Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
20-02-2018 08:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Økonomiudvalget |
Sted: |
Borgmesterens mødelokale |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/16208
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Delegationsplanen angiver fordelingen af beslutningskompetence mellem administrationen, de stående udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet.
Hensigten med Kolding Kommunes delegationsplan er at give et samlet overblik over kompetencefordelingen, herunder de politisk besluttede delegationer i Kolding Kommune.
Delegationsplanen vil blive løbende ajourført på kommunens hjemmeside i takt med, at delegationer ændres eller tilføjes. Økonomiudvalg og stående udvalg vil med mindre andet er bestemt af Byrådet kunne videredelegere en kompetence til hhv. stående udvalg eller administrationen.
De stående udvalg har hver især behandlet de afsnit i delegationsplanen, der vedrører det pågældende udvalgs forretningsområde. Samtlige stående udvalg har indstillet deres afsnit til Byrådets godkendelse. Der henvises til de respektive udvalgs behandling for gennemgang af eventuelle væsentlige ændringer i delegationsplanen.
For god ordens skyld bemærkes, at de væsentligste ændringer i delegationsplanens afsnit om fællesområder er:
- Det er præciseret, at lejeforhold på almindelige opsigelsesvilkår iht. lejelovgivningen og/eller tidsbegrænsede lejemål på over 10 år skal godkendes i Økonomiudvalget.
- Der er tilføjet linje, hvorefter administrationen kan træffe beslutning om salg, i de tilfælde hvor der er tale om salg af byggegrunde, erhvervsjord og anden fast ejendom, som er udbudt til salg med godkendt mindstepris af Byrådet.
- Tilsynssager og ombudsmandssager er blevet opdelt, således at der sondres mellem sager med særlig politisk interesse og øvrige sager. Beslutning vedrørende sidstnævnte delegeres til administrationen med orientering til stående udvalg.
- Punkt om retssager er nu opdelt ud fra, om retssagen har særlig politisk interesse eller økonomisk værdi eller ej. Hvis sagen har særlig politisk interesse eller økonomisk værdi, træffer Økonomiudvalget beslutning. I øvrige sager træffer administrationen beslutning med orientering til stående udvalg og Økonomiudvalg.
- Der er tilføjet afsnit om organisationsændringer, som ikke tidligere har været en del af delegationsplanen, men som det vurderes hensigtsmæssigt at lade indgå i planen.
- Der er tilføjet afsnit om selskaber med kommunale ejerinteresser, som ikke tidligere har været en del af delegationsplanen.
- Kompetencen til at politianmelde personer, som udsætter medarbejdere for vold, eller politianmelde medarbejdere, som begår noget kriminelt, falder nu ind under en kompetence placeret under fælles området og udgår af fællesområdets personaleafsnit.
- Kompetencen til afsked af tjenestemænd placeres ved den enkelte direktør uden mulighed for subdelegation. Kun disciplinærsager mod en tjenestemand, hvor økonomiudvalget skal anmode en landsdommer om at afholde tjenstligt forhør forbliver jf. tjenestemandsregulativet ved økonomiudvalget.
- Kompetencen til at indgå fratrædelsesaftaler efter Rammeaftale om seniorpolitik delegeres til den enkelte direktør, uden mulighed for subdelegation.
- Kompetencen til kontrakt og åremålsansættelser delegeres til den enkelte direktør, uden subdelegation.
- Kompetencen til afsked af niveau 2 ledere flyttes til den relevante direktør, med efterfølgende orientering af Økonomiudvalget.
- I de tilfælde, hvor en kommunal driftsoverenskomst eller lovgivning kræver kommunal godkendelse af personaletiltag i en selvstændig institutionen med driftsoverenskomst, flyttes denne kompetence fra økonomiudvalget til den relevante direktør.
Bilag
Sagsnr.: 18/2801
Resumé
Partierne i det nye byråd har aftalt et overordnet politisk grundlag for de næste 4 års arbejde.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår, at grundlaget for Byrådets arbejde 2018-2021 drøftes for så vidt angår Økonomiudvalgets ansvarsområder.
Sagsfremstilling
Grundlaget for Byrådets arbejde 2018-2021 er politiske tilkendegivelser, som partierne vil arbejde for i form af konkrete tiltag, analyser og indsatser. Det kan fx betyde, at der skal analyseres eller undersøges nærmere, før der kan træffes en politisk beslutning. Hvert udvalg skal sikre, at emnerne tages på i de relevante udvalg.
For Økonomiudvalgets område er de politiske målsætninger i henhold til grundlaget følgende:
- Visionen: (Opdatering første halvår 2018, strategi og handleplaner 2. halvår 2018)
Byrådet skal i første halvår af 2018 opdatere visionen for Kolding Kommune.
I andet halvår 2018 skal alle fagudvalg med udgangspunkt i den opdaterede vision udarbejde strategi- og handlingsplaner for byrådsperioden 2018-2021.
Kolding Kommune skal fortsætte sin udvikling mod verdens første Design Community og blive internationalt kendt for at designe muligheder for et bedre liv.
Der arbejdes på at gøre Kolding kommune til centrum for Cirkulær Økonomi. Og Kolding Kommune ønsker at tilslutte sig FN´s Verdensmål.
- Borgerens Centrum (igangsat):
Med ønsket om at skabe bedre velfærd, skal løsninger findes i samarbejde mellem borgeren og den offentlige sektor i et tværgående samarbejde. Borgerens Centrum kræver koordinering på tværs af medarbejder, afdelinger og forvaltninger.
Der udvikles i dialog mellem kommunens medarbejdere og Direktionen en ny samarbejdskultur i Kolding Kommune. Hovedudvalget og Direktionen i samarbejde skal være projektejere for en tillids- og sammenhængsreform, der forholder sig til alle arbejdsområder og medarbejdere i den kommunale organisation.
- Strategisk Vækst (1. halvår 2018):
Der oprettes en ny strategisk afdeling, der skal arbejde med
· Traditionelle køb og salg opgaver
· Udlejning
· Tiltrækningskampagner
· Tiltrækning af større investorer – pensionskasser, private investorer, mv.
· Strategisk kontakt til erhvervslivet
· Placering af bosætningskoordinator
· Bindeled til Trekantområdet, Business Kolding på erhvervsområdet, turisme.
Det vurderes, om Designsekretariatet skal være end del af den strategiske afdeling.
Samlet udspil på konkurrenceudsættelse.
- Økonomi (1. halvår 2018):
Analyse af det skattefinansierede område – modeller for fremtidens skattepolitik.
Styrkelse af City Kolding som markedsførings- og grundejerforening for den centrale bymidte i Kolding.
Sagsnr.: 18/3244
Resumé
I ”Grundlag for Byrådets arbejde 2018 – 2021” er det besluttet, at der i foråret 2018 gennemføres en visionsproces for Kolding Byråd. Processen har som mål at aktualisere og opdatere den nuværende vision og strategi for Kolding Kommune.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at proces for opdatering og aktualisering af visionen igangsættes, jf. sagsfremstillingen,
at der nedsættes et advisory board til at følge og deltage i processen.
Sagsfremstilling
Med afsæt i ”Grundlag for Byrådsarbejdets arbejde 2018-2021” foreslås det at iværksætte en proces for at opdatere og aktualisere den eksisterende vision.
Første del afvikles foråret 2018. Denne del vil indledningsvis kortlægge og afgive status på fem års arbejde med den nuværende vision.
3 byrådsseminarer vil i løbet af foråret sikre politisk debat om Koldings fremtidige potentialer og udfordringer. Hvert seminar vil indeholde aktuelle oplæg og en workshop, der skal udvikle input til visionen og nye initiativer. Seminarerne skal være afsæt for det kommende visionsarbejde ved belyse og debattere tre aktuelle temaer for Koldings fremtid.
Den kommende vision skal have fokus på at styrke Kolding Kommune som en attraktiv geografisk enhed, Koldings lokale virksomheder samt de mange forskellige lokale institutioner. Visionen skal samtidig ved hjælp af eksterne input og perspektiver medvirke til at sikre Koldings uddannelses- og erhvervsmiljøer en stærk position i den globale konkurrence ved øget opmærksomhed på værdiskabende relationer og samarbejder med nationale og internationale samarbejdspartnere.
Kolding Kommune Vision anno 2018 – 2021 indstilles til behandling i Byrådet efteråret 2018.
3 temaer for forårets byrådsseminarer
Hvert seminar vil som udgangspunkt invitere to oplægsholdere (ca. 20 min. oplæg), der perspektiverer seminarets emner og sætter dagsordenen for debat og workshops.
Seminarerne faciliteres, så der efterfølgende leveres en opsamling til brug for det videre visionsarbejde.
Seminarerne tilrettelægges således, at der efterfølgende kan etableres overordnede fælles mål for nærværende byrådsperiode og samtidig beskrive de langsigtede udviklingsperspektiver for Kolding Kommune.
Byrådsseminarer:
- Vækst og Erhvervsudvikling samt Cirkulær Økonomi og Produktion
Overordnet spørgsmål til debat: ”Hvordan skaber vi lokal vækst og udvikling i et bæredygtigt fremtidsperspektiv?”
Oplæg 1: Fokus på udvikling og vækst
Oplæg 2: Fokus på cirkulær økonomi og produktion i relation til udstillingen ”Wasteland”
Faciliteret workshop med Byrådet og advisory boardmedlemmer
Sted: Evt. i udstillingen ”Wasteland”, Saxovej 12, 6000 Kolding
Overordnet spørgsmål til debat: ”Hvordan vil vi udvikle den lokale velfærd samtidig med kommerciel og social opmærksomhed på globale muligheder og udfordringer? ”
Oplæg 1: Fokus på Velfærdsudvikling
Oplæg 2: Fokus på FN verdensmål
Faciliteret workshop med Byrådet og advisory board medlemmer
Sted: evt. Innovationsfabrikken
- Uddannelse & Viden og Internationale relationer
Overordnet spørgsmål til debat:
”Hvordan udvikler vi Kolding som uddannelses- og videnby i tæt relation med nationale og internationale samarbejdspartnere”
Oplæg 1: Fokus Uddannelse & Viden
Oplæg 2: Fokus UNESCO og Creative Cities Network
Faciliteret workshop med Byrådet og advisory board medlemmer
Sted: Evt. SDU eller Designskolen
Business Kolding deltager i de seminarer, der vurderes relevant.
