Dagsorden eller referat

For at gøre det lettere for borgerne at søge julehjælp gik Kolding Kommune i 2019 sammen med flere organisationer, foreninger og kirker for at forenkle måden at ansøge om julehjælp på. Det førte til etableringen af et elektronisk ansøgningsskema, som gjorde det enklere at søge og dokumentere, at man var berettiget til at få hjælpen. Desuden medførte denne måde at søge og fordele hjælpen på, at hjælpen blev delt ud til flere, og det følgende år (2020) valgte flere foreninger at deltage, da arbejdsgangen med at deltage var blevet enklere.

Status på ansøgningerne julen 2021

November 2021 var tredje gang, det var muligt at søge om julehjælp via den digitale løsning, og også i år har flere borgere valgt at søge. Det er blevet til i alt 657 ansøgninger, hvor 434 borgere har fået tildelt en julehjælpspakke. Sidste år var der 502 ansøgninger om julehjælp, og der blev udelt nogle flere pakker, da der var indsamlet flere midler i forbindelse med coronasituationen henover året.

Der er i år givet 168 afslag på ansøgninger pga. bl.a. for høj indtægt i forhold til grænsen på 250.000 kr., borgere, der har søgt flere gange, eller f.eks. ikke er bosiddende i Kolding. Der er 55 borgere, som er godkendt til at få en pakke, og hvor der p.t. arbejdes på, om det er muligt at indsamle yderligere midler.

Hvem samarbejder om opgaven

I fællesskab med ti organisationer blev der i 2019 udarbejdet et elektronisk ansøgningsskema, og via det kan man søge om julehjælp fra et af følgende steder:

• Røde Kors Kolding
• Røde Kors Lunderskov
• Røde Kors Vamdrup
• Røde Kors Christiansfeld
• Den Danske Frimurerorden – Kolding
• Kirke i Byen
• Kirken i Sankt Nicolai Sogn
• Kolding Madhjælp
• Vamdrup Kirke
• Nr. Bjert Kirke.

Fra mange ansøgninger til kun én

Tidligere søgte borgerne julehjælp hos de enkelte foreninger, som hver især stiller nogle krav til, at man opfylder kriterierne for at få julehjælpen. Bagefter skulle borgeren henvende sig til kommunen, som skulle attestere, at de anførte oplysninger om f.eks. indtægt var rigtige. Samarbejdet om selvbetjeningsløsningen sker for at gøre det enklere for ansøgerne, men også for at sikre, at så mange som muligt får glæde af julehjælpen, ved at ansøgerne bliver fordelt ud til alle foreningerne. Tidligere har foreningerne oplevet at have julepakker til overs, da familierne allerede havde modtaget julehjælp fra en anden forening eller ikke havde søgt hos dem.

Digital selvbetjeningsløsning

Den nye måde at søge på sker via en digital selvbetjeningsløsning, som Kolding Kommune varetager. Ansøgningsskemaet er koblet op på en robot, hvor foreningernes forskellige kriterier er lagt ind. Hvis borgerne udfylder oplysningerne forkert, sorteres ansøgningen ud til manuel sagsbehandling, og en medarbejder fra Kolding Kommune kontakter borgeren omkring ansøgningen.

Robotten foretager opslag i kommunens systemer for at verificere borgernes oplysninger i ansøgningen og fordeler derefter ansøgerne til en forening, hvor borgeren opfylder kravene.

Robotten fordeler borgerne ud til foreningerne alt efter, hvor mange julehjælpspakker, der er stillet til rådighed det enkelte sted. Når tidsfristen for ansøgninger er nået, sendes listerne med kandidaterne til de enkelte foreninger, som derefter kontakter borgeren og uddeler julehjælpen.

I juni 2021 godkendte Arbejdsmarkedsudvalget planerne for det videre arbejde med en ny sammenhængende indsats for fritidsjob.

Kernen i indsatsen var ansættelsen af en ny fritidsjobkoordinator, der skulle skabe en bedre sammenhæng og et øget fokus på anvendelsen af fritidsjob. Ønsket var, at endnu flere unge under 18 år får et fritidsjob. Det er særligt relevant for unge i mistrivsel eller med diagnoser, specialklasseelever eller skoletrætte unge.

Der skulle sættes ind på en række områder:
 

•         Der skulle skabes flere fritidsjob

•         Der skulle skabes øget bevidsthed på skolerne om mulighederne for at bruge fritidsjob som en vej til motivation og udvikling for de unge

•         Der skulle være en mere tydelig koordination af aftaler mellem parterne.

Samlet set skulle det give bedre koordination i opsøgningen af fritidsjob samt formidlingen og opfølgningen på det. I juni blev Arbejdsmarkedsudvalget lovet en opfølgning på indsatsen i slutningen af 2021.

Fremdriften med arbejdet

Siden juni er der blevet igangsat og gennemført en række aktiviteter. Disse er kort beskrevet herunder:

-         Skabelse af flere fritidsjob

Der er afholdt samarbejdsmøder med bl.a. Business Kolding og Håndværkerforeningen. Arbejdsmarkedsudvalget og Seniorudvalget har godkendt oprettelse af 16 nye fritidsjob på plejehjem i Kolding. Det vil blive undersøgt, om der kan oprettes fritidsjob på andre kommunale arbejdspladser. Uddannelses- og Fritidsjobmessen har sat fokus på fritidsjob hos både unge og virksomheder. Endvidere bliver fritidsjob markedsført på ungecentrets sociale medier for at øge opmærksomheden på det.

-         Øget bevidsthed på skoler om muligheder

Der er afholdt informationsmøde med skoleledere/viceskoleledere om fritidsjob og samarbejdsmulighederne. Det vil blive fulgt op på en møderække på de enkelte skoler med udskolingernes AKT-funktioner. Det skal vise, hvordan fritidsjob i nogle tilfælde vil kunne bruges i de unges elev- og uddannelsesplaner.

-         Mere tydelig koordination mellem parterne

Der har været afholdt et informationsmøde med bl.a. klubmedarbejdere, ByLivKolding og Socialforvaltningen om, hvordan samarbejdet kan udvikles. Det er blevet fulgt op på møder med Get2Sport, Aktiv Fritid, Kvarterhuset Junghansvej, Ungdomsskolen, Uddannelsesmentorerne, Talentudviklerne, Socialforvaltningen og ByLivKolding.

Derudover er der nedsat en erfa-gruppe mellem fritidsjobkoordinatoren og UU, ByLivKolding og Socialforvaltningen. Ligeledes er der ved at blive etableret en tværkommunal erfa-gruppe, som kan dele erfaringer. Her deltager bl.a. Esbjerg, Randers og Fredericia kommuner.

Samarbejdet er således skudt i gang med en lang række af de vigtigste samarbejdspartnere omkring en mere sammenhængende indsats for fritidsjob.

