Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
04-03-2015 08:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Fritids- og Idrætsudvalget |
Sted: |
Mødelokale 2.1 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/2811
Resumé
Kolding Sejlklub og Hejlsminde Bådelaug ansøger om et tilskud på 20.000 kr. i forbindelse med afholdelse af DM i Nordisk Folkebåd i perioden 7. – 11. juli 2015.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at der bevilges et tilskud på 20.000 kr. i forbindelse med DM i Nordisk Folkebåd 2015,
at tilskuddet finansieres af Fritidspuljen.
Sagsfremstilling
Kolding Sejlklub og Hejlsminde Bådelaug oplyser, at man i samarbejde afvikler DM i Nordisk Folkebåd 2015 under Danmarks Idrætsforbund.
Aktiviteterne i forbindelse med mesterskaberne vil foregå på såvel land og vand i og omkring Hejlsminde.
Der forventes omkring 50 deltagende både, og hver båd har en besætning på tre medlemmer. Mesterskaberne afvikles i år for første gang som et åbent DM, hvilket betyder der vil være deltagere fra de nordiske lande samt Tyskland, hvor bådtypen er meget udbredt.
De seneste tre år har Christian Thomsen og hans besætning fra Kolding Sejlkub vundet DM i Nordisk Folkebåd, og håbet er en gentagelse på hjemmebanen omkring Hejlsminde.
Budgettet for mesterskaberne ser således ud,
Udgifter:
Kost og logi til jury, dommere m.v. 30.000 kr.
Kost til hjælpere 25.000 kr.
Leje af hus, telt, musik, højttalere m.v. 8.100 kr.
Drift ledsagebåde og leje af mobilkran 28.000 kr.
Præmier 30.000 kr.
Indkøb af mad og drikkevarer til deltagerne 57.600 kr.
Tab på leje af bådpladser 10.000 kr.
Uforudsete udgifter 50.000 kr.
Samlede udgifter 238.700 kr.
Indtægter:
Startgebyr deltagende både 56.000 kr.
Deltagerbetaling, forplejning og drikkevarer 122.400 kr.
Samlede indtægter 178.400 kr.
Det kan oplyses, at der i 2015 under Fritidspuljen resterer et ikke forbrugt budgetbeløb på 135.000 kr.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 04-03-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 15/3030
Resumé
KIF Håndbold søger i forbindelse med afviklingen af det internationale håndboldstævne Kempa Cup 2015 om et tilskud på 40.000 kr. til et socialt arrangement for de unge deltagere og en banket for lederne. Herudover søges om et tilskud på 10.000 kr. i forbindelse med åbningsceremonien.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at der ydes et samlet tilskud på 50.000 kr. til et socialt arrangement for de unge deltagere, banket for lederne og åbningsceremoni,
at tilskuddet finansieres af Fritidspuljen.
Sagsfremstilling
KIF Håndbold afholder i Påsken 2015, for 11. gang Kempa Cup, der er et stort internationalt håndboldstævne. Stævnet vokser hvert år, og der forventes omkring 2.700 deltagere fra 7–8 forskellige nationer.
I forbindelse med turneringen skal der afvikles et stort socialt arrangement i Tre-For Arena for alle de unge deltagere og en banket for de mange ledere, der følger holdene til Kolding, og til dette arrangement søges der om et tilskud på 40.000 kr.
Der forventes mindst 200 ledere til banketten, hvor der vil blive serveret lidt mad samt drikkevarer. Bankettens vigtigste formål er det sociale, i forsøget på, at skabe kontakter over grænserne.
De samlede udgifter til arrangementet, for såvel de unge deltagere som lederne, var ved stævnet i 2014 på over 50.000 kr. Der er tidligere år ydet et kommunalt tilskud til arrangementet, og i 2014 var tilskuddet til det sociale arrangement for de unge deltagere og banketten for lederne på 35.000 kr. Der fremsendes vedlagt et forventet budget for Kempa Cup 2015.
I forbindelse med åbningsceremonien ønsker KIF Håndbold i år at gøre lidt ekstra for de mange internationale deltagere. KIF Håndbold har derfor entreret med Flying Super Kids, der i forbindelse med åbningen vil give en opvisning. Dette koster 20.000 kr., men vil formentlig være med til at skabe en festlig ramme og dermed et positivt indtryk af åbningsceremonien. Der ansøges specifikt om et tilskud på 10.000 kr. til åbningsceremonien. Økonomien til det ekstra tiltag i forbindelse med åbningsceremonien er ikke indregnet i budgettet for 2015.
