Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
10-01-2018 08:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Arbejdsmarkedsudvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 17/22390
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 10-01-2018
Arbejdsmarkedsudvalget valgte Poul Erik Jensen som formand. Valget blev ledet af Poul Erik Jensen, som er ældste medlem af udvalget.
Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget, der består af Poul Erik Jensen, Michael Krogh, Hamlaoui Bahloul, Karina Lorentzen, Eea Haldan Vestergaard, Tobias K. J. Jørgensen og Benny Dall, skal i medfør af §22, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse og forretningsorden for Arbejdsmarkedsudvalget §3 konstituere sig med en formand.
Valget ledes af det ældste medlem af udvalget, og foretages efter reglerne om flertalsvalg i § 24 stk. 1 i lov om kommunernes styrelse.
Ældste medlem af Arbejdsmarkedsudvalget er Poul Erik Jensen.
Sagsnr.: 17/22390
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at udvalget vælger næstformanden for Arbejdsmarkedsudvalget.
Sagsfremstilling
Valg af næstformand ledes af den nyvalgte formand, og afgøres efter samme valgprocedure som for formandsvalget.
Valg af næstformand sker efter bestemmelsen om flertalsvalg i den kommunale styrelseslov §24, stk. 1, med mindre udvalget bliver enige om andet.
Sagsnr.: 17/22390
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at mødeplanen for 2018 godkendes, og
at Arbejdsmarkedsudvalgets møder afholdes på Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens adresse på Dieselvej 6. Seminar og enkelte udvalgsmøder vil blive afholdt på andre adresser.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet et forslag til mødeplan for Arbejdsmarkedsudvalget for 2018. Som udgangspunkt afholdes møderne kl. 08.00 – 12.00 i Udvalgslokalet på Dieselvej 6, 6000 Kolding.
Enkelte møder kan afholdes på andre adresser, ligesom der afholdes seminar i maj.
Møderne foreslås afholdt på følgende datoer:
- Onsdag d. 10. januar
- Onsdag d. 31. januar
- Onsdag d. 7. marts
- Onsdag d. 4. april
- Torsdag d. 3. maj
- Onsdag d. 6. juni
- Onsdag d. 15. august
- Onsdag d. 5. september
- Onsdag d. 3. oktober
- Onsdag d. 7. november
- Onsdag d. 5 december.
Mødedatoerne er koordinerede med den øvrige mødeaktivitet for Byrådets medlemmer.
Sagsnr.: 17/22336
Resumé
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har udarbejdet udkast til Delegationsplan for Kolding Kommune og Arbejdsmarkedsudvalgets forretningsområde.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget, samlet sag til Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at Delegationsplanen for Arbejdsmarkedsudvalgets forretningsområde godkendes.
Sagsfremstilling
Delegationsplanen angiver fordelingen af beslutningskompetence mellem administrationen, Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Delegationerne for Arbejdsmarkedsudvalget indgår i en samlet plan, som omfatter Byråd, Økonomiudvalget og samtlige stående udvalg.
De stående udvalg forholder sig hver især til den del af den samlede plan, der vedrører deres forretningsområde, og foretager indstilling til Økonomiudvalget og Byrådet herom.
Der er tale om en videreførelse af den bestående Delegationsplan, hvor der dog kan være foretaget enkelte sproglige præciseringer og justeringer.
Nedenfor er listet de væsentligste ændringer i Delegationsplanen for Arbejdsmarkedsudvalgets forretningsområde:
- Ansvaret for integrationsområdet (overført fra Senior- og Socialforvaltningen)
- Ansvaret for danskuddannelse til voksne udlændinge (overført fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen)
- Ansvaret for udarbejdelse af integrations- og veteranpolitik.
Bilag
Sagsnr.: 17/16405
Resumé
Arbejdsmarkedsudvalget skal introduceres til sit ansvarsområde og få et overblik over, hvilke elementer og muligheder, det indeholder.