Det er også en ambition, at den nuværende liste over fritidsjob, som deles mellem parterne, udvides og digitaliseres. Derved vil de unge lettere kunne se og søge de mulige fritidsjob. Det indeholder et stort potentiale.

De næste trin handler om at vedligeholde dialogen og fokus på mulighederne med samarbejdsparterne. Derudover skal de 16 stillinger på plejehjemmene besættes, og der skal holdes introkurser for de 16 fritidsjobbere og deres forældre.

I oktober 2021 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget at opslå 16 fritidsjobstillinger på plejehjem rundt om i Kolding Kommune. Det skete med udgangspunkt i Ungepolitikken, som netop betoner vigtigheden af at give unge erfaringer på arbejdsmarkedet, f.eks. igennem fritidsjob.

Nu er ansøgningsperioden overstået, og 135 unge i Kolding har søgt de kommunale fritidsjob. Det viser, at de unge i Kolding gerne vil have fritidsjob, og at der er en stor efterspørgsel på den type job.

Over de kommende uger skal de 16 stillinger besættes, og derefter kan de unge og deres forældre komme på introkursus om de nye job. De 16 stillinger forventes over to år at koste lidt under de 500.000 kr. som var afsat i budgettet.

Hvis Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at udvide ordningen, så flere af de 135 unge kan få et fritidsjob, kræver det enten øget finansiering eller omlægning af ordningen. Inden for det eksisterende budget er der uforbrugte midler på 200.000 kr., som kan overføres til 2022, og bruges som ekstra lønmidler til fritidsjobbene.

Det giver mulighed for at forøge antallet af ansættelser på forskellig vis. Enten ved at fastholde ansættelsesperioden på de 24 måneder og blot ansætte yderligere, men der er også muligheden for at reducere varigheden af ansættelserne fra 24 måneder til f.eks. 18 måneder. På mødet vil ungechef, Søren Bork Hansen, gennemgå de forskellige muligheder for, hvordan ordningen kan udvides.

Under arbejdet med ordningen, og en eventuel udvidelse af den, vil der løbende være en tæt dialog med plejehjemmene om antallet af unge i fritidsjob, så det passer til de lokale forhold.

Projektets baggrund

Det var en del af et nyt fælles projekt, kaldet Hånd-i-hånd, mellem Ungeområdet og Seniorområdet. Projektet skal hjælpe flere unge i Kolding til at få erfaring med arbejdsmarkedet gennem kommunale fritidsjob.

De unge i fritidsjobbene skal ikke udføre plejepersonalets opgaver, men de skal give ekstra liv og nærvær på plejehjemmene. Arbejdsopgaverne vil derfor være af social karakter. De unge vil være 14-17 år, og arbejdet vil foregå om eftermiddagen efter skoletid.

Ønsket er, at beboerne på plejehjemmene får mere socialt nærvær, og plejehjemmene får mulighed for at styrke rekrutteringen til deres fagområde på sigt. Der er eksempelvis stor efterspørgsel på SOSU-elever.

Ungecenter Kolding ønsker at styrke indsatsen for at hjælpe unge på uddannelseshjælp videre mod job og uddannelse. For disse unge kan en virksomhedsrettet indsats være et trin på vejen mod uddannelse og job.

Derfor ønsker ungecentret at igangsætte et nyt projekt, der skal kvalificere arbejdet med virksomhedspraktikker, så de unge får endnu større udbytte af deres virksomhedspraktik.

Virksomhedspraktikker rummer mange muligheder for de unge – særligt de unge, som ikke er motiverede for uddannelse, men som ønsker sig et job. Eksempelvis kan praktikken give den unge succesoplevelser, en større tro på sig selv, større viden om arbejdsmarkedet og konkrete kompetencer m.v. Den viden og læring skal anvendes i endnu højere grad end i dag, så den unge kan bygge videre på læringen i udviklingen af vedkommendes CV, jobsøgning og uddannelsesønsker.

Det stemmer godt overens med Ungepolitikkens fokus på, at de unge skal have mere virksomhedsrettede indsatser.

Målgruppen til projektet er både uddannelsesparate og aktivitetsparate unge, som har motivation for at arbejde, og som har et udviklingspotentiale i forhold til arbejdsmarkedet. Målet er, at 80-100 unge vil deltage i forløbet.

Indsatsen

Helt konkret vil den unge få en primær kontaktperson, der vil være den unges jobkonsulent. Sammen vil de finde et individuelt match med en konkret virksomhed. Der vil blive taget udgangspunkt i den unges egne ønsker. Jobkonsulenten, den unge og virksomheden formulerer klare formål med praktikken og hvilke kompetencer, der skal trænes. Herefter gennemfører den unge virksomhedspraktikken, og til sidst samles læringen fra forløbet op i et nyt læringsbevis.

Læringsbeviset skal tydeliggøre den unges progression og læring. Det skal vise de opgaver, den unge har løst, og de faglige, sociale og personlige færdigheder, som den unge har opnået.

Derved bliver læringsbeviset en byggesten, som den unge kan stå på i det videre arbejde med CV, jobsøgning og uddannelsesmål. Ønsket er også, at det kan bane vej for ordinære timer på arbejdspladsen.

Læringsbeviset skal udvikles under projektperioden i samarbejde med de unge og virksomhederne, så det bliver et værdifuldt værktøj for både den unge og virksomheden.

Der sigtes på at samarbejde med virksomheder fra de brancher, som mangler arbejdskraft.

Projektets mål er blandt andet, at flere unge opnår ordinære løntimer eller kommer tættere på en afklaring af deres uddannelsesmål.

Økonomi og varighed

Projektet vil koste omkring 495.000 kr., og der søges støtte fra STAR. Såfremt ansøgningen imødekommes, kan projektet starte op i december 2021 og afsluttes ved årsskiftet 2022/23. Der forventes svar på ansøgningen d. 15. december 2021.

Nogle unge i Kolding har brug for en ekstra støtte for at finde motivationen og troen på, at de kan få en uddannelse eller få et job. Det gælder både for nogle af de uddannelsesparate og aktivitetsparate unge.

I dag tilbydes disse unge forskellige indsatser - herunder bl.a. bevægelsesaktiviteter som cykelprojekterne med Løkkefonden og projektet ”Mening og Mestring”. Det har Kolding haft gode erfaringer med, da blandingen af motion, personlig udvikling, holdånd og uddannelsesfokus kan hjælpe nogle af de unge godt videre i livet.

Ungecenter Kolding vil gerne udvide med et nyt bevægelsestilbud, som skal øge de unges tro på deres muligheder for et tage en uddannelse eller få et arbejde. Det stemmer godt overens med Ungepolitikken, som betoner vigtigheden i at opbygge de unges netværk og tilbyde dem indsatser, som giver mening for dem på vejen mod uddannelse eller job.

Det kan ske igennem et nyt tværgående projekt, kaldet ”Fodbold for Fremtiden”. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Ungeområdet, Fritidsområdet, Dansk Boldspil-Union (DBU) og Kolding IF Fodbold (KIF).

