Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
10-04-2019 08:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
Mødelokale 106 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/37896
Resumé
Kommunaldirektør Thomas Boe og børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektør Michael Petterson giver en status på udvalgets område.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 10/4 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-04-2019
Godkendt.
Sagsnr.: 19/9981
Resumé
Orientering om ansøgningspuljen til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner v/ institutionsleder Kirsten Bruun Johannesen og souschef Ulla Nybo Larsen fra Pinjevejens Børnehus.
Sagen behandles i
Børne- Uddannelsesudvalget den 10/4 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-04-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Regeringen etablerede i foråret 2018 ”Ansøgningspuljen til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner”. Kriterierne for, at få penge fra puljen er, at minimum 25% af børnene skal have forældre, der får a) mindst 80% økonomisk friplads eller b) en andel af socialpædagogisk friplads. De institutioner, der har de højeste scorer på disse parametre, er tildelt midler.
Økonomi:
Kolding Kommune søgte puljen og fik i alt tildelt 13.069.079 mio. kr. fordelt på 4 daginstitutioner. Pengene er bevilliget i perioden 1/9 2018 til 31/8 2021. Når perioden udløber, kan der søges igen. Det er et krav fra Socialstyrelsen, at pengene udelukkende må bruges til ansættelse af flere pædagoger.
Institution | Samlet tildeling 1/9-2018 – 31/8- 2018 | Gennemsnitlig månedlig tildeling | Samlede personale-ressourcer inden puljebevilling | Stigning i personale-ressourcer |
Pinjevejens Børnehus | 5.005.179 kr. | 139.033 kr. | 22,893 PE | 4 PE |
Daginstitutionen Palmealle | 3.336.787 kr. | 92.689kr. | 16,270 PE | 2,7 PE |
Børnehaven Tusindfryd | 2.966.032 kr. | 82.390 kr. | 12,416 PE | 2,4 PE |
Daginstitutionen Kildemosen afdeling Junghans | 1.761.081 kr. | 48.919 kr. | 10,03 PE | 1,4 PE |
Generelle nøgletal for Kolding Kommunes normeringer (antal medarbejdere/barn) fremgår blandet af følgende opgørelser:
https://bupl.dk/bupl-mener/minimum/normering-hvor-mange-paedagoger-er-der-til-dit-barn/
www.kl.dk. Kend-din-kommune 2019.
Hvad skal pengene bruges til:
De fire institutioner har hver især udarbejdet et kommissorium, der beskriver, hvordan pengene tænkes anvendt. Det fremgår af kommissorierne, at de ekstra ressourcer blandt andet skal bruges til, at nedbringe antallet af børn pr kontaktpædagog, styrket forældre inddragelse, arbejde med børn i mindre grupper i en større del af dagen end tilfældet er i dag, udvikle kvaliteten af overgange fra henholdsvis dagpleje/vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Intensivering af arbejdet med børnenes sprog samt sociale- og personlige kompetencer.
Institutionernes valg af indsatser tager udgangspunkt i data fra kortlægningen T2, der er lavet i forbindelse med Program for læringsledelse, samt viden fra forskning for eksempel ”Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud” Charlotte Ringsmose og Lone Svinth 2019. To af de fire institutioner indgår i dette forskningsprojekt.
Den videre proces og evaluering:
De fire institutionsledere, udvalgte medarbejdere og en konsulent fra Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har etableret en erfagruppe, som mødes et par gange om året for at dele viden og erfaringer. Her ud over bliver indsatsen guidet og dokumenteret af Team Dagtilbud i Socialstyrelsen. Lokalt bliver indsatserne løbende evalueret ved hjælp af Kompetencehjulet og ved kortlægningen T3, der finder sted i september 2019.
Sagsnr.: 19/3231
Resumé
I udkastet til kvalitetsrapporten 2018 på Børneområdet opsummeres og vurderes kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud på et generelt niveau. Det sker på baggrund af oplysninger om Børneområdets visionsarbejde og nøgletal.