Tidslinjer
Byrådsseminarer: 20. marts – 29. maj – 26. juni
Agust 2018 fremsættes aktualiseret visionsdokument for Byrådet.
Efterår 2018 vil de politiske udvalg indarbejde den ny vision og etablere mål og delmål for visionens realisering.
Visionens temaer og indsatser
Visionen nuværende fire temaer er beskrevet som synonyme med Koldings autentiske styrkepositioner: Design som brand – Social Udvikling – Entreprenørskab - Uddannelse og Viden
Det foreslås, at Byrådet under processen afgør, om disse temaer også i fremtiden skal være retningsgivende for Kolding Kommunes vækst og udvikling.
Efter de tre byrådsseminarer revurderes visionens nuværende 10 indsatser. De tre semianer og det politiske udvalgsarbejde vil være afsæt til udviklingen af nye indsatsområder for Kolding Kommune.
Advisory Board
Det foreslås at nedsætte et advisory board i febreuar/marts 2018 med lokale og eksterne videnpersoner. Den overordnede rolle for dette advisory board er at følge og inspirere byrådet i forbindelse med udvikling og realisering af visionens nye mål.
Den konkrete involvering af advisory boardet vil blive en vekselvirkning mellem aktiv deltagelse med oplæg og rådgivning samt en vejledende rolle efterfølgende byrådets beslutningsproces.
Advisory boardet sammensættes af viden- og kompetencepersoner indenfor: Virksomheds- og Erhvervsudvikling – Uddannelse og Forskning – Velfærd og Social Udvikling - Design og Byudvikling
Visionsarbejdet - anden del efteråret 2018
Efter byrådet i efteråret 2018 har vedtaget den reviderede vision for Kolding Kommune, overgår det videre visionsarbejde til de politiske udvalg.
Forvaltningerne og de politiske udvalg skal efterfølgende indarbejde og sikre, at Visionen 2018 – 2021 inkluderes i det politiske udvalgsarbejde.
Byrådets ambitioner vil i løbet af efteråret 2018 blive udmøntet i konkrete strategier, mål og delmål.
I forbindelse med udvalgsarbejdet etableres der et styringskoncept, der skal sikre udvikling og fremdrift indenfor de enkelte politikområder og strategiske indsatser.
Sagsnr.: 18/1514
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb vedr. projekt nr. 4775 – Etablering af nødpladser.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at ansøgningen imødekommes.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-02-2018
Beslutning Seniorudvalget den 30-01-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Der søges om en anlægsbevilling på 412.000 kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:
Udgift 2018: | 412.000 kr. |
Ansøgningens materielle indhold:
Det ansøgte beløb skal anvendes til demenssikring på Olivenhaven, ifm. konvertering af yderligere 1 hus til skærmede pladser.
Det ansøgte rådighedsbeløb er overført til 2018 ved sagen ”bevillingskontrol ultimo 2017, overførsel af rådighedsbeløb fra 2017 til 2018” vedtaget af Byrådet den 18. december 2017. Ansøgningen er derfor balancemæssigt udgiftsneutral.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 18/1242
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 4893, Jernbanegade Christiansfeld, p-pladser. Vedrører etablering af ca. 18 p-pladser.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 800.000 kr. til projektet.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-02-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Etablering af parkeringsplads ved den gamle Jernbanestation i Jernbanegade, Christiansfeld.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 800.000 kr. til projektet.
Der anlægges et parkeringsareal til 18-20 biler bag den gamle Jernbanestation i Jernbanegade i Christiansfeld. Parkeringsarealet skal erstatte det areal, som i dag anvendes til offentlig parkering, og som nedlægges i forbindelse med, at sydsiden af Jernbanegade udvikles, og lokalplanen for området realiseres.
Arealet bliver udlagt i asfalt og afsluttes med grøn beplantning, så pladsen fremstår indbydende for besøgende.
Vejledende kort over arealet
Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:
Udgift | 800.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb
2018 | 800.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
Det ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de afsatte midler i investeringsoversigten for 2018.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 18/1243
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 4895, Hejlsmindebakken, fortov.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 480.000 kr. til projektet.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-02-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Fortov Hejlsmindebakken.
Der anlægges sti/fortov på Hejlsmindebakken, markeret med rødt. Stien skal aflaste ejendommen Slusebakken 2, som benyttes af fodgængere, der benytter sig af det rekreative stinet i området.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 480.000 kr. til projektet.
Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:
Udgift | 480.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb
2018 | 480.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
Det ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de afsatte midler i investeringsoversigten for 2018.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Sagsnr.: 18/1244
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 4898, Arena Syd, krydsningsforhold. Forbedring af krydsningsforholdene for bløde trafikanter ved Arena Syd i Vamdrup.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 550.000 kr. til projektet.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-02-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Røddingvej er indfaldsvej til Vamdrup. Ifølge trafiktælling fra 2017 kører der ca. 2.800 køretøjer på strækningen om dagen. De kører i gennemsnit 48,1 km/t.
Ved krydset er der indkørsel til Arena Syd og til Højvang Nord, ligesom der er busstoppesteder på Røddingvej, som alle medvirker til at gøre krydsningen uoverskuelig og utryg for fodgængere og cyklister.
Forvaltningen arbejder med en løsning, hvor der etableres en krydsningshelle, som vist på nedenstående kort. Princippet for udformningen af krydsningen er ikke fastlagt endnu.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 550.000 kr. til projektet.
Forbedring af krydsningsforholdene understøtter målsætningen om cykelfremme og forbedring af trafiksikkerheden.
Skitse over forbedring af krydsningsforholdene på Røddingvej ved Arena Syd
Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:
Udgift | 550.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb
2018 | 550.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
Det ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de afsatte midler i investeringsoversigten for 2018.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 18/1245
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 4901, Warmingsgade, optimering af antallet af p-pladser. Udvidelse af kapaciteten på parkeringspladsen ved Warmingsgade.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 545.000 kr. til projektet.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-02-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Parkeringspladsen ved Warmingsgade udvides med ca. 20 pladser fra 68 plader i dag til ca. 88 pladser.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 545.000 kr. til projektet.
Der er generelt et stort pres på parkeringspladserne i Kolding By. Jævnfør Mobilitetsplanen er der et underskud på ca. 100 langtidsparkeringspladser i den vestlige del af Kolding midtby. Udvidelsen vil således understøtte målsætningen om at anlægge flere parkeringspladser til at forbedre parkeringsforholdene i midtbyen.
Udvidelsen muliggøres ved at reducere beplantningslommerne på sydsiden af pladsen, den vestligste beplantning på nordsiden samt den grønne ø i den vestlige ende. Dette vil gøre pladsen mere overskuelig, hvilket kan medvirke til at øge trygheden på pladsen, men det betyder også, at 3 kirsebærtræer, som er en del af udsmykningen af parkeringspladsen, bliver fjernet med udvidelsen.
Anlæggelsen af p-pladserne foreslås medfinansieret af P-fonden.
Der er pt. indbetalt til 9 pladser i P-fonden, som mangler at blive etableret. P-fonden kan hermed finansiere 50% af anlægsudgifterne på 9 af pladserne. De totale anlægsomkostninger ventes at blive ca. 703.000 kr. fordelt på 20 pladser, hvilket svarer til 35.150 kr. pr. plads. 50% heraf udgør 17.575 kr. I alt 17.575 kr. x 9 pladser = 158.175 kr.
Når anlægget er afsluttet, vil der blive fortaget en endelig beregning af P-fondens bidrag. Bidraget vil blive beregnet ud fra de reelle udgifter.
Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:
Udgift | 703.000 kr. |
Indtægt | 158.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb
Udgift | Indtægt | |
Nødvendigt rådighedsbeløb 2018 | 703.000 kr. | 158.000 kr. |
Afsat i investeringsoversigten 2018 | 545.000 kr. | 0 kr. |
Tillæg til rådighedsbeløb | 158.000 kr. | 158.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
Ekstraudgiften på 158.000 kr. finansieres via tilsvarende indtægter fra P-fonden.
Centralforvaltningens bemærkninger
Ansøgningen er balancemæssigt neutral i forhold til likvide aktiver, men øger kommunens bruttoanlægsudgift i 2018 med 0,158 mio. kr., hvilket øger presset på kommunernes samlede bruttoanlægsudgift for 2018, der i regeringsaftalen for 2018 udgør 17,0 mia. kr.
Sagsnr.: 18/1246
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 4902 Højvang Lunderskov, bedre forhold for cyklister og fodgængere.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 1.565.000 kr. til projektet.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-02-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
De trafikale forhold for lette trafikanter på Højvang i Lunderskov ønskes forbedret. By- og Udviklingsforvaltningen har haft en god dialog med borgerne i området med henblik på at finde en god løsning.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 1.565.000 kr. til projektet.
Der er i dag ingen cykelfaciliteter på strækningen. Fortove er ca. 80 cm brede. En bredde, der reduceres af hække, da fortovene er placeret meget tæt på skel. Kørebanen er 8,0 m bred, hvilket er meget bredt i forhold til vejens funktion. I begge sider af vejen er en karaktergivende allé-beplantning, som ønskes bevaret. En del af strækningen er i dag 30 km/t hastighedszone. Der er en indsnævring og en hævet flade på strækningen.
Der er udarbejdet et projekt, hvor kørebanen indsnævres til 5,5 m. Der etableres en 2 minus 1 vej, hvor kørebanen indsnævres med afmærkning til 3,0 m. På hver side af kørebanen er der et afstribet areal med en bredde på 1,25 m, der kan anvendes af cyklister. Når bilister møder en modkørende, kan de trække ud i kantbanen under hensyntagen til cyklister (strækningen med 2 minus 1 vej er markeret med blåt i Kortbilag 2). En 2 minus 1 vej er en trafikløsning, der øger trygheden for cyklister. Der etableres fortov i begge sider af vejen. Allé-beplantningen bevares.
Kortbilag 1: Eksempel på 2-1 vej. På en 2 minus 1 vej er der kun ét spor for bilisterne, selvom der er trafik i begge retninger. Vejtypen anlægges derfor kun på veje med begrænset trafik.
