Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
16-01-2018 13:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Fritids- og Idrætsudvalget |
Sted: |
Mødelokale 2.1, 2. sal |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 17/23157
Sagen behandles i
Sagsfremstilling
Valget foretages som et flertalsvalg i henhold til § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Valget ledes af det medlem af udvalget, der længst har været medlem af udvalget eller – hvis flere har været medlem lige længe – af det ældste af disse.
Tanya Buchreitz Løwenstein er det medlem af Fritids- og Idrætsudvalget, der har været medlem i længst tid.
Sagsnr.: 17/22709
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at ordinære møder i 2018 afholdes som udgangspunkt om tirsdagen kl. 13.00. Møderne foreslås fastsat til følgende dage:
- 16. januar 2018
- 6. februar 2018
- 13. marts 2018
- 10. april 2018
- 8. maj 2018
- 12. juni 2018
- 21. august 2018
- 11. september 2018
- 9. oktober 2018
- 13. november 2018
- 11. december 2018
Der afholdes ikke møde i juli måned.
Bilag
Sagsnr.: 17/7575
Resumé
Forvaltningen har udarbejdet udkast til delegationsplan for Kolding Kommune og Fritids- og Idrætsudvalgets forretningsområde.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 16/1 2018, samlet sag i Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Børne- og Uddannelsesdirektøren foreslår,
at delegationsplan for Fritids- og Idrætsudvalgets forretningsområde godkendes.
Sagsfremstilling
Delegationsplanen angiver fordelingen af beslutningskompetence mellem administrationen, Fritids- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Delegationerne for Fritids- og Idrætsudvalget indgår i en samlet plan som omfatter Byråd, Økonomiudvalget og samtlige stående udvalg.
De stående udvalg forholder sig hver især til den del af den samlede plan, der vedrører udvalgets forretningsområde, og foretager indstilling til Økonomiudvalget og Byrådet herom.
Der er tale om en videreførelse af den bestående delegationsplan, hvor der dog kan være foretaget enkelte sproglige præciseringer og justeringer.
Bilag
Sagsnr.: 17/23157
Resumé
Børne- og uddannelsesdirektøren giver på mødet en introduktion til Fritids- og Idrætsudvalgets område.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Børne- og uddannelsesdirektøren vil på mødet give en introduktion til det nye Fritids- og Idrætsudvalget 2018, herunder ansvarsområde, budget, temamøder m.m.
Sagsnr.: 17/20209
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og Uddannelsesdirektøren foreslår,
at Byrådet nedsætter et Eliteidrætsråd som et §17 stk. 4 udvalg med fremsendte udkast til vedtægter,
at Byrådet udpeger to repræsentanter fra Byrådet til at indgå i Eliteidrætsrådet, herunder formanden for Fritids- og Idrætsudvalget jf. udkast til vedtægter.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 16-01-2018
Ad 1. at godkendes.
Ad 2. at Forslaget indstilles til godkendelse med den tilføjelse, at udvalget anbefaler Tanya Buchreitz Løwenstein udpeget til Eliteidrætsrådet.
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesdirektøren oplyser, at der som led i Kolding Kommunes samarbejdsaftale med Team Danmark er anført, at Kolding Kommune har et Eliteidrætsråd. Eliteidrætsrådet skal varetage arbejdet med at sikre de bedst mulige rammer for eliteidrætten ud fra det fremsendte udkast til vedtægter.
Det vurderes, at de relevante samarbejdspartnere, der bør indgå i Eliteidrætsrådet, vil være repræsentanter fra Byrådet, idrætsskolen med eliteidrætsklasser, Kolding Idrætsråd, eliteidrætsforeninger, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet.
Følgende repræsentanter foreslås:
Kolding Byråd
- 2 repræsentanter herunder formanden for Fritids- og Idrætsudvalget jf. fremsendte udkast til vedtægter.
Kolding Idrætsråd
- Ole Kokborg
Eliteidrætsforeninger
- Thomas Christensen, KIF Håndbold
- Mik Stampe, BK-Trekanten KIF
- Ulrik Pedersen, KIF Fodbold
De almene gymnasier
- Lene Hauge, Munkensdam Gymnasium
Erhvervsskolerne
- Jesper Kjølhede, IBC
Idrætsskolen med eliteidrætsklasser
- Catharina Ørnsholt-Christoffersen, Brændkjærskolen
Erhvervslivet
- Otto Skak, Slotssøbadet
- Tue Knudsen, Liden Tue
Bilag
Sagsnr.: 17/21882
Resumé
Kolding Klatreklub søger om et tilskud på 20.000 kr. til indkøb af nye klatregreb i forbindelse med afviklingen af Senior Danmarksmesterskaberne i Bouldering 2018 i Kolding.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at Fritids- og Idrætsudvalget på mødet træffer afgørelse, om der skal ydes tilskud til ansøgningen herunder størrelsen af et eventuelt tilskud.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 16-01-2018
Fritids- og Idrætsudvalget vedtog at yde et tilskud på 20.000 kr. til arrangementet.