Udkastet til kvalitetsrapporten for 2018 og de tilhørende delrapporter fra de enkelte dagtilbud (daginstitutioner, landsbyordninger og Dagplejen) fortæller om et Børneområde med stort fokus på kvalitet i dagtilbuddene.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 10/4 2019 og Byrådet den 30/4 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udkast til kvalitetsrapport 2018 godkendes.
at anbefalingerne til fremadrettede fokusområder godkendes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-04-2019
Indstilles til godkendelse, idet rapporten tilrettes jf. udvalgets drøftelse.
Sagsfremstilling
Baggrunden for udarbejdelse af rapporten var oprindeligt Økonomiaftalen fra 2010 mellem regeringen og KL. Aftalen medførte et krav til kommunerne om at offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger om dagtilbudsområdet. Dette krav er nu bortfaldet, men Kolding Kommune har fortsat sit arbejde med kvalitetsrapporten, da den har vist sig at være et godt værktøj til kvalitets- og udviklingsarbejde.
Det er ambitionen, at kvalitetsrapporten skal være let læselig og overskuelig, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over kvaliteten i kommunens dagtilbud.
Kvalitetsrapporten er et redskab, der har tre formål:
- For det første skal den skabe refleksion over lokal pædagogisk praksis i det enkelte dagtilbud, og
- for det andet skal den generere brugbar information til borgere, politikere, tværfaglige samarbejdspartnere, ledelse og forvaltning.
- For det tredje er den et element i forvaltningens lovbundne, pædagogiske tilsyn med dagtilbuddene.
Udkastet til kvalitetsrapporten består af en hovedrapport samt af alle 40 dagtilbuds delrapporter. Hovedrapporten er en samlet fremstilling af essensen af delrapporterne. Som bilag 1 til hovedrapporten fremgår en række talfakta. Disse fakta er ligeledes kommenteret i hovedrapporten.
Udkast til kvalitetsrapport samt bilag 1 med talfakta er vedlagt som bilag. Delrapporter, som angår hvert enkelt dagtilbud (daginstitutioner, landsbyordninger og Dagplejen), kan rekvireres hos forvaltningen.
Kvalitetsrapportens hovedkonklusioner:
Kvalitetsrapporten for 2018 og de tilhørende delrapporter fortæller om et børneområde med stort fokus på kvalitet i dagtilbuddene. Dette skaber et virkelig godt fundament for, hvor der naturligvis fortsat er udviklingsmuligheder.
Hovedkonklusionerne af rapporten kan opsummeres som følger, idet en uddybning findes i selve hovedrapporten.
Kvaliteten af det pædagogiske arbejde:
Program for læringsledelse betyder, at der i alle dagtilbud er kommet fokus på kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Der arbejdes i et vist omfang datainformeret og forskningsbaseret, og der er fokus på evaluering. I henhold til de seneste ændringer i dagtilbudsloven, skal Dagtilbud arbejde med de nævnte fokusområder.
Børns trivsel:
Andelen af børn i optimal udvikling er steget og indikerer, at dagtilbuddene er ved at få godt fat omkring den tidlige indsats. Det fremgår af delrapporterne, at skole dagtilbudssocialrådgiverne er en medvirkende årsag til, at dagtilbuddene lykkes med den tidlige indsats.
Rammen for sprogvurdering:
Arbejdet med rammen for sprogvurdering har haft en effekt, da data viser, at flere børn med behov for fokuseret, og særlig indsats findes hurtigere og tidligere end tilfældet var i 2017.
Glidende overgang:
Samlet set tegner der sig et billede af, at der arbejdes konstruktivt med rammen for glidende overgang. Herudover fremgår det af delrapporterne, at der i mange tilfælde både bliver lavet Kompetencehjul og andre beskrivelser af børn i forbindelse med overgang fra dagtilbud til skole.
Kvalitetsrapportens anbefalinger til fokusområder:
Kvaliteten af det pædagogiske arbejde:
Det anbefales, at næste skridt på vejen til at få skabt en evalueringskultur af høj kvalitet vil være at få udviklet en mere systematisk tilgang til evaluering. Herunder skal der arbejdes ”smart”, således at evalueringen medfører mindst mulig reduktion af tid sammen med børnene.
Det anbefales derfor, at der fortsat arbejdes med evaluering og evalueringskultur i regi af program for læringsledelse og implementering af den styrkede pædagogiske læreplan.
