Dagsorden eller referat

Da beskæftigelsesindsatsen blev suspenderet i marts grundet Covid-19, blev der midlertidig stoppet for samtaler og virksomhedsvendt aktivering og opkvalificering. På grund af suspensionen fik Jobcenter Kolding i foråret udviklet og igangsat flere digitale indsatser for at hjælpe både ledige og erhvervslivet bedst muligt gennem denne periode.

Ud over telefon- og onlinesamtaler med ledige er kontakten til virksomhederne i stigende grad blevet digitaliseret. I den forbindelse er konceptet for webinarer udviklet, som Jobcenter Kolding fortsat er bannerfører for, og andre kommuner og KL har både kigget og deltaget på jobcentrets måde at afholde webinarer på.

Virksomhedssamarbejdssagen kommer løbende på dagsordenen for Arbejdsmarkedsudvalget og kan omhandle flere forskellige aspekter af samarbejdet med og omkring virksomhederne.

I denne konkrete sag fokuseres på den digitale virksomhedskontakt.

Sagen ligger derfor i tråd med Arbejdsmarkedsudvalgets politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice. En politik der netop har fokus på at sikre, at virksomhederne kan få den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger.

Baggrund for at styrke det digitale virksomhedssamarbejde

Der blev i 2019 truffet en beslutning om at styrke kontakten og samarbejdet med virksomhederne igennem øget brug af digital kontakt. Blandt andet ved at fokusere på digitale kanaler som LinkedIn og Facebook for herved at informere og hjælpe virksomhederne med rådgivning og rekruttering.

At styrke den digitale virksomhedskontakt ligger således i tråd med Arbejdsmarkedsudvalgets politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice. Ét af de initiativer der er formuleret i politikken er netop at arbejde på en ’øget anvendelse af digitale løsninger i virksomhedssamarbejdet’.

Kort om udviklingen under corona

I foråret 2020 steg ledigheden markant med ca. 1.000 ledige, hvor særligt dagpengemodtagere blev ramt. Antallet af tilmeldte ledige faldt i august-september, stabiliserede sig i oktober-november og har nu været stigende i december-januar. Stigningen hen over årsskiftet kan dels forklares med den anden nedlukning og de skærpede restriktioner d. 16. december 2020, og dels med den sæsonstigning der plejer at finde sted i forbindelse med årsskiftet og vintermånederne.

De brancher, der især er hårdt ramt på grund af restriktionerne, er inden for hotel- og restaurationsbranchen og kultur- og oplevelsesbranchen. Nogle af disse virksomheder gør brug af arbejdsfordelingsordningen. Andre brancher oplever fremgang under coronaen, hvor jobcentrets rekrutteringsservice løbende arbejder på at hjælpe virksomhederne med at få den arbejdskraft, de efterspørger.

Jobcenter Kolding har i 2020 i det hele taget oplevet et højt antal henvendelser fra virksomheder om assistance til at rekruttere ansatte, og årets samlede henvendelser var på 1.078. Ud af dem blev 785 besat ved jobcentrets hjælp. Det svarer til 73 %.

En af forklaringerne på stigningen i job og lønnede timer er, at pga. den delvise suspension af beskæftigelsesindsatsen har det ikke været muligt at etablere praktikker. De manglende muligheder for at etablere praktikker har i nogle situationer vanskeliggjort det gode match med behovet for afprøvning og afstemning af forventninger hos både arbejdsgiver og medarbejder. Erfaringerne er derfor, at praktikken fortsat er et vigtigt redskab, men udgangspunktet er ordinære timer uden en indledende praktik, når der etableres kontakt til en virksomhed.

I 2020 var det især følgende brancher der gjorde brug af jobcentret ved rekruttering af medarbejdere: Engroshandel og detailhandel (21 %), fremstillingsvirksomheder (18 %), bygge- og anlægsvirksomheder (14 %), rengøring og vikarbureauer (15 %).

Den digitale virksomhedskontakt

Den digitale udvikling og særligt coronakrisen har sat ekstraordinært skub i udviklingen af digitale løsninger i kontakten og samarbejdet med virksomheder. Særligt har jobcentrets månedlige nyhedsbrev til virksomheder samt opslag på både LinkedIn og Facebook medført en markant større eksponering af, hvad Jobcenter Kolding kan tilbyde virksomhederne.

(Se bilag for yderligere information om resultaterne af den digitale kontakt til virksomheder).

Derudover er der siden maj måned 2020 afholdt webinarer for både virksomheder og ledige.

• I april måned afholdtes i samarbejde med Business Kolding et webinar for virksomheder med det formål at hjælpe med at bruge hjælpepakkerne som lønkompensation.

• Der er i efteråret 2020 afholdt brancherettede webinarer for ledige med deltagelse af virksomheder, der manglede arbejdskraft, samt uddannelsesinstitutioner der kunne bidrage med opkvalificering.

• Hver onsdag siden september 2020 til og med december måned blev der afholdt fire webinarer, hver af en times varighed. De fire webinarer er: ’LinkedIn for begyndere’, ’Jobsøgningsstrategi’, ’CV og den motiverede ansøgning’ samt ’Den gode samtale’. 

• Senest er der i uge 5 og 6 i år afholdt en webinarrække under titlen ’Klar til job’.

(Se bilag, hvoraf programmet til ’Klar til job’ fremgår).

Perspektiver på den fortsatte digitale tilgang

Under coronakrisen har de digitale kanaler vist sig at være særdeles nyttige i kommunikationen med virksomheder og ledige. Når den delvise suspension af beskæftigelsesindsatsen ophører, og jobcentrets medarbejdere vender tilbage til igen at kunne holde fysiske møder med ledige, vil det fortsat være et vigtigt redskab i kommunikationen at fastholde de digitale måder at mødes på.

En ekstern oplægsholder og en borger, der begge deltog på ’Klar til job’ webinarerne, vil blive ringet ind i udvalgsmødet og give deres perspektiv på, hvordan webinarer kan være værdifulde i en jobsøgningsproces.

Et år er gået, hvor coronapandemien har haft en gennemgribende indvirkning på hele samfundet og arbejdsmarkedet og derfor også en betydning ind i beskæftigelsesområdet i Kolding Kommune. Ledigheden steg markant i foråret 2020 og har siden sommeren 2020 været faldende, og udviklingen har de seneste måneder vist sig mere positiv i Kolding sammenlignet med de øvrige kommuner i Danmark og med kommunerne i RAR Syd. For Kolding er ledighedsprocenten på 3,8 %, og det er ambitionen at ramme ledighedsprocenten for RAR Syd, der ligger på 3,7 %.

På grund af coronaen blev der efter et relativt lavt smittetal i sommeren 2020 igen i september 2020 indført restriktioner på beskæftigelsesområdet. Restriktionerne er af flere omgange blevet forlænget, senest i slutningen af februar, og indtil videre er det til primo april 2021.