På den centrale del af strækningen kan der ikke etableres en 2 minus 1 vej på grund af oversigtsforholdene i forbindelse med et sving. Der etableres cykelstier og fortove på denne strækning (markeret med grønt i Kortbilag 2).
De eksisterende hastighedsdæmpende foranstaltninger bevares og suppleres med to nye indsnævringer. Hastighedszonen med anbefalet hastighed på 30 km/t udvides til hele strækningen.
Der etableres 2 hellestøtter på Sortebjergvej for cyklister, som skal fra Højvang og tværs over Sortebjergvej.
Kortbilag 2: Blå markering = 2 minus 1 vej. Grøn markering = Cykelstier
Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:
Udgift | 1.565.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb
2018 | 1.565.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
Det ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de afsatte midler i investeringsoversigten for 2018.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 18/1247
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 4909, Bus over Banegårdspladsen.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 550.000 kr. til projektet.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-02-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
I Budget 2016 blev der afsat 400.000 kr. i driftsmidler til at omlægge busnettet, så busserne kan køre på tværs af Banegårdspladsen fremfor ad Fredericiagade i Kolding.
By- og Udviklingsforvaltningen anvendte i 2016 50.000 kr. til projektundersøgelser i forbindelse med udarbejdelse af et skitseprojekt for denne løsning med henblik på afklaring af fordele, udfordringer og økonomi i projektet. Forvaltningen foreslog på baggrund af undersøgelsen, at Banegårdspladsen blev ombygget som en helhed for at sikre et attraktivt og velfungerende område. Et forslag, der ville kræve væsentlige investeringer i området. Det samlede projekt for Banegårdspladsen blev vurderet til ca. 11 mio. kr.
I forbindelse med forlig om Budget 2017 blev by- og udviklingsdirektøren pålagt at udarbejde et økonomisk realiserbart forslag til etablering af busstop ved banegården.
By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet et projekt, der muliggør buskørsel på tværs af Banegårdspladsen med så få investeringer som muligt. Projektet er vurderet til at koste 900.000 kr.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 550.000 kr. til projektet. De resterende 350.000 kr. finansieres via overførte driftsmidler fra 2017 til 2018.
Projektet skal ses i sammenhæng med den vedtagne budgetnote i budget 2018 vedrørende ’Banegårdsplads med udsyn’:
”Det pålægges by- og udviklingsdirektøren at udarbejde en udviklingsplan for området ved Banegårdspladsen med afsæt i helhedsplanen for Kolding bymidte. Planen skal afdække de potentialer, der er for gøre området til et attraktivt ankomststed til Kolding og skitsere muligheder for omdannelse og nybyggeri – herunder i forhold til posthuset. Planen skal samtidig indeholde et forslag til, hvordan Sneglen kan omdannes til en permanent park, som sikrer synergier og sammenhænge til slotssøen, biblioteket, bymidten m.v. Det skal desuden skitseres, hvordan der kan skabes sammenhænge på tværs af jernbanen til inderhavnsområdet og Campusområdet, ligesom mulighederne for en sænkning af Fredericiagade undersøges i forhold til at skabe yderligere udsigt til Slotssøen.
Beskrivelsen skal også indeholde et forslag til en procesplan og eventuel projektkonkurrence for parken. Udviklingsplanen forelægges til politisk behandling senest juni 2018.”
Det er blevet besluttet, at der startes med én buslinje (linje 3) af hensyn til projektøkonomi og for at vurdere konsekvenserne for fodgængere i området, buschaufførernes forhold, trafiksikkerheden og belægningen på pladsen.
Åbning for en busrute på tværs af Banegårdspladsen kræver følgende fysiske ændringer:
- Anlæg af bussluse
- Etablering af perroner, så indstigning er mulig for alle
- Anlæg af rampe fra Banegårdspladsen til Jernbanegade
- Nye skilte samt pullerter
- Ændret belysning
- Nedlægning af ca. 8 korttidsparkeringspladser på Banegårdspladsen.
Busstoppested etableres ud for hovedindgangen til banegården, hvilket sikrer god forbindelse mellem stationen og busserne.
Ved afsætnings- og korttidsparkeringsområdet på Stationsforpladsen er det nødvendigt at fjerne ca. 8 pladser for at sikre tilstrækkeligt areal til dobbeltrettet bustrafik. Korttidsparkeringspladserne benyttes af erhverv i området og brugere af banegården. Der skal henvises til p-pladserne ved Slotssøen og Behrensvej.
Figur 2. 6 af 8 korttidsparkeringspladser, der nedlægges. De 2 øvrige er ved pladsen med adgang fra Mazantigade.
Projektet skal godkendes af Sydøstjyllands Politi.
Buschauffører vil blive inddraget i processen af hensyn til arbejdsmiljøet i forbindelse med kørsel på tværs af Banegårdspladsen og sammenblandingen mellem busser, gående og cyklister. Det skyldes, at en tidligere medvirkende årsag til at lukke pladsen for gennemkørende bustrafik var, at den krydsende fodgængertrafik gav forsinkelser og frygt blandt chauffører for, at der skulle ske ulykker med påkørsel af krydsende trafikanter.
Projektet udføres i efteråret 2018, så anlægget er klart til køreplanskift i december. Tidsplanen er fastlagt ud fra en koordinering med næste planlagte ændring i køreplanerne.
Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:
Udgift | 900.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb
2018 | 900.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
Det ansøgte rådighedsbeløb er 350.000 kr. højere end der er afsat i investeringsoversigten for 2018.
De manglende 350.000 kr. finansieres af de afsatte driftsmidler til etablering af bussluse over Banegårdspladsen, hvilket resulterer i mindre serviceudgifter i 2018 på 350.000 kr., som modsvares af tilsvarende større anlægsudgifter.
Centralforvaltningens bemærkninger
Ansøgningen medfører et øget pres i forhold til kommunernes samlede mulighed for overholdelse af den fastsatte bruttoanlægsramme for 2018. Modsat medfører ansøgningen et mindre pres i forhold til muligheden for at overholde Kolding Kommunes serviceudgiftsramme for 2018. Samlet set er ansøgningen udgiftsneutral set i forhold til kasseforbrug/-forøgelse.
Sagsnr.: 16/3212
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 4788 Udvikling af Kolding Marina/fjordby.
Ved vedtagelsen af budget 2018 blev de økonomiske forudsætninger for gennemførelse af Marina City indarbejdet.
Med hensyn til tidsplan følger kommunens egne arbejder den forudsatte tidsplan, men bl.a. den omfattende dialog med en række statslige myndigheder er mere tidskrævende end forventet, hvorfor det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at sætte en eksakt tidsplan op for projektet, idet selv mindre justeringer i tidsplanen kan give forskydninger i projektøkonomien. Det skal dog pointeres, at der ikke er ændringer ift. den samlede projektøkonomi.
Nedenstående tidsplan, der danner baggrund for anlægsbevillingen og de enkelte års rådighedsbeløb, er udgangspunkt som det ser ud nu, men som nævnt ovenfor, kan der kan komme tidsmæssige justeringer efterhånden som delprojekter igangsættes.
2017 | Designforløb, hvor områdets nærmere udformning udvikles og fastlægges. Omfattende planlægningsforløb med VVM, kommuneplanlægning og lokalplanlægning. Tæt dialog med en lang række interessenter. Markedsdialog. |
2018 | Planlægningsforløbet afsluttes. Udbud af byggemuligheder i 1. etape. Forberedelse af anlægs- og byggemodningsarbejder på land og på vand. Markedsdialog. |
2019 | Anlægsarbejder og byggearbejder i 1. etape påbegyndes. Landvindingsarbejder til 2. etape påbegyndes. |
2020 eller 2021 | Ibrugtagning af den udvidede lystbådehavn, den foreløbige havnepromenade samt de første byggerier med boliger og forskellige servicefunktioner samt erhverv. Arbejder i både etape 1 og etape 2 fortsættes. |
2022- | Udbygningen og færdiggørelsen foregår over en årrække, afhængigt af markedet. |
Vedlagt dagsordenpunktet er 3. statusrapportering, hvor der mere indgående beskrives hvor langt projektet er i de forskellige delelementer.
Ud over de tidsmæssige aspekter der har indflydelse på projektøkonomien er der i anlægsbevillingen anvendt forsigtighedsprincippet. Herunder kan nævnes:
- Hvis forurenede sedimenter kan indbygges lokalt, reduceres udgifterne med ca. 9 mio.kr.
- Hvis bådoplag kan etableres i fredskov i stedet for nord for åen, reduceres udgifterne med ca. 24 mio.kr.
- Der er indregnet med grundkapitalprocent på 20 i 2021
- Lånene forudsættes optaget til 3%. En reduktion i renten til 2% vil betyde et fald i den samlede ydelse på lånene på ca. 60 mio. kr.
- I nettodriften mangler akkumulerede indtægter fra Kolding Lystbådehavn, idet det endnu ikke er er endelig afklaret.
De afsatte midler i investeringsoversigten 2018-2021 er opgjort med udgangspunkt i det vedtagne ændringsforslag. De er dog udtryk for den samlede pengestrøm de enkelte år, og består af en blanding af drift, anlæg, lån og grundkapitalindskud. I nedenstående opgørelse er der derfor store reguleringer af rådighedsbeløbene de enkelte år. Projektets samlede økonomi er dog stadig den samme som i ændringsforslaget.
