Dagsorden eller referat

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede efter Uddannelses- og Fritidsjobsmessen i 2019, at messen skal gennemføres igen i 2020. Messen forventes afholdt på Hansenberg i oktober.

Messen skal ses i sammenhæng med Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalgets målsætning om, at 30 % af de unge skal søge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Messen er således et led i en række af indsatser i 2020, der skal give flere faglærte unge i Kolding.

Arbejdsmarkedsudvalget har besluttet at finansiere halvdelen af Uddannelses- og Fritidsjobsmessen, mens der søges finansiering til den anden halvdel hos Koldings Arbejdsmarkedsråd.

Ungeområdet koordinerer planlægningen af messen, og de første ideer til messen præsenteres herunder.

Forslag til målgrupper og fokus

Det foreslås, at målgruppen bliver alle elever i kommunens 8., 9., og 10. klasser samt de unge på FGU. Det betyder også, at der på 2020 messen vil være mindre fokus på ledige unge. I stedet foreslås, at der arbejdes videre med et ’åbent hus for ledige unge’ senere på året. Denne opdeling kan gøre det nemmere for virksomheder og uddannelser at målrette budskaber og indhold til målgrupperne.

Det foreslås ligeledes, at messens fokus bliver både uddannelse og fritidsjobs.

Det dobbelte fokus kan både give de unge indsigt i deres fremtidsmuligheder, og det kan give dem erfaringer med arbejdsmarkedet gennem fritidsjobs. Ideen er, at de unge på messen vil kunne komme i dialog med forskellige lokale virksomheder, der ansætter ungarbejdere.

De overordnede tanker omkring messen er, at hvis messen skal påvirke de unge, så skal de kunne huske den bagefter. Det kan gøres ved at tilbyde noget nyt og anderledes. Derfor foreslås en tilgang, hvor messen skal give de unge tydelige visuelle og sanselige indtryk, som de husker. Det kan fx være ved, at de kan prøve tingene ved at få fagene i hænderne og få mere viden om den faglige bredde.

Ideer til messens rundtur

Konkret foreslås at messen udformes som en rundtur, der tager ca. 2 timer. Først kan de unge blive hentet i busser, hvor de bliver mødt af ”guider”, som er andre unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse. Guiderne vil på busturen kunne fortælle om deres vej og oplevelser. På den måde vil ung-til-ung indsatser kunne anvendes lige fra starten af dagen.

Ved ankomsten til messen kan de unge blive ført ind til ”onboarding”-området. Det foreslås, at onboardingen bliver uden de traditionelle velkomsttaler og lignende. I stedet vil de unge gå direkte ind til en aktiv og engagerende præsentation fra SkillsDenmark.

Derefter kan de unge guides videre til stande fra de forskellige uddannelsesinstitutionerne. De unge kan her blive præsenteret for de mange muligheder i de forskellige brancher og fag. Det vil også være muligt at snakke erhvervspraktik med UU og Business Kolding, da de unge ofte fremhæver erfaringer med erhvervspraktik i valget af uddannelse.

Efter standene kan de unge blive guidet videre til et udendørsområde, hvor de kan møde Hansenberg-trucken. Denne truck vil være udstyret med sammenklip af videoer, hvor unge fortæller om deres uddannelse og ikke mindst baggrunden for deres valg.

I det næste område kan de unge møde stande, der kræver lidt mere plads. Det er blandt andet de arbejdende værksteder fra FGU og samarbejdspartnere fra Bygma-dagen. Bygma-dagen har traditionelt være en dag, hvor elever i udskolingen kommer på besøg i Bygma. Her lader en række håndværksvirksomheder de unge prøve deres håndværk. Det foreslås derved, at Bygma-dagen afholdes på messen i år.

I dette område på messen vil de små og mellemstore håndværksvirksomheder kunne vise og fortælle om deres arbejde. Det giver de unge flere muligheder for at prøve fagene med hænderne.

Disse håndværkerstande vil til slut kunne lede over til afgangsområdet, hvor stande med fritidsjob foreslås opstillet. Her får de unge mulighed for at høre om fritidsjobs, og komme i dialog med de lokale virksomheder.

Disse ideer er ikke endelige, men det er et bud på, hvordan dagen og messen kunne bygges op.

Øvrige indsatser og forhold

Derudover arbejdes på et arrangement for forældrene om eftermiddagen, og muligvis nogle temaer omkring verdensmålene. Ligeledes overvejes et fokus på støttetilbud til unge med særlige behov.

Ungeområdet samarbejder med en række partnere om messen. Det drejer sig bl.a. om:

IBC, Munkensdam Gymnasium, Kolding Gymnasium, FGU, HF og VUC, Hansenberg, SOSU-skolen, SkillsDenmark, Coop Crew, Dansk Byggeri, Business Kolding, Bygma og Erhvervsklub Kolding.

Erfaringerne fra de seneste to messer vil blive anvendt i planlægningen af 2020-messen. Derudover vil unge fra erhvervsskolerne deltage i planlægningen, og de vil også få en rolle i kommunikationen og markedsføringen.

Generelt skal messen ses i en helhed, der strækker sig fra januar 2020 og indtil Skills i februar 2021.

Ungechefen og lederen af UU fortæller om ideerne på møderne.

Til realisering af budgetnoten pålæg om analyse er indgået samarbejde med BDO. Opgaven er opdelt i en vurdering og kvalificering af det samlede budgetgrundlag (notat vedhæftet) og BDO’s bud på fremtidige indsatser, der kan være medvirkende til at sikre overholdelse af budgettet.

Kvalificeringen af budgetgrundlaget er sket som et samarbejde mellem BDO, Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Centralforvaltningen. Der er enighed om, at et revideret budgetgrundlag for 2020 med den pr. april 2020 kendte udvikling, den foreløbige effekt af iværksatte tiltag og ingen indregning af effekt for eventuelt nye tiltag udgør 1.385 mio. kr.

Analysen vedrører forsørgelsesudgifter og har ikke forhold sig til den del af budgettet på 219 mio. kr., der vedrører øvrige udgifter (driftsudgifter til aktivering, boligstøtte, personlige tillæg, sociale formål m.v.).

Udgifter til forsørgelse er gennemgået detaljeret for de forskellige målgrupper ligesom der er taget højde for at en positiv udvikling på et område kan medføre en negativ udvikling på et andet område (”De forbundne kar”). Samlet er der en forventning om udgifter til 10.315 helårspersoner i 2020, hvor det oprindelige budgetskøn (inkl. de reserverede 35 mio. kr.) udgjorde 10.158 helårspersoner. Hertil kommer en ændret gennemsnitlig nettoudgift pr. helårsperson samt en merudgift afledt af ny lovgivning vedrørende seniorpension.

BDO-notatet beskriver den samlede forskel fra 1.320 mio. kr. til 1.385 mio. kr. opdelt i 3 hovedårsager:

1. Finansministeriet har i seneste økonomiske redegørelse fra december 2019 nedjusteret deres forventninger til beskæftigelsen for hele landet i 2020.
2. Kolding Kommune har haft en stigning i permanente forsørgelsesydelser som fleksjob og førtidspension, som slår igennem med en økonomisk helårseffekt i 2020.
3. I 2. halvår af 2019 ses i data hverken et fald i det samlede antal offentligt forsørgede i Kolding Kommune eller hele landet.

