Dagsorden eller referat

Som et led i implementeringen af Kolding Kommunes Bæredygtighedsstrategi ’Kolding2030 – Sammen skaber vi fremtidens bæredygtige samfund’, ønskes der etableret et Center for bæredygtighed, som fysisk er placeret uden for Kommunens rammer, og som understøtter, og skal være en platform for, at det er sammen med erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, foreninger og borgere, at omstillingen til et bæredygtigt samfund skal ske.

Center for bæredygtighed er dermed med til at manifestere visionen: ”Sammen designer vi livet” ved at danne rammen for mødet med borgere, virksomheder, foreninger og andre interessenter.

Center for bæredygtighed bliver en dynamisk platform, som udvikles over tid under tanken om start småt – tænk stort – skalér hurtigt. Der er stor efterspørgsel fra lokale aktører, som mangler viden og inspiration til bæredygtighedsdagsordenen. Derfor lægges der fra land nu, men med sigte på at etablere forskellige partnerskaber og strategiske samarbejdsaftaler med lokale aktører efterhånden som centeret udvikler sig. Det er altså ikke Kommunens ’Center for bæredygtighed’, men ambitionen er, at det skal være et fælles udgangspunkt.

Center for bæredygtighed skal have to primære funktioner:

• Et mødested for ”Sammen skaber vi fremtidens bæredygtige samfund”, hvor der foregår konkret arbejde med realisering af strategiens målområder:

• Seks kommunale bæredygtighedskoordinatorer, en for hvert indsatsområde i bæredygtighedsstrategien, mødes og arbejder sammen 1-2 gange om ugen. Fokusset i samarbejdet bliver at styrke en helhedsorienteret og tværgående indsats, der tager afsæt i strategiens fem cirkulære designprincipper, herunder skabe synergi mellem indsatsområderne.

• Projektarbejde og projektmøder tilknyttet indsatsområderne, herunder møder og workshops med lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger og borgere aktører.

• Viden/oplæg, mindre kursuser og seminarer omkring bæredygtighed.

• Et drop-by-sted - lidt ligesom et turistkontor. Her har man en fysisk lokation, hvor folk kan komme ind fra gaden, og møde nogle nøglepersoner, som udfører nogle nøgleaktiviteter, der omhandler implementeringen af bæredygtighedsstrategien. Derudover, så skal centeret også fungere som den samlende paraply, og inspirerende info-stand omkring andre bæredygtighedsrelaterede tilbud, aktiviteter og netværk, som eksisterer andre steder i kommunen.

Fysiske rammer og placering

Det foreslås, at center for bæredygtighed placeres i Kolding bymidte som en del af gadebilledet, og dermed forpligter sig til at bidrage til at skabe mere liv og opmærksomhed til byen. Som udgangspunkt vil center for bæredygtighed følge butikkernes åbningstider i det omfang det er muligt, og med mulighed for arrangementer og aktiviteter både om aftenen og i weekenden.

Arbejdsmæssige faciliteter:

• Arbejdsborde med plads til 10
• Fleksible mødelokaler, min. to (f.eks. et stort rum med plads til 20 og som kan deles op i to)
• Projektrum med tavler
• Velkomst-område med plads til udstilling og loungeområde med kaffe
• Toilet og tekøkken

Det afdækkes på nuværende tidspunkt, hvilke lokaler i midtbyen, der er ledige og egnede til at udgøre Center for bæredygtighed.

Budget

• Husleje: 100.-300.000 kr./år - afhængigt af andre bidragsydere/partnere. Der er forudsat en årlig husleje på 200.000 kr. i den ansøgte tillægsbevilling.
• Drift: 100.000 kr./år
• Engangsomkostninger i forbindelse med indretning: 100.000 kr.
• Aflønning af studentermedhjælpere, værtsfunktion mv. 150.000 kr./år – gerne socialøkonomi
• Arrangementer: 200.000 kr./år

Under forudsætning af, at vi får nogle samarbejdspartnere med ombord, så vurderes det derfor at der i en 3-årig periode skal bruges omkring 650.000 kr./år. Hvis lejemålet forlænges udover 3 år vil der skulle deponeres og findes finansiering af denne deponering.

På udvalgsmødet d. 19. januar gennemgås en nærmere status på hhv. lokale i midtbyen og samarbejdspartnere.

