Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
21-04-2021 10:50:00 |
---|---|
Udvalg: |
Social- og Sundhedsudvalget |
Sted: |
SKYPE |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 21/1751
Resumé
I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2021-2024, den 2. marts 2021, blev Socialområdet tilført 4,8 mio. kr. til initiativer på forskellige indsatsområder.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at udmøntningen af budgetforliget 2021 tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog udmøntningen af budgetforliget 2021 til efterretning.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
Ved budgetforhandlingerne for 2021-2024 blev området under Socialpolitik tilført midler til forskellige initiativer:
Forvaltningen har udarbejdet plan for udmøntning af midlerne.
Ad.1
Midlerne udmøntes på myndighedsområdet til Børn- og unge og skal bidrage til at imødekomme udgifter til sikrede institutioner. Udgifterne har gennem årene været forbundet med store udsving fra år til år og midlerne udmøntes men henblik på at sikre et robust budgetgrundlag til at imødegå fremtidige udgifter på området.
Ad. 2
Mange misbrugende udsatte lider, som følger af den sociale isolation der er kommet ifm. Covid 19. En del af målgruppen bruger ikke de fællesskaber, der er mulighed for at bruge, som f.eks Folkekøkkent, Vækststedet mv. Nogen isolerer sig, mens andre forsamler sig ved åen og andre igen søger mod Hyttebyen.
Kolding kommune har i forvejen kontakt til mange borgere i denne målgruppen enten via Stof- og Alkoholbehandlingen og/eller igennem psykiatri - og socialsygeplejerskerne.
Midlerne udmøntes på området med stofmisbrugsbehandling og anvendes til ansættelse af en medarbejder, som i samarbejde med ovenstående aktører, opsøger og hjælper denne gruppe af borgere.
Derudover ansættes en borger i småjob med socialt frikort op til kr. 20.000,- pr. år.
Ad. 3
En ny hjemmeside og implementeringen af let tilgængelige digitale løsninger på plejefamilieområdet skal styrke samarbejdet, idet både plejefamilierne og familieplejekonsulenterne bliver aflastet i varetagelsen af tunge manuelle opgaver, såsom kontraktadministration, kursustilmelding/registrering mv. Desuden vil en ny løsning styrke samarbejdet og dialogen mellem plejefamilierne og de biologiske forældre, idet løsningen rummer en sikker kommunikationsplatform, hvilket pga. GDPR er en stor udfordring i dag.
Den nye løsning er tillige i tråd med Selvværd og Sammenhæng, idet plejefamilierne vil få mere tid til at varetage opgaverne omkring børnene, de unge samt de biologiske familier. Midlerne udmøntes på forvaltningens IT-budget og anvendes til køb af løsningen.
Ad 4.
Naboerne til forsorgshjemmet Overmarksgården har igennem længere tid ønsket en fysisk omdannelse af nogle specifikke udearealer ved Overmarksgården.
Der har været blandt andet været problemer med salg af illegale stoffer på arealerne. Overmarksgårdens ledelse og naboerne har drøftet forskellige muligheder for at lave en fysisk omdannelse af arealerne, der kan bidrage til at skabe en større tryghed for både naboerne og beboerne på forsorgshjemmet. Der er i samarbejde med By- og Udviklingsforvaltningen udarbejdet en skitse til, hvordan det fysiske miljø kan forbedres. Der er bevilget i alt 100.000 kr. til at forbedre de fysiske forhold på Overmarksgårdens udearealer.
Ad. 5
Der opleves en stigende tendens til at flere og flere unge har udfordringer i form af psykisk mistrivsel.
Mistrivsel kan antage mange forskellige former som for eksempel angst, misbrug, cutting og spiseforstyrrelser. Unge i mistrivsel hjælpes i Ungekontakten, hvor de modtager hjælp af en ungekonsulent med en socialpædagogisk uddannelse. Ungekonsulenterne udfører en helhedsorienteret indsats, hvor der tages udgangspunkt i den unges situation.
Der har gennem de sidste par år været et stigende behov for hjælp til unge i mistrivsel uden at området er tilført ressourcer. Det er især de mere tunge sager, der kræver en mere massiv indsats, der belaster teamet af ungekonsulenter, hvilket betyder, at den enkelte unge får mindre støtte, end hvad der er hensigtsmæssigt.
Der er i dag 8 ungekonsulenter, der hjælper unge i mistrivsel. Midlerne udmøntes i Ungekontakten og anvendes til at udvide teamet med endnu en ungekonsulent.
Ad 6.
Midlerne til merudgifter som følge af Covid-19 udmøntes på den samlede ramme på området for Socialpolitik.
Sagsnr.: 21/1751
Resumé
Socialforvaltningen har foretaget budgetopfølgning for driftsbevillinger under
politikområdet pr. 31. marts 2021.
Det korrigerede driftsbudget med overførselsadgang inkl. forventede budgetkorrektioner
udgør aktuelt 295,719 mio. kr. i 2021 og omfatter udgifter til forvaltningens
foranstaltninger til udsatte og handicappede børn samt udsatte og psykisk syge voksne.
Det korrigerede driftsbudget uden overførselsadgang inkl. forventede budgetkorrektioner
udgør aktuelt 8,861 mio. kr. i 2021 og omfatter udgifter til tabt arbejdsfortjeneste.
Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under Socialpolitik
samlet forventes et merforbrug på 0.892 mio. kr. i 2021. Det forventede merforbrug vil have
en negativ afledt konsekvens på rammerne for 2022-2024.
Derudover er der 3 budgetkorrektioner til Socialpolitik.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at udgifts- og aktivitetsstyringsnotatet med budgetopfølgning tages til efterretning,
at budgetkorrektionerne godkendes.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog udgifts- og aktivitetsstyringsnotatet med budgetopfølgning til efterretning og godkendte budgetkorrektionerne.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der
udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne i fagforvaltningerne,
som forelægges Social- og Sundhedsudvalget.
Kvartalsvis sker der afrapportering til Økonomiudvalg og Byråd i henholdsvis april, august
og november måned.
Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under Socialpolitik samlet forventes et merforbrug på 0,892 mio. kr. i 2021. Det forventede merforbrug vil have en negativ afledt konsekvens på rammerne for 2022-2024.
Familierådgivningen forventer et merforbrug på 2,4 mio. kr. som følge af nye anbringelser og sager med familiebehandling.
Et forventet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. på Tinghøj kan henføres til en konkret sag, der er i overbelægning i 2021.
Mindreforbruget i Psykiatrirådgivningen på 3,0 mio. kr. vedrører færre udgifter til midlertidige botilbud.
På botilbuddet Marielund forventes et merforbrug på 1,34 mio. kr. som følge af ikke belagt akutplads og øget vikarforbrug.
Der forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr. som følge af genopretning af Revanches budget samt medfinansiering af hygiejnesygeplejersken.
Overmarksgården forventer et merforbrug på 0,4 mio. kr. som følge af lavere belægning i
1. kvartal af 2021 end budgetteret.
Stofmisbrugsområdet forventer en merindtægt på 0,8 mio. kr., som kan henføres til, at mange borgere fra andre kommuner vælger at få deres behandling i Kolding.
I det oprindelige budgetgrundlag for 2021 var der indregnet en forventet overførsel fra 2020 til 2021 på 1,5 mio. kr. grundet forventet mindre forbrug i 2020. Ved afslutningen af 2020 regnskabet var der balance, og der er således ikke overført midler fra 2020 til 2021. Efter den konkrete udmøntning af budgetterne for 2021 ses en ubalance på 1,025 mio. kr.
Budgetkorrektioner:
I budgetforliget for 2021 blev der afsat 210.000 kr. til en digital løsning på familieplejen. Midlerne blev tilført Socialpolitik. Da udgiften bliver konteret på Administrationspolitik bliver der flyttet 210.000 kr. fra Socialpolitik til Administrationspolitik.
Der bliver tilført Socialpolitik 300.000 kr. vedr. social vicevært. Midlerne bliver tilført Socialpolitik via overførselssagen.
Huslejebudgettet på Fynsvej 31 flyttes til misbrugsområdet. Derfor flyttes 198.000 kr. fra Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik til Socialpolitik.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Bilag
Sagsnr.: 21/2885
Resumé
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har foretaget budgetopfølgning for driftsbevillinger under politikområdet Sundhedspolitik pr. 31. marts 2021.
Det korrigerede driftsbudget med overførselsadgang inklusiv forventede budgetkorrektioner udgør aktuelt 114.724.000 kr. i 2021 og omfatter tandpleje, træning, vederlagsfri fysioterapi, sundhedsfremme og forebyggelse, døgnrehabilitering og fællesudgifter på Sundhedsområdet.
Den aktivitetsbaserede medfinansiering på Sundhedsområdet indgår ikke i opfølgningen, da bevillingen er uden overførselsadgang og henhører under driftsudgifter uden for servicerammen.
Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang forventes et samlet mindre-forbrug på ca. 508.000 kr. i 2021. Der er dog stor usikkerhed vedrørende de 3 fuldfinansierede områder, hvor der endnu ikke er bogført afregningsdata for 2021.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Direktøren for Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2021 tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog budgetopfølgningen pr. 31. marts 2021 til efterretning.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har foretaget budgetopfølgning for driftsbevillinger under politikområdet Sundhedspolitik pr. 31. marts 2021.
Det korrigerede driftsbudget inklusiv forventede budgetkorrektioner med overførselsadgang udgør aktuelt 114.724.000 kr. i 2021 og omfatter tandpleje, træning, vederlagsfri fysioterapi, sundhedsfremme og forebyggelse, døgnrehabilitering og fællesudgifter på Sundhedsområdet.
Den aktivitetsbaserede medfinansiering på Sundhedsområdet indgår ikke i opfølgningen, da bevillingen er uden overførselsadgang og henhører under tilskud og udligning under Økonomiudvalget.
Det korrigerede driftsbudget 2021 er sammensat af nedenstående budgetposter:
Budgetopfølgning 2021 pr. 31. marts 2021.
I nedenstående tabel 1 er bevillinger og forventet forbrug under Sundhedspolitikken specificeret på driftsområderne. Endvidere viser tabel 2 faktisk forbrug og forbrugsprocenter pr. 31/3-2021 og 31/3-2020.
Tandplejen forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på ca. 153.000 kr., hvilket primært skyldes merforbrug på lønudgifterne. Der er fra 2021 ikke længere særskilt budget til tandpleje for udsatte, idet restbudgettet fra 2020 på 87.000 kroner forventes overført til Jobcenteret i forbindelse med overførselssagen senere på året.
På træningsområdet forventes et mindre-forbrug på ca. 226.000 kr., hvilket primært skyldes et forventet mindre-forbrug til personbefordring som følge af lavere aktivitet grundet corona-epidemien. Der er endnu ikke afregningsdata i 2021 for specialiseret ambulant genoptræning, hvor udgifterne i 2020 lå væsentligt under det normale niveau grundet corona-epidemien. På nuværende tidspunkt er udgiftsforventningen til specialiseret ambulant genoptræning derfor sat lig med det afsatte budget.
For vederlagsfri fysioterapi er forventningen til årsniveauet for 2021 alene baseret på afregningen for januar og februar måned og dermed behæftet med stor usikkerhed. Det ser foreløbigt ud til, at udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i starten af 2021 ligger lidt under det budgetterede niveau. Der forventes på nuværende tidspunkt et mindre-forbrug på ca. 311.000 kr.
Døgnrehabiliteringen forventer et mindreforbrug på ca. 28.000 kr., hvilket i alt væsentligt skyldes højere indtægter end forventet.
For fælles udgifter på sundhedsområdet forventes et merforbrug på ca. 19.000 kr. Denne forventning er dog behæftet med stor usikkerhed, idet der endnu ikke er afregningsdata i 2021 for kommunale udgifter til hospiceophold og plejetakst for færdigbehandlede patienter. På disse to områder er udgiftsforventningen derfor på nuværende tidspunkt sat lig med det afsatte budget.
Endeligt forventes et mindre-forbrug på ca. 115.000 kr. inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Udgiftsudviklingen på området vil i 2021 i nogen grad blive påvirket af, hvad der bliver mulighed for at gennemføre af arrangementer og kampagner, såfremt der sker en lempelse af corona-restriktionerne.
Tabel 1. Specifikation af bevillinger og forventet forbrug under sundhedspolitik, 2021. (Kr. P/L 2021)
Tabel 2. Specifikation af faktisk forbrug og forbrugsprocenter pr. 31/3-2021 og 31/3-2020
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Sagsnr.: 21/2120
Resumé
Der fremsendes foreløbigt budget og tidsplan for budget 2022-2025.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at tidsplanen for budgetprocessen 2022-2025 godkendes,
at de foreløbige bevillingsrammer for 2022-2025 under Socialpolitik tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget godkendte tidsplanen for budgetprocessen 2022-2025 og tog de foreløbige bevillingsrammer for 2022-2025 under Socialpolitik til efterretning.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget og Byrådet har på møde den 23. februar 2021 vedtaget budgetstrategien for 2022-2025 indeholdende den overordnede tidsplan for budgetlægningen i 2022-2025.
Med afsæt heri, er der udarbejdet vedlagte tidsplan for den interne budgetproces for 2022-2025 i Socialforvaltningen.
Det foreløbige basisbudget for 2022-2025 er udarbejdet på baggrund af Økonomiudvalgets foreløbige bevillingsrammer for 2022-2025, som blev besluttet på møde den 16. marts 2021.
Budgettet for 2022-2025 er fortsat forbundet med en vis usikkerhed i forhold til godkendelse af det endelige tekniske budget, som sker på Økonomiudvalgets møde den 14. juni 2021 samt evt. konsekvenser af økonomiaftalen mellem KL og regeringen, midtvejsreguleringer, P/L, m.v.
De foreløbige bevillingsrammer og forventede udgiftsniveauer for Socialpolitik fremgår af vedlagte økonomiske overblik med forventninger til 2022-2025.
Bilag
Sagsnr.: 16/10931
Resumé
Der fremsendes tidsplan og foreløbige bevillingsrammer for Sundhedspolitik for budget 2022-2025.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at tidsplanen for budgetprocessen 2022-2025 godkendes,
at de foreløbige bevillingsrammer for Sundhedspolitik i 2022-2025 tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget godkendte tidsplanen for budgetprocessen 2022-2025 og tog de foreløbige bevillingsrammer for Sundhedspolitik i 2022-2025 til efterretning.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget og Byrådet har på møde den 23. februar 2021 vedtaget budgetstrategien for 2022-2025, indeholdende den overordnede tidsplan for budgetlægningen i 2022-2025. Med afsæt heri er der udarbejdet følgende overordnede tidsplan for den interne budgetproces for 2022-2025.
Sundhedspolitik. Tidsplan for budgetlægningen, budget 2022-2025.
21. april 2021
| Udvalgsmøde – Social- og Sundhedsudvalget.
|
7. maj 2021 | Politisk temadrøftelse i Social- og Sundhedsudvalget med fokus på udvalgte områder. |
14. juni 2021 | Økonomiudvalget:
Byrådsseminar med orientering om:
|
16. juni 2021 | Ordinært udvalgsmøde i Social- og Sundhedsudvalget. |
21. juni 2021 | Politisk temamøde: budget 2022 – 2025. |
2.- 13. august 2021 | Høring i FU/ LMU / råd via ekstraordinære møder Deadline for høringssvar den 13. august kl. 12.00 |
20. august 2021 | Udvalgsmøde – Social- og Sundhedsudvalget.
|
26. august 2021 | Seneste frist for fremsendelse af udvalgenes ændringsforslag til CF |
Det foreløbige basisbudget for 2022-2025 er udarbejdet på baggrund af Økonomiudvalgets foreløbige bevillingsrammer for 2022-2025, som blev besluttet på møde den 16. marts 2021.
Budgettet for 2022-2025 er fortsat forbundet med en vis usikkerhed i forhold til godkendelse af det endelige tekniske budget, som sker på Økonomiudvalgets møde den 14. juni 2021 samt evt. konsekvenser af økonomiaftalen mellem KL og regeringen, midtvejsreguleringer, P/L, m.v.
Foreløbige bevillingsrammer for Sundhedspolitik, 2022-2025.
1.000 kr., P/L 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Sundhedspolitik | 111.398 | 110.430 | 109.884 | 109.341 |
Sagsnr.: 21/8657
Resumé
Det bevillingsansvarlige udvalg udarbejder årligt en oversigt over de afsluttede og igangværende anlægsarbejder over 2 mio. kr.
På Social- og Sundhedsudvalgets område er der ét igangværende anlægsregnskab over
2 mio. kr.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at anlægsregnskaberne for 2020 godkendes.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget godkendte anlægsregnskaberne for 2020.
Sagsfremstilling
Anlægsregnskaber 2020 under Social- og Sundhedsudvalget – igangværende anlægsregnskaber over 2 mio. kr.
Projekt 4929 Socialpolitik – planlagt bygningsvedligehold 2018-2021. Det samlede forbrug er 6.343.000 kr. mod en bevilling på 8.787.000 kr. |
|
|
|
|
Sagsnr.: 21/2885
Resumé
Anlægsregnskaber 2020 for projekter, der er igangværende, fremsendes til godkendelse.
På Sundhedsområdet er der ét igangværende anlægsprojekt, nemlig anlægsprojektet vedr. Terapihaven, som blev igangsat i 2015.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at anlægsregnskabet for Terapihaven under sundhedsområdet godkendes.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget godkendte anlægsregnskabet for Terapihaven under Sundhedsområdet.
Sagsfremstilling
Anlægsregnskaber 2020 for projekter, der er igangværende, indstilles til Social- og Sundhedsudvalgets godkendelse.
