Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
07-02-2018 12:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Teknik- og Klimaudvalget |
Sted: |
Mødelokale 1.2 Vest |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/26
Resumé
Punktet omhandler et ønske om, at Teknik- og Klimaudvalget orienteres om den nærmere baggrund for Holstebro Kommunes beslutning om, at det i en forsøgsperiode på 2 år skal være gratis at køre med rutebiler i kommunen, og hvorledes ordningen administreres samt de økonomiske konsekvenser ved ordningen.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at det af Molle Lykke Nielsen (O) fremsatte forslag drøftes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Teknik- og Klimaudvalget bestiller en evaluering af Holstebros erfaringer efter et års tid.
Sagsfremstilling
Baggrund:
Medlem af Teknik- og Klimaudvalget, Molle Lykke Nielsen (O), har anmodet om, at følgende punkt optages på Teknik- og Klimaudvalgets dagsorden:
”I Holstebro Kommune er der ifølge Holstebro Kommunes hjemmeside "et politisk ønske om at understøtte og skabe udvikling i de små lokalsamfund, hvilket også indebærer betjening af områderne med busruter".
Holstebro Byråd har derfor besluttet, at det i en forsøgsperiode skal være gratis at køre med rutebil i kommunen.
På den baggrund foreslås det:
at Teknik- og Klimaudvalget orienteres om den nærmere baggrund for Holstebro Kommunes beslutning om, at det i en forsøgsperiode på 2 år skal være gratis at køre med rutebiler i kommunen og hvorledes ordningen administreres samt de økonomiske konsekvenser ved ordningen.”
Forvaltningens bemærkninger:
Pr. 1. januar 2018 er kørslen med 4 lokalruter i Holstebro Kommune blevet gjort gratis. Ordningen er en forsøgsordning, som er sat til at skulle vare i 2 år.
Ordningen blev vedtaget af Teknisk Udvalg i Holstebro Kommune den 28. november 2017 i forbindelse med, at det skulle besluttes, hvorvidt kommunen ønskede at udskifte det udtjente "Check-ind-mini"-rejsekortudstyr på ruterne. Udvalget valgte ikke at udskifte udstyret, men i stedet at indføre gratis kørsel på ruterne.
By- og Udviklingsforvaltningen har bedt Sydtrafik om at give deres umiddelbare bemærkninger til forslaget, hvis det skulle indføres i Kolding kommune.
Sydtrafiks bemærkninger til forslaget er:
1. Implementering af gratis kørsel på udvalgte lokalruter vil ikke medføre nogle former for besparelser på udgifter til Rejsekortudstyr. Udstyret er indkøbt og monteret i busserne, og byrdefordeling mellem kommuner og region er fastlåste. Det samme gælder for udgifter til drift og vedligehold af Rejsekortudstyr.
2. Kommunikationsmæssigt vil det være vanskeligt at forklare kunder, at nogle busser er gratis, mens andre ikke er. Det gælder også i forhold til de regionale ruter, hvor busserne er blå, ligesom busserne på lokalruterne er.
3. Vælges det i forbindelse med kommende udbud af lokalkørsel i Kolding at fjerne rejsekort-udstyr i busser, der betjener de gratis ruter, kan det medføre flere faste busomkostninger til Kolding Kommune. Dette vil ske, fordi disse busser ikke kan bruges så fleksibelt mellem ruter, som hvis alle busser har rejsekort-udstyr monteret. Desuden vil busser uden rejsekort-udstyr vanskeliggøre den generelle kommunikation til kunder. Eksempelvis i forhold til kunder, der rejser en kombirejse, hvor der både bruges tog og bus. Kunder, der starter en rejse i toget og fortsætter i bussen, vil ikke kunne afslutte rejsen i bussen.
4. I forhold til skolekort bør alle elever, der i dag har ret til et skolekort, fortsat få udstedt et skolekort. Dette skal ske for at sikre, at alle elever stilles lige.
5. Gøres kørsel gratis på udvalgte lokalruter, vil der mangles data til at kunne lave passagertal på baggrund af Rejsedata.
I 2017 forventes alene i kontantsalg på lokalruterne en indtægt på ca. 370.000 kr. Hertil kommer indtægter fra bl.a. rejsekort, periodekort, ungdomskort og skolekort. Ca. 21 % af alle Kolding Kommunes indtægter hidrører fra kontantsalg.
By- og Udviklingsforvaltningen har tidligere bedt Sydtrafik om at regne på, hvad det vil koste at tilbyde skoler og institutioner gratis buskørsel. Den anslåede pris løb her op i 0,85-0,95 mio. kr., hvoraf 0,25 mio. kr. kommer fra dækning af indtægtstab på de regionale ruter.
Sydtrafik har også tidligere lavet en grov beregning af, hvad det vil koste at tilbyde gratis skolekort. Dette anslås at beløbe sig til ca. 2,6 mio. kr., hvoraf 1,2 mio. kr. kommer fra dækning af indtægtstab på de regionale ruter. Såfremt det ønskes at gå videre med dette tilbud til kommunens skoleelever, skal der en mere dybdegående analyse til.
På baggrund af Sydtrafiks bemærkninger kan forvaltningen ikke anbefale, at der arbejdes videre med gratis lokalruter.
Såfremt udvalget ønsker, at der arbejdes videre med gratis lokalruter, vil forvaltningen bede Sydtrafik om at afdække følgende:
Hvor mange indtægter vil der gå tabt?
Vil det medføre en merudgift med hensyn til driftsudgifter (dubleringskørsel)?
Hvor reelt er tilbuddet, når der kun er tale om de lokale ruter?
Hvordan kan de tekniske udfordringer løses/håndteres?
Sagsnr.: 17/22428
Resumé
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har sendt Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 i høring hos kommuner, regioner, trafikselskaber, togoperatører og infrastrukturforvaltere m.fl.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Teknik- og Klimaudvalget tager Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 til efterretning,
at der gøres indsigelse mod forringelsen i togdækningen mellem Kolding og Fredericia - enten via Sydtrafiks høringssvar eller alternativt i et særskilt høringssvar fra Kolding Kommune.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Godkendt med den præcisering, at der både afsendes høringssvar fra Kolding Kommune og forsøges at påvirke høringssvaret fra Sydtrafik.
Sagsfremstilling
Af § 8 i Lov om trafikselskaber fremgår:
Transportministeren udarbejder mindst hvert fjerde år efter høring af trafikselskaberne og kommunerne en trafikplan for den jernbanetrafik, der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten. I planen redegøres for statens overvejelser, og statens prioriteringer fremlægges.
Planen skal bl.a. indeholde oplysninger om politiske og økonomiske servicemålsætninger for den statslige offentlige servicetrafik samt en beskrivelse af besluttede statslige projekter og dispositioner, der berører kapaciteten på jernbanenettet og disses samspil med den eksisterende offentlige servicetrafik.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har sendt Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 i høring hos kommuner, regioner, trafikselskaber, togoperatører og infrastrukturforvaltere m.fl. Høringsfristen løber til den 26. februar 2018.
Grundlaget for trafikplanen er allerede besluttede projekter samt vedtaget politik og lovgivning, herunder indgåede trafikkontrakter.
Trafikplanen giver en samlet anbefaling til udviklingen i den statslige banetrafik for tre planår på 5, 10 og 15 års sigt.
Ny infrastruktur:
I planperioden forudsættes følgende ny infrastruktur:
Aarhus letbane 1. etape (2017)
Ny station ved Kalundborg Øst (2018)
Nye bane København-Ringsted (2018)
Ny station i Gødstrup (2019)
Ny station i Vinge (2019)
Metrocityring i København (2019)
Metro til Nordhavn, 1. etape (2020)
Ny station i Jerne (2020)
Elektrificering Køge N – Næstved (2020)
Odense Letbane (2020)
Ny bane til Aalborg lufthavn (2020)
Hastighedsopgradering Hobro – Aalborg 200km/t (2021)
Forbedring af gods- og passagerkapacitet i Nordjylland (2021)
Elektrificering Nordvestbanen (2021)
Signalprogrammet S-banen (2021)
Femern Bælt Landanlæg (2021/2024)
Ny station i Favrholm syd for Hillerød (2022)
Sydhavnsmetro (2023)
Signalprogrammet på fjernbanen (2023)
Ny Storstrømsbro (2023)
Perroner på Ny Ellebjerg station (2024)
Hastighedsopgradering Ringsted – Odense (2024)
Letbane i Ring 3 (2024)
Elektrificering Fredericia – Aalborg Lufthavn inkl. Aarhus H (2023-2025)
Hastighedsopgradering Fredericia – Aarhus (2026)
Hastighedsopgradering Aarhus – Hobro og kapacitetsudvidelse Aarhus H (2026)
Ny bane over Vestfyn (2026)
Femern Bæltforbindelsen inkl. ny station i Holeby (2032)
Det kan konkluderes, at der ikke er planlagt nye infrastrukturprojekter i Kolding kommune i planperioden.
