Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
07-01-2020 13:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Seniorudvalget |
Sted: |
Sundhedscentret, Multisal |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/37756
Resumé
Teamleder i demensteamet, Lone Vasegaard, orienterer om Demensrejseholdet, herunder hvordan Demensrejseholdet begyndte og hvordan Demensrejseholdet konkret arbejder på de enkelte plejehjem i Kolding Kommune.
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Seniorudvalget
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 07-01-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Resumé
Ultimo november 2019 er forventningerne til nedenstående politikområder følgende:
Seniorpolitik, serviceudgifter:
Regnskabsresultatet for 2019 forventes fortsat at være tæt på det korrigerede budget på 684,8 mio. kr. Den foreløbige regnskabsvurdering viser pr. 30. november 2019 et merforbrug på ca. 1,9 mio. kr. – svarende til ca. 0,28 % af det korrigerede budget for 2019. Dette er en forbedring på 2,3 mio. kr. i forhold til regnskabsvurderingen pr. 31. oktober 2019.
Seniorpolitik, øvrige områder uden for servicerammer (lejetab ældreboliger):
Regnskabsresultatet for 2019 forventes at udvise et merforbrug på ca. 300.000 kr. i forhold til det korrigerede budget på 1,7 mio. kr. Der forventes ingen overførsel til 2020.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering)
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen om budgetrealiseringen pr. 30. november 2019 tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 07-01-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Ultimo november 2019 er forventningerne til nedenstående politikområder følgende:
Seniorpolitik, serviceudgifter:
Regnskabsresultatet for 2019 forventes fortsat at være tæt på det korrigerede budget på 684,8 mio. kr. Den foreløbige regnskabsvurdering viser pr. 30. november 2019 et merforbrug på ca. 1,9 mio. kr. – svarende til ca. 0,28 % af det korrigerede budget for 2019. Dette er en forbedring på 2,3 mio. kr. i forhold til regnskabsvurderingen pr. 31. oktober 2019.
Ved den endelige regnskabsafslutning pr. 31. december 2019, er der som altid forskellige regnskabstekniske forhold, som eksempelvis mellemkommunale betalinger, der kan påvirke det endelige resultat.
Seniorpolitik, øvrige områder uden for servicerammer (lejetab ældreboliger):
Regnskabsresultatet for 2019 forventes at udvise et merforbrug på ca. 300.000 kr. i forhold til det korrigerede budget på 1,7 mio. kr. Der forventes ingen overførsel til 2020.
Sagsnr.: 19/36420
Resumé
2. december 2019 vedtog regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet finansloven for 2020.
Finansloven 2020 berører Seniorområdet på 2 måder:
- Pulje på 125 mio. kr. årligt fra 2020 til afprøvning af nye initiativer på ældreområdet.
- 1.000 flere sygeplejersker skal ansættes i sundhedsvæsenet fra 2021.
Sagen behandles i
Seniorudvalget
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning Seniorudvalget den 07-01-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Finansloven 2020 berører seniorområdet på 2 områder:
- Der etableres en pulje på 125 mio. kr. årligt fra 2020 til afprøvning af nye initiativer på ældreområdet. Puljen hedder ’Omsorg og Nærvær i ældreplejen’. I 2020 og 2021 er der afsat en ansøgningspulje. Aftaleparterne skal senere diskutere, hvordan de 125 mio. kr. årligt skal udmøntes fra 2022 og frem. De nærmere ansøgningskriterier og ansøgningsfrister kendes endnu ikke.
- 1.000 flere sygeplejersker skal ansættes i sundhedsvæsenet fra 2021. Dette kan eventuelt give udfordringer i forhold til at fastholde og rekruttere sygeplejersker til den kommunale sygepleje. Konkret er der pt. ikke rekrutteringsudfordringer i Kolding Kommunes sygepleje.
Sagsnr.: 17/2601
Resumé
Hjemmehjælpen i Kolding Kommune har siden 2017 haft et specialiseret hjemmehjælpsteam som en del af hjemmehjælpsgruppen på Niels Bohrs Vej i Kolding. Teamet yder hjemmehjælp til de borgere i hele Kolding Kommune, der af forskellige årsager ikke profiterer af den almindelige hjemmehjælp. Det kan f.eks. være borgere, der stiller særlige krav til hjemmehjælpernes kompetencer, fleksibilitet og rummelighed.