På grund af alt dette har medarbejderne på jobcentret siden starten af 2020 udviklet og arbejdet med indsatser med det formål at sikre, at ledige kommer tilbage i job og at hjælpe virksomhederne blandt andet med rekruttering. Denne sag skitserer udviklingen i ledigheden hen over det sidste år og de forskellige indsatser, der er gjort for at støtte de ledige og samarbejde med virksomhederne omkring deres behov for bl.a. rekruttering. Endelig vil den opsamle noget af al den viden og erfaringer, som året også har givet.

Status på jobcentret - restriktioner

Siden efteråret 2020 har hovedparten af jobcentrets medarbejdere arbejdet hjemmefra, så vidt det er muligt. Beskæftigelsesindsatsen er ikke suspenderet som ved forårets restriktioner, hvilket betyder, at receptionen og modtagelsen på henholdsvis Dieselvej, Ungecentret og Jobcenter Vamdrup samt Sprogskolen Kolding har åbent for at sikre, at jobcentret kan tage imod de borgere, som har brug for undervisning, vejledning eller brug for at søge økonomisk hjælp.

Kontakten til ledige foregår dog primært via telefon og Skype, og de fysiske møder afholdes kun, hvis det anses for nødvendigt og hensigtsmæssigt i forhold til borgeren.

Sådan er det gået med ledigheden – forsikrede og jobparate kontanthjælpsmodtagere

Under coronakrisen har de forsikrede ledige været den gruppe, der har været hårdest ramt og dermed har oplevet den største stigning i ledigheden. D. 11. marts 2020 var ledigheden blandt forsikrede ledige på 1.726 personer og d. 1. marts 2021 er tallet på 2.227 personer.

Ledighedstallet for forsikrede ledige lå på sit højeste niveau i starten af maj 2020, hvor antallet var 2.516 personer.

Til sammenligning er antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere faldet og var d. 11. marts 2020 på 300 personer, mens det for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere var på 692 personer. D. 1. marts 2021 var tallet for hhv. jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere på 260 personer og 654 personer. På trods af coronakrisen har begge grupper af kontanthjælpsmodtagere dermed oplevet et fald i ledigheden. 

Øvrige ledighedsgrupper

De øvrige ledighedsgrupper har ikke været berørt af coronakrisen i særlig grad. Dog beskrives herunder kort udviklingen for fleksjobansatte og sygedagpengemodtagere.

Under coronakrisen har antallet af fleksjobansatte udviklet sig positivt, og det er steget fra 1.616 personer ansat i fleksjob d. 11. marts 2020 til d. 1. marts 2021 at ligge på 1.656 borgere ansat i et fleksjob.

Der er en særlig opmærksomhed på sygedagpengemodtagere, da antallet af løbende sager er steget det sidste år. Årsagen er, at der i forbindelse med suspensionen ikke må overgå sygedagpengesager til jobafklaring før efter d. 28. februar 2021. Dertil er der fremsat et lovforslag, der skal behandles d. 22. marts 2021 omkring yderligere forlængelse af den midlertidige forlængelse til d. 30. april 2021 (se bilag for de aktuelle ledighedstal for diverse ledighedsgrupper). 

Situationen på arbejdsmarkedet

På trods af at 2020 har været et år, hvor corona satte sit præg på arbejdsmarkedet, har det også været et år, hvor flere virksomheder oplevede vækst, og hvor nye virksomheder kom til både lokalt og i Trekantområdet.

Ifølge jobcentrets rekrutteringsservice var det i 2020 især følgende brancher, der gjorde brug af jobcentret ved rekruttering af medarbejdere: engroshandel og detailhandel (21 %), fremstillingsvirksomheder (18 %), bygge- og anlægsvirksomheder (14 %), rengøring og vikarbureauer (15 %).

De brancher der i årets første måneder især efterspørger arbejdskraft i Kolding er inden for engroshandel og detailhandel, rengøring og vikarbureauer samt transport og godshåndtering.

I december 2020 kom således nyheden om, at der etableres et større lager- og logistikcenter, Hub65, i Kolding, hvor arbejdet går i gang i 2021. Hub65 kommer til at omfatte 160.000 m2 lager- og logistikbygninger med dertilhørende servicefaciliteter, lastbilparkering, restauranter, tankstation, vaskehaller m.m. Dertil har den internationale handelskoncern Schou købt 36 hektar jord, hvor Schou vil bygge et stort lager og hovedsæde.

Andre steder i Trekantområdet bygges der også lagerfaciliteter, og med en stigende nethandel og deraf følgende behov for lagerplads, transport og logistik i forbindelse med

pakker, er det et fagområde, hvor der viser sig et stigende behov for kvalificeret arbejdskraft.

Restriktionerne har ramt hotel- og restaurationsbranchen og kultur- og oplevelsesbranchen hårdt. Derudover har også butiksansatte været udsatte på grund af restriktionerne. Restriktioner som dog for nylig er blevet delvist ophævet, hvorfor Jobcenter Kolding har fokus på at hjælpe dels virksomhederne med at få arbejdskraft og dels ledige med at blive matchet med butikker og virksomheder, der mangler arbejdskraft. 

Jobcentrets fokus, tiltag og indsatser, som er styrket under coronakrisen 

Herunder følger de tiltag og indsatser, som jobcentret især har benyttet for at hjælpe ledige tilbage i job og bidrage til, at virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft.

(se bilag for yderligere beskrivelse af nedenstående tiltag og indsatser).

Kontaktforløbet og jobformidling

• Kontaktforløbet har medført hyppigere samtaler for nyledige dagpengemodtagere, der skal understøtte, at ledige oplever en mere intensiv kontakt med og hjælp fra jobcentret
• Jobcenter Kolding har et særligt fokus på jobformidling i samtalen med ledige. Herved præsenteres ledige for jobmuligheder, samtidig med at de kan blive tilknyttet en jobkonsulent. Pjecen ’Mød din jobkonsulent’ er udarbejdet til ledige dagpengemodtagere med det formål at informere og opfordre dagpengemodtagere til at sparre og få hjælp fra en jobkonsulent ved behov (se bilag)
• Virksomhedskontakten på jobcentret har fokus på den digitale jobformidling blandt andet omkring opkvalificeringskampagner og jobopslag via Facebook (Stig på) og LinkedIn.

Uddannelse og opkvalificering

Mulighederne for at tilbyde ledige uddannelse og opkvalificering er blevet styrket igennem de to politiske aftaler fra juni 2020, som regeringen indgik med en række andre partier fra Folketinget. Aftalerne indeholder en række initiativer til opkvalificering af ledige, som samlet giver ledige større incitament til at påbegynde uddannelse eller opkvalificering. 