Antal tog på de enkelte strækninger:
I det efterfølgende oplistes hvor mange tog, der antages at køre på de enkelte strækninger, og hvordan stationerne betjenes i løbet af planperioden.
Kolding – Esbjerg:
2017:
o 1 regionaltog hver time kl. 6-24
o 1 IC/IC-lyntog hver time kl. 6-24
- 2022-2032:
o Uændret
Der vil ikke ske ændringer i antallet af tog mellem Kolding og Esbjerg i planperioden.
Kolding – Padborg/Sønderborg:
2017:
o 1 IC/IC-lyntog hver time kl. 6-12, der deler sig i Tinglev til 1 IC/IC-lyntog hver 2. time til henholdsvis Padborg og Sønderborg
- 2022:
o 1 IC/IC-lyntog hver 2. time til Padborg
o 1 IC/IC-lyntog hver 2. time til Sønderborg
o Ekstra tog i myldretid
- 2027:
o Som i 2017
- 2032:
o 1 IC/IC-lyntog hver 2. time til Padborg
o 1 IC/IC-lyntog hver 2. time til Sønderborg
Såfremt de 2 lyntog til henholdsvis Padborg og Sønderborg bliver lagt med en times mellemrum på strækningen mellem Kolding og Tinglev, vil der ikke ske ændringer i antallet af tog mellem Kolding og henholdsvis Padborg og Sønderborg fra planperiodens start til planperiodens slutning.
Togene til Flensborg (og videre mod Hamborg) vil i perioden, hvor Femern-forbindelsen etableres og der arbejdes med landanlæg, erstatte forbindelser via Femern. Det betyder også, at der ikke i denne periode vil være direkte forbindelser fra Sønderjylland til Århus.
Alle fjerntog fra Syd- og Sønderjylland vil køre til Københavns Lufthavn, Kastrup (ikke Østerport).
Efter etableringen af Femern-forbindelsen fremgår det af trafikplanen, at man eventuelt kan lave en ændret betjening af Sønderjylland ved, at Padborg-toget (hver anden time) videreføres til Århus med skifteforbindelser i Kolding til Odense og København. På denne måde kan der igen opnås direkte forbindelser mellem Sønderjylland og Århus.
Kolding – Middelfart:
2017:
o 1 IC/IC-lyntog hver time kl. 6-24
- 2022:
o 1 IC/IC-lyntog hver time kl. 6-24
o Ekstra tog i myldretid
- 2027:
o Som 2017
- 2032:
o Som 2017
Der vil ikke ske ændringer i antallet af tog mellem Kolding og Middelfart fra planperiodens start til planperiodens slutning.
Kolding - Fredericia:
2017:
o 1 regionaltog hver time kl. 6-24
o 1 IC/IC-lyntog hver time kl. 6-24
- 2022:
o 1 regionaltog hver time kl. 6-24
o 2 IC/IC-lyntog hver 2. time
- 2027:
o 1 regionaltog hver time kl. 6-24
o Ekstra tog i myldretid
- 2032:
o 1 regionaltog hver time kl. 6-24
o 1 IC/IC-lyntog hver 2. time
o Ekstra tog i myldretid
Antallet af tog mellem Kolding og Fredericia vil falde fra 2017 til 2032, hvilket forringer Koldings sammenhæng med det østjyske bybånd.
I perioden 2022-2027 planlægges strækningen Fredericia–Aalborg elektrificeret. Efter elektrificeringen vil der ikke længere køre fjerntog på ikke-elektrificerede strækninger. Det betyder, at de sidste fjerntog bortfalder på strækningen Vejle–Struer, hvorved alle fjernrejsende skal skifte i Vejle.
Det kan konkluderes, at de væsentligste ændringer for passagerer, der stiger på toget i Kolding er, at der ikke vil være lige så mange togforbindelser til Fredericia i 2032, som der er i dag, hvilket forringer de mulige rejseforbindelser nordpå. Derudover skal alle fjernrejsende nordpå skifte i Vejle.
Rejsetider
Efterfølgende kort viser eksempler på rejsetider, der afspejler trafikplanens foreslåede standsningsmønster. Rejsetiderne viser direkte tog. Det vil af og til være muligt at komme hurtigere frem, hvis man skifter undervejs.
Hvis rejsetiderne skal endnu længere ned, er det i de fleste tilfælde nødvendigt med flere infrastrukturtiltag, end der er besluttet nu. Et andet alternativ er en anderledes prioritering i køreplanerne, det vil sige i højere grad indføre hurtige tog uden stop ved en række mindre stationer for at forkorte rejsetiden til de største byer.
I Jylland vil rejsetiderne kunne afkortes ved at anlægge de nye baner i Østjylland, som er en del af Togfondens fase 2, hvilket også vil gøre det muligt at anvende højhastighedsmateriel, som yderligere afkorter rejsetiden.
Rejsetiden fra København til Kolding vil fra 2017 til 2027/2032 blive 10 minutter kortere.
Passagerudvikling
Med de investeringer i jernbanen, der er planlagt på skrivetidspunktet, de indgåede trafikkontrakter, og forslagene til togbetjening præsenteret i trafikplanen, forventes jernbanens transportarbejde at stige med 29 % frem til 2032. Det er en gennemsnitlig årlig vækst på knap 1,7 %.
I absolutte tal forventes togtrafikken at vokse fra 6,3 mia. til 8 mia. personkm i perioden 2015-2032.
Fordelingen af rejser på banenettet i 2015, 2022, 2027 og 2032 fremgår af efterfølgende kort.
Passagerudviklingen for stationer i Kolding kommune kan ses i efterfølgende tabel.
Afrejser og ankomster | Hverdag | Årsbasis | ||||||
2015 | 2022 | 2027 | 2032 | 2015 | 2022 | 2027 | 2032 | |
Kolding | 5.700 | 5.300 | 6.000 | 6.000 | 1.742.000 | 1.628.000 | 1.860.000 | 1.859.000 |
Lunderskov | 500 | 500 | 600 | 500 | 128.000 | 149.000 | 156.000 | 148.000 |
Vamdrup | 500 | 500 | 500 | 500 | 132.000 | 155.000 | 154.000 | 146.000 |
Antallet af rejser til og fra Kolding Banegård forventes at stige med 6,7 % fra 2015 til 2032. På Lunderskov station og Vamdrup station forventes en stigning på henholdsvis 15,6% og 10,6% over samme periode.
Den supplerende kollektive trafik
Af § 9 i Lov om trafikselskaber fremgår:
Trafikselskabet (i region Syddanmark er det Sydtrafik) udarbejder med udgangspunkt i den statslige trafikplan mindst hvert fjerde år en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik, der varetages af trafikselskabet.
Sydtrafiks nuværende Trafikplan blev godkendt i Sydtrafiks bestyrelse den 12. september 2014 og dækker perioden 2014-2018. Den politiske proces omkring den nye trafikplan startes op, når den ny bestyrelse i Sydtrafik er tiltrådt primo 2018.
Et centralt emne i trafikplanarbejdet vil være drøftelse af samspillet mellem regionale og kommunale ruter – hvordan får vi samlet set den bedste busbetjening til glæde for borgerne.
Med revisionen af lov om trafikselskaber er der krav om, at trafikplanen indeholder en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik og som minimum fastlægger de overordnede principper for rutenettet med et flerårigt budgetoverslag.
I bilag findes Sydtrafiks kommentarer til trafikplanen samt et udkast til Sydtrafiks høringssvar.
Kolding Kommune vil tage kontakt til Sydtrafik med ønske om, at der i høringssvaret lægges større vægt på den forringede betjening mellem Kolding og Aarhus. Den forringede betjening har konsekvenser for det sydøstlige Danmark og sammenhængskraften i det Østjyske Bybånd.
Bilag
Sagsnr.: 17/17370
Resumé
Regeringen afsatte i samarbejde med forligskredsen bag aftalen om ”Bedre og billigere kollektiv trafik” 100 mio. kr. til en ny cykelpulje, der skal fremme cyklismen i landets kommuner. Midlerne skal gå til medfinansiering af kommunale indsatser samt til etablering af flere supercykelstier. Puljen yder 40 % tilskud til projekterne.
By- og Udviklingsforvaltningen orienterede den 2. oktober 2017 Teknikudvalget om, at forvaltningen havde ansøgt den nationale Cykelpulje 2017 om tilskud til fem projekter for at fremme cyklisme i Kolding.
Kolding Kommune har den 12. december 2017 modtaget tilsagn om tilskud til to cykelstiprojekter på henholdsvis Lyshøj Alle og Buen, begge Kolding.