Erfaringerne med specialteamet er gode. Den fysiske placering ét sted i Kommunen medfører, at det er vanskeligt og ressourcekrævende at tilbyde en skræddersyet indsats til borgere i hele Kommunen. Forvaltningen påtænker derfor at supplere specialteamet med et kompetenceløft i de enkelte hjemmehjælpsgrupper, således de bedre kan varetage hjemmehjælpen hos denne borgergruppe fremadrettet.
De 14 borgere, der pt. får hjælp fra specialteamet på Niels Bohrs Vej, vil fortsat modtage hjælp herfra, eller fra den hjemmehjælpsgruppe de tilhører, hvis den enkelte borger ønsker det.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 07-01-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Hjemmehjælpen i Kolding Kommune har siden 2017 haft et specialiseret hjemmehjælpsteam som en del af hjemmehjælpsgruppen på Niels Bohrs Vej i Kolding. Teamet yder hjemmehjælp til de borgere i hele Kolding Kommune, der af forskellige årsager ikke profiterer af den almindelige hjemmehjælp.
Det kan f.eks. være borgere med psykiatri- eller misbrugsproblemer eller borgere, der af andre årsager har behov for en særlig indsats fra hjemmehjælpen. Den særlige indsats kan f.eks. være, at hjemmehjælperen har særlig kendskab til borgergruppens udfordringer, og har tid og mulighed for at yde en fleksibel og rummelig hjemmehjælp tilpasset borgerens særlige behov.
Erfaringerne med specialteamet er gode, men det er vanskeligt og ressourcetungt at opretholde indsatsen i forhold til de borgere, der bor langt fra Niels Bohrs Vej.
Derfor påtænker forvaltningen at kompetenceløfte ledere og medarbejdere i de enkelte hjemmehjælpsgrupper, således de fra foråret 2020 selv varetager hjemmehjælpen hos denne borgergruppe. Ovenstående sker i en 2-årig forsøgsperiode.
Kompetenceløftet vil ske ved undervisning, dialog og erfaringsudveksling mellem de enkelte hjemmehjælpsgrupper og specialteamet. Derudover ansættes en læringspartner, der skal have fokus på hvordan medarbejderne i de enkelte hjemmehjælpsgrupper bedst muligt kan varetage indsatsen over for denne borgergruppe. (Læringspartneren bliver finansieret af finanslovsmidler til bedre bemanding i hjemmehjælpen).
Samtidig vil de enkelte hjemmehjælpsgrupper få tilført de ekstra ressourcer, der i dag tilfalder specialteamet. Dette vil ske i takt med, at de enkelte hjemmehjælpsgrupper begynder at varetage hjemmehjælpen hos denne borgergruppe.
Sagsnr.: 17/17149
Resumé
Kvalitetsstandarderne er en beskrivelse af de forskellige former for hjælp, borgerne kan ansøge om, f.eks. praktisk hjælp, personlig pleje og madservice.
Kvalitetsstandarderne fastsætter serviceniveauet i ældreplejen i Kolding Kommune og godkendes en gang årligt af Seniorudvalget.
I forhold til 2019 er der i kvalitetsstandarderne for 2020 sket 3 ændringer i serviceniveauet:
- Supplerende rengøring er bortfaldet.
- Følgeskab til og fra cafeteria og aktivitetssteder er bortfaldet.
- Afløsning i eget hjem er reduceret fra 3½ til 2 timer ugentligt.
Kvalitetsstandarderne er samlet i en folder, der er skrevet i et let forståeligt og borgernært sprog. Folderen er et forsøg på at efterleve intentionerne i Selvværd og Sammenhæng om, at tale et sprog alle forstår og bedst muligt beskrive de forskellige ydelser på Seniorområdet på en praksisnær og borgerrettet måde. Folderen er under udarbejdelse og eftersendes til Seniorudvalget, når den foreligger.
Folderen er lavet efter samme layout som i 2019. Dog er indholdsfortegnelsen, efter ønske fra Ældrerådet, flyttet til begyndelsen af dokumentet.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (høring), Seniorudvalget.
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at ændringerne til kvalitetsstandarderne for 2020 drøftes med henblik på udsendelse til høring i Ældrerådet.
Nyt forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at Ældrerådets høringssvar drøftes.