Baggrund

I forbindelse med opstarten af projektet for udviklingen af Koldings havneområder besluttede Byrådet den 24. september 2019 at nedsætte et § 17.4 udvalg for udviklingen af Koldings Havneområder. Udvalget har ikke afholdt møder, idet den oprindelige vision om Kolding Havn blev erstattet af en ny hensigtserklæring ultimo 2019 – og der dermed skulle aftales en ny organisering. §17, stk. 4-udvalget foreslås på baggrund af ovenstående og den nye samarbejdsaftale formelt nedlagt.

Byrådet og Bestyrelsen for Kolding Havn har indgået en samarbejdsaftale, som blev godkendt i Byrådet den 24. november 2020 i sammenhæng med Byrådets ejerstrategi for Kolding Havn.

I samarbejdsaftalens afsnit 6 er beskrevet, at Byrådet nedsætter et særligt dialogforum vedrørende den samlede udvikling af havneområdet, bestående af repræsentanter fra Byrådet, havnebestyrelsen, kommunaldirektør, havnedirektør og eksterne udpeget i fællesskab.

Formål

Det fremgår af samarbejdsaftalen, at dialogforummet skal mødes mindst to gange årligt og diskutere og forelægge et evt. forslag til ændringer af byudviklings- og dialogområder for Kolding Byråd og Havnebestyrelsen. Forslag skal respektere gældende lejeaftaler i hele deres løbetid samt vurdere evt. ønsker om ændringer af disse.

Derudover kan dialogforum bidrage til at styrke samarbejdet og dialogen imellem Kolding Kommune, Kolding Havn og erhvervslivet, samt medvirke til at kvalificere udviklingsarbejdet, der forløber på baggrund af ejerstrategien for Kolding Havn.

Forslag til sammensætning af dialogforum:

• Tre Repræsentanter fra Byrådet: Borgmester, formand for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, samt et ekstra byrådsmedlem

• To Repræsentanter fra Havnebestyrelsen: Formand og næstformand

• En Repræsentant for havnens virksomheder: Vælges af lokalforeningen, Danske shipping- og havnevirksomheder

• En repræsentant for byens øvrige erhvervsliv

• Kommunaldirektør

• Havnedirektør.

I alt 9 medlemmer

Udvalget supporteres af By- og udviklingsdirektøren.

Den foreslåede sammensætning af udvalget skal desuden godkendes af havnebestyrelsen i henhold til samarbejdsaftalen.

Dialogforums dialog om konkrete ønsker vedrørende lejeforhold

Ejerstrategien for Kolding Havn foreskriver, at Kolding Havn konsulterer Kolding Kommune i forbindelse med ændringer i lejeforhold på arealer, der i ejerstrategien er udpeget som udviklings- og interesseområder. Denne konsultation skal som aftalt i samarbejdsaftalen ske gennem dialog mellem parterne i dialogforum.

”6.3 Den formelle beslutningskompetence til at forlænge eller fastholde eksisterende uopsigelighedsperioder er uændret placeret hos havnebestyrelsen. Af hensyn til kommende planlægning af byudvikling på havnens områder, pålægges et dialogforum mindst halvårligt at diskutere og forelægge et evt. forslag til ændringer af byudviklings- og dialogområder for Kolding Byråd og Havnebestyrelsen. Forslag skal respektere gældende lejeaftaler i hele deres løbetid samt vurdere evt. ønsker om ændringer af disse.

Parterne udarbejder i fællesskab en procedure for, hvordan ovennævnte proces foregår.” (samarbejdsaftalen mellem Kolding Havn og Kommune)

I forbindelse med forummets dialog om konkrete ønsker om ændringer af lejeaftaler kan det aftales, at den virksomhed, der har et konkret ønske om lejeforlængelse, selv deltager i dialogen i stedet for at lade sig repræsentere af en af brancheforeningen valgt repræsentant. Det skal det sikres, at dialogforummet kan samles med rimelig varsel, når der er behov for dialog om konkrete ønsker. Der vil blive udarbejdet en procedure, der beskriver, denne proces jf. samarbejdsaftalen.

Dialogforum forventes at afholde første møde i februar 2021.

Baggrund og formål

Projektet og processen vedrørende etablering af en ny bæredygtig bydel og marina benævnt Marina City blev igangsat med beslutning om, at Marina City-projektet er VVM-pligtigt, og derfor blev der igangsat udarbejdelse af VVM-redegørelse, kommuneplantillæg og lokalplan samt miljøvurdering af planforslagene. Samtidigt blev det besluttet, at der skulle gennemføres en 4-ugers idéfase med offentlighedsinddragelse og borgermøde. Denne blev gennemført i 2017.

