Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
07-12-2015 08:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Økonomiudvalget |
Sted: |
Borgmesterens mødelokale |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/3039
Resumé
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Forslag
at redegørelsen om den forventede regnskabsrealisering vedrørende jordpolitik pr. 17. november 2015 godkendes.
Sagsfremstilling
Det fremgår af bevillingsnoterne for budget 2015, at det er pålagt by- og udviklingsdirektøren månedligt at sende en samlet redegørelse om den forventede regnskabsrealisering vedrørende jordpolitik. Redegørelsen skal omhandle køb af jord, byggemodning og salg vedrørende boligparceller og erhvervsjord. Forventes budgettet ikke realiseret, skal redegørelsen indeholde forslag til bevillingsberigtigelse.
I redegørelsen indgår endvidere den forventede realisering af øvrige budgetterede salgsindtægter vedrørende fast ejendom m.v.
Køb af jord
Ultimo 2014 blev der overført 7.418.000 kr. til 2015 vedrørende jordkøb i Nordic Synergi Park.
Byggemodning
Der er afsat rammebeløb på 16.480.000 kr. til byggemodning i 2015. Herudover er overført 2.003.000 kr. fra 2014 til 2015. Disponeringen af midlerne til byggemodning blev behandlet af Byrådet i marts 2015.
På byrådsmødet den 13. april 2015 blev det besluttet at tilføre 15.000.000 kr. ekstra til byggemodningsrammen i 2015 og 25.000.000 kr. ekstra i 2016 til igangsætning af boligudstykninger. Ydermere blev der afsat midler til køb af byudviklingsjord på Drejensvej i 2015. Finansieringen af tilførslerne sker ved opskrivning af salgsrammerne i årene 2016 – 2019.
Der er endvidere overført 5.245.000 kr. fra 2014 til 2015 til byggemodning af 1. deletape af Nordic Synergi Park. Nødvendige rådighedsbeløb herudover skal finansieres af indtægterne fra salg af arealer.
Salg af jord mv.:
| OPRINDELIG | KORRIGERET | SOLGT PR. |
| BUDGET | BUDGET | 14.09.2015 |
| KR. | KR. | KR. |
Boligformål | 0 | 14.962.000 | 14.448.492 |
Erhvervsformål | 0 | 0 | 623.740 |
Offentlige formål | 0 | 0 | 0 |
Ubestemte formål, jord | 26.300.000 | 30.476.000 | 2.643.682 |
Boliger og fast ejendom | 0 | 0 | 0 |
Ekstra jordsalg | 0 | 0 | 0 |
I ALT | 26.300.000 | 45.438.000 | 17.715.914 |
I det korrigerede budget er der overført 11.804.000 kr. fra 2014 til 2015. Desuden er der reguleret for Byrådets beslutninger, som påvirker salgsrammen samt sket løbende opskrivning af salgsrammen i forbindelse med finansiering af købs- og salgsomkostninger. Det korrigerede salgsbudget er således opskrevet fra 26.300.000 kr. pr. 1. januar 2015 til 45.438.000 kr. pr. 17. oktober 2015.
Den seneste opskrivning med 4.000.000 kr. skyldes, at der var budgetteret med delvis finansiering af anlægsbevilling på specialbørneområdet fra salg af bygningerne på Landerupgård, men da det efterfølgende er besluttet at anvende en del af Landerupgård til indkvartering af flygtninge, er det ikke muligt at sælge ejendommen.
Pr. 17. november 2015 er der realiseret et salg af jord og ejendomme på i alt 17.715.914 kr. Det betyder, at restbeløbet, som skal realiseres i 2015, udgør 27.722.086 kr. i forhold til det korrigerede salgsbudget.
Pr. 30. september 2015 er der solgt i alt 34 parcelhusgrunde samt 1 storparcel i Lunderskov (Storegade 48-50) til tæt-lavt byggeri. Der er dog samtidig modtaget 6 parcelhusgrunde retur – af følgende årsager:
- 4 handler er ophævet af Kommunen med henvisning til, at køberne ikke har kunnet betale købesummen
- 1 handel er ophævet med henvisning til, at den købte grund endnu ikke er udstykket og færdiggjort til bebyggelse (Kærvænget i Jordrup)
- 1 handel er ophævet af køber med henvisning til, at en vejbyggelinje umuliggjorde placering af købers byggeprojekt på grunden (Sysselbjergvej i Almind)
De 6 grunde er genudbudt.
Kommunen har herefter 42 salgsklare boliggrunde i følgende 11 boligområder:
- 2 grunde i Elkærholmparken i Vester Nebel
- 5 grunde på Eltangvej i Lilballe
- 4 grunde på Odins Ager i Dalby
- 4 grunde på Granitvænget i Lunderskov
- 2 grunde på Havrevang i Lunderskov
- 6 grunde i Hvidkærgårdsparken i Vamdrup
- 11 grunde på Steenbjerg i Christiansfeld
- 2 grunde på Over Noret i Christiansfeld
- 3 grunde på Kærvænget i Jordrup
- 1 grund på Buhlsvej i Viuf
- 2 grunde på Rytterskolevej i Nr. Bjert
Hertil kommer 2 storparceller i Elkærholmparken med mulighed for opførelse af op til 8 tæt/lav boliger på hver.
På økonomiudvalgsmødet den 16. februar 2015 blev der fremlagt forslag til handlingsplan for salg af jord og ejendomme i 2015. På økonomiudvalgsmødet den 15. juni 2015, blev der fremlagt en sag vedrørende opfølgning på handlingsplanen for salg af jord og ejendomme. Opfølgningen viste, at der er en realistisk mulighed for at realisere salgsmålet.
Det vurderes stadig realistisk at realisere salgsmålet, da der arbejdes intenst med salg af landbrugsjorder, erhvervsgrunde, storparceller samt parcelhusgrunde. Det forventes, at de fleste handler kan landes inden årsskiftet – dog forventes salget af storparceller i Kløvkær at blive landet i starten af januar med udbud før jul. Idet enkelte handler først landes efter årsskiftet, kan det blive nødvendigt at overføre et ikke-realiseret salgsmål fra 2015 til 2016 i størrelsesordenen 7 mio. kr. Dette vil i givet fald ske ved årets sidste bevillingskontrol.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 06/15512
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Den selvejende institution Sjølund Multiarena fremsender anlægsprojekt indeholdende etablering af en halfacilitet med et grundareal på 1.254 m2 og en 1. sal på 176 m2 – samlet bruttoareal 1.430 m2.
Det fremgår af budget 2016, at der er afsat 5,0 mio. kr. i henholdsvis 2017 og 2018 til hvert af stederne Sjølund og Skanderup til etablering af aktivitetsfaciliteter. Beløbet frigives efter, hvem der kan præstere en business case, der udviser driftsudgifter på niveau med driftsudgifterne for Multihuset i Hejls. De to projekter kan etableres i regi af kommunen eller en selvejende institution.
Såfremt projektet skal nyde fremme i 2016 vil det kræve, at det afsatte anlægstilskud på 5,0 mio. kr. afsat i 2017 skal fremrykkes til 2016.
Den selvejende institution Sjølund Multiarena oplyser, at den samlede anlægsinvestering beløber sig til 7.975.000 kr. jf. indhentet tilbud, tilslutningsafgifter m.v. og at finansieringen sker ved anvendelse af det af Kolding Kommune afsatte budgetbeløb på 5,0 mio. kr. og ved egenfinansiering og om nødvendigt ved optagelse af et mindre lån.
Den selvejende institution har en forventning om at modtage en lejekontrakt fra Kolding Kommune på det nødvendige areal til anlægsprojektet, og at kontrakten ikke medfører lejeudgifter.