Der vil blive holdt et oplæg af Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren, som bl.a. vil indeholde:
- Introduktion til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
- Lovgivningen på området
- Virksomhedsservice
- Gruppen af borgere
- Det Hjertelige Jobcenter
Der vil blive udleveret materiale om ovenstående på mødet.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
Sagsnr.: 17/16405
Resumé
Ved årsskiftet overtog et nyt Arbejdsmarkedsudvalg det politiske ansvar for beskæftigelses- og integrationsområdet. For at det nye udvalg bliver bekendt med, hvad det tidligere Arbejdsmarkedsudvalg har vedtaget, er der en oversigt over handleplaner, politikker, strategier og indsatser fra de foregående år, som stadig er aktuelle og i drift.
Opgørelsen er anført kronologisk for at vise, hvilke fokusområder der var på et givent tidspunkt. I bilaget er medtaget tiltag, der er igangsat tilbage fra valgperioden, der startede 1. januar 2009.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 17/16405
Resumé
I første halvår af 2018 skal medlemmerne af Arbejdsmarkedsudvalget introduceres til beskæftigelses- og integrationsområdet, som de har fået det politiske ansvar for.
Nedenfor skitseres et forslag til, hvordan dette forløb kan sammensættes.
Udkast til introduktionsforløb
Der vil blive arrangeret en bustur rundt til forskellige adresser med rundvisning og kort introduktion til de enkelte steder. Denne vil ligge i forlængelse af den overordnede introduktion til forvaltningen, som gives på det første møde den 10. januar 2018.
Det foreslås, at udvalgsmøderne indtil sommerferien indledes med en temadrøftelse i forlængelse af en introduktion til det pågældende emne. Disse vil være:
- Arbejdskraft og Virksomhedsservice Kolding
- Når du er klar til jobbet
- På vej mod jobbet
- Integration
- Unge & uddannelse
- At leve – ydelser
Udvalgsmedlemmerne i praktik
Det foreslås, at udvalgsmedlemmerne deltager i et antal praktikforløb, så de møder virksomheder og borgere fra Kolding Kommune i situationer, som Arbejdsmarkedsudvalgets ansvarsområde dækker.
Praktikforløbene foreslås planlagt med tre hovedelementer, hvor forvaltningen vil udarbejde 7 – 10 praktiksituationer, som udvalgsmedlemmerne kan vælge sig ind på og deltage i.
De tre hovedelementer er:
- Virksomhedsbesøg
- Virksomhedsindsats/samarbejder
- Borgerforløb fordelt på de forskellige indsatsområder (ledige, sygemeldte, fleksjobbere og integration).
Sideløbende med det vil det betyde, at udvalgsmedlemmerne vil se og opleve disse 10 lokationer, hvor Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har til huse.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at udvalget drøfter forslaget til introduktionsforløb og praktikophold i forvaltningen.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 10-01-2018
Godkendt med den tilføjelse at møderne planlægges gennemført på forvaltningens forskellige adresser, og at den foreslåede bustur ikke gennemføres. Der igangsættes planlægning af praktikforløb for udvalgsmedlemmerne.
Sagsfremstilling
I første halvår af 2018 skal medlemmerne af Arbejdsmarkedsudvalget introduceres til beskæftigelses- og integrationsområdet, som de har fået det politiske ansvar for.
Nedenfor skitseres et forslag til, hvordan dette forløb kan sammensættes.
Udkast til introduktionsforløb
Der vil blive arrangeret en bustur rundt til forskellige adresser med rundvisning og kort introduktion til de enkelte steder. Denne vil ligge i forlængelse af den overordnede introduktion til forvaltningen, som gives på det første møde den 10. januar 2018.
Det foreslås, at udvalgsmøderne indtil sommerferien indledes med en temadrøftelse i forlængelse af en introduktion til det pågældende emne. Disse vil være:
- Arbejdskraft og Virksomhedsservice Kolding: Bl.a. om jobrekruttering, samarbejde på tværs i kommunen om bosætning og arbejdskraft, samarbejde i Trekantområdet.
- Når du er klar til jobbet: Bl.a. om dagpengemodtagere, cv, efteruddannelse, samarbejde med a-kasser, fleksjob.
- På vej mod jobbet: Bl.a. om borgere med udfordringer, sygemeldte borgere, ressourceforløb, og de forskellige tilbud.
- Integration: Bl.a. om Sprogundervisning, praktik, tal & fakta.
- Unge & uddannelse: Bl.a. om samspil med erhvervsskolerne, voksenlære, unge med udfordringer.