I Kolding Kommunes oprindelige udgiftsskøn for 2020 på 1.355 mio. kr. er konsekvensen af nr. 2 medtaget. Væksten fra de 1.355 mio. kr. op til de 1.385 mio. kr. kan derfor primært henføres til nr. 1 og nr. 3.

Det vedtagne budget på 1,320 mia. kr. er fremkommet på baggrund af KL’s fremskrivning af regnskab 2018. En konkret vurderinger viser, at udviklingen i 2019 var dårlige end KL skønnet, hvorved de 1.355 mio. kr. opstod. Forskellen skyldes som anført neden for et niveauhop på førtidspensionister samt et produktionstab som følge af organisationsomlægninger.

Finansministeriets nedjusterede skøn har stor betydning og skal ses i sammenhæng med en forventet midtvejsregulering af Beskæftigelsestilskuddet på 11,4 mio. kr., der tilgår Kolding Kommune i 2020. Beløbet kan fratrækkes den forskel, der er mellem de samlet set afsatte 1.355 mio. kr. og notatets skøn for regnskab 2020 på 1.385 mio. kr. Ud over de forsikrede ledige / Beskæftigelsestilskuddet har Finansministeriets økonomiske redegørelse også betydning for øvrige målgrupper på området ligesom effekten af den nye seniorpension indregnet i BDO’s skøn med en udgift på 6 mio. kr.

Kolding Kommune har i 2019 et højere antal tilkendelser af førtidspension og fleksjob end landsgennemsnittet. Det er en udvikling, der betyder meget i 2020, da tilkendelser i 2019 alle får helårsvirkning i 2020. I den sidste del af 2019 og i 2020 er antallet af tilkendelser faldet betydeligt.

Udviklingen i 2. halvår 2019 har for Kolding ikke vist et fald. Det hænger sammen med Finansministeriet nedjusterede skøn pr. december 2019. Det betyder, at antallet af helårspersoner ved indgangen til 2020 var højere end forventet ved budgetlægningen. For 2020 er data for de første 2 måneder nu tilgængelige. På et spinkelt grundlag kan det her ses, at der for flere af målgrupperne ses et fald i antallet af helårspersoner, hvilket tyder på, at de igangsatte indsatsers effekt begynder at vise sig. Der præciseres dog, at vurderingen er foretaget på et spinkelt grundlag, der som nævnt alene bygger på status for årets første 2 måneder.

Med udgangspunkt i det beregnede budgetgrundlag udestår 2 væsentlige afklaringer:

1. Hvad er forklaringen på den udvikling, der har været i Kolding i 2019 og som i forhold til historik og sammenligning med øvrige kommuner er atypisk?
2. Hvilke nye indsatser kan igangsættes med henblik på en reduktion af det samlede udgiftsniveau / antallet af helårspersoner?

Begge disse spørgsmål skal belyses og det foreslås at mulige svar fremlægges på et byrådsseminar den 16. juni 2020 med det formål at justere det forventede regnskabsskøn for 2020, at komme med det første – og usikre bud – på et nødvendigt budgetgrundlag 2021 samt at fremkomme med mulige indsatser beskrevet i konkrete business cases.

Det ønskes belyst i hvilket omfang de gennemførte organisationsændringer i 2018, 2019 og 2020 på området har haft indflydelse på produktiviteten og i den forbindelse afklare om det har en betydning i forhold til udvikling af det samlede antal helårspersoner – specielt med fokus på udviklingen før fleksjob og førtidspension.

Denne sag omhandler de økonomiske udfordringer, der er på beskæftigelsesområdet, og hvor Arbejdsmarkedsudvalget har igangsat initiativer over de sidste år for at nedbringe antallet af ledige og sikre virksomhederne den arbejdskraft, der efterspørges, og genskabe økonomien på området. I starten af året viste der sig en begyndende bedring, men nedlukningen af Danmark siden 11. marts 2020 pga. udbruddet af corona har for alvor påvirket beskæftigelsessituationen både lokalt og nationalt.

Denne sag gennemgår de allerede besluttede tiltag, og den udvikling der har været i ledigheden og den økonomiske situation. Sagen lægger sig derfor tæt op af afrapporteringen foretaget af BDO, som kan læses i punkt 2: ”Analyse af udgiftsniveauet for beskæftigelsesområdet 2020”. I anden del af sagen gennemgås den handleplan for beskæftigelsesområdet, som Arbejdsmarkedsudvalget vedtog i oktober 2019, og der gives en status på effekter af de igangsatte tiltag. I sagen vil der også være mulighed for politisk drøftelse og prioritering af handlinger og indsatser.

Coronakrisen og nedlukningen af Danmark medførte en suspension af beskæftigelsesindsatsen fra d. 11. marts, og der arbejdes pt. i ministeriet og Folketinget på, hvordan en genåbning skal foregå, og hvilke initiativer der bliver sat i gang i den forbindelse.

Dette vil indgå i det videre arbejde med arbejdsmarkedsområdet, og udvalget vil få de mere konkrete tiltag præsenteret, så snart de foreligger. Og handleplanen vil på de kommende møder være en fast sag på udvalgets dagsorden med status og mulighed for politisk drøftelse og prioritering af indsatser.

Det er aftalt, at der gennemføres et temamøde om arbejdsmarkedsområdet med Byrådet.

Den økonomiske udfordring

Som del af budget 2020 indgår en budgetnote om en ekstern analyse af arbejdsmarkedsområdets økonomi. Analysen er udarbejdet af BDO og foreligger nu.

BDO-notatet beskriver den samlede forskel fra 1.320 mio. kr. til 1.385 mio. kr. opdelt i 3 hovedårsager:

1. Finansministeriet har i seneste økonomiske redegørelse fra december 2019 nedjusteret sine forventninger til beskæftigelsen for hele landet i 2020.
2. Kolding Kommune har haft en stigning i permanente forsørgelsesydelser som fleksjob og førtidspension, som slår igennem med en økonomisk helårseffekt i 2020.
3. I 2. halvår af 2019 ses i data hverken et fald i Kolding Kommune eller hele landet i forhold til det samlede antal offentligt forsørgede.

I Kolding Kommunes oprindelige udgiftsskøn for 2020 på 1.355 mio. kr. er konsekvensen af nr. 2 medtaget. Væksten fra de 1.355 mio. kr. op til de 1.385 mio. kr. kan derfor primært henføres til nr. 1 og nr. 3.

Det vedtagne budget på 1,32 mia. kr. er fremkommet på baggrund af KL’s fremskrivning af regnskab 2018. En konkret vurdering viser, at udviklingen i 2019 var dårligere end KL skønnet, hvorved de 1.355 opstod. Forskellen skyldes som anført neden for et niveauhop på førtidspensionister samt et produktionstab som følge af organisationsomlægninger.

Finansministeriets nedjusterede skøn har stor betydning og skal ses i sammenhæng med en forventet midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet på 11,4 mio. kr., der tilgår Kolding Kommune i 2020. Beløbet kan fratrækkes den forskel, der er mellem de samlet set afsatte 1.355 mio. kr. og notatets skøn for regnskab 2020 på 1.385 mio. kr. Ud over de forsikrede ledige/beskæftigelsestilskuddet har Finansministeriets økonomiske redegørelse også betydning for øvrige målgrupper på området, ligesom effekten af den nye seniorpension er indregnet i BDO’s skøn med en udgift på 6 mio. kr.