Arealet der ønskes anvendt henhører under Børne- og Uddannelsesudvalget, og en lejekontrakt forventes fremsendt til Byrådet samtidig med ansøgningen om anlægsbevilling vedrørende projektet.
Anlægsprojektet er flyttet fra et areal under Fritids- og Idrætsudvalget til et areal ved skolen under Børne- og Uddannelsesudvalget. Flytningen betyder, at de forventede omkostninger til registrering m.v. af fortidsminder ikke er aktuelt, idet Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev har meddelt, at der inden for det ”nye” areal ikke vurderes at være fortidsminder i undergrunden.
Den selvejende institution Sjølund Multiarena’s ønske om at bygge en 20 x 40 hal skyldes ønsket om, at hallen kan anvendes til håndbold og andre aktiviteter, der kræver en hel hal, og endvidere er nogle af driftsudgifterne ved udleje til tredje person afhængig af, at det er en hel hal.
På baggrund af indsendte driftsbudgetter for de første 5 driftsår, har Børne- og Uddannelsesforvaltningen skønnet den kommunale udgift for år et med et aktivitetstimetal for den folkeoplysende virksomhed på 831 timer og med optagelse af et lån på max. 1,0 mio. kr. til 313.874 kr. ekskl. moms, 392.434 kr. incl. moms, hertil kommer en kommunal indtægt på 38.226 kr. i gebyr. Såfremt den selvejende institution selv finder finansieringsmuligheder uden optagelse af lån, vil kommunens udgift blive reduceret. Ovennævnte beregning forudsætter, at der indgås Brugs- og Støtteaftale mellem Kolding Kommune og Den Selvejende Institution Sjølund Multiarena. Til sammenligning udløser aftalen med Hejls Multihus en kommunal udgift i 2015 på 247.290 kr. excl. moms / 309.112 kr. incl. moms – gebyrindtægten beløber sig til 45.600 kr. fordelt på 2 aktivitetslokaler.
Gennemføres projektet i 2016 vil det kræve, at der fra 1. januar 2017 tilføres lokaletilskudskontoen 315.000 kr. til finansiering af Den Selvejende Institution Sjølund Multiarenas manglende årlige driftsøkonomi. Beløbet til den afledte drift kan i 2016 i forbindelse med budgetlægningen indarbejdes i budgettet for 2017 – 2020, og der kan ultimo 2016 med virkning fra 2017 indgås en brugs- og støtteaftale mellem Kolding Kommune og Den Selvejende Institution Sjølund Multiarena med et max. beløb på 315.000 kr. excl. moms.
Centralforvaltningens bemærkninger
En fremrykning af 5,0 mio. kr. fra 2017 til 2016 vil lægge et yderligere pres på kommunens samlede anlægsudgifter, der allerede på nuværende tidspunkt skønnes at blive højere end det vedtagne budget for 2016. Risikoen herved er, at landets samlede anlægsramme kommer under yderligere pres.
Endvidere bemærkes, at den afledte driftsudgift fra 2017 jævnfør Byrådets tilkendegivelser bør holdes inden for de eksisterende rammer inklusiv en konkret anvisning af tilsvarende mindre udgifter inden for eget område.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 04-11-2015
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 02-12-2015
Beslutning Økonomiudvalget den 07-12-2015
Bilag
Sagsnr.: 06/15387
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at det i budgettet optagne beløb på 1.000.000 kr. til rente- og
afdragsfrit lån til Arena Syd i 2016 frigives og udbetales til Arena Syd,
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at Byrådet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 samt overslagsårene 2017-2019 besluttede at afsætte midler til ydelse af rente- og afdragsfrie lån til den selvejende institution Arena Syd på 1.000.000 kr. i hvert af årene.
Budgetbeløbet er optaget på konto 08.25, langfristede udlån og tilgodehavender.
Beløbet skal anvendes til ordinær drift af institutionen.
Centralforvaltningens bemærkninger
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 02-12-2015
Beslutning Økonomiudvalget den 07-12-2015
Sagsnr.: 15/19880
Resumé
Birkemose Golf Club betaler udover lejen til Birkemose Golf Center A/S også den grundskyld, som kommunen opkræver hos Birkemose Golf Center A/S. Der søges derfor om fritagelse for betaling af grundskyld.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at der afholdes møde med Kolding Golf Club om den fremtidige betaling af grundskyld.
Sagsfremstilling
Birkemose Golf Club v/Karsten Sprogøe ansøger om fritagelse for betaling af grundskyld efter Ejendomsskattelovens §8 eller alternativt efter §9 i samme lov.
Begrundelsen for ansøgningen er ligheden mellem de to golfklubber i Kolding, Kolding Golf Club og Birkemose Golf Club. Begge klubber drives af en forening med en valgt bestyrelse, og de gør begge et stort arbejde for bl.a. juniorgolfen. Klubberne er ligeledes omdrejningspunktet for mange Koldingborgeres fritidsinteresse, golfen. Begge klubber er berettiget til kommunalt tilskud.
Kolding Golf Clubs golfbaner er anlagt på kommunal jord, og klubben betaler leje til Kolding Kommune. Birkemose Golf Club golfbaner er anlagt på jorder tilhørende Birkemose Golf Center A/S, og klubben betaler leje for arealerne.
Birkemose Golf Club betaler udover lejen til Birkemose Golf Center A/S også den af kommunen opkrævede grundskyld, som i 2015 udgør 183.952,50 kr. Kolding Golf Club betaler leje til Kolding kommune samt de skatter og afgifter, der er på arealerne i lejeperioden, men i øjeblikket er der ikke pålignet grundskyld på ejendommen.
Byrådet besluttede den 11. oktober 2010, at der kun kan fritages for grundskyld efter §8 stk. 1 litra b (sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger.). For at kunne blive fritaget for betaling af grundskyld efter §8 stk. 1 forudsættes det, at ejendommen ejes af institutionen, der søger om fritagelsen. Der kan generelt ikke bevilges fritagelse, hvis virksomheden/institutionen drives fra lejede lokaler.
Da Birkemose Golf Club lejer arealerne af Birkemose Golf Center A/S, kan klubben ikke fritages for grundskyld. Birkemose Golf Center A/S vil heller ikke kunne fritages for grundskyld, da ejendommen ejes af et aktieselskab.
Ejendomsskatteloven §9 giver også mulighed for fritagelse for grundskyld: ”I til fælde, hvor kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige hensyn finder det ønskeligt, at private grunde ikke bebygges, er kommunalbestyrelsen berettiget til – dog kun for en vurderingsperiode ad gang – at tilstå ejeren hel eller delvis fritagelse for grundskyld”. Arealer til golfbaner falder ikke ind under den paragraf.
By- og Udviklingsforvaltningen har undersøgt, om der er andre muligheder for at fritage Birkemose Golf Club for grundskyld, men der findes ikke hjemmel for en sådan fritagelse i Ejendomsskatteloven.
I budget 2016 er der indarbejdet et øget indtægtskrav på grundskyld og dækningsafgift på 2.000.000 kr., og i den forbindelse har By- og Udviklingsforvaltningen bl.a. startet en gennemgang de ejendomme og arealer, som kommunen ejer og udlejer, for at undersøge, om disse fejleagtigt skulle være fritaget for grundskyld. Ved gennemgangen har det vist sig, at det areal, som Kolding Golf Club lejer af Kolding Kommune, fejlagtigt ikke er pålignet grundskyld.
Fra 2016 vil fritagelsen for arealet ophøre, og der vil blive beregnet og opkrævet grundskyld. Beløbet, der skal opkræves, kendes først, når SKAT har behandlet sagen.