Børns trivsel:
Det anbefales, at der sættes fokus på den mulige årsags sammenhæng i de to evalueringer af skole-dagtilbuds socialrådgiverordningen, der skal finde sted i 2019 og 2020 med henblik på at blive klogere på de parametre, der kan have betydning i forhold til at lykkes med en tidlig indsats.
Rammen for sprogvurdering:
Det anbefales, at der holdes fast i det systematiske arbejde med løbende opfølgning og evaluering i forhold til sprogvurderinger.
Det anbefales, at der fortsat er fokus på kompetenceudvikling i forhold til sprogarbejdet i dagtilbud.
Glidende overgang:
Det anbefales, at det gode samarbejde mellem skoler og dagtilbud om arbejdet med rammen for glidende overgang fortsættes og udvikles.
Det anbefales, at der fremadrettet, som hovedregel kun overleveres én beskrivelse af det enkelte barn.
Bilag
Sagsnr.: 14/9103
Resumé
Bestyrelsen ved Fynslundskolen og Børnehaven Spiren anmoder om, at modulordningen ved skolens SFO gøres permanent pr. 1/8 2019 i forbindelse med forsøgets udløb.
Forsøget med modulordning ved Fynslundskolens SFO blev iværksat i 2015 på foranledning af en henvendelse fra skolens bestyrelse. Ønsket var, at en modulordning med differentieret betaling skulle honorere forældrenes ønske om et mere fleksibelt tilbud samt øge tilslutningen til SFO.
Modulordningen ved Fynslundskolen blev etableret med følgende moduler:
- Fuldtid.
- Eftermiddagsmodul 5 dage.
- Eftermiddagsmodul 3 dage (kan kombineres med morgenmodul).
- Eftermiddagsmodul 2 dage (kan kombineres med morgenmodul).
- Morgenmodul.
Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte på mødet den 15/8 2017 en forlængelse af modulordningen ved Fynslundskolen og Børnehaven Spiren frem til udgangen af skoleåret 2018/2019.
Ansøgning samt dagsordenspunkt fra udvalgets behandling den 15/8 2017 er vedlagt som bilag.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 10/4 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at forsøgsordningen med modulordningen forlænges til skoleåret 2020/2021, så vurderingen af permanentgørelsen behandles, når modulordninger behandles generelt i 2021.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-04-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Bestyrelsen ved Fynslundskolen og Børnehaven Spiren anmoder om, at modulordningen ved skolens SFO gøres permanent pr. 1/8 2019 i forbindelse med forsøgets udløb.
Bestyrelsen har et meget stort ønske om at gøre modulordningen permanent.
”Bestyrelsen pointerer, at den ikke på nogen måde principielt ønsker at bryde med eller knægte lighedsprincippet og derigennem katalysere, at andre skoler med eksempelvis høje tilslutningsprocenter tilskyndes til at lave lignende ordninger. Ansøgningen skal derfor betragtes udelukkende som en helt lokal ordning, ligesom der ved andre institutioner på andre områder kan være særlige forhold, der gør, at der etableres særordninger.”
Bestyrelsen anfører endvidere følgende i sin henvendelse:
”Vi er af den helt klare opfattelse, at tilslutningsprocenten til vores SFO, der i øvrigt har været markant stigende efter indførelsen af modulordningen, men altid i Fynslund har ligget på et ret beskedent niveau, vil falde til et ekstraordinært lavt leje, hvis modulordningen bortfalder. Det ville for børnenes skyld være ganske ulykkeligt, ligesom det ville underminere fundamentet for et godt pædagogisk tilbud”.
Yderligere punkter som understøtter bestyrelsens ønske om at fastholde modulordning fremgår af bestyrelsens anmodning, som er vedlagt som bilag.
Bestyrelsen oplyser, at de er bekendte med, at forældrene jævnfør BUU’s ønske netop har deltaget i spørgeskemaundersøgelse omkring en eventuel kommunal modulordning på SFO-området, men ønsker uagtet udfaldet af undersøgelse og beslutning at fortsætte den lokale ordning i Fynslund ubrudt.
