Dagsorden eller referat

I forbindelse med udarbejdelsen af nye vedtægter for TVIS i 2019 var der et ønske fra ejerkommunerne om, at der skulle udarbejdes en ejerstrategi for TVIS, idet ejerkommunerne ønsker et aktivt ejerskab.

Ejerstrategien sammenfatter ejerkommunernes forventninger til selskabet og sikrer sammenhængen til de kommunale visioner samt strategier. Ejerstrategien og TVIS’ vedtægter fra januar 2020 definerer herefter handlerummet for TVIS’ aktiviteter.

Ejerstrategien indeholder en beskrivelse af:

- Baggrund og formål

- Ejerkommunernes ambitioner for TVIS

- Strategisk udvikling

- Dialog og samarbejde

- Løbende koordinering mellem TVIS og ejerkommuner

- Selskabsledelse

- Strategiperiode og opfølgning

Fjernvarmens forsyningssikkerhed, miljø og konkurrencedygtighed er højt prioriteret, så fjernvarmen fortsat er attraktiv for nye og eksisterende forbrugere.

Der er fokus på, at TVIS understøtter kommunernes målsætninger for grøn omstilling og bidrager til, at de tilgængelige energiressourcer udnyttes bedst muligt. Derved understøtter selskabet aktivt ejerkommunerne som værende attraktive for erhvervsliv og bosætning.

Ejerstrategien medvirker også til at sikre et godt og konstruktivt samarbejde mellem selskabets bestyrelse, selskabets ledelse og kommunerne.

Ejerstrategien ligger vægt på, at selskabet drives og udvikles med fokus på:

- Økonomi og konkurrencedygtighed – TVIS arbejder løbende på at fastholde fjernvarme som forbrugernes foretrukne valg og understøtter fjernvarmeselskabernes konkurrencedygtighed.

- Miljø – TVIS udvikler udnyttelsen af overskudsvarme og med målsætning om kun at anvender bæredygtige varmekilder.

- Forsyningssikkerhed – TVIS lægger gennem valg af varmekilder, drifts- og vedligeholdsstrategier høj vægt på forsyningssikkerhed både på kort og lang sigt.

- Social ansvarlighed - TVIS sikrer medarbejdernes trivsel samt kompetenceudvikling, inddrager social ansvarlighed i dagligdagen og udbyder ydelser lokalt under hensyntagen til udbudsregler.

Kolding kommune samarbejder med Fredericia og Middelfart kommune om Naturpark Lillebælt

projektet. Naturparken blev i december 2017 certificeret som Naturpark under Friluftsrådets

mærkeordning ”Danske Naturparker.”

Formålet med samarbejdet er at etablere et nyt fællesskab om frivilligt at beskytte, benytte og

formidle det unikke kystlandskab, skabe nye oplevelsestilbud samt at tiltrække besøgende og

dermed øge omsætningen for erhvervsturisme og fremme bosætning. Det er også målet at

tiltrække flere eksterne projektmidler til mere natur, kultur og bæredygtigt friluftsliv og derved

gøre området til at bedre sted at bo og være turist.

Naturpark Lillebælt er et fællesskab som vokser og samarbejdet har udvidet sig til også at omfatte lokale borgere og virksomheder, forskere og fonde. Forvaltningen vil redegøre for hvad der har været arbejdet med og har været fokus på i 2020 samt beskrive de udfordringer Naturparken står overfor som følge af, at Destination Lillebælt er nedlagt og indsatser i forhold til erhvervsturisme, partnerskaber m.m. derfor er vanskelige for Naturparken at løfte.

Kortudsnit der viser afgræsningen af Naturpark Lillebælt

Projekt Bælt i Balance i gang

I 2020 fik naturparken efter et omfattende forarbejde 17,1 mio. kr. i støtte fra VELUX FONDEN og Nordea-fonden til projektet: Bælt i Balance, der vil formidle, forske i og forbedre hav- og kystmiljøet ved Lillebælt. Det er et femårigt projekt drevet af de tre kommuner i samarbejde med forskningsinstitutioner, virksomheder og mange frivillige. Siden april 2020 har der været gang i opfiskning af krabber, fundet placeringer til to nye stenrev og til 25 nye fiskebørnehaver (biohuts). Naturparken har formidlet LIVE direkte fra bunden af Lillebælt til skoleklasser i en coronatid, hvor det ikke var muligt at mødes med børnene og har købt nyt udstyr til formidling.