KIF Håndbold forespørger endvidere om en repræsentant fra Fritids- og Idrætsudvalget vil byde velkommen til deltagerne i forbindelse med åbningsceremonien, som formentlig foregår fredag den 3. april kl. ca. 20.00. Velkomsten skal foregå på engelsk.
Det kan oplyses, at der i 2015 under Fritidspuljen resterer et ikke forbrugt budgetbeløb på 135.000 kr.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 04-03-2015
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 15/3377
Resumé
Skakklubben Springeren ansøger om et tilskud på 25.000 kr. i forbindelse med afholdelse af Nordisk Mesterskab i Pigeskak.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at der bevilges et tilskud på 25.000 kr. til dækning af udgifterne i forbindelse med Nordisk Mesterskab 2015 i Pigeskak,
at tilskuddet finansieres af Fritidspuljen,
at der senest 4 uger efter arrangementets afvikling indsendes dokumentation for de afholdte udgifter.
Sagsfremstilling
Skakklubben Springeren oplyser, at foreningen i samarbejde med Dansk Skoleskak har påtaget sig værtsskabet for Nordisk Mesterskab i Pigeskak, der går på skift mellem de nordiske lande.
Mesterskabet afholdes i Nicolai komplekset fra fredag den 1. maj til søndag den 3. maj 2015. Deltagerne har mulighed for ankomst fra torsdag den 30. april og afrejse mandag den 4. maj. Indkvarteringen forventes at blive på Kolding Hotel Apartments.
Der spilles i aldersgrupperne,
- Gruppe A for spillere under 20 år
- Gruppe B for spillere under 16 år
- Gruppe C for spillere under 13 år
Hvert land har to fripladser til hver af de tre aldersgrupper. Deltagerne udgør toppen af den nordiske pigeskak elite, og har forud for mesterskaberne været gennem den nationale kvalifikation for at sikre sig deltagelse i NM.
Dansk Skoleskak er i en rivende udvikling for øjeblikket, og skak har vist sig gavnlig for udviklingen af børns koncentrations- og analyseevner. Flere udenlandske og danske studier har også påvist en positiv indflydelse på både elevernes regne- og læsefærdigheder. I Kolding Kommune har flere skoler de seneste år meldt sig ind i Dansk Skoleskak.
Det er første gang, at Kolding er vært for et Nordisk Mesterskab i skak, og ansøgerne håber derfor, at kommunen vil medvirke til at støtte arrangementet, der samtidig er med til at sætte Kolding på landkortet ikke bare skakmæssigt, men også ved at give pigerne og deres medfølgende familier muligheden for at opleve, hvad Kolding og omegn har at tilbyde.
Værtslandet har forpligtet sig til at betale for de 28 skandinaviske deltagere og deres holdkaptajner, hvorfor der ikke kan forventes indtægter fra dem, men de øvrige deltagere og medfølgende familier betaler naturligvis kostprisen, og er derfor ikke medtaget i budgettet.
Budgettet for NM i Pigeskak 2015 ser således ud:
Udgifter | |
Forplejning 28 personer | 16.000 kr. |
Overnatning 28 personer | 22.400 kr. |
Præmier | 4.000 kr. |
Lokaler og rengøring | 1.000 kr. |
PR | 2.000 kr. |
Samlede udgifter | 45.400 kr. |
Indtægter | |
Dansk Skoleskak | 20.000 kr. |
Samlede indtægter | 20.000 kr. |
Det kan oplyses, at der i 2015 under Fritidspuljen resterer et ikke forbrugt budgetbeløb på 135.000 kr.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 04-03-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 15/3406
Resumé
Den selvejede institution Bramdrupdam Hallerne ønsker at udvide eksisterende parkeringsplads på del af naboareal tilhørende grundejerforeningen Bramdrup Nord.
Grundejerforeningen Bramdrup Nord er indstillet på at overdrage et areal på 3.018 m² af deres grønne område til Kolding Kommune vederlagsfrit på betingelse af, at Kolding Kommune betaler omkostningerne til landinspektør og tinglysning.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
- at Kolding Kommune i 2015 vederlagsfrit overtager 3.018 m² af matr. nr. 2mx Bramdrup by, Nr. Bramdrup tilhørende grundejerforeningen Bramdrup Nord til sammenlægning med Bramdrupdam Hallerne, matr. nr. 12n Bramdrup by, Nr. Bramdrup,
- at Kolding Kommune betaler omkostningerne til landinspektør og tinglysning vedrørende arealoverførslen af Fritids- og Idrætsudvalgets budgetområde
- at børne- og uddannelsesdirektøren under forudsætning af godkendelse af arealoverførslen, bemyndigelse til at udarbejde allonge om det udvidede areal til lejekontrakten mellem Den selvejende institution Bramdrupdam Hallerne og Kolding Kommune.