Kolding Kommune skal give tilsagn om accept af vilkår for tilskud senest den 1. marts 2018. Forvaltningen vil med bemyndigelse fra Teknik- og Klimaudvalget meddele Vejdirektoratet, at Kolding Kommune accepterer de nævnte vilkår under forudsætning af Byrådets endelige godkendelse af projekterne i forbindelse med godkendelse af Budget 2019.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Kolding Kommune meddeler Vejdirektoratet, at tilskud til de to projekter modtages med accept af de beskrevne vilkår under forudsætning af, at der afsættes midler til projekterne i budget 2019.
at forvaltningen udarbejder ændringsforslag på de to projekter til budget 2019.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen har søgt om tilskud til følgende fem projekter ved den nationale Cykelpulje 2017 for at fremme cyklisme i Kolding kommune:
- Buen. Stifaciliteter fra jernbanebroen til syd for Sdr. Havnegade
- Lyshøj Alle. Cykelstier fra Skolebakken til Forstalle
- Skolebakken. Cykelstier fra Nr. Bjertvej til Bøgeløkke
- Haderslevvej, Christiansfeld. Cykelstier fra Præstegårdsvej til Favstrupvej
- Den mobile cykelby. Tiltag for at fremme cyklisme igennem oplysning, forsøg og adfærdspåvirkning.
Kolding Kommune har den 12. december 2017 modtaget tilsagn om tilskud til to cykelstiprojekter på henholdsvis Lyshøj Alle og Buen, begge Kolding.
Disse to projekter blev udvalgt, da de vurderes at have den største effekt i forhold til at få flere til at cykle og i forhold til at forbedre forholdene for eksisterende cyklister.
For hvert projekt er der givet tilsagn om 40 % medfinansiering fra Vejdirektoratet. Projektøkonomi fremgår af nedenstående tabel.
Stiprojekt | Anlægsoverslag | Kolding Kommune (60 %) | Vejdirektoratet (40 %) |
Lyshøj Allé | 5.425.000 kr. | 3.255.000 kr. | 2.170.000 kr. |
Buen | 1.775.000 kr. | 1.065.000 kr. | 710.000 kr. |
Der er ikke afsat midler til projekterne i eksisterende budgetter. Finansiering af de to projekter vil derfor indgå som udvidelsesforslag til forhandlinger om Budget 2019.
Der gøres opmærksom på følgende budgetnote for budget 2018:
”Såfremt der afsættes en ny statslig pulje, som kræver kommunal medfinansiering, vil forligspartierne sætte sig sammen og afklare muligheden for at prioritere den kommunale medfinansiering.”
Kolding Kommune skal give tilsagn om accept af vilkår for tilskud senest den 1. marts 2018. Forvaltningen vil med bemyndigelse fra Teknik- og Klimaudvalget meddele Vejdirektoratet, at Kolding Kommune accepterer de nævnte vilkår under forudsætning af Byrådets vedtagelse af finansieringen i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2019.
Vilkår for tilskud
Vilkår for modtagelse af tilskud fremgår af Bekendtgørelse nr. 1070 af 14/09/2017.
De primære vilkår er:
- Tilskudsmodtagers egenfinansiering kan ikke dækkes af andre statslige puljer inden for Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område.
- Der vil være krav om afrapportering af alle projekter, som der ydes tilskud til. Afrapportering vil omfatte økonomiskafrapportering samt en evaluering af projektet.
- Projektgennemførelsen ville ikke kunne finde sted i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsramme uden det bevilligede tilskud.
Vilkår for tilskud er opfyldt på nuværende tidspunkt.
Projektbeskrivelser
Buen – Etablering af cykelstier:
På Buen mangler stier fra broen over jernbanen, forbi Sdr. Havnegade og frem til nord for Kolding Å. En strækning på cirka 180 m, hvor det er utrygt at være cyklist, da cyklister føler de bliver klemt af den øvrige trafik.
Anlæg af stier på strækningen vil gavne mange cyklister til Universitetet og midtbyen generelt. De nye stier forventes at medføre en væsentlig stigning i cykeltrafik på strækningen, da Buen er forbindelsen mellem midtbyen/togstationen og Syddansk Universitet og Kolding Åpark, ligesom den sydlige del af byen vil opnå en bedre forbindelse til midtbyen.
Anlæg af stien kræver arealerhvervelse i begrænset omfang.
I forbindelse med projektet indarbejdes eller forberedes krydset Buen/Sdr. Havnegade så vidt muligt i forhold til eventuelle nødvendige ombygninger i forbindelse med udviklingen af Holmsminde.
Figur 1. Projektstrækning på Buen. Mod nord er der cykelstier. Mod syd er der cykelbaner.
Lyshøj Alle – Etablering af cykelstier fra Skolebakken til Forstalle:
På Lyshøj Alle er der i dag smalle kantbaner/cykelstrimler og der køres meget stærkt på strækningen.
Lyshøj Alle giver adgang til Lyshøjskolen, hvorfor det er en attraktiv cykelrute. Ligeledes er ruten attraktiv for pendlere fra området til Kolding midtby.
Det ønskes at forbedre forholdene for cyklister ved at etablere stier langs vejen mellem Skolebakken og Forstalle. Strækningen er 700 m. Der etableres to krydsningsheller på strækningen ved to stitilslutninger samt en helle ved skolen.
Projektet vil gøre det mere trygt og sikkert at cykle langs Lyshøj Alle.
Det vurderes, at projektet kan udføres indenfor eksisterende vejudlæg på nær ved Lyshøjskolen, hvor der kan blive behov for at overføre et mindre areal af skolens jord til vejmatriklen for at skabe plads til den vestlige krydsningshelle.
Figur 2. Projektstrækning på Lyshøj Alle. Krydsningsheller fremgår med blå cirkler.
Sagsnr.: 18/652
Resumé
Hvert år fremlægges en liste over særligt trafikfarlige skoleveje til godkendelse.
Skolevejsvurderingerne gennemføres på opfordring fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen af Sydøstjyllands Politi og By- og Udviklingsforvaltningen.
Teknikudvalget har høringsret, inden Børne- og Uddannelsesforvaltningen endeligt godkender listen for det kommende skoleår.
Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog i marts 2017 i forbindelse med behandlingen af listen for 2017-2018 at delegere til børne- og uddannelsesdirektøren fremover at godkende listen over særligt trafikfarlige skoleveje.
Teknik- og Klimaudvalgets høringsret foreslås delegeret til by- og udviklingsdirektøren. Forvaltningen vil 1 gang årlig præsentere en oversigt over de trafikfarlige skoleveje i kommunen.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at listen over særligt trafikfarlige skoleveje for skoleåret 2018-2019 godkendes og fremsendes til Børne- og Uddannelsesforvaltningen,
at det delegeres til by- og udviklingsdirektøren fremover at godkende listen over særligt trafikfarlige skoleveje, idet der gives en årlig orientering i Teknik- og Klimaudvalget om status for særligt trafikfarlige skoleveje.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Godkendt med den præcisering, at Teknik- og Klimaudvalget får listen til orientering, inden den sendes til Børne- og Uddannelsesforvaltningen.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har pligt til at sørge for transport af elever mellem skole og hjem, hvis skolevejen er vurderet til at være trafikfarlig.
En særlig trafikfarlig skolevej er en vej, hvor de trafikale forhold skønnes at være så vanskelige, at de medfører betydelig risiko for skolebørnene.
Liste for skoleåret 2018-2019:
Der er følgende ændringer i forhold til listen for skoleåret 2017-2018:
- Egtvedvej-Koldingvej (Bramdrup Skole) – delstrækning nord for Dybvadbro til Vester Nebel udgår, da der her er etableret dobbeltrettet cykelsti.
- Koldingvej (Vester Nebel Skole) – som ovenfor.
- Koldingvej, Taps (Christiansfeld Skole) – udgår, da der etableres stier i begge sider mellem Taps og Vonsild (stierne er klar til brug inden næste skoleårs start).
- Vonsildvej (Vonsild Skole) – som ovenfor.
- Ødisvej (Vonsild Skole) – delstrækning mellem Tværford og Hoppesvej udgår, da der i forbindelse med den nye motorvejstilslutning er etableret stier i begge sider.
Der er i løbet af 2017 indkommet én ansøgning om skolevejsvurdering. Det drejer sig om den sydligste del af Nagbølvej (Vamdrup Skole).
Skolevejen vurderes til at være ikke-trafikfarlig. Det begrundes med at oversigtsforholdene er i orden, at lastbilandelen er relativ beskeden, samt at den målte gennemsnitsfart er forventelig for den type vej.