Naturparken har også mærket opbakning og interesse for havmiljøet. Kolding Stenbank har f.eks. modtaget de første sten fra private og virksomheder, som vil hjælpe havmiljøet med nye stenrev til fisk og planter. I december fik Naturparken 0,5 mio. kr. i støtte fra den private virksomhed Boskalis, der har været entreprenører på nedgravning af Balitic Pipe under Lillebælt. Pengene anvendes på forundersøgelser til flere stenrev, bl.a. Ved Gl. Ålbo, flere fiskebørnehaver og mere forskning.

Naturparkens Forretningsudvalget, hvor Eea Haldan Vestergaard repræsenterer Kolding, fik sammen med foreningen Hjælp Lillebælt miljøminister Lea Wermelin på besøg i Kolding i februar 2020. Formålet var at fortælle hende om udfordringerne for Lillebælt. Der blev også sat fokus på havet på en vellykket web-konference om iltsvind i december sidste år.

Ny corona-virus ændrede mange af Naturparkens planer for 2020, men som en del af det landsdækkende Vores Natur har Naturpark Lillebælt alligevel gennemført over 60 guidede ture. I 2019 blev der afviklet 45 ture. Turene blev gennemført af de tre naturvejledere – èn fra hver kommune – samt en lang række lokale, som hjalp og viste vores lokale natur frem til mindre

grupper, så corona-retningslinjerne blev overholdt. Turene indeholdt fortællinger om geologi, historiske spor, spiselige planter, og om dyr og planter på det lave vand.

Naturpark Lillebælt var med i Vores Natur som en ud af 16 danske naturperler, fra Vadehavet til Bornholm. I 2021 udvikler naturparken videre i forhold til øget formidling ved at afholde kurser for lokale guider, så de er endnu bedre klædt på til at fortælle om naturparken.

Naturen blev i 2020 sat på dagsordenen med Vores Natur og DRs serie “Vilde vidunderlige Danmark”. Mange danskere er blevet inspireret til selv at gå på opdagelse i naturen som følge af corona-krisen. Naturparken har i den forbindelse både skabt et Naturpark-pas og et Vildebælt-pas, så man selv kan rejse og gå på opdagelse i sit eget land. Naturparkpasset blev indviet og stemplet af Miljøminister Lea Wermelin på en hvalsafari i Naturpark

Lillebælt med Friluftsrådet i juli. Vildebælt-passet kom også i juli, det viser hvad borgerne og turisterne kan lave af natur-aktiviteter med hele din familie i Naturpark Lillebælt.

Naturpark Lillebælt er en del af Danske Naturparker og lige nu er der 12 naturparker i Danmark. De 12 naturparker samarbejder om nogle fælles projekter: Unge Naturparkam-bassadører, Lokale Guider og Vild Mad, alle støttet af Nordea-fonden.

Naturparken har i 2020 sammen med to journalistpraktikanter produceret nogle sjove og flotte film, som er blevet vist mange gange på facebook. Der er inspiration til hvordan man spotter marsvin og ørne, tager på tangsafari, fossiljagt eller snapsetur. Inden sommerferien var naturparken med til at markedsføre området i turistkampagnen: Lillebælts

vilde vidundere, hvor der også blev lavet nogle fine film om alle tre hovedbyer i naturparken og ikke mindst områdets flotte natur.

Naturpark Lillebælt har indgået partnerskaber med 19 turisme- og oplevelsesvirksomheder. I Kolding Kommune drejer det sig om Gl. Ålbo Camping, Koldinghus, Stenderuphage Lejeren og Sejlskibet FREM

Derudover er der arbejdet med en række helt konkrete projekter jf. naturparkplanen. Status for disse projekter kan se i bilag 1.

Udforinger som følge af omorganisering af destinationssamarbejdet

I september 2020 blev Destination Lillebælt lukket. De tidligere ressourcer og kompetencer indenfor turisme og erhverv, som Naturpark Lillebælt kunne trække på i Destination Lillebælt, mangler derfor. De nye destinationssamarbejder der består af Destination Trekanten, Destination Fyn og Visit Fredericia kan ikke i tilstrækkelig omfang dække disse opgaver.