Der er ét igangværende anlægsprojekt under sundhedsområdet, nemlig anlægsprojektet vedr. Terapihaven, som blev igangsat i 2015.
Anlægsbevilling og forbrug for perioden 2015-2020 er vist i nedenstående tabel:
Som det fremgår af ovenstående tabel, er den samlede anlægsbevilling på 3.000.000 kr., og der har i perioden 2015-2020 været afholdt nettoudgifter for 3.020.000 kr.
Rådighedsbeløb og udgifter i 2020 fremgår af nedenstående tabel:
Som det fremgår af ovenstående tabel er der i 2020 et rådighedsbeløb på 108.000 kr., og der har i 2020 været afholdt nettoudgifter for 108.000 kr. Der resterer således 0 (nul) kr. i rådighedsbeløb ved udgangen af 2020.
Beskrivelse af anlægsprojektets fortsættelse i 2021:
I 2020 blev adgangsforholdene optimeret og taget i brug med et nyt indgangsparti og stisystem, der leder uden om amfiteatrets indgang og sceneområdet. Der blev etableret beplantning, som skærmer borgerne mod scenen og stien, så både den fysiske og psykiske tilgængelighed i terapiområdet er forbedret.
Der er ligeledes etableret en trappenedgang fra skovhusets terrasse.
Etablering af haveaktivitetsområde med blandt andet væksthus og frugt-/bærlund pågår og forventes afsluttet ultimo 2021.
Endvidere pågår kompetenceudvikling af 14 medarbejdere i Sundhedscenter og Jobcenter, som ligeledes forventes afsluttet ultimo 2021.
De beskrevne tiltag i 2021 er fondsfinansieret via bidrag fra Trygfonden og Friluftsrådet og foregår i samarbejde med Københavns Universitet.
Sagsnr.: 20/33394
Resumé
Social- og Sundhedsudvalget har på sidste møde godkendt et projekt om en strategi for fremtidens socialpsykiatri. Som led i projektet ønskes en afklaring af den politiske vision for området, som skal sætte retning for arbejdet med strategien. Den politiske vision vil løbende blive udviklet og udfordret gennem indsigter fra data, borgere, medarbejdere mv.
Der ønskes en drøftelse på mødet af den politiske vision for fremtidens socialpsykiatri.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at udvalget giver input til den politiske vision for fremtidens socialpsykiatri ved at drøfte:
- psykisk sårbare borgeres behov i socialpsykiatrien
- drømme for fremtidens socialpsykiatri
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget kom med input til den politiske vision for fremtidens socialpsykiatri ved at drøfte:
- psykisk sårbare borgeres behov i socialpsykiatrien
- drømme for fremtidens socialpsykiatri
Sagsfremstilling
Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget har igangsat et projekt for en strategi for fremtidens socialpsykiatri, som skal sætte en politisk retning for kommunens arbejde med psykisk sårbare borgere på socialområdet og skabe brobygning til arbejdet med psykisk sårbare borgere på andre forvaltningsområder og uden for kommunen. Strategien skal tage udgangspunkt i borgerens centrum og konkretisere Selvværd og Sammenhæng i en faglig retning for socialpsykiatrien. Arbejdet med strategien forventes at være færdig med udgangen af 2021, og undervejs vil der ske en tæt politisk involvering i arbejdet med strategien.
Politisk vision
Formålet med strategien for fremtidens socialpsykiatri er at sætte en politisk og faglig retning for området, som gør det muligt at prioritere indsatser og kvalificere serviceniveauet til borgerne. Det kræver en klar politisk retning for området.
Derfor foreslås det, at projektet indledes med en afklaring af den politiske vision for området. Den politiske vision skal udtrykke en overordnet strategisk retning for arbejde, som projektgruppen kan pejle efter – en afklaring af, hvad det politiske ønske er for psykisk sårbare borgere.
Den politiske vision skal dog ikke være statisk, men skal i løbet af projektet blive udviklet og udfordret af data på området, udsagn og indsigter fra borgere, pårørende, medarbejdere og ledere på området samt vores samarbejdspartnere. Ved jævnligt at inddrage udvalget i projektets indsigter ønsker projektgruppen løbende at justere den politiske retning, så resultatet er en strategi, som tager højde for såvel politiske drømme som borgernes behov.
Drøftelse på mødet
For at skabe en politisk vision for området ønskes på mødet en drøftelse af to spørgsmål:
- Hvad tror du, psykisk sårbare borgere har behov for?
- Hvilke drømme har du for fremtidens socialpsykiatri?
Med udgangspunkt i disse to spørgsmål søges en afklaring af udvalgets samlede vision for fremtidens socialpsykiatri. Projektgruppen planlægger processen for drøftelsen, og udvalgets medlemmer bedes forberede sig til drøftelsen ved hjælp af vedlagte materiale.
Som rammesætning for drøftelsen er der vedlagt et bilag om rammerne for socialpsykiatrien.
Bilag
Sagsnr.: 21/9404
Resumé
I oktober 2020 udgav Social- og Ældreministeriet en analyse af det kommunale anbringelsesområde, som viste, at Kolding Kommunes udgiftsniveau på området er lavt.
På den baggrund ønskede udvalget yderligere beskrivelse af området mhp. en afklaring af, om kommunen har det rette serviceniveau.
Socialforvaltningen har udarbejdet en kortlægning af det specialiserede socialområde for børn- og unge, hvor udvalget præsenteres for udgiftsniveau og anvendelse af forskellige indsatser i kommunen. Kortlægningen foreslås at danne baggrund for en politisk drøftelse af serviceniveauet på området på temadagen den 7. maj.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår, at
Social- og Sundhedsudvalget drøfter kortlægningen af det specialiserede socialområde for børn og unge og beslutter, om der er særlige områder, som ønskes uddybet i forbindelse med udvalgets temamøde den 7. maj 2021.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget drøftede kortlægningen af det specialiserede socialområde for børn- og unge og besluttede, at følgende områder uddybes på udvalgets temamøde den 7/5 2021:
- udviklingen i antallet af underretninger over tid
- udviklingen i anvendelsen af efterværn og sammenligning med øvrige kommuners anvendelse
Social- og Sundhedsudvalget besluttede endvidere, at forvaltningen fremlægger en årlig status for anvendelsen af - og effekten af - indsatserne på det specialiserede socialområde for børn og unge.
Sagsfremstilling
Baggrund
I oktober 2020 udgav Social- og Ældreministeriet en analyse af det kommunale anbringelsesområde med fokus på udvikling i udgifter og anvendelse. Social- og Sundhedsudvalget blev i december 2020 orienteret om analysen. Udvalget bemærkede, at udgiftsniveauet i Kolding Kommune er lavt og ønskede en uddybning af det specialiserede socialområde for børn og unge i Kolding Kommune mhp. at sikre, at der, trods et lavt udgiftsniveau, er en god kvalitet i indsatserne på området.
Kortlægning
På den baggrund er der udarbejdet en kortlægning af området. Kortlægningen beskriver det specialiserede socialområde for børn og unge ud fra eksisterende data på området. Således beskrives udgiftsniveau- og udvikling, antal underretninger, anvendelse af forebyggende foranstaltninger og anbringelser.
På en række punkter sammenlignes udgiftsniveauet i Kolding Kommune med landsgennemsnittet og fire sammenligningskommuner. De fire sammenligningskommuner er de samme kommuner, som Implement anvendte i analysen af det specialiserede socialområde i 2019. Det drejer sig om Fredericia, Vejle, Horsens og Randers Kommune. Dette bidrager blandt andet til indsigt i, om niveauet og udviklingen på området i Kolding Kommune svarer til tendensen i sammenlignelige kommuner.
Centrale konklusioner fra kortlægningen
Målgruppen for indsatser på det specialiserede socialområde for børn og unge består af mange forskellige børn og unge, som hver især har et individuelt behov for støtte i forhold til forskellige udfordringer. Problematikkerne spænder bredt, og tilbudsviften med forskellige indsatser er derfor også stor og fleksibel. I 2020 var der iværksat foranstaltninger for i alt 1.440 børn og unge, mens Familierådgivningen modtog 2.691 underretninger med udtryk for en bekymring for et barn/en ung.
Den samlede budgetramme har med mindre udsving været omkring 145 millioner kr. gennem de seneste år. Kolding Kommunes samlede udgiftsniveau har ligget væsentligt under niveauet for hele landet og for sammenligningskommunerne.
Kolding Kommune fra siden 2016 oplevet et relativt stabilt udgiftsniveau, hvilket adskiller sig fra landsgennemsnittet og gennemsnittet af de syddanske kommuner, hvor der er sket en stigning i udgifterne til området. I Kolding Kommune er udgifterne på forebyggelsesområdet stabile, mens udgifterne til anbringelsesområdet falder.