Desuden er der ikke problemer med genstande for tæt på kørebaneareal, dvs. at der er mulighed for om nødvendigt at vige ud i rabatten, som i øvrigt er tilstrækkelig bred og jævn.
Delegering:
Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog i marts 2017 i forbindelse med behandlingen af listen for 2017-2018 at delegere til børne- og uddannelsesdirektøren fremover at godkende listen over særligt trafikfarlige skoleveje.
Tilsvarende foreslås det, at Teknik- og Klimaudvalget delegerer godkendelseskompetencen til by- og udviklingsdirektøren. Teknik- og Klimaudvalget vil 1 gang årligt blive præsenteret for en oversigt over de trafikfarlige skoleveje i kommunen.
Bilag
Sagsnr.: 18/515
Resumé
Stien vil blandt andet give mulighed for, at skolebørn kan komme fra Skanderup til Kongsbjergskolen i Lunderskov.
Miljøudvalget og Teknikudvalget blev den 5. september 2016 orienteret om projektet.
Den skitserede løsning lever ikke fuldt op til de vejtekniske principper, Kolding Kommune normalt anlægger stier efter, men løsningen kan opfylde de forventninger, indbyggerne i Skanderup har til en sti på strækningen.
Det foreslås, at stien anlægges i grus, som tidligere besluttet. Der er bevidsthed om, at der kan tilstøde omkostninger til genopretning og afvanding, hvis stien senere asfalteres jf. ”Mobilitetsplan 2016-2027”.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Godkendt.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 31-01-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
Landsbyen Skanderup fik i 2016 og 2017 midler fra landsbypuljen til anlæg af en sti langs Kastanie Alle og Kirkevejen.
Formålet med stien er at sikre skolevejen for børn fra Skanderup by til Kongsbjergskolen i Lunderskov.
De lokale forslagsstillere har alene en forventning om en grussti i terræn. Dvs. en sti, som følger højden på det omgivende terræn.
Der har været en dialog med de lokale forslagsstillere, hvor de har tilkendegivet, at de gerne vil medvirke til en forsøgsperiode på 1 år, hvor de selv vil stå for den løbende vedligeholdelse af stien. Kolding Kommune leverer dog grusmaterialer. Efter 1-års gennemgangen af projektet evalueres ordningen af forvaltningen i samarbejde med de lokale initiativtagere. Der orienteres om evalueringen i udvalgene.
I alt er der bevilliget 450.000 kr. ekskl. moms fra landsbypuljen. Beløbet er overført til 2018.
Skitseprojekt for stien er udarbejdet i 2016, og der er i 2017 indhentet priser til anlæg hos to lokale entreprenører. Det valgte tilbud holder sig indenfor det bevilligede beløb, der også inkluderer frivillige købsaftaler med de berørte lodsejere (ca. 2.200 kvm).
Idet stiens tracé er omtalt i ”Mobilitetsplan Kolding Kommune 2016-2027” samt ”Cykelplan 2012-2025”, kan det på et senere tidspunkt blive aktuelt at opklassificere stien til de krav, Kolding Kommune stiller til skolestier.
Forvaltningen har tidligere lavet et overslag over de forventede udgifter, hvis stien skal have en standard som skolesti jf. Mobilitetsplanen. Udgiften for en sådan sti vurderes at være ca. 1,9 mio. kr. inkl. øget arealerhvervelse (ca. 6.120 kvm) som følge af kravet til øget afvanding.
Det er ikke realistisk at et sådan projekt vil kunne gennemføres for landsbypuljemidler. Derfor etableres stien som oprindeligt ansøgt og planlagt, dvs. en grussti med ensidig hældning mod et trug langs vejen.
Det betyder, at hvis stien senere skal asfalteres, vil det være nødvendigt at foretage en vis terrænmæssig bearbejdning samt være nødvendigt at etablere yderligere afvanding.
Skanderup skolesti
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Projekt ”Troldhedestien – mødesteder og oplevelser for alle” er med baggrund i en bearbejdning og udvikling af foranalysen fra 2016 nået frem til et samlet projektforslag, som fremadrettet vil gøre Troldhedestien til et attraktivt tilbud til alle borgere – også bevægelseshæmmede, handicappede, psykisk sårbare og socialt udsatte, der ikke bruger området særligt meget i dag.
Projektforslaget indeholder tre stationer/mødesteder Bramdrupdam Dam, Dybvadbro Station og området omkring Skovløberhuset. For at binde stien sammen kommer der endvidere 5 mindre opholdspladser/trinbræt mellem de tre stationer.
Projektforslaget forelægges nu til politisk godkendelse. Der vil samtidig blive redegjort for anlægs- og driftsøkonomien i projektet. Endelig vil tidsplanen for projektets realisering også blive præsenteret.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget, Plan-, Bolig- og Miljøudvalget samt Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren samt senior- og socialdirektøren indstiller,
at projektet søges realiseret med det beskrevne indhold og ramme,
at omkostningerne til fremtidig drift fordeles som beskrevet i sagsfremstillingen.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Godkendt.
Beslutning Plan-, Bolig- og Miljøudvalget den 31-01-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 24-01-2018
Udvalget besluttede;
at projektet realiseres med det beskrevne indhold og ramme,
at omkostningerne til fremtidig drift fordeles som beskrevet.
Sagsfremstilling
”Troldhedestien – mødesteder og oplevelser for alle”
Baggrund
Projekt ”Troldhedestien – mødesteder og oplevelser for alle” er med baggrund i en bearbejdning og udvikling af foranalysen fra 2016 nået frem til et samlet projektforslag som fremadrettet vil gøre Troldhedestien til et attraktivt tilbud til alle borgere – også bevægelseshæmmede, handicappede, psykisk sårbare og socialt udsatte, der ikke bruger området særligt meget i dag. Projektet er udviklet og bearbejdet med en omfattende brugerundersøgelse og -deltagelse af borgere med særlige behov. Med respekt for naturen, historien og eksisterende brugere af området i dag skal Troldhedestien danne ramme om et større fællesskab med nye og anderledes mødesteder, hvor folk kan slappe af og hygge sig sammen. Allerede eksisterende relationer mellem steder og mennesker skal styrkes og nye skal skabes.
Projektet har opnået støtte fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden, som gør det muligt at realisere etableringen af nye mødesteder og aktiviteter på den knap 8 km lange strækning fra Fynsvej i centrum til Dybvadbro Station.
Formål
Med projektet ønsker vi at styrke social inklusion, sociale relationer og selvværd for borgere i området langs Troldhedestien. Projektet på Troldhedestien har derfor til formål at skabe nye rum og rammer for oplevelser og udfoldelse i naturen. Håbet er, at mødet i det fri vil skabe nye fællesskaber mellem borgere med vidt forskellige forudsætninger.
Tidligere politisk behandling
Med baggrund i foranalyse og masterplan fra 2016, som udgjorde en samlet plan på ca. 30 mio. kr. besluttede det tidligere Miljøudvalg samt Social- og Sundhedsudvalget på et fællesmøde den 5. sept. 2016, at de to forvaltninger skulle udarbejde og fremlægge en plan for realisering af projektet i tre faser. Det blev udarbejdet en plan for fase 1, som omfattede: Bramdrupdam Dam, Dybvadbro Station og udbygning af stiforløbet med trinbræt og formidling med en økonomisk ramme på ca. 10. mio. kr., hvor af egenfinansieringen fra Kolding Kommune udgør 4. mio. kr. og resten finansieres af fonde.
Direktørerne for henholdsvis By- og Udviklingsforvaltningen samt Senior- og Socialforvaltningen blev i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2016 pålagt at finde den nødvendige drifts- og lønudgift til projektet på ca. 1. mio. kr.
Kolding Kommunes egenfinansiering på 4. mio. kr. er afsat på henholdsvis budget 2016 og 2017. Realdania har januar 2017 doneret 4 mio. kr. (3.3 mio. kr. efter fratrukket fondsmoms) og i oktober 2017 har Lokale- og Anlægsfonden doneret 4. mio. kr. på betingelse af at delprojektet ved området omkring Skovløberhuset realiseres.
Det tidligere Social- og Sundhedsudvalg er blevet præsenteret for en status for projektet den 25. oktober og det tidligere Miljøudvalg den 6. november 2017.
Projektet er nu bearbejdet og tilrettet således at det nu også omfatter området omkring Skovløberhuset og med en samlet anlægsøkonomi på 11,3 mio. kr.
Udviklingsfasen efter foranalysen har dermed resulteret i et samlet projekt til 11,3 mio. kr. i stedet for et faseopdelt projekt til ca. 30 mio. kr.