På baggrund af input fra offentlighedsfasen er der foreslået en række projektændringer. Desuden er der foretaget en løbende konkretisering af projektet på baggrund af forundersøgelser, dialog med interessenter og dialog med øvrige myndigheder.

Der blev derfor udarbejdet en ny helhedsplan af COBE, hvor det høje boligbyggeri på nye øer ud i fjorden var flyttet til en placering tættere på byen, og hele området i øvrigt var omdisponeret. Den 24. maj 2017 traf Kystdirektoratet afgørelse om, at ændringen var så væsentlig, at der skulle fremsendes en revideret ansøgning om anlæg på søterritoriet med henblik på supplerende offentlighed. Denne supplerende høring fandt ligeledes sted i 2017.

I forlængelse af helhedsplanen har landskabsarkitekt Schønherr sammen med ÅF Consult i 2018-2019 udarbejdet et projektforslag, som konkretiserer og viderebearbejder helhedsplanens løsninger. I forhold til helhedsplanen justerer projektforslaget bl.a. forløbet af vandkanten, omfang af parkarealer mod øst og placering af bådvaskepladsen. På baggrund af projektforslaget blev der også udarbejdet en designmanual, som beskriver designmæssige hovedtræk og kvaliteter for Marina Citys landskab og byrum. Designmanualen fastholder og kvalificerer projektforslagets byrum bl.a. i forhold til byrumsinventar, belysning, beplantning, belægninger m.v.

Dette var baggrunden for forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg med tilhørende miljørapport (VVM-redegørelse), som Byrådet den 2. april 2020 vedtog at offentliggøre i 8 ugers høring.

Beskrivelse af projektet

Marina City-projektet er et ambitiøst projekt, hvor bæredygtig byudvikling, turismeudvikling og erhvervsudvikling i en helhedsorienteret løsning integreres med udvikling af landets mest attraktive marina og landets næststørste lystbådehavn.

Lystbådehavn Nord nedlægges og flyttes som følge af en strategisk beslutning om at udvikle en stor, top-attraktiv lystbådehavn som led i udviklingen af byens rekreative muligheder og kommunens/regionens turistmæssige udvikling. Dette kan ikke ske ved Lystbådehavn Nord, som er utidssvarende, mangler arealer og er miljømæssigt og arealmæssigt under pres af naboskabet til erhvervshavnen, jernbanen og større vejanlæg. Placeringen ved Marina City sikrer også, at lystbådehavnen kan få et samspil med omgivelserne og blive en integreret del af byen over tid. Dette er ikke muligt ved den nordlige lystbådehavn, bl.a. grundet eksisterende infrastruktur og jernbane. Derfor skal de ca. 500 både her flyttes til ny lystbådehavn. Byrådet besluttede derfor, at Marina Syd udvides tilsvarende, og at dette samtidigt sker i kombination med en egentlig byudvikling på stedet.

Skitse af projektet

Beliggenhed

Planområdet er beliggende omkring den nuværende lystbådehavn Marina Syd, som ligger på sydsiden af Kolding Ås udløb i Kolding Fjord. Udover den eksisterende lystbådehavn omfatter lokalplanen en stribe areal langs vandkanten nord for Kolding Å, et areal på søterritorium øst for den eksisterende lystbådehavn og et areal langs Skamlingvejen vest for den eksisterende lystbådehavn.

Politiske fokusområder

Lokalplanen understøtter Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets politiske fokusområde i forhold til at have fokus på strategisk byudvikling, der skaber rammer for Det gode liv. Lokalplanen skaber rammerne for en bred vifte af boliger, herunder almene boliger. Derudover er der fokus på at styrke rammerne og muligheden for fællesskaber, når vi planlægger nye boliger og boligområder. Vi vil arbejde for at skabe de bedste rammer for liv mellem bygningerne.

Jf. Kolding Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2020-2023 skal det i forbindelse med behandling af alle væsentlige sager i kommunens udvalg og byrådet, fremgå af dagsordensteksten, hvorledes den pågældende sag forholder sig til og fremmer målopfyldelsen i kommunens bæredygtighedsstrategi. Kolding skal være centrum for cirkulær økonomi. Det betyder at Kolding Kommune skal være en foregangskommune, der udvikler og omsætter inspiration og viden om cirkulær økonomi.

Derfor er der fokus på cirkulær økonomi i Marina City. Marina City skal som ny bæredygtig bydel indeholde en række eksempler på cirkulære tiltag og forberedes til fremtidens muligheder for cirkulær økonomi. I udviklingen af Marina City tænkes de cirkulære principper ind i alt fra planlægning, anlægsarbejde, byggemodning, forsyning, byggeri, drift og selve dagligdagen efterfølgende.