Sagsnr.: 14/19647
Resumé
I Budget 2015 er optaget 47 bevillingsnoter, hvoraf der mangler at blive realiseret 11 noter. I budget 2014 var der optaget 29 bevillingsnoter, hvoraf der fortsat mangler at blive realiseret 1 note.
Status for bevillingsnoterne i budget 2015, samt endnu ikke realiserede bevillingsnoter fra 2014, fremgår af sagsfremstillingen og i bilaget ”Status på bevillingsnoterne”. Endnu ikke realiserede bevillingsnoter har enten gul eller rød status i bilaget, hvor gul betyder, at noten endnu ikke er realiseret, men handlingsplanen for realiseringen er kendt. Rød betyder, at noten endnu ikke er realiseret, og at det på nuværende tidspunkt er ukendt hvornår og hvordan, den vil blive realiseret.
I bilaget ”Status på bevillingsnoterne”, kan selve notens tekst, samt hele forvaltningens bemærkning til noten, læses. I følgende sagsfremstilling er det notens overskrift, samt essensen af forvaltningens bemærkning, der kan ses.
Sagen behandles i
Direktionen og Økonomiudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at redegørelsen tages til efterretning, idet opfølgning i forhold til bevillingsnoters realisering forelægges Direktionen og Økonomiudvalget hvert kvartal.
Sagsfremstilling
I Budget 2014 er følgende bevillingsnote endnu ikke realiseret:
GENERELT
Ad 0.4 Kolding Kommune skal have flere medborgere.
På Økonomiudvalget den 7. september 2015 blev der orienteret om bosætningsinitiativer over for virksomheder. Orienteringen indeholdt ligeledes ”Koncept for bosætningstiltag for medarbejdere ved virksomheder i geografien Kolding Kommune”. Der arbejdes videre med konceptet.
I Budget 2015 er følgende bevillingsnoter endnu ikke realiseret, og der er ultimo oktober følgende bemærkninger til dem:
GENERELT
Ad 0.2 Konkurrenceudsættelse
Konkurrenceudsættelsessagen er behandlet på Økonomiudvalgets møde den 17. august 2015, hvor det blev besluttet, at de øvrige områder ikke konkurrenceudsættes.
Følgende områder henhører under By- og Udviklingsforvaltningen og afventer en selvstændig sag:
- Rengøring
- Parkeringskontrol
- Folkebibliotek
- Facility management
- Fritidsområder (parker og grønne områder)
- Kommunale veje
- Vejrabatter
- Grønne arealer
- Kolding Uddannelsescenter (udearealer)
Teknikudvalget har med udgangspunkt i Byrådets beslutning den 26. oktober 2015, på mødet den 2. november 2015 besluttet følgende:
Der udbydes følgende driftsopgaver:
- Renholdelse af Kolding by, Centerbyerne Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld, langs større indfaldsveje, offentlige strande samt offentlige toiletter og udstyr.
- Tømning af affaldsbeholdere i hele kommunen.
Renholdelse indeholder affaldsopsamling på befæstede og ubefæstede arealer på alle ovenfor nævnte områder, samt rengøring af offentlige toiletter og øvrigt udstyr.
Der vil blive fremsendt sag til behandling
Ad 0.5 Udvikling af Kolding Fjordby
Der er i budget 2016 afsat midler til planlægning, indhentelse af myndighedstilladelser, VVM mm. Der skal tages stilling til indvindingsscenarier, tidsplan og organisationsmodel. Arbejdet med udviklingen af Kolding Fjordby vil fortsætte i 2016.
UDDANNELSESPOLITIK
Ad 0.11 Relokalisering af klubtilbud i Skovparken
Det er aftalt med direktør Per Nielsen (AAB), at Kolding Kommune udarbejder et konkret forslag som kan fremlægges for afdelingsbestyrelsen snarest. Forvaltningen er i samarbejde med By- og Udviklingsforvaltningen ved at udarbejde et forslag, der kan fremsendes til AAB inden månedens udgang.
FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK
Ad 0.18 Udbygning af Alminde/Viuf Hallen
Der er nedsat en byggestyregruppe, der har igangsat arbejdet med at aftale indhold i faciliteten samt placering af faciliteten i forhold til nuværende hal og klubfacilitet. Byggestyregruppen vil på et senere tidspunkt få tilført ekstern rådgiver til udarbejdelse af udbudsmateriale.
Ad 0.19 Etablering af aktivitetsfaciliteter i Skanderup og Sjølund
Initiativgruppen i Skanderup arbejder fortsat internt med projektet, mens gruppen bag projektet i Sjølund har dannet en selvejende institution, der har fremsendt ansøgning om leje af et kommunalt areal ved skolen og anmodning om frigivelse af det i budgettet for 2017 afsatte beløb på 5,0 mio. kr. Beløbet ønskes udbetalt i 2016.
VEJ- OG PARKPOLITIK
Ad 0.20 Kollektiv Trafik/Kolding Model
By- og Udviklingsforvaltningen har nedsat en tværforvaltningsmæssig projektgruppe, som samler et fuldt overblik over igangsatte og realiserede tiltag i Kolding modellen, samt en faseplan for resterende tiltag i Kolding Modellen.
Gruppen er i øjeblikket i gang med at sikre overblik over tiltagene og igangsættelse af de øvrige tiltag. Her vil forsøget med ældre i busser ligeledes indgå.
Ad 0.21 Lokal Vej og Park medarbejder
Der er udarbejdet en model for organiseringen, men der er ønske om, at der udarbejdes endnu en model. Formentlig en model, hvor der allokeres et beløb til faste medarbejdere.
Ad 0.22 Ren City med sans for detaljen og service
Der er udpeget et muligt scenarie, og pt. er der ved at blive lavet en beskrivelse af det samt baggrundsmateriale til et udbud, hvor guide funktionen tages for sig, og den øvrige renholdelse ses i sammenhæng med øvrigt driftsudbud.
I forhold til politiske ønsker ses der på, om guidefunktionen kan forenkles.
På Byrådets møde den 26. oktober 2015 blev notens pålæg opdelt:
- Konkurrenceudsættelse af renholdelsesopgaver er besluttet af Byrådet med virkning fra primo 2016. Konkurrenceudsættelsen evalueres primo 2017.
- City-guide opgaven overgives til senior- og socialforvaltningen, som pålægges at se Cityguidefunktionen i sammenhæng med budgetnoten i budget 2016: ”Endvidere undersøges, om der kan etableres et socialøkonomisk projekt med turistinformation ved rastepladser. Resultatet af undersøgelsen forelægges Social- og Sundhedsudvalget senest med udgangen af 1. kvartal 2016.”.
- By- og Udviklingsdirektøren pålægges, i samarbejde med Visit Kolding, at udarbejde materiale, som kan anvendes af medarbejderne i Kolding bymidte til vejledning af turister.
Ad 0.24 Udvikling Vamdrup og Lunderskov
Der arrangeres temamøder i november om udviklings og helhedsplaner for både Vamdrup og Lunderskov.
Ad 0.25 Infrastrukturpuljen til funktionskontrakt/OPS
Mobillitetsplanen er sendt i høring og høringsperioden løber frem til 3. december 2015. Derefter udarbejdes sag med projekter, der skal udføres, denne vil indeholde hvilke projekter, der laves og hvornår.
Ad 0.26 Kolding Å
Der er udarbejdet et oplæg til proces med eksterne aktører, og der afholdes workshop i løbet af november. Desuden er der udarbejdet skitser, i samarbejde med stadsarkitekten, på forskellige løsninger og oplæg til workshoppen.
NB! Det bemærkes, at vedlagte bilag er det samme som i foregående punkt.