• Uddannelse til ledige dagpengemodtagere på 30 år på 110 % af dagpengene
• 110 % dagpenge til SOSU grundforløb 2 for ledige dagpengemodtagere over 25 år
• Den regionale uddannelsespulje er blevet udvidet, således at kommunen kan tilbyde kurser til alle ledige (undtagen fleksjobbere)
• Derudover er der en forsøgsordning i 2021, der giver alle ledige (undtagen fleksjobbere) mulighed for at tage ét kort erhvervsrettet kursus via to ordninger.

A-kasserne og samarbejdet

Som følge af A-kasseforsøget har A-kasserne og jobcentret opnået et styrket samarbejde blandt andet omkring følgende:

• For at sikre at alle dagpengemodtagere får tidlig og relevant information fra jobcentret er der lavet en aftale med det Lokale A-kasse Udvalg (LAU) om, at jobcentret kontinuerligt sender tiltag f.eks. opkvalificeringsforløb til alle A-kasser
• Tilstedeværelse af jobrådgiver fra Jobcenter Kolding på diverse A-kasser blandt andet for at informere medlemmer om mulighederne for uddannelse og opkvalificering
• Den løbende dialog omkring uddannelse og opkvalificering af ledige mellem jobcentret og A-kasserne er styrket.

Øvrige tilbud under coronakrisen

For at hjælpe ledige er der igangsat forskellige jobsøgningsforløb á 8 ugers varighed til ufaglærte ledige, ledige på 50 år og derover, for nyledige mellem 13-26 ugers ledighed, samt for dimittender med en lang eller mellemlang videregående uddannelse.

Fælles for jobsøgningsforløbene er, at de har fokus på de lediges kompetencer, CV og ansøgning samt jobsøgningen generelt.

Webinarer og online jobsøgningskonference

For fortsat at kunne støtte ledige i jobsøgningsprocessen og hjælpe virksomheder med rekruttering har jobcentret under coronakrisen udviklet en række online webinarer.

Siden september 2020 har der været afholdt 4 webinarer for ledige hver onsdag omkring CV, ansøgning, LinkedIn og hjælp til jobsøgningen generelt. Senest er der i uge 5 og 6 i år blevet afholdt en online jobsøgningskonference, som bestod af 30 webinarer under titlen ’Klar til job’.

Potentialet og perspektiver i jobcentrets tiltag og initiativer 

Det sidste år har budt på udfordringer og en udvikling, som de færreste havde forventet. Omvendt har tiden siden marts 2020 også skabt læring og erfaringer, som har givet et nyt syn på, hvordan man kan arbejde med beskæftigelsesområdet, hvordan møder og dialog kan foregå, og hvordan ledige og virksomheder kan hjælpes og serviceres på anden måde end hidtil.

Samlet set har Jobcenter Kolding og Ungecentret i løbet af året udviklet og igangsat nye metoder og tiltag, som grundet situationen med coronaen har været nødvendige for at kunne fortsætte med at hjælpe både ledige og virksomheder – på trods af restriktioner og hel eller delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen. Det er vigtigt at huske denne læring og nye måder at gøre tingene på, når samfundet atter genåbnes, og skrivebordene igen indtages rundt omkring på kontorerne.

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede på sit møde den 16. december 2020, i forbindelse med behandling af punktet socialøkonomiske prioriteringer 2021 og status 2020, at forvaltningen skulle belyse, hvad der skal arbejdes videre med og hvilke potentialer, værktøjer og målgrupper, der skal have fokus i 2021.

Udgangspunktet for de valgte fokusområder tager afsæt i Borgerens centrum samt de 3 hovedspor i den socialøkonomiske politik ” ”Socialøkonomi er totaløkonomi”;
 

1. Værdien for mennesker
2. Værdien for virksomheder
3. Værdien for samfundet

Og med det afsæt peger forvaltningen på nedenstående 2 fokusområder:

Fokusområde 1

Understøtte socialøkonomiske virksomheder og socialøkonomiske iværksættere i deres kommercielle fokus.

Fokusområde 2

Understøtte kommercielle virksomheder i, direkte eller indirekte, at arbejde med sociale bæredygtige løsninger i deres processer og opgaver.

Samspil med øvrige politiske udvalg og forvaltninger

Af den Socialøkonomiske politik ”Socialøkonomi er totaløkonomi” fremgår samarbejde på tværs af politiske udvalg, som en strategisk handling, der skal gøre socialøkonomi til et værktøj, der kan tænkes ind og understøtte politikker og strategier i andre fagudvalg og forvaltningsområder. De 2 fokusområder i 2021 understøtter nedenstående politikker og strategier:

1. Bæredygtighedsstrategien ”Kolding2030 – sammen skaber vi fremtidens bæredygtige samfund”, der skaber et nyt niveau af livskvalitet og vækst baseret såvel social som materiel bæredygtighed
2. Erhvervs- og vækstpolitik 2020-2024 ”Mulighedernes kraftcenter – alle veje fører til Kolding”, der introducerer mål og ambitioner for bl.a. design, innovation og iværksætteri samt bæredygtig vækst
3. En ny indkøbs- og ressourcepolitik er under udarbejdelse og vil bl.a. inddrage værdierne bag bæredygtighedsstrategien, dvs. udfolde potentialerne ved bl.a. at tænke sociale effekter ind som en del af indkøb og udbud   
4. Arbejdsliv til Alle, herunder handleplanen for udvikling og udbredelse af det rummelige arbejdsmarked rummer både værdier for samarbejdet med den enkelte borger og med virksomhederne, med det formål at skabe og understøtte rammer for et bæredygtigt arbejdsliv og dermed også efterspurgt arbejdskraft for erhvervslivet.

Herudover kan en tilgang, som handler om at tage udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejdskraft være med til at understøtte:

1. Værestedshandleplanen, der har fokus på fællesskaber, medborgerskab og hjælp til at skabe en meningsfuld tilværelse, og som understøtter udvikling og oplevelsen af at have værdi for sig selv og for andre
2. Udsattepolitikken, der har til formål at sikre sagsbehandling med fokus på inddragelse af borgeren og sikre sammenhæng og helhed i sagsbehandlingen – også i komplekse problemstillinger, der forudsætter flere indsatser og måske også et samarbejde med frivillige og private organisationer
3. Handicappolitikken, der har til formål at sikre helhed og sammenhæng for borgere med funktionsnedsættelse og skal samtidig sikre, at der er helhed og sammenhæng på tværs af indsatser og forvaltninger.