Projekttilpasningen er siden foranalysens 3 faser specielt sket ved at:
- Begrænse størrelsen af anlægget ved Skovløberstationen
- Beskære antallet af nye bygninger ved Dybvadbro Station til en renovering af den eksisterende, opførelse af et mindre samlingshus samt et antal nyudviklede shelters tilpasset forskellige målgrupper
- Fokusere projektet ved Bramdrupdam Dam fra 3 delprojekter til området ved dammen
- Udskyde en eventuel etablering af en mobilsalgsvogn som del af et socialøkonomisk virksomhed.
Der har således været arbejdet målrettet gennem brugerinddragelse på at udvikle mødesteder som er tilpasset målgrupper og behov indenfor den afsatte økonomiske ramme.
Proces og brugerinddragelse
De borgere der har været med i projektet indtil nu og som vil deltage i realiseringen kommer fra følgende kommunale institutioner: Nordhøj, Vækststedet, Marielund, Kulturhuset og Bramdrupdam Bofællesskaber. Organisationerne ligger alle i projektets nærområde. Andre borgere i nærområdet, foreninger og lokalråd, som har en interesse i og i forvejen er engageret i området på forskellig vis, har ligeledes været involveret i projektet indtil nu og vil deltage i realiseringen. Se processen i bilag 1.
Handicaprådet blev orienteret om projektet den 7. september 2017, og den 11. oktober 2017 blev Udsatterådet orienteret. Flere medlemmer af de to råd har efterfølgende været involveret i udviklingen af projektet og har vist interesse for at deltage i den fortsatte udvikling og realisering.
Projektet er løbende blevet testet, kvalificeret og valideret gennem brugerundersøgelser og workshops, i tæt samarbejde med LAB for Social Inklusion på Designskolen i Kolding. Målgruppernes behov og ønsker er derigennem blevet integreret i projektets både fysiske og strukturelle løsninger.
Arkitekturen og faciliteterne tager afsæt i et design, som imødekommer mangfoldigheden af brugere og den diversitet i behov der findes blandt borgerne. Ved at tage afsæt i tanken om at inkludere og sikre alle lige adgang, skabes faciliteter som sikre en høj grad af tilgængelighed for alle.
Med de nye faciliteter vil muligheden for at langt flere borgere kan opleve og få et forhold til naturen blive fremmet – både gennem nye faciliteter og praktiske elementer som fx toiletter samt gennem naturformidling og friluftsaktiviteter.
Stistrækningen og de 3 nye stationer og mødesteder
På hele stiforløbet fra centrum til Dybvad Station bliver der arbejdet med forbedret skiltning og historiefortælling. Undervejs bliver der etableret 5 mindre trinbræts, som både skal fungere som afstandsmarkering, hvilested og historiefortællingselement. I løbet af foråret 2018 bliver der derudover igangsat en mindre designproces der med udgangspunkt i Tilgængelighedsstrategien, som skal arbejde med tilgængeligheden ned til Troldhedestien.
Konkret indebærer de nye faciliteter på de tre stationer blandt andet:
- Dybvadbro station ønskes udbygget med blandt andet boardwalks, samlingshus og shelters som er nyudviklet til målgruppen i samarbejde med brugerne. Renovering af den gamle stationsbygningen er ligeledes en del af projektet, herunder etablering af toiletter i den østlige del.
- Ved Bramdrupdam Dam etableres en sti rundt om dammen, der gør det muligt for kørestolsbrugere og gangbesværede at opleve dammen. Derudover tænkes området udbygget med blandt andet en stationsbygning med handicaptoiletter, overdækning og tribunerampe ned til dammen, et stort hængekøjeområde og mindre opholdspladser og gemmesteder i udkanten af arealet.
- Området ved Skovløberhuset ønskes udbygget med en stationsbygning med handicaptoiletter og overdækning. På engarealet vest for Skovløberhuset etableres et trædække og samlingssted med mulighed for komme helt tæt på den smukke natur. Området foran og omkring Skovløberhuset bliver renoveret og forbedret for at bringe de kvaliteter tilbage, som stedet oprindeligt havde, som om det idylliske sted i skoven, der igennem tiden har været omdrejningspunkt for vigtige begivenheder. Den eksisterende bygning og den brug berøres ikke, men skovbørnegrupper kan som andre få glæde af de nye faciliteter.
Se bilag 2 for en beskrivelse af de tre steders brugergrupper, situationsplaner og visualiseringer.
Særligt vedrørende Bramdrupdam Dam
Projektet forudsætter at der kan etableres et varigt vandspejl ved Bramdrupdam Dam, der ikke som nu, i dele af året ligger lavt. Dette arbejdes der på. Hvis dette mod forventning ikke lykkes, må denne del af projektet justeres.
Finansiering af anlæg og drift
Anlægsøkonomien fordeler sig således:
| Anlægsbudget i d. kr. |
Skovløberhuset | 1.779.855 |
Bramdrupdam Dam | 4.504.286 |
Dybvadbro Station | 4.581.324 |
Troldhedestien og trinbræt | 430.100 |
I alt | 11.295.565 |
Driftsbudget:
| Eksisterende driftsbudget i d. kr. | Nyt driftsbudget i d. kr. |
Skovløberhuset | 2.000 | 87.000 |
Bramdrupdam Dam | 7.000 | 149.000 |
Dybvadbro Station | 34.500 | 167.000 |
Troldhedestien og trinbræt | 0 | 22.000 |
Bookingsystem for shelter |
| 15.000 |
Kommunikation og aktiviteter |
| 50.000 |
I alt | 43.500 | 490.000 |
Driften af de nye toiletter langs stien udgør den største enkeltpost på driften. Hertil kommer vedligehold af installationer og ny bygningsmasse, forbrugsafgifter og øget grøn drift på arealet.
Det fremtidige driftsbudget finansieres således:
Indenfor By- og Udviklingsforvaltningens budget | 440.000 kr. |
Eks. Socialområdets budget | 50.000 kr. |
I alt | 490.000 kr. |
Hertil kommer lønudgiften til koordinatorstillingen som finansieres af Senior- og Socialforvaltningen.
Skovhjælpergruppens og frivilliges rolle i realiseringen og den efterfølgende drift
Nordhøj og projektgruppen vil i starten af 2018 udarbejde en plan for Nordhøjs fremtidige engagement i Troldhedestiprojektet. I starten af det nye år afslutter Skovhjælpergruppen deres nuværende samarbejde med Naturstyrelsen. Nordhøj vil derefter indgå i et fast struktureret samarbejde med Troldhedeprojektet. Skovhjælpergruppen vil dermed indgå i projektet 3-4 dage om ugen og understøtte både udviklingen, realisering, ibrugtagning og drift af de nye mødesteder, herunder Dybvadbro Station, Bramdrupdam Station og Skovløber Station.
Med afsæt i de nuværende aktiviteter på Dybvadbro Station, herunder bl.a. vedligeholdelse af det grønne og opsyn med bygningerne samt naturvejledning for børnehaverne, vil Nordhøj derfor blive en vigtig del af projektets realisering – både i forhold til den daglige drift og opsyn, men i høj grad også i forhold til de aktiviteter, herunder naturvejledningen, der allerede nu danne grobund for fællesskaber langs stien. Skovhjælpergruppen vil dermed understøtte projektet, samtidig med at projektet bliver et vigtigt pædagogisk rum med meningsfulde opgaver for den enkelte.
Borgere, lokalråd og foreninger vil ligeledes blive inviteret ind til at deltage i forskellige grupper, som vil arbejde med fx opsyn med stederne og fællesskabsfremmende tiltag.
Tidsplan
Det forventes at anlægsarbejderne på de forskellige delprojekter er gennemført ved udgangen af 2018.
Bilag
Sagsnr.: 17/16015
Resumé
Der er i forbindelse med Budget 2018 vedtaget en række bevillingsnoter og budgetposter på Teknik- og Klimaudvalgets område. Disse er behandlet på møde i Teknikudvalget i november 2017, hvor konsekvenserne er beskrevet.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at redegørelsen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2018 er der vedtaget en række bevillingsnoter og budgetposter på Teknik- og Klimaudvalgets område.
Der vil i 2018 ske en løbende ajourføring af bevillingsnoterne på Kolding.dk, og der vil ske en kvartalsvis orientering af Økonomiudvalget af de bevillingsnoter, hvor der er sket en statusændring.
Opfølgningen på budgetposterne for 2018 vil indgå i den månedlige bevillingskontrol, først gang på Teknik- og Klimaudvalgets møde i marts 2018.