I projektet er ambitionen ”guld” DGNB-bæredygtighedscertificering for byområder, lige som der i salgsvilkårene bliver stillet krav om, at de større byggerier skal guld-certificeres.

Arkitekturstrategien har været afsættet for fastlæggelse af bestemmelser fra arkitektur og det ydre fremtræden på bydelsniveau, og arkitekturteamet har løbende været involveret i processen

Høringssvar

Forslag til lokalplan 0042-21 med tilhørende kommuneplantillæg 8 har været offentligt fremlagt i perioden 4. maj 2020 - 29. juni 2020. I forbindelse med høringen har forvaltningen modtaget 59 høringssvar i høringsperioden og 9 efter høringsfristens udløb.

Der blev gennemført en række forskellige møder i høringsperioden. Der var bl.a. en informationsdag med mulighed for en dialog med forvaltningens repræsentanter, og derudover er der gennemført møder med forskellige interessenter.

De 68 høringssvar er fremsendt af en række forskellige interessenter, som kan grupperes efterfølgende.

1. Borgere, som enten er for eller imod - herunder grundejerforeninger
2. Foreninger med interesse i Marinaen – som enten er for eller imod
3. Interesseorganisationer
4. Erhvervslivet
5. Statslige myndigheder.

Nogle bemærkninger vedrører holdninger til projektet, andre forslag, ideer og opmærksomhedspunkter, som skal vurderes. Derudover er der f.eks. spørgsmål og bemærkninger til f.eks. trafik og miljøforhold, som forvaltningen har vurderet nærmere på.

Høringssvar og forvaltningens vurdering af de enkelte høringssvar fremgår af bilag.

Høringssvarene giver anledning til ændringsforslag A-E, der er beskrevet senere i sagsfremstillingen.

I det følgende er der foretaget en tematisering af de væsentligste emner, som der er fremkommet bemærkninger til.

Boliger

Der er i nogle høringssvar ytret modstand mod etablering af boliger, herunder at nogle boliger etableres på opfyldt areal.

Projektet indeholder i et vist omfang areal til boligbebyggelse, idet der ønskes udviklet et maritimt byområde, hvor forskellige funktioner - herunder boliger - ønskes integreret. Men som det fremgår af miljørapportens bilag 12, udgør arealet til boliger kun en lille del heraf. I forslaget, som har været i høring, udgør de to enklaver med boliger inkl. tilhørende parkering ca. 31.000 m2 af Marina Citys samlede landareal på ca. 140.000 m2 (svarende til ca. 22 % af det samlede landareal), og 2/3 af arealet til boliger er beliggende på det allerede eksisterende landareal. Og boliger udgør kun ca. 16 % af det opfyldte areal.

Forvaltningen anbefaler dog, at projektets justeres, så der kun muliggøres boliger på det eksisterende landareal. Det vurderes bl.a, at projektet med denne tilretning stadig vil have boliger i et passende omfang. Det betyder, at der udgår 50-75 boliger af projektet. Herved imødekommes en række af de indsigelser/bekymringer, som fremgår af høringssvarene:

• Antallet af boliger i projektet reduceres, og hermed reduceres konfliktrisici mellem beboelse og havneaktiviteter
• Tyngden i boligplaceringen rykkes samlet set mod vest
• Trafik- og parkeringspresset reduceres
• Bygninger med boliger placeres udelukkende på eksisterende landareal.

Forvaltningen har vurderet på de økonomiske konsekvenser af en reduktion fra i alt ca. 400 til i alt ca. 325-350 boliger. En reduktion i antallet af boliger vil medføre lavere indtægter – men samtidig færre udgifter til eksempelvis uddybning og opfyldning. Samlet set medfører reduktionen en afledt forringelse af forretningsmodellen (kommunale indtægter fra grundsalg contra udgifter til anlæg og forsyning m.v.) på i størrelsesordenen 6-12 mio. kr., hvilket er vurderet til at kunne rummes inden for den samlede bevillingsramme, der foreligger for Marina City.