Fokusområde 1 - understøtte socialøkonomiske virksomheder og socialøkonomiske iværksættere i deres kommercielle fokus:

Potentialet og værdien

Mulighederne i dette fokusområde ligger i at skabe et stærkere fundament for at bringe de socialøkonomiske virksomheders erfaringer, evne og vilje i spil, i.f.t. at afprøve nye veje, som gør dem i stand til, i endnu højere grad, at bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer, skabe bæredygtige løsninger og skabe flere, varige meningsfulde jobs til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

Værktøjer, som kan understøtte fokusområde 1 i 2021:

• Systematisk dialog med Udbud- og Indkøbsafdelingen i.f.t. at afsøge konkrete potentialer, som kan sættes i spil i en socialøkonomisk kontekst
• Udvikle og udbrede det socialøkonomisk netværk til kommercielle virksomheder, således at der skabes en platform for inspiration og dialog
• Forretningsudviklingsforløb for socialøkonomiske virksomheder – forretningsudviklingsforløb, som afvikles i samarbejde med Den Sociale Kapitalfond med et skarpt fokus på den kommercielle udvikling af virksomheden  
• Understøtte strategiske partnerskaber mellem socialøkonomiske og kommercielle virksomheder, f.eks. i forbindelse med behandling af ansøgninger til den socialøkonomiske udviklingspulje   
• Fokus på udvikling og udbredelse af koncepter (Vielgut Studio, SheWorks og Multifoods)
• Repræsentation i Kolding Kommunes Bæredygtighedsudvalg (§17 stk. 4)

Fokusområde 2 – Understøtte kommercielle virksomheder i, direkte eller indirekte, at arbejde med social bæredygtige løsninger i deres processer og opgaver.   

Potentialet og værdien i fokusområdet

Forventningerne til at erhvervslivet tager et større og større samfundsmæssigt ansvar er eksponentielt stigende såvel fra myndighedernes, kundernes og medarbejdernes side. Derfor er virksomhederne, i stigende grad, nødt til at nytænke deres jobprofiler og være fleksible og alternative i forbindelse med rekruttering og ansættelse af medarbejdere.

Værktøjer, som kan understøtte fokusområde 2 i 2021:

• Bringe social bæredygtighed i spil i udarbejdelsen af den nye Indkøbs- og Ressourcepolitik 

• Kortlægge virksomheder, der i forvejen arbejder med social bæredygtighed - f.eks. virksomheder med virksomhedscenteraftaler

• Udbredelse af det socialøkonomiske netværk til kommercielle virksomheder, således at der skabes en platform for inspiration og dialog
• Vidensarrangementer, hvor bæredygtig vækst er et tema, f.eks. branche relevante temaer
• Tæt samspil med Business Koldings bæredygtighedsnetværk
• Repræsentation i Kolding Kommunes Bæredygtighedsudvalg (§17, stk. 4)

Samlet set om de 2 fokusområder

En systematisk tilgang og et øget fokus på hhv. den kommercielle bundlinje hos socialøkonomiske virksomheder og den sociale bundlinje hos kommercielle virksomheder kan bidrage til at flere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet får mulighed for at bidrage og indgå i arbejdslivets fællesskaber og at virksomhedernes mulighed for fleksibel og alternativ arbejdskraft øges.

Virksomhedsperspektivet

Herudover kan et øget samarbejde og samspil mellem socialøkonomiske og kommercielle virksomheder åbne for inspiration på tværs af virksomhederne. Der vil opstå muligheder for at genere viden på tværs, såvel i.f.t. det kommercielle som det sociale potentiale. Der vil desuden opstå mulighed for at kommercielle virksomheder kan få inspiration til at arbejde med at implementere og tilpasse deres CSR-profil, arbejde med verdensmål og bæredygtighed.

Fællesskabsperspektivet

At være en del af et arbejdsfællesskab giver mening og er vigtigt for os som mennesker og for vores dannelse og identitet. Derfor skal fokusområderne være med til at understøtte muligheden for, at alle får mulighed for at bidrage og indgå i arbejdslivets fællesskaber dette skal blandt andet ske ved at skabe og udvikle og bevare gode rammer for at rummeligt arbejdsmarked og et aktivt medborgerskab.

Ungdomsskolen har i et par år samarbejdet med Coop om projektet ’Coop Crew’. Projektet har fokus på at hjælpe unge til at få kendskab til arbejdsmarkedet gennem et fritidsjob.

Et fritidsjob kan være en stor hjælp for de unge. Fritidsjobbet hjælper de unge til at få viden om arbejdsmarkedet, viden om deres muligheder for beskæftigelse, og det giver dem oplevelsen af at få et ansvar, som de kan klare. Det får de unge til at vokse.

Undersøgelser viser også, at der er sammenhæng mellem fritidsjob og de unges tilknytning til en uddannelse, højere karakterer og reduceret kriminalitet og anden risikoadfærd. Ligeledes tyder en undersøgelse på, at unges fritidsjob kan hjælpe deres familier. Derfor er det vigtigt at hjælpe især udsatte unge i fritidsjob.

Coop Crew

Fritidsjob er i fokus i Coop Crew, hvor udsatte unge deltager i seks moduler på seks uger i en Fakta-butik. Her starter de unge med at blive trænet i grundviden om at arbejde i butik og om hvilke kompetencer, det kræver.

Denne grundviden gør, at de efter endt træningsforløb kan bestride et fritidsjob som servicemedarbejder eller blive elev i en detailbutik. Ungdomsskolen stiller en medarbejder til rådighed, som skal være med til at rekruttere de unge og hjælpe dem gennem forløbet. Samtidig står medarbejderen for at følge op på de unge efter endt forløb.

Målgruppen er unge i alderen 14-18 år, som kæmper med forskellige udfordringer i hverdagen af enten faglig, personlig eller social karakter. Det er unge, som ikke på egen hånd har overskud til at søge et fritidsjob. Det kan også være unge, som er skoletrætte og/eller trænger til at få noget andet ind i deres hverdag. Alle unge i Coop Crew er motiverede til at arbejde, men de har brug for hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet og lære både de skrevne og uskrevne regler at kende.

Samarbejdet har fungeret siden 2019 i Kolding, og der er blevet lavet videoer om fire af de unges forløb. På mødet vil en af videoerne med de unge blive vist.

Mange veje til fritidsjob

For nogle unge kan Coop Crew være vejen til et fritidsjob. Men der er også unge, som kunne have glæde af lignende forløb i andre brancher, som ligger tættere på deres interesser.

Derfor ønsker Ungdomsskolen at udvikle lignende aftaler med andre brancher, så endnu flere unge kan finde vej til et fritidsjob, der kan øge deres arbejdsmarkedskompetencer og deres chance for at få en uddannelse.

Deltagelse i Coop Crew kræver ikke yderligere finansiering. Ønsket er i stedet at bruge den metode, som er skabt i samarbejde mellem UU, Ungdomsskolen og Coop Crew, til at videreudvikle arbejdet med fritidsjob.

Ungdomsskolens strategi og Ungepolitikken

I den nye strategi for Ungdomsskolen beskrives, hvordan ’Fritid bliver til fremtid’. Ungdomsskolen skal her udvikle de unges kompetencer og vise dem mulighederne i et uddannelses- og jobperspektiv.