Bevillingsnoter 2018
Sikker skolevej i Vester Nebel |
Tryg og sikker skolevej til børn, som skal cykle til Vester Nebel skole. Byen vokser imod Kolding og skolen ligger i modsat retning. Der skal foretages en undersøgelse af, hvordan skolebørn på cykel, fra den østlige del af byen herunder Elkjærholmparken samt den nye udstykning, kan cykle trygt og sikkert i skole. En undersøgelse, som indeholder en anbefaling af, hvor en afmærket cykelsti skal være, samt en pris på udførelse. Undersøgelsen samt økonomisk overslag forelægges Teknikudvalget inden sommerferien 2018 således, at det kan indgå ved budgetlægningen for 2019-2022. |
Busser uden tidsplan |
I udlandet er det gode erfaringer med dolmus-busruter, der er busruter, der kører uden tidsplan. Det pålægges by- og udviklingsdirektøren at indgå i dialog med Sydtrafik, med henblik på at afklare mulighederne for Kolding Model.
Dialogen skal gennemføres, så der kan afrapporteres til Teknikudvalget senest april 2018.
|
Banegårdsplads med udsyn |
Det pålægges by- og udviklingsdirektøren at udarbejde en udviklingsplan for området ved Banegårdspladsen med afsæt i helhedsplanen for Kolding Bymidte. Planen skal afdække de potentialer der er for at gøre området til et attraktivt ankomststed til Kolding og skitsere muligheder for omdannelse og nybyggeri – herunder i forhold til Posthuset. Planen skal samtidig indeholde et forslag til, hvordan Sneglen kan omdannes til en permanent park, som sikrer synergier og sammenhænge til Slotssøen, biblioteket, bymidten mv. Det skal desuden skitseres, hvordan der kan skabes sammenhænge på tværs af jernbanen til inderhavnsområdet og Campusområdet ligesom mulighederne for en sænkning af Fredericiagade undersøges i forhold til at skabe yderligere udsigt til Slotssøen.
Beskrivelsen skal også indeholde et forslag til en procesplan og eventuel projektkonkurrence for parken. Udviklingsplanen forelægges til politisk behandling senest i juni 2018.
|
Cykelpulje |
Kolding Kommune bør fortsætte den mangeårige cykelfremmeindsats af både miljø- og sundhedshensyn. Dette skal ske ved både at fremme cykelfremmeinitiativer via eksisterende midler og ved at ansøge nye puljer og fonde. Som et konkret indsatsområde pålægges det by- og udviklingsdirektøren i samarbejde med politiet at undersøge muligheden for og udpege konkrete kryds, hvor der kan etableres højresvingsbaner for cyklister, så der lovligt kan svinges til højre ved rødt lys. Herved kan cyklisterne komme hurtigere og mere sikkert frem. Et andet konkret tiltag er en screening af mulighederne for etablering af cykelsti i Lunderskov fra Havrevang via Kirkevejen til Kongsbjergskolen. Resultatet af screeningen samt beregning af omkostninger til projektet forelægges Teknikudvalget inden sommerferien 2018
Såfremt der afsættes en ny statslig pulje, som kræver kommunal medfinansiering, vil forligspartierne sætte sig sammen og afklare muligheden for at prioritere den kommunale medfinansiering.
|
Rengøring af Bymidte |
Det pålægges by- og udviklingsdirektøren at udarbejde forslag til en model, som kan løfte rengøringsindsatsen i Kolding Bymidte. Modellen skal være baseret på et princip om øget synlig rengøring – og indebære en fælles indsats mellem kommunen og midtbyens grundejere, butikker, cafeer/restauranter og andre erhvervsdrivende. Det bør i den forbindelse afklares, om der skal etableres en form for vejmandsordning i bymidten, som både kan varetage rengøringsopgaver og være daglig dialogpartner med de erhvervsdrivende og grundejerne om at løfte midtbyens renholdelsesniveau. Der skal samtidig redegøres for, hvordan ordningen kan ses i sammenhæng med og som et supplement til den eksisterende rengøringsopgave, ligesom muligheden for anvendelse af fleksjob til løsning af en del af opgaven afklares. Forslag til model skal foreligge til politisk stillingtagen senest i juni 2018 med henblik på fremsendelse af ændringsforslag til budget 2019.
|
Udbygning af vejnet i Steppingområdet i forbindelse med råstofgravning |
Det pålægges by- og udviklingsdirektøren at følge sagerne om råstofgravning i Stepping-området tæt og klarlægge, hvorledes kommunen bedst muligt kan tilrettelægge den fornødne udbygning af vejnettet. I den forbindelse skal der forelægges et forslag til prioritering af strækninger til sideudvidelse mv. En samlet redegørelse skal forelægges for Teknikudvalget senest 1. juli 2018 med henblik på at fremsætte et ændringsforslag til budget 2019.
|
Grøn drift, forskønnelse af byområder |
Det pålægges by- og udviklingsdirektøren at udarbejde et forslag til, hvorledes der kan ske en justering af den grønne drift, så der opnås et højere plejeniveau på de mest synlige og bynære områder. Forslaget skal således indeholde et forslag til hvordan der kan differentieres i plejeniveau, så de mest synlige områder kan gives et løft til gavn for turister, gæster og borgere. Et eventuelt forslag om et generelt løft af plejeniveau medtages som ændringsforslag til budget 2019.
|
Genvurdering af grundlaget for at lukke Plovfuren |
Det pålægges by- og udviklingsdirektøren at gennemføre en analyse og vurdering af den mest hensigtsmæssige, fremtidige trafikafvikling i den sydvestlige del af Kolding. Analysen skal ses i lyset af den kraftigt forøgede trafiktilvækst i Kolding svarende til en fordobling i forhold til tidligere år og skal omfatte en genvurdering af grundlaget for at lukke Plovfuren i Kolding Ådal, jf. Mobilitetsplanen, også med henblik på at minimere generne for beboerne i området. Analysen skal foreligge i løbet af 1. halvår 2018.
|
Gratis Kompost |
Kolding er en grøn kommune. Derfor skal Kolding Kommune i lighed med mange af landets øvrige kommuner tilbyde borgerne at kunne hente gratis kompost på genbrugspladsen. Kompost er miljøvenlig gødning. https://www.kolding.dk/varer/hus-og-have/humus-kompostbeholder-320-liter men det er ikke alle, som har mulighed for at lave egen kompost og det kræver viden og erfaring for at det lykkes. I Fredericia og Vejle kommuner man kan købe kompost. I Odense man kan hente gratis kompost på bestemte dage, mens andre kommuner tilbyder at man kan hente gratis kompost i bestemte perioder.
|
Regnvandsbed |
Filtermuldideen ønskes udbredt i Kolding Kommune både blandt borgere og i Kolding Kommune. Således der i større omfang etableres et bed i vejkanten, hvor kombination af speciel muldblanding og vandplanter renser regnvand og sørger for nedsivning. Der indkaldes til inspirations aftener for borgere, gerne i samarbejde med Blue Kolding de steder, hvor der skal kloak separeres. (Brugerbetalt som del af omlægningen) Der udarbejdes infomateriale og ”undervisning” af borgerne i opsamling og brug af regnvand til have, toilet og vaskemaskine både som sikring mod skybrud og for at passe på drikkevandet - og blomstrende haver, der er lette at holde og sikre biernes levevilkår.
|
Borchs Gård som grøn oase |
Det pålægges by- og udviklingsdirektøren at fremkomme med et oplæg vedrørende omdannelse af Borchs Gård til en ny grøn bynær oase. Det afklares om Borchs Gård kan være en grøn ramme for aktiviteter som torve- og markedsdage, koncerter, foreningsaktiviteter og fritidsliv. Ligeledes afklares om parkeringspladserne kan flyttes til andre bynære områder, for eksempel undersøges muligheden for via p-fondsmidler, at bygge på Føtex-parkeringshus, eller i nyt p-hus - eventuelt som OPP. Samlet set skal der ikke skæres ned på antallet af p-pladser i centrum.
Et samlet projekt skal beskrives - eventuelt med inspiration fra tidligere projekter og forelægges byrådet i forbindelse med temamøde op til budgetforberedelserne for 2019 og sådan at det rettidigt kan indgå som budgetændringsforslag i forhandlingerne.
|
Diverse mindre vejprojekter |
Den afsatte ramme på 1,180 mio. kr. til diverse mindre vejprojekter omfatter nedenstående projekter. Efter endelig projektering af de enkelte indsatser godkendes gennemførelse endeligt af Økonomiudvalget senest i april måned 2018.
• Jordrup Forsamlingshus (0,100 mio. kr.) • Hævet flade Ågårdvej byskilt Vester Nebel (0,350 mio. kr.) • Trafikdæmpning Stenholt Sdr. Stenderup (0,200 mio. kr.) • Gadelys Hoppesvej, Vonsild (0,130 mio. kr.) • Belægning cykelsti Ågårdvej (0,100 mio. kr.) • Trafiksikring kryds Frørup (0,300 mio. kr.)
|
Budgetposter 2018
Drift (1.000 kr.)