Den økonomiske udfordring kan således opgøres i sammenhængen mellem økonomi og antal af ledige på offentlig forsørgelse. En genopretning vil sikre, at færre er på offentlig forsørgelse, og at udgifterne hertil vil falde. En udvikling der følges ad, men effekten på økonomien kommer forsinket i forhold til en nedgang i antallet af ledige. Hvor en bedre udvikling vedrørende jobklare ledige hurtigt vil få økonomisk effekt, vil en opbremsning i tilgangen til varig forsørgelse først over en længere periode få effekt i takt med, at landsudviklingen indhenter stigningen fra 2019.

Udvikling og indsatsområder på arbejdsmarkedet i Kolding

• Jobklare ledige

For de jobklare ledige ligger Kolding konsekvent under landsplan på ledighed, mens vi i en periode i 2018 og 2019 har ligget over niveauet i Region Syddanmark. Fra udgangen af februar 2020 ligger Kolding fortsat under landsplan på ledigheden og er nu tilbage på niveau med resten af Syddanmark. Der er arbejdet med at finde nogle årsager til den ændrede udvikling. Der er fundet tre årsager.

Udviklingen i antal arbejdspladser i Kolding har ligget godt frem til udgangen af 2018. I indekstal fra 2016, er Kolding den kommune i Trekantsområdet, der har oplevet den største vækst i arbejdspladser til udgangen af 2018.

I samme periode har der været et tilsvarende fald i ledigheden i Kolding, der svarer til stigningen i arbejdspladser. Implementanalysen anfører, at Kolding har haft det største fald i ledigheden blandt sammenligningskommunerne. Fra oktober 2018 har arbejdspladsernes udvikling og antallet af ledige fulgt samme udvikling i Kolding.  

Arbejdskraftens mobilitet er høj i Trekantsområdet, hvor Kolding historisk i mange år har en stor indpendling af arbejdskraft. Det peger på, at typen af arbejdspladser i Kolding også kalder på kompetencer, der ikke findes i kommunen eller som findes uden for kommunen. Faldet i ledigheden betyder samtidigt med fremgangen i arbejdspladser, at der vil være større gab mellem kompetencerne blandt de ledige, og det arbejdsgiverne efterspørger. Når det sammenholdes med, at der tiltrækkes kompetencer fra Trekantområdet betyder det, at de ledige, der er tilbage, bliver sværere at matche med de jobåbninger, der opstår.

Arbejdsmarkedsudvalget og beskæftigelsesområdet har i de seneste tre år satset mere på yderligere kompetenceudvikling af de ledige. Det er ikke sikkert, at det har været tilstrækkeligt til at sikre et jobmatch i Kolding. I samme periode er der sket et markant skift til en mere virksomhedsvendt indsats, der har betydet fremgang i jobeffekter. Begge elementer kan således være et fokus fremadrettet for at få bedre jobmatch for de ledige.

Der er gennemført tre større besparelser siden slutningen af 2018 og frem til slutningen af 2019, hvor der er nedlagt 80 stillinger. Den omstilling har medført et produktionstab i beskæftigelsesindsatsen.

• Ledige på varig forsørgelse

Stigningen i antallet på varig forsørgelse i Kolding sker i samme periode som det statslige projekt ”Flere skal med”, der har til formål at få afklaret langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (med mere end 5 års ledighed) til job eller varig forsørgelse. Det kan konstateres, at vi i Kolding har afklaret et større antal langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (med mere end 5 års ledighed) til førtidspension og fleksjob end i de øvrige kommuner.

Hvorvidt stigningen i Kolding Kommune hænger sammen med, at der har været en større andel langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, der reelt tidligere i forløbet burde have været afklaret til førtidspension, eller om der i forbindelse med ”Flere skal med” har været oplevet en glidning i tilkendelseskriterier, er vanskeligt at afgøre.

BDO har i deres analyse af området, været igennem en række af de førtidspensionstilkendelser, der blev givet i starten af 2019. BDO peger i deres analyse på:

• De vurderer, at der er basis for en opstramning af tilkendelserne gennem et øget ledelsesfokus samt øget brug af arbejdsrettede indsatser.
• Det konstateres også, at ”det altoverskyggende grundlag for bevilling på kontanthjælpsområdet ses at være kombinationen af somatisk og psykisk sygdom, suppleret med betydelige sociale problemstillinger i forskelligartet indbyrdes sammenhæng”. Der er dermed tale om stærkt udsatte personer.

Der er udarbejdet en række initiativer, der har til formål at håndtere ovenstående udfordringer. Dette er nærmere konkretiseret i efterfølgende afsnit.

Betydningen af Corona-krisen

Coronakrisen har medført en markant stigning i ledigheden med over 700 nye ledige, hvilket er en stigning fra ca. 1.600 ledige til ca. 2.300 ledige, arbejdsmarkedet er bremset hårdt op, og store udfordringer må derfor forventes ude på arbejdspladserne. Den nuværende handleplan, som også arbejder med de jobklare, må også på sigt skulle udvides ift. coronakrisen, da mange er kommet direkte fra job. Så i drøftelsen om de jobklare ledige, skal dette være i baghovedet, men det må også forventes, at regeringen må komme med nye tiltag, så vi løbende skal følge denne indsats.

Handleplan på arbejdsmarkedsområdet

Handleplanen, der er udarbejdet på baggrund af ovenstående udfordringer er besluttet af Arbejdsmarkedsudvalget i oktober 2019. Handleplanen indeholder 3 elementer:
 

1. Jobklare ledige - ekstraordinær indsats for at reducere antallet af a-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere
2. Varig forsørgelse – en indsats for tilgangen til førtidspension, ressourceforløb og fleksjob føres tilbage til tidligere års niveau
3. Omprioritering af 6 mio. kr. til finansiering af ekstraordinær indsats og reserve.

Handleplanen, der er udarbejdet på baggrund af ovenstående udfordringer, er besluttet på baggrund af den økonomiske udfordring på forsørgelsesydelserne og udviklingen i beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune.

Siden slutningen af 2018 og igennem 2019 har vi været igennem tre større afskedigelsesrunder og en markant omlægning af indsatser. Der er derfor gennemført besparelser og effektiviseringer i administrationen og i den aktive beskæftigelsesindsats for 35,3 mio. kr. svarende til reduktion på ca. 80 medarbejdere, og en yderligere prioritering af 6 mio. kr.

I 2018 blev de interne vejlednings- og opkvalificeringstilbud nedlagt, og indsatsen omlagt til virksomhedsvendt. Ligeså blev der lukket en række kontrakter med eksterne leverandører, der primært var målrettet de jobklare ledige. Dette var som konsekvens af bortfald af statsrefusion på vejledning og opkvalificering. I stedet blev der igangsat øget brug af virksomhedsrettede tilbud til alle målgrupper på tværs i beskæftigelsesindsatsen.

I løbet af 2019 er der gennemført 2 budgetreduktioner gennem nedjustering af indsatser for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. Også indsatserne for jobklare ledige blev her berørt, herunder også en reduktion i virksomhedskontakten ud mod virksomhederne.

Den dårligere udvikling i ledigheden i 2018 falder sammen med den første af de tre budgettilpasninger, der er foretaget på området. Det er ikke besparelserne i sig selv, der nødvendigvis er udfordringen, men det må forventes, at der i omstillingerne har ligget et produktionstab.

Handleplanens effekter

Handleplanen retter sig jævnfør ovenstående mod 2 større målgrupper i beskæftigelsesindsatsen – de jobklare ledige og ledige på varig forsørgelse. Dertil kommer reduktioner for at kunne frembringe 6 mio. kr. til styrket indsats for jobklare ledige og en reservepulje.