Bilag
Sagsnr.: 14/19647
Resumé
I Budget 2015 er optaget 47 bevillingsnoter. I budget 2014 var der optaget 29 bevillingsnoter, hvoraf der fortsat mangler at blive realiseret 1 note.
For 2015 er ved sidste opfølgning realiseret 34 noter, og ved denne opfølgning er der realiseret yderligere 2 noter jf. sagsfremstillingen. Herefter mangler realisering af 11 noter. Realiserede noter medtages ikke i kommende orienteringer. De realiserede noter har grøn status i bilaget ”Status på bevillingsnoterne”.
Sagen behandles i
Direktionen og Økonomiudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren forslår,
at redegørelsen tages til efterretning, idet opfølgning i forhold til bevillingsnoters realisering forelægges Direktionen og Økonomiudvalget hvert kvartal.
Sagsfremstilling
I Budget 2015 er følgende 2 bevillingsnoter realiseret siden sidste opfølgning:
ARBEJDSMARKEDSPOLITIK
Ad 0.9 Veteran politik
Der er udarbejdet et udkast til en veteranpolitik for Kolding Kommune, hvor jobcentret har haft tovholderrollen og har inddraget de relevante fagområder. Veteranpolitikken og de forskellige indsatser er godkendt i Byrådet den 26. oktober 2015.
FORSYNINGSPOLITIK
Ad 0.44 Renovation
Der er ved alle igloer/miljøstationer opstillet beholder til metal, herunder også dåser, så disse kan indsamles.
Der er etableret forsøg med selvbetjening på genbrugsplads 2 på Bronzevej. Der er døgnåbent og selvbetjening med blandt andet haveaffald, beton, jord, pap, papir og flasker.
Det er aftalt med medarbejderne på genbrugspladserne, at for den kommende aftenskolesæson, betaler renovationen for deltager- og materialegebyr. Både engelsk og tyskkurser kan accepteres. Kurset afholdes for egen tid.
Bilag
Sagsnr.: 15/17381
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Der er følgende ændringer pr. 26. november 2015 vedrørende barselsudligningspuljen:
(Beløb hele 1.000 kr.) | 2015 |
Socialpolitik | 725 |
Børnepasningspolitik | 1.749 |
Uddannelsespolitik, serviceudgifter | 2.238 |
Uddannelsespolitik, overførsler | 10 |
Ejendoms- og boligpolitik | 70 |
10 | |
Seniorpolitik | 712 |
Sundhedspolitik | 129 |
Administrationspolitik (F1) | 1.795 |
Arbejdsmarkedspolitik, overførsler | 19 |
Barselsudligningspuljen (administrationspolitik) | -7.457 |
I alt | 0 |
For at sikre korrekt decentralt budget, når en ændring kendes, indberettes en omplacering under det enkelte politikområde, der overfører midler fra f.eks. barselsudligningspuljen til den berørte institution.
Under barselsudligningspuljen opsamles udmøntning på én konto pr. politikområde. Nærværende ansøgning overfører midler mellem politikområdets puljekonto til den centrale puljekonto under administrationspolitik.
Der er følgende ændringer pr. 26. november 2015 vedr. effektiviseringspuljen:
(Beløb hele 1.000 kr.) | 2015 |
Socialpolitik | -5 |
Uddannelsespolitik | -35 |
Fritids- og Idrætspolitik | -3 |
Kulturpolitik | 1 |
Børnepasningspolitik | -16 |
Seniorpolitik | -18 |
Sundhedspolitik | 53 |
Administrationspolitik | -3.547 |
Arbejdsmarkedspolitik, overførsler | 446 |
Erhvervspolitik | 10 |
Ejendoms- og boligpolitik | -15 |
Effektiviseringspuljen (administrationspolitik) | 3.129 |
I alt | 0 |
Sagsnr.: 15/17381
Resumé
Der er udarbejdet en bevillingskontrol ultimo 2015 vedrørende overførsel af rådighedsbeløb fra 2015 til 2016. Inklusiv effekt på låneoptagelse og byggelån søges 64,880 mio. kr. overført.
Beløbene er større end hidtil skønnet, hvilket forbedrer Kommunens kassebeholdning ultimo 2015.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Bevillingskontrollen er udarbejdet på baggrund af opgørelser fra de bevillingsansvarlige udvalg. Der er fremsendt nedenstående ansøgninger om ændring af rådighedsbeløb:
Rådighedsbeløb for 2015 og 2016:
(Hele 1.000 kr.) | Note | 2015 | 2016 |
Ansøgninger om tillæg til rådighedsbeløb: | | | |
P.nr. 0467, Rammebeløb byggemodning | 1. | -15.564 | 15.564 |
P.nr 4741, Salg af parcelhusgrunde ved Sysselbjergvej i Alminde | 2. | -54 | 54 |
P.nr. 0523, Nordic Synergy Park | 3. | -5.439 | 5.439 |
P.nr. 4646, Busterminal | 4. | -193 | 193 |
P.nr. 4729 Trafik Tryghed, Bramdrup, Brændkjær og Sdr. Vang Skoler | 5. | -855 | 855 |
P.nr. 2147, Christiansfeld bymidte | 6. | -2.092 | 2.092 |
P.nr. 2171, Kolding Å, udvikling | 7. | -1.398 | 1.398 |
P.nr. 4738, Kryds ved Sydbanegade/Riberdyb | 8. | -555 | 555 |
P.nr. 3050, Vurdering af sikre skoleveje | 9. | -250 | 250 |
P.nr. 4610, Infrastrukturudbygning ved Kolding Sygehus | 10. | -10.384 | 10.384 |
P.nr. 4611, Kolding Cykelby del 3 | 11. | -668 | 668 |
P.nr. 4723, Løbe- og cykelruter Dalby/Skartved, etablering af lys | 12. | -500 | 500 |
P.nr. 4758, Etablering af cykelparkering nord for Kolding Banegård | 13. | -415 | 415 |
P.nr. 4720, Pulje Løverodde | 14. | -481 | 481 |
P.nr. 4613, Energirenovering af den kommunale vejbelysning | 15. | -19.418 | 19.418 |
P.nr. 4727, Koldingegnens Lufthavn | 16. | -750 | 750 |
P.nr. 4679, Renovation | 17. | -1.700 | 1.700 |
P.nr. 4580, Bygningsforbedringsudvalget | 18. | -176 | 176 |
P.nr. 4606, Ramme til Byfornyelse | 19. | -1.297 | 1.297 |
P.nr. 4636, Fugt og skimmelsvamp | 20. | -679 | 679 |
P.nr. 4661, Nedrivning af Vonsild Mølle | 21. | -142 | 142 |
P.nr. 4699, Byfornyelse Lindegade 26 | 22. | -1.000 | 1.000 |
P.nr. 4700, Byfornyelse Lindegade 28 | 23. | -1.100 | 1.100 |
P.nr. 4617, Studenterhus | 24. | -3.500 | 3.500 |
P.nr. 4736, Energihandleplan | 25. | -700 | 700 |
P.nr. 9019, Plejecenter Vonsild | 26. | -1.314 | 1.314 |
P.nr. 4703, Apoteker Grøften/Engen | 27. | 1.105 | -1.105 |
P.nr. 4704, Birkemosen | 28. | 1.700 | -1.700 |
P.nr. 4586, Sti rundt Hejls Nord | 29. | 25 | -25 |
P.nr. 4728, Ombygning Stenderup Skole, Børnehave, dagplejehus | 30. | -500 | 500 |
P.nr. 4763, Specialområdet, bygningsmæssige ændringer | 31. | -3.794 | 3.794 |
P.nr. 4730, Cuben | 32. | -990 | 990 |
P.nr. 4713, Koldinghus, vedligeholdelse og fornyelse af tekniske installationer | 33. | -834 | 834 |
P.nr. 6009, Geografisk Have | 34. | -1.894 | 1.894 |
P.nr. 4637, Terapihave | 35. | -910 | 910 |
P.nr. 4716, Legeparken | 36. | -500 | 500 |
P.nr. 1008, Etablering af Kommunalt Sundhedscenter ved Kolding Sygehus, etape 1 | 37. | -3.180 | 3.180 |
P.nr. 7753, Ny specialbørnehave | 38. | -300 | 300 |
P.nr. 4743, Samling af døgntilbud, udbygning af Tinghøj | 39. | -8.725 | 8.725 |
P.nr. 9010, Velværdsteknologi | 40. | -1.100 | 1.100 |
P.nr. 9016, Basagerhus, etablering af ældrebolig (Fælles spisning) | 41. | -100 | 100 |
P.nr. 4752, Monopolbrudssystemer, implementering | 42. | -350 | 350 |
P.nr. 4616, Salg af jord og fast ejendom | 43. | 7.000 | -7.000 |
P.nr. 0516, Køb af Dieselvej 7 | 44. | -1.146 | 1.146 |
P.nr. 4750, Køb af byudviklingsjord Drejensvej | 45. | -1.100 | 1.100 |
P.nr. 4719, Jordkøb Ødis | 46. | -400 | 400 |
P.nr. 4734, Jordkøb Stenderuphalvøen | 47. | -750 | 750 |
P.nr. 0523, Nordic Synergi Park | 48. | -7.418 | 7.418 |
P.nr. 0526, Ndr. Ringvej | 49. | -800 | 800 |
P.nr. 0578, Ålegården, evt. tilbagekøb | 50. | -3.268 | 3.268 |
Låneoptagelse | 51. | 33.973 | -33.973 |
I alt | -64.880 | 64.880 |
Note 1:
Af den oprindelige ramme er der overført nogle beløb i forbindelse med udskudte projekter, samt beløb der er kommet i overskud efter nogle gunstige priser i 2015.