2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Midler til borgercentreret tilgængelighed i de offentlige rum – Kolding Kommunes tilgængelighedsstrategi
| 250 | 250 | 250 | 250 |
Udvidelse af budget til drift og vedligehold af offentlige legepladser jf. Legeplads-strategien | 350 | 350 | 350 | 350 |
Forøget vejafvandingsbidrag til Blue Kolding
| 1.000 | 1.000 | 1.000 | 1.000 |
Drift af springvand i Slotssøen
| 65 | 65 | 65 | 65 |
Afledt drift i forbindelse med puljemidlerne
| 500 | 500 | 500 | 500 |
Vejmandsordningen
| 450 | 450 | 450 | 450 |
Etablering af hundeskov ved Christiansfeld
| 159 | 31 | 31 | 31 |
Belægning veje, fortove og cykelstier
| 5.000 | 0 | 0 | 0 |
Diverse småprojekter jf. note
| 1.180 | 0 | 0 | 0 |
Legeplads Søsterhuset, Slæbested ved Løverodde og rekreative stier
| 60 | 110 | 130 | 130 |
Undersøgelse omfartsvej Nr. Bjert
| 250 | 0 | 0 | 0 |
Anlæg (1.000 kr.)
2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Ny Esbjergvej/Vejlevej - Etablering af højresvingsbane fra Ny Esbjergvej | 0
| 915 | 0 | 0 |
Højresvingsbane – Østerbrogade/Kolding Åpark
| 0 | 825 | 0 | 0 |
Etablering af parkeringsplads ved den gamle Jernbanestation i Jernbanegade, Christiansfeld | 800 | 0 | 0 | 0 |
Udvidelse af kapaciteten på parkeringspladsen ved Warmingsgade | 545 | 0 | 0 | 0 |
Højvang – Lunderskov – Bedre forhold for cyklister og fodgængere. | 1.565 | 0 | 0 | 0
|
Almind Hule – anlæg af cykelsti | 0 | 2.300 | 0 | 0 |
Etablering af cykelsti i Vamdrup ved Vamdrup Skole | 0 | 390 | 0 | 0 |
Åhaven, et rekreativt område i Kolding Åpark | 0 | 2.000 | 0 | 0 |
Renovering af Storegade i Lunderskov | 5.000 | 0 | 0 | 0 |
Kolding Å
| 2.000 | 0 | 0 | 0 |
Legeplads Søstrehusets Have – Christiansfeld
Afledt drift
| 0 | 700
| 0
20 | 0
20 |
Slæbested ved Løverodde
Afledt drift | 200
0 | 0
50 | 0
50 | 0
50 |
Stiforbindelse fra lokalplan 0911-12 ved Stenderupvej til Østerløkke. | 0 | 0 | 800 | 0 |
Forbedring af krydsningsfor-holdene for bløde trafikanter ved Arena Syd i Vamdrup | 550 | 0 | 0 | 0 |
Bustrafik over Banegårdspladsen | 550 | 0 | 0 | 0 |
Projekt omklædning – toilet ved badebro ved Lyshøjalle
| 800 | 0 | 0 | 0 |
Fortov Hejlsminde-bakken – Mengvej
| 480 | 0 | 0 | 0 |
Belysning Arlavej
| 320 | 0 | 0 | 0 |
Legepladser og uderum | 400 | 400 | 400 | 400 |
Teknikudvalget behandlede i november 2017 bevillingsnoter og budgetposter i konsekvenssager af budget 2018. Deres beslutninger er vedlagt som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 18/1245
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 4901, Warmingsgade, optimering af antallet af p-pladser. Udvidelse af kapaciteten på parkeringspladsen ved Warmingsgade.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 545.000 kr. til projektet.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Parkeringspladsen ved Warmingsgade udvides med ca. 20 pladser fra 68 plader i dag til ca. 88 pladser.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 545.000 kr. til projektet.
Der er generelt et stort pres på parkeringspladserne i Kolding By. Jævnfør Mobilitetsplanen er der et underskud på ca. 100 langtidsparkeringspladser i den vestlige del af Kolding midtby. Udvidelsen vil således understøtte målsætningen om at anlægge flere parkeringspladser til at forbedre parkeringsforholdene i midtbyen.
Udvidelsen muliggøres ved at reducere beplantningslommerne på sydsiden af pladsen, den vestligste beplantning på nordsiden samt den grønne ø i den vestlige ende. Dette vil gøre pladsen mere overskuelig, hvilket kan medvirke til at øge trygheden på pladsen, men det betyder også, at 3 kirsebærtræer, som er en del af udsmykningen af parkeringspladsen, bliver fjernet med udvidelsen.
Anlæggelsen af p-pladserne foreslås medfinansieret af P-fonden.
Der er pt. indbetalt til 9 pladser i P-fonden, som mangler at blive etableret. P-fonden kan hermed finansiere 50 % af anlægsudgifterne på 9 af pladserne. De totale anlægsomkostninger ventes at blive ca. 703.000 kr. fordelt på 20 pladser, hvilket svarer til 35.150 kr. pr. plads. 50 % heraf udgør 17.575 kr. I alt 17.575 kr. x 9 pladser = 158.175 kr.
Når anlægget er afsluttet, vil der blive fortaget en endelig beregning af P-fondens bidrag. Bidraget vil blive beregnet ud fra de reelle udgifter.
Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:
Udgift | 703.000 kr. |
Indtægt | 158.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb
Udgift | Indtægt | |
Nødvendigt rådighedsbeløb 2018 | 703.000 kr. | 158.000 kr. |
Afsat i investeringsoversigten 2018 | 545.000 kr. | 0 kr. |
Tillæg til rådighedsbeløb | 158.000 kr. | 158.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
Ekstraudgiften på 158.000 kr. finansieres via tilsvarende indtægter fra P-fonden.
Centralforvaltningens bemærkninger
Ansøgningen er balancemæssigt neutral i forhold til likvide aktiver, men øger kommunens bruttoanlægsudgift i 2018 med 0,158 mio. kr., hvilket øger presset på kommunernes samlede bruttoanlægsudgift for 2018, der i regeringsaftalen for 2018 udgør 17,0 mia. kr.
Sagsnr.: 18/1246
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 4902 Højvang Lunderskov, bedre forhold for cyklister og fodgængere.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 1.565.000 kr. til projektet.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
De trafikale forhold for lette trafikanter på Højvang i Lunderskov ønskes forbedret. By- og Udviklingsforvaltningen har haft en god dialog med borgerne i området med henblik på at finde en god løsning.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 1.565.000 kr. til projektet.
Der er i dag ingen cykelfaciliteter på strækningen. Fortove er ca. 80 cm brede. En bredde, der reduceres af hække, da fortovene er placeret meget tæt på skel. Kørebanen er 8,0 m bred, hvilket er meget bredt i forhold til vejens funktion. I begge sider af vejen er en karaktergivende allé-beplantning, som ønskes bevaret. En del af strækningen er i dag 30 km/t hastighedszone. Der er en indsnævring og en hævet flade på strækningen.
Der er udarbejdet et projekt, hvor kørebanen indsnævres til 5,5 m. Der etableres en 2 minus 1 vej, hvor kørebanen indsnævres med afmærkning til 3,0 m. På hver side af kørebanen er der et afstribet areal med en bredde på 1,25 m, der kan anvendes af cyklister. Når bilister møder en modkørende, kan de trække ud i kantbanen under hensyntagen til cyklister (strækningen med 2 minus 1 vej er markeret med blåt i Kortbilag 2). En 2 minus 1 vej er en trafikløsning, der øger trygheden for cyklister. Der etableres fortov i begge sider af vejen. Allé-beplantningen bevares.
Kortbilag 1: Eksempel på 2-1 vej. På en 2 minus 1 vej er der kun ét spor for bilisterne, selvom der er trafik i begge retninger. Vejtypen anlægges derfor kun på veje med begrænset trafik.
På den centrale del af strækningen kan der ikke etableres en 2 minus 1 vej på grund af oversigtsforholdene i forbindelse med et sving. Der etableres cykelstier og fortove på denne strækning (markeret med grønt i Kortbilag 2).
De eksisterende hastighedsdæmpende foranstaltninger bevares og suppleres med to nye indsnævringer. Hastighedszonen med anbefalet hastighed på 30 km/t udvides til hele strækningen.
Der etableres 2 hellestøtter på Sortebjergvej for cyklister, som skal fra Højvang og tværs over Sortebjergvej.
Kortbilag 2: Blå markering = 2 minus 1 vej. Grøn markering = Cykelstier
Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:
Udgift | 1.565.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb
2018 | 1.565.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
Det ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de afsatte midler i investeringsoversigten for 2018.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 18/1247
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 4909, Bus over Banegårdspladsen.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 550.000 kr. til projektet.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
I Budget 2016 blev der afsat 400.000 kr. i driftsmidler til at omlægge busnettet, så busserne kan køre på tværs af Banegårdspladsen fremfor ad Fredericiagade i Kolding.