Bestyrelsen fremfører desuden, at der er ikke nogen ekstra udgifter forbundet med, at ordningen fortsætter. De finder således ikke et særskilt økonomisk argument for at afvise ansøgningen.
Forvaltningens bemærkninger:
Børne- og Uddannelsesudvalget behandlede på mødet den 12/9 2018 områder, som skal politisk behandles som følge af det politiske grundlag for byrådsperioden 2018-2021. Udvalget besluttede herunder følgende:
”Med udgangspunkt i barnets og familiens centrum skal forvaltningen analysere muligheder, behov og ønsker på dagtilbudsområdet, og vurdere antal pladser, modulordninger, brug af private dagtilbud og fleksible åbningstider. Herunder alternative/supplerende pasningsmuligheder og eventuelle konsekvenser heraf, inklusiv økonomi. Muligheder og konsekvenser ved at nedsætte forældretaksterne afdækkes.”
På mødet den 12/9 2018 blev det også besluttet at behandling af sagen sker i 2021.
Forvaltningen anbefaler derfor, at forsøgsordningen med modulordningen forlænges til og med skoleåret 2020/2021, så den kan indgå i udvalgets samlede behandling af modulordninger i 2021.
Økonomi:
Den generelle ressourcetildelingsmodel til SFO sikrer en minimumstildeling svarende til 66 tilmeldte børn. Fynslundskolens SFO har i forsøgsperioden ikke haft børn over dette antal. Det er forvaltningens vurdering, at Fynslundskolens SFO også fremadrettet vil være omfattet af denne minimumstildeling. Modulordningen indebærer en mindre forældrebetaling set i forhold til kommunens generelle SFO-tilbud. Det er forvaltningens vurdering, at denne mindre forældrebetaling kompenseres gennem et større antal tilmeldte børn. Modulordningen kan således omfattes som udgiftsneutral.
Bilag
Sagsnr.: 19/4713
Resumé
Alle landets kommuner skal have et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal være skriftligt, og det skal revideres og godkendes politisk hvert 4. år. Kolding Kommunes beredskab er netop revideret og det fremsættes her til godkendelse.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget den 20/3 2019, Børne- og Uddannelsesudvalget den 10/4 2019 og Byrådet den 30/4 2019.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at den reviderede beredskabsplan godkendes.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 20-03-2019
Social- og Sundhedsudvalget indstiller beredskabsplanen til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge til godkendelse.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-04-2019
Indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune er forpligtet til at have en beredskabsplan til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge. Det fremgår af Servicelovens § 19, stk. 4. Beredskabet skal være skriftligt, og det skal revideres og godkendes politisk hvert 4. år. Kolding Kommunes beredskab er netop revideret og det fremsættes her til godkendelse.
I lovgivningen er der et særligt fokus på forebyggelse og tidlig opsporing. Lovgivningen stiller en række krav til kommunerne i forhold til at sikre, at alle medarbejdere, der i deres arbejde har kontakt til børn og unge er bekendte med hvilke kendetegn og handlemuligheder, hvis der er mistanke om, at en barn eller en ung udsættes for overgreb. Det skal beredskabet være med til at sikre.
Kolding Kommunes beredskab blev udarbejdet og godkendt første gang i 2014. Beredskabet blev udarbejdet i samarbejde med SISO, Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb under Socialstyrelsen. SISO vurderede, at beredskabet i 2014 fuldt levede op til lovgivningens krav. Lovgivningen er ikke ændret siden og der ikke lavet væsentlige ændringer i beredskabet i Kolding Kommune.
Børne- og Uddannelsesforvaltningen har været inddraget i processen.
Når den reviderede beredskabsplan er godkendt politisk er det ledernes opgave at sikre, at medarbejderne har kendskab til planen. Det gælder alle ledere, hvis medarbejdere arbejder med børn og unge i Kolding Kommune. Der er udviklet en kort udgave, som kan bruges i denne sammenhæng. Beredskabsplanen bliver også gjort tilgængelig på Kolding.dk og Kolding Kommunes intranet.
Bilag
Sagsnr.: 19/8322
Resumé
Anlægsregnskaber 2018 for igangværende- og afsluttede projekter over 2 mio. kr. for Børne-og Uddannelsesudvalget sendes til orientering.