• Status på punkt 1 i handleplanen

Ekstraordinær indsats for a-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere

Udviklingen for de jobklare ledige er i en positiv udvikling til og med februar 2020, sammenlignet med udviklingen på landsplan og i regionen. I de seneste år har Kolding Kommune hele tiden ligget under niveauet på landsplan. I februar 2020 er Kolding Kommune nede på niveauet for Region Syddanmark. Det er dog en forudsætning for at nå et overskud i forhold til det statslige tilskud på området, at Kolding skal reducere niveauet med yderligere 0,2% point i forhold til Region Syddanmark, for at komme på samme niveau ved indgangen til 2018.

Corona-krisen ramte Kolding Kommune og resten af landet i marts 2020. Ledigheden i Kolding er steget markant siden da, og med en større stigning end udviklingen på landsplan og Region Syddanmark. Således ligger Kolding knap 5 procentpoint over begge. Derved mistes den positive udvikling. Der findes endnu ikke tal for jobskabelsen i 2020, hvorfor det ikke er muligt at afgøre, hvorvidt der er en effekt herfra.

• Status på punkt 2 i handleplanen

Tilgangen til førtidspension, ressourceforløb og fleksjob føres tilbage til tidligere års niveau

Tilkendelsesniveauet er bragt tilbage til niveauet fra før 2018. Økonomien er ikke tilbage på niveau, da førtidspension er en varig forsørgelse. Med en stigning i 2018 og starten af 2019 vil der gå tid, før en lavere tilkendelsesrate medfører, at vi igen når under landsgennemsnit.

• Status på punkt 3 i handleplanen

Omprioritering af 6 mio. kr. til finansiering af ekstraordinær indsats og reserve

Omprioriteringen af de 6 mio. kr. er effektueret. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede at prioritere 3 mio. kr. til jobklare ledige og 3 mio. kr. reserveret til eventuel dækning af underskud.

På mødet gennemgår forvaltningen et kort overblik over igangsatte initiativer og der lægges op til en drøftelse af om der er ønske om en yderligere omprioritering af tiltag og indsatser på beskæftigelsesområdet til handleplanen.

Indsatser i Corona-krisen

Corona-krisen har haft betydelige konsekvenser for ledigheden i Kolding Kommune såvel som på landsplan. En fremskrivning af ledigheden i Kolding opgjort i slutningen af april 2020, vil alt andet lige betyde en merudgift på 77 mio. kr. årligt. Der er stor usikkerhed om det videre forløb, det er derfor ikke muligt at opstille en prognose for hvor stort udgiftsbehovet bliver.

Beskæftigelsesindsatsen har været suspenderet siden 11. marts 2020 fra regeringens side af. Det har betydet at kontakter med de ledige har været baseret på frivillig deltagelse, tilsvarende har det været frivilligt for virksomhedsrettede tilbud. En lang række opkvalificeringstilbud på eksempelvis AMU har tilsvarende været lukket ned for fysisk fremmøde. I perioden har der været prioriteret at få kontakt med ledige omkring hjælp til jobsøgning og CV på frivillig basis. Ligeledes er der løbende en kontakt ud til virksomhederne, for i et ”servicekald” at tilbyde hjælp med eventuelle rekrutteringsopgaver eller samarbejde for at hindre afsked af medarbejdere.

Planen for at genoptage beskæftigelsesindsatsen er endnu ikke offentliggjort. Men i drøftelser med blandt KL er der forslag omkring genoptagelse af ”ret og pligt” i forhold til kontakten med ledige, gennem telefonisk kontakt og reduceret fysisk fremmøde. Ligeså er der også drøftelser omkring midler ud til kommunerne til uddannelse og opkvalificering af ledige som værktøj til at få ledige i arbejde i brancher, hvor der enten er eller forventeligt kommer en efterspørgsel efter arbejdskraft.

For at kunne få genoptaget den positive udvikling i ledigheden for de jobklare ledige i starten af 2020, og på bedst muligvis få afhjulpet konsekvenserne af Corona-krisen, vil det være nødvendigt at omprioritere en række indsatser. Det vil også få den betydning, at andre målgrupper i jobcentret i en periode vil få en mindre indsats. Det vil få en betydning for antal og varighed på forsørgelse.

Indsatser for at få flere jobklare i arbejde igen, vil i væsentligt omfang være de samme som er igangsat i slutningen af 2019 i forbindelse med en styrket indsats:

• Hyppigere samtaler med de ledige omkring jobsøgning, CV og kompetencer
• Klart jobfokus med virksomhedsrettede indsatser
• Opkvalificering og uddannelse rettet mod efterspørgslen af arbejdskraft
• Kontakt til virksomhederne for rekrutteringsopgaver
• Samarbejde med eksterne leverandører der kan formidle jobs gennem målrettet virksomhedsindsats.

Det skal naturligvis understreges, at effekterne heraf er afhængige af hvordan, og med hvilken hast, efterspørgslen efter arbejdskraft udvikles sig under og efter Corona-krisen.

På udvalgsmødet vil der derfor være en drøftelse af hvordan en styrket indsats omkring Corona-krisen kan udmøntes, herunder også hvilke muligheder der er for prioriteringer i den aktive beskæftigelsesindsats i en periode.

Nedenstående tabel viser udvalgets andel af kommunens samlede økonomi udtrykt ved forventet korrigeret budget og forventet regnskab ved ultimo april.

Forskellen på forventet korrigeret budget og forventet regnskab på serviceudgifterne udgør 2,6 mio. kr. vedrørende overførsel af uforbrugte projektmidler fra 2020 til 2021.

Forskellen på forventet korrigeret budget og forventet regnskab på overførsler udgør 0,0 mio. kr.

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifter. Ved budgetopfølgning foretages en vurdering af udvalgets økonomi i forhold til udvalgets andel af rammerne for serviceudgifter og overførsler.

Serviceudgifter

I det forventede regnskabsresultat indgår, at der overføres 3,9 mio. kr. fra 2019 til 2020 og videreføres et overskud fra 2020 til 2021 på 2,6 mio. kr. Opsparingen forventes derfor at være mindre ved udgangen af 2020. Forvaltningen oplyser, at der altid vil være en tidsmæssig forskydning, da der ikke falder betaling for projektarbejde før det er afsluttet.

Serviceudgifter forventes overholdt.

Overførsler

Forvaltningen kan ved 1. budgetkontrol konstatere en budgetoverholdelse i forhold til det forventede korrigerede budget.

Nedenfor gives en kort status på den faktiske udvikling i forhold til BDOs skøn for januar-februar 2020:

Over skønnet:

• Forsikrede ledige ligger gennemsnitligt 71 fuldtidspersoner over skønnet
• Uddannelseshjælp ligger gennemsnitligt 9 fuldtidspersoner over skønnet
• Fleksjob ligger gennemsnitligt 3 fuldtidspersoner over skønnet
• Revalidering ligger gennemsnitligt 1 fuldtidspersoner over skønnet.

Under eller lig skønnet:

• Kontanthjælp ligger gennemsnitligt 64 fuldtidspersoner under skønnet
• Sygedagpenge ligger gennemsnitligt 44 fuldtidspersoner under skønnet
• Ledighedsydelse ligger gennemsnitligt 19 fuldtidspersoner under skønnet
• Ressourceforløb ligger gennemsnitligt 11 fuldtidspersoner under skønnet
• Jobafklaring ligger gennemsnitlig 9 fuldtidspersoner under skønnet
• Førtidspension ligger gennemsnitlig 8 fuldtidspersoner under skønnet
• Hjemsendelses- og selvforsørgelses- samt overgangsydelse ligger på gennemsnittet.