Destination Trekanten har tilkendegivet, at de meget gerne vil indgå i samarbejdet med det formål at udvikle f.eks. pakkeløsninger til internationale turister (Tyskland, Holland og Norge), møde- og konferenceturister samt børnefamilier. Den nye destination har pt. Ikke ressourcer til at indgå i og overtage igangværende opgaver og aktiviteter. Situationen er den samme i Destination Fyn og Visit Fredericia, idet de også har oplyst, at deres fokus bliver at indgå i samarbejder omkring udvikling af kystturisme omkring Lillebælt.

Situationen er derfor at de tre nye enheder ikke har mulighed for at dække de opgaver den tidligere Destination Lillebælt udførte inden for turisme og erhverv.

Der er derfor tale om en væsentlig anderledes situation end den, som var grundlaget for, at der i 2018 blev afsat 3 årsværk til et sekretariat og naturvejledning til Naturpark Lillebælt. Destination Lillebælt bestod da af 2 årsværk (1,1 mio. kr. pr. år), som skulle bidrage til naturparkens forretningsudvikling og kontakt med erhvervet. Hertil kom Visit Kolding og Visit Lillebælts bidrag til især markedsføring af Lillebælt.

Naturpark Lillebælt kan derfor på nuværende tidspunkt ikke leve op til de forpligtelser, som de tre byråd har vedtaget i Naturparkplan 2018-2022 og i projektet Bælt i Balance, som har modtaget 17,1 mio. kr. i støtte fra VELUX FONDEN og Nordea-fonden. Destination Lillebælt er i naturparkplanen indskrevet som væsentlig medspiller i naturparkens arbejde med turisme og er indskrevet i mange projekter. For at bevare mærket som Dansk Naturpark skal vi leve op til naturparkplanen, hvilket følges tæt af Friluftsrådet. I projektet Bælt i Balance medfinansierer både Visiter og Destination Lillebælt ifølge ansøgningen med 880.000 kr. i alt.

Der er risiko for at dele af naturparkplanen og projektet Bælt i Balance ikke kan gennemføres.

Opgaver som naturparken ikke kan løse p.t.:

?         Løbende indsamling og rapportering af data for økonomisk vækst indenfor turismen for alle tre kommuner og dermed for naturparken. Fx antal overnatninger, antal outdoorture og antal deltagere

?         Koordinere udvikling, markedsføring af projektet: ”Synliggørelse af de historiske spor”. Sammen med Visiter skal de nye ruter og kulturhistoriske oplevelser efter udvikling markedsføres.

?         Udvikling af projektet: ”Spis Lillebælt”. Kontakt til virksomheder og markedsføring af projektet. F.eks. finde partnere, skabe netværk, udvikle infomateriale og arrangere events. I dette projekt er koordinering og synergi til EU-projektet Food 2030 i Kolding endvidere vigtig.

?         Udvikling og markedsføring af projektet: ”Partnere i Naturpark Lillebælt”. Her i 2021 er der 20 erhvervspartnere, men uden konstant udvikling i forhold til partnernes ønsker og uden markedsføring vil der næppe komme flere partnere til.

?         Skabe nye bæredygtige aktiviteter for turister og nye måder at benytte og beskytte naturparken på.

Opgaver som vi ikke kan p.t. i forhold til projektet: Bælt i Balance.

?         Både Visiter og Destination Lillebælt skal ifølge ansøgningen til Nordea-fonden levere timer for 880.000 kr. i alt, fordelt over 4 år.

?         Timerne skal bruges på markedsføring af aktiviteterne i projektet, så et vigtigt mål for projektet bliver opfyldt: Nemlig flere besøgende ved hav og kyst i de tre kommuner. Dvs. at vi pt. ikke kan markedsføre nye tiltag som f.eks. krabbe-opfiskning og afsætning, ny infrastruktur ved kysten, fortællinger om hav og kyst og nyeste forskning.

?         Timerne skal også bruges på at måle effekterne, og at de er som beskrevet i ansøgningen. F.eks. skal der måles på om der kommer flere overnatninger eller flere besøg på ture ved hav og kyst. Vi har p.t. ikke ressourcerne til at samle disse tal år for år.

Opgaver som sandsynligvis kan leveres af de nye Destinationer og Visit Fredericia.

?         Markedsføring af naturparkens muligheder på tværs af kommunerne, så naturparken fremstår som en samlet attraktion fx ved at lave informationsmaterialer og udvikle pakkeløsninger for oplevelser i naturparken.