Beslutning Seniorudvalget den 02-12-2019
Ændringerne til kvalitetsstandarder blev drøftet, og sendes til høring i Ældrerådet.
Beslutning Ældrerådet den 12-12-2019
Ældrerådet finder ikke kvalitetsstandarderne for 2020 tilfredsstillende og henviser til Ældrerådets høringssvar pr. 30. oktober 2019 vedr. punkt 9.4 omkring bortfald af følgeskab.
Bortfald af følgeskab til og fra kommunale cafeterier og aktiviteter, vil betyde større ensomhed, og at indtage måltider sammen med andre er en stor social aktivitet, og har ernæringsmæssig betydning for livsmod og helbred.
Afløsningen i eget hjem med reduktion til 2 timer ugentlig er vi meget betænkelig ved.
Ældrerådet forventer, at en revisitation af den berørte personkreds snarest vil finde sted. Dette skal ses i lyset af at Kolding kommune vil forsøge at bekæmpe ensomhed. Ældrerådet ønsker at få resultat at revisitationen løbende.
Lisbeth Kessler
Beslutning Seniorudvalget den 07-01-2020
Seniorudvalget godkender kvalitetsstandarderne for 2020 med de 3 ændringer, der er beskrevet i sagsfremstillingen.
Sagsfremstilling
I kvalitetsstandarderne beskrives de forskellige former for hjælp, som borgere kan ansøge om på Seniorområdet. Borgeren kan f.eks. ansøge om hjælp til rengøring i hjemmet. Rådgiveren i
Senior- og Sundhedsrådgivningen vil herefter anvende kvalitetsstandarderne som grundlag for at bevilge eller give afslag på borgerens ansøgning. Kvalitetsstandarderne skal ses som en ramme, idet det altid vil være en konkret individuel vurdering, der afgør om borgerens ansøgning imødekommes eller om der gives afslag.
Kvalitetsstandarderne for 2020 rummer 3 ændringer af serviceniveauet:
- Supplerende rengøring – bortfald heraf.
Indsatsen supplerende rengøring, der består af 2 timers ekstra rengøring en gang årligt for hjemmehjælpsmodtagere, er sparet væk i forbindelse med budget 2020. Borgerne har hidtil årligt skulle søge om den supplerende rengøring. Der sker derfor ikke en revisitation. Senior- og Sundhedsrådgivningen vurderer, om der er borgere der bør have en kompenserende indsats som følge af, at den supplerende rengøring bortfalder.
- Følgeskab – bortfald heraf.
Indsatsen følgeskab, der består af daglig følgeskab til og fra cafeteria og ugentligt følgeskab til og fra aktiviteter, er sparet væk i forbindelse med budget 2020. De borgere der modtager indsatsen følgeskab, revisiteres i løbet af 1. halvår af 2020. En afledt konsekvens af at følgeskab bortfalder kan f.eks være en øget udgift til madservice.
- Afløsning i eget hjem er reduceret.
Afløsning i eget hjem reduceres til 2 timer ugentligt. De borgere der får afløsning i eget hjem revisiteres i løbet af 1. halvår af 2020. Revisitationen foregår altid som en konkret individuel vurdering hvilket f.eks betyder, at der kan være borgere der bibeholder niveauet på 3½ time.
Bilag
Sagsnr.: 16/18655
Resumé
Seniorudvalget skal én gang årligt godkende en politik for hvordan der føres tilsyn med hjemmehjælp og madservice til borgere i eget hjem.
I tilsynspolitikken er der fokus på, at tilsynet er praksisnært og dialogbaseret og med fokus på Selvværd og Sammenhæng og levereglerne heri.
Tilsynspolitikken fremgår af bilaget.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (høring), Seniorudvalget.
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at tilsynspolitik 2020 sendes i høring.
Nyt forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at tilsynspolitik 2020 godkendes.
Beslutning Seniorudvalget den 02-12-2019
Tilsynspolitik 2020 blev taget til efterretning, og sendes til høring i Ældrerådet.
Beslutning Ældrerådet den 12-12-2019
Tilsynspolitik blev taget til efterretning.
Lisbeth Kessler
Beslutning Seniorudvalget den 07-01-2020
Seniorudvalget godkendte tilsynspolitik 2020.