Indsatsen for de unge

Ungecenter Kolding vil tilbyde 25-30 unge til et nyt fodboldhold. Det vil blive en blanding af aktivitetsparate og uddannelsesparate unge, og deltagerne vil være af begge køn.

Holdet bliver trænet af en træner fra KIF to gange om ugen. Det giver de unge struktur på hverdagen, motion og et fællesskab at møde op til. Indsatserne vil foregå i dagtimerne.

Derudover vil ungecentret tilknytte en fast jobkonsulent til holdet. Jobkonsulenten vil deltage i træningen og vil fungere både som sagsbehandler, jobkonsulent og mentor for de unge. Alle de beskæftigelsesrettede aktiviteter flyttes også ud i fodboldklubben. Så her vil de unge få besøg fra virksomheder, få sparring på jobsøgning, CV, uddannelsesvejledning m.v.

Derved har de én kontaktperson under hele forløbet, som håndterer alle deres beskæftigelsesrettede aktiviteter, og de behøver ikke møde op på ungecentret.

Under forløbet vil deltagerne også få mulighed for at tage træner- og dommerkurser, så nogle af dem efterfølgende kan blive frivillige i de lokale fodboldklubber.

Hele forløbet varer 26 uger. Hvis nogle af de unge kommer i gang med uddannelse eller arbejde i mellemtiden, så kan de træde ud af holdet.

Erfaringer med projektet

Haderslev Kommune har deltaget i projektet og erfaringerne herfra er gode. 17 ud af 24 unge er efter forløbet kommet i job, uddannelse eller i lære. Derfor har Haderslev valgt at gennemføre forløbet en gang mere. Det er særligt unge med psykiske udfordringer, som angst, depression eller ensomhed, der har glæde af forløbet. Den erfaring vil Ungecenter Kolding tage med, når de unge skal rekrutteres til holdet.

Økonomi

Projektet er en del af Kolding Kommunes Velfærdsalliance med DBU. Velfærdsalliancens formål er at sikre udvikling og implementering af fodboldindsatser i kommunen, og der er særligt fokus på blandt andet parasport, sociale indsatser og beskæftigelse. Det betyder, at DBU støtter projektet økonomisk ved at betale trænerens løn.

Ungecentret skal tilknytte en jobkonsulent i de seks måneder, og indsatsen ligger således inden for de eksisterende timer. Derudover vil holdet koste Kolding Kommune 40.000 kr. til indkøb af udstyr, kurser m.v. Det foreslås, at de 40.000 kr. finansieres via Investeringspuljen.

Investeringspuljen har til formål at sætte handling bag nye ideer, metoder og samarbejder, der kan hjælpe ledige mod beskæftigelse. Det vurderes, at ”Fodbold for fremtiden” ligger inden for puljens formål. Såfremt de 40.000 kr. bevilges fra Investeringspuljen, vil der være 283.000 kr. tilbage i puljen.

Såfremt projektet godkendes, vil projektet starte op i februar 2022.

Samlet set er projektet et godt tilbud, som stemmer godt overens med de eksisterende indsatser. Derudover er det omkostningseffektivt, da de unge alligevel skal have en indsats i ungecentret. Samarbejdet med DBU gør således projektet særligt attraktivt for Kolding Kommune, da gennemførsel af et hold uden støtte fra DBU vil koste omkring 250.000 kr.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har indgået en delaftale om ”nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”. Delaftalen udspringer af ”Aftale om ret til tidlig pension” (”Arne-aftalen”), som skulle tilvejebringe en besparelse på 300 mio. kr. i 2022, 750 mio. kr. i 2023 og 1,1 mia. kr. fra 2024 og frem. Disse midler skal findes gennem en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Besparelsen ligger ud over de konjunkturafhængige justeringer, der hvert år fastsættes i økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

Med den nye delaftale skal der findes en årlig, national besparelse på 344 mio. kr. fra januar 2022 på indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere. Den resterede del af de 1,1 mia. kr., som ikke indfries med denne delaftale, skal forhandles i 2022.

Betydning for Kolding Kommune

Udmeldingerne fra KL tyder på, at Kolding Kommune skal lave en besparelse på næsten 5,9 mio. kr. fra januar 2022.

Aftalen dækker over følgende poster:

Delaftalen lægger op til, at besparelserne især findes på aktiveringen af de unge.

Uddannelseshjælpsmodtagere skal i dag deltage i aktivering med højest fire uger mellem hvert tilbud. Fremover må der være fire måneder mellem hvert tilbud.

De færre proceskrav kan give god mening, da det åbner for flere individuelle hensyn.

Ungecentret har løbende haft fokus på at skabe meningsfulde tilbud for de unge. Tilbuddene er bl.a. mere virksomhedsvendte forløb, forberedende forløb til uddannelse, mentorer, snuseforløb til uddannelse og talentudviklere.

Budgettet til Ungeområdets sagsbehandling, jobkonsulenter og indsatser for unge på uddannelseshjælp er på ca. 19 mio. kr.

Forslag til udmøntning i Kolding

Arbejdsmarkedsudvalget drøftede forskellige løsningsmodeller på det ekstraordinære møde i august. På baggrund af disse drøftelser foreslås følgende model til at udmønte besparelserne:

Der laves direkte besparelser på 3 mio. kr. Disse hentes ved at finde:

• 600.000 kr. på konto 6 (digitale samtaler) – fordeles forholdsmæssigt mellem Ungecentret og Jobcenter Kolding
• 400.000 kr. på brobygning for ledige, Hansenberg Connect
• 2 mio. på afklarende forløb hos Special Minds.

Dertil lægger Arbejdsmarkedsudvalget 1 mio. kr. fra udvalgets strategiske pulje.

De resterende 2 mio. kr. ses som en investering i at ligge under gennemsnittet og således opnå bedre resultater for de unge. Derved vil færre unge på ydelser give besparelsen.

Udvalget har derudover 2 mio. kr. tilbage i den strategiske pulje. Hvis ikke målet nås i 2022, kan puljen bringes i spil. Hvis det bliver aktuelt, kan driften derefter blive justeret for de 2 mio. kr.

På mødet præsenterer Ungechefen forslaget til udmøntningen i Kolding.

Forvaltningen fremsender erfaringsopsamling på de to etniske talentfællesskaber: Multifoods og SheWorks. Talentfællesskaber, som Arbejdsmarkedsudvalget bevilgede midler til fra puljen til udfordrede boligområder i hhv. september og november måned 2019.

Afsættet for bevillingen var Arbejdsmarkedsudvalgets politik for integration og international arbejdskraft i.f.t. at understøtte det iværksættergen, man ofte møder i andre kulturer.