Forvaltningerne i de tre kommuner vurderer, at der er behov for 600.000 kr. årligt = 200.000 årligt pr. kommune på grund af manglende bemanding fra Destination Lillebælt. Behovet fordeler sig med 127.000 kr. årligt fj. Forpligtigelser i forhold til Naturparkplanen og 73.000 kr. årligt fj. Bælt i Balance projektet.

Den nye organisering og ændret fokus for de nye Destinationer betyder også at der er behov for en styrkelse af sekretariatsfunktionen i Naturpark Lillebælt. Kompleksiteten og koordineringsbehovet er desuden blevet forøget i takt med at naturparkens netværk øges med flere erhvervspartnere, flere frivillige, flere projekter. Der er derfor behov for at styrke sekretariatsfunktionen med en halv normering, hvilket svarer til 330.000 kr. årligt = 110.000 kr. pr. kommune.

Forvaltningen foreslår derfor, at der på grund af nye rammebetingelser for Naturpark Lillebælt fremsendes et ændringsforslag til budget 2022 lydende på 310.000 kr. årligt.

Udgifterne fordeler sig således:

Forpligtigelser jf. naturparkplanen    127.000 kr. årligt  

Forpligtigelser jf. Bælt i Balanceprojektet    73.000 kr. årligt

Styrkelse af sekretariatsfunktionen   110.000 kr. årligt

I alt     310.000 kr. årligt

Hvilket udviklingspotentiale er der?

Naturparkens arbejde og naturparkplan 2018-2022 vedtaget i de tre byråd rammer ind i en stigende offentlig opmærksomhed på havmiljøet, på friluftsliv og naturen. Naturparken har et stort udviklingspotentiale, hvis der afsættes ressourcer. Naturparken kan:

-          Styrke Naturpark Lillebælt som brand.

-          Styrke samarbejdet mellem erhverv, borgere, foreninger og myndigheder om et nyt fællesskab om Lillebælt og lokal stolthed over det unikke landskab, natur og hav der er udenfor vores dør.

-          Give borgere og gæster flere unikke friluftsoplevelser ved hav og kyst til glæde og gavn – tangsafari, hvalsafari, kajak, vandreruter osv.

-          Tiltrække flere besøgende fra ind- og udland og skabe økonomisk vækst og arbejdspladser i alle tre kommuner.

-          Fremme bæredygtig turisme og FNs Verdensmål (hensyn til natur og kulturarv OG sociokulturelle værdier og indtjeningsmuligheder for det lokale erhverv).

Begrebet ”biodiversitet” omfatter naturens mangfoldighed og variation af arter, levesteder og genetik. Et stadig stigende antal arter er i dag i tilbagegang. Det er naturligt, at arter indimellem uddør, men forskerne ser i dag, at arterne forsvinder med en hastighed, som er mange gange større end den naturlige uddøen. FN's naturpanel skriver således i sin rapport fra maj 2019, at vi er i gang med den 6. masseudryddelse af dyre- og plantearter gennem tiderne, hvor 1 mio. arter er truet af udryddelse.

Aarhus Universitet har i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i februar 2021 offentliggjort det såkaldte naturkapitalindeks for samtlige 98 kommuner i Danmark. I 2015 er der lavet en tilsvarende opgørelse, som er offentliggjort i 2017. En ny rødliste og et opdateret nationalt biodiversitetskort er udgangspunktet for Kommunernes Naturkapitalindeks (NKI) i 2020.

Arealerne i Kolding Kommune skal opfylde mange formål, som f.eks. infrastruktur, byudvikling og landbrugsproduktion. I mange tilfælde er de resterende naturområder for små og spredte til at kunne opretholde levedygtige bestande af sårbare dyre- og plantearter. Det en ligeledes en udfordring, at naturarealerne påvirkes af næringsstoffer eller dræning og mange lysåbne arealer gror til pga. manglende pleje.

Kolding Kommunes naturkapitalindeks er derfor lavt, men potentialet for at ændre dette er stort.

Politiker, planer m.m., der omtaler målsætninger i forhold til mere biodiversitet.

Af kommunens Planstrategi fra 2019 fremgår, at: ”Det er en klar målsætning at stoppe tilbagegangen af naturens biodiversitet.” Der fremgår desuden et mål om at sikre og udvikle de grøn-blå værdier i byerne og det åbne land, og det fremgår, at biodiversiteten spiller en stor rolle i forhold til naturområdernes oplevelsesværdi.