Af de ekstra 15 mio. kr. der blev bevilget i foråret 2015 er der i gang sat arkæologiske undersøgelser, således der klargøres til nye boligudstykninger. Den resterende del af rammen overføres til realisering af disse udstykninger i 2016.
Note 2:
Der skal udføres færdiggørelsesarbejder i 2016.
Note 3:
Byggemodning foregår løbende i forbindelse med salg af grunde. Manglende salg indebærer behov for overførsel til 2016.
Note 4:
Busterminalen er anlagt færdigt med udgangen af 2015. Der afventes installation af realtidsvisning jf. Sydtrafiks specifikationer, som først bliver præsenteret i løbet af 2016. Overførsel af indtægter skyldes dokumentationsproceduren ved Trafikstyrelsen.
Note 5:
Skolerne ønsker ikke længere de tidligere ønskede tiltag og derfor har forvaltningen igangsat en ny proces med forslag til tiltag, der skal forbedre trygheden på skolerne.
Note 6:
Midler til fjernelse af toiletbygning, åbning af Havevej samt etablering af ny toiletbygning overføres til 2016.
Note 7:
Midler til trafikløsninger i 6 krydsningspunkter, for at få en bedre sammenhæng i stiforløbet, overføres til udførelse i 2016 i en samlet løsning.
Note 8:
Der skal etableres en sti langs Kolding Å. Stien ville højst sandsynligt blive ødelagt af de byggearbejder, som p.t. foregår på grunden ved Rema1000 (naboejendom), hvorfor projektet afventer byggeriets afslutning.
Note 9:
Der har ikke været projekter på trafikfarlige skoleveje, som har kunnet holdes inden for budgettet.
Note 10:
Udbygningen af krydsene på Skovvangen følger tidsplanen. Den største post falder i 2017 hvor krydset Ndr. Ringvej/Skovvangen anlægges til en forventet anlægspris på 25 mio. kr.
Note 11:
Projektet fortsætter i 2016. Der er godkendt yderligere delprojekter hos Vejdirektoratet, hvoraf nogle er igangsat, mens andre igangsættes i 2016.
Note 12:
Der blev valgt LED belysning på en del af strækningen i stedet for den traditionelle belysning. Indtil der er afklaring af, om det er LED belysning, eller om det er traditionel belysning, kan midlerne ikke anvendes. Den del af strækningen, som fik LED belysning, er udført for cykelbymidler.
Note 13:
Placeringen af de nye cykelstativer skal ses i sammenhæng med de øvrige aktiviteter på Banegårdspladsen. Dette er under udarbejdelse, men kan ikke nås i 2015.
Note 14:
Det overførte beløb skal ses i sammenhæng med de 1,5 mio. kr., der blev afsat ved vedtagelsen af budget 2016. Beløbet anvendes til inspektion og kortlægning af broens nuværende tilstand, samt en omfattende renovering af broen, der kræver udskiftning af størstedelen af de eksisterende pæle, samt udskiftning af en del af det øvrige træværk.
Note 15:
Nødvendig overførsel pga. tidsmæssige forskydninger, som primært er opstået i forbindelse med opstarten af projektet, hvor produktionen var lavere end forventet, hvilket nødvendiggjorde en overførsel af midler fra 2014 til 2015 og dermed rykkede den oprindelige tidsplan.
Note 16:
Processen med indhentning af myndighedstilladelser har taget længere tid end forventet. Derfor når lufthavnen ikke at afholde udgifterne i indeværende år. Projektet som helhed forventes dog ikke at blive forsinket af den årsag.
Note 17:
Anlægsprojekt nr. 4679 på 3.500.000 kr. er blandt andet givet til forskellige projekter i forbindelse med affaldsplanen og nogle af disse projekter er endnu ikke gennemført, hvorfor anlægsrammen i 2015 ikke er udnyttet 100%.
Den resterende ramme på 1.700.000 kr. overføres til 2016 og ses i sammenhæng med anlægsprojektet for 2016 på i alt 8.374.000 kr., så der i 2016 vil være en samlet anlægsramme på 10.074.000 kr. for Renovationen.
Note 18:
Vedtagne byfornyelsesprojekter, endnu ikke afsluttet, forventes afsluttet i 2016.
Note 19:
Rammen er disponeret til byfornyelse og boligforbedring. Projekterne forventes igangsat i 2016.
Note 20:
Beløbet overføres til 2016 og reserveres til brug i forbindelse med eventuelle genhusningssager.
Note 21:
Der arbejdes med løsning omkring nedrivning af Vonsild Mølle, hvorfor beløbet overføres til 2016.
Note 22:
Projektet er afsluttet. Afventer endeligt regnskab samt udbetalingsanmodning.
Note 23:
Projektet er afsluttet. Afventer endeligt regnskab samt udbetalingsanmodning.
Note 24:
Projektet er ikke igangsat, hvorfor beløbet ønskes overført til 2016.
Note 25:
Ikke alle igangsatte tiltag kan færdiggøres i 2015. Udgiften er lånefinansieret.
Note 26:
Overføres til uforudsete udgifter i forbindelse med opstart.
Note 27:
Overførslerne skyldes tidsmæssige forskydninger i projekterne, således at udgifter og indtægter ikke bogføres før 2016.
Note 28:
Projektet, der er mindre omfangsrigt end først antaget udføres først i 2016.
Note 29:
Overførslerne skyldes tidsmæssige forskydninger i projekterne, således at udgifter og indtægter ikke bogføres før 2016.
Note 30:
Overførslen skyldes en tidsmæssig forskydning i projektet.
Note 31:
Overførslen skyldes en tidsmæssig forskydning i projektet.
Note 32:
Overførslen skyldes en tidsmæssig forskydning i projektet.