Det påpeges i høringssvarene, at ved et projekt uden boliger vil flytningen kunne gennemføres stort set uden opfyld. Dette er ikke tilfældet. Som det fremgår af miljørapportens kapitel 4 (Alternativer), og særligt beskrivelsen af alternativ D i kapitel 4.4, ville en 1:1 overflytning langt fra kunne opfylde behovene til parkering, bådoplag, servicebygninger og rekreative arealer. Hertil kommer arealbehovet til de øvrige funktioner som maritime butikker, restauranter, klubber etc. Og endeligt er der allerede et betydeligt behov for at opgradere vandfaciliteterne i Marina Syd med større bådpladser, mere svajeplads mellem broerne etc.

Infrastruktur

Der er en række bekymringer om trafikafviklingen og derudover en række forslag til tiltag, som der kunne arbejdes med, f.eks.

• Skamlingsvejen udvides til 2 spor
• Udvidelse af Jens Holmsvej.

Det er forvaltningens vurdering, at der er udarbejdet et vejprojekt ved Skamlingsvejen, som kan håndtere den fremtidige trafik og dermed også trafikafviklingen. Hovedindholdet heraf er følgende:

• Reduktion af hastigheden fra 60 til 50 km/t (større sikkerhed, lettere krydsning for bløde trafikanter, mindre støj)
• Justeret vejgeometri, forskellige svingbaner og helleanlæg, som holder hastigheden nede og samtidigt letter trafikafviklingen og krydsningsmulighederne
• Signalreguleret kryds ved Kløvervej, som letter trafikafviklingen især fra Kløvervej
• Forberedelse af busbetjening i form af busstoppesteder/-vendemulighed.

Dertil er der også gennemført trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision på det samlede vejprojekt. Derudover er der tæt dialog med politiet om udformningen af vejanlæggene.

I forhold til støj-/luftforurening begrænses dette gennem begrænsning af hastigheden, udformning af støjafskærmninger samt støjdæmpende asfalt.

Omkring parkering, så er det vurderet, at der bliver tilstrækkeligt med parkering inden for lokalplanområdet. Der udlægges op mod 300 offentlige parkeringspladser til helårsbrug. Endvidere anvendes bådoplagspladserne til parkering i sommerhalvåret, hvorved der vil være plads til mange hundrede biler her, i det omfang at pladserne er ryddede for både. Tankegangen er så vidt muligt at dobbeltudnytte arealerne.

Det skal bemærkes, at mange af de forhold, som er kommenteret i de modtagne høringssvar, ligger uden for lokalplanområdet. Det gælder bl.a. ønsket om udvidelse af Jens Holmsvej. Derfor giver ønskerne ikke anledning til ændringer i lokalplanen. Ønskerne omhandlende byens overordnede vejsystem tages derfor til efterretning.

Virksomheder på havnen

Der er indsendt høringsvar om, at miljøfølsom anvendelse i lokalplanområdet skal sikres mod miljøbelastning fra Kolding erhvervshavn, og at der skal sikres yderligere dokumentation herfor.

Forvaltningen kan oplyse, at der er udarbejdet en særskilt redegørelse i form af ’Notat om støj i relation til havnevirksomheder mm.’, der ligger som bilag 3 til den sammenfattende redegørelse. Notatet forholder sig til de fremførte bemærkninger i høringssvaret, og konklusionen på notatet er, at miljøvurderingerne for så vidt angår de fremhævede forhold kan betegnes som dækkende, og at miljørapporten behandler de emner, hvor der kan forudses en potentielt væsentlig påvirkning i tilstrækkelig grad.

Veto fra Erhvervsministeriet

Der er fremsendt indsigelse med vetovirkning fra Erhvervsministeriet på grund af manglende forhøring af risikomyndigheder. På den baggrund har forvaltningen gennemført den nødvendige høring af risikomyndighederne.

Alle risikomyndigheder har efterfølgende tilkendegivet, at de ingen bemærkninger har. Det er fremsendt til Erhvervsstyrelsen og forvaltningen afventer Erhvervsministerens ophævelse af veto. Jf. §28 i planloven kan et planforslag først godkendes, når et veto er skriftligt ophævet. Det betyder, at godkendelsen i denne sag er betinget af erhvervsministeriet formelle ophævelse af vetoet. Det betyder, at datoen for vedtagelse af planerne i denne sag formelt vil være datoen fra erhvervsministrens brev om ophævelse af vetoet?

Lystbådehavn Nord

Der er forslag om, at Lystbådehavn Nord ikke skal flyttes. Forvaltningen skal bemærke, at Kolding Kommune ønsker én stor og topmoderne lystbådehavn. Derfor nedlægges Lystbådehavn Nord, som er både utidssvarende og nedslidt, og flyttes til Marina Syd. Derudover sikrer det mulighed for fortsat udvikling af Koldings erhvervshavn jf. den nyligt vedtagede ejerstrategi for Kolding Havn og samarbejdsaftale mellem kommunen og Kolding Havn.