Erfaringerne kan spille ind i regeringens udspil ”Danmark kan mere – flere i arbejde”, som skal bringe flere kvinder med anden etnisk baggrund i beskæftigelse, men herudover peger forvaltningen også på, at modellen kan sættes i spil i hos kommercielle virksomheder i forhold til at bringe andre målgrupper, som er langt fra arbejdsmarkedet, i spil.   

Konceptet ”etniske talentfællesskaber”

Konceptet blev vedtaget på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 14. november 2019 og giver Kolding Kommune mulighed for at teste og afprøve, om det gør en forskel at give kvinder med anden etnisk baggrund mulighed for at komme i beskæftigelse inden for et felt, hvor de har passion, interesse og et talent, som kan sættes i spil.

I konceptet er der indtænkt en projektkuvøse, som giver mulighed for at flytte projekter fra kommunale beskæftigelsesprojekter til en projektkuvøse hos socialøkonomiske virksomheder, og dermed blev der skabt mulighed for:

-         at aflønne kvinderne og ansætte dem i f.eks. småjob, fleksjob og ordinære timer

-         at fakturere

-         at søge fondsmidler og crowdfunding.

I april måned 2021 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget at bevilge 40.000 kr. til, i samarbejde med Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet (SDU), at kortlægge og opsamle erfaringerne fra de to etniske talentfællesskaber.

Både Multifoods og SheWorks er i 2020 etableret som selvstændige virksomheder med eget CVR-nummer og beskæftiger p.t. 25 kvinder med anden etnisk baggrund end dansk og har desuden 20 kvinder i træning til at komme i job enten i Multifoods og SheWorks eller andre virksomheder (vejledning/opkvalificering).

Erfaringsopsamlingen er samlet i tre nedenstående overskrifter:

1. Tilgangen i talentfællesskaberne
2. Opsummering af analysen
3. Fremtidsperspektiver.

1. Tilgangen i talentfællesskaberne:

• Rekruttering til projekterne har været frivillig
• Rekrutteringen er foregået uden for kommunale rammer
• Der har været tilknyttet én medarbejder fra Jobcenter Kolding, som både har haft kontakten til projektlederne og kvinderne i projektet 
• Der er i rekrutteringen taget udgangspunkt i kvindernes medbragte kompetencer (syning og madlavning)
• Der er taget hensyn til de udfordringer, som kvinderne har i.f.t. til at få fodfæste på arbejdsmarkedet, f.eks. at de er eneforsørgere og/eller primært ansvarlige i hjemmet
• Det har været tydeligt for kvinderne, at der er en sammenhæng mellem indtjeningen i projekterne og deres egen mulighed for at opnå lønnede timer
• Der har været stort fokus på fællesskabsfølelsen og medansvaret for hinanden og virksomheden, og i den forbindelse er der arbejdet systematisk med dansk arbejdspladskultur.

2. Opsummering på analysen

Begge virksomheder er designet til en specifik målgruppe, som kan have sproglige, faglige og personlige udfordringer, der kan påvirke deres muligheder for at indgå på det danske arbejdsmarked. Virksomhederne tager specifikt afsæt i kvindernes kompetencer og anerkender dem for det, de kan bidrage med.

Det har fra starten været frivilligt at deltage, og kvinderne er blevet mødt der, hvor de er og er blevet anerkendt for det, de kan bidrage med, hvilket har skabt ro i.f.t. deres indtræden på arbejdsmarkedet, og de har tidligt i forløbet fået et tilhørsforhold til arbejdspladsen.

Der er skabt en tydelig forståelse af, hvordan deres indsats hænger sammen med virksomhedens indtjening og dermed deres egen mulighed for at påvirke og øge antallet af lønnede timer.

De aktiviteter, der blev igangsat i opstartsfasen, har mindsket de barrierer, som kvinderne kan have for at møde på arbejde. Aktiviteterne har fået kvinderne til at føle sig set som hele mennesker og har skabt engagement og medansvar hos dem.

Kvinderne er blevet en del af et vigtigt fællesskab, som har gjort dem glade for at møde på arbejde og har givet dem mulighed for at spejle sig i hinanden.

De indsatser, som blev igangsat i opstartsfasen, var med til at mindske kvindernes barrierer i.f.t at træde ind på arbejdsmarkedet, fastholde dem på arbejdsmarkedet og gøre dem til en del af fælleskabet på arbejdspladsen. I.f.t. fællesskabet peger analysen på, at særligt det at kvinderne fra starten har været en del af en gruppe, som de har kunnet spejle sig i, har haft stor betydning.      

3. Fremtidsperspektiver

Der er tale om en model, der er designet specifikt til at få flere kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i beskæftigelse, men tilgangene og indsatserne i projekterne, såvel i.f.t. organisatorisk set-up og motivationsfaktorer, kan overføres én til én til kommercielle virksomheder, som mangler arbejdskraft og også til en bredere målgruppe af borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet, hvilket vil åbne for, at konceptet kan tale ind i en bredere rekrutteringsdagsorden.  

Flyttefirmaet Staff har sendt en ansøgning til den socialøkonomiske udviklingspulje med det formål at søge støtte til videreudvikling af Staff som socialøkonomisk flyttevirksomhed. Derudover er målet at opkvalificere og etablere jobs til borgere med udfordringer ud over ledighed bosiddende primært i Munkebo.

Staff har vundet opgaven med at gennemføre ca. 600 flytninger for Alfabo i forbindelse med udviklingen af boligområdet Munkebo, flytninger der gennemføres fra 3. kvartal 2021 til 4. kvartal 2024. Udover selve flytningerne vil der være tilknyttede opgaver i form af nedpakning af lejligheder, udlevering og afhentning af flyttekasser mv.

Der søges om kr. 129.000 til ansættelse af medarbejdere hos Staff, medarbejdere der dels skal forestå en opkvalificeringsindsats af ledige med udfordringer ud over ledighed bosiddende primært i Munkebo-området, dels skal videreudvikle det socialøkonomiske forretningskoncept, der har til formål at understøtte ansættelser til varetagelse af forskellige typer af opgaver hos virksomheder i Staffs aftagernetværk.

Til opkvalificerings- og fastholdelsesindsatser ansættes 4 personer á 5 timer pr. uge i 4 måneder fra 1. december 2021 – 1. april 2022.

Til udvikling af det socialøkonomiske samarbejdskoncept dedikeres 2 personer 7 timer pr. uge i 4 måneder fra 1. december 2021 – 1. april 2022.

Det er Staffs vurdering, at indsatsen vil medføre ansættelse af 1 ny medarbejder fra målgruppen pr. måned, et ansættelsesbehov de vurderer vil strække sig over en lang periode.

Samarbejde med Jobcenter Kolding

Staff har etableret samarbejde med Jobcenter Kolding omkring rekruttering af potentielle medarbejdere til varetagelse af opgaverne. Der har bl.a. været gennemført en udsøgning af relevante kandidater og afholdt 2 lokale jobdatingarrangementer i Munkebo-området med invitation af ledige borgere fra området.