Alt i alt ligger ydelsesgrupperne under ét gennemsnitligt 71 fuldtidspersoner under skønnet. Da tallene er baseret på udviklingen frem til februar 2020, er der dog en væsentlig usikkerhed i forhold til, hvordan den faktiske udvikling bliver.

Forskydningen imellem højt og lavt ydelsesniveau gør, at den økonomiske forskel baseret på den faktiske udvikling til og med udgangen af februar 2020 er 1,5 mio. kr. under skønnet.

Forvaltningen vurderer, at effekten af egne tiltag er 10 mio. kr. og derfor anmoder forvaltningen om 10 mio. kr. mindre end BDO skønnet.

Herudover gøres der opmærksom på, at BDO skønnet inkluderer 10 mio. kr. der ikke henhører under arbejdsmarkedspolitik, overførsler og derfor ikke indgår i udvalgets budgetopfølgning.

Effekten af Corona-pandemien

I denne og i de kommende månedsopfølgninger vil Corona-pandemien medføre afgørende ændringer i forhold til budget 2020.

Som det ser ud ved udgangen af april 2020 er der kommet en markant stigning i antallet af jobparate ledige. Såfremt merudgifterne ved Corona fremskrives til helårsvirkningen til resten af året, gør forvaltningen opmærksom på, at det vil betyde en yderligere merudgift i størrelsesordenen op til 77 mio. kr.

Der er stor usikkerhed om udviklingen fremadrettet, hvor der bl.a. er risiko for meget svag vækst i ind- og udland. Det er derfor på nuværende tidspunkt umuligt at opstille en sikker prognose for, hvor stort udgiftsbehovet bliver. Derfor skal stigningen tolkes med et forbehold.

På landsplan kompenseres kommunerne samlet set for merudgiften. Om kompensationen sker individuelt, regionsopdelt eller samlet er uafklaret, og fordelingsnøglen vil have stor betydning for, hvorvidt Kolding vil blive over- eller underkompenseret. Med den indtil nu konstaterede udvikling i ledigheden i Kolding Kommune, set i forhold til udviklingen på landsplan og/eller regionsplan, vil Kolding bliver underkompenseret.

Bevillinger for år 2020:

ANM: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.

Note 1: Overførsler

Budget 2020 justeres med godkendelsen af BDO rapporten til 1,375 mia. kr. i 2020. Det anførte beløb på 55 mio. kr. fra 2021 og frem er en alt andet lige betragtning ud fra det eksisterende budget. Der er rigtige mange parametre, der gør, at en prognose ud over indeværende år, er behæftet med betydelige usikkerheder.

Tidsplan for budgetlægning 2021 er udarbejdet i overensstemmelse med den

vedtagne budgetprocedure.

Efter ansøgning fra den socialøkonomiske virksomhed Zendoo bevilgede Arbejdsmarkedsudvalget i august 2019 kr. 150.000 til pilotprojektet Zendoo Restart. Pilotprojektet løb fra oktober 2019 til og med marts 2020.

Pilotprojektet havde til formål at hjælpe min. 15 førtidspensionister ud i beskæftigelse, f.eks.  fleksjob, job med løntilskud (skånejob) eller småjobs, eller andre former for meningsfulde fællesskaber f.eks. som frivillig eller i uddannelse/opkvalificering. Der var samtidig et ønske fra Arbejdsmarkedsudvalgets side om at høste indsigterne fra projektet til brug for Jobcenter Koldings tilbud.

Målet har været at tilbyde førtidspensionister en indsats, hvor deltagelse har været frivillig og efter ønske fra den enkelte. Jobcenter Kolding har formidlet tilbuddet og foranlediget kontakt ligesom Zendoo selv har markedsført tilbuddet via sociale medier og omtale i radioen.

Zendoo har løbende været i dialog med forvaltningen og har efterfølgende udarbejdet en afsluttende evaluering med beskrivelse af målgruppen, indsatser, effekter og læringspunkter. Evalueringen er vedhæftet som bilag til sagen.

Derudover er der indhentet erfaringer fra Fleksjobafdelingen, der har bidraget ind i pilotprojektet, ligesom der er taget kontakt til tre borgere, der har været aktive i forløbet.

Nedenfor introduceres til målgruppen, pilotprojektets indsatser, afledte effekter, tilbagemeldinger fra deltagerne, læringspunkter samt det videre forløb.

Indsatser

Indsatsen i projektet har været varetaget af tre fleksjobansatte konsulenter, der har taget imod deltagerne i Zendoos lokaler hver tirsdag. Her var der mulighed for sparring og netværk med både andre deltagere og konsulenter.

Ved opstart blev der afholdt en samtale med hver enkelt, med kortlægning af ønsker og kompetencer med efterfølgende fokus på at skabe match mellem deltager og virksomhed.

Fokus har været hjælp til udformning og gennemgang af CV, sparring i forhold til rette match, kontakt til relevante virksomheder, etablering af samtaler og tilbud om konsulenters deltagelse i samtalerne.

For nogle deltagere har der været fokus på at se på mulighederne for at deltage i og bidrage til frivillige tilbud, enten som en mulighed for at deltage i et fællesskab eller som en step på vejen tilbage til arbejdsmarkedet. En konsulent havde i forløbet særligt fokus på det frivillige område.

Nogle deltagere arbejder selvstændigt og har primært benyttet sig af muligheden for sparring mens andre fik 1-1 hjælp med opsøgende kontakt, samtaler mv.

Ved projektets afslutning blev der afholdt afsluttende samtaler for de borgere, der endnu ikke var fundet beskæftigelsesmuligheder til.

Udover Zendoo Restarts konsulenter har en jobkonsulent fra Fleksjobafdelingen været tilknyttet og Modtagelse og Service har ydet fælles og individuel økonomisk rådgivning efter behov.

Målgruppen

Målet har været at tilknytte min. 15 borgere i løbet af projektperioden. Ved pilotprojektets afslutning havde i alt 19 borgere været tilknyttet Zendoo Restart. Udgangspunktet har ikke været at visitere, måle fremmøde mv., men lade deltagelsen være båret af et frivilligt ønske om at få hjælp til at indgå i forskellige fællesskaber.

Generelt har det været kendetegnende for deltagerne, at der har været et stort ønske om og behov for at kunne møde ind i et fællesskab, både for at indgå i et socialt netværk af ligesindede men også for at hente hjælp og sparring til jobsøgningen. Særligt har der været efterspurgt hjælp til det at tage initiativ og til konkret at kontakte relevante virksomheder, hvilket har været grænseoverskridende for mange.

Derudover er erfaringen, at flere deltagere selv oplever at have store begrænsninger i forhold til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. For andre har en manglende indsigt i egne begrænsninger været en udfordring, der har skullet italesættes for at kunne matche med en egnet type af jobs

Flere har haft stor gavn af at kunne spejle sig i hinanden og de tre fleksjobansatte konsulenter, der har været tilknyttet projektet.