I kommunens nye Bæredygtighedsstrategi er sikring af en mangfoldig natur èn af de 6 indsatsområder.

Ifølge politikken for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget for 20229-2022 skal kommunen alle steder værne om den biologiske mangfoldighed. Her er et af fokusområderne mere plads til natur og der skal skabes sammenhæng mellem naturområder, så de til sammen udgør et grønt netværk til glæde for dyr, borgere og gæster.

En strategi for at bevare biodiversiteten i Kolding Kommune

Plan-, Bolig- og Miljøudvalget vedtog i juni 2020, at forvaltningen skulle udarbejde en biodiversitetsstrategi som sætter mål, rammer og indsatser for, hvordan vi sikrer, at tilbagegangen i biodiversitet og tabet af arter bremses i videst mulig udstrækning i Kolding Kommune og derved sikrer en rig og varieret natur for eftertiden.

Der er ikke ressourcer til eller praktiske muligheder for at arbejde med alle naturområder. For at sikre en mangfoldig natur for eftertiden i Kolding Kommune, er det nødvendigt at prioritere indsatsen. Plan-, Bolig- og Miljøudvalget vedtog sidste år, at de bærende principper for strategien skulle være ”brandmandens lov” og frivillighed.

”Brandmandens lov” omfatter det princip, at man skal prioritere indsatsen dér, hvor man beskytter de største værdier. I naturforvaltningen betyder det, at man først og fremmes skal sikre de eksisterende, værdifulde levesteder for de sjældne arter.

Biodiversitetsstrategiens vision og indsatsområder

Biodiversitetsstrategien er en overordnet strategi, som favner bredt ved at omfatte al natur og alle arter i kommunen – både den natur, der er beskyttet ved lov (som enge, moser, overdrev, heder, søer og en række vandløb) og andre naturområder som skovene og havet (Kolding Fjord og Lillebælt, dvs. Naturpark Lillebælt).

Strategien har som vision, at vi vil standse tabet af biodiversitet i Kolding Kommune. Vi vil vende biodiversitetstabet til biodiversitetsfremgang, og vi vil sikre de vigtigste levesteder mod ødelæggelse og forringelse – også på langt sigt. Visionen har afsæt i kommunens bæredygtighedsstrategi, som danner rammen for biodiversitetsstrategien.

For at indfri visionen, har forvaltningen foreslået nedenstående indsatsområder, hvor Kolding Kommune vil:

• Bevare det uerstattelige – ved sikring af de vigtigste levesteder først (brandmandens lov)
• Give naturen mere plads
• Sikre naturlige processer og forhold i naturområderne
• Øge forståelsen for og engagementet i biodiversitet ved formidling og inspiration

Brandmandens lov – sikring af eksisterende, værdifulde levesteder

Strategien bygger på brandmandens lov: For at nå kommunens mål om at bevare biodiversiteten, er det helt afgørende, at vi sikrer de truede arters levesteder mod forringelse. Levestederne for disse arter er uerstattelige. Hvis vi ikke passer på levestederne, forsvinder arterne. Derfor skal vi bevare de eksisterende, værdifulde levesteder og arbejde for at de bliver mere robuste.

I Biodiversitetsstrategiens indsatsområde ”Bevar det uerstattelige” opstilles en række mål for, hvordan kommunen kan få et bedre overblik over, hvor de eksisterende, værdifulde levesteder for de sjældne arter er. Der opstilles desuden mål for bevaringen af disse samt mål for, hvordan denne indsats skal prioriteres.

Kerneområder for biodiversitet

De levesteder, som huser de fleste og mest truede arter i kommunen er overvejende koncentreret i større, sammenhængende områder, som har ligget mere eller mindre upåvirket hen og hvor der er en stor variation af forskellige levesteder. Biodiversitetsstrategien identificerer disse områder som kerneområder for biodiversitet på baggrund af data om fund af truede arter i kommunen. I kerneområderne for biodiversitet prioriteres bevaringen af værdifulde levesteder i særlig grad.

Næst efter tab af levesteder er manglen på plads en af de største trusler mod biodiversiteten. Potentialet ved at give naturen mere plads er dog ikke lige stort alle steder. I en biodiversitetsmæssig kontekst er det særligt vigtigt at sikre naturen plads og sammenhæng omkring de eksisterende, værdifulde levesteder. På den måde har vi størst chance for at bevare artsrigdommen her på langt sigt.