- At leve – ydelser: Bl.a. om ydelser/beløb, regler og sanktionsmuligheder, kontanthjælpsloftet og gældsrådgivning.
Det foreslås desuden, at udvalgsmedlemmerne deltager i et antal praktikforløb, så de møder virksomheder og borgere fra Kolding Kommune i situationer, som Arbejdsmarkedsudvalgets ansvarsområde dækker.
Praktikforløbene foreslås planlagt med tre hovedelementer, hvor Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen vil udarbejde 7 – 10 praktiksituationer, som udvalgsmedlemmerne kan vælge sig ind på og deltage i.
De tre hovedelementer er:
- Virksomhedsbesøg
- Virksomhedsindsats/samarbejder
- Borgerforløb fordelt på de forskellige indsatsområder (ledige, sygemeldte, fleksjobbere og integration).
Sideløbende med det vil det betyde, at udvalgsmedlemmerne vil se og opleve de 10 lokationer, hvor Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har til huse.
Bilag
Sagsnr.: 17/22386
Resumé
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejdede til det tidligere Arbejdsmarkedsudvalg ledelsesinformationsmateriale med det formål at give indblik i udviklingen i Arbejdsmarkedsudvalgets ansvarsområde.
Forvaltningen fremlægger på mødet hidtidigt udarbejdet ledelsesinformationsmateriale. Der vil være en kort introduktion til de enkelte materialer, ligesom der vil blive mulighed for at stille spørgsmål samt komme med forslag til indhold i materialet, og hvor ofte materialet skal udarbejdes.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen fremlægger hidtil udarbejdet materiale med henblik på overblik og indblik i Arbejdsmarkedsudvalgets ansvarsområde, og
at det besluttes, hvilke informationer udvalget ønsker fast fremlæggelse af.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 10-01-2018
Udvalget besluttede at fortsætte med den hidtidige praksis omkring dokumenter og intervaller for fremlæggelse.
Sagsfremstilling
Baggrund for temadrøftelsen
Det tidligere Arbejdsmarkedsudvalg ønskede løbende at kunne følge udviklingen på beskæftigelses- og integrationsområdet. Forvaltningen udarbejdede til hvert møde ledelsesinformationsmateriale med det formål at give indblik i udviklingen i Arbejdsmarkedsudvalgets ansvarsområde.
Det fremtidige materiale
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil på mødet fremlægge hidtidigt udarbejdet ledelsesinformationsmateriale. På mødet vil der være en kort introduktion til de enkelte materialer, ligesom der vil blive mulighed for at stille spørgsmål samt komme med forslag til indhold i materialet, og hvor ofte materialet skal udarbejdes.
Materiale vil blive printet til alle medlemmer til udlevering på mødet den 10. januar 2018.
Det materiale, som vil blive præsenteret, er følgende:
- Status på udviklingen på arbejdsmarkeds- og integrationsområdet. Materialet fortæller noget om udviklingen i beskæftigelsen, udbuddet af arbejdskraft, herunder opkvalificering og uddannelse af arbejdskraften og udviklingen i målgrupper. Vedlagt som to bilag.
- Materiale om udviklingen i sanktioner for dagpengemodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der viser noget om, hvor ofte vi sanktionerer borgerne. Vedlagt som bilag.
- Materiale om udviklingen i udviklingsmålene. Kolding Kommune har fem udviklingsmål.
1. Antal borgere på forsørgelse
2. Varighed på forsørgelsesydelsen
3. Effekten af indsatsen målt på job og uddannelse
4. Andelen af borgere i virksomhedsrettet aktivering
5. Service og kommunikation
Formålet med udviklingsmålene er at styrke det strategiske arbejde for jobcentret. Målet er at Kolding Kommune skal ligge blandt den bedste tredjedel af klyngekommuner på de tre første udviklingsmål. Udleveres på mødet.
- Budget- og bevillingskontrollen giver en opfølgning på det vedtagne og korrigerede budget samt det forventede regnskab for året. Målet er at give et bud på, hvordan regnskabet ender sidst på året. Vedlagt som bilag.