Kandidaterne kan enten ansættes direkte eller ved behov tilknyttes Staff og der blive opkvalificeret til varetagelse af de forskellige opgavetyper.

Der er ingen økonomiske aftaler mellem Jobcenter Kolding og Staff.

Den socialøkonomiske udviklingspulje

Det vurderes at Staffs ansøgning opfylder kriterierne til den socialøkonomiske udviklingspulje, særligt målsætningen om at sætte talenter og netværk i spil er vægtet i indsatsen.

Staff ønsker derudover at etablere sig i Posthuset, der er et af tre fyrtårne i den socialøkonomiske politik. Posthuset vil benyttes som ramme for bl.a. opkvalificeringsindsatsen for de involverede borgere. Indtil Posthuset er klar til indflytning er indsatsen forankret i fælleshuset Grenen i Munkebo.

Såfremt udvalget imødekommer ansøgningen resterer der i alt kr. 7000 i den socialøkonomiske udviklingspulje.

Ansøgning inkl. budget er vedlagt som bilag.

Multikulturelt forum besluttede på sit møde den 4. maj 2021, at forvaltningen skulle udarbejde forslag til en dialogpræget workshop/temadrøftelse med drøftelse af, hvordan man i højere grad kan understøtte etniske iværksætteri initiativer, og få flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk i beskæftigelse.

På baggrund heraf, afholdte Multikulturelt forums på deres møde den 14. september 2021 en temadrøftelse omkring etnisk iværksætteri, hvor deltagerne var opdelt i 4 grupper på tværs af etniske foreninger, politikere og forvaltningen. Grupperne blev bedt om at drøfte:

• 3 ting, som gør det svært at starte op som etnisk iværksætter
• 3 ideer til, hvordan flere etniske iværksættere kan starte egen virksomhed op
• Forslag til, hvad man selv, Kolding Kommune og de etniske foreninger kan gøre. 

Det blev besluttet at Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, med afsæt i gruppearbejdet, til mødet den 30. november 2021, udarbejder forslag til konkrete indsatser, der kan igangsættes samt at forslaget efterfølgende sendes til orientering i Arbejdsmarkedsudvalget, Kolding Arbejdsmarkedsråd og Udvalget for Udfordrede Boligområder.

Forslaget tager udgangspunkt i nedenstående overordnede temaer:

1. Behov for styrket motivation
2. Behov for styrket netværk
3. Behov for styrket fokus på kompetencer.

Arbejdsmarkedsudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget har i henholdsvis juni og august 2021 godkendt bevilling af 200.000 kr. fra Investeringspuljen til at igangsætte ”Aktiv Fritid for voksne” i en etårig periode med opstart den 1. august 2021.

Pengene er bevilget på baggrund af foreningskulturens store betydning for det danske samfund, hvor foreningerne spiller en vigtig rolle for, hvordan aktiviteter inden for idræt, kultur og fritid organisereres samt med et ønske om at øge og understøtte foreningsdeltagelsen blandt borgerne i Kolding.

”Aktiv Fritid for voksne” bygger videre på de nuværende erfaringer fra ”Aktiv Fritid for børn og unge” og tager afsæt i de samme rammer. Projektet vejleder borgeren og bygger bro til det etablerede foreningsliv og tager udgangspunkt i deltagernes interesser og lokale muligheder.

”Aktiv Fritid for voksne” taler ind i politikken for Integration og international arbejdskraft i.f.t. at understøtte borgere med anden etnisk baggrund i at indgå og bidrage til aktive og meningsfulde fællesskaber i civilsamfundet. Samtidig taler det ind i Strategien for Udfordrede Boligområder ”Fra ghetto til get-to” i.f.t. fremtidssporet et aktivt fritidsliv og beskæftigelsesindsatsen. Sidst, men ikke mindst, kan indsatsen have effekt på Arbejdsmarkedsudvalgets handleplan i.f.t. at få flere borgere i job og uddannelse ved at hjælpe med at skabe netværk og kontakter igennem nye fællesskaber.

Arbejdsmarkedsudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget har ved møderne i henholdsvis juni og august 2021 bedt om at få en midtvejsstatus for projektet i december 2021, som udfoldes i de følgende overskrifter:

1. Status
2. Rekruttering fra forskellige områder og markedsføring
3. Tilbagemeldinger fra borgerne.

1. Status

Målet for ”Aktiv Fritid for voksne” er, at der efter endt projektperiode er minimum 150 nye borgere, der bliver inkluderet i en fællesskabsskabende aktivitet og bliver knyttet til foreningslivet.

Siden projektets opstart i august måned 2021 er 15 borgere på nuværende tidspunkt blevet hjulpet helt eller delvist ud i foreningslivet, heraf er otte borgere startet op, mens de øvrige syv er i en opstartsfase.

Der arbejdes på at starte vandgymnastik op for 38 somaliske kvinder i samarbejde med Kolding Svømmeklub, som på sigt har ønsket dem som medlemmer på deres nuværende klubhold.

Der er indgået samarbejde med LOOP Fitness om opstart af et fitnesshold fra januar 2022, hvor mellem 10-15 borgere starter, og der ses fremadrettet et potentiale for, at yderligere 53 borgere starter i dette forløb.

2. Rekruttering fra forskellige områder og markedsføring

Rekruttering er sket via forløb på Sundhedscentret, Borger til Borger, Aktiv Fritid for børn samt Café 43. Ved sidstnævnte har det dog ikke har været muligt at opnå den fornødne synergi mellem Aktiv Fritid for børn og voksne. På baggrund heraf ønsker Aktiv Fritid en mere lokal indsats i de sociale boligområder i Kolding og vil fremadrettet rykke indsatsen tættere på borgerne ved at sidde i ”Ambassaden” i Skovparken samt Gademix og Den Grønne Gren med udgangspunkt i at opnå en bredere tilslutning.

”Aktiv Fritid for voksne” har markedsført sig bredt med en flyer omkring indsatsen og kontaktoplysninger, som er blevet delt ud hos forskellige forvaltninger, boligselskaber, Kolding Selvhjælp samt på relevante sociale medier i Kolding og omegn.

3. Tilbagemeldinger fra borgerne

Borgerne giver generelt udtryk for, at de er glade for den hjælp, som ”Aktiv Fritid for voksne” giver, og uden den vil de ikke komme afsted til fritidsaktiviteter. De oplever en glæde ved at være i gang, og at det giver velbehag i krop og sind. En af borgerne har udtalt, at bevægelse er med til at give hende et større overskud til at passe sine børn i hverdagen.

Borgerne oplever, at egenbetaling er en udfordring for dem at betale, hvorfor ”Aktiv Fritid for voksne” fremadrettet ønsker at søge midler fra blandt andet DGI/DIF’s foreningspulje til at kunne understøtte flere borgere med kontingent og udstyr til fritidsaktiviteter.