Sagsfremstilling
Den selvejede institution Bramdrupdam Hallerne ønsker at udvide parkeringsarealerne foran hallerne på del af matr.nr. 2mx Bramdrup By, Nr. Bramdrup tilhørende Grundejerforeningen Bramdrup Nord.
Den selvejede institution Bramdrupdam Hallerne ejer hallerne, som ligger på lejet grund af Kommunens areal på matr.nr. 12n Bramdrup by, Nr. Bramdrup.
Den selvejede institution Bramdrupdam Hallerne vil selv bekoste anlæggelsen af parkeringspladsen.
By- og Udviklingsforvaltningen har drøftet muligheden for udvidelsen med Grundejerforeningen Bramdrup Nord og med Børne- og Uddannelsesforvaltningen.
Grundejerforeningen Bramdrup Nord er indstillet på at afgive 3.018 m² af deres grønne område på matr.nr. 2mx Bramdrup by, Nr. Bramdrup svarende til del 2 og del 3 på kortbilag 1. - vederlagsfrit til Kolding Kommune på betingelse af, at Kommunen afholder alle omkostninger.
Kortbilag 1.
Grundejerforeningen ønsker at frigøres fra vedligeholdelsespligten af de grønne arealer – specielt arealet omkring regnvandsbassinet, som svagt kan ses længst mod øst på kortbilag 2.
Kortbilag 2.
Det blev aftalt mellem parterne, at det samlede areal på 3.018 m² på delareal 1 og delareal 2 af matr. nr. 2mx Bramdrup by, Nr. Bramdrup overtages af Kolding Kommune på følgende betingelser:
- Arealet overdrages vederlagsfrit til Kolding Kommune.
- Kolding Kommune afholder alle udgifter til tinglysning og landinspektør.
- Bramdrupdam Hallerne varetager vedligeholdelsen af arealet.
- Overtagelse i 2015 på betingelse af Byrådets godkendelse.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 04-03-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 14/19559
Resumé
Kolding Kommune blev af Friluftsrådet udpeget som Danmarks Friluftskommune 2014. Årets tema er natur og sundhed. Med prisen følger 250.000 kr., som skal bruges til faciliteter eller kampagner under årets tema, og under Friluftsrådet ramme for tips- og lottomidler.
Ideen er at etablere en stiforbindelse (Multisti) fra det nye Sundhedscenter Kolding til Marielundskoven på tværs af Sygehus Lillebælts matrikel. Projektforslaget om en Multisti er blevet til gennem en tværfaglig og – forvaltningsmæssige proces.
Sygehus Lillebælt har sagt ja til at indgå i en projektgruppe i projektudviklingsfasen, hvilket vil sikre en god koordinering af de fysiske og æstetiske elementer samt bidrage til ejerskab.
Sagen behandles i
Socialudvalget, Miljøudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Formålet med Multistien
Formålet er at udnytte det store potentiale, der er i og omkring Marielundskoven til:
a) Borgere i Sundhedscenteret i forbindelse med sundhedsfremmeforløb og rehabiliteringsprocesser.
b) Patienter på Sygehus Lillebælt i forbindelse med rehabiliterings- og helbredelsesprocesser.
c) Borgere i nærområdet til leg, bevægelse og bedre tilgængelighed til Marielundskoven.
Multistiens design skal motivere til leg og bevægelse og være det naturlige bindeled for borgere i nærområdet samt sikre forbindelse for gående og cyklende fra Sundhedscenter Kolding ned til Marielundskoven.
Multistien skal fremme inddragelsen af naturen og bevægelse i sundhedsfremme- samt behandlingsforløb og understøtte en moderne, holistisk og multifaglig orienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats.
Økonomi
Det samlede budget for stien er på 425.000 kr. (estimat). Der skal findes en yderligere finansiering på ca. 175.000 kr.. Disse midler vil projektgruppen forsøge at finde hos diverse fonde. Der vil være en løbende driftsudgift på kr. 20.000 pr. år.
Videre proces
Projektidéen ”Multisti” er principielt godkendt af sygehusdirektionen. Principgodkendelsen er betinget af, at Projektafdelingen for byggeri og direktionen på Sygehus Lillebælt forelægges det endelige projekt inden implementeringen, således at direktionens endelig godkendelse først foreligger herefter.