Ungepolitikken indeholder nogle pejlemærker. Eksempelvis skal de unge opleve, at indsatser giver mening for dem, at hjælpen får dem til at vokse, så de blive klar til uddannelse og job, og at kommunen skal udfordre dem med ansvar og forventninger. Alle disse elementer er i spil ved en udvidelse af mulighederne for flere fritidsjob til de unge.

I februar 2020 besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget at gennemføre ’Plan for flere faglærte unge i Kolding’. Planen indeholdt en række indsatser, der skulle øge de unges søgning til erhvervsuddannelserne.

Planen skulle medvirke til at nå Kolding Kommunes målsætning om, at 30 % af skoleeleverne i 2025 skal søge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Fra 2019 til 2020 steg søgningen fra 19 % til 22 %. Der ventes nye tal på de unges søgning i løbet af marts 2021.

I sagens bilag fremgår status på planen – herunder status på de indsatser der vedrører arbejdet i indskolingen og mellemtrinnet.

Der arbejdes også på at skabe flere fritidsjobs, hvilket behandles i en selvstændig sag på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde. Inspirationen til arbejdet med flere fritidsjob kommer fra samarbejdet om Coop Crew.

I november 2020 besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget at igangsætte en række yderligere indsatser for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

Herunder gøres status på arbejdet med disse indsatser.

Dialog med privat- og friskoler, erhvervsuddannelser og gymnasier

Data har vist, at meget få unge fra privat- og friskolerne søger en erhvervsuddannelse. Skolechefen vil løbende være i dialog med privat- og friskolerne om udfordringen.

Derudover er Ungecentret i dialog med erhvervsuddannelserne om muligheden for at opprioritere EUX, så flere unge kan se det som god vej til uddannelse. Dialogen er påbegyndt i slutningen af februar 2021 på et fællesmøde.

Unge med karaktergennemsnit under 6 har et ret højt frafald fra de gymnasiale uddannelser. Ungecentret har derfor påbegyndt en dialog med gymnasierne om, hvordan disse unge bedre kan fastholdes gennem de første måneder på uddannelsen.

Hvem er de unge, der ender på uddannelseshjælp?

Der er gennemført analyser af de unges forløb. Analysen er gennemført ved at undersøge de nuværende 18-20-årige på uddannelseshjælp. Det er 165 unge i den gruppe:

• 62% af har været i specialklasser (i Kolding eller andre kommuner),
• 30 % af de unge er tilflyttere, mens 70 % har taget 9. klasse i Kolding eller på efterskole,
• 53 % er aktivitetsparate, og 47 % er uddannelsesparate.

De unges fravær i folkeskolen er også blevet undersøgt. Blandt de 18-årige modtagere af uddannelseshjælp, der tog 9. klasse i folkeskolen, havde ingen et fravær over 10 %. Men det er kun en mindre gruppe, der er blevet opgjort. Samlet set er det især andelen af unge fra specialklasser, der springer i øjnene.

Undersøgelse af mulighed for øget individuel vejledning

Det skal undersøges, hvad den ekstraordinære individuelle uddannelsesvejledning i de nuværende 9. klasser betyder for deres søgning til erhvervsuddannelserne. Den analyse kan først gennemføres senere på foråret.

Øget vejledning, brobygning og obligatorisk erhvervspraktik

Alle elever i 9. klasse tilbydes ekstraordinær individuel uddannelsesvejledning. Det tilbydes ellers kun unge, der vurderes ikke-uddannelsesparate. Uddannelsesvejledningen hjælper de unge, da de hverken kunne komme på uddannelsesmesse eller i brobygning i 2020 grundet coronarestriktionerne.

Derudover vil Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) igangsætte flere brobygningsforløb til unge under 19 år. Det vil indgå som en del af UUs værktøjskasse fremover.

Børne- og Uddannelsesudvalget har i december 2020 besluttet, at alle elever i 8. klasse skal i obligatorisk erhvervspraktik.

Nye data underbygger uddannelsesvejledningen

Analysen af de unges frafald viste, at der er stor risiko for frafald fra gymnasiale uddannelser, hvis den unge har under 6 i gennemsnit. Disse data har UU modtaget, og de kan anvendes i uddannelsesvejledningen overfor både unge og forældre.

Opsummering

Samlet set er alle indsatserne gennemført eller under gennemførsel.

I december 2020 godkendte Arbejdsmarkedsudvalget et nyt samarbejde mellem blandt andet Ungecenter Kolding, Business Kolding og de videregående uddannelser. Samarbejdet blev skabt for at hjælpe dimittender hurtigere i job. Et af fokusområderne var at åbne dimittendernes og de lokale virksomheders øjne for hinanden.

Derfor ønsker parterne nu at igangsætte et projekt, der skal skabe nye match mellem dimittender og lokale små- og mellemstore virksomheder (SMV). Projektet kaldes ’SMVidensbro’.

Projektets formål er at understøtte dimittenders jobmuligheder i lokale SMV’er og sikre de deltagende virksomheder et markant kompetenceløft, der vil øge væksten og bidrage til forbedret forretningsudvikling.

Det gøres ved at synliggøre dimittendernes kompetencer og værdi. Samtidigt vil opsøgende virksomhedskontakt identificere relevante virksomheder og afdækkes deres behov.

Gennem informationsmøder, matchmaking events og karriereseminarer vil virksomheder og dimittender blive sat stævne og opnå indblik i hinandens muligheder og potentialer. De vil også få viden om tilbuddet om tilskud til et indslusningsforløb i dette projekt.

Derefter kan der skabes match mellem dimittender og virksomheder gennem graduateforløb.

I projektperioden vil der blive etableret 20 graduateforløb mellem dimittender og SMV’er. Der gives et tilskud på 10.000 kr. pr. måned pr. dimittend.

Målgruppen er således nyuddannede i Kolding og nabokommuner med en forholdsvis høj dimittendledighed. Dimittenderne skal også have en faglighed, der kan understøtte øget digitalisering og bæredygtig omstilling i SMV’er. Der vil være særligt fokus på virksomheder, der har begrænset eller ingen erfaring med ansættelse af akademikere.

COVID-19 har givet mange SMV’ere en øget erkendelse af, at forretningens nuværende kompetencer ikke er tilstrækkelige til at håndtere de markante udfordringer og omstillinger, de står overfor med grøn omstilling og digitalisering.

Der er således en interesse og efterspørgsel nu, hvor flere SMV’er har behov for at nytænke forretningsmodel for at sikre virksomheden vækst. Men det forudsætter nye kompetenceprofiler, som virksomhederne ikke har og ofte ikke kender endnu.