Effekter

Ud af de 19 deltagende borgere er:

-         1 startet i job med løntilskud (skånejob)

-         1 er ansat i få, ordinære timer

-         1 er startet i fleksjob

-         1 er startet i frivilligt arbejde

-         3 er i afklaring/praktik med henblik på fleksjob

-         1 er fortsat aktivt jobsøgende med behov for tæt støtte i processen

-         3 er fortsat aktivt jobsøgende og fortsætter med dette på egen hånd, heraf har en været til jobsamtale

-         7 er undervejs i forløbet blevet sygemeldt eller har trukket sig pga. egne begrænsninger. Af de 7 er 1 blevet tilbudt frivilligt arbejde og 4 er blevet tilbudt job, dog uden at kunne acceptere pga. egne udfordringer

-         1 har startet sit eget frivillighedsprojekt op med et tilbud målrettet overvægtige børn.

Af de deltagere, der har opnået beskæftigelse eller anden tilknytning til erhvervs- og foreningsliv er 2 matchet inden for egne faglige kompetencer. De resterende har opnået tilknytning til andre brancher eller ufaglærte opgaver.

Generelt har erhvervslivet og frivillighedsområdet været positive omkring henvendelserne og ønsket om at skabe beskæftigelsesmuligheder for målgruppen. Ikke alle har haft opgaver, der matchede målgruppen eller mod på at ansætte medarbejdere med det omfang af skånebehov. Jobmatch baserede sig primært på virksomhedens behov for løsning af konkrete opgaver i et begrænset timetal, typisk 2-10 timer ugentligt.

Tilbagemeldinger fra deltagere

Tre deltagere har deltaget i evalueringen af projektet. Én deltager er ansat i fleksjob, én deltager måtte afbryde deltagelsen pga. helbredssituationen, en deltager var i praktik med henblik på job med løntilskud og har også deltaget i et frivilligt tilbud.

Alle tre melder meget positivt tilbage om forløbet. Særligt fremhæves værdien af at møde ligestillede i et socialt netværk, hvor der også kan hentes sparring på og inspiration til jobsøgning. Også den sociale værdi fremhæves, dvs. muligheden for at mødes med andre i en tryg ramme og en af de tre sidder under interviewet sammen med en veninde, vedkommende har mødt hos Zendoo.

Fælles for dem alle er, at de havde lyst til at blive en del af et arbejdsfællesskab, men også at de havde svært ved selv at komme i gang med jobsøgningen og være trygge i processen.

Alle tre deltagere vurderer, at det ikke har betydning hvorvidt tilbuddet er i kommunalt eller i privat regi – men er enige om at det har stor værdi at der er et tilbud.

Herunder er gengivet udvalgte tilbagemeldinger fra de tre deltagere:

• ”Det har givet mig lyst til at komme tilbage til arbejdsmarkedet.”
• ”Jeg savnede at være en del af arbejdsmarkedet og jeg kæmper gerne for det, men det var svært for mig at være opsøgende og mit lave selvværd var en blokade for at gå videre med det.”
• ”Det er godt at sidde sammen med ligesindede og udveksle erfaringer.”
• ”Det gav mig blod på tanden for at prøve mere – nu er projektet slut men jeg fortsætter selv med at søge.”
• ”Jeg føler mig set og hørt – det betyder noget at de [konsulenterne, fleksjobansatte] har mærket begrænsningerne på egen krop”
• ”Fedt at sidde sammen med andre i samme situation – så føler man sig ikke så anderledes”

Læringspunkter fra pilotprojektet

Zendoo Restart beskriver i den indsendte evaluering følgende læringspunkter fra projektet. Disse er uddybet i bilaget.

1. Virksomheder og arbejdspladser byder gerne ind – også i forhold til fleksible ansættelser –hvor der er konkrete opgaver og behov
2. Deltagernes behov for støtte fra Økonomisk Rådgivning var mindre end først antaget – behovet for at få indsigt i regler og rammer var det primære.
3. En del af projektets deltagere opleves at være mere udfordrede psykisk eller fysisk end hvad de selv har vurderet – det har påvirket processen og også effekten i forhold til etablerede jobs
4. Der har været behov for at facilitere dialogen og mødet mellem deltagere hos Zendoo Restart for at fastholde fokus på formålet
5. Tilbuddet og behovet har ikke alene været at finde hos førtidspensionister. I projektperioden har fleksjobbere givet udtryk for samme behov
6. Deltagerne har også fået tilbud om praktiske, opkvalificerende forløb hos Zendoo. Det har der ikke været efterspørgsel efter, behovet har primært været sparring mv.
7. Lovgivning på området er kompliceret – særligt for en privat aktør. Derfor har det været afgørende at kunne trække på viden fra Jobcenter Kolding
8. Zendoo Restart oplever, at det har været en fordel for projektet, at det er gennemført i regi af en privat virksomhed og ikke i en kommunal ramme, fordi det løftes ind i en anden kontekst.

Det videre forløb

Zendoo Restart blev igangsat som en tidsbegrænset indsats med et ønske om afsøge mulighederne for at gøre en særlig indsats for de førtidspensionister, der har et ønske om at vende tilbage på arbejdsmarkedet eller i en anden form for fællesskab.

I budgetprocessen forud for budget 2020 var det nødvendigt at foretage en prioritering mellem indsatser. Indsigterne fra pilotprojektet forankres derfor efterfølgende i Fleksjobafdelingen, der varetager den beskæftigelsesrettede indsats for målgruppen.

I forlængelse af de stigende ledighedstal som følge af COVID-19 foreslås det at supplere beskæftigelsesindsatsen for 180 ledige i en 6-måneders periode. Indsatsen har til formål at tilbyde 180 udvalgte dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og umiddelbart uddannelsesparate en ekstraordinær indsats og derigennem bistå med konkrete jobsøgningsværktøjer og individuel sparring.

De 180 ledige udvælges med det formål at modvirke længerevarende ledighed, at opfylde behovet for individuel hjælp og sparring – og samtidig tilføre en relevant, tidsbegrænset ressource, så indsatserne i regi af Jobcenter Kolding aflastes, og muligheden for indsatser til ledige med behov for og gavn af en anden indsats kan prioriteres.

Tilbuddet etableres i samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed Powerjobsøgerne og planlægges igangsat fleksibelt, så det tilpasses potentialerne på arbejdsmarkedet og efterspørgslen hos de ledige bedst muligt.

Forventningen er samtidig, at den ekstraordinære indsats for de 180 ledige vil medføre øget beskæftigelse og dermed bidrage i en tid, hvor stigende ledighedstal udfordrer økonomien på beskæftigelsesområdet.

Beskrivelse af forløb

Jobcenter Kolding har i dag et samarbejde med Powerjobsøgerne omkring et frivilligt netværkstilbud. Her kan ledige få hjælp og sparring på deres jobsøgning samtidig med, at de frivilligt bidrager til driften af jobsøgningsnetværket.

Indsatsen her supplerer jobsøgningsnetværket men adskiller sig ved at være et tilbud, Jobcenter Kolding kan visitere de ledige til, det vil indgå som en aktiv beskæftigelsesindsats, og der vil være mødepligt.

Tilbuddet afvikles som 6 forløb á 4 ugers varighed. Der igangsættes ét forløb om måneden med deltagelse af 30 visiterede ledige. Efter afvikling af de 6 forløb er der under hensyn til behov og økonomi mulighed for at genforhandle og forlænge aftalen.

Indsatsen igangsættes når det vurderes optimalt i forhold til potentialerne på arbejdsmarkedet og behovet og efterspørgslen i forhold til de ledige bedst muligt.