Med Børnelinialen og Indsatstrappen på børne- og ungeområdet har Kolding Kommune en systematisk tilgang til at identificere børn og unge i mistrivsel tidligt og igangsætte indsatser, der er tilpasset barnet/den unge. Indsatstrappen viser den store variation i indsatser, som kan tilbydes børn og unge i et samarbejde mellem forskellige forvaltningsområder. Generelt opdages børn i mistrivsel tidligt af skole- og dagtilbudsrådgiverne, men i de seneste år opleves der dog også en stigningen i antallet af underretninger.
Kolding Kommune har en række forebyggende indsatser, som kan tilbydes børn og unge i mistrivsel ud fra en konkret vurdering af behovet. Det gælder eksempelvis indsatser gennem Helhedsorienteret Familieindsats, Skole- og dagtilbudsrådgiverne, familierådslagning, § 11 forløb og efterværn. I yderste konsekvens kan det være nødvendigt at anbringe et barn eller en ung, hvis ikke de forebyggende indsatser kan afhjælpe barnets/den unges udfordringer. Kolding Kommune anvender primært plejefamilier i forbindelse med anbringelse af børn og unge, men afhængigt af barnets behov anvendes også eksempelvis døgninstitutioner og opholdssteder.
Der ses udsving i mængden af plejefamilieanbringelser, men udgifterne til området har de seneste år været stigende, hvilket også er tendensen i resten af landet. Udgifter til øvrige anbringelser er faldende, hvilket der også er tendens til i sammenligningskommunerne.
Kortlægningen viser, at Kolding Kommunes udgifter på det specialiserede område for børn og unge samlet ligger væsentligt under landsgennemsnittet og lavere end alle sammenligningskommunerne. Ses isoleret på anbringelsesområdet ligger udgiftsniveauet også en del lavere end landsgennemsnittet og sammenligningskommunernes udgiftsniveau. Sammenlignes udgifterne på forebyggelsesområdet er forskellen endnu større, idet udgiftsniveauet her er markant lavere i Kolding Kommune end i sammenligningskommunerne og i forhold til landsgennemsnittet.
Videre drøftelse af børne- og ungeområdet
Kortlægningen kommer ikke med svar på, om Kolding Kommune har det rette serviceniveau på området, men med baggrund i kortlægningen lægges der op til en politisk drøftelse af det specialiserede socialområde for børn og unge og serviceniveauet på området.
Det foreslås, at udvalget udvælger emner ud fra kortlægningen, hvor der ønskes en nærmere uddybning. De udvalgte emner kan præsenteres og drøftes på udvalgets temamøde den 7. maj 2021.
Bilag
Sagsnr.: 20/30174
Resumé
Social- og Sundhedsudvalget igangsatte på udvalgsmøderne i november og december 2020 en strategisk diskussion af de fremtidige rammer og kriterier for støtte til frivilligt socialt arbejde (§18-puljen) på udvalgets område.
På baggrund af drøftelserne på udvalgsmøderne tegnede sig opbakning til et konkret forslag, som forvaltningen har arbejdet videre med.
Et forslag om at oprette en udviklingspulje, hvor lokale foreninger og ildsjæle fleksibelt og i løbet af året kan søge støtte til nyskabende initiativer. Forvaltningen har udarbejdet et konkret forslag, som fremlægges til godkendelse.
Ud over det konkrete forslag fortsættes den strategiske diskussion.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at der etableres en udviklingspulje på 125.000 kr. af §18-midlerne, finansieret ved et at fradrage beløbet fra midlerne afsat til foreninger med samarbejdsaftaler,
at forvaltningen bemyndiges til at udmønte udviklingspuljen løbende hen over året med de vedtagne kriterier, der fremgår i sagsfremstillingen,
at udvalget fortsætter drøftelsen af ønsker til fremtidig ramme og kriterier for støtte til frivilligt socialt arbejde.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget besluttede:
- at der etableres en udviklingspulje på 125.000 kr. af §18-midlerne, finansieret ved et at fradrage beløbet fra midlerne afsat til foreninger med samarbejdsaftaler,
- at forvaltningen bemyndiges til at udmønte udviklingspuljen løbende hen over året med de vedtagne kriterier, der fremgår i sagsfremstillingen,
- at udvalget fortsætter drøftelsen af ønsker til fremtidig ramme og kriterier for støtte til frivilligt socialt arbejde,
- at udvalget efter en 3 årig periode får en evaluering af erfaringerne med udviklingspuljen og hvilken effekt den har haft.
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget har ansvaret for støtte til frivilligt socialt arbejde til foreninger, der har socialt udsatte som målgruppe. Støtten gives efter Servicelovens §18, og de enkelte kommuner har meget frie rammer for at tilrettelægge støtten.
Social- og Sundhedsudvalget har på udvalgsmøderne d. 18. november og d. 16. december 2020 drøftet de fremtidige rammer og kriterier for støtte til frivilligt socialt arbejde på udvalgets område. Præsentationerne fra de to udvalgsmøder er vedlagt som bilag.
På dette udvalgsmøde fortsættes den strategiske diskussion. Til brug for denne diskussion er kriterierne for §18-puljen vedlagt som bilag.
Derudover fremlægges et konkret forslag til godkendelse om oprettelse af en udviklingspulje under §18-midlerne.
Udviklingspulje under §18-midlerne
Formålet med udviklingspuljen er at fremme udvikling og nyskabende initiativer i den frivillige sociale sektor i Kolding Kommune. Det sker ved at give lokale foreninger og ildsjæle mulighed for at søge mindre beløb i løbet af året, til at afprøve nye idéer og reagere på nye behov, der kan opstå i løbet af året.
Udviklingspuljen skal være ukompliceret for de frivillige at søge, og de skal hurtigt kunne få svar på, om de har fået pengene.
Udviklingspuljen skal prioritere at støtte ansøgninger, der:
- tager udgangspunkt i en spændende idé eller helt nye typer af aktiviteter
- har nytænkende elementer ex. inden for indhold, form, samarbejde eller deltagersammensætning
- kan være katalysator for udvikling af den ansøgende forenings arbejde og aktiviteter
- indeholder nytænkende eller udviklende elementer, og som ikke falder inden for øvrige tilskudsområder
Udviklingspuljen skal ses som et supplement til den årlige uddeling af §18-midler, hvor foreningerne enten har en samarbejdsaftale eller skal skrive en ansøgning, som kræver en overordnet idé til foreningens sociale indsatser og aktiviteter for det efterfølgende år.
Ansøgerkredsen til udviklingspuljen er frivillige sociale foreninger, grupper af ildsjæle, organisationer, netværksgrupper eller lignende.
Udviklingspuljens størrelse
Det foreslås, at udviklingspuljen fra 2022 udgør 125.000 kr. af §18-midlerne på Social- og Sundhedsudvalgets område. Udviklingspuljen finansieres ved at fradrage beløbet fra de §18-midler, der er afsat til foreninger med samarbejdsaftaler.
Kriterier for udmøntning af udviklingspuljen
Der kan søges støtte til tiltag, der opfylder et eller flere af følgende kriterier:
- Igangsættelse og udvikling af nye innovative tiltag og frivillige sociale indsatser og aktiviteter. Det kan både være fra etablerede og nye foreninger, som ønsker at starte et nyt tiltag eller et nyt projekt i Kolding.
- Nye og alternative samarbejdsformer, hvor to eller flere foreninger går sammen om at lave nye initiativer eller afprøve nye metoder.
- Etableringsomkostninger i forbindelse med at en ny lokal frivillig social forening er ved at starte.
- Tiltag der skaber svar på nye behov ved målgruppen, hvor behovene netop er opstået eller er ved at opstå. Det kan f.eks. være ensomhed som følge af COVID-19.
- Nye initiativer som grupper af lokale ildsjæle ønsker at sætte i gang
Udviklingspuljen støtter ikke:
- Drifts- og vedligeholdelsesudgifter
- Aktiviteter der er afholdt før ansøgning
- Køb af gaver til målgruppen f.eks. julehjælp og præmier
- Målgruppens eller deltagernes personlige udgifter, f.eks. entré og medlemskontingent
- Generelle oplysningskampagner og offentlige oplysende foredrag
- Drift og aktiviteter, der er støttet af Kolding Kommune på anden vis, f.eks. fra andre puljer eller faste driftsaftaler
- Aktiviteter som foreningerne må forventes at kunne løfte inden for rammen af de §18-midler, som foreningen allerede modtager
Ansøgning til udviklingspuljen
Der er åbent for ansøgninger hele året, så foreninger eller ildsjæle ikke skal vente på næste deadline for at kunne søge om støtte til en god idé. Der kan søges om op til 25.000 kr., og pengene skal være brugt senest ved udgangen af året efter, de er bevilliget.
Ansøgningsformat vil blive en kort skriftlig ansøgning med et budget for det ansøgte beløb.
Der vil blive lavet et specifik link på Kolding Kommunes hjemmeside til at ansøge om midlerne i udviklingspuljen. Der skal afleveres et regnskab, når det ansøgte projekt eller initiativ er afsluttet – senest den 1. maj året efter projektet er afsluttet.