Økonomi

Ungecenter Kolding og Business Kolding har ansøgt om 1,993 mio. kr. fra STAR til gennemførsel af projektet. Der forventes ingen yderligere udgifter hos Ungecenter Kolding. Projektet forventes gennemført og afsluttet inden udgangen af 2021.

Monitoreringen af de udsatte boligområder viser, at de udsatte boligområder har klaret sig bedre igennem coronakrisen end resten af kommunen. Ledigheden i områderne steg ligesom i resten af kommunen i foråret, men var i januar 2021 enten på samme niveau eller lavere end niveauet lige inden coronakrisen.

Udvalget for Udfordrede Boligområder besluttede d. 20. juni 2019 at følge de udsatte boligområder i Kolding Kommune samt øvrige almene boligområder med mere end 1.000

beboere. Desuden er monitoreringen udvidet til også at omfatte de to mindre boligområder, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen følger udover Skovvejen/Skovparken og Munkebo.

Beskæftigelsesindsatsen er central i arbejdet med de udfordrede boligområder, da det direkte påvirker to af regeringens ghettokriterier, nemlig ’andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse’ og ’beboernes gennemsnitlige indkomst’. Beskæftigelsesindsatsen kan også på længere sigt være et middel til indirekte at påvirke de to andre ghettokriterier ved at mindske både andelen af dømte og andelen, som udelukkende har folkeskolen som højeste uddannelse. 

Derfor er der arbejdet målrettet på at nedbringe andelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet i de udfordrede boligområder. Som led i monitoreringen er der fastsat en ambition om at få andelen uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse ned på 35 % svarende til gennemsnittet på tværs af Kolding Kommunes almene boligområder (2019-tal). Det målrettede arbejde har givet resultater, og hverken Skovvejen/Skovparken eller Munkebo opfylder ghettokriteriet for andelen uden for arbejdsmarkedet jf. ghettolisten fra d. 1. december 2020. Munkebo er netop på den baggrund helt kommet af regeringens ghettoliste i 2020. Der er fokus på at fortsætte arbejdet for at forebygge, at Munkebo igen kommer på ghettolisten.

På mødet præsenteres udvalget via et oplæg for de opdaterede tal for beskæftigelsesområdet for de fem områder.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 11. februar 2021 drøftede udvalget muligheden for at påvirke ghettokriteriet om uddannelsesniveau i Munkebo og Skovvejen/Skovparken. Udvalget pålagde forvaltningen ”at udarbejde et forslag til at igangsætte arbejdet sammen med boligorganisationerne i området.”

I samarbejde med ByLiv Kolding og boligorganisationen Alfabo foreslår forvaltningen, at der etableres en prøvehandling med en varighed på tre måneder med indsamling af medbragte uddannelsesbeviser, som endnu ikke er meritgodkendt. På baggrund af prøvehandlingens resultater vurderes efterfølgende, om indsatsen skal udbredes.

Prøvehandlingen placeres i Munkebo

Prøvehandlingen koncentreres til Munkebo, da det vurderes gavnligt, at indsatsen i første omgang samles til ét område og én boligafdeling fremfor at sprede den over to områder og tre boligafdelinger.

Det formodes, at en påvirkning af kriteriet om uddannelsesniveau kan have en positiv afsmittende effekt på ghettokriteriet om beskæftigelse. Munkebo kom af ghettolisten 1. december 2020, netop fordi området ikke længere opfyldte kriteriet om beskæftigelse. Tallene fra ghettolisten 2020 viser, at Munkebo er 11 personer fra kriteriegrænsen. For at understøtte at Munkebo ikke kommer på ghettolisten igen, anbefales det, at prøvehandlingen lægges i Munkebo.

Sådan udformes prøvehandlingen

Prøvehandlingen udformes i et fællesskab mellem Kolding Kommune, ByLiv Kolding, boligorganisationen Alfabo og en frivillig organisation, idet selve den opsøgende opgave i Munkebo varetages i et samarbejde mellem frivillige og Alfabos strategiske bydelskoordinator.

Jobcenter Kolding varetager opgaven med at klæde dem på til opgaven ift. fremgangsmåde og opmærksomheder, mens ByLiv Kolding spreder budskabet i området og opfordrer beboerne til at tage godt imod de opsøgende.

Opmærksomhed på uddannelseskriteriets aldersgrænse

Uddannelseskriteriet omfatter personer i alderen 30-59 år og registrering af højest fuldført uddannelse. Der kan ligge en opmærksomhed i aldersafgrænsningen af kriteriet, idet andelen af unge under 30 år med uddannelse ud over folkeskolen måske vil kunne trække gennemsnittet op, så en anden aldersafgrænsning muligvis ville have betydning for, om områderne ligger over eller under grænseværdien for uddannelseskriteriet. Det foreslås, at prøvehandlingen afdækker, hvilket skjult potentiale, der ligger, hvis gruppen fra 25 henholdsvis 20 år tælles med. Denne afdækning afrapporteres efterfølgende til Arbejdsmarkedsudvalget og kan danne baggrund for, at indsigten bringes videre i det politiske system.

Data på uddannelseskriteriet på ghettolisten fra 1. december 2020 er opgjort pr. 30. september 2019 og offentliggjort i juni 2020. Det betyder, at resultater fra prøvehandlingen og en evt. udvidet indsats først vil kunne aflæses af ghettolisten med nogen forsinkelse. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at det ikke er muligt at benytte nyere data.

Målsætning, rammer og evaluering

Prøvehandlingen har som mål at opsøge 120 husstande i Munkebo svarende til ca. 20 % af lejemålene i området. Tidsmæssigt er der tale om en indsats over tre måneder. Dertil skal lægges sagsbehandlingstid i Styrelsen for Forskning og Uddannelse, inden resultaterne kan gøres op. Realistisk vil der være tre måneders sagsbehandling, dvs. at prøvehandlingens resultater tidligst kan evalueres tre måneder efter indsendelse af det sidste uddannelsesbevis.

Boligorganisationen Alfabo har tilkendegivet interesse for efterfølgende at understøtte en indsats for meritgodkendelse af medbragte uddannelsesbeviser økonomisk, såfremt prøvehandlingen giver gode resultater. I forbindelse med evalueringen kan der tages stilling til, om og hvordan der kan laves en indsats i Skovvejen og Skovparken.

Økonomi

Forvaltningen foreslår, at der tildeles 50.000 kr. til indsatsen fra Puljen til Udfordrede Boligområder. Med den ramme vil forvaltningen efterfølgende gå i dialog med frivillige foreninger om en løsning af opgaven. Mulige samarbejdspartnere kan f.eks. være ”Nyd bare Danmark” eller Dansk Flygtningehjælp.

Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år de beskæftigelsespolitiske mål for det kommende år, som sætter den overordnede ramme og retning for kommunernes beskæftigelsesindsats. Der var tre mål for 2020, som alle blev videreført fra 2019.

