsen styrker indsatsen for at opnå en fælles forståelse i hele forvaltningen af koblingen mellem Selvværd og Sammenhæng og økonomi.
- At videndele resultater, erfaringer og udfordringer gennem praksisfortællinger med den hensigt at skabe fælles læring og dermed udvikling af vores praksis med Selvværd og Sammenhæng.
Der skal udarbejdes en kommunikationsplan for hele forvaltningen, hvor omdrejningspunktet i 2021 i høj grad er det kommende Selvværd og Sammenhæng Subsite. Medarbejdere og ledere skal have ejerskab at det nye site og tage del i at skabe indhold samt anvende sitet aktivt.
- Faglig strategi på socialpsykiatriområdet
Med afsæt i tilgangen i Selvværd og Sammenhæng skal der i 2021 udarbejdes en faglig strategi på socialpsykiatriområdet. Den faglige strategi skal komme med konkrete bud på, hvor området skal bevæge sig hen og blive mere specifik på, hvordan Selvværd og Sammenhæng skal konkretiseres og operationaliseres.
- System for måling af effekt
Der er en stor nysgerrighed i organisationen på mere systematisk viden om, hvordan borgerne modtager vores indsats, og hvilken forandring den skaber for borgeren. Det gælder både i forhold til datainformeret faglig refleksion i det borgernære arbejde, og til at bruge data til at informere udvikling og ledelse igennem hele ledelseskæden - og op på det politiske niveau. Vi har allerede fået de første erfaringer med borgermålinger, og de erfaringer skal vi bygge videre på.
Idéen er, at:
- Give mulighed for, at medarbejderne kan indsamle denne viden løbende ud fra spørgsmål eller parametre, der er et meningsfuldt udtryk for den forandring, vi gerne vil skabe (f.eks. en borgermåling)
- Lave et system, hvor den indsamlede viden bliver tilgængelig både på borgerniveau og på samlet niveau (team/afdeling/indsats/område/forvaltning).
- Tilbud til organisationen om at få hjælp til at gå på opdagelse i besvarelser for at kvalificere de løsninger, man griber til.
- At bruge besvarelserne som udgangspunkt for at kvalificere implementeringen af Selvværd og Sammenhæng ved at gå på opdagelse i udvalgte områder med udgangspunkt i besvarelserne.
Sagsnr.: 20/24770
Resumé
Generel orientering til Handicaprådet fra handicaprådsformanden og social- og handicapchefen.
Sagen behandles i
Handicaprådet.
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 11-03-2021
Pixi-udgaven til kørselsordningen modtages af Thorbjørn og sendes ud med referatet.
Punktet: Orientering om samarbejdsaftaler udsættes til næste gang.
Slides vedr. demografimodellen eftersendes.
Punktet: Orientering vedr. budget 2021+2022 gennemgås inden sommerferien.
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Orientering fra handicaprådsformanden og social- og handicapchefen, herunder
- Kørselsordningen.
- Kvalitetsstandard vedhæftes. På side 27 er der en meget kort og præcis beskrivelse af kørsel.
- Orientering om samarbejdsaftaler – støtte til frivilligt socialt arbejde §18.
- Ny model i stedet for demografimodellen
- Orientering vedr. budgetaftalen 2021.
Bilag
Sagsnr.: 20/24770
Resumé
Rådet skal godkende beslutningsprotokollen.
For at godkende skal hvert medlem underskrive ved at trykke på ”Godkendt”.
Sagen behandles i
Handicaprådet.