Sagsfremstilling
Tilsynspolitikken skitserer, at tilsynet skal omfatte interviews med hjemmehjælpsmodtagere og madservicekunder hos hver af de private leverandører samt hos den kommunale hjemmehjælpsleverandør. Derudover består tilsynet i, at observere og drøfte forholdene i borgerens hjem og hos leverandørerne.
Målet er, at tilsynet bliver så praksisnært og dialogbaseret som muligt samt med afsæt i Selvværd og Sammenhæng og levereglerne heri.
De væsentligste elementer i tilsynskonceptet på hjemmehjælpsområdet er:
- Interview med cirka 6 borgere fra hver af de private hjemmeplejeleverandører og cirka 20 borgere fra den kommunale hjemmehjælpsleverandør (fordelt på 3-4 grupper).
- Observationer og gennemgang af dokumentation.
- Fokus på dialog og praksisnær kvalitetsudvikling.
- Nem og overskuelig tilsynsrapport for hver hjemmehjælpsleverandør, der kan anvendes i den fortsatte kvalitetsudvikling af hjemmehjælpen.
- Helhedsorienteret billede af den enkelte borger med fokus på læring ud fra konkrete problemstillinger.
- At tilsynskonceptet fortsat udvikles i sammenhæng med Kolding Kommunes fokus
på Selvværd og Sammenhæng og de indsigter, der er indhentet i regi heraf.
Formålet med tilsynet er, at det er så praksisnært og dialogbaseret som muligt og med fokus på Selvværd og Sammenhæng og levereglerne heri. De konkrete tilsynsrapporter vil give de enkelte hjemmehjælpsleverandører et overblik, de kan kvalitetsudvikle ud fra.
Det er en ekstern konsulentvirksomhed, der foretager de konkrete tilsyn. De konkrete tilsyn, og metoden heri, vil løbende blive evalueret i dialog med Enheden for Kvalitet og Læring i Kolding Kommune samt med hjemmehjælpslederne. Tilsynspolitikken vil blive tilpasset efter behov på baggrund heraf.
Tilsyn på madserviceområdet planlægges og gennemføres som telefoninterview af Kolding
Kommunes Enhed for Kvalitet og Læring.
Tilsynspolitik 2020 for hjemmehjælp og madservice fremgår af bilaget.
Bilag
Sagsnr.: 19/36649
Resumé
Senior- Sundheds- og Fritidsforvaltningen har i efteråret 2019 gennemført et udbud af personaletøj. Udbuddet omfatter personaletøj til hjemmehjælpere, sygeplejersker, plejehjemspersonale, køkkenpersonale og andre personalegrupper der skal bære personaletøj af hygiejniske årsager. Udbuddet omfatter cirka 1.500 medarbejdere.
Udbuddet blev vundet af Berendsen Textil Service A/S, der også er nuværende leverandør af personaletøj.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 07-01-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Udbuddet af personaletøj er gennemført i efteråret 2019. I Udbuddet er der lagt vægt på kvalitet og pris. I vurderingen af hvilken leverandør der skal tildeles kontrakten vægter kvalitet således 60% og pris 40%. Udbuddet omfatter leje og vask af personaletøj og er gældende i 6 år.
Repræsentanter fra de forskellige personalegrupper har været inddraget i udbudsprocessen og givet deres evaluering af beklædninger fra de forskellige tilbudsgivere. Der er bl.a. fokus på at pasformen er god og tilbudsgiveren skal derfor foretage individuelle opmålinger af den enkelte medarbejder i perioden januar 2020 til marts 2020. Når der kommer nye medarbejdere, en medarbejder bliver gravid eller der, af andre årsager opstår behov for nye størrelser, er dette ligeledes muligt. Til vikarer vil der være tøj tilgængeligt i relevante størrelser. Målet er, at tøjet er tilpasset personalet bedst muligt.
Personaletøjet er enten Svanemærket eller Økomærket.
Kontrakten blev vundet af Berendsen Textil Service A/S, der ligeledes er den eksisterende leverandør af personaletøj i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen.
Det opmålte personaletøj leveres og er klar til ibrugtagning i november 2020.
Sagsnr.: 16/13596
Resumé
67+ buskort ændres, således det nu gælder 12 måneder fra købsdatoen i stedet for et kalenderår. Samtidig vil borgerne kunne købe buskortet fra den dato de fylder 67 år.