Forvaltningen har ingen afsluttede projekter over 2 mio. kr. i 2018.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 10/4 2019, Økonomiudvalget den 23/4 2019 og Byrådet den 30/4 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen om anlægsregnskaberne for igangværende projekter over 2 mio. kr. og afsluttede projekter over 2 mio. kr. tages til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-04-2019
Indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Ifølge Budget og Regnskabssystemet for kommuner skal der for anlægsprojekter, hvor bruttoudgiften er over 2 mio. kr. aflægges et anlægsregnskab, som Byrådet skal godkende. Byrådet skal ikke godkende anlægsprojekter, hvor bruttoudgiften er under 2 mio. kr.
Anlægsregnskaber 2018 for igangværende og afsluttede projekter, hvor bruttoudgifter overstiger 2 mio. kr., fremsendes til orientering.
Anlægsregnskaberne udviser følgende:
Igangværende projekter bliver 2 mio. kr. (i 1.000 kr.)
Projektbetegnelse |
| Rådigheds-beløb 2018 | Forbrug 2018 | Total bevilling* | Totalt forbrug | Note |
PROJEKT NR. 4921 Børnepasningspolitik - planlagt bygningsvedligehold 2018-2021.
|
U | 8437 | 8.436 | 16.487 | 8.436 |
1 |
I | 0 | 0 | 0 | 0 |
| |
PROJEKT NR. 4772 Opførelse af ny daginstitution i sydvestkvarteret, ny Kildemosen.
|
U
I |
15.500
0 |
15.533
0 |
55.433
0 |
16.572
0 | 2
|
PROJEKT NR. 4920 Uddannelsespolitik – planlagt bygningsvedligehold 2018-2021 |
U
I |
26.489
0 |
26.545
-52 |
49.769
0 |
26.545
-52 | 3
|
PROJEKT NR. 4629 IT i folkeskolen, løbende udskiftning |
U
I | 3.498
0 | 3.498
0 | 0
0 | 4.598
0 |
4 |
PROJEKT NR. 4918 Specialtilbud skoleområdet, opdatering |
U
I | 4.400
0 | 4.216
0 | 5.000
0 | 4.216
0 | 5
|
PROJEKT NR. 4840 Dalby/Vonsild inkl. Klubfaciliteter |
U
I | 10.800
0 | 10.694
0 | 90.000
0 | 11.226
0 |
6 |
* bevillingen er flerårig
Note
- Igangværende. Projektet omfatter Planlagt bygningsvedligeholdelse 2018-2021 på ejendomme.
- Projektet omfatter opførelse af ny integreret daginstitution på Lykkegårdsvej 48 med 84 vuggestuepladser, 160 børnehavepladser, samt en integreret gæstefunktion med plads til 10 dagplejebørn.
- Projektet omfatter Planlagt bygningsvedligeholdelse 2018-2021 på ejendomme.
- Projektet omfatter løbende udskiftning af IT i folkeskolen år 2016-2019.
- Igangværende.
- Projektet omfatter udbygning af Dalby Skole og Vonsild Skole til 3 sport inkl. klubfaciliteter.
De enkelte anlægsregnskaber forefindes hos Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Sagsnr.: 18/34670
Resumé
Beskæftigelses- og integrationsområdet dækker en pallette af services og ydelser fra virksomhedsservice med bl.a. rekruttering af nye medarbejdere, efter- og videreuddannelse, sprogundervisning, fastholdelse af sygemeldte medarbejdere, den økonomiske forsørgelse, handicappede der skal på arbejdsmarkedet, veteraner og unge over til jobtræning og hjælp til ledige med at finde et arbejde.
For at sætte nye retninger og få et større perspektiv, der både sikrer synergi og sammenhæng for borgerne (borgerens centrum), men også et længere sigte på udvikling er der behov for at arbejde strategisk med det samlede ansvarsområde, som Arbejdsmarkedsudvalget har det politiske ansvar for.
På udvalgets møde i marts 2019 godkendte man nedenstående politikker, som skal være gældende for området fremover:
- Arbejdsliv til alle
- Ungepolitikken – hjælper unge med livsmestering og arbejdsliv
- Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice – arbejdsliv der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet
- Politik for det rummelige arbejdsmarked – et arbejdsliv til alle mennesker
- Politik for integration og international arbejdskraft- arbejdsliv der integrerer mennesker i Kolding.