Indhold på forløbet

Forløbet afvikles med to mødedage i ugen i fire uger. Hver mødedag fokuserer på et specifikt emne både i form af oplæg og konkrete, praktiske øvelser. Derudover arbejder den enkelte deltager med øvelser mv. imellem mødedagene.

Indholdet i de 8 mødedage, et forløb varer, er beskrevet i vedhæftede bilag.

For deltagere, der ikke er kommet i beskæftigelse, suppleres/afløses forløbet af en virksomhedspraktik. Hvis muligt finder hver deltager – støttet af Powerjobsøgerne – selv en praktikplads. For de deltagere, der har særskilt brug for hjælp til at etablere en praktikplads, bistår en konsulent fra Jobcenter Kolding med dette.

Mødedagene ligger forskudt for jobsøgningsnetværkets mødedage, så det vil være muligt for deltage i begge tilbud.

Udvælgelse af deltagere

Deltagerne visiteres på tværs af de tre beskrevne målgrupper under hensyn til:

-          Arbejdsmarkedets efterspørgsel efter arbejdskraft – dvs. der fokuseres på ledige, der ikke umiddelbart vurderes at vende tilbage til arbejdsmarkedet efterhånden som der åbnes igen

-          Ledige der har gavn af et særskilt forløb med fokus på relevante værktøjer og support i forhold til CV, ansøgninger, samtaler mv.

-          Hvor der er behov for aflastning i forhold til interne ressourcer hos Jobcenter Kolding

Økonomi

Indsatsen for 180 ledige, bestående af 6 forløb af fire ugers varighed over en 6-måneders periode, koster i alt kr. 315.000.

Indsatsen foreslås finansieret af Investeringspuljen.

Såfremt Arbejdsmarkedsudvalget imødekommer ansøgningen, resterer der i alt ca. 280.000 kr.  i Investeringspuljen.

Som følge af corona-krisen opleves generelt stigende ledighed og den samme udvikling ses for antallet af ledighedsydelsesmodtagere. Med udgangspunkt i den særlige situation, der opleves i øjeblikket, foreslås det at der i samarbejde med FlexFabrikken A/S sættes en ekstraordinær indsats i gang, en indsats der har til formål hurtigt at nedbringe antallet af ledige fleksjobbere og dermed modvirke længerevarende ledighed.

Udover at bidrage til at øge beskæftigelsen blandt ledige, der er tilkendt et fleksjob, bidrager de to beskrevne tiltag – JobBanken og JobBOXEN – samtidig til en udvikling og nytænkning af beskæftigelsesindsatsen for ledighedsydelsesmodtagere.

De to initiativer understøtter på flere områder Kolding Kommunes ”Politik for det rummelige arbejdsmarked – et arbejdsliv til alle mennesker” og opfylder samtidig kriterierne for ansøgninger til Investeringspuljen.

Økonomien gennemgås i bilag til dagsorden.

FlexFabrikken

FlexFabrikken beskriver sig som et innovativt bureau, der leverer fleksible løsninger inden for forskellige fagområder, f.eks. salg, marketing mv. Samtidig tager de socialt ansvar med 90% af deres medarbejdere som fleksjobansatte. Opgaveløsningen sælges som ved konsulenter mv. på timebasis, dvs. på faktura, til en bred kundekreds. FlexFabrikken fastholder selv arbejdsgiverrollen og –ansvaret og møder deres medarbejdere og medarbejderens behov, hvor de er.

Muligheden for at sælge kvalificeret arbejdskraft på timebasis, oplever FlexFabrikken, der er god efterspørgsel efter også i det nuværende marked. Flere virksomheder ønsker ikke selv at ansætte men efterspørger arbejdskraften til fakturering i stedet.

FlexFabrikken har i alt 7 afdelinger, heraf en i Kolding.

Kandidater

For et match mellem de to initiativer og potentielle kandidater er udgangspunktet at den enkelte skal være motiveret for at komme i arbejde. Derudover er der et fokus på at matche i forhold til, hvor mange timer den enkelte kan arbejde og ønsket om progression over tid.

FlexFabrikken og Fleksjobafdelingen vil være i dialog omkring match, progression og udvikling for den enkelte.

JobBanken

JobBanken er et forløb for 20 motiverede ledighedsydelsesmodtagere med op til 9 måneders ledighed.

20 ledighedsydelsesmodtagere matches under forløbet og ansættes umiddelbart derefter og indtil udgangen af juni måned hos FlexFabrikken. I den første del garanteres minimum to timers ansættelse om ugen og efter den 1. juli 2020 og 9 måneder frem stiger jobgarantien til minimum 5 timer om ugen.

Efter ansættelse sammensætter FlexFabrikken et individuelt opkvalificeringsforløb for hver enkelt medarbejder med henblik på at matche kundernes efterspørgsel bedst muligt. Forløbet indeholder samtidig bl.a. jobsamtaler, optimering af profil/CV, optagelse i jobbank online og offline, deltagelse i gruppeworkshops mv.

Ved fortsat ansættelse efter endt jobgarantiperiode, dvs. efter 1. april 2021, udbetales et effekthonorar. Formålet er at opnå fortsat ansættelse og en evt. progression i timerne for den enkelte medarbejder. Effekthonoreret udløses ved ansættelse i minimum 6 timer i ugen i minimum 3 måneder.

JobBOXEN

FlexFabrikken tilbyder en ny abonnementsløsning, hvor Jobcenter Kolding har mulighed for hver måned at matche 6 motiverede ledighedsydelsesmodtagere til en 4-ugers indsats.

De 4 pladser tilbydes til motiverede kandidater med op til 9 måneders ledighed og de 2 pladser tilbydes motiverede kandidater med længerevarende ledighed.

FlexFabrikken tilbyder de 6 kandidater en aktiv indsats med bl.a. individuelle samtaler, oprettelse i online jobbank, forventningsafstemning, oplæring i relevante opgaver mv. med det formål at matche kundernes efterspørgsel efter arbejdskraft.

Som en del af abonnementsløsningen indgår en jobgaranti for minimum 3 af 6 borgere, minimum 2 timer om ugen i minimum 6 måneder. Ansættelse garanteres inden udgangen af måneden.

Udover at bidrage til nedbringelse af ledigheden for målgruppen åbner JobBOXEN mulighed for at tilbyde ledighedsydelsesmodtagere et andet tilbud end der er mulighed for i dag. I JobBOXEN mødes kandidaterne af en arbejdsgiver, der matcher medarbejdere til de opgaver, der skal løses for konkrete kunder. Det giver den enkelte kandidat et tydeligt formål med deltagelsen og et konkret mål at arbejde efter. Det åbner for at afsøge jobpotentialer og progression for den enkelte på en anden og ny måde.

For at afdække potentialerne og effekten af en abonnementsløsning foreslås det derfor, at indsatser, indsigter og effekter følges tæt i en 3-måneders abonnementsperiode med efterfølgende evaluering.

Økonomi

Økonomi, finansiering og investeringsberegninger gennemgås i bilaget til dagsordenen.

Fremtidig retning for Reuse

Den nye retning bygger både på at skabe værdi for ledige i nyttejobindsats og opgradere affaldet til nye ressourcer.