Projektet opdeles i tre anlægsbevillinger på henholdsvis Marina, Byggemodning og salgsindtægter.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Udgift | Indtægt | |
Udgift Marina (inkl. rådighedsbeløb 5 mio.kr. 2016-2018) | 393.820.000 kr. |
|
Udgift Byggemodning | 52.618.000 kr. |
|
Salgsindtægt byggemodning |
| 143.733.000 kr. |
Oprindelig total afsat rådighedsbeløb 2016-2018 | : | 5.000.000 kr. |
Økonomiske/bevillingsmæssige konsekvenser 2018-2021 i kr.
| 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt 2018-2021 |
Marina | 8.981.000 | 203.627.000 | 140.719.000 | 13.188.000 | 366.515.000 |
Byggemodning | 1.486.000 | 19.985.000 | 27.973.000 | 1.587.000 | 51.031.000 |
Salgsindtægter | 0 | 69.583.000 | 0 | 74.150.000 | 143.733.000 |
Rådighedsbeløb i alt | 10.467.000 | 154.029.000 | 168.692.000 | -59.375.000 | 273.813.000 |
|
| ||||
Optagelse af lån | 8.981.000 | 203.627.000 | 140.719.000 | 13.188.000 | 366.515.000 |
Ydelse på lån | 0 | 516.000 | 12.210.000 | 20.291.000 | 33.017.000 |
|
| ||||
Afledt drift | 0 | 50.000 | 825.000 | 1.415.000 | 2.290.000 |
|
| ||||
Grundkapitalindskud | 0 | 10.500.000 | 0 | 21.000.000 | 31.500.000 |
|
| ||||
Pengestrøm I alt | 1.486.000 | -38.532.000 | 41.008.000 | -29.857.000 | -25.895.000 |
|
| ||||
Afsat rådighedsbeløb i budget 2018 | 6.847.000 | -24.643.000 | 29.608.000 | -24.710.000 | -12.898.000 |
Balancemæssig ændring | -5.361.000 | -13.889.000 | 11.400.000 | -5.147.000 | -12.997.000 |
|
|
|
|
|
|
Set over perioden 2018-2021 viser ovenstående skema, at den samlede pengestrøm for projektet øger indtægten fra 12.898.000 kr. til 25.895.000 kr., hvilket skyldes tidsforskydninger i projektets udførelse.
Økonomiske/bevillingsmæssige konsekvenser 2022-2026 i kr.
| 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | I alt 2018-2026 |
Marina | 10.264.000 | 4.547.000 | 3.747.000 | 3.747.000 | 0 | 388.820.000 |
Byggemodning | 508.000 | 493.000 | 293.000 | 293.000 | 0 | 52.618.000 |
Salgsindtægter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 143.733.000 |
Rådighedsbeløb i alt | 10.772.000 | 5.040.000 | 4.040.000 | 4.040.000 | 0 | 297.705.000 |
|
| 0 | ||||
Optagelse af lån | 10.264.000 | 4.547.000 | 3.747.000 | 3.747.000 | 0 | 388.820.000 |
Ydelse på lån | 21.048.000 | 21.638.000 | 21.899.000 | 22.114.000 | 22.329.000 | 142.045.000 |
|
| 0 | ||||
Afledt drift | 1.460.000 | 1.500.000 | 1.512.000 | 1.526.000 | 1.540.000 | 9.828.000 |
|
| 0 | ||||
Grundkapitalindskud | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 31.500.000 |
|
|
| ||||
Pengestrøm I alt | 23.016.000 | 23.631.000 | 23.704.000 | 23.933.000 | 23.869.000 | 92.258.000 |
Ovenstående skema viser udvikling frem til 2026. Anlægsarbejderne forventes at være afsluttet i 2025. Fra 2026 og fremefter er der en forventet årlig ydelse på lån på ca. 22.300.000 kr., desuden er der årlige driftsudgifter på 1.540.000 kr. I 2050 vil alle lån være afsluttede.
Samlet effekt over den estimerede låneperiode (2018-2050) ser hovedtallene således ud (- = indtægt):
Lånefinansierede anlægsinvesteringer | 388.820.000 |
Ikke lånefinansierede anlægsinvesteringer | 52.617.000 |
Anlægsudgifter I alt | 441.437.000 |
|
|
Anlægsindtægter | -143.733.000 |
|
|
Optagelse af lån | - 388.820.000 |
Ydelse på lån | 558.228.000 |
|
|
|
|
Afledt drift | 46.789.000 |
Grundkapitalindskud | 31.500.000 |
|
|
Pengestrøm efter finansiering | 545.401.000 |
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke ændret på den samlede økonomi for projektets gennemførelse men alene justeret i forhold til budgettets placering i de enkelte år. For den nuværende budgetperiode 2018 – 2021 medfører ansøgningen et finansieringsbidrag i 2018 på 5,361 mio. kr., der kan tilføres likvide aktiver. For 2019 – 2021 foretages korrektion af bevillingsrammerne i overensstemmelse med ovennævnte.
For perioden fra 2022 og frem medfører projektet en årlig nettoudgift på mellem 23 mio. kr. og 24 mio. kr., hvilket svarer til forventningerne i forbindelse med vedtagelsen af budget for 2018.
Bilag
Sagsnr.: 17/20347
Resumé
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab fremsender revisionsberetning nr. 2 vedrørende løbende revision af Kolding Kommune. Delberetning for regnskabsår 2017.
Revisionsberetningen har ikke givet anledning til bemærkninger.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
at revisionsberetningen godkendes.
Sagsfremstilling
Revisionsberetningen, som er sendt til Byrådets medlemmer pr. mail den 9. februar 2018, har ikke givet anledning til bemærkninger.
Arbejdsmarkedsudvalget vil efterfølgende behandle revisionsberetningens afsnit 7 Revision af de sociale regnskaber – områder med statsrefusion.
Bilag
Sagsnr.: 17/20347
Resumé
BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab fremsender revisionsberetning nr. 1/2017 vedr. tiltrædelsesberetning/revisionsaftalen for Kolding Kommune.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Tiltrædelsesberetning/revisionsaftalen beskriver BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskabs rolle som Byrådets valgte revisor. I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik er der redegjort for BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskabs opfattelse af samarbejdet og for lovgivningens afgrænsning af Byrådets og revisors opgaver og ansvar.
Ved rapportering til Byrådet vil der blive henvist til denne tiltrædelsesberetning/revisionsaftale, som forudsættes udleveret til nye medlemmer af Byrådet.
Tiltrædelsesberetning/revisionsaftalen tilpasses og fornyes, når der sker ændringer i kommunens eller i revisionsmæssige forhold, eller såfremt BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab af andre årsager finder det passende.
Bilag
Sagsnr.: 17/10078
Resumé
Finansstrategien godkendt på Byrådets møde den 25. september 2017 indeholdt en række præciseringer i forhold til såvel internationale som danske retningslinjer for investeringer, ændring af max. beholdning af aktier samt en bestemmelse om, at der skulle indgås aftale med ekstern rådgiver om mindst en årlig screening af kommunens investeringer og generel strategisk rådgivning på øvrige relevante områder.
Den første screening er lavet pr. 31. december 2017 og har ikke givet anledning til kritiske bemærkninger.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Finansstrategien godkendt på Byrådets møde den 25. september 2017 indeholdt en række præciseringer i forhold til såvel internationale som danske retningslinjer for investeringer, ændring af max. beholdning af aktier samt en bestemmelse om, at der skulle indgås aftale med ekstern rådgiver om mindst en årlig screening af kommunens investeringer og generel strategisk rådgivning på øvrige relevante områder.
Kommunens kapitalforvaltere har i henhold til strategien ændret i porteføljen, så den efterkommer retningslinjerne, ligesom der er indgået kontrakt med ekstern rådgiver om screening af kommunens investeringer.
Der har været afholdt opstartsmøde med den eksterne rådgiver, og møderækken vil fortsætte med et årligt møde mellem hver af kapitalforvalterne, rådgiver og Kolding Kommune.
Hensigten med disse møder er, at få kapitalforvalter og ekstern rådgiver til at gå i dialog i forhold til evt. kritisable investeringer fundet i den eksterne screening.
Den første screening er lavet pr. 31. december 2017 og har ikke givet anledning til kritiske bemærkninger
Bilag
Sagsnr.: 17/21592
Resumé
Skønnet for likviditetsbudget 2018 er lavet med udgangspunkt i udtræk fra Prisme, det vedtagne budget 2018, de indtil nu kendte bevillingsændringer og tillægsbevillinger samt den historisk kendte udvikling i 2016 og 2017. Endvidere er skønnet over endnu ikke meddelte tillægsbevillinger herunder udvikling i overførsel af underskud/overskud til følgende budgetår.
Skønnet viser et forventet fald i den gennemsnitlige kassebeholdning fra 377,5 mio. kr. den 1. januar 2018 til 313,7 mio. kr. den 31. december 2018. I perioden 2019 til 2022 forventes den gennemsnitlige kassebeholdning at falde yderligere til 144,1 mio. kr. ultimo 2022.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Primo 2017 var den gennemsnitlige kassebeholdning på 399,1 mio. kr. og pr. 31. december 2017 udgør den 377,5 mio. kr. Et fald på 21,6 mio. kr. i 2017. Faldet er mindre end forventet primært som følge af overførsel af et større rådighedsbeløb fra 2017 til 2018 end forudsat.
I 2018 forventes et fald i den gennemsnitlige likviditet. Gennemsnittet ultimo 2018 skønnes til 313,7 mio. kr., altså et fald på 63,8 mio. kr. Ændringen er skønnet således for 2018:
Gennemsnitlig kassebeholdning ultimo 2017 | 377,5 mio. kr. |
Konsekvens af kasseforbrug i 2017 | 2,2 mio. kr. |
Konsekvens af kasseforbrug i 2018 | -46,9 mio. kr. |
Fald i overførsler mellem år | -19,1 mio. kr. |
Gennemsnitlig kassebeholdning ultimo 2018 | 313,7 mio. kr. |
Byrådets målsætning om en gennemsnitlig kassebeholdning på minimum 200 mio. kr. realiseres i 2018.
Månedsgennemsnit og konsekvens for 2018
Den månedlige gennemsnitlige kassebeholdning skønnes at være stabil henover året. Dog betyder indbetaling af ejendomsskatter primo januar og primo juli samt en midlertidig forøgelse, der udjævnes over de følgende måneder. Sommerferien betyder traditionelt, at der i juli udbetales markant mindre beløb vedrørende indkøb og tjenesteydelser.
Ligeledes udbetaler staten de betingede balancetilskud i årets sidste 9 måneder og ikke over 12 måneder som øvrige forskudsbeløb vedrørende skatter og tilskud mens eventuel midtvejsregulering alene har konsekvens i årets sidste 3 måneder.
Forudsætninger:
Kasseforbrug 2017, konsekvens for 2018
Kasseforbruget i 2017 påvirker den gennemsnitlige likviditet i 2018. Øvrige faktorer spiller også ind og her har det stor betydning, at store anlægsudgifter i højere grad end tidligere er overført til 2018 i stedet for at have været udbetalt ultimo 2017. Effekten heraf inkl. øvrige mindre ændringer i betalingsmønstre betyder, at posten er indregnet med et samlet positivt beløb på 2,2 mio. kr.