Politikkerne er blevet drøftet i Koldings Arbejdsmarkedsråd og internt i Kolding Kommune, og der er indarbejdet kommentarer efterfølgende.
Det foreslås, at de herefter sendes i høring i følgende fagudvalg:
- Børne- og Uddannelsesudvalget d. 10. april
- Social- og sundhedsudvalget d. 24. april
- Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget d. 24. april
- Byrådet 30. april
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Byrådet.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at udvalget sender de nye politikker i høring.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 04-04-2019
Godkendt.
Hamlaoui Bahloul
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-04-2019
Børne- og Uddannelsesudvalget hilser Arbejdsmarkedsudvalgets nye politikker velkommen, herunder at der arbejdes på at skabe sammenhæng mellem uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet, samt at der arbejdes videre med at sikre sammenhæng til den kommende Sammenhængende Børnepolitik 0-18 år.
Bilag
Sagsnr.: 19/7815
Resumé
Bevillingskontrollen primo 2019 danner grundlag for udarbejdelsen af det forventede årsregnskab for 2019, hvorfor der er foretaget en total gennemgang og analyse af samtlige bevillings- og budgetposter.
Denne bevillingskontrol omfatter ændringer til 2019 vedrørende drifts- og anlægsområdet.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 10/4 2019, Økonomiudvalget den 4/6 2019 og Byrådet den 25/6 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at bevillingskontrollen godkendes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-04-2019
Indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Nærværende bevillingskontrol indeholder ansøgning om overførsel under Børne- og
Uddannelsesudvalgets område jf. efterfølgende.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Serviceudgifter
|
Note |
Beløb (netto)
1.000 kr. |
Heraf overførsel mellem bevillingsområder
|
Børnepasningspolitik Drift
|
1 2 3 |
-3.600 -20 -625 |
-3.600 -20 -625 |
Uddannelsespolitik Drift |
2 3 5 |
-30 -1.137 -36 |
-30 -1.137 -36 |
Administrationspolitik BUF Drift Anlæg
|
3 4 |
-37 -200 800 3.800 |
-37 -200 800 3.800 |
Anmærkning:
Note 1: Ansøgning om to anlægsbevillinger i 2019, hvor den ene udgør 0,8 mio. til projektering ”Ny daginstitution, Midtbyen” og den anden udgør 3,8 mio. til ”Skovbrynet, midlertidig genhusning”. Den samlede anlægsudgift på 4,6 mio. finansieres med 3,6 mio. fra BØU og 1 mio. kr., der tilføres i forbindelse med overførselssagen 2018/2019.
Note 2: Nedlukning af Tværgående strategisk projekt: Projektering.
Note 3: Fordeling af rammekorrektion vedr. fælles it og telefoni.
| Fordeling udgift 2019 | Fordeling udgift 2020 + overslagsår |
Uddannelsespolitik (60 pct.) | 1.137.000 | 943.000 |
Børnepasningspolitik (33 pct.) | 625.000 | 519.000 |
Administration (2 pct.) politik | 37.000 | 31.000 |
I alt | 1.799.000 | 1.493.000 |
Note 4: Midler til Power Dag flyttes fra Administrationspolitik-BUF til FIU.
Note 5: SoloID fra signaturgruppen - skal bruges til AULA, Uddannelsespolitik Børne, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal betale en 1/5 af omkostningen
Sagsnr.: 18/30183
Resumé
Ultimo marts 2019 er forventningerne til Børnepasningspolitik og Uddannelsespolitik, serviceudgifter for 2019 følgende:
- Regnskabet for Børnepasningspolitik forventes at være lig det korrigerede budget ved udgangen af året.
- Regnskabet for Uddannelsespolitik forventes at være lig det korrigerede budget ved udgangen af året.
- Der forventes ingen overførsel til 2020.
- Vedrørende Børnepasningspolitik forudsættes dog en markant opmærksomhed på udviklingen i demografien (flere børn i dagtilbud) samt afledte økonomiske udfordringer.