By- og Udviklingsforvaltningen anvendte i 2016 50.000 kr. til projektundersøgelser i forbindelse med udarbejdelse af et skitseprojekt for denne løsning med henblik på afklaring af fordele, udfordringer og økonomi i projektet. Forvaltningen foreslog på baggrund af undersøgelsen, at Banegårdspladsen blev ombygget som en helhed for at sikre et attraktivt og velfungerende område. Et forslag, der ville kræve væsentlige investeringer i området. Det samlede projekt for Banegårdspladsen blev vurderet til ca. 11 mio. kr.
I forbindelse med forlig om Budget 2017 blev By- og Udviklingsdirektøren pålagt at udarbejde et økonomisk realiserbart forslag til etablering af busstop ved banegården.
By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet et projekt, der muliggør buskørsel på tværs af Banegårdspladsen med så få investeringer som muligt. Projektet er vurderet til at koste 900.000 kr.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 550.000 kr. til projektet. De resterende 350.000 kr. finansieres via overførte driftsmidler fra 2017 til 2018.
Projektet skal ses i sammenhæng med den vedtagne budgetnote i budget 2018 vedrørende ’Banegårdsplads med udsyn’:
”Det pålægges by- og udviklingsdirektøren at udarbejde en udviklingsplan for området ved Banegårdspladsen med afsæt i helhedsplanen for Kolding bymidte. Planen skal afdække de potentialer, der er for gøre området til et attraktivt ankomststed til Kolding og skitsere muligheder for omdannelse og nybyggeri – herunder i forhold til posthuset. Planen skal samtidig indeholde et forslag til, hvordan Sneglen kan omdannes til en permanent park, som sikrer synergier og sammenhænge til slotssøen, biblioteket, bymidten m.v. Det skal desuden skitseres, hvordan der kan skabes sammenhænge på tværs af jernbanen til inderhavnsområdet og Campusområdet, ligesom mulighederne for en sænkning af Fredericiagade undersøges i forhold til at skabe yderligere udsigt til Slotssøen.
Beskrivelsen skal også indeholde et forslag til en procesplan og eventuel projektkonkurrence for parken. Udviklingsplanen forelægges til politisk behandling senest juni 2018.”
Det er blevet besluttet, at der startes med én buslinje (linje 3) af hensyn til projektøkonomi og for at vurdere konsekvenserne for fodgængere i området, buschaufførernes forhold, trafiksikkerheden og belægningen på pladsen.
Åbning for en busrute på tværs af Banegårdspladsen kræver følgende fysiske ændringer:
- Anlæg af bussluse
- Etablering af perroner, så indstigning er mulig for alle
- Anlæg af rampe fra Banegårdspladsen til Jernbanegade
- Nye skilte samt pullerter
- Ændret belysning
- Nedlægning af ca. 8 korttidsparkeringspladser på Banegårdspladsen.
Busstoppested etableres ud for hovedindgangen til banegården, hvilket sikrer god forbindelse mellem stationen og busserne.
Ved afsætnings- og korttidsparkeringsområdet på Stationsforpladsen er det nødvendigt at fjerne ca. 8 pladser for at sikre tilstrækkeligt areal til dobbeltrettet bustrafik. Korttidsparkeringspladserne benyttes af erhverv i området og brugere af banegården. Der skal henvises til p-pladserne ved Slotssøen og Behrensvej.
Figur 2. 6 af 8 korttidsparkeringspladser, der nedlægges. De 2 øvrige er ved pladsen med adgang fra Mazantigade.
Projektet skal godkendes af Sydøstjyllands Politi.
Buschauffører vil blive inddraget i processen af hensyn til arbejdsmiljøet i forbindelse med kørsel på tværs af Banegårdspladsen og sammenblandingen mellem busser, gående og cyklister. Det skyldes, at en tidligere medvirkende årsag til at lukke pladsen for gennemkørende bustrafik var, at den krydsende fodgængertrafik gav forsinkelser og frygt blandt chauffører for, at der skulle ske ulykker med påkørsel af krydsende trafikanter.
Projektet udføres i efteråret 2018, så anlægget er klart til køreplanskift i december. Tidsplanen er fastlagt ud fra en koordinering med næste planlagte ændring i køreplanerne.
Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:
Udgift | 900.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb
2018 | 900.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
Det ansøgte rådighedsbeløb er 350.000 kr. højere end der er afsat i investeringsoversigten for 2018.
De manglende 350.000 kr. finansieres af de afsatte driftsmidler til etablering af bussluse over Banegårdspladsen, hvilket resulterer i mindre serviceudgifter i 2018 på 350.000 kr., som modsvares af tilsvarende større anlægsudgifter.
Centralforvaltningens bemærkninger
Ansøgningen medfører et øget pres i forhold til kommunernes samlede mulighed for overholdelse af den fastsatte bruttoanlægsramme for 2018. Modsat medfører ansøgningen et mindre pres i forhold til muligheden for at overholde Kolding Kommunes serviceudgiftsramme for 2018. Samlet set er ansøgningen udgiftsneutral set i forhold til kasseforbrug/-forøgelse.
Sagsnr.: 18/1242
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 4893, Jernbanegade Christiansfeld, p-pladser. Vedrører etablering af ca. 18 p-pladser.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 800.000 kr. til projektet.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Etablering af parkeringsplads ved den gamle Jernbanestation i Jernbanegade, Christiansfeld.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 800.000 kr. til projektet.
Der anlægges et parkeringsareal til 18-20 biler bag den gamle Jernbanestation i Jernbanegade i Christiansfeld. Parkeringsarealet skal erstatte det areal, som i dag anvendes til offentlig parkering, og som nedlægges i forbindelse med, at sydsiden af Jernbanegade udvikles, og lokalplanen for området realiseres.
Arealet bliver udlagt i asfalt og afsluttes med grøn beplantning, så pladsen fremstår indbydende for besøgende.
Vejledende kort over arealet
Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:
Udgift | 800.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb
2018 | 800.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
Det ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de afsatte midler i investeringsoversigten for 2018.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 18/1243
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 4895, Hejlsmindebakken, fortov.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 480.000 kr. til projektet.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Fortov Hejlsmindebakken.
Der anlægges sti/fortov på Hejlsmindebakken, markeret med rødt. Stien skal aflaste ejendommen Slusebakken 2, som benyttes af fodgængere, der benytter sig af det rekreative stinet i området.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 480.000 kr. til projektet.
Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:
Udgift | 480.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb
2018 | 480.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
Det ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de afsatte midler i investeringsoversigten for 2018.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Sagsnr.: 18/1244
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 4898, Arena Syd, krydsningsforhold. Forbedring af krydsningsforholdene for bløde trafikanter ved Arena Syd i Vamdrup.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 550.000 kr. til projektet.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Røddingvej er indfaldsvej til Vamdrup. Ifølge trafiktælling fra 2017 kører der ca. 2.800 køretøjer på strækningen om dagen. De kører i gennemsnit 48,1 km/t.
Ved krydset er der indkørsel til Arena Syd og til Højvang Nord, ligesom der er busstoppesteder på Røddingvej, som alle medvirker til at gøre krydsningen uoverskuelig og utryg for fodgængere og cyklister.
Forvaltningen arbejder med en løsning, hvor der etableres en krydsningshelle, som vist på nedenstående kort. Princippet for udformningen af krydsningen er ikke fastlagt endnu.
Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 550.000 kr. til projektet.
Forbedring af krydsningsforholdene understøtter målsætningen om cykelfremme og forbedring af trafiksikkerheden.
Skitse over forbedring af krydsningsforholdene på Røddingvej ved Arena Syd
Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:
Udgift | 550.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb
2018 | 550.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
Det ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de afsatte midler i investeringsoversigten for 2018.
Centralforvaltningens bemærkninger
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Teknik- og Klimaudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Aktivitet | Deltager |
|
|
Godkendte aktiviteter for 2018:
Dato | Aktivitet | Deltagere | Godkendt af Teknik- og Klimaudvalget den … |
12.-13. april 2018 | TEKNIK & MILJØ "18 i Århus Teknik & Miljø er KL’s politiske konference for kommunalpolitikere og beslutningstagere på teknik- og miljøområdet i landets kommuner
Læs mere om konferencen på dette link – indholdet opdateres løbende - http://tilmeld.kl.dk/TM18 | 17. januar 2018 |
Resumé
På mødet orienteres om nyt fra By- og Udviklingsforvaltningen inden for udvalgets område.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By-og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der kan ikke træffes beslutning under punktet, fordi det kun er et orienteringspunkt.
Bilag
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-02-2018
Godkendt.