Med afsæt i Borgerens Centrum og Politik om et arbejdsliv for alle er der arbejdet målrettet med, hvordan medarbejdere fra Kolding Kommune møder borgerne, så de oplever, at udgangspunktet er i deres situation, ressourcer og muligheder.

Et af de tiltag, der er gjort for at udvikle mødet med borgerne, er at medarbejderne i beskæftigelsesindsatsen er teamorganiserede. Det betyder, at der er sket en decentralisering af kompetencen til at handle, som er lagt ud til det enkelte team. Dette blev igangsat i 2019.

Intensionen med teamorganiseringen var, at borgeren mødes af et fast, kompetent team af medarbejdere, der med deres forskellige fagligheder koordineret støtter borgeren i at komme i job eller uddannelse.

Sagen her følger op på, hvordan teamorganiseringen er i dag, og hvilken værdi den måde at organisere sig på har for borgere, virksomheder og medarbejdere.

I februar 2021, hvor Arbejdsmarkedsudvalget sidst blev præsenteret for en status på teamorganiseringen skete det med afsæt i interview med borgere. Den aktuelle opfølgning bygger videre herpå og er udarbejdet med afsæt i interviews med udvalgte chefer og teamledere fra unge- og jobcentret.

Bedre betjening af borgere og virksomheder

Chefer og teamledere oplever, at betjeningen af borgere og virksomheder er blevet bedre med teamorganiseringen. De fremhæver bl.a., at:

-          Den ventetid, der tidligere kunne følge af, at f.eks. jobkonsulenten skulle tilbage og koordinere med rådgiver, i dag er væsentlig minimeret. I dag er medarbejderne koordinerede, inden de møder borgere eller virksomheder

-          De interne administrative arbejdsgange med henvisningsskemaer og bestillinger mellem de forskellige medarbejdere er mindsket. Beskrivelser af borgerens forløb skabes i dag i langt højere grad i et samarbejde med mere fælles mundtlig dialog frem for, at medarbejderne skriver om borgerne

-          Det tidligere faglige hierarki mellem medarbejdergrupperne er visket ud. Teamorganiseringen har øget kendskabet og respekten for hinandens roller og opgaver og forbedret samarbejdet til glæde for borgere og virksomheder.

Hvorfor en teamtilgang?

Med en politisk ambition om at skabe et arbejdsliv for alle og Borgerens Centrum er det centralt at møde borger og virksomhed i øjenhøjde, så de oplever, at de løsninger, der skabes med dem, tager afsæt i deres behov og situation.

Teamorganiseringen har til formål at bidrage til det, så borgeren oplever:

-          Ét fast og agilt team med forskellige, supplerende fagligheder, der støtter borgeren i at komme i job eller uddannelse

-          At teamets forskellige fagligheder, decentraliserede handlekompetencer og kendskab til den enkelte borger medfører, at der handles hurtigere, når borgeren er klar

-          Færre sagsbehandlerskift, der kan medføre tab af viden og fremdrift samt medføre, at borgeren skal genfortælle sin ”historie”

-          At det jobrettede er i fokus, bl.a. med ordinære timer og med afsæt i CV.

Teamorganisering tager form efter borgernes behov

På beskæftigelsesområdet er der stor forskel på, hvilke behov de forskellige borgere eller målgrupper har i mødet med unge- og jobcentret. Det afspejler sig også i teamorganiseringen.

Teams’ene har forskellige størrelser og forskellig faglig sammensætning tilpasset borgernes behov og den opgave, der skal løses og den lovgivning, der forvaltes.

Teamorganiseringen har været ledsaget af en ambition om at decentralisere handlekompetence til medarbejderne, så de agilt og fleksibelt kan skabe Borgerens Centrum i mødet med borgeren. Den ambition er indfriet ved at lade ledelse og medarbejdere finde den form på teamorganiseringen, som giver størst værdi i forhold til borgerne, fremfor at forfølge en ens teamstruktur på hele området.

Det fælles er, at alle teams arbejder efter de intentioner, der knytter sig til Borgerens Centrum og til teamorganiseringens formål. Medarbejderne møder borgerne i faste, kompetente hold, der koordinerer og videndeler tæt internt, og som har den handlekompetence og det fælles manøvrerum decentralt, der skal til for at skabe fremdrift og sammenhæng i borgerens forløb imod job eller uddannelse.

Forskellighed i hvor tæt Økonomisk Rådgivning involveres

Et eksempel på, hvor forskelligheden er tydelig, er, hvor tæt Økonomisk Rådgivning involveres i teamsamarbejdet omkring borgerne. På f.eks. kontanthjælpsområdet er den økonomiske rådgiver tæt involveret, fordi der her er flere borgere, der har behov for at få overblik over deres økonomi, f.eks. i forbindelse med, at de søger et småjob. På dagpengeområdet er dette behov minimalt, og derfor involverer teamorganiseringen ikke fast økonomiske rådgivere.

Teamorganiseringens kerne er samspil mellem rådgiver og jobkonsulent

Et af de elementer ved teamorganiseringen, som opleves at skabe størst værdi for borger og virksomhed, er det tætte samspil mellem rådgiver og jobkonsulent. Det styrker jobfokus, bidrager til koordineret, hurtig afklaring, og skaber kontinuitet og fleksibilitet i relationen til borgeren.

Organisatorisk har det også stor værdi, da medarbejdernes samarbejde i højere grad er præget af dialog frem for skriftlighed igennem henvisningsskemaer og bestillinger. Som en teamleder formulerer det: ”vi skriver ikke til hinanden, vi taler sammen. Det skaber smidighed og agilitet – og ikke mindst gode match, fordi vi er fælles om at kende borgeren bedre.”

Teamtilgang og decentralisering af kompetence kommet for at blive

De gode erfaringer med teamorganisering og decentralisering af handlekompetence ud i mødet med borger er mange, og oplevelsen er, at formålet indfries. Derfor gøres der også løbende tiltag for at videreudvikle teamorganiseringen.

Dette handler blandt andet om ledelsesmæssigt fortsat at understøtte og tilskynde til:

• organisering med afsæt i borgerens behov
• fællesskab om opgaveløsningen,
• kompetenceudvikling og
• rekruttering af medarbejdere, hvis kompetenceprofil matcher ambitionen om tæt, tværfagligt samarbejde og decentraliseret kompetence til at handle.

Kolding Kommune ønsker at skabe et arbejdsliv, hvor der er plads til alle. I ”Politikken for det rummelige arbejdsmarked” er formålet at give sårbare borgere uden for arbejdsmarkedet de bedste forudsætninger for at opnå en plads på arbejdsmarkedet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udbudt en pulje ”Flere skal med III”, hvor formålet er at understøtte, at flest mulige borgere opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Intentionen med puljen er at udbrede tidligere erfaringer til flere borgere, der mangler fuldt fodfæste på arbejdsmarkedet – herunder at understøtte kommunerne i et godt samarbejde med psykiatrien for borgere med forløb i psykiatrien.