Buskortet omdøbes derfor til 66+ buskortet.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, ældrerådet (orientering).
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 07-01-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Frem til og med 2019 var 67+ buskortet et årskort, der var gyldigt et kalenderår af gangen uanset hvornår på året borgeren købte buskortet. 67+ buskortet kunne købes fra det kalenderår borgeren fyldte 67 år. Det betød i praksis, at borgerne kunne købe det som 66 årig og bruge det resten af det kalenderår hvori borgeren fyldte 66 år.
På baggrund af Ældrerådets ønske, er 67+ buskortet fra 2020 et årskort der gælder i 12 måneder fra købsdatoen i stedet for et kalenderår. Samtidig er det nu muligt at købe 67+ buskortet fra den dag, borgeren fylder 66 år.
Buskortet omdøbes derfor til at hedde 66+ buskortet. Dette tilrettes på hjemmesiden og i foldere.
Ovenstående vurderes ikke at have en mærkbar økonomisk konsekvens, da borgerne (afhængig af fødselsdato) også tidligere kunne købe 67+ buskortet fra de var 66 år.
Sagsnr.: 19/34936
Resumé
Stomiprojektet er et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Odense Kommune, Region Midt og Region Syddanmark om, at skabe en smidigere overgang fra region til kommune for borgere med permanent stomi. Det er også en del af økonomiaftalens opdrag om at skabe nye og bedre samarbejdsformer, med fokus på det gode borgerforløb samt effektivisering af økonomien på tværs af region og kommuner.
Som en del af stomiprojektet kommer der snart et fælles udbud og en ny fælles løsningsmodel på stomiområdet.
Samarbejdet omkring stomiudbuddet kan ses som første skridt mod en organisering og en serviceplatform, som kan anvendes på andre borgernære produktområdet på sundhedsområdet.
Kolding Kommune har tilkendegivet et ønske om, at være en del af dette fælles udbud og den nye fælles løsningsmodel. Den endelige beslutning om tilslutning forventes at skulle træffes i 2020, når den færdige fælles løsning kendes.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget, Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Seniorudvalget
Forslag
Den konstituerede Socialdirektør og den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-12-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 18-12-2019
Orienteringen blev taget til efterretning med den tilføjelse, at sagen sendes høring i Handicaprådet.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-12-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 07-01-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Stomiprojektet er et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Odense Kommune, Region Syddanmark og Region Midtjylland, og blev igangsat med det hovedformål, at sætte borgerne i centrum ved at skabe en smidigere overgang fra region til kommune for borgere med permanent stomi. Stomiprojektet understøtter også økonomiaftalernes opdrag til region og kommuner om, at skabe en bedre og mere sammenhængende offentlig sektor.
Som en del af stomiprojektet er der blevet udarbejdet en analyse, som kortlægger mekanismerne på markedet for stomiprodukter, hvordan området ser ud i dag og hvilke forbedringspotentialer der er for både borgerne og for kommunernes udgifter på området.
Ifølge analysen af stomiområdet på tværs af kommuner er området præget af uensartede tilgange og uklarheder i samarbejdet mellem kommuner og regionen til gene for borgeren. Det er ifølge analysen også præget af uhensigtsmæssigheder i forhold til de markedsmekanismer der gør sig gældende på det kommunale område og som resulterer i højere omkostninger. Analyserapporten er vedlagt som bilag til orientering.
På baggrund af stomiprojektets opdrag og analysens fund er der nu en fælles løsning på stomiområdet på vej. Den nye fælles løsning indebærer et fælles udbud på stomiprodukter og en ny organisering i et eller flere fælles servicecentre.
Den foreslåede løsningsmodel
Den foreslåede løsningsmodel indebærer, at der igennem et udbud indgås en aftale med et fælles sortiment af ens produkter og priser for kommuner og regioner.
For at administrere dette fælles produktsortiment indeholder løsningen også:
- Et fælles it-systemet til bestilling og bevilling
- Fælles lager og logistik
- Sundhedsfaglig support
- Administrativ service og support
Opgaven vil skulle løses igennem en fælles serviceplatform. Her er der på nuværende tidspunkt to muligheder i spil. Den første er, at kommunerne i Region Syddanmark tilslutter sig det Fælles Servicecenter, som allerede eksisterer i Region Midt. Den anden er en decentral løsning af serviceplatformen, hvor kommuner går sammen i mindre klynger.