Det foreslås, at forvaltningen får kompetencen til at behandle ansøgningerne til udviklingspuljen. Det sker for at understøtte, at de frivillige hurtigt og smidigt kan søge om støtte til deres idéer og få svar på, om de har fået pengene. Forvaltningen vil to gange årligt lave en afrapportering til Social- og Sundhedsudvalget om, hvem der har ansøgt, og hvem der har fået bevilliget penge under udviklingspuljen.
Bilag
Sagsnr.: 19/10917
Resumé
De to største almene boligområder i Kolding, Munkebo og Skovvejen/Skovparken, kom på regeringens ghettoliste den 1. december 2018 som såkaldt ”hårde ghettoområder”. De er derfor underlagt et krav om en markant fysisk omdannelse frem til 2030.
Byrådet i Kolding Kommune vedtog den 26. januar 2021 en ny strategi for de udfordrede boligområder, ”Fra ghetto til get-to”. Strategien markerer et faseskift og supplerer den fysiske omdannelse med et fokus på det levede liv i områder – for alle aldersgrupper og for beboerne, kommende beboere og for gæster.
Strategien er forankret i en række fremtidsspor. Nu sendes strategien til de politiske fagudvalg, der drøfter, hvordan strategien implementeres og medtænkes på hvert enkelt politikområde.
Sagen behandles i
Seniorudvalget d. 6. april 2021, Lokaldemokratiudvalget d. 7. april 2021, Plan-, Bolig- og Miljøudvalget d. 7. april 2021, Arbejdsmarkedsudvalget d. 8. april 2021, Kulturudvalget d. 13. april 2021, Fritids- og Idrætsudvalget d. 13. april 2021, Børne- og Uddannelsesudvalget d. 14. april 2021 og Social- og Sundhedsudvalget d. 21. april 2021.
Forslag
By- og Udviklingsdirektøren og Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalgene drøfter implementeringen af strategien ”Fra ghetto til get-to” på udvalgenes respektive områder, og
at udvalgene formulerer konkrete opmærksomheder og indsatser til det videre arbejde med implementeringen.
Beslutning Plan-, Bolig- og Miljøudvalget den 07-04-2021
Plan-, Bolig- og Miljøudvalget drøftede strategien – og vil i det videre implementeringsarbejde have fokus på at arbejde for et mangfoldigt boligområde med en varieret beboersammensætning og varierede boligtyper – og herunder have fokus på at åbne områderne op og sikre forbindelser og sammenhæng med de omkringliggende byområder og naturområder.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 07-04-2021
Lokaldemokratiudvalget drøftede strategien – og anbefaler, at der i det videre implementeringsarbejde fokuseres på:
1) at etablere og vedligeholde en form for bydelsorganisering, som kan sikre forankring af indsatser via lokale ildsjæle. Dette kan eksempelvis sikres via de bydelskoordinatorer, som boligselskaberne har fået ansat i de 2 boligområder.
2) at få etableret og understøttet et aktivt medborgerskab via hverdagsnære aktiviteter, som giver grobund for meningsfulde fællesskaber.
Merete Due Paarup
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 08-04-2021
Arbejdsmarkedsudvalget drøftede sagen med udgangspunkt i den handleplan for at øge beskæftigelsen i områderne, som udvalget vedtog i december 2020, og hvor der fokuseres på en bred indsats for at få beboerne i områderne i job eller uddannelse.
Pga. coronanedlukningen har beskæftigelsesindsatsen været nedtonet i en længere periode, men når der igen åbnes for indsatserne, ønsker udvalget igen at gennemgå handleplanen for at vurdere indsatserne. Tilsvarende skal handleplanen revideres, hvis regeringens nye udspil om parallelsamfund vedtages.
Beslutning Kulturudvalget den 13-04-2021
Kulturudvalget drøftede strategien – og anbefaler, at der i det videre implementeringsarbejde fokuseres på:
1) at bidrage til forandringen af området i samspil med borgerne i området og en række andre partnere – blandt andet via projekt ”sammen skaber vi vores kvarter”, og at der i øvrigt vurderes på muligheden for at bringe de nye finanslovspuljer i spil for indsatser i områderne.
2) via kulturinstitutionerne at understøtte aktiviteter og skoler/daginstitutioner i områderne med afsæt i fokusområderne ”Kultur som løftestang” og ”Borgeren som medskaber”.
3) at kulturområdet spiller ind med relevante tiltag i forhold til det påtænkte bydelshus i Skovvejen/Skovparken med henblik på at åbne op overfor de omgivende bydele.
Per Bødker Andersen
Merete Due Paarup
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 14-04-2021
Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede sagen og vil fortsat have stor fokus på de tværgående indsatser og samarbejder mellem dagtilbud og skoler til bl.a. fritids-, kultur- og arbejdsmarkedsområdet.
Merete Due Paarup
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget drøftede implementeringen af strategien ”Fra ghetto til get-to”,
og udvalget besluttede, at der i det videre arbejde med implementeringen af strategien på socialområdet vil være særlig fokus på resultaterne af analysen vedrørende den kriminalpræventive indsats for børn og unge, der er bosat i udsatte boligområder.
På sundhedsområdet vil der i forbindelse med implementeringen af strategien ”Fra ghetto til get-to” være fokus på styrkelse af det opsøgende sundhedsarbejde i samarbjede med ByLiv Kolding og de lokale skoler, institutioner m.fl.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har to store almene boligområder, Munkebo og Skovvejen/Skovparken, der med ghettolisten den 1. december 2019 fik status som såkaldt ”hårde ghettoområder”, og blev underlagt parallelsamfundspakkens krav om fysisk omdannelse og nedbringelse af andelen af almene familieboliger frem til 2030.
Den 26. januar 2021 vedtog Byrådet en ny strategi for de udfordrede boligområder, ”Fra ghetto til get-to”, og den 23. februar 2021 fik Byrådet en status på arbejdet med de udfordrede boligområder og gav input til strategiens fremtidsspor på et Byrådsseminar.
Strategien handler om livet i områderne under den fysiske omdannelse og har fokus på at skabe oplevelser, tryghed og tilbud, der tiltrækker både de lokale beboere, kommende beboere og gæster udefra, og som skaber fællesskaber på tværs.
Strategien skal understøtte målet om, at Munkebo og Skovvejen/Skovparken i 2030 er åbne områder med blandet beboelse, der indgår som en del af den omkringliggende by.
Strategien sendes nu rundt til fagudvalgene til drøftelse af, hvordan de vil implementere og medtænke den på de enkelte politikområder.
I sagen redegøres kort for arbejdet med parallelsamfundsopgaven i Kolding Kommune indtil nu. Efterfølgende præsenteres strategien inkl. input fra Byrådsseminaret om udfordrede boligområder. Sagen afsluttes med et afsnit, hvor hvert forvaltningsområde har sat strategien ”Fra ghetto til get-to” i relation til det respektive fagudvalgs arbejdsområde.
Arbejdet med parallelsamfundsopgaven indtil nu
Kolding Byråd valgte i 2019 at gå til parallelsamfundsopgaven med et stærkt fokus på det tværgående. Udvalget for Udfordrede Boligområder, et §17 stk. 4 udvalg, blev derfor nedsat med repræsentanter både fra Byrådet og fra de tre boligorganisationer, der repræsenterer de udfordrede boligområder i Kolding.
Afsøgning af dispensationsmuligheder og udarbejdelse og godkendelse af de fysiske udviklingsplaner var den første store opgave for boligorganisationerne og Kolding Kommune. Samtidig har monitoreringen af udviklingen på de fem ghettokriterier, styringskriterier for hvem der kan tilbydes bolig i områderne og en fokuseret beskæftigelsesindsats været i fokus, da det hurtigt stod klart, at beboersammensætningen og dermed ghettokriterierne hurtigst og mest effektivt kunne påvirkes ad den vej.
Ghettolisten den 1. december 2020 viste, at indsatsen har båret frugt: Munkebo er ikke længere på ghettolisten. Siden ghettolisten 1.december 2019 har Skovvejen/Skovparken ikke opfyldt ghettokriteriet om beskæftigelse. Udvikling går altså den rette vej, men begge områder er stadig underlagt kravet om fysisk omdannelse frem til 2030.
Strategien markerer et faseskift
Strategien ”Fra ghetto til get-to” markerer et faseskift i arbejdet med de udfordrede boligområder, og den føjer sig til Kolding Kommunes målsætning om, at områderne Munkebo og Skovvejen/Skovparken skal af regeringens ghettoliste med en strategi for, hvordan den lovpåkrævede fysiske omdannelse af områderne frem til 2030 suppleres og understøttes, så områderne bliver attraktive og byder på de bedste betingelser for det levede liv for beboere og besøgende i alle livsfaser. Visionen er nye blandede boligområder, der ikke er stemplet som ghettoer, men leverer nye muligheder og en ny fortælling om områderne, som attraktive, åbne områder i Kolding by. Det er derfor essentielt, at denne strategi kobler sig til de hårde fysiske udviklingsplaner, så der fra flere sider arbejdes med byens udvikling. De to spor skal understøtte hinanden mod en varig og virkningsfuld omdannelse af områderne.