De tre beskæftigelsespolitiske mål for 2020 var:

1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
2. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
3. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

Til opfølgning på målene er der så vidt muligt anvendt de officielle målinger, som er gjort tilgængelige på ministeriets hjemmeside www.jobindsats.dk. Der er her anført den senest tilgængelige måned på jobindsats, og dette er valgt, fordi der er forskel målgrupperne imellem omkring, hvornår der sidst er registreringer.

1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Kun årets to første måneder var upåvirkede af coronaen, og fra marts blev ageren og samspillet i samfundet og på arbejdsmarkedet væsentlig forandret, da der blev indført restriktioner for at inddæmme smitten. I det tidlige forår blev beskæftigelsesindsatsen suspenderet og dialogen og relationerne med borgerne var i stedet baseret på et frivilligt ønske om kontakt.

Medarbejderne på jobcentret arbejdede fortsat med deres opgaver, men dialogen med borgerne var nu frivillig frem for den hidtidige ret- og pligt i forhold til lovgivningen. Det påvirkede også samarbejdet med virksomhederne, hvor der igennem hele året ikke har været nær samme dialog omkring at skabe praktikpladser til borgerne.

De manglende muligheder for at etablere praktikker har i nogle situationer vanskeliggjort det gode match med behovet for afprøvning (inkl. fastsættelse af skånebehov) og afstemning af forventninger hos både arbejdsgiver og medarbejder. Omvendt har der været en stigning i rekruttering til ordinære job og til fleksjob, som er blevet etableret uden en indledende praktik. Erfaringerne er derfor, at praktikken fortsat er et vigtigt redskab, men udgangspunktet er ordinære timer uden en indledende praktik, når der etableres kontakt til en virksomhed.

Af to omgange (forår og efterår) er der foretaget servicekald ud til virksomhederne for at tilbyde dem hjælp og vejledning i forbindelse med nedlukningen og indførelse af diverse restriktioner. I alt er der i løbet af 2020 blevet foretaget 3.500 servicekald ud til Koldings virksomheder. En af de positive gevinster ved disse opkald var 100 rekrutteringer på nye medarbejdere.

Jobcenter Kolding har i 2020 i det hele taget oplevet et højt antal henvendelser fra virksomheder om assistance til at rekruttere ansatte, og årets samlede henvendelser var på 1.078. Ud af dem blev 785 besat ved jobcentrets hjælp. Det svarer til    73 %.

En vigtig erfaring fra året er omstillingen fra at mødes med borgerne og virksomhederne til i højere grad at holde digitale møder og webinarer. Jobcentret har hen over året udviklet stor erfaring med at servicere både ledige og virksomheder med forskellige emner af relevans for begge parter.

Henover året har der bl.a. været afholdt følgende webinarer, som har haft borgere og virksomheder som deltagere:

• I foråret 2020 samarbejdede jobcentret med Business Kolding målrettet virksomheder, hvor man i fællesskab rådgav virksomhederne omkring de nye hjælpepakker.

• I efteråret 2020 blev der afholdt brancherettede webinarer for ledige med deltagelse af virksomheder, der manglede arbejdskraft samt uddannelsesinstitutioner, der kunne bidrage med opkvalificering. De brancherettede webinarer omhandlede bl.a. teknisk isolation og rengøring.

• Hen over efteråret er der desuden afholdt webinarer med fokus på jobsøgning for ledige. Emnerne var bl.a. ’LinkedIn for begyndere’, ’Jobsøgningsstrategi’, ’CV og den motiverede ansøgning’ samt ’Den gode samtale’. 

2. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

Til at følge op på kommunernes resultater med beskæftigelsesindsatsen for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) udarbejdet en national måling. Målingen anvendes til at sammenligne resultaterne i Kolding med kommunerne i RAR Syd og det landsgennemsnitlige niveau.

Kilde: www.jobindsats.dk

Resultatet i Kolding er væsentligt over landsgennemsnittet. Der måles på personer, der ankom til kommunerne i 2017. Målsætningen er, at 50 % af en årgang skal være i beskæftigelse tre år efter ankomst. Koldings procentdel var 40,9 i december 2020, hvorimod det i december 2019 var på 34,7 %. For at have nået målet i 2020 om 50 % svarer det til, at 4 personer flere skulle have været i beskæftigelse ved årets udgang. Persongruppen i målingen er på 44 personer. Samme måling i 2021 vil bestå af en persongruppe på 22 personer.

En af de indsatser, der har hjulpet flygtninge i arbejde, er et projekt om Business training, hvor socialt udsatte og traumatiserede flygtninge hjælpes ud på arbejdsmarkedet, mens både virksomheden og den nye medarbejder støttes og guides i forløbet.

En anden indsats er de to talentfællesskaber SheWorks og Multifoods som har til formål, gennem udviklingen af en kommerciel virksomhed, at bygge på særligt etniske kvinders kompetencer, interesser og motivation for derigennem at skabe en øget tilknytning til arbejdsmarkedet, job og muligheden for selvforsørgelse. De to virksomheder har haft hhv. 25 og 23 borgere tilknyttet, hvoraf hhv. 9 og 8 er kommet videre i ansættelse eller uddannelse. Begge virksomheder har været og er fortsat begrænset af coronasituationen, men udvikler stadig både på virksomhedernes kommercielle potentialer og på tiltag, der skal understøtte job for borgere tilknyttet virksomhederne. Virksomhederne har selv ansat hhv. 6 og 4 medarbejdere ud af de tilknyttede borgere.

3. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

Et redskab i beskæftigelsesindsatsen til at opnå, at flere personer med handicap kommer i beskæftigelse, er at anvende de såkaldte kompenserende ordninger. For at fremme at personer opnår eller fastholder ansættelse, kan jobcentret give tillskud til hjælpemidler. Hvad angår personlig assistance kan jobcentret yde tilskud til en virksomhed til aflønning m.v. af en personlig assistent. Jobcentret refunderer virksomheden de lønandele, som tilskuddet omfatter.

De kompenserende ordninger er inddelt i to kategorier. Hjælpemidler og personlig assistance.

• Hjælpemidler kan være ’værktøj, udstyr og andre arbejdsredskaber’, IT-udstyr, ’software mv. som arbejdsredskab’, ’tilgængelighedsløsninger’ og ’Arbejdspladsindretning i øvrigt’.

• Personlig assistance kan være ’fysisk aflastning’, ’føre bil i arbejdstiden’, ’oplæsning og/eller forklaring af tekst’ og ’tegnsprogstolkning’.