- Uddannelsespolitik er under pres bl.a. som følge af et stigende antal elever med behov for specialundervisning samt særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Hertil kommer, at der er usikkerhed omkring økonomien på de centrale konti, hvor der endnu forestår et analysearbejde.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 10/4 2019.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-04-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Regnskabet for Børnepasningspolitik, serviceudgifter forventes at være lig det korrigerede budget ved udgangen af året., og der forventes ingen overførsel til 2020.
For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo marts 2019 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
Børnepasningspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forbrugs-procent i 2018 | Note |
Fælles formål | 61.190 | 11.899 | 19,4 | 24,0 |
|
Dagplejen | 96.791 | 28.187 | 29,1 | 28,4 | 1 |
Daginstitutioner | 239.869 | 56.251 | 23,45 | 21,4 | 2 |
Tilskud til puljeordninger, private klubber og institutioner | 24.879 | 6.417 | 25,8 | 28,0 | 2 |
Særlige tilbud | 15.872 | 3.977 | 25,1 | 20,7 | 2 |
I alt | 438.601 | 160.732 | 24,33 | 23,8 |
|
Note 1: Dagplejens merforbrug modsvares af daginstitutionernes mindreforbrug. Det skyldes, at udgifter til gæstehuse er fuldt ud udgiftsført på dagplejen og fuldt ud indtægtsført på daginstitutionerne. Set under ét (dagpleje og institutioner) er forbrugsprocenten 25,1.
Note 2: Generelt for området gælder det, at antallet af børn topper frem til 1. april, hvor de ældste børn går i glidende overgang. Forbruget de resterende måneder forventes derfor at ligge på et lidt lavere niveau.
Regnskabet for Uddannelsespolitik, serviceudgifter forventes at være lig det korrigerede budget ved udgangen af året, og der forventes ingen overførsel til 2020.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo marts 2019 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Beløb i hele 1.000 kr.):
Uddannelsespolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forbrugs- Procent i 2018 | Note |
Almen folkeskole m.v. | 603.049 | 148.513 | 24,6 | 24,4 |
|
Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning | 25.798 | 4.665 | 18,1 | 21,9 |
|
Børnespecialundervisning | 146.498 | 35.774 | 24,4 | 24,5 |
|
Bidrag til statslige og private skoler | 82.981 | 0 | 0,0 | 0,0 | 1 |
Efterskoler og ungdomskostskoler | 20.505 | 1.433 | 7,0 | 5,4 | 2 |
Ungdommens Uddannelsesvejledning | 11.383 | 2.406 | 21,1 | 22,1 |
|
Specialpædagogisk bistand til voksne | 11.717 | 4.100 | 35,0 | 28,6 | 3 |
Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov | 21.752 | 4.936 | 22,7 | 31,1 | 4 |
Produktionsskoler m.v. | 248 | 248 | 99,9 | 57,4 | 5 |
Ungdomsskolevirksomhed | 25.194 | 6.226 | 24,7 | 24,5 |
|
I alt | 949.125 | 208.300 | 21,9 | 22,0 |
|
Note 1: Afregnes samlet i juli måned.
Note 2: Afregning sker hovedsageligt i juli måned.
Note 3: Den høje forbrugsprocent afspejler udestående indtægter. Der forventes budgetoverholdelse.
Note 4: Forbrugsprocenten lå højt i første kvartal i 2018 som følge af indkøb af bus.
Note 5: Der er afregnet for hele året.
Yderligere bemærkninger: Der er ingen yderligere bemærkninger.
Sagsnr.: 18/27667
Resumé
Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget Hans Holmer, Socialistisk Folkeparti, anmoder den 1/3 2019 om at få nedenstående punkt behandlet på mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 10/4 2019.
Forslag
Børne, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter henvendelsen.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-04-2019
Udvalget tog forvaltningens orientering til efterretning.
Sagsfremstilling
”SF ønsker en redegørelse om ændringerne for tildelingsmodellen til SFOerne. Hvis det viser sig at der er sket ændringer i tildelingsmodellen, som forringer kvaliteten i SFOerne, ønsker SF at disse ændringer i tildelingsmodellen tilbageføres så SFOerne får samme tildeling, som før ændringerne.”