Strategiens fremtidsspor
Strategien foldes ud i en række fremtidsspor, hvoraf flere er igangsat, mens andre igangsættes løbende. Det er i fremtidssporene, handlingerne ligger, og det er her, de enkelte fagområder kommer i spil.
Strategiens fremtidsspor er:
- Et aktivt fritidsliv
- Kultur
- Et trygt miljø
- Attraktive profilinstitutioner
- Skoler med høj kvalitet og lige muligheder for læring
- Beskæftigelsesindsatsen
- Blandede bydele.
Fremtidssporene skal bidrage til at skabe en ny fortælling om områderne i takt med, at den fysiske omdannelse sker. Det kræver, at fagudvalgene i Kolding bredt har en opmærksomhed på de udfordrede boligområder og lægger tilbud, events m.m. ind i de udfordrede boligområder.
Flere af fremtidssporene er allerede igangsat. Samlet skal de tænke alle livsfaser ind og skal supplere og understøtte den løbende fysiske omdannelse af områderne, der kommer til at ske i perioden frem til 2030. Den lange periode betyder, at indsatserne og den strategiske tilgang vil skulle justeres i perioden, efterhånden som områderne og beboersammensætningen ændrer sig.
På byrådsseminaret d. 23. februar 2021 lagde deltagerne fokus på:
- Destinationer og aktiviteter i områderne der taler ud over områderne og trækker andre målgrupper ind i områderne.
- De gode erfaringer fra andre områder i kommunen skal bringes i spil.
- Forankring via lokale ildsjæle, så tiltag efter en periode med ”fødselshjælp” bliver bæredygtige og selvkørende.
- Opmærksomhed på at målgruppen i områderne vil ændres – der skal tænkes bredere, og bl.a. foreningslivet i områderne skal fremtidssikres.
- Koblingen til den øvrige by og de omkringliggende områder både via aktiviteter og via fysiske forbindelser, f.eks. stier.
- Tværgående samarbejde både internt mellem aktørerne på et fagområde og fagområderne imellem og mellem kommune, boligorganisationer og private aktører.
Strategien ”Fra ghetto til get-to”, implementering på fagområdet
Socialforvaltningen har et aktivt engagement i SSP-samarbejdet og det boligsociale samarbejde, som bl.a. er nævnt i fremtidssporene ”Et aktivt fritidsliv” og ”Et trygt miljø”.
I samarbejde med ByLivKolding er der påbegyndt en analyse af den kriminalpræventive indsats for børn og unge, som er bosat i udsatte boligområder i Kolding. Her er der ligeledes et særligt fokus på Skovparken og Munkebo.
Analysen forventes færdiggjort i maj 2021, hvor den vil komme med forslag til ændring af indsatser, samarbejdsstrukturer og opfølgning på effekt. Analysens konklusioner om kriminalpræventive tendenser og indsatser skal medtænkes i arbejdet med strategien, ligesom implementeringen af strategien skal indtænkes i SSP-samarbejdet og samarbejdet med ByLivKolding.
De foreløbige konklusioner viser bl.a., at der er et særligt behov for et fokus på kriminalpræventive indsatser i Skovparken, mens kriminalitetsniveauet i Munkebo ligger på niveau med øvrige almene boligområder og Kolding Kommune samlet. Samtidig viser de foreløbige konklusioner, at ikke blot fritidsliv, men også fritidsarbejde har stor effekt for børn og unges adfærd og tilknytning til arbejdsmarkedet. Endvidere lægger fagprofessionelle og beboere i områderne særligt vægt på vigtigheden af at anvende områdets egen sociale kapital hos beboerne, eksempelvis understøtte børn og unges adfærd via dialog og samarbejde med forældre. Dette foreslås at blive indtænkt i arbejdet med implementeringen af strategien.
Sluttelig gøres udvalget opmærksomt på, at strategiens fyrtårn ”Sammenhæng til omverdenen, by og natur” bør tænkes sammen med Troldhedesti-projektet, så projektets kendskab til udviklingen af Troldhedestien og events på stien kan indtænkes i arbejdet med Skovparken/Skovvejen.
Sundhedsområdet er ikke eksplicit nævnt som en aktør i strategien, men sundhedsindsatser kan være et supplement og en understøttende indsats til de fysiske forandringer og sociale indsatser. Sundhedsområdet har generelt fokus på, hvordan forebyggende indsatser bedst muligt favner forskellige befolkningsgrupper og den enkeltes behov. For eksempel har der i forbindelse med Corona-epidemien været, og er forsat, arrangeret Corona-kaffe i udvalgte boligområder i samarbejde med bl.a. ByLivKolding. Formålet med Corona-kaffe er at tilbyde en uformel samtale i det lokale nærmiljø med en sundhedsfaglig person om emner som bekymringer, hygiejne/håndvask, klarhed omkring myndighedernes budskab og håndtering af sygdom i familien samt hjælp til at se pode-svar, bestille tid til prøvetagning m.m.
Corona-kaffe kan også bruges til at drøfte mere generelle sundhedsrelaterede emner. Derudover deltager sundhedsområdet i de interne formøder til MultiKulturelt Forum for at dagsordenssætte relevante sundhedsrelaterede emner.
For at bidrage til realiseringen af ’Fra ghetto til get-to strategien’ kan sundhedsområdet styrke det opsøgende sundhedsarbejde i samarbejde med ByLivKolding og de lokale skoler, institutioner m.fl. For eksempel er forekomsten af sygdom i tænderne større hos børn fra boligområderne Munkebo og Skovvejen/Skovparken end i resten af Kolding, hvilket kalder på et særligt og målrettet fokus. Et andet indsatsområde kunne være screening af motorik blandt børnene i området og målrettet hjælp til dem med behov. En tidlig indsats her kan styrke barnets glæde ved bevægelse og fungere som løftestang for senere deltagelse i foreningsaktiviteter m.m.
Tilbuddet om Corona-kaffe kunne forankres lokalt og få et bredere helbredsmæssigt fokus målrettet de lokale udfordringer og behov. Samtalerne kunne eventuelt blive suppleret med sundhedsrelaterede temaaftener, der ligeledes foregår lokalt.
Indsatserne bidrager ikke direkte til realisering af strategien, men det opsøgende og lokalt forankrede sundhedsarbejde i samarbejde med relevante aktører vil kunne medvirke til bedre trivsel og sundhed i boligområderne.
Opfølgning på implementering af strategi for udfordrede boligområder
Implementeringen af strategien ”Fra ghetto til get-to” følges løbende. Det betyder, at der halvårligt indsamles afrapporteringer fra fagområderne til en samlet afrapportering i Udvalget for Udfordrede Boligområder og i direktionen.
Bilag
Sagsnr.: 21/8296
Resumé
Sundhedsstyrelsen har udgivet en række anbefalinger til organisering af indsatsen for borgere, der oplever senfølger efter Covid-19. Anbefalingerne gælder for almen praksis, regioner og kommuner. Sundhedsområdet har tilbudt at håndtere disse henvendelser for at sikre én indgang til kommunens hjælp og støtte for denne gruppe borgere.
Leder af Sundhed og Træning, Kristian Lind Olesen, deltager under behandling af punktet.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til organisering af indsatsen for patienter med langvarige symptomer ved Covid-19 fremgår det, at kommunen har følgende konkrete opgaver:
- At vurdere individuelle behov for indsatser forankret på tværs af sundheds-, social, beskæftigelses- og uddannelsesområdet.
- At tilbyde træning efter Servicelovens §86
- At tilbyde rehabiliterende og forebyggende indsatser på baggrund af en afklarende samtale. I Kolding Kommune hedder denne ydelse en ”Sundhedssamtale”.
Sundheds- og træningsområdet i Kolding Kommune oplever i stigende grad henvisning af borgere med senfølger efter Covid-19, hvoraf de fleste har fået en genoptræningsplan fra sygehuset. Borgere uden en genoptræningsplan kan også kontakte kommunen med henblik på en individuel vurdering og videre hjælp. Sundhedsområdets Visitationsteam fungerer i dag som indgang for disse henvendelser, og det er derfor oplagt at gøre Visitationsteamet til den samlede indgang for alle henvendelser vedrørende voksne borgere med senfølger efter covid-19.
Ifølge anbefalingerne skal kommunen sikre sammenhæng i indsatsen på tværs af sundheds-, social-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Ved at tilbyde én indgang for denne gruppe borgere sikrer kommunen en ensartet service, hvor borgerne mødes på den samme måde og præsenteres for de samme muligheder for støtte og tilbud. En anden fordel ved at skabe én indgang er at samle erfaringerne med denne nye opgave, som hele tiden udvikler sig. På den måde sikres optimal erfaringsudveksling og løbende tilpasning til gavn for de ramte borgere.