Når Multistien er præsenteret i egne politiske udvalg kan der påbegyndes projektudviklingen samt undersøge muligheder for finansiering. Sygehus Lillebælt har sagt ja til at indgå i en projektgruppe i projektudviklingsfasen med en arkitekt fra deres projektafdeling, hvilket vil sikre en god koordinering af de fysiske og æstetiske elementer samt bidrage til ejerskab. Den endelige projektbeskrivelse vil kunne gøres færdig til godkendelse i Sygehusdirektionen i februar/marts.
Beslutning Socialudvalget den 17-12-2014
Godkendt.
Beslutning Miljøudvalget den 02-02-2015
Godkendt.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 04-03-2015
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 15/1258
Resumé
I henhold til Kolding Kommunes kasse- og regnskabsregulativ vedrørende aflæggelse af anlægsregnskaber fremsendes oversigt over afsluttede anlægsarbejder over 2 mio. kr. for 2014 under Fritids- og Idrætsudvalgets område.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at anlægsregnskabet for 2014 over afsluttede anlægsarbejder over 2 mio. kr. godkendes.
Sagsfremstilling
Af Kolding Kommunes kasse- og regnskabsregulativ vedrørende aflæggelse af anlægsregnskaber fremgår, at det bevillingsansvarlige udvalg årligt skal aflægge anlægsregnskaber for afsluttede anlægsarbejder, hvor bruttoudgifterne overstiger 2 mio. kr. med henblik på behandling i Økonomiudvalg og Byråd.
Afsluttede anlægsarbejder for 2014 på over 2 mio. kr. – Fritids- og Idrætspolitik:
Projekt nr. | Beskrivelse | U/I | Bevillingsbeløb | Forbrug | Afvigelse |
- hele 1.000 kr. - | |||||
5010 | Idrætsbygning, Renovering | U | 10.000 | 10.008 | -8 |
Note/anm. – angiver merforbrug/mindreindtægt
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 04-03-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 15/1258
Resumé
I henhold til Kolding Kommunes kasse- og regnskabsregulativ vedrørende aflæggelse af anlægsregnskaber fremsendes oversigt over igangværende anlægsarbejder under Fritids- og Idrætsudvalgets område.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at anlægsregnskabet for 2014 over igangværende anlægsarbejder godkendes.
Sagsfremstilling
Af Kolding Kommunes kasse- og regnskabsregulativ vedrørende aflæggelse af anlægsarbejder fremgår, at det bevillingsansvarlige udvalg årligt skal udarbejde en oversigt over igangværende anlægsarbejder.
Igangværende anlægsarbejder for 2014 - Fritids- og Idrætspolitik:
Projekt nr. | Beskrivelse | U/I | Bevillingsbeløb | Forbrug | Afvigelse |
- hele 1.000 kr. - | |||||
4650 | Planlagt bygningsvedligehold | U | 3.299 | 3.304 | -5 |
Note/anm. – angiver merforbrug/mindreindtægt
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 04-03-2015
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 15/1158
Resumé
For Fritids- og Idrætspolitik er forbrugsprocenten vedrørende serviceudgifter pr. 20. februar 2015 på 34,9 %. På samme tidspunkt sidste år var forbrugsprocenten 38,9 %.
Der forventes et regnskab, der er lig med det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,0 % af det oprindelige budget vil blive overført til 2016.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
For Fritids- og Idrætspolitik kan budgetrealiseringen pr. 20. februar 2015 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Fritids- og Idrætspolitik | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs- procent 20/2-15 | Forbrugs- procent 20/2-14 | Note |
Fritid og Idræt | 32.688 | 11.168 | 34,2 % | 36,2 % | |
Lystbådehavne | -118 | 45 | -38,1 % | -33,3 % | |
Folkeoplysnings- og fritidsaktiviteter | 42.738 | 15.096 | 35,3 % | 39,1 % | |
I alt | 75.308 | 26.309 | 34,9 % | 38,0 % | |
Administrationspolitik – politisk organisation | 117 | 0 | 0,0 % | 0,0 % | |
I alt | 117 | 0 | 0,0 % | 0,0 % |
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 04-03-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 14/8346
Resumé
Deltagelse i aktiviteter.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 04-03-2015
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 15/1141
Resumé
Børne- og uddannelsesdirektøren giver på mødet en orientering om udvalgt nyt på Børne- og uddannelsesforvaltningens område.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutninger under punktet, idet dette i hver enkelt sag ville kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 04-03-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 13/23782
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 04-03-2015
Godkendt.