Note 33:
Udskiftninger af ABA-anlæg, ventilation i køkken, klimastyring i magasiner samt forberedelse af CTS er på grund af manglende levering fra leverandøren, en større udstilling samt det fremskredne tidspunkt ikke udført i 2015 og igangsættes i 2016.
Note 34:
Afventer bestyrelsen for Geografisk have.
Note 35:
Samarbejdsaftalen med Københavns Universitet er trukket ud. Det forventes at blive sat i gang i 2016.
Note 36:
Overførslerne skyldes tidsmæssige forskydninger i projekterne.
Note 37:
Beløbet vedrører overskydende midler vedrørende etape 1 primært vedrørende ejendomserhvervelser. Beløbet overføres til Sundhedscentrets 2. etape.
Note 38:
Overførslerne skyldes en tidsmæssig forskydning i projektet.
Note 39:
Overførslerne skyldes en tidsmæssig forskydning i projektet.
Note 40:
Afventer afsluttet forsøg, derefter anskaffelse af udstyr i 2016.
Note 41:
Beløbet er disponeret til forbrug primo 2016.
Note 42:
Overførslerne vedrører senere opstart af arbejdet med monopolbrudssystemerne. Der forventes betydelige implementeringsomkostninger, hvorfor beløbet ønskes overført til 2016.
Note 43:
Det budgetterede salg i 2015 realiseres ikke, hvorfor foreløbigt 7,0 mio. kr. overført til 2016. Det budgetterede salgsmål i 2016 øges hermed.
Note 44:
Beløbet kommer ikke til udbetaling. Rådighedsbeløbet overføres til 2016, hvor det anvendes til finansiering af ejendomskøb ved Skamlingsbanken.
Note 45:
Købet gennemføres ikke i 2015.
Note 46:
Købet gennemføres ikke i 2015.
Note 47:
Købet gennemføres ikke i 2015.
Note 48:
Der er ikke behov for yderligere ejendomserhvervelser i området på nuværende tidspunkt. Restrådighedsbeløbet, der er forudsat lånefinansieret med 85%, overføres derfor til 2016.
Note 49:
Beløbet er afsat til eventuel udgift til forureningsoprensning vedr. Ndr. Ringvej 1. Dette ventes afklaret efter arealet er blevet overtaget af køber, dvs. 2016/2017. Overtagelsen afventer godkendelse af lokalplan samt skema A, hvilket skal være sket senest 31. december 2016.
Note 50:
Beløbet forventes anvendt i 2016. Afventer udløb af byggepligtfristen den 31. december 2015.
Note 51:
Forskydningen kan specificeres således:
Note | Tekst | Beløb |
10. | P.nr. 4610, Infrastrukturudbygning ved Kolding Sygehus | 3.375 |
15. | P.nr. 4613, Energirenovering af den kommunale vejbelysning | 19.418 |
18. | P.nr. 4580, Bygningsforbedringsudvalget | 168 |
19. | P.nr. 4606, Ramme til Byfornyelse | 1.232 |
20. | P.nr. 4636, Fugt og skimmelsvamp | 645 |
21. | P.nr. 4661, Nedrivning af Vonsild Mølle | 135 |
22. | P.nr. 4699, Byfornyelse Lindegade 26 | 950 |
23. | P.nr. 4700, Byfornyelse Lindegade 28 | 1.045 |
25. | P.nr. 4736, Energihandleplan | 700 |
48. | P.nr. 0523, Nordic Synergi Park | 6.305 |
| I alt | 33.973 |
Sagsnr.: 15/17381
Resumé
Tre gange årligt foretages der en bevillingskontrol, hvor der gøres status over økonomien, og der laves et samlet skøn over det forventede regnskab.
I forhold til budgettet viser denne bevillingskontrol, følgende kasseforbrug og – forøgelse:
- Kasseforøgelse i 2015 på 75,975 mio. kr.
- Kasseforbrug i 2016 på 68,249 mio. kr.
- Kasseforbrug i 2017 på 1,404 mio. kr.
- Kasseforbrug i 2018 på 0,949 mio. kr.
- Kasseforbrug fra 2019 på 0,789 mio. kr.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at bevillingskontrollens konsekvenser for 2015 og 2016 bevilges som anført i nedenstående skema.
at bevillingskontrollens konsekvenser for budgetperioden 2017 – 2020 indregnes i de foreløbige bevillingsrammer.
Sagsfremstilling
Bevillingskontrol ultimo 2015 er udarbejdet på baggrund af opgørelser fra de politiske udvalg. Kontrollen har medført følgende behov for ændring af bevillinger:
(Hele 1000 kr.) | Note | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Ansøgninger om tillægsbevillinger til driftsbevilling (serviceudgifter med overførselsadgang): | | | | | | | |
Socialpolitik | 1. | -921 | -1.457 | -1.542 | -1.997 | -2.157 | -2.157 |
Uddannelsespolitik | 2. | 3.636 | -110 | -110 | -110 | -110 | -110 |
Vej- og parkpolitik | 3. | -741 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Ejendoms- og boligpolitik | 4. | -13 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Miljøpolitik | 5. | 246 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Børnepasningspolitik | 6. | -3.746 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Sundhedspolitik | 7. | 221 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Administrationspolitik | 8. | -14.483 | 3.236 | 2.267 | 2.267 | 2.267 | 2.267 |
Erhvervspolitik | 9. | -250 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Ansøgninger om tillægsbevilling til driftsbevilling (overførsler): | | | | | | | |
Arbejdsmarkedspolitik | 10. | -12.252 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Ansøgninger om tillæg til rådighedsbeløb: | | | | | | | |
Nedrivning af centeret i Skovparken | 11. | 0 | 900 | 0 | 0 | 0 | 0 |
P.nr. 4608 Hejlsminde, kystsikring af havnefront | 11. | 1.835 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
P.nr. 4748 Cykelby uden for pulje | 11. | -1.335 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Køb af ejendom til nyttejob indsatsen | 11. | 4.000 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
P.nr. 4794, Opkøb af boliger til flygtninge | 11. | -5.025 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
11. | 0 | 32.000 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
Det finansielle område: | | | | | | | |
Indskud i Landsbyggefonden | 12. | -15.851 | 15.851 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Moms | 13. | -3.700 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Kurstab og kursgevinster | 14. | 2.388 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Renteindtægter | 15. | 1.081 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Renteudgifter | 16. | -11.890 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Afdrag på lån | 17. | 81.851 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Forskydninger i kortfristet gæld | 18. | 15.000 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Langfristede tilgodehavender | 19. | -3.912 | 789 | 789 | 789 | 789 | 789 |
Låneoptagelse | 20. | -73.975 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Tilskud og udligning | 21. | -41.268 | 17.040 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Skatter | 22. | 3.129 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
I alt | -75.975 | 68.249 | 1.404 | 949 | 789 | 789 |
ANM: Intet fortegn angiver en merudgift/mindre indtægt. – før tallet angiver en mindre udgift/merindtægt.
For ikke nævnte politikområder og øvrige bevillinger har bevillingskontrollen ikke medført behov for korrektioner.
I bevillingskontrollen indgår en række udgiftsneutrale overførsler mellem bevillingsområder både for 2015 og følgende år. Ligeledes indgår overførsler fra 2015 til 2016 og følgende år bestående af:
- 2,375 mio. kr. vedrørende forbrug af den sociale særtilskudspulje.
- 0,969 mio. kr. vedrørende forebyggelse af forsikringsudgifter (selvrisiko).
- 32,000 mio. kr. overføres fra tilskud og udligning i 2015 til anlæg i 2016 jævnfør budgetforliget 2016.
- 15,851 mio. kr. vedrørende grundkapitalindskud for almene boliger.