Forventet kasseforbrug i 2018
Budget 2018 viser et kasseforbrug på 79,6 mio. kr. Kasseforbruget forventes i 2018 ændret på følgende måde:
Kasseforbrug, budget 2018 | 79,6 mio. kr. |
Tillægsbevilling, overførsler fra 2017 | 206,1 mio. kr. |
Tillægsbevillinger, øvrige | -9,8 mio. kr. |
Serviceudgifter, forventet overførsel fra 2017 | -22,0 mio. kr. |
Anlæg, forventet overførsel fra 2017 | 10,0 mio. kr. |
Overførsler/øvrige, forventes overførsel fra 2017 | 5,0 mio. kr. |
Forventet overførsel til 2019, serviceudgifter | 0,0 mio. kr. |
Forventet overførsel til 2019, rådighedsbeløb | -150,0 mio. kr. |
Forventet overførsel til 2019, overførsler/øvrige | -25,0 mio. kr. |
Forventet kasseforbrug 2018 | 93,9 mio. kr. |
Byrådets målsætning om ingen kassefinansierede tillægsbevillinger forventes overholdt. Bevillingsansøgninger behandlet på Byrådet den 30. januar 2018 er indregnet i nærværende notatarks forudsætninger.
Betalingsmønstre 2018, forudsætninger
Indtægter
Der er ikke ændrede betalingsmønstre i forhold til 2017. Indtægterne består primært af skatter og tilskud, der udbetales i 12 månedlige rater af staten. Den månedlige rate modtages den 1. i måneden. Dog udbetales det betingede balancetilskud i perioden april til december mens der er usikkerhed om størrelsen på midtvejsreguleringen i 2018. Gennemføres midtvejsreguleringen vil den medføre en tilbagebetaling til staten af for meget modtaget tilskud i 2017 og 2018. Tilbagebetalingen vil ske i årets sidste 3 måneder.
Grundskyld og dækningsafgift indgår med halvdelen i hver af månederne januar og juli.
Serviceudgifter
Generelt forventes uændrede betalingsmønstre. For lønudgifter gælder, at der fortsat forventes små lønstigninger og dette kombineret med, at antallet af medarbejdere ikke forventes at ændre sig betyder, at der forventes stabile lønudbetalinger set over året. Feriepenge og 6. ferieuge belaster lønbudgettet pr. ultimo april og ultimo maj, hvilket også er uændret i forhold til tidligere år.
Overførsler mellem år, serviceudgifter
Den automatiske overførselsadgang fra 2017 til 2018 forventes at udgøre -22,0 mio. kr. og via bevillingskontrollen er overført -1,5 mio. kr. Der skønnes en overførsel til 2018 på 0 mio. kr.
Baggrunden for en samlet overførsel af serviceudgifter til 2019 på 0 mio. kr. skal ses på baggrund af, at flere store områder er under pres, et underskud overført fra 2017 skal ”indhentes” i 2018 og på flere politikområder er indarbejdet endnu ikke realiserede besparelser. En realisering af det korrigerede budget for serviceudgifter kræver en stærk økonomisk styring og udvalgene vil skulle træffe konkrete beslutninger til sikring af budgettets overholdelse på flere politikområder.
Overførselsudgifter (Budgetgaranti m.v.)
Udgifter vedrørende de forsikrede ledige, og de hertil knyttede indtægter (statstilskud og beskæftigelsestilskud), betyder en uændret likviditet i 2018 set i forhold til 2017. Også for øvrige områder vedrørende overførselsudgifter forventes uændrede betalingsmønstre.
Der forventes inkl. øvrige overførsler, grundkapitalindskud og øvrige finansielle konti en overførsel til 2019 på 25,0 mio. kr.
Anlægsudgifter
Der forventes uændrede betalingsmønstre. Generelt betales langt hovedparten af anlægsudgifterne sent på året. Hertil kommer en vurdering af overførslerne mellem år.
Der er forudsat en overførsel til 2019 på 150 mio. kr. Det bemærkes, at skønnet er vurderet på baggrund af det korrigerede budget primo januar 2018. Anlægsområdet udviser traditionelt store ændringer fra år til år, hvilket gør det vanskeligt at skønne konsekvensen for såvel overførslen til følgende år som udviklingen i gennemsnitslikviditeten.
2017 har vist, at der fortsat overføres langt større rådighedsbeløb end forventet. På den baggrund er skønnet for overførsler til følgende år hævet til 125 mio. kr. for hele perioden fra 2018 og frem, hvilket alt andet lige betyder en forbedring af den gennemsnitlige kassebeholdning.
I 2018 gennemføres en analyse af anlægsstyringen med det mål at sikre, at der skabes større sammenhæng mellem det år anlægsbudgettet er til rådighed og det år, hvor udgiften faktisk afholdes.
For projekter, hvor modpost er på henholdsvis låneoptagelse og byggelån, påvirkes likviditeten ikke.
Anlægsindtægter
Der er budgetteret en netto salgsindtægt på 34,2 mio. kr. i 2018. Der henvises til særskilt sag vedrørende forventet realisering af den budgetterede salgsindtægt, der behandles af økonomiudvalget på møde i februar 2017. Den budgetterede salgsindtægt vurderes at være på et forsigtigt realistisk niveau.
Låneoptagelse
Det er forudsat, at ordinær låneoptagelse sker i april måned med ca. 60 mio. kr. Den ordinære låneoptagelse forventes at være mindre i budgetperioden 2019 – 2022. Der forventes en stor ekstraordinær låneoptagelse vedrørende marina City især i 2019 og 2020.
Øvrige områder
Der forventes uændrede betalingsmønstre i forhold til 2017.
Overslagsårene
Der er taget udgangspunkt i det budgetterede kasseforbrug/kasseforøgelse som det var vedtaget i budget 2018 tillagt konsekvens af vedtagne tillægsbevillinger.
- Et kasseforbrug på 58,2 mio. kr. i 2019.
- Et kasseforbrug på 54,4 mio. kr. i 2020.
- En kasseforøgelse på 32,4 mio. kr. i 2021.
- Et kasseforbrug på 14,9 mio. kr. i 2022.
Overførsler mellem år forventes at være faldende fra et samlet beløb fra 2018 til 2019 på 175,0 mio. kr. til i alt 140,0 mio. kr. fra overførslen 2022 til 2023. Det skønnede fald kan henføres til mere pressede driftsbudgetter, mindre anlægsbudgetter samt udbetaling af grundkapital mv. for øvrige områder.
Den gennemsnitlige kassebeholdning vil derfor falde i perioden efter 2018 til et niveau på skønnet 144,1 mio. kr. ultimo 2022. Byrådets mål om en gennemsnitlig likviditet på ikke under 200,0 mio. kr. overholdes således ikke for hele budgetperioden.
Sagsnr.: 17/586
Resumé
Redegørelse om regnskabsrealiseringen vedrørende jordpolitik i 2017 viser en salgsindtægt på 71.903.784 kr. Det samlede salgsbudget udgør 50.725.000 kr.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at redegørelsen om den forventede regnskabsrealisering vedrørende jordpolitik i 2017 godkendes.
Sagsfremstilling
Det fremgår af bevillingsnoterne for budget 2017, at det er pålagt by- og udviklingsdirektøren månedligt at sende en samlet redegørelse om den forventede regnskabsrealisering vedrørende jordpolitik. Redegørelsen skal omhandle køb af jord, byggemodning og salg vedrørende boligparceller og erhvervsjord. Forventes budgettet ikke realiseret, skal redegørelsen indeholde forslag til bevillingsberigtigelse.
I redegørelsen indgår endvidere den forventede realisering af øvrige budgetterede salgsindtægter vedrørende fast ejendom m.v.
Byggemodning
Den 13. april 2015 besluttede Byrådet at tilføre 15.000.000 kr. ekstra til byggemodningsrammen i 2015 og 25.000.000 kr. ekstra i 2016 til igangsætning af boligudstykninger. Ydermere blev der afsat midler til køb af byudviklingsjord på Drejensvej i 2015. Finansieringen af tilførslerne sker ved opskrivning af salgsrammerne i årene 2016–2019.
Salg af jord og ejendomme
Nedenfor ses det korrigerede budget og realiseret salg af jord og ejendomme i 2017, opgjort pr. 31. december 2017:
| Salgsbudget | Solgt pr. 31.12.2017 i kr. |
Boligformål (storparceller og byggegrunde) | 42.325.000 | 46.189.547 |
Erhvervsformål | 8.400.000 | 18.248.890 |
Ejendomme med bygninger | 940.347 | |
Diverse jorder | 6.525.000 | |
I ALT | 50.725.000 | 71.903.784 |
Pr. 31. december 2017 er der realiseret et salg af jord og ejendomme på i alt 71.903.784 kr. Det betyder, at realiseringen i 2017 er 21.178.784 kr. over det korrigerede salgsbudget. I forbindelse med bevillingskontrollen 2017 blev der overført 14.924.000 kr. til budget 2018. Det samlede overskud i 2017 er således reelt på 36.102.784 kr.
Se vedlagte bilag for specifikation af salg samt arealer til salg.
Centralforvaltningens bemærkninger
I forbindelse med overførselssagen 2017/2018 vil mer- eller mindre salg i 2017 blive set i sammenhæng med mer- eller mindreudgifter til byggemodning. Herudover er der ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Bilag
Sagsnr.: 18/443
Resumé
Redegørelse om den forventede regnskabsrealisering vedrørende jordpolitik pr. 1. februar 2018 viser en salgsindtægt på 5.307.592 kr. Det samlede salgsbudget udgør 54.276.000 kr.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at redegørelsen om den forventede regnskabsrealisering vedrørende jordpolitik pr. 1. februar 2018 godkendes.
Sagsfremstilling
Det fremgår af bevillingsnoterne for budget 2018, at det er pålagt by- og udviklingsdirektøren månedligt at sende en samlet redegørelse om den forventede regnskabsrealisering vedrørende jordpolitik. Redegørelsen skal omhandle køb af jord, byggemodning og salg vedrørende boligparceller og erhvervsjord. Forventes budgettet ikke realiseret, skal redegørelsen indeholde forslag til bevillingsberigtigelse.