- Opfølgning på Beskæftigelsesplan 2017-2020. Formålet med beskæftigelsesplanen er at vise retningen for beskæftigelsesindsatsen i perioden 2017-2020. Opfølgning på Beskæftigelsesplan 2017-2020 giver en status på de 12 mål, som fremgår af beskæftigelsesplanen. Vedlagt som to bilag.
Derudover modtager Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen en række løbende rapporter fra styrelser, ministerier og regioner. De eksterne rapporter bliver gennemlæst med henblik på opmærksomhedspunkter, inden de sendes til Arbejdsmarkedsudvalget.
Bilag
Sagsnr.: 17/4220
Resumé
Fødevarebanken har fremsendt ansøgning om § 18 midler til delvis aflønning af en frivillighedskoordinator, som skal have ansvar for rekruttering, opkvalificering og fastholdelse af frivillige.
Fødevarebanken har allerede nu, 2 måneder efter opstarten i Kolding Kommune, 8 frivillige, og forventningen er at have 40 frivillige ultimo 2018.
Erfaringerne fra Aarhus og København viser, at sammensætningen af frivillige i Fødevarebanken er atypisk i forhold til andre frivillige foreninger, idet 68% af de frivillige er mænd. Netop dét faktum gør Fødevarebanken velegnet til at tage et særligt ansvar for at tage primært mandlige integrationsborgere i praktik og opkvalificere dem i forhold til områder som affaldshåndtering, transport og logistik. Direktøren i Fødevarebanken har i en mail bekræftet, at en stor del af frivillighedskoordinatorens tid vil gå med at udvikle og forankre tilbuddet blandt de frivillige. Fødevarebanken er allerede i god dialog med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen omkring dette.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (orientering), Socialøkonomi, Handicap og Hjælpemiddeludvalget (orientering).
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at der bevilges 100.000 kr. til Fødevarebanken fra projektmidlerne til udvikling af tilbud til udsatte målgrupper.
Sagsfremstilling
Fødevarebanken har fremsendt ansøgning om § 18 midler til delvis aflønning af en frivillighedskoordinator, som skal have ansvar for rekruttering, opkvalificering og fastholdelse af frivillige.
Fødevarebanken har allerede nu, 2 måneder efter deres opstart i Kolding Kommune, 8 frivillige, og forventningen er, at have 40 frivillige ultimo 2018.
Fødevarebanken har fremsendt ansøgning om § 18 midler til delvis aflønning af en frivillighedskoordinator, som skal have ansvar for rekruttering, opkvalificering og fastholdelse af frivillige.
Erfaringerne fra Aarhus og København viser, at sammensætningen af frivillige i Fødevarebanken er atypisk i forhold til andre frivillige foreninger, idet 68% af de frivillige er mænd. Netop det faktum gør Fødevarebanken velegnet til at tage et særligt ansvar for at tage primært mandlige integrationsborgere i praktik og opkvalificere dem i forhold til områder som affaldshåndtering, transport og logistik. Direktøren i Fødevarebanken har i en mail bekræftet, at en stor del af frivillighedskoordinatorens tid vil gå med at udvikle og forankre tilbuddet blandt de frivillige. Fødevarebanken er allerede i god dialog med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen omkring dette.
Ansøgningen er videresendt
På den baggrund er ansøgningen videresendt til Styregruppen for socialøkonomi, som består af Kolding Kommunes direktion og direktøren for Business Kolding. Styregruppen er indstillingsorgan til Social- og Sundhedsudvalget i forhold til at bevilge projektmidlerne til udvikling af tilbud til udsatte målgrupper.
Styregruppen har i en mail den 13. december 2017 oplyst, at de indstiller at Social- og Sundhedsudvalget bevilger 100.000 kr. til ansættelse af en frivillighedskoordinator, som blandt andet skal udvikle tilbud til mandlige integrationsborgere.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 20-12-2017
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 14/1068
Resumé
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udmeldt to puljer for henholdsvis (1) at styrke og udvikle den lokale virksomhedsservice samt for (2) at afhjælpe de begyndende flaskehalse på det danske arbejdsmarked. Ansøgningsfristerne var den 13. december 2017.
