Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
14-01-2021 15:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Handicaprådet |
Sted: |
Skype |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 20/24770
Resumé
Handicaprådet gives et overblik over og indblik i det daglige samarbejde mellem PPR og skoleområdet ved Birgitte Aagaard, leder af PPR, efterfulgt af konkrete praksisfortællinger om samarbejde ved Mette Møller, skoleleder på Ådalskolen.
Birgitte Aagaard og Mette Møller deltager i mødet fra kl. 15.30-15.45.
Sagen behandles i
Handicaprådet.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Handicaprådet tager redegørelsen til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 14-01-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Materialet vil efterfølgende blive tilsendt Rådet og der vil herefter ske en opsamling på spørgsmål og kommentarer når materialet er læst igennem.
Sagsfremstilling
Med baggrund i forespørgsel fra Handicaprådet gives et overblik over og indblik i det daglige samarbejde mellem PPR og skoleområdet efterfulgt af konkrete praksisfortællinger om samarbejde.
Sagsnr.: 20/24770
Resumé
Handicaprådet gives en orientering omkring handicapparkering på kommunale p-pladser, herunder en opgørelse over hvor mange kommunale handicapparkeringspladser der forefindes i kommunen og størrelsen på pladserne. Derudover gives Rådet en orientering om, hvorvidt de nye betalingsautomater placeres samme steder som de nuværende automater?
Områdechef for anlæg og drift Mads Astrup Sørensen orienterer under punktet fra kl. 15.45-16.00.
Sagen behandles i
Handicaprådet.
Forslag
Socialforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 14-01-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Information vedr. handicapparkeringspladser uden for Kolding by tilsendes hvis det forefindes ellers en opfordring til at det udarbejdes.
Der var fokus på antallet af pladser, størrelsen og tidsbegrænsningen. Rådet opfordrer til, at der tages en dialog vedr. parkeringstidens længde på private parkeringspladser.
Sagsfremstilling
På Handicaprådsmødet den 10. december 2020 ønskede rådet, en orientering omkring handicapparkering på kommunale p-pladser. Rådet ønskede til næstkommende møde, at få en opgørelse over hvor mange handicapparkeringspladser der forefindes i kommunen, herunder størrelsen på pladserne. Derudover ønskede Rådet en orientering om, hvorvidt de nye betalingsautomater placeres de samme steder som de nuværende automater?
Sagsnr.: 20/35083
Resumé
Handicaprådet ønsker en status på arbejdsmarkedsområdet. Sygedagpenge- og rehabiliteringschef, Inge Meta Holm Nielsen, deltager i mødet fra kl. 16.00 – 16.30 med henblik på at give rådet en orientering.
Sagen behandles i
Handicaprådet.
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 14-01-2021
Handicaprådet tog redegørelsen til efterretning.
I lighed med tidligere vil Handicaprådet, med regelmæssig tidsrum, følge op på tiltag på arbejdsmarkedsområdet. Rådet ønsker at næste opfølgning gives efter sommerferien.
Oplæg fra mødet vil blive fremsendt Handicaprådet.
Sagsfremstilling
Handicaprådet ønsker en opfølgning på tidligere orientering omkring udviklingen af fleksjob, førtidspension og øvrige ændringer og nye tiltag på arbejdsmarkedsområdet.
Sygedagpenge- og rehabiliteringschef, Inge Meta Holm Nielsen, deltager i mødet og vil fortælle om disse emner. De er alle en del af arbejdet med Det Rummelige Arbejdsmarked, som vil blive gennemgået på mødet. Endelig vil det kort blive gennemgået, hvordan coronaen i 2020 har påvirket ledigheden blandt disse grupper af borgere.
Sagsnr.: 17/6145
Resumé
Der gives under punktet en status over, hvordan der arbejdes med indsatserne under Sundhedsaftalen i Kolding Kommune.
Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i
sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med
Sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af de forløb, der går på tværs af sektorer, med det fælles mål at sikre høj ensartet kvalitet og borgertilfredshed.
I Kolding Kommune er Sundhedsaftalen rammesættende for de sundhedspolitiske fokusområder og indsatser, der arbejdes med. Social- og Sundhedsudvalget blev på mødet den 17. juni 2020 orienteret om, hvordan der strategisk arbejdes med indsatserne i Kolding Kommune. Social- og Sundhedsudvalget har derudover løbende behandlet indsatser under Sundhedsaftale 2019–2023.
Tilføjelse til resumé
Handicaprådet ønsker en orientering i sagen. Senior-, Sundheds- og fritidsdirektør Annette Lund deltager under punkter kl. 16.30.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning,
at vægtningen af indsatserne drøftes.