Sagsnr.: 18/37896
Resumé
Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget Merete Due Paarup anmoder den 19/3 2019, på vegne af Venstre, om at få nedenstående punkt behandlet på mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 10/4 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter henvendelsen.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-04-2019
Drøftet.
Sagsfremstilling
”På vegne af Venstre stiller Merete Due Paarup forslag om, at Børne- og Uddannelsesudvalget på et kommende møde, får en overordnet gennemgang af, hvordan Kolding Kommune arbejder med, at mindske hormonforstyrrende stoffer i forbindelse med indkøb på børneområdet.
Baggrund:
Det Økologiske Råd har netop fremlagt en rapport om indeklimaet i børnehaver/vuggestuer. Rapporten viser, at der i 20 ud af 20 undersøgte børnehaver/vuggestuer på Fyn og Sjælland er fundet forbudte hormonforstyrrende stoffer omkring børnene.
Undersøgelsen viser, at de hormonforstyrrende stoffer bl.a. findes i regntøj, voksdugen, spisebordet og skummadrassen. Det understreges dog, at det i undersøgelsen påpeges, at børnenes udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i daginstitutionerne i sig selv ikke giver anledning til bekymring. Men da børnene også er udsat for hormonforstyrrende stoffer andre steder i deres hverdag, mener Venstre, at vi som kommune har en pligt til, at sikre det bedst mulige miljø for vores børn, hvorfor hormonforstyrrende stoffer, så vidt det er muligt ikke høre hjemme på vores børnehaver og vuggestuer.
Se evt. vedhæftede artikel fra DR - https://www.dr.dk/nyheder/indland/20-daginstitutioner-undersoegt-alle-havde-store-maengder-hormonforstyrrende-stoffer”
Forvaltningens bemærkninger:
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i anledning af undersøgelsen modtaget en henvendelse fra fagpressen, hvortil Børneområdet har svaret følgende:
”I forbindelse med indkøb på børneområdet benytter Børne, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Kolding Kommunes indkøbsaftaler. Kolding Kommune er en POGI (Partnerskab om offentlige grønne indkøb) kommune. Kolding Kommune efterlever således gældende regler for POGI. Kolding Kommunes miljøafdeling inddrages løbende af indkøbstjenesten i sager, hvor dette måtte være relevant.
Ifølge Kolding Kommunes rengøringstjeneste er rengøringsniveauet på børneinstitutionerne ikke ændret de sidste 10 år. Der er løbende opdateret med nye, tidssvarende metoder og udstyr, hvilket har hævet det generelle hygiejneniveau og effektiviseret arbejdsgange.
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen følger desuden Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der må derfor ikke bruges stearinlys i Kolding Kommunes dagtilbud. I forhold til bål følges ligeledes Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Man må gerne lave bål med børnene i det fri, hvor der er træk og frisk luft, men der skal bruges rent og tørt naturtræ”.
Sagsnr.: 18/34318
Resumé
Deltagelse i aktiviteter.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 10/4 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalget på mødet drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget
varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-04-2019
Udvalget godkendte Hans Holmers deltagelse i Unge på Tinge den 7. november 2019 kl. 19-21.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets
medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af
andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets
udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål, at tilvejebringe
dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.
Der er indkommet følgende aktiviteter til drøftelse:
- 21. februar 2019. 1. møde i Børneområdets Dialogforum, kl. 19-21.
- 24. april 2019. National konference- Hvordan skabes den bedst mulige regionale forsyning af videregående uddannelse. Campus Roskilde, kl. 12-16.
- 7. november 2019. Unge på Tinge, kl. 19-21
Bilag
Sagsnr.: 18/37896
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 10/4 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-04-2019
Godkendt.
Bilag
- Uddannelsespolitik - Energiredegørelse 2018
- Børnepasningspolitik - Energiredegørelse 2018
- Status for Ungdomsrådet
- Orientering om Forskningens døgn
- Fælles orientering til Teknik- og Klimaudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget - Konsekvensen af ændringen af skolereformen mht. befordring af skoleelever
- Opfølgning på politiske opgaver
Sagsnr.: 17/22612
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 10/4 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-04-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.