Sagsfremstilling
Kolding Klatreklub skal for første gang lørdag den 21. april 2018 afvikle Senior DM i Bouldering i Kolding Klatreklubs hal på Dalbygade i Kolding.
Bouldering er klatring uden reb og sele. Når man bouldrer, klatrer man i så lav højde, at man kan hoppe ned og lande på en madras uden at komme til skade.
I forbindelse med afviklingen af nationale mesterskaber er der krav om, at konkurrenceruterne udelukkende bygges med nye greb. Klatregreb er under konstant udvikling, så grebene kan understøtte tidens klatretrends samtidig med, at de udvikles ergonomisk og skadesforebyggende. Et klatregreb nedslides i gennemsnit på fem år.
De nyindkøbte klatregreb vil efter mesterskaberne indgå i foreningens egen grebspulje og dermed komme alle foreningens medlemmer til gode. Grebene vil indgå i den daglige træning, og gøre Kolding Klatreklub mere attraktiv for både nye og gamle medlemmer.
Budgettet for DM i Bouldering ser således ud,
Udgifter |
|
|
|
Indkøb af nye greb | 30.000 kr. |
Hyre af rutebygger | 15.000 kr. |
Kost og logi til rutebygger | 5.000 kr. |
Markedsføring og tryksager | 2.000 kr. |
Administration | 1.000 kr. |
T-shirts til frivillige | 2.000 kr. |
Fortæring til frivillige | 3.000 kr. |
Medaljer | 2.500 kr. |
Uforudset udgifter | 2.000 kr. |
Samlede udgifter | 62.500 kr. |
|
|
Indtægter |
|
|
|
Deltagergebyr | 12.000 kr. |
Støtte fra Dansk Klatreforbund | 6.000 kr. |
Kolding Klatreklub - egenbetaling | 20.000 kr. |
|
|
Samlede indtægter | 38.000 kr. |
Kolding Klatreklub har budgetteret med en egenbetaling på 20.000 kr., og arbejder herudover på sponsorater fra lokale virksomheder.
I forbindelse med åbningsceremonien lørdag den 21. april 2018 kl. 13.00 vil Kolding Klatreklub invitere en repræsentant fra Fritids- og Idrætsudvalget til at byde velkommen.
Det kan oplyses, at der i 2018 under Fritidspuljen resterer et uforbrugt budgetbeløb på 333.500 kr.
Bilag
Sagsnr.: 18/529
Resumé
KIF Brydning ansøger om et tilskud på 40.000 kr. i forbindelse med afholdelse af det internationale brydestævne Kolding Cup 2018.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at der bevilges et tilskud på 40.000 kr. til udgifterne i forbindelse med Kolding Cup 2018 i brydning,
at tilskuddet finansieres af Fritidspuljen,
at der senest 4 uger efter arrangementets afvikling indsendes dokumentation for de afholdte udgifter.
Sagsfremstilling
Kolding Cup i brydning afvikles for 18. gang den 20. – 21. januar 2018 i Sydbank Arena.
KIF Brydning har løbende udviklet stævnet i overensstemmelse med deltagernes ønsker og med tiltag, som foreningen har vurderet vil medvirke til, at styrke stævnets position som et af de mest anerkendte internationale stævner i Danmark.
Der udsendes invitationer til alle klubber i Norge, Sverige og Danmark samt et udsnit af klubber i Tyskland, Frankrig, Polen, Rusland, Litauen, Østrig, Holland og Tjekkiet.
De seneste tre år har der i forbindelse med Kolding Cup været afholdt en landskamp mellem Danmark og en udvalgt nation. Konceptet har været populært og særdeles frugtbart for klubben, idet der er opbygget et unikt netværk mellem KIF Brydning og nøglepersoner i international brydning. I 2018 bliver konceptet ændret en smule, da den traditionelle landskamp i år afvikles som en trekants turnering mellem Holland, Polen og Danmark.