Henvendelser i forbindelse med senfølger efter Covid-19 kan rettes til Sundhedscenter Kolding, Visitationsteamet, som kan kontaktes alle hverdage i tidsrummet kl. 9.00–12.00 på tlf. 79 79 70 80.
Sundhedscenterets visitationsteam vil ugentligt koordinere henvendelser med Center for specialundervisning og rådgivning til unge og voksne (CSV).
Almen praksis er et vigtigt omdrejningspunkt i forhold til koordinering og henvisning af borgere med senfølger. Sundhedsområdet har informeret de praktiserende læger om kommunens løsning med én indgang på ”Kommunalt Lægeligt Udvalg” (KLU) den 24. marts 2021.
Nedenfor ses en oversigt over aktører og ansvar fra Sundhedsstyrelsens publikation ”Senfølger ved COVID-19 - Anbefalinger til organisering af indsatsen for patienter med langvarige symptomer ved Covid-19”.
Figur 1: Oversigt over aktører og ansvar.
Sagsnr.: 21/7527
Resumé
Leder af Sundhed og Træning, Kristian Lind Olesen, fortæller om indsatsen ”Styrk Din Hverdag”.
”Styrk Din Hverdag” er rehabiliteringsforløb efter Servicelovens §83a, som Kolding Kommune kan tilbyde borgere, der har fået et ændret behov for hjemmepleje eller står i en forandret livssituation. Formålet er at støtte borgeren i at genfinde en selvstændig og meningsfuld tilværelse og meste sin hverdag igen. Ergo- og fysioterapeuter fra Sundhed og Træning er forløbsansvarlige og i tæt samarbejde med borgeren, hjemmeplejen, sygeplejen o.a. tilrettelægges et forløb med udgangspunkt i borgerens egne ønsker og mål.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Sagsnr.: 20/20542
Resumé
Social- og Sundhedsudvalget drøftede i december 2019 mulige indsatser, der kunne reducere antallet af unge, der bruger nikotinholdige præparater. Denne orientering er en status på kampagnen ”Kys Bedre Kolding”, som er målrettet elever på ungdomsuddannelserne i Kolding Kommune. Leder af Sundhedsfremme og Forebyggelse Heidi Amstrup Olesen og sundhedskoordinator Rikke Wind fortæller om den reviderede plan for aktiviteter i 2021 og 2022.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget drøftede i december 2019 mulige indsatser, der kunne hjælpe med at indfri målene fra Sundhedsaftalen om Et røgfrit Syddanmark, hvor højest 10% unge mellem 16 og 24 år er daglige rygere og andelen af daglige rygere er faldet til 13% i 2013.
Figur: Visioner i Sundhedsaftalen 2019-2023
I drøftelserne var der særligt fokus på indsatser, der kunne støtte op om frivillig indførelse af røgfri skoletid. Umiddelbart efter udvalgsmødet i december 2019 besluttede et bredt flertal i Folketinget en national handleplan for børn og unges rygning, hvori der fremgår et lovkrav, som pålægger ungdomsuddannelserne at implementere røgfri skoletid pr. 1. august 2021.
Sagen har været sendt til orientering i Børne- og Uddannelsesudvalget i januar 2020 og været drøftet ad flere omgange på Kolding Uddannelsesråd senest den 24. marts 2021. Ungdomsuddannelserne har udtrykt ønske om at støtte eleverne til røgfrihed og udvalget har ønsket at undersøge elevernes forventninger til et tobaksforebyggende tiltag. Generelt har corona-pandemien besværliggjort planlægningen og implementeringen af røgfri skoletid og på trods af gentagende henvendelser via ungdomsuddannelserne er det ikke lykkedes at få kontakt til elever, som ønsker at deltage i et fokusgruppeinterview om deres forventninger
til et forebyggende tilbud.
Denne orientering er en status på kampagnen ”Kys Bedre Kolding”, som er målrettet elever på ungdomsuddannelserne i Kolding Kommune. Formålet med kampagnen er at understøtte indførelsen af røgfri skoletid på ungdomsuddannelserne og derigennem reducere antallet af unge, der bruger nikotinholdige præparater. Kampagnen består både af en virtuel kampagne/konkurrence på sociale medier og et fælles Kick-off arrangement for eleverne på tværs af skolerne samt fysiske events på de enkelte skoler, når dette igen bliver muligt.
Leder af Sundhedsfremme og Forebyggelse Heidi Amstrup Olesen og sundhedskoordinator Rikke Wind fortæller om processen, herunder forsøg på at indhente input fra de unge selv, og planen for aktiviteter i 2021 og 2022.
Sagsnr.: 21/261
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen har foretaget tilstandsvurdering af kommunens bygninger for perioden 2022-2025.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bygningsvedligeholdelse for Sundhedspolitik 2022-2025 tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog bygningsvedligeholdelse for Sundhedspolitik 2022-2025 til efterretning.
Sagsfremstilling
Bygningsvedligeholdelse for perioden 2022-2025 for ejendomme under Sundhedspolitik.
Bilag
Sagsnr.: 21/261
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen har foretaget tilstandsvurdering af kommunens bygninger for perioden 2022-2025.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bygningsvedligeholdelse for Socialpolitik 2022-2025 tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog bygningsvedligeholdelse for Socialpolitik 2022-2025 til efterretning.
Sagsfremstilling
Bygningsvedligeholdelse for perioden 2022-2025 for ejendomme under Socialpolitik.
Bilag
Sagsnr.: 21/6267
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen har i lighed med tidligere år udarbejdet en energiredegørelse, som i detaljer redegør for energiforbruget i de kommunale ejendomme.
Energiredegørelsen giver et overblik over energiforbruget i de kommunale ejendomme i perioden 2006-2020. Forbruget er vurderet i forhold til Energihandlingsplan III, hvori der er fastsat konkrete målsætninger til reduktion af el, vand og varme i 2025.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Energiredegørelse 2020 tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog Energiredegørelse 2020 til efterretning.
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet Energiredegørelse 2020. Energiredegørelsen giver et overblik over energiforbruget i de kommunale bygninger fra 2006-2020. Disse forbrugsoversigter er vurderet i forhold til Energihandlingsplan III, hvori der er fastsat konkrete målsætninger til reduktion af el, vand og varme i 2025.
Energiredegørelsen for 2020 omhandler Kolding Kommunes forbrug af el, vand og varme i kommunens ejede og lejede ejendomme.
Energiforbruget for hvert politikområde er opgjort i perioden 2018-2020.
Nedenstående figur viser det økonomiske overblik over energiforbruget i årrækken 2015-2020. Baggrund for tallene er beskrevet i Energiredegørelsen.
Redegørelsen omfatter en vurdering og fremlægning af:
- Kolding Kommunes samlede forbrug af el, vand og varme
- Forbruget under de enkelte politikområder
- Mål og planer for energibesparelser i de kommunale ejendomme
- Investeringer i energibesparende tiltag
- De kommunale ejendommes samlede miljøbelastning
- Den årlige forrentning opnået af investeringer i Energihandleplanen
Energihandleplan III er forhøjet til 13 mio. kr. om året og forlænget frem til 2025. Dette investeres i at nedbringe energiforbruget i de kommunale ejendomme. Ud over den økonomiske besparelse, reduceres CO2 udledningen og mere bæredygtige løsninger implementeres.
Energihandleplan III har som mål at opnå følgende besparelser i 2025 i forhold til 2015:
El: 17 %
Vand: 20 %
Varme: 10 %
Dermed er mål fra 2022 overført til 2025, da de vurderes ikke at kunne opnås allerede i 2022.
Ud over de i Energihandlingsplan III opstillede mål for reduktion af forbrug på el, vand og varme, har Kolding Kommune indgået følgende eksterne aftaler:
- Klimakommune/Dansk Naturfredningsforening: CO2 Reduktion med 2% om året.
- Covenant of Mayors: CO2 reduktion på 20% i perioden 2007-2020.
- DK2020 hvor varmeforbruget skal være 90% CO2 neutralt i 2023
Status for reduktion af energi- og vandforbrug i forhold til målsætninger (forbrug pr. m²):
Elforbrug
Det samlede elforbrug i perioden 2015 til 2020 er faldet med i alt 14,7 % til 24,7 kWh/m2 eller 15,8 mio. kr. ekskl. moms. Forbruget falder i 2020 som forventet, men mere markant pga. de mange nedlukninger der har været grundet COVID19.
Der er i 2020 gennemført en del investeringer for at nedbringe elforbruget, herunder en del konverteringer til LED-belysning, samt en el-sparekampagne på Storkøkkenerne i administrationsbygningerne. Det forventes at målet for 2025 vil kunne opnås.
Vandforbrug:
Vandforbruget er faldet i 2020 med 14,4 % ift. 2015 til 0,20 m3/m2, svarende til et samlet forbrug på 4,4 mio. kr. ekskl. moms pr. år. Forbruget falder i 2020 som forventet, men mere markant pga. de mange nedlukninger, der har været grundet COVID19.