Planlægning på søterritorie

Der stilles i et høringssvar spørgsmålstegn ved, om Kolding Kommune kan inddrage søterritorium til det aktuelle formål.

I henhold til planlovens §5b, skal der redegøres for behovet for inddragelse af søterritorium. Af kommuneplantillæggets redegørelse samt Miljørapportens bilag 12 fremgår begrundelse for, at Marina City er et ganske særligt tilfælde, hvor der kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet.

Det er forvaltningens vurdering, at der er argumenteret tilstrækkeligt for inddragelse af søterritorie, og forvaltningen noterer sig, at der ikke er fremkommet bemærkninger fra statslige myndigheder til Kolding Kommunes argumentation.

I forhold til lokalplanen er det forvaltningens anbefaling, at det blivende søterritorium (delområder 2 og 5)  med fordel kan udtages fra lokalplanen, dvs. selve lystbådehavnen på vand og husbådene.

Baggrunden er, at der er kommet en nylig planklagenævnsafgørelse, som har afgjort, at der ikke kan lokalplanlægges på blivende vandareal. Kystdirektoratet har ingen indvendinger imod at Kolding Kommune lokalplanlægger på søterritoriet, men forvaltningen anbefaler alligevel at området udgår.

Det er Kystdirektoratet, som giver en tilladelse til de anlæg, som kommer på søterritoriet.

I lokalplanens redegørelse vil der dog stadig være en beskrivelse  af anlæggene på søterritoriet.

Støj

Der er en række høringssvar vedrørende støj, som går på følgende:

• Støj i driftsfasen:
  • Støjafskærmning langs Skamlingsvejen i forhold til nødvendigheden og udseende
  • Støjafskærmning i forhold til boliger i lokalplanområdet
  • Støjafskærmning i forhold til eksisterende boliger
  • Støj fra lystbådehavnen i forhold til boliger
• Støj i anlægsfasen.

Derudover er der fremsendt en underskriftsindsamling mod støjafskærmning, som er vedlagt som bilag.

Vedrørende påvirkningen i form af trafikstøj i driftsfasen er der i miljørapportens afsnit 7.4.4 redegjort for, at trafikstigningen på 10 % på Skamlingvejen giver anledning til en afledt stigning i trafikstøjen på mindre end 1 dB, og dette vurderes kun at give anledning til en mindre påvirkning.

I forhold til selve lokalplanområdet, arbejdes der med mulighed for støjdæmpning vha. en støjskærm langs Skamlingsvejen, som skal sikre, at udendørs opholdsarealer på terræn ved boligerne ikke er støjbelastet.

Kolding Kommune har en fast praksis med at påvise og sikre, at den nødvendige støjafskærmning kan afhjælpes og etableres. Dette er sikret i rammelokalplanen og anbefales fastholdt.

Det stilles dog krav om, at der i forbindelse med udvikling af boligprojekterne skal indarbejdes alternative og mere differentierede løsninger, herunder placering af støjafskærmninger lokalt, tættere på boligerne. Dermed forventes det, at en støjskærm helt eller delvis kan undgås. Dette vil Kolding Kommune forfølge i den videre udviklingsfase, bl.a. gennem salgsvilkårene, hvor der vil blive stillet krav om, at bygherren selv etablerer den nødvendige afskærmning og dokumenterer denne. Den endelige udformning vil herefter blive fastlagt gennem den senere byggeretsgivende lokalplanlægning for boligerne.

I forhold til udseendet af en eventuel støjafskærmning langs Skamlingvejen, som pt. fremgår af rammelokalplanen, anbefaler forvaltningen, at det præciseres, at afskærmningen skal være transparent og kombineres med delvis stedsegrøn beplantning, for at sikre et grønt udtryk.

Der arbejdes derudover med hastighedsbegrænsning og støjreducerende asfalt på Skamlingvejen, som vil have en positiv indflydelse på støjforholdene.

I forhold til belastning af naboområdet med trafikstøj bemærkes, at kommunen ikke er forpligtet til og ikke har praksis for at støjafskærme eksisterende boliger. Hverken lokalplanen eller projektet omfatter en støjafskærmning af boliger syd for Skamlingvejen.

Der er også bekymring for støjgener i anlægsfasen. Disse bekymringer håndteres ikke i lokalplansagen, men gennem de tilhørende anlægstilladelser og miljøgodkendelser.