I redegørelsen indgår endvidere den forventede realisering af øvrige budgetterede salgsindtægter vedrørende fast ejendom m.v.
Byggemodning
Den 13. april 2015 besluttede Byrådet at tilføre 15.000.000 kr. ekstra til byggemodningsrammen i 2015 og 25.000.000 kr. ekstra i 2016 til igangsætning af boligudstykninger. Ydermere blev der afsat midler til køb af byudviklingsjord på Drejensvej i 2015. Finansieringen af tilførslerne sker ved opskrivning af salgsrammerne i årene 2016–2019.
Salg af jord og ejendomme
Nedenfor ses det korrigerede budget og realiseret salg af jord og ejendomme i 2018, opgjort pr. 1. februar 2018:
| Salgsbudget | Solgt pr. 1.2.2018 i kr. |
Boligformål (storparceller og byggegrunde) | 54.276.000 | 3.707.592 |
Erhvervsformål | 1.600.000 | |
Ejendomme med bygninger |
| |
Diverse jorder |
| |
I ALT | 54.276.000 | 5.307.592 |
Pr. 1. februar 2018 er der realiseret et salg af jord og ejendomme på i alt 5.307.592 kr. Det betyder, at realiseringen i 2017 er 48.968.408 kr. under det korrigerede salgsbudget. Se vedlagte bilag for specifikation af salg samt arealer til salg.
6,2 mio. kr. af salgsbudgettet vedrører en rokade vedrørende Låsbyhøj og Børnefamiliehuset. Salget af Børnefamiliehuset vil tidligst kunne realiseres i 2019.
Det forventes realistisk at realisere salgsbudgettet i 2018.
Centralforvaltningens bemærkninger
Bilag
Sagsnr.: 18/2555
Resumé
Forslag om, at Danmarks kampe ved VM i fodbold vises på storskærm på Akseltorv, gerne i samarbejde med cafeer og spisesteder omkring torvet.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår, at
Økonomiudvalget træffer beslutning om, at der opsættes storskærm på Akseltorv til visning af fodboldlandsholdets VM kampe.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-02-2018
Godkendt med den tilføjelse, at såfremt anden aktør ønsker at gennemføre aktiviteten for Kolding Kommunes borgere, så overdrages aktiviteten og alle forpligtelserne til aktøren.
Sagsfremstilling
Forslag om, at Danmarks kampe ved VM i fodbold vises på storskærm på Akseltorv, gerne i samarbejde med cafeer og spisesteder omkring torvet. Samarbejdet med cafeerne kan eventuelt skrues sådan sammen, at de dækker udgifter til toiletter mod at have muligheden for salg i øl- og madboder. Kolding Kommune sørger for licens, skærm, oprydning og eventuel afspærring. I pausen kan der eventuelt afspilles lokale reklamer fra Kolding Kommune, fx byggegrunde, folkeskoler, ledige job.
Kampene spilles:
Lørdag den 16. juni kl. 18
Torsdag den 21. juni kl. 14
Tirsdag den 26. juni kl. 16
Budget
Alle beløb er ca. beløb.
Udgifter
| Kontakt/ansvarlig | Beløb |
Licens | TV2/DR har rettighederne, kostede 1.250 Euro i 2011 til håndboldkamp på TV2 | 10.000 kr. |
2 toiletvogne |
| 3.000 kr. |
2 pissoirer |
| 1.000 kr. |
17 m2 skærm | 3 x 19.500 kr., inkl. forsikring, signal | 58.650 kr. |
Afspærring |
| 6.000 kr. |
Oprydning |
| 6-8.000 kr. |
Terrorsikring |
| 6.000 kr. |
Samlet |
| 92.650 kr. |
Hvis der kan laves aftaler med cafeer om toiletter og salg, kan udgiften til toiletter muligvis reduceres med et mindre beløb.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 18/2752
Resumé
Gruppeformand for Socialistisk Folkeparti, Karina Lorentzen fremsender ved e-mail af 6. februar 2018 følgende 2 forslag:
”BORGERDREVNE FORSLAG
SF har tidligere stillet forslag om borgerdrevne forslag – altså forslag, hvor borgerne kan rejse en sag i byrådet ved at samle et nærmere defineret antal underskrifter. Den gang enedes politikerne om, at det var en sag, det nye byråd skulle behandle.
Nu har vi et nyt byråd – derfor vil SF gerne have rejst sagen. Vi mener, at hvis borgerne kan samle underskrifter nok, er sagen så stærk, at den fortjener en behandling i byrådet. Vi henviser til, at flere kommuner har en sådan ordning, fx Skjern og Albertslund, og at Folketinget for nylig har indført en lignende ordning. I februar 2018 har Esbjerg således også vedtaget borgerdrevne forslag, og Horsens er på vej. Der er nu på landsplan indtil flere kommuner, der har modellen med borgerdrevne forslag, så der nu både er erfaringer og modeller at inspireres af.
I SF mener vi, at vi skal styrke demokratiet, og vi anser forslaget for medvirkende til, at kunne skabe lokalt engagement og mobilisering. Vi er indstillet på at diskutere, hvad det rette antal underskrifter måtte være, men vi mener, det er afgørende, at vi kommer i gang med denne form for øget demokrati.
Baggrund: https://www.tvsyd.dk/artikel/nu-kan-borgerne-faa-byraadet-til-behandle-deres-sag”
” STØRRE GENNEMSIGTIGHED
På baggrund af en borgerhenvendelse rejser SF nu et spørgsmål om, hvor gennemsigtig byrådets arbejde er for borgerne. Borgeren har påpeget, at byrådsbehandlingerne er af kortere og kortere varighed, og at den politiske debat ofte ikke er tilstede der, fordi det hele er ”klappet” af i udvalget. Det gør den politiske debat og den politiske stillingtagen uigennemskuelig. SF mener, at der skal igangsættes en proces, således at vi får skabt en større mulighed for at de borgere, der er optaget af det, kan følge den politiske debat – men under hensyntagen til, at der kan være behov for, at politikerne også – i visse situationer - har et rum for sig selv at diskutere i.”
Sagen behandles i
Sagsnr.: 17/22684
Resumé
Der fremlægges forslag om at oprette en enhed ”Strategisk vækst” med reference til kommunaldirektøren.
Økonomiudvalget behandlede sagen på møde den 23.1.2018 og sendte den til høring i relevante lokale MED-udvalg.
Sagen genoptages efter endt høring.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Økonomiudvalget drøfter forslaget - herunder om der er øvrige områder, der med fordel kan indgå i Enhed for Strategisk Vækst
at forslag om etablering af Enhed for Strategisk Vækst sendes til høring i berørte forvaltninger
at sagen genoptages til endelig beslutning efter endt høringsperiode
Nyt forslag
Kommunaldirektøren foreslår:
At Økonomiudvalget godkender etablering af Enhed for Strategisk Vækst i Centralforvaltningen med reference til Kommunaldirektøren
At det almennyttige boligområde flyttes med til Enhed for Strategisk Vækst med henblik på at bevare ”Ejendom og Bolig” samlet.
At der deltager medarbejderrepræsentanter ved ansættelse af ny afdelingsleder for Enhed for Strategisk Vækst.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-02-2018
Kommunaldirektørens nye forslag blev godkendt, idet det blev præciseret, at almenboligområdet alene er en fysisk men ikke en organisatorisk flytning.
Beslutning Økonomiudvalget den 23-01-2018
Sagsfremstilling
I Grundlag for Byrådets arbejde 2018-2021 er partierne bag enige om, at der skal sættes øget fokus på tiltrækning af investeringer, virksomheder og bosættere til Kolding Kommune.
Kolding har de seneste år gennemgået en stærk udvikling – f.eks. med udviklingen af Campus-området, godkendelse af køreplan for etablering af Marina City samt den nylige anerkendelse af Kolding som Design City med optagelsen i UNESCOs netværk af Creative Cities.
Kolding står dog stadig over for en række udfordringer, som det i et fremadrettet perspektiv er afgørende, at der bliver sat yderligere fokus på, og hvortil der bør afsættes fornødne ressourcer. Disse udfordringer ligger særligt inden for tiltrækning af nye borgere, kvalificeret arbejdskraft og investorer til den videre erhvervs-, bolig- og byudvikling.
Kommunaldirektøren forslår på den baggrund, at der etableres en Enhed for Strategisk Vækst, som får til opgave at adressere disse udfordringer.
Enheden vil få reference til kommunaldirektøren og sammensættes af
Køb og Salg funktionen – herunder arbejdet med udlejning af kommunale arealer – i dag placeret i By og Udviklingsforvaltningen samt Designsekretariatet.
Dertil kommer, at enheden på sigt suppleres med en erhvervskonsulent, som skal arbejde med den erhvervspolitiske dagsorden for Kolding Kommune samt en tiltræknings-/bosætningskoordinator, som får til ansvar at arbejde for øget bosætning i kommunen. Sidstnævnte funktion fremgår som en budgetnote i Budget 2017.
Det er afgørende for den nye enhed, at der skabes netværk til såvel øvrige forvaltninger som private udviklere m.fl. for i fællesskab at sikre en langsigtet udvikling af Kolding Kommune.
For at sikre, at Enheden for Strategisk Vækst kommer bedst muligt fra start, vil der hurtigt ske ansættelse af en ny leder for området. Finansiering af leder af Enhed for Strategisk Vækst foreslås sikret i 2018 med 500.000 kr. via ekstraordinært udbytte fra Ejendomsselskabet Fredericiagade 1 A/S. Korrektionen medtages i bevillingskontrollen primo 2018. Fra 2019 og frem foreslås det, at finansieringen af stillingen sker via omdisponering inden for det eksisterende lønbudget i Centralforvaltningen.
Den nye afdeling træder i kraft ved tiltrædelse af den nye leder
Jf. § 7 stk. 2 i MED-aftalen for Kolding Kommune og kommunens ”Retningslinjer for medarbejderinddragelse ved omstilling, udbud og udlicitering” skal MED-strukturen inddrages ved større organisatoriske ændringer og arbejdsomlægninger inden der træffes beslutning om ændringerne. Det skal sikre, at MED-repræsentanterne får mulighed for at drøfte de arbejds- og personalemæssige konsekvenser med de berørte medarbejdere, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i beslutningsgrundlaget.