Det er ikke muligt at være med i stomiudbuddet uden også at tilslutte sig den fælles serviceplatform.
På længere sigt er det meningen, at den nye løsningsmodel bliver en organisering og en serviceplatform, som kan anvendes på andre borgernære produktområder inden for sundhedsområdet. Tanken er dermed, at kommunerne igennem en fælles serviceplatform kan skabe rammen for yderligere tiltag, der kan styrke det borgernære sundhedsvæsen og som kan danne rammen for yderligere indkøbsbesparelser i fremtiden.
Beslutningen om tilslutningen til stomiudbuddet er dermed både en beslutning om dette konkrete udbud, men også en mere principiel beslutning om hvorvidt Kolding Kommune ønsker at være en del af denne løsningsmodel fremadrettet på sundhedsområdet.
De økonomiske forudsætninger
Der er udarbejdet en business case for et fælles udbud og en fælles løsning forankret i Region Midts eksisterende Fælles Servicecenter. Driftsomkostningerne og de løbende vedligeholdelsesomkostninger er i business casen 1.492 kr. per stomiborger om året. Dertil kommer en engangsomkostning ved opstart på 1,35 mio.kr., som skal fordeles mellem alle kommunerne i Region Syddanmark. Foreløbige beregninger viser, at det samlet set er udgifter, som Kolding Kommune som minimum kan forventes at hente hjem set i forhold til den nuværende løsning.
Den fulde business case for en decentral løsning med lokale servicecentre i klynger af kommuner i Region Syddanmark kendes ikke, men en foreløbig business case viser, at løsningen sandsynligvis vil være dyrere end løsningen med Fælles Servicecenter.
Der ligger en række antagelser i begge business cases på oplysninger, som endnu ikke kendes. Det er bl.a. en forudsætning for økonomiberegningerne er, både Region Midtjylland, Region Syddanmark samt de respektive kommuner tilslutter sig løsningen på stomiområdet.
Når udbuddet er kørt, så vil business casen blive vurderet igen, og hvis business casen ikke holder, eller hvis de forventede omkostninger ikke som minimum er på niveau med omkostningerne i dag, så vil projektet ikke fortsætte.
Stomiområdet i Kolding Kommune
Stomiprodukter til borgere i Kolding Kommune administreres i dag af kommunens egen hjælpemiddelafdeling. Der er anslået 300 personer med stomi i Kolding Kommune. Social- og Sundhedsudvalget besluttede d. 22. oktober 2014 en procedure på stomiområdet der betyder, at borgerne som udgangspunkt har mulighed for at beholde deres nuværende stomiprodukter, hvis de ønsker det.
En tilslutning til det fælles stomiudbud vil betyde, at borgerne ikke længere vil have denne mulighed for frit og uden ekstra omkostninger at vælge produkter på hele markedet for stomiprodukter, som de har i dag. Borgere med stomi vil med den nye fælles løsning skulle afprøve de stomiprodukter der er i det fælles produktsortiment efter udbuddet. Det vil være muligt at planlægge en tryg overgang til nye stomiprodukter, fx ved hjælp af kommunens stomisygeplejerske. Samtidig vil bevilling af hjælpemidler, som stomiprodukterne er en del af, altid bero på en konkret, individuel vurdering, som giver mulighed for at give dispensation, hvis en stomibruger fx oplever særlige gener ved de nye produkter eller hvis produkterne giver en allergisk reaktion på huden.
Beslutning om tilslutning til stomiudbuddet
Forvaltningen har på baggrund af de tilgængelige oplysninger besluttet at tilkendegive til regionen og de øvrige kommuner, at Kolding Kommune ønsker at tilslutte sig stomiudbuddet og samarbejdet i en fælles serviceplatform. Den endelige beslutning om tilslutning forventes at skulle træffes i 2020, når den færdige fælles løsning kendes.
Bilag
Sagsnr.: 17/21631
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter, medlemmer af Seniorudvalget.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at Seniorudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Seniorudvalget den 07-01-2020
Drøftet – ingen ekstraordinære aktiviteter.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,
punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for
varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet
eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Ingen planlagte aktiviteter pr. d.d.
Sagsnr.: 17/21631
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 07-01-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsnr.: 17/21631
Resumé
Orientering fra Seniorområdet.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 07-01-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.