- 17,040 mio. kr. vedrørende overskud under henholdsvis arbejdsmarkedspolitik og tilskud/udligning, der anvendes til imødegåelse af eventuel midtvejsregulering i 2016.
Forskydninger, der har betydning for kasseforøgelse/kasseforbrug er medtaget således:
- Diverse ændringer under det finansielle område som beskrevet i bilaget med 3,375 mio. kr. (Vedrører noterne 13 – 22).
Der søges om anlægsbevilling til p.nr. 4608 – Hejlsminde, kystsikring af havnefront på 2.955.000 kr.
Bilag
Sagsnr.: 12/8520
Resumé
Byrådet besluttede den 9. december 2013 efter indstilling herom fra Seniorudvalget og Økonomiudvalget, at der blev optaget forhandling med henblik på at indgå in-house kontrakt med selvejende institution oprettet af OK-Fonden om driften af plejecenter Dreyershus.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at in-house kontrakt med Den selvejende institution OK-Dreyershus om driften af plejecenter Dreyershus godkendes.
at senior- og socialdirektøren bemyndiges til at indgå og underskrive kontrakten.
Sagsfremstilling
OK-Fonden har drevet Dreyershus siden 2000, hvor plejecentret blev opført, og der afholdtes udbud vedrørende driften af plejecentret. I 2007 blev driften genudbudt efter udløb af den første kontrakt.
Den nuværende kontrakt er således indgået med OK-Fonden den 15. november 2007. Kontrakten er tidsubegrænset og kan tidligst opsiges til ophør den 31. juni 2016.
Byrådet vedtog i 2013, at der skulle forhandles en in-house kontrakt vedrørende driften af Dreyershus.
Kommunen har gennem årene haft et godt samarbejde med OK-Fonden og OK-Fonden har ydet beboerne på Dreyershus god hjælp og pleje i overensstemmelse med kommunens kvalitetsstandarder og serviceniveau. Kommunens tilsyn og embedslægetilsyn har ikke indeholdt påbud.
En overgang til in-house kontrakt med OK-Fonden vil medføre et mere vedvarende samarbejde mellem kommunen og OK-Fonden, hvorigennem bl.a. fælles udviklingsopgaver bedre kan gennemføres. Som væsentlig element i kontrakten indgår således også en fortsættelse af det hidtidige positive udviklingssamarbejde mellem kommunen og OK-Fonden, hvor parterne kan udveksle informationer og udviklingsideer og i fællesskab vælge aktiviteter og initiativer.
Desuden vil et mere vedvarende samarbejde i en in-houseløsning give tryghed hos beboerne, som kan være bekymrede for, at leverandøren og deres plejepersonale udskiftes ved et udbud. Endelig er der forbundet store transaktionsomkostninger ved jævnlige udbud, ligesom det ved de seneste udbud, herunder udbud af Dreyershus i 2007, ikke har vist sig større økonomisk potentiale ved at udbyde drift af plejecentre.
Driften af Dreyershus er ikke omfattet af udbudspligt, når der indgås in-house aftale om driften af centret. In-house betyder, at der indgås en aftale med en selvstændig juridisk enhed, men at kommunens indflydelse i og kontrol med enheden er af et sådant omfang, at det kan sidestilles med, at en afdeling eller enhed i kommunen (in-house) løste opgaven.
Kriterierne for in-house:
In-house-begrebet er skabt af retspraksis fra EU-Domstolen. I vejledning fra Konkurrencestyrelsen af 2. februar 2010 er de to overordnede kriterier, som skal være iagttaget ved en in-house aftale, angivet.
Disse kriterier kaldes virksomhedskriteriet og kontrolkriteriet.
Virksomhedskriteriet omhandler i kort form, at virksomheden hovedsageligt skal løse opgaver for kommunen.
Dette er iagttaget i kontrakten med OK-Fonden, idet der oprettes et koncernassocieret datterselskab - i form af den selvejende institution OK-Dreyershus - til at stå for driften af Dreyershus. Institutionens formål er alene at stå for driften af Dreyershus, og vedtægtsændringer skal godkendes af kommunen.
Kontrolkriteriet indebærer, at kommunen skal kontrollere institutionen på en måde, som svarer til kommunens kontrol med egne enheder. Kommunen kan dog ikke have bestemmende indflydelse i selskabet, da det vil være i strid med styrelseslovens § 2. Der er derfor ikke krav om en kontrol magen til den, som kommunen kan udøve i forhold til egne enheder, men kontrolmulighederne skal dog være reelle og samlet set begrænse institutionens frie (erhvervsmæssige og selskabsretlige) råderet.
Nedenfor gennemgås nogle af de elementer, der har betydning ved kontrolkriteriet, samt hvordan det er iagttaget ved den fremlagte kontrakt.
- Byrådet er eller har mulighed for at blive repræsenteret i bestyrelsen i den selvejende institution,
I vedtægterne for den selvejende institution OK-Dreyershus har kommunen mulighed for at udpege to medlemmer til bestyrelsen.
- hvilken kontrol og tilsyn kommunen fører med institutionens vedtægter og de udførte plejeopgaver,
Kommunen skal ifølge in-house kontrakten godkende vedtægtsændringer.
Dreyershus er omfattet af kommunens tilsyn med plejecentrene, ligesom kommunen skal modtage kopi af embedslægetilsynsrapporter. Dreyershus skal følge kommunens kvalitetsstandarder og retningslinjer for udførelse af pleje og lave en årlig ledelseserklæring til kommunen. Desuden er der etableret et samarbejdsforum, som løbende kan drøfte og påtale forhold på centret.
- hvilken bestemmelse kommunen har over budgettet og institutionens kommercielle dispositioner,
Dreyershus får stillet budget til rådighed svarende til kommunens egne plejecentre og er underlagt kommunens retningslinjer for budgetkontrol, økonomisk ledelsestilsyn og principper for økonomistyring. Dreyershus vil være omfattet af effektiviseringskrav på lige fod med kommunens centre. Kommunen kan desuden som led i tilsynet anmode om dokumentation for tilkøbsydelser på Dreyershus.
- om kommunen skal godkende ansættelse af forstander/leder.
Ifølge kontrakten skal kommunen godkende afskedigelse og ansættelse af leder af Dreyershus.
Der henvises i øvrigt til vedhæftede in-house kontrakt, idet tilføjes at bilag 4 og 7 er under udarbejdelse.
Økonomi:
I forbindelse med overgang til inhouse kontrakt den 1. juli 2016 vil den selvejende institution OK-Dreyershus få en afregning svarende til kommunens egne centre vedrørende pleje- og omsorgsopgaven.
Afregningen bestemmes af modulafregningen, som tager afsæt i tyngden af plejeopgaven ud fra beboerne på centret. Derudover modtager den selvejende institution OK-Dreyershus budget til øvrige udgifter, herunder administration, beklædning, IT og inventar. Dette budget er ligeledes fastsat med afsæt i kommunens tilsvarende udgifter i forbindelse med drift af plejecentre.
Samlet set vil udgiften til drift af Dreyershus i in-house-kontrakten være mindre end i dag. Med forbehold for ændringer i budgetdel, der vedrører plejen - som afhænger af de visiterede moduler - forventes en mindreudgift på knapt 1 mio. kr., idet udgiften reduceres fra årligt ca. 26 mio. kr. til ca. 25 mio. kr.