Det forventes, at der i lighed med tidligere år bliver deltagelse af ca. 180 ungdoms- og seniorbrydere. En stor del af bryderne vil overnatte på Brændkjærskolen, Hotel Scandic og på Sportellet ved Sydbank Arena.
Der ansøges om et tilskud på 40.000 kr. til Kolding Cup som bl.a. indeholder værtskab til officials og hjælpere, hvilket kan medvirke til at understøtte den internationale netværksdannelse, og styrke udviklingen af Kolding Cup i brydning.
Budgettet for Kolding Cup 2018 ser således ud:
Udgifter |
|
|
|
Officials inkl. kost og logi | 20.000 kr. |
Udenlandske hold (venskabsklub fra Prag) | 20.000 kr. |
Løbende værtsskab for hjælpere og samaritter | 15.000 kr. |
Præmier, pokal, medaljer | 15.000 kr. |
Livestreaming | 10.000 kr. |
Markedsføring, hjemmeside, tryk på trøjer m.v. | 10.000 kr. |
Stævneudgifter program, udstyr, kontorhold | 5.000 kr. |
Diverse | 5.000 kr. |
Nye satsninger, udenlandske hold | 20.000 kr. |
|
|
Samlede udgifter | 120.000 kr. |
|
|
Indtægter |
|
|
|
Deltagergebyr | 45.000 kr. |
Sponsorer | 35.000 kr. |
|
|
Samlede indtægter | 80.000 kr. |
KIF Brydning har tidligere modtaget tilskud til Kolding Cup i brydning. I 2013 blev der ydet et tilskud på 40.250 kr., og i perioden 2014 - 2017 blev der hvert år ydet et tilskud på 50.000 kr.
Det kan oplyses, at der i 2018 under Fritidspuljen resterer et uforbrugt budgetbeløb på 333.500 kr.
Sagsnr.: 16/20267
Resumé
Placeringen af et nyt trailcenter var oprindelig tænkt ved Stensgård på Vranderupvej 30. Udfordringer med støj fra motorvejen er større end først antaget, hvorfor det foreslås at placere trailcenteret i Seest Idrætspark på Holbergsvej 50.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget, Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Teknik- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør og børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at placeringen af trailcenteret i Seest Idrætspark godkendes.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 16-01-2018
Beslutning Plan-, Bolig- og Miljøudvalget den 10-01-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Lokale- og Anlægsfonden (LOA) ønsker rundt omkring i Danmark at skabe fem eksempler på bygninger, der kombinerer klubhus, depot og mødested ude i naturen. De nyskabende bygninger bliver kaldt trailcentre, og skal kunne anvendes af både idrætsforeninger og selvorganiserede idrætsudøvere.
Kolding Kommune har søgt og fået tilsagn til at indgå i projektet med udviklingen af et trailcenter ved Stensgård på Vranderupvej 30.
Anlægssummen for et trailcenter er estimeret til 5 mio. kr. LOA har signaleret, at de vil bidrage med 1/3 af etableringsudgifterne, såfremt projektet lever op til de opstillede kriterier.
Der er i forbindelse med budget 2018 i Kolding Kommune afsat 3,5 mio. kr. til etablering af trailcenter (projekt 4933).
Stensgård ligger tæt på motorvej E45. Støj fra motorvejen har været en kendt problematik, hvor en støjvold var tænkt til dæmpning af støjen. Det har imidlertid vist sig, at udfordringerne er større end først antaget.
Med baggrund i udfordringer omkring det tætte naboskab til og støj fra motorvejen foreslås det, at trailcenteret placeres i Seest Idrætspark, Holbergsvej 50, der ligger bynært og samtidig på kanten af Hylkedalen.
I Lokalplanen står der bl.a. om områdets anvendelse: ”Lokalplanområdet må kun anvendes til offentlige formål (offentlige og private fællesformål), herunder samlet bebyggelse til idræt og grønt område”. I Lokalplanen er der udlagt et område til parkering, klubhus og halbyggeri. Der er således umiddelbart plangrundlag til stede for etablering af et trailcenter på den pågældende lokalitet. Det kræver dog en konkret planmæssigt vurdering pba. Et konkret projekt.
Trailcenteret vil med placering i Seest Idrætspark fortsat understøtte Kolding Kommunes Outdoorstrategi, der har til formål at skabe og udvikle nye udendørsaktiviteter og mødesteder, og samtidig at være social løftestang for sårbare brugergrupper. Strategien skal ligeledes medvirke til at fordele brugen af landskaber og naturområder i kommunen.