Det forslås derfor, at Økonomiudvalget sender forslag om etablering af Enhed for Strategisk Vækst i høring i berørte forvaltninger, og at indkomne høringssvar indgår i grundlaget for Økonomiudvalgets beslutning.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandlede den 23.1.2018 forslag om etablering af Enhed for Strategisk Vækst og besluttede i den forbindelse at sende sagen til høring i berørte forvaltninger.
Høringssvar er nu indkommet og sagen genoptages med henblik på endelig godkendelse. Høringssvar er vedlagt som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 17/16568
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet og Koldings Arbejdsmarkedsråd (orientering).
Forslag
Beskæftigelses- og integrationsdirektøren foreslår,
at organisationernes og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens indstilling af medlemmer godkendes.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-02-2018
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 31-01-2018
Sagsfremstilling
Iflg. forretningsordenen for Koldings Arbejdsmarkedsråd sker udpegningen af medlemmer til rådet på følgende vis:
§ 3 Funktionsperiode og sammensætning
Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år ad gangen og følger den kommunale valgperiode. Herefter udpeger Byrådet nye repræsentanter. Hvis et medlem eller en suppleant forlader Koldings Arbejdsmarkedsråd i rådets funktionsperiode, udpeger Arbejdsmarkedsudvalget nye repræsentanter.
Formand for Arbejdsmarkedsudvalget er også formand for Koldings Arbejdsmarkedsråd, ligesom næstformanden for Arbejdsmarkedsudvalget og formanden for Social- og Sundhedsudvalget er medlemmer af rådet.
Det foreslås, at følgende medlemmer udpeges til Kolding Arbejdsmarkedsråd:
- Poul Erik Jensen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget
- Michael Krogh, næstformand for Arbejdsmarkedsudvalget
- Karina Lorentzen, formand for Social- og Sundhedsudvalget
- Jens Lund, FOA Kolding (LO)
- Frank Grevelund, Metal Kolding – Vejen – Vojens (LO)
- Peter Thuesen Andersen, 3F (LO)
- Tove Lykke Gæmelke, Business Kolding
- Annette Vittrup, Dansk Supermarked Group
- Per Lynnerup, Teccluster
- Kirsten Jensen, IBC – suppleant: Vakant
- Anders Petersen, Danmarks Lærerforening – suppleant: Line Gessø Hansen
- Jens Peter Ravn, ADHD foreningen – suppleant: Ida Merethe Jørgensen
- Rasmus Lund-Sørensen, Spastikerforeningen – suppleant: Ida Merethe Jørgensen.
For medlemmerne fra Lo er følgende suppleanter:
Sagsnr.: 18/229
Resumé
Forvaltningen fremsætter forslag om at Kolding Kommunes Centerbysamarbejde (KKC) nedsættes som § 17, stk. 4 udvalg for indeværende valgperiode.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at Kolding Kommunes Centerbysamarbejde nedsættes som anført i sagsfremstillingen,
at forretningsordenen for Kolding Kommunes Centerbysamarbejde (KKC) godkendes.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-02-2018
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 31-01-2018
Sagsfremstilling
Forvaltningen fremsætter forslag om at Kolding Kommunes Centerbysamarbejde (KKC) nedsættes som et § 17, stk. 4 udvalg.
De tre centerbyer er hver repræsenteret med to medlemmer, således at der er seks repræsentanter i Centerbygruppen. Centerbygruppen er en vigtig samarbejdspartner for Kommunen både i relation til fordeling af puljemidler og øvrigt samarbejde om udvikling af centerbyerne.
KKC består af Lokaldemokratiudvalget samt to repræsentanter fra hver af de tre centerbyer, Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld. Repræsentanterne udpeges af hhv. Lunderskov Lokalråd, Vamdrup Byforum og Forum Christiansfeld.
Formanden for Lokaldemokratiudvalget er formand for KKC.
I tidligere byrådsperiode deltog formanden for Teknikudvalget med observatørstatus i KKC. Dette foreslås ændret som ovenfor angivet, da driften af de initiativer der gennemføres i regi af centerbypuljen, fremadrettet håndteres indenfor Lokaldemokratiudvalgets budget og dermed ikke indgår i den samlede prioritering af den grønne drift.
Formål:
KKC skal arbejde for at bevare, udvikle og forbedre Kolding kommunes tre centerbyer, Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld samt varetage emner af fælles interesse for centerbyerne.
KKC skal virke som et dialogforum og bindeled mellem borgerne og de engagerede frivillige i centerbyerne og de kommunale politikere.
Her kan bl.a. drøftes kommunens initiativer og planer vedrørende bevaring og udvikling af kommunens tre centerbyer. KKC kan samtidig fungere som et kontaktforum til drøftelse af centerbyernes fælles interesser.
KKC har været nedsat som § 17, stk. 4 udvalg siden 2010.
Centerbypuljen:
Byrådet vedtog tilbage i 2010, at de tre centerbyer, på linje med landsbyerne, skulle omfattes af en fælles pulje til gavn for fællesskabet. Centerbypuljen er i dag på 600.000 kr. årligt.
Repræsentanterne fra centerbyerne og embedsmænd fra Kolding Kommune afholder møder, hvor ansøgningerne drøftes i fællesskab. Indstillingen herfra sendes til behandling i KKC, som sender anbefalingen til endelig vedtagelse i Lokaldemokratiudvalget.
KKC mødes minimum to gange årligt og har en årlig besigtigelsestur.
Besigtigelsesturen med Lokaldemokratiudvalget laves fælles med Kolding Kommunes Landsbyforum (KLF), så landsbyer og centerbyer kan blive inspireret af hinanden.
Bilag
Sagsnr.: 18/229
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen fremsætter forslag om at Kolding Kommunes Landsbyforum (KLF) nedsættes som § 17, stk. 4 udvalg for den indeværende valgperiode.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at Kolding Kommunes Landsbyforum nedsættes som anført i sagsfremstillingen,
at forretningsordenen for Kolding Kommunes Landsbyforum (KLF) godkendes.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-02-2018
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 31-01-2018
Sagsfremstilling
Forvaltningen fremsætter forslag om at Kolding Kommunes Landsbyforum (KLF) nedsættes som et § 17, stk. 4 udvalg.
KLF består af Lokaldemokratiudvalget, samt en repræsentant fra hver af de nedenstående landsbyer (udpeget af de nævnte lokale foreninger):
Almind: Almind Borgerforening
Aller: Aller Borgerforening
Dons: Dons Forsamlingshus og Sportsforening
Ejstrup: Ejstrup Borgerforening
Eltang: Eltang Borgerforening
Harte: Kontaktgruppen for Harte Sogn
Hejls/Hejlsminde: Lokalrådet for Hejls/Hejlsminde
Hjarup: Hjarup Udviklingsgruppe
Jordrup: Jordrup Borgerforening
Lilballe: Lilballe Borgerforening
Sdr. Bjert: Bjert Beboerforening
Sdr. Stenderup: Sdr. Stenderup Sogn’s Beboerforening
Sdr. Vilstrup: Sdr. Vilstrup og Omegns Borgerforening
Sjølund: Kolding Sjølund udvikling
Skanderup: Skanderup og Omegns Landsbyforening
Stepping: Stepping/Frørup Sogneforening
Taps: TAPS.DK
Vester Nebel: Vester Nebel Lokalråd
Viuf: Viuf Medborgerforening
Ødis: Ødis Bramdrup, Ødis og Fovslet Lokalråd (ØBØF)
Formanden for Lokaldemokratiudvalget er formand for KLF.
I tidligere byrådsperiode deltog formanden for Teknikudvalget med observatørstatus i KLF. Dette foreslås ændret som ovenfor angivet, da driften af de initiativer, der gennemføres i regi af landsbypuljen, fremadrettet håndteres indenfor Lokaldemokratiudvalgets budget og dermed ikke indgår i den samlede prioritering af den grønne drift.
Formål:
KLF er et samarbejds-, udviklings- og koordinationsforum for kommunens landsbyer.
KLF skal virke som et dialogforum og bindeled mellem borgerne og de engagerede frivillige i landsbyerne og de kommunale politikere.
Her kan bl.a. drøftes kommunens initiativer og planer vedrørende bevaring og udvikling af kommunens landsbyer. KLF kan samtidig fungere som et kontaktforum til drøftelse af landsbyernes fælles interesser.
KLF har været nedsat som § 17, stk. 4 udvalg siden 1998.
Landsbypuljen:
I forbindelse med nedsættelse af Kontaktforum, blev der afsat en pulje til forskønnelse af landsbyerne. Landsbypuljen er i dag på 2.250.000 kr. årligt. Hver af de 20 landsbyer i kommunen er repræsenteret med et medlem i Kontaktforum.
Der er minimum to årlige møder i KLF. Der er desuden et årligt orienteringsmøde mellem Kontaktforums forretningsudvalg og formandskabet for Lokaldemokratiudvalget. Endelig arrangeres der en årlig fælles besigtigelsestur for Kolding Kommunes Landsbyforum og Kolding Kommunes Centerbysamarbejde til gensidig inspiration.
Der er udarbejdet kriterier for hvilke ansøgninger, der prioriteres:
- Projekter, der forskønner lokalområderne, som torve, pladser og beplantninger.
- Projekter, der er udviklende for lokalområderne som styrkelse af fællesskab, stier og legepladser.
- Nyindkøb og anskaffelser.
Repræsentanterne fra landsbyerne (Kontaktforum) og embedsmænd fra Kolding Kommune afholder møder, hvor prioriteringer drøftes i fællesskab. Indstillingen herfra sendes til behandling i KLF, som sender anbefalinger til endelig vedtagelse i Lokaldemokratiudvalget.
Kontaktforum og de enkelte medlemmer udgør vigtige dialogpartnere for Kolding Kommune både i relation til fordeling af puljemidler og til opgaver relateret til landsbyerne i det hele taget.