Puljemidlerne er søgt til et projekt, som skal være en styrkelse af den nuværende teamorganisering og tilgangen til borgerne i jobcentret. Igennem projektet tilføres en projektleder og to ekstra medarbejderressourcer, som øger det jobrettede fokus på lønnede timer og småjob. Desuden bruges de tilførte ressourcer til at styrke koordineringen af indsatserne for borgerne med fokus på at sikre gode match til virksomhederne med klare aftaler om lønnede timer til borgerne.

Projektet bygger videre på erfaringerne fra bl.a. ”Fra kontanthjælp til job”, hvor step-up-møderne med deltagelse af alle involverede er med i samtalen og planerne sammen med borgeren. I dette projekt indgår desuden medarbejdere fra sundhedsområdet som faste deltagere.

Konkret søges der midler til, at der kan arbejdes med at:

• Borgeren får tilknyttet en jobformidler som den primære kontaktperson, der skal bygge bro ud til arbejdsmarkedet og fungere som tovholder i indsatsen. Jobformidleren skal både have fokus på relationsarbejdet og det virksomhedsvendte arbejde.
   
• Formålet hermed er, at borgerne igennem lønnede timer og småjob får en tilknytning til arbejdsmarkedet, som kan blive deres vej ind på arbejdsmarkedet.

• Med støtte fra jobformidleren skal borgeren finde konkrete jobmål og mulige arbejdspladser ud fra konkrete arbejdsopgaver og funktioner. Ved at borgeren er inddraget i udviklingen af jobmål og hele jobsøgningsforløbet, er forventningen, at borgerens motivation øges, og der sikres gode match ud til virksomhederne.
   
• Når der laves aftale med virksomheden, er det jobformidlerens opgave at tydeliggøre fra start over for både borger og virksomhed, at målet er lønnede timer nu eller på længere sigt med en tydelig progressionsplan. Virksomhederne er på den måde fra starten indforstået med, at borgeren skal aflønnes for sin indsats, når arbejdsopgaverne mestres.

I forhold til virksomhederne forventes det, at projektet kan tilføre arbejdskraft, hvor der via jobformidleren kan findes alternative løsninger til at besætte nogle af de arbejdsfunktioner, som de mangler at få løst.

Økonomi og målsætninger

Målet med projektet er, at 20 % af målgruppen enten har fået løntimer eller er i beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse ved udgangen af projektperioden. Målgruppen for projektet er aktivitetsparate borgere over 30 år og modtagere af selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelse uden for introduktionsprogrammet over 30 år.

Der søges om 2.640.000 kr. til en projektleder og to medarbejdere. Projektperioden løber fra december 2021 til december 2023.

Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget godkendte på udvalgsmøderne i juni 2021 igangsættelsen af indsatsen En ny start for flere – sociale effektinvesteringer.  

De sociale effektinvesteringer bygger på et partnerskab mellem Kolding Kommune, Den Sociale Kapitalfond Effekt, Byliv Kolding og Landsbyggefonden og har til formål at skabe langvarig beskæftigelse for gruppen af ikke jobklare beboere i de udfordrede boligområder og områderne omfattet af den boligsociale helhedsplan.

Målgruppen er ikke-jobklare beboere i de udfordrede boligområder og områderne omfattet af den boligsociale helhedsplan, primært beboere som er forældre til børn under 18 år.

Der er et særligt fokus på borgere med komplekse årsager til ledighed, primært aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsborgere, men også andre målgrupper, herunder borgere, der ikke har profiteret af opsvinget og dermed er i risiko for længerevarende ledighed.

Formålet er – via sociale effektinvesteringer – at kunne igangsætte tværfaglige indsatser, der ligger ud over, hvad der kan tilbydes i dag, indsatser, der skal være med til at understøtte vedvarende beskæftigelse for borgere, der ofte har haft vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

For at sikre den rette, helhedsorienterede indsats indledes med en designproces for ca. 90 borgere. Designprocessen skaber indsigt i borgerens oplevede situation, udfordringer og potentialer, således at de indsatser, der kan gøre en forskel, kan identificeres og igangsættes. Ved at igangsætte koordinerede og tværfaglige indsatser og kombinere med en tættere og længerevarende støtte til borgerne, så viser erfaringer, at chancen for succes forøges væsentligt.

Indsigterne fra designprocessen integreres i den efterfølgende beskæftigelsesindsats for forventeligt 70 borgere og skal således være med til igennem hele indsatsen at understøtte de langvarige beskæftigelsesmål.

På udvalgsmødet gives en status på samarbejdet med projektets partnere og den igangsatte markedsdialog med leverandører til hhv. design- og beskæftigelsesindsatserne.

Initiativer i forhold til beskyttet beskæftigelse

Kolding AKTIV vil skabe flere muligheder for mennesker med førtidspension, som i dag er uden for arbejdsmarkedet. Det er ambitionen, at endnu flere mennesker med førtidspension kan opnå drømmen om at komme i job på en almindelig arbejdsplads, tage en uddannelse eller lave frivilligt arbejde. Overbevisningen er, at alle mennesker, uanset forsørgelsesgrundlag, skal have mulighed for at lave noget meningsfuldt i deres hverdag, samt at alle kan biddrage med noget, der er betydningsfuldt for samfundet.

Kolding AKTIV vil i højere grad arbejde ud fra Selvværd og Sammenhæng, hvor man vil tage udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov, hvor målet er at vejlede og støtte den enkelte til at finde ind til sine drømme, potentialer og ressourcer i forhold til beskæftigelse.

I Kolding AKTIV vil borgerne med førtidspension kunne få tilrettelagt et forløb, hvor de kan få hjælp til følgende:
 

• At klarlægge interesser, formåen og potentialer, samt matche disse med beskæftigelsesmulighederne - uanset om det munder ud i en praktik, job med løntilskud eller frivillighed.
• At få hjælp og vejledning til at overholde skånehensyn, samt tilrettelægge og strukturere opgaver, som passer til den enkelte borgers interesser, formåen og potentialer.
• At yde en individuel tilrettelagt opfølgning, hvor jobkonsulenten vil støtte den enkelte i at opleve mening, livsglæde og selvværd i dagligdagen, så borgeren udvikler sine færdigheder og støttes til selvstændiggørelse. 

I det første halve år i 2021 er der blevet arbejdet på tre niveauer:

• Borgerniveau: Oplyse og vejlede borgerne i ”Hvordan de kan bruge Kolding AKTIV til at komme i beskæftigelse, uddannelse eller frivilligt arbejde”. Helt konkret skal jobkonsulenterne komme ud til borgerne, hvor de bl.a. skal være fysisk tilgængelige på værestederne og andre tilbud, hvor borgere med førtidspension færdes.