Hylkedalen og Seest Fritidslandskab er begge et hotspot, da områderne har stort potentiale for nye friluftsaktiviteter pga. den varierede natur og landskab.
Foreningshuset med trailcenter skal bygges efter principper om høj grad af fleksibilitet, hvilket skal være med til at sikre en stor udnyttelsesgrad på tværs af fagområder. Det skal være en nyetableret bygning, der skabes i samspil med den omkringliggende natur.
Med etablering af disse faciliteter åbnes op for brugere af Hylkedalen og Seest Fritidslandskab, hvilket i en årrække har været ønsket. Placeringen af trailcenteret i Seest Idrætspark understøtter fortsat en brug og formidling af området og dets muligheder men med et nyt udgangspunkt.
Brugerworkshop i forbindelse med klimatilpasningsprojektet i Seest Mølleå/Hylkedalen peger bl.a. på, at der ønskes flere og bedre adgange, flere stier samt formidling af områdets muligheder, hvilket ligger i god tråd med tankerne om trailcenteret. Det vurderes, at synergien mellem klimatilpasningsprojekt og etableringen af trailcenteret i Seest Idrætspark vil blive mindst lige så stor i forbindelse med den nye placering.
DIF og LOA ser positivt på den nye placering af trailcenteret i Seest Idrætspark.
Bilag
Sagsnr.: 17/4964
Resumé
Forslag til proces for fremtidige ansøgninger om anlægsønsker samt herunder, hvordan projekterne præsenteres.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at der til næste møde den 6. februar 2018 udarbejdes forslag til fortsat procedure efter 1. marts.
Sagsfremstilling
Forvaltningen har på baggrund af Fritids- og Idrætsudvalgets beslutning i møde den 1. november 2017 sag nr. 5 udarbejdet forslag til proces for, hvordan fremtidige ansøgninger om anlægsønsker præsenteres.
Budgetbehandling af anlægsønsker til Fritids- og Idrætsudvalget
| |
Orientering til foreninger m.v. om ansøgningsfrist | |
| Ansøgningsfrist |
Børne- og Uddannelsesforvaltningen vil til næste møde den 6. februar 2018 udarbejde forslag til fortsat procedure efter 1. marts 2018.
Ansøgningerne skal indeholde:
- Projektbeskrivelse, herunder hvilken problemstilling projektet løser samt, hvor mange brugere/borgere projekterne kommer tilgode,
- Anlægsbudget, herunder finansieringsplan og mulig egenfinansiering
- Udkast til driftsbudget.
Sagsnr.: 17/2750
Resumé
For Fritids- og Idrætspolitik er forbrugsprocenten vedrørende serviceudgifter på 94,3 %. På samme tidspunkt sidste år var forbrugsprocenten 96,4 %.
Der forventes et regnskab, der er ca. 2 mio. kr. mindre end det korrigerede budget.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
For Fritids- og Idrætspolitik kan budgetrealiseringen 4. kvartal 2017 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Beløb i hele 1.000 kr.):
Fritids- og Idrætspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugsprocent 31/12-17 | Forbrugsprocent 31/12-16 | Note |
Fritid og Idræt | 27.619 | 26.464 | 95,8 % | 95,0 % | |
Lystbådehavne | -124 | -132 | 106.8 % | 22,5 % |
|
Folkeoplysnings- og fritidsaktiviteter | 49.628 | 46.388 | 93,5 % | 96,3 % | |
I alt | 77.123 | 72.720 | 94,3 % | 96,4 % |
|
Der er et restbudget på ca. 4,4 mio. kr. Dette er ikke udtryk for et forventet årsresultat.
Der henstår stadig udbetalinger i supplementperioden til leje- og støtteaftaler med selvejende haller, ligesom der på driften er endnu ikke bogførte udgifter.
Det forventede overskud skyldes bl.a. en generel tilbageholdenhed på driften, at Kolding Vandrerhjem har bidraget med en større indtægt jf. forpagtningsaftalen samt merindtægter ved udlejning af lokaler på Kolding Uddannelsescenter.
Sagsnr.: 17/23161
Resumé
Børne- og Uddannelsesdirektøren giver på mødet en orientering om udvalgt nyt på Fritids- og Idrætsudvalgets område.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutninger under punktet, idet dette i hver enkelt sag vil kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Bilag
Sagsnr.: 17/23159
Sagen behandles i
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
Bilag