Der er i den kommende periode planlagt opsætning af flere lækagesikringer, montering af flere vandbesparende armaturer, samt adfærdskampagner med fokus på vandbesparelser.
Varmeforbrug:
Varmeforbruget er i 2020 faldet ift. 2015 med 0,9 % til 94,7 kWh/m2 svarende til et samlet forbrug på 20,2 mio. kr. ekskl. moms. Varmeforbruget er ikke faldet i samme grad som el og vand, da der stadig har været behov for varme på trods af lavere belægning.
Der arbejdes løbende på at optimere driften af varmeanlæg, udskifte komponenter samt efterisolering og udskiftning af vinduer.
CO2-udledning
CO2-belastningen i perioden 2006 til 2020 samt den forventede belastning frem til 2022:
Årsagen til at CO2-udledningen er reduceret så markant, skyldes primært, at TVIS i midten af 2017 overgik til en næsten CO2-neutral varmeforsyning baseret på flis. Dette blev fuldt ud implementeret i 2018.
I Energistyringen er der ikke flere ejendomme med oliefyr – disse benytter nu CO2-neutrale træpillefyr. Mange ejendomme, der forsynes med naturgas, har også fået installeret varmepumper. Der er 24 solcelleanlæg på kommunale bygninger, som producerer strøm.
Forrentning af investeringer i Energihandlingsplanen.
Den årlige forrentning er beregnet og vises i nedenstående graf. Forrentningen er beregnet ud fra den forventede besparelse i kWh pr. år og i forhold til årets investeringer til energispareprojekter. Energihandleplanen 2020 resulterede i en forventet forrentning på 9,8 % pr. år eller 1.073.000 kr. ekskl. moms i forhold til en investering på 10.927.000 kr. ekskl. moms.
Forventede aktiviteter i 2021:
- CTS Strategi: Optimering af den automatiske bygningsdrift på alle niveauer
- Nyt EMS: Indkøb af nyt energistyringsprogram, som via alarmsystemer og automatisk dataopsamling kan hjælpe med at finde frem til de bedste indsatsområder.
- Intern ESCO: Energiforbedrende tiltag i forbindelse med planlagt bygningsvedligehold
- Adfærdskampagner: Skabe fokus på energibesparende adfærd i de kommunale bygninger.
- Energibesparende tiltag: Investere i tiltag på bygningsmassen der giver energibesparelser med tilbagebetalingstid på max 10 år.
Bilag
Sagsnr.: 21/6267
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen har i lighed med tidligere år udarbejdet en energiredegørelse, som i detaljer redegør for energiforbruget i de kommunale ejendomme.
Energiredegørelsen giver et overblik over energiforbruget i de kommunale ejendomme i perioden 2006-2020. Forbruget er vurderet i forhold til Energihandlingsplan III, hvori der er fastsat konkrete målsætninger til reduktion af el, vand og varme i 2025.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Energiredegørelse 2020 tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog Energiredegørelse 2020 til efterretning.
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet Energiredegørelse 2020. Energiredegørelsen giver et overblik over energiforbruget i de kommunale bygninger fra 2006-2020. Disse forbrugsoversigter er vurderet i forhold til Energihandlingsplan III, hvori der er fastsat konkrete målsætninger til reduktion af el, vand og varme i 2025.
Energiredegørelsen for 2020 omhandler Kolding Kommunes forbrug af el, vand og varme i kommunens ejede og lejede ejendomme.
Energiforbruget for hvert politikområde er opgjort i perioden 2018-2020.
Nedenstående figur viser det økonomiske overblik over energiforbruget i årrækken 2015-2020. Baggrund for tallene er beskrevet i Energiredegørelsen.
Redegørelsen omfatter en vurdering og fremlægning af:
- Kolding Kommunes samlede forbrug af el, vand og varme
- Forbruget under de enkelte politikområder
- Mål og planer for energibesparelser i de kommunale ejendomme
- Investeringer i energibesparende tiltag
- De kommunale ejendommes samlede miljøbelastning
- Den årlige forrentning opnået af investeringer i Energihandleplanen
Energihandleplan III er forhøjet til 13 mio. kr. om året og forlænget frem til 2025. Dette investeres i at nedbringe energiforbruget i de kommunale ejendomme. Ud over den økonomiske besparelse, reduceres CO2 udledningen og mere bæredygtige løsninger implementeres.
Energihandleplan III har som mål at opnå følgende besparelser i 2025 i forhold til 2015:
El: 17 %
Vand: 20 %
Varme: 10 %
Dermed er mål fra 2022 overført til 2025, da de vurderes ikke at kunne opnås allerede i 2022.
Ud over de i Energihandlingsplan III opstillede mål for reduktion af forbrug på el, vand og varme, har Kolding Kommune indgået følgende eksterne aftaler:
- Klimakommune/Dansk Naturfredningsforening: CO2 Reduktion med 2% om året.
- Covenant of Mayors: CO2 reduktion på 20% i perioden 2007-2020.
- DK2020 hvor varmeforbruget skal være 90% CO2 neutralt i 2023
Status for reduktion af energi- og vandforbrug i forhold til målsætninger (forbrug pr. m²):
Elforbrug
Det samlede elforbrug i perioden 2015 til 2020 er faldet med i alt 14,7 % til 24,7 kWh/m2 eller 15,8 mio. kr. ekskl. moms. Forbruget falder i 2020 som forventet, men mere markant pga. de mange nedlukninger der har været grundet COVID19.
Der er i 2020 gennemført en del investeringer for at nedbringe elforbruget, herunder en del konverteringer til LED-belysning, samt en el-sparekampagne på Storkøkkenerne i administrationsbygningerne. Det forventes at målet for 2025 vil kunne opnås.
Vandforbrug:
Vandforbruget er faldet i 2020 med 14,4 % ift. 2015 til 0,20 m3/m2, svarende til et samlet forbrug på 4,4 mio. kr. ekskl. moms pr. år. Forbruget falder i 2020 som forventet, men mere markant pga. de mange nedlukninger, der har været grundet COVID19.
Der er i den kommende periode planlagt opsætning af flere lækagesikringer, montering af flere vandbesparende armaturer, samt adfærdskampagner med fokus på vandbesparelser.
Varmeforbrug:
Varmeforbruget er i 2020 faldet ift. 2015 med 0,9 % til 94,7 kWh/m2 svarende til et samlet forbrug på 20,2 mio. kr. ekskl. moms. Varmeforbruget er ikke faldet i samme grad som el og vand, da der stadig har været behov for varme på trods af lavere belægning.
Der arbejdes løbende på at optimere driften af varmeanlæg, udskifte komponenter samt efterisolering og udskiftning af vinduer.
CO2-udledning
CO2-belastningen i perioden 2006 til 2020 samt den forventede belastning frem til 2022:
Årsagen til at CO2-udledningen er reduceret så markant, skyldes primært, at TVIS i midten af 2017 overgik til en næsten CO2-neutral varmeforsyning baseret på flis. Dette blev fuldt ud implementeret i 2018.
I Energistyringen er der ikke flere ejendomme med oliefyr – disse benytter nu CO2-neutrale træpillefyr. Mange ejendomme, der forsynes med naturgas, har også fået installeret varmepumper. Der er 24 solcelleanlæg på kommunale bygninger, som producerer strøm.
Forrentning af investeringer i Energihandlingsplanen.
Den årlige forrentning er beregnet og vises i nedenstående graf. Forrentningen er beregnet ud fra den forventede besparelse i kWh pr. år og i forhold til årets investeringer til energispareprojekter. Energihandleplanen 2020 resulterede i en forventet forrentning på 9,8 % pr. år eller 1.073.000 kr. ekskl. moms i forhold til en investering på 10.927.000 kr. ekskl. moms.
Forventede aktiviteter i 2021:
- CTS Strategi: Optimering af den automatiske bygningsdrift på alle niveauer
- Nyt EMS: Indkøb af nyt energistyringsprogram, som via alarmsystemer og automatisk dataopsamling kan hjælpe med at finde frem til de bedste indsatsområder.
- Intern ESCO: Energiforbedrende tiltag i forbindelse med planlagt bygningsvedligehold
- Adfærdskampagner: Skabe fokus på energibesparende adfærd i de kommunale bygninger.
- Energibesparende tiltag: Investere i tiltag på bygningsmassen der giver energibesparelser med tilbagebetalingstid på max 10 år.
Bilag
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Orientering fra Sundhedsområdet;
- Orientering om COVID-19 situationen
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Orientering fra Socialområdet;
- Orientering om COVID-19 situationen
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget orienteringen til efterretning.
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Deltagelse i ekstraordinære kommunale aktiviteter, medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at Social- og Sundhedsudvalget drøfter, om der er behov for at et eller flere medlemmer af udvalget varetager kommunale hverv.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Udvalget godkendte deltagelse i møderne i maj og juni måned.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Bilag
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.
For at godkende skal hvert medlem underskrive ved at trykke på ”Godkendt”.