• Organisationsniveau: Styrkelse af samarbejdet imellem Kolding AKTIV og de øvrige partnere internt i Kolding Kommune, hvor Kolding AKTIV skal synliggøre og kommunikere tilbuddet til fagpersonerne, som har kontaktflade med borgere der potentielt vil få gavn af Kolding AKTIV’s tilbud.

• Samfundsniveau: At virksomhederne får et kendskab til Kolding AKTIV, både igennem gode historier i medierne, opsøgende arbejde, samt nedbryde berøringsangst hos virksomhederne.

Kolding AKTIV har grundet Corona været i reel drift fra april 2021. Her har Kolding AKTIV været til stede på også Kulturhuset og Vækststedet.

Bettina Sørensen, Centerleder for Center for senhjerneskade/leder for Nordhøj vil på udvalgsmødet bl.a. uddybe nedenstående resultater og initiativer:

• 48 borgere har været i kontakt med Kolding AKTIV gennem både dialog og længere forløb hen i mod et arbejde.

• Ud af de 48 er der 13 borgere, som er kommet i praktik eller job. Fx hos CC pro, Rema 100, Alfa Vagt.

• Ud af de 48 er der 11 borgere, som er i beskyttet beskæftigelse og i proces om at komme tættere på det ordinære arbejdsmarked.

• Der er fem-seks som er på vej til at blive indskrevet i Kolding AKTIV.

• Ud af de 48 er fire blevet henvist til borger til borger.

• Resten er i dialog Kolding AKTIV og i overvejelserne om, hvad de ønsker at arbejde med.

Kolding AKTIV´s nye hjemmeside er ét at de tiltag, der er gjort. Siden kan ses her: Link til Kolding AKTIVs nye hjemmeside

Arbejdsmarkedsudvalget har vedtaget en handleplan for øget beskæftigelse i de udfordrede boligområder, som skal være løftestangen for, at flere borgere kommer i job eller uddannelse.

Beskæftigelsestallene i boligområderne viser, at beboerne har klaret sig bedre igennem coronakrisen end resten af kommunen. Ledigheden i områderne steg ligesom i resten af kommunen i foråret, men var allerede i starten af 2021 enten på samme niveau eller lavere end niveauet lige inden coronakrisen og er det stadig. Særligt Munkebo har haft et væsentligt lavere antal ledige i 2021 sammenlignet med både 2019 og 2020.

Udvalget for Udfordrede Boligområder besluttede d. 20. juni 2019 at følge de udsatte boligområder i Kolding Kommune samt øvrige almene boligområder med mere end 1.000

beboere. Desuden følges der også med i tallene omkring beskæftigelse for to mindre boligområder, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen følger ud over Skovvejen/Skovparken og Munkebo.

Beskæftigelsesindsatsen er central i arbejdet med de udfordrede boligområder, da det direkte påvirker to af regeringens ghettokriterier, nemlig ”andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse” og ”beboernes gennemsnitlige indkomst”. Beskæftigelsesindsatsen kan også på længere sigt være et middel til indirekte at påvirke de to andre ghettokriterier ved at mindske både andelen af dømte og andelen, som udelukkende har folkeskolen som højeste uddannelse. 

Derfor er der arbejdet målrettet på at nedbringe andelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet i de udfordrede boligområder. Som led i opfølgningen er der fastsat en ambition om at få andelen uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse ned på 35% svarende til gennemsnittet på tværs af Kolding Kommunes almene boligområder (2019-tal). Det målrettede arbejde har givet resultater, og hverken Skovvejen/Skovparken eller Munkebo opfylder ghettokriteriet for andelen uden for arbejdsmarkedet jf. ghettolisten fra d. 1. december 2021. Munkebo er netop på den baggrund helt kommet af regeringens ghettoliste i 2020. Med ghettolisten pr. 1. december 2021 har Munkebo fået status af et forebyggelsesområde, og grænseværdien for beskæftigelseskriteriet er dermed nedsat fra 40 % til 30 %. Munkebo ligger her jf. listen over forebyggelsesområder fra d. 1. december 2021 på 37,8 %.

På mødet præsenteres udvalget via et oplæg for de opdaterede tal for beskæftigelsesområdet. 

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne samt overførsler i fagforvaltningerne, som forelægges Arbejdsmarkedsudvalget.

Kvartalsvist sker afrapportering til Økonomiudvalget og Byrådet i henholdsvis april, august og november måned.

Budgetrammen for serviceudgifterne udgør 31,5 mio. kr., mens rammen for overførsler udgør 1.481,1 mio. kr.

Serviceudgifter

Der forventes et mindreforbrug på 4,7 mio. kr. på serviceudgifterne. Mindreforbruget vedrører primært færre udgifter til den kommunale fleksjobpulje og egne projekter.

Overførselsudgifter

På overførsler forventes budgettet overholdt med et forventet mindreforbrug på 26,6 mio. kr. De 26,6 mio. kr. er ud over de 38,5 mio. kr., der blev afleveret i 2. budgetopfølgning.

Mindreforbruget på ydelser udgør 16,4 mio. kr. af det samlede beløb for overførselsudgifter.

Mindreforbruget i forhold til det forventede kan primært henføres til færre jobparate ledige og førtids- og seniorpensionister end forventet for perioden.

Mindreudgifterne på overførsler skal holdes op imod landsplan, og der kan komme en senere afregning til staten, hvilket først kendes medio 2022.

Der er begyndende opmærksomhed på landsplan på sygedagpengeområdet. Antallet af sygedagpengemodtagere er faldende, men nedgangen sker i et langsommere tempo end forudsat af KL og regeringen, efter at reglerne er blevet suspenderet. Konsekvenserne er indarbejdet i forventet regnskab for 2021.

Faldet i sygedagpengemodtagere er ensartet på landsplan, og Kolding Kommune ligger i september 2021 som 21. bedst placerede kommune på andelen af borgere på sygedagpenge. Som følge af at især hovedstadskommuner samt de største bykommuner ligger lavt, svarer det til en andel på niveau med landsgennemsnittet. I forhold til en eventuel efterregulering ligger Kolding Kommune dermed på et niveau, hvor reguleringen alt andet lige vil dække merudgiften.

Endvidere er der et mindreforbrug på 10,2 mio. kr., der primært kan henføres til

personlige tillæg, boligstøtte, seniorjob, løntilskud og udvalgets strategiske pulje.

På de resterende områder holder forventningerne til budget og antalsudvikling.

Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i oktober 2021 lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 2,5 % i Kolding Kommune mod 3,1 % for hele landet. I oktober 2020 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 4,2 % og 4,7 % for hele landet.

Kilde: www.statistikbanken.dk

Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i august 2021 11,9 % af befolkningen i Kolding Kommune. Samme tal var i august 2020 var 11,5 %.

Kilde: www.jobindsats.dk

Kilde: www.jobindsats.dk

Arbejdsmarkedschef, Mette Byskov, orienterer om:

• Kvoteflygtninge.