I Biodiversitetsstrategiens indsatsområde ”Giv naturen mere plads” opstilles mål om, at kommunen vil arbejde for at øge arealet med natur og skabe, forbedre og fastholde sammenhængen imellem levestederne inden for kommunens kerneområder for biodiversitet.

Kerneområderne er vist på nedenstående kort.

(Kortet er baseret på data fra Danmarks Miljøportal, naturbasen.dk, svampeatlas.dk samt kommunale flora-registreringer. Fund af rødlistede arter er markeret med gennemsigtige, røde prikker. Jo kragtigere rød, des flere og des mere sjældne arter er der fundet. Vandløb med kraftig blå farve markerer de vandløb, som har højest naturværdi. Kerneområder for biodiversitet er markeret med røde ellipser.)

Kerneområderne er generelt rige på god natur og rummer, ud over de sjældne arter, også en stor variation af de mere almindelige arter. Hvis kommunen yder en indsats for at sikre de sjældne arter i disse områder, gavner det samtidigt en stor mængde andre arter i området.

Dialog med lodsejerne er vigtigt

For at sikre bevarelse af de vigtigste levesteder, er det afgørende, at de lodsejere, som ejer den gode natur i dag, har kendskab til de sjældne arter, som lever på deres ejendom og hvad der skal til for at bevare dem. Biodiversitetsstrategiens indsatsområde ”Øge forståelsen for og engagement i biodiversitet” har som mål, at kommunen vil kontakte de lodsejere, som har arealer med værdifulde levesteder i lysåben natur, vandløb og skove.

Derudover sætter strategien mål for, hvordan kommunen generelt vil gøre naturen mere nærværende for borgerne og øge forståelsen for biodiversiteten.

Projektkatalog

Forvaltningen har sidst i strategien udarbejdet en række konkrete projektforslag, som er beskrevet overordnet. Det er forslag til tiltag, som vil kunne styrke kommunens indsats for at bevare biodiversiteten, med særligt fokus på kerneområderne for biodiversitet.

Økonomi til realisering af strategiens handlinger og projektkatalog

Biodiversitetsstrategiens mål er foreslået opdelt i kortsigtede og langsigtede mål. Med den nuværende økonomiske ramme til indsatsen til bevaring af biodiversitet vil det ikke være muligt at nå de foreslåede mål. Kommunen vil ligeledes ikke have mulighed for egenfinansiering til de projektforslag, der er beskrevet i projektkataloget.

Hvis visionen om at standse tabet af biodiversitet i Kolding Kommune skal løftes i forhold til i dag, forudsætter det således, at der tilføres midler til området. For hvis udviklingen skal vendes, kræver det en væsentlig større indsats end i dag.

Etablering af en kommunal naturpulje til indsatsen med at standse tabet af biodiversitet

For at arbejde for at realisere strategiernes visioner og mål foreslås det, at der afsættes en pulje på 2,5 mio. kr. årligt. Puljen skal bl.a. anvendes til opkøb af arealer, dyrkningsaftaler, egenfinansiering til realisering af projekter i projektkataloget, ressourcer til dialog med lodsejere der ejer den gode natur og øge forståelsen for og engagementet for bedre og mere natur blandt kommunens borgere.

I kerneområderne kan det i nogle områder være muligt at skabe ny natur på arealer, der samtidig bidrager til beskyttelse af kommunens vigtige drikkevandsressourcer, lavbundsprojekter der bidrager til reduktion af CO2, skovrejsning og nye rekreative muligheder. Til sådanne synergi projekter vil det være muligt at søge ekstern finansiering fra fonde, statslige puljer m.m.

Ved de seneste budgetforhandlinger i marts 2021 blev der bevilliget økonomi til en medarbejder, der skal arbejde med beskyttelse af kommunens vigtigste drikkevandsressourcer gennem omlægning af landbrugsjord til skov og natur. Det betyder at forvaltningen har mandskabsressourcen til at løfte de projektforslag hvor der er sammenfald af grundvandsinteresser og naturinteresser, men ikke til de indsatser der skal ske i områder, hvor der ikke er grundvandsinteresser.

Forvaltning foreslår derfor at oprettelsen af en kommunal naturpulje fremsættes som et ændringsforslag til budgetforhandlingerne 2022. Se nærmere i sag.nr.