Nyt forslag
Socialforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 16-12-2020
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning og godkendte vægtningen af indsatserne.
Henrik Nielsen
Beslutning Handicaprådet den 14-01-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Oplægget vil blive tilsendt Rådets medlemmer efter mødet.
Sagsfremstilling
Sundhedsaftale 2019–2023 er bygget op om de politiske visioner, målsætninger og virkemidler, som parterne på tværs af kommuner og region har udviklet i fællesskab.
Det er i Sundhedsaftalen fastsat, at der en gang om året gives en status for målopfyldningen i forhold til, om parterne i Sundhedsaftalen når de mål, der er fastsat. Dette er ikke muligt i 2020, på grund af omlægninger af data i Landspatientregistreret i februar 2019. Langt de fleste data, der danner grundlaget for de målinger der bruges i Sundhedsaftalen, kommer fra Landspatientregisteret. Derfor kan der ikke gives en status i forhold til målopfyldelsen på nuværende tidspunkt, men der gives et status for indsatserne i Kolding Kommune, der understøtter indsatserne og målene i Sundhedsaftalen.
De tre indsatser under forebyggelse: røgfrihed (og forebyggelse af rygestart), færre overvægtige (hvordan forebygger vi det) og bedre mental trivsel arbejdes der fokuseret med ud fra det nye sundhedsbegreb.
Det samme gør sig gældende i forhold til indsatserne under bedre overgange, bl.a. i form af etableringen af Låsbyhøj og et øget fokus på, hvordan sektorovergangen mellem parterne ideelt skal blive usynlig, så det nære sammenhængende sundhedsvæsen opleves som en realitet.
Fokus på sammenhæng i indsatserne til uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet taler ind i de erfaringer, der er i Kolding Kommune med borgerens centrum og vigtigheden af, at mennesker er en del af et fællesskab.
Sagsnr.: 18/363
Resumé
Ældrerådet anmoder om en drøftelse af toiletforholdene og offentlige toiletletter i Kolding Kommune.
Tilføjelse til resumé
Med baggrund i Ældrerådets drøftelser, ønsker Handicaprådsformanden en drøftelse af punktet på Handicaprådsmødet.
Sagen behandles i
Ældrerådet.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår
at toiletforhold for ældre drøftes.
Nyt forslag
Socialforvaltningen foreslår, at
Handicaprådet drøfter punktet.
Beslutning Ældrerådet den 12-11-2020
Ældrerådet ønsker mere fokus på toiletforholde generelt i hele kommunen. Der er flere steder hvor der ikke findes offentlige toiletter som f.eks. Lunderskov og i Vamdrup er der kun 1. I forbindelse med flere stier kunne det være ønskeligt at der fandtes toiletter.
Ældrerådet anmoder Teknik- og Klimaudvalget om at der udarbejdes en strategi for offentlige toiletter som er ældre- og handicapvenlige og med fokus på Ældrerådets ønsker.
Bent Jørgensen
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 09-12-2020
Drøftet.
Beslutning Handicaprådet den 14-01-2021
Handicaprådet støtter Ældrerådets arbejde vedr. toiletforholdene og opfordrer til, at der arbejdes med at forbedre forholdene for personer med handicap i forhold til adgang til offentlige toiletter.
Rådets brugerrepræsentanter har desuden intet imod, at der bruges reklamepenge til opførelse af Handicaptoiletter eller til betaling af driften.
Sagsfremstilling
Oversigt over offentlige toiletter i Kolding Kommune kan læses på kommunens hjemmeside eller via app’en FindToilet
https://www.kolding.dk/borger/trafik-og-veje-og-parker/veje-og-parker/offentlige-toiletter
Sagsnr.: 20/24770
Resumé
Generel orientering til Handicaprådet fra handicaprådsformanden og social- og handicapchefen.
Sagen behandles i
Handicaprådet.
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 14-01-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Orientering fra handicaprådsformanden og social- og handicapchefen, herunder
- Tilgængelighed i Borchs gård.
- Indretning af borgerservice (referat vedlagt).
- Handicapprisen.
- Brug af eksterne konsulenter (mail fra Thorbjørn vedlagt).
- Transport ifbm. vaccination af udsatte borgere på bosteder og hjemmeboende.
- Buget 2021.
Bilag
Sagsnr.: 20/24770
Resumé
Rådet skal godkende beslutningsprotokollen.
For at godkende skal hvert medlem underskrive ved at trykke på ”Godkendt”.
Sagen behandles i
Handicaprådet.