Puljerne var på henholdsvis 20 mio. kr. og 42. mio. kr., og kunne søges af kommuner, som ønsker at styrke den lokale virksomhedsservice og den virksomhedsrettede indsats i jobcentrene, samt til opkvalificering af ledige.
Målgruppen fra projekterne er henholdsvis ledige og virksomhederne, samt ufaglærte og faglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
Projekterne forventes at starte op i begyndelsen af 2018.
Jobcenter Kolding har i fællesskab med jobcentrene i Job7-samarbejdet sendt ansøgning til begge puljer. Der er søgt 3.848.600 kr. til styrkelse af virksomhedssamarbejdet og 4.351.600 kr. til målrettet opkvalificeringsindsats.
Begge ansøgninger er imødekommet fra STAR med henholdsvis 2.405.600 kr. samt 4.063.000 kr.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
Sagsfremstilling
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udmeldt to puljer for henholdsvis (1) at styrke og udvikle den lokale virksomhedsservice samt for (2) at afhjælpe de begyndende flaskehalse på det danske arbejdsmarked. Ansøgningsfristerne var den 13. december 2017.
Puljerne var på henholdsvis 20 mio. kr. og 42. mio. kr., og kunne søges af kommuner, som ønsker at styrke den lokale virksomhedsservice og den virksomhedsrettede indsats i jobcentrene, samt til opkvalificering af ledige.
Jobcenter Kolding har i fællesskab med jobcentrene i Job7-samarbejdet sendt ansøgning til begge puljer. Der er søgt 3.848.600 kr. til styrkelse af virksomhedssamarbejdet og 4.351.600 kr. til målrettet opkvalificeringsindsats.
Begge ansøgninger er imødekommet fra STAR med henholdsvis 2.405.600 kr. samt 4.063.000 kr.
Job7-samarbejdet
Job7 er et samarbejde mellem de 7 trekantskommuner Kolding, Haderslev, Vejen, Billund, Middelfart, Fredericia og Vejle. Formålet er, at de 7 kommuner i fællesskab skal arbejde for at skaffe kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne i Trekantområdet. Samarbejdet er indgået på politisk niveau, og udmøntes administrativt. Der er således etableret en fælles rekrutteringsservice, ligesom der i fællesskab er lavet skræddersyede uddannelsesforløb imellem de 7 kommuners jobcentre.
Formål og fokus i puljeansøgningerne
Ledige skal mærke, at der er brug for dem. Derfor kommer der et øget fokus på uddannelse og videreuddannelse af ledige i trekantområdet. De skal opleve lettere adgang til opkvalificering inden for områder, hvor der er mangel på arbejde.
Samtidig skal virksomhederne i endnu højere grad have lettere og hurtigere adgang til den arbejdskraft, de står og mangler. Virksomhederne skal opleve, at jobcentrene i Job7 kan levere den ønskede kvalificerede arbejdskraft.
Samlet skulle resultat gerne blive, at ledige igen oplever at være en fast del af arbejdsmarkedet i trekantområdet, og virksomhederne oplever hurtigere og bedre rekrutteringsadgange, samt kortere kommunikationsveje.
Den øgede fokus på målrettet opkvalificering og styrket virksomhedskontrakt støtter samtidig godt op omkring Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens pejlemærker og initiativer igangsat i jobcentret.
Puljen til virksomhedsservice
Denne pulje har til formål at styrke og udvikle den lokale og tværkommunale virksomhedsservice, samt den virksomhedsrettede indsats i jobcentrene. Målgruppen for projektet er ledige (forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere), samt virksomheder.
Projektets kerne er styrkelsen af det tværkommunale samarbejde om rekruttering til virksomheder, brug af struktureret viden, og data om arbejdsmarked m.m.
Der er afsat 20 mio. kr. til puljen. Job7 har søgt puljen om 3.848.600 kr., og har fået tilsagn om 2.405.600 kr.
Pulje til opkvalificering af målrettet infrastrukturprojekter og flaskehalse
Denne pulje har til formål at afhjælpe de begyndende lokale flaskehalse på det danske arbejdsmarked. Også her er målgruppen ledige (forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere), samt virksomheder der har udfordringer med at rekruttere den velkvalificerede arbejdskraft.