Landskab og udsigtsforhold

Det påpeges i en række høringssvar, at landskabet og udsigten vil blive påvirket ved realisering af Marina City, herunder er der fokus på forringelse af ejendomsværdier.

Det er korrekt, at der vil være en påvirkning, og derfor konkluderes det også i miljørapporten, at påvirkningen vil være væsentlig inden for 2 km fra Marina City. Fjordoplevelsen fra Skamlingvejen vil ændre sig, idet det sted, hvorfra man fremover kommer til at se ud over fjorden, bliver rykket ca. 350 meter mod øst. Til gengæld etableres en park og en havnepromenade, hvorfra der er fjordudsigt.

Gennem udviklingen af projektet er der arbejdet bl.a. med at reducere generne for omgivelserne ved områdets udformning, udstrækning og placeringen af de forskellige bebyggelser, bl.a. det højeste hus, som placeres ind mod skoven.

For at minimere generne yderligere skal det anbefales, at muligheden for byggeri op til 4 etager i delområde 9 og de østligste dele af delområde 8, reduceres til 3 etager, og den mulige bygningshøjde reduceres med 9 meter.

Forvaltningen skal bemærke, at planlægning er erstatningsfri regulering, hvorfor der ikke er krav om kompensation for forringelse af udsigt.

Skyggegener

Der er fremkommet bekymring for skyggegener på både ved de vestlige bådbroer. Forvaltningen kan oplyse, at der er udført skyggediagrammer, hvilke har godtgjort, at der med den fastlagte placering af bebyggelserne og med den fastlagte afstand til bådene på vand ikke vil være væsentlige problemer med skygger ud på bådene i sommerhalvåret.

Mere detaljerede bestemmelser i lokalplanen

Der er fremsendt forslag om mere detaljerede bestemmelser for delområde 6-9.

Lokalplanens overordnede bestemmelser for bebyggelse i disse delområder vurderes tilstrækkelige i lyset af, at der alene er tale om en rammelokalplan. Det er intentionen med en rammelokalplan at regulere overordnede forhold (anvendelse og hoveddisponering) og åbne op for, at den senere (eventuelt etapevis) suppleres af lokalplaner, der fastsætter mere detaljerede bestemmelser for de pågældende delområdes bebyggelse mv. De ønskede detaljerede bestemmelser om højde, volumen og luft mellem bygninger mv. vil indgå i de kommende byggeretsgivende lokalplaner, som skal tilvejebringes med lovpligtig inddragelse af offentligheden.

Bådoplag

Der er bekymring for, at bådoplagspladsenes beliggenhed medfører unødvendig transport.

Angående bådoplagspladsernes placering er det valgt at placere disse ved lystbådehavnen (og ikke et helt andet sted), men på decentrale arealer, så de mest centrale og mest værdifulde/attraktive arealer anvendes til mere aktive formål. Dette indebærer nødvendigvis en del intern bådtransport, men det er forvaltningens vurdering, at dette er det mest optimale, set ud fra en helhedsvurdering. I denne sammenhæng kan det anføres, at bådoplagspladserne samtidigt er flerfunktionelle arealer, som i vinterperioden anvendes til bådoplag, og den øvrige del af året til parkering, autocamperparkering, korttids campering i fbm. Sejlsportsarrangementer og events.

Projekts størrelse

Det anfægtes i nogle høringssvar, at det er nødvendigt at inddrage så stort et areal fra søterritoriet.

Forvaltningen kan oplyse, at det er ambitionen at skabe rammerne for en topmoderne marina med tilhørende funktioner. Programmeringen heraf og det afledte arealbehov er baseret på studier af andre store, attraktive marinaer i ind- og nærmeste udland, samt dialog med en lang række interessenter. Som i al anden byudvikling med store investeringer vil udbygningen tage en vis tid, men den vil aldrig finde sted, hvis ikke mulighederne og rammerne er til stede. Og ikke-udnyttede arealer vil i overgangsperioden kunne anvendes til bådoplag, parkering og midlertidige funktioner.

Konflikter mellem bådejere og beboere

Det påpeges, at der er risiko for konflikt mellem bådejere og fremtidige beboere.