Centralforvaltningens bemærkninger
Beslutning Seniorudvalget den 04-11-2015
Sagen sendes til høring i Ældrerådet med den tilføjelse,
Beslutning Ældrerådet den 12-11-2015
Beslutning Seniorudvalget den 02-12-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 07-12-2015
Bilag
- In-house kontrakt - Dreyershus
- Bilag 1, Kvalitetsstandarder og opgavebeskrivelser 2015
- Bilag 2, Fælles indsatskatalog for sygeplejeindsatser
- Bilag 3, Personalepolitik
- Bilag 5, Visitation og Moduloversigt plejecentre
- Bilag 6, afregningsprincipper Dreyershus
- Bilag 8, Care Instruksfil
- bilag 9 - Informationssikkerhedspolitik og IT sikkerhedsregler
- Bilag 10, Tilsynspolitik 2015
Sagsnr.: 15/7778
Resumé
Der er udarbejdet forslag til endelig stillingtagen til overtagelse af den nuværende regionale institution Center for Senhjerneskade afdeling Kolding pr. 1. januar 2017.
Sagen behandles i
Forslag
at det indstilles til Byrådets godkendelse, at Center for Senhjerneskade afdeling Kolding overtages fra Region Syddanmark pr. 1. januar 2017.
Sagsfremstilling
Byrådet vedtog på sit møde den 22. juni 2015 en politisk principbeslutning om eventuel overtagelse af Center for Senhjerneskade afdeling Kolding pr. 1. januar 2017. På baggrund heraf blev Region Syddanmark anmodet om at udarbejde en delingsaftale som grundlag for endelig politisk stillingtagen til overtagelse af de to regionale tilbud.
På baggrund af et aftaleudkast fra Region Syddanmark er der udarbejdet en opgørelse over aktiver, passiver, personale- og bygningsmæssige forhold, samt de forpligtigelser, som Kolding Kommune påtager sig ved overtagelsen af Center for Senhjerneskade afd. Kolding.
De driftsøkonomiske konsekvenser ved overtagelsen er samlet set følgende:
Aktiver/passiver/tilgodehavender
Af aftaleudkastet fremgår det, at Kolding Kommune ved en overtagelse af Center for Senhjerneskade afd. Kolding skal udrede en samlet kompensation på 25.825.165 kr. til Region Syddanmark. Kompensationen skal erlægges ved overtagelse af langfristet gæld fra regionen.
Personale – herunder administrative medarbejdere
Ved en overtagelse overgår 77,9 heltidsstillinger og 23 timelønnede medarbejdere til Kolding Kommune. Hertil kommer administrative 5,18 årsværk, hvoraf 3,2 administrative årsværk vedrører centeradministrationen og 1,98 administrative årsværk overføres fra Regionshuset. De 1,98 årsværk finansieres af overhead tillige med central IT mv.
Oversigt pr. 30. juni 2015:
Ansættelsessted | Månedslønnede | Heraf tjenestemænd | Timelønnede |
Center for Senhjerneskade Kolding | 77,9 | 23 | |
Centeradministration | 3,2 | Uafklaret | 0 |
Regionshuset (overheadpersonale) | 1,98 | Uafklaret | 0 |
I alt | 83,08 | 23 |
Engangsudgifter i forbindelse med overtagelsen
Baseret på erfaringer fra a) overtagelsen af tidligere regionale institutioner på handicapområdet i 2010 og 2011, og b) vurdering fra IT og Digitalisering, Kommunale Ejendomme samt CF Økonomi vurderes de skønnede engangsudgifter til etablering og opgradering af IT- og internetforbindelser, betaling af diverse licenser, konvertering af løndata mv. Udgiften forventes afholdt inden for rammen af overhead.
Forsyningssikkerhed og – forpligtigelser
I forbindelse med en overtagelse af Center for Senhjerneskade afd. Kolding forpligter Kolding Kommune sig fremadrettet til at dække de økonomiske omkostninger i forbindelse med eventuelle tomme pladser, ligesom kommunen påtager en forsyningsforpligtigelse i forhold til andre kommuner. Ved en overtagelse af Center for Senhjerneskade afd. Kolding, vil der samtidig være en mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse og udnyttelse af de ressourcer, der samlet set er til rådighed i indsatsen for senhjerneskadede.
Af fordele kan der peges på:
1. Større fleksibilitet mellem dag- og døgnforanstaltninger.
2. Øget brug af aktivitets- og samværstilbud for svært skadede.
3. Mulighed for at etablere døgnrehabilitering.
4. Større mulighed for at tilbyde Kolding-borgere plads i lokalområdet.
5. Mulighed for telefonisk ”livline” til selvstændig boende i aften- og nattetimerne.
6. Mulighed for etablering af aflastningspladser.
Således vil kommunens handlemuligheder i forhold til udbygning af tilbud til mv. til egne borgere, blive øget ved en overtagelse.
Tilbuddet er p.t. fuldt belagt og har haft em række henvendelser, der ikke kunne imødekommes. Institutionen sælger plader til 14 kommuner og Kolding Kommune har p.t. borgere i en tredjedel af døgnpladserne og halvdelen af dagtilbuddet.
Det vurderes derfor at være et sundt og sikkert driftsgrundlag.
Drifts- og bevillingsmæssige konsekvenser
De driftsmæssige konsekvenser under Social- og Sundhedsudvalget ved Kolding Kommunes overtagelse af Center for Senhjerneskade afd. Kolding er vurderet ud fra 2014-priser.
Centeret har i 2015 et omkostningsbaseret budget på 46.351.174 kr.
Det akkumulerede regnskab viser for 2014 et overskud på 212.816 kr.
Ud fra oplysninger fra regionens anlægskartotek er der pt. ingen større byggerier i gang på enheden. Der er ved den efterfølgende gennemgang ikke fundet mangler ved ejendommen, der giver anledning til påtale.
Der er løbende udført vedligehold, renoveringer og senest i 2011 tilbygning til centeret, så det i dag fremstår tidssvarende, i pæn stand samt egnede for nutidige hjælpemidler, og det vil umiddelbart kunne indgå i Kolding Kommunes portefølje for planlagt vedligehold uden ekstraordinære tiltag.
Samlet set medfører overtagelsen en årlig nettodriftsindtægt, som skyldes, at der i takstopkrævningen er indregnet en forrentning og afskrivning på kapitalapparat (bygninger mv.). Denne indtægt skal bruges til betaling af ydelse på de lån, som Kolding Kommune overtager i forbindelse med overtagelsen af Center for Senhjerneskade afd. Kolding. I aftaleudkastet er kompensationsbeløbet opgjort til 25.825.165 mio. kr., som skal erlægges ved overtagelse af langfristet gæld fra regionen.
De driftsmæssige konsekvenser under Administrationspolitik (F4) er for 2014 vist i nedenstående tabel:
Center for Senhjerneskade afd. Kolding | Budget |
Udgifter | 2.064.800 kr. |
Indtægter via overhead | -2.064.800 kr. |
| |
Samlet sum | 0 kr. |
I forbindelse med overtagelsen af Center for Senhjerneskade afd. Kolding modtager Kolding et overhead på 4,45% af det samlede budget til dækning af de administrative opgaver samt IT mv., der følger med overtagelsen. En del af dette overhead skal anvendes til finansiering af de 1,98 administrative årsværk, som overføres fra Regionshuset.
Samlet set betyder overtagelsen af Center for Senhjerneskade afd. Kolding, at Kolding Kommunes samlede serviceudgifter i 2017 og frem efter falder og at der er en tilsvarende merudgift vedrørende ydelse på langfristet gæld.
Samlet set betyder overtagelsen af Center for Senhjerneskade afd. Kolding, at Kolding Kommunes samlede serviceudgifter i 2017 og frem efter falder og at der er en tilsvarende merudgift vedrørende ydelse på langfristet gæld.
Centralforvaltningens bemærkninger
Bilag
Sagsnr.: 14/7943
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Økonomiudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer punkt 2 fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.