Kernen i projektet er styrkelsen af den målrettede opkvalificeringsindsats inden for mangelområder. Puljemidlerne vil således primært blive anvendt til at finansiere opkvalificeringsforløb for ledige inden for de fagområder, hvor virksomhederne oplever, det er svært at rekruttere den velkvalificerede arbejdskraft.
Der er afsat 42 mio. kr. til puljen. Job7 har søgt puljen om 4.351.600 kr. og har fået tilsagn om 4.063.000 kr.
Sagsnr.: 17/22367
Resumé
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) udmeldte i begyndelsen af december en ansøgningspulje, som er afsat til jobformidling, gennem vikarbureau for ledige dagpengemodtagere over 50 år.
Der var ansøgningsfrist den 18. december 2017, og i slutningen af december udmeldte STAR, at ansøgningen om tilskud til projektet er blevet imødekommet.
Ansøgningspuljen var på 10,2 mio. kr. og kunne søges af alle landets jobcentre til at etablere samarbejde med vikarbureauer, med det formål at hjælpe ledige dagpengemodtagere over 50 år tilbage på arbejdsmarkedet.
Projektets omdrejningspunkt vil være en vikarjobklub, målrettet de ledige dagpengemodtagere over 50 år. En vikarjobklub der etableres i tæt samarbejde med en række lokale vikarbureauer og det lokale senior erhvervsnetværk. Vikarjobklubben skal sætte intensivt fokus på vikarjobbet som en potentiel vej tilbage til arbejdsmarkedet.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
Sagsfremstilling
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) udmeldte i begyndelsen af december en ansøgningspulje, som er afsat til jobformidling gennem vikarbureau for ledige dagpengemodtagere over 50 år.
Ansøgningspuljen var på 10,2 mio. kr. og kunne søges af alle landets jobcentre til at etablere samarbejde med vikarbureauer med det formål, at hjælpe ledige dagpengemodtagere over 50 år tilbage på arbejdsmarkedet.
Der var ansøgningsfrist den 18. december 2017, og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejdede og indsendte forud for tidsfristen en ansøgning til puljen.
Der blev i alt ansøgt om 915.000 kr., og i slutningen af december blev der modtaget tilsagn fra STAR om, at ansøgningen om tilskuddet er blevet imødekommet.
Projektets hovedelementer
Projektets primære formål er at øge beskæftigelsen for dagpengemodtagere over 50 år, gennem et intensivt fokus på trinvis indgang til arbejdsmarkedet via vikarjob.
Når en borger er over 50 år, så er vedkommende ofte godt i gang med arbejdslivet, og en arbejdsidentitet er blevet bygget op gennem en længere årrække. I forbindelse med ledighed kan det være en udfordring at se vejen tilbage til arbejdsmarkedet, da det ofte synes naturligt at søge tilbage mod jobs og funktioner, som man har konkrete erfaringer med. Samtidig kan det være en udfordring – efter så mange år på arbejdsmarkedet – at få et fyldestgørende blik for egne kompetencer.
I sådanne situationer kan det være udbytterigt at sætte fokus på vikarjobbets potentialer sammen med borgeren. Vikarjobs giver ny retning og inspiration til borgerens arbejdsliv, og helt konkret giver det gode muligheder for, at borgeren kan vise sit værd på en arbejdsplads, samtidig med at kompetencer og erhvervserfaring opdateres.
Projektets omdrejningspunkt vil være en vikarjobklub målrettet de ledige dagpengemodtagere over 50 år. En vikarjobklub der etableres i tæt samarbejde med en række lokale vikarbureauer og det lokale senior erhvervsnetværk. Vikarjobklubben skal sætte intensivt fokus på vikarjobbet som en potentiel vej tilbage til arbejdsmarkedet.
Målgruppen er – i tråd med ansøgningspuljens målgruppe – ledige dagpengemodtagere over 50 år. I Kolding Kommune er der på nuværende tidspunkt knap 400 dagpengemodtagere over 50 år.
Projektets primære succeskriterie er, at ca. 250 borgere i målgruppen opnår tilknytning til et eller flere vikarbureauer, som periodevis medfører ansættelsesforhold af varierende længde.
Projektperiode
Projektperioden løber fra den 22. december 2017 til den 31. marts 2019.