Bilag
Sagsnr.: 16/15659
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at sagen drøftes,
at Byrådet har mulighed for at foretage én relevant studietur til udlandet pr. byrådsperiode,
at de stående udvalg har mulighed for at foretage én relevant udlands studietur pr. byrådsperiode. Studieturen finansieres inden for egne rammer,
at arbejdet med det Arabiske initiativ lukkes ned.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune er en kommune med et internationale udsyn. I kommunens vision står eksempelvis som 2022 mål: ”Kolding har –på et fundament af stærkt lokalt engagement og imødekommenhed – skabt attraktive danske og internationale relationer, hvilket tilfører Kolding Kommune flere virksomheder, borgere, studerende og gæster"
Internationalt samarbejde kan ske på flere forskellige måder:
- Som formaliserede venskabsbysamarbejder
- Som formaliserede strategiske samarbejder
- Som ad hoc samarbejder om enkelte emner eller konkrete projekter
- Studieture
Ad 1. Venskabsbysamarbejder
Kolding Kommune indgår i en række venskabsbysamarbejder.
De nordiske venskabsbyer:
Kolding indgår i et cirkelsamarbejde med de nordiske byer Drammen (Norge), Lappeenrenta (Finland), Örebro (Sverige) og Stykkisholmur (Island). Kolding var i august 2013 vært for det fælles møde mellem de 5 byer, som foregår på skift mellem byerne hvert 2. år. Der er løbende kontakt og samarbejde med byerne. Senest var der i 2017 møde i Lappeenrenta med deltagelse af en delegation fra Kolding bestående af politikere og en repræsentant fra kulturområdet.
Anjo (Japan):
Der er underskrevet en ny venskabsbyaftale med Japan i oktober 2017 i forbindelse med markeringen af 20 års venskabsbysamarbejde. Aftalen sætter fokus på kulturen (særligt musikskolesamarbejdet) samt erhvervsområdet. Officielle besøg mellem Byrådene i henholdsvis Anjo og Kolding arrangeres efter aftale og kun efter gensidig enighed om formålet.
Delmenhorst (Tyskland):
Venskabsbyforbindelserne med Delmenhorst blev vedtaget i 1979.
Tre folkeskoler i Kolding har udvekslingsaktiviteter med privat indkvartering med Delmenhorst. I 2017 var en delegation fra Kolding bestående af politikere og direktøren for Børne – og Uddannelsesforvaltningen.
Pisa (Italien):
Der har senest været kontakt til Pisa i 2013, hvor der blev sendt et borgmesterbrev med et ønske om at revidere samarbejdet. Det belv besluttet af Økonomiudvalget i 2015 at arbejde for en revideret samarbejdsaftale med Pisa med fokus på samarbejde vedrørende Kolding Musikskole, skoleudvekslinger og om muligt samarbejde mellem Syddansk Universitet og universitetet i Pisa.
Huescar (Spanien):
Der er indgået en aftale med Huescar, som alene indebærer understøttelse af de skoleudvekslinger med privat indkvartering, der foregår mellem Lyshøjskolen og La Sagraskolen i Huescar.
Der er i øvrigt samarbejdsaftaler uden formelle forpligtelser og udgifter for kommunen: Panevezys (Litauen), Szombatheley (Ungarn),
Ad 2. Strategiske samarbejder
Unesco Design:
Kolding er den første by i Danmark, der er optaget i UNESCO netværket Creative Cities. Kolding Kommune er valgt på baggrund af den designstrategi, som byrådet vedtog d. 10. december 2012. Der ligger således en langsigtet strategi bag, som senest kom til udtryk i maj måned, hvor Kolding var værtsby for en del af den landsdækkende Danish Design Award, som normalt afholdes i København.
For at Kolding kunne blive optaget i Creative Cities netværket krævede det, at byen har en designstrategi, et selvstændigt designsekretariat, afholder arrangementer i international kaliber, har et uddannelsesmiljø omkring design og benytter sig af designprocesser i udviklingen af byen.
I Kolding har flere samarbejdspartnere bakket op om processen og strategien, det er blandt andre Trapholt og Koldinghus, som er både historiske og aktuelle kulturinstitutioner indenfor design. Designskolen, SDU og IBA understøtter med internationalt anerkendte uddannelser. Og så har D2I, Business Kolding, Skamling Design- og Idrætsefterskole samt en lang række af kommunens institutioner og virksomheder også deltaget i processen.
Med udnævnelsen følger også en række krav, blandt andet har Kolding Kommune lavet en fireårsplan med forskellige aktiviteter, der understøtter design.
Indtil nu består Creative Cities Network af 180 byer fra 72 lande, indenfor 7 kreative felter: Håndværk & Folkekunst, Design, Film, Gastronomi, Litteratur, Musik og Mediekunst.
Union of the Baltic Cities:
I 1997 blev Kolding Kommune medlem af »The Union of the Baltic Cities« - UBC - for at sikre sig gode forbindelser til områderne i Østersøregionen. UBC, der er et netværk af ca. 100 byer i 10 lande omkring Østersøen, blev oprettet i 1991 med det formål at sikre udveksling af viden og erfaringer samt for at udvikle samarbejdet mellem medlemsbyerne i konkrete projekter for at styrke området i det europæiske perspektiv. UBC"s aktiviteter gennemføres via 14 kommissioner og netværk.
Per Bødker Andersen har været præsident for UBC siden 2001.
EU-projekter og Syddansk EU-kontor:
Kolding Kommunes fundraising-enhed har etableret en mere formaliseret kontakt til Syddanmarks EU kontor, SDEO.
Aftalen indeholder en form for overvågning af interessante projekter og potentielle samarbejdspartnere for Kolding Kommune. Er der således projekter, der kan have gavn af Kolding Kommunes ekspertise indenfor borgerinddragelse og design, er det oplagt, at Kolding bliver spurgt.
Det kan også dreje sig om projekter, hvor der er cirkulær Økonomi og bæredygtighed involveret, da SDEO er informeret om, at dette er i fokus i Kolding.
SDEO har desuden skabt et årshjul af relevante calls/programmer under Horizon2020, som Fundraising-enheden har modtaget. Dette årshjul benyttes i øjeblikket i et arbejde, hvor der skal dannes overblik over mulighederne for EU funding af projekter i Kolding.
De eksisterende projekter i EU regi, 2 i Blue Kolding og 2 i Design Sekretariatet, benyttes i øjeblikket til at skabe et erfaringsgrundlag for kommende anbefalinger af internationale samarbejder.
Det vil eksempelvis dreje sig om, at internationale projekter i EU regi, skal understøtte de politisk vedtagende strategier, før Kolding Kommune ønsker at indgå i dem.
Arbejdet vil desuden indeholde en række anbefalinger i forhold til, hvordan Kolding Kommune indgår i projekter, og hvilke forudsætninger, der bør være til stede.
Kolding Kommune har via samarbejdsaftalen med Business Kolding gennem en årrække arbejdet målrettet på, at understøtte udviklingen af Kolding bl.a. via tiltrækning af udenlandske investorer. Det fremgår bl.a. af samarbejdes mellem Kolding Kommune og Business Kolding for perioden 2014-2018, at Business Kolding skal sikre udvikling af Kolding ved, at være aktiv i regionale, nationale og internationale projekter, f.eks. gennem Union of Baltik cities og Det Arabiske initiativ, m.fl.. Grundet besparelser pålagt Business Kolding af Kolding Kommune har Business Kolding meddelt kommunen, at man fra 2018 ikke længere ser sig i stand til, at forestå arbejdet med det Arabiske initiativ. Det anbefales med baggrund heri, at det Arabiske initiativ lukkes ned.
Endvidere kan nævnes, at Kolding Kommune har sendt en delegation til Saudi Arabien i februar 2018 som led i kommunens arbejde med erhvervstiltrækning.
Ad 3. Ad hoc samarbejder
Der er løbende en række kontakter fra udlandet med ønske om at besøge Kolding Kommune eller få besøg fra Kolding Kommune, typisk med henblik på at udveksle erfaringer på konkrete områder eller deltage i bestemte events.
Som eksempel herpå kan nævnes, at kommunen den 15. marts 2018 får besøg af en delegation fra Letland, som ønsker at høre om grønne indkøb og byplanlægning
Kolding kommune vil for at sikre en forsat udvikling i Kolding løbende afsøge mulige strategiske samarbejder, herunder vil der blive arbejdet med tiltrækning af udenlandske investorer til Kolding.
Ad 4. Studieture
Det er vigtigt og i overensstemmelse med kommunens vision, at politikerne henter inspiration og input fra relevante steder – også når det er i udlandet. Det kan bidrage til at udvikle Kolding Kommune i en positiv retning.
Alle stående udvalg bør have mulighed for at lave en relevant udenlands studietur i byrådsperioden. Udgifterne afholdes inden for eget budget.
Endvidere bør der gives mulighed for at det samlede Byråd én gang i en byrådsperiode tage på en studietur til udlandet.
Sagsnr.: 11/1390
Resumé
Forslag til fordeling af en del af de afsatte midler til internationale aktiviteter i 2018. Fordeles til udveksling af skoleklasser, udveksling af grupper fra Kolding Musikskole og medlemskab af ”Union of the baltic cities”.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at børne- og uddannelsesdirektøren bemyndiges til at disponere over op til 25.000 kr. til udveksling af skoleklasser fra Kolding Kommune med tilsvarende i udenlandske byer,
at by- og udviklingsdirektøren bemyndiges til at disponere over op til 50.000 kr. til udveksling af grupper fra Kolding Musikskole med tilsvarende i udenlandske byer.
at der disponeres 25.000 kr. til medlemskabet af ”Union of the baltic cities”.
Sagsfremstilling
I budget 2018 er der afsat i alt 100.000 kr. til internationale aktiviteter.
De foreslås fordelt således, at der afsættes 75.000 kr. til internationalt arbejde i form af udveksling af skoleklasser samt grupper fra Kolding Musikskole. Beløbet fordeles med 50.000 kr. til Musikskolen og de resterende 25.000 kr. til Børne- og Uddannelsesforvaltningen.
Restbeløbet på 25.000 kr. foreslås disponeret til medlemskabet af ”Union of the baltic cities”.
Tidligere år har der været disponeret 50.000 kr. til Børne- og Uddannelsesforvaltningen og 25. 000 kr. til Musikskolen, men da Musikskolen skal til Anjo i maj 2018 ønskes der disponeret ekstra midler til Musikskolen.
Sagsnr.: 14/7943
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Forslag
Den kommunaldirektøren foreslår,
at Økonomiudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer punkt 2 fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.