Det vil ikke være muligt for forvaltningen at realisere strategiens handlinger, medmindre ændringsforslaget bliver fremmet. Hvis udvalget ønsker at beholde den nuværende økonomiske ramme, kan udkastet til biodiversitetsstrategien tilpasses, så målene bliver mindre konkrete og ikke tidsfaste. Dermed vil strategien stadig kunne være retningsvisende for forvaltningens arbejde med at standse tabet af biodiversitet inden for den ressource, som er til rådighed. Kommunen vil dog ikke kunne løfte målet om at standse tabet af biodiversitet i nævneværdig grad.

Udkast til biodiversitetsstrategi med tilhørende handleplaner og projektkatalog er vedlagt som bilag 1.

Kommunalbestyrelsen har siden 2007 behandlet ansøgninger om bade- og bådebroer i henhold til BEK nr 232 af 12/03/2007.

Da bekendtgørelsen ikke sætter nærmere rammer for administrationen, blev der i 2010 politisk vedtaget et sæt retningslinjer som forvaltningen har administreret efter.

Retningslinjer har indtil nu været anvendt i ca. 150 brosager. Få af forvaltningens afgørelser er blevet påklaget, hvor klageinstansen i alle tilfælde har stadfæstet forvaltningens afgørelse.

Det vidner om at retningslinjerne har fungeret udmærket, men på baggrund af de erfaringer der er opsamlet, foreslås mindre justeringer og præciseringer. Der er desuden et konkret ønske om at give muligheden for at opsætte gelænder på større fællesbroer, hvilket ikke har været muligt i henhold til de eksisterende retningslinjer.

Der er fortsat en delt myndighedsrolle mellem Kystdirektoratet og kommunen omkring tilknyttede anlæg til broen. En opdeling der ikke er nærmere beskrevet i bekendtgørelsen. Det har betydet, at der løbende er sket en afklaring af kompetencer mellem Kommunen og Kystdirektoratet. Derfor er der i forslaget til de nye retningslinjer tekstmæssigt justeret, så det er gjort tydeligt for ansøger hvilken instans der er myndighed.

Det er således kommunen, der er myndighed på selve broen, herunder et mindre brohoved, gelænder og skørter, samt nedsænkede kajakplatforme i tilknytning til broen. Hvor det er Kystdirektoratet, der er myndighed, hvis der søges om etablering af sidebroer eller broen ønskes møbleret med bænke mm. Derudover vil fortøjningspæle, bådlifte, bådslisker og lignende konstruktioner kræve tilladelse fra Kystdirektoratet, mens belysning på broen hører under Søfartsstyrelsen.

En væsentlig tilføjelse i retningslinjerne går på, at kommunen nu vil kunne tillade et enkelt gelænder på større fællesbroer. Tilføjelsen sker på baggrund af et ønske fra grundejerforeninger i sommerhusområder, om at kunne opsætte gelænder på deres fællesbroer, så alle brugere kan færdes mere sikkert på broen og opleve større tryghed. Et ønske som forvaltningen gerne vil understøtte, da det giver god mening i forhold til, at de større fællesbroer bruges af mange forskellige brugere og dermed også har en stor rekreativ værdi.

Retningslinjerne er tilgængelige på kommunens hjemmeside og er med til at sikre at borgerne kan forvente en ensartet sagsbehandling, når de konkrete forhold er sammenlignelige. De har blandt andet fokus på, at den åbne uberørte kyststrækning stadig skal kunne opleves uden broer, at der tages hensyn til naboerne mod gener samt at vægte broernes rekreative værdi højt.

Forslag til reviderede retningslinjer for bade- og bådebroer:

Slots- og Kulturstyrelsen har modtaget en henvendelse vedrørende udlejning af pedal boats/vandcykler i Slotssøen ved Koldinghus Slot.

Slots- og Kulturstyrelsen ejer Slotssøen og arealet, hvor udlejningen af vandcyklerne skal foregå. Styrelsen ønsker Kolding Kommunes bemærkninger, inden de endeligt behandler ansøgningen.

Ansøgningen

Ansøger ønsker at udleje 4 pedalbåde/vandcykler fra platformen ud for Koldinghus, rød pil på efterfølgende kort.

Udlejningen vil foregå i perioden 15. juli til 1. oktober 2021, kl. 10.00-21.00 alle dage.

Rød markering - Forslået udlejningssted

Gul markering - Søterassen