Hjælpemidler og personlig assistance kan bevilges til bl.a. fleksjobansatte. National statistik for omfanget af hjælpemidler og personlig assistance er tilgængelig på www.jobindsats.dk. Her fremgår det, at Kolding i sammenligning med kommuner som Vejle og Horsens har bevilget flere hjælpemidler og personlig assistance set i forhold til antallet af fleksjobansatte i sammenligningskommunerne. Kolding havde til fleksjobansatte bevilget 83 personlige assistenter set i forhold til 26 i Horsens og 58 i Vejle. Kolding havde i 2020 bevilget hjælpemidler til 114 fleksjobansatte set i forhold til 60 i Horsens og 64 i Vejle.

Tidsplan for budgetlægning 2022 er udarbejdet i overensstemmelse med den

vedtagne budgetprocedure.

Arbejdsmarkedsudvalget vil blive forelagt foreløbigt budgetbidrag på mødet d. 10. juni. Det endelige budgetbidrag vil blive forelagt på udvalgsmødet d. 19. august.

Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i januar 2020 lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 3,8 % i Kolding Kommune mod 4,4 % for hele landet. I januar 2019 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 3,5 % og 3,7 % for hele landet.

Kilde: www.statistikbanken.dk (Danmarks Statistik, tabel AUS08)

Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i september 2020 15,1 % af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Samme tal var i september 2019 15,2 %.

Note: Figuren kan ikke opdateres, da datakilden www.jobindsats.dk ikke bliver korrekt opdateret fra oktober til og med februar 2021. Det skyldes, at kommunerne etapevis er ved at skifte til nyt et udbetalingssystem, hvorfra data til opgørelsen hentes. Det samme gælder figuren vedr. fleksjob nedenfor.

I det nedenstående vises personer i beskæftigelsesindsatsen opdelt i tre persongrupper. Der er en gruppe for ’jobparat arbejdskraft’, en gruppe for ’potentiel arbejdskraft’ og en gruppe for personer i ’rummeligt arbejdsmarked’.

Figurerne i det nedenstående med titlen ’Udvikling i … ’ viser en status på antallet af personer den sidste dag i måneden i den opgjorte periode sammenlignet med samme periode året før.

Figurerne med titlen ’Afgang til … ’ viser antallet af ydelsesforløb afsluttet ’år til dato’ i indeværende år sammenlignet med samme periode sidste år. For gruppen ’jobparat arbejdskraft’ og gruppen ’potentiel arbejdskraft er personerne opdelt efter, om de er afsluttet fra ydelsesforløb til arbejde eller til uddannelse. For gruppen ’rummeligt arbejdsmarked’ vises, hvor mange personer, der er afsluttet til fleksjob sammenlignet med samme periode i det foregående år.

Jobparat arbejdskraft

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Potentiel arbejdskraft

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

For en gennemgang af persongrupperne, som indgår i kategorien ’potentiel arbejdskraft’ henvises til bilaget til dagsordenspunktet.

Rummeligt arbejdsmarked

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

For en gennemgang af persongrupperne, som indgår i kategorien ’rummeligt arbejdsmarked’ henvises til bilaget til dagsordenspunktet.

Figur 1: Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte, som ankom til kommunerne i løbet af 2016 og 2017

Tabel 1: Tilgang af personer omfattet af programperiode og aktuelt antal

Tabel 2: Uddannelsesniveau for personer omfattet af programperiode

Note: Uddannelsesniveauet er fastlagt efter uddannelsessystemet i oprindelseslandet. En persons højeste uddannelsesniveau fremgår af oversigten.

Tabel 3: Brancheerfaring for personer omfattet af programperiode

Tabel 4: Antal personer, som er overgået til arbejde eller uddannelse fordelt efter varighed af integrationsindsats, januar 2020

Figur 2: Antal personer i Kolding Kommune, som er påbegyndt i IGU-forløb

En status på IGU-forløb viser, at ud af 73 påbegyndte forløb er 50 afsluttet. 2 personer er bosiddende i en nabokommune, hvorfor personerne ikke er medtalt i det følgende vedrørende afslutningsårsager og inddeling på brancher.

Afslutningsårsagerne for de 50 afsluttede fordeler sig på 13 personer i arbejde, 14 i uddannelse, 5 er selvforsøgende, 17 modtager forsørgelsesydelse fra kommunen, 1 person er afsluttet til ’andet’ og en person er udrejst (repatrieret) og en person er afsluttet fra IGU-forløb pga. sygdom.

Igangværende og afsluttede forløb fordeler sig på følgende brancher. Branchen er efter arbejdsstedets branche.

Figur 3: Antal personer, som deltager i danskundervisning på Sprogskolen Kolding

Figur 4: Antal personer, som deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning på Sprogskolen Kolding

Under punktet vil der bliver orienteret om følgende emner: 

Økonomichef, Rune Wentzel Helms, orienterer om:

• Budget 2021
• Månedsopfølgning på arbejdsmarkedspolitik og data fra Styrelsen for Arbejdsmarked
• og Rekruttering (STAR)
• Præsentation af nyt koncept for data fra beskæftigelsesområdet.

Arbejdsmarkedschef, Mette Byskov, orienterer om:

• Forlængelse af restriktioner på beskæftigelsesområdet.

Ungechef, Søren Bork Hansen, orienterer om:

• It-systemer og udbetalinger til borgerne.

Børne-, uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektør, Michael Petterson, orienterer om:

• Jobcamp 2021 d. 7. – 8. oktober 2021.

I forbindelse med udvalgsbehandlingen af budget 2020 blev det politisk besluttet at iværksætte en handleplan, der skal sikre et budget i balance. Fra marts 2020 er arbejdsmarkedet blevet kraftigt påvirket af nedlukninger og restriktioner som følge af coronaen. En påvirkning, der også har sat sine spor på ledigheden i Kolding Kommune. I løbet af 2020 er handleplanen derfor blevet udvidet med yderligere indsatser, som skal hjælpe med til at dæmme op for følgevirkningerne og reducere ledigheden.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i august blev handleplanen sidst gennemgået og blev udvidet med yderligere indsatser, så den nu rummer de nedenstående otte tiltag:

1. Jobklare ledige – en ekstraordinær indsats for at reducere antallet af a-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere
2. Varig forsørgelse – en indsats for at tilgangen til førtidspension, ressourceforløb og fleksjob føres tilbage til tidligere års niveau
3. Omprioritering af 6 mio. til finansiering af ekstraordinær indsats og reserve
4. Særlig indsats for 180 ledige om jobsøgning og individuel sparring – Powerjobsøgerne, projekt via Investeringspuljen
5. Styrket indsats for borgere på ledighedsydelse – opkvalificering og ansættelse af borgere på ledighedsydelse og aktiv indsats
6. Den nye nationale lærepladsaftale
7. Dimittender
8. Regeringens opkvalificeringspakke af 10. juni 2020.

Status på tiltagene kan læses i bilaget. Afrapportering om udvikling på budget og økonomi fremgår løbende af særskilt dagsordenspunkt på Arbejdsmarkedsudvalgets dagsorden.