Forvaltningens vurdering er, at integrationen af funktionerne i Marina City er planlagt ud fra det sigte, at minimere potentielle afledte indbyrdes miljøkonflikter. I et by- og havneområde vil der altid være en vis risiko for indbyrdes konflikter og gener (trafikale konflikter, risici i fbm. bådtransporter, støj fra arbejde med både på land, vindstøj fra både på land og på vand, skæmmende bådoplag, uro etc.). I den samlede planlægning er der ved områdernes disponering og indretning lagt stor vægt på at forebygge sådanne konflikter. De, der flytter ind i Marina City, ved naturligvis på forhånd, at de kommer til at bo ved en lystbådehavn. Og sejlerne ved, at godt sømandskab også gælder i en havn, så man f.eks. ikke efterlader fald, overtræk eller presenninger, som kan klapre og blafre i vinden. Endeligt etableres der et lokalråd af områdets brugere, som skal forebygge og tage fat på eventuelle konflikter.

Natur

Der er fremsat ønsker om erstatningsnatur og naturforbedringer som konsekvens af Marina City.

Forvaltningen skal bemærke, at Plan- Bolig- og Miljøudvalg den 1. april 2020 har besluttet at fremme 3 forslag til mere/bedre bynatur. Det første område er beliggende ved Hegnet/Skellet i Tved. Ligeledes arbejdes der på mulighederne for at udvikle mere bynatur syd for Tvedvej. Der er endvidere fremsendt ide til naturgenopretning af Dalby Møllebæk-ådalen, som ønskes fremmet. Uden for lokalplanen kan det også oplyses, at der for at forbedre biodiversiteten og vandmiljøet i fjorden og bæltet arbejdes frem mod etablering af kunstigt rev (Biohuts®) under ydermolen, et nyt snorkelrev i yderfjorden og et ålegræsprojekt i fjorden.

Eksisterende landareals anvendelse.

Der gøres opmærksom på, at eksisterende landarealer i Marina Syd blev opfyldt på søterritoriet på betingelse af, af de anvendes til lystbådehavn.

Det er forvaltningens vurdering, at ny planlægning fortrænger de oprindelige vilkår. Det er normal praksis, som også ses ved udvikling af mange havneområder rundt om i landet.

Alternativ projektide

Der er i høringsperioden også fremsendt en alternativ projektidé, hvor det foreslås at udvikle i hele det grønne område ind mod Kolding Åpark/Design City i stedet for opfyld på søterritoriet.

Ønsket var også fremsendt ved indkaldelse af idéer og forslag til planlægningen i 2017. På baggrund heraf blev det besluttet, at belyse dette forslag som et af de alternativer, der er vurderet nærmere på i miljørapporten (afsnit 4.5, alternativ E). Her er hovedpointerne følgende: Ud over udfordringen i her at fjerne hele fredskovsområdet og to §3-områder (mose og vandløb), udfordringen i at skulle udgrave og bortkøre og finde anden placering for skønsmæssigt 500.000 m3 (svarende til ca. 800.000 tons) jord af forskellige forureningsgrader, og udfordringen i at der forløber naturgasledning og hovedtransportledning for spildevand i området, giver arealet langt fra mulighed for at tilgodese de nødvendige arealbehov. Det udgravede område i Figur 4-9 dækker således blot det vandareal på 9,5-10 ha, der vil være brug for i forbindelse med marinaudvidelsen. Hertil kommer så alle de landarealer, der også vil være behov for til adgangsveje, bådoplag, parkering, byggerier af forskellig art, rekreative arealer m.v. Skal en forlægning af åen indgå i en løsning, vil arealbehovet blive endnu større. En løsning af denne karakter vurderes således ikke mulig, men er heller ikke ønskelig i forhold til målsætningen for Marina City.

Klapning

I forbindelse med høringsperioden, møder med særlige interessenter samt den offentlige debat i fbm. høringen af miljørapporten, herunder bilag med ansøgningen om klaptilladelse, er der udtrykt betydelig bekymring om konsekvenserne af uddybningsarbejderne og klapningen.

Disse håndteres dog ikke i forbindelse med denne behandling af lokalplan og Kommuneplantillæg.

Det er Miljøstyrelsen, som er myndighed på klapningen, og foretager sagsbehandlingen i forbindelse hermed.

Forvaltningen kan oplyse, at der foretages en tilpasning af projektet således, at uddybningsarbejder og klapning kun finder sted i vinterperioden. Dette er meddelt til Miljøstyrelsen.

Forvaltningen fremlægger endvidere en særskilt sag på nærværende dagsorden om analyse af alternative anvendelser af uddybningsmaterialer.

Ændringsforslag

Høringssvarene giver anledning til at anbefale ændringsforslagene A-E, som beskrives i det følgende. I vedlagte bilag fremgår mere specifikt, hvor i planforslagene, der indarbejdes ændringer.