A. Værdiskabelsen for borgerne ligger i at blive introduceret til en daglig arbejdsdag, hvor der kan tages de fornødne skånehensyn. Som en central del af Reuse er der ledige borgere i nytteindsats, hvor de indgår i arbejdet med at sortere og genanvende affaldet sammen med det øvrige personale. Dette sker samtidig med, at de ledige skal være aktivt søgende efter job eller praktikplads ude på en virksomhed eller blive afklaret til at påbegynde en uddannelse.

B. Affaldsopgraderingen består i at sortere affaldet, så de sorterede mængder kan udnyttes bedre miljømæssigt. Projektet indeholder også servicefunktioner for den øvrige drift, sortering og tømning af storskraldscontainere samt komprimering af flamingo fra genbrugspladserne til videresalg.

Samarbejde mellem Reuse og Jobcenter Kolding

Der er indgået en aftale mellem Jobcenter Kolding og Reuse, hvor rammer, ansvar og roller er defineret. Det er aftalt, at der stilles 10 pladser til rådighed hos Reuse for borgere i nytteindsats. Borgerne henvises til forløb på mellem 4–13 uger. Det kan være jobklare kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere, der skal afklares for, om de står til rådighed, som henvises.

Målsætning og borgernes forventede udbytte af et forløb hos Reuse

Udgangspunktet for et forløb hos Reuse er, at borgerne skal arbejde for deres ydelse. Alt efter interesse, og hvor afklaret den enkelte borger er omkring, hvordan de kommer videre i job eller uddannelse, bliver de tilbudt et forløb derefter.

Målsætningerne med et forløb hos Reuse er, at indholdet i forløbet skal have fokus på, at de ledige kommer videre i uddannelse eller job. Forløbet skal derfor skabe afklaring og motivation hos den enkelte.

Derudover skal forløbet hos Reuse (via forskellige praktiske opgaver) klæde den ledige på til at kunne indgå i et arbejdsfællesskab sammen med andre. Herunder lære omkring normer og adfærd på en arbejdsplads. Respekt og samarbejde med kollegerne, ansvar, engagement og selvstændighed.

Arbejdsdagen er fra kl. 8.00-14.00. Dagen er inddelt i 3 skift, hvor der roteres mellem arbejdsstationer således, at opgaverne er varierede og slitagen på kroppen ikke er ens, i de 6 timer arbejdsdagen varer.

Opgaverne er struktureret således, at det grundlæggende er stående arbejde, men der er mulighed for aflastning af ben og ryg og ligeledes mulighed for at tage en ekstra pause i en rigtig stol. Mange af borgerne har diverse skånehensyn, som skal tilgodeses. Der er løfteredskaber til rådighed, og en generel indretning som gør, at de individuelle behov kan tilgodeses.

Det er målsætningen, at minimum 75 % af de henviste borgere afslutter deres forløb ved Reuse enten ved at starte i ordinært arbejde, praktik, uddannelse eller lignende. Desuden, at der sker en udvikling i borgerens parathed til at indgå på arbejdsmarkedet.

Jobcenter Koldings rolle og ansvar

Jobcentret visiterer de ledige til Reuse, og den enkelte rådgiver følger op på egne borgere. En gang om ugen er en jobrådgiver ude hos Reuse, hvor vedkommende hjælper med cv, jobsøgning og andre opgaver i forbindelse med at blive afklaret om job og uddannelse.

Redux - Affald og Genbrugs rolle og ansvar

Redux - Affald og Genbrug iværksætter en analyse af, hvilke affaldstyper, det kan give miljømæssig mening og driftsøkonomi i enten at sortere eller opdele anderledes på genbrugspladsen. Det vil blive undersøgt, om sorterede affaldstyper kan afsættes som et ensartet materiale.

Fremadrettet vil Reuse dels fungere som opkvalificerende sorteringsled i forhold til at optimere genanvendelse af sammensatte produkter, der ellers ville blive brændt, dels adskille og sortere flere andre produkter, der ellers har skullet til deponi. Det drejer sig f.eks. om termokander og billedrammer med glas, CD’er og videobånd.

Derudover sorteres og komprimeres der rent hvidt flamingo, som kan afsættes til en god pris til direkte genanvendelse i nye flamingoprodukter. Flamingoen indsamles fra kommunens 5 genbrugspladser. Flamingo er hidtil blevet brændt.

Reuse udfører ligeledes mindre serviceopgaver mod betaling i forhold til den øvrige drift, som f.eks. sortering og tømning af storskraldscontainere modtaget fra boligforeninger. Alle aktiviteter, der passer fint ind i såvel Redux - Affald og Genbrugs eksisterende cirkulære økonomistrategi om mere til genanvendelse, som den almindelige drift.

I forhold til de ledige i nytteindsats har Reuse ansvaret for dagligt at notere borgernes tilstedeværelse, hvilket skal indrapporteres til Jobcentret ugentligt. Desuden har medarbejderne hos Reuse ansvar for at hjælpe de ledige i forhold til at holde deres cv opdateret, og desuden at motivere dem til jobsøgning eller at gå i gang med en uddannelse.

Det daglige samarbejde mellem Jobcenter Kolding og Redux

Hver tirsdag er der tilknyttet en fast rådgiver fra Jobcenteret på Reuse. Her kan borgerne bede om hjælp til forskellige problematikker, f.eks. job-log, CV, ansøgning osv.

Formanden for Reuse mødes ligeledes med rådgiver, og der bliver drøftet aktuelle problemstillinger i forhold til den enkelte borger. 

Ud over målopfyldelse i henhold til Affaldsplanen, og de almindelige driftsopgaver i Redux - Affald og Genbrug, tilbydes de ledige i nytteindsats et godt indblik i nogle enkle arbejdsprocesser, der kan betyde et skridt nærmere arbejdsmarkedet. Flere af de ledige i nytteindsats har været i praktik på genbrugspladserne. 10 % har fået job efterfølgende, blandt andet er 1 i dag fastansat ved Kolding Kommune.

Baggrund for etableringen af Reuse

På baggrund af en budgetnote til budget 2016 udarbejdede By- og Udviklingsforvaltningen en redegørelse for mulighederne for sociale ansættelser i Redux – Affald og Genbrug.

Det blev opstarten på et fælles samarbejdsprojekt mellem Jobcenter Kolding og Redux - Affald og Genbrug - Nytteprojekt Reuse, som i dag er godkendt til at aktivere 10 borgere i 13 ugers forløb.

Rammer for nytteaktivering

I Bekendtgørelse om aktiv beskæftigelsesindsats (BEK nr. 1180 af 25/11/2019), §100 og §101, fremgår det, at arbejdsopgaverne i nyttejobs ikke må erstatte ordinært lønnet arbejde, og at der forud for etableringen af nye nyttejobs skal foreligge en godkendelse fra såvel arbejdsgiver og områdets tillidsrepræsentant. Eventuelle nye arbejdsopgaver vil altid blive drøftet med den lokale tillidsmand og 3F, så de udstukne rammer overholdes.

Udviklingen i projektet

Med opstart i januar 2017, har Reuse været nyttejobsaktivering i 3 år.

I den periode har der været 175 afsluttede borgerforløb, hvoraf 11 % har været tilknyttet mere end én gang.

Antal afsluttede borgerforløb

Undersøgelsen er for perioden 01.01.2017-31.12.2019

Jobcentret har ultimo marts 2020 gennemgået, hvor mange ledige, der i denne periode er kommet i arbejde og uddannelse. Der er 19 ledige, som er kommet i arbejde, og 8 ledige, der er startet på uddannelse.

Økonomi

Der var et underskud i driften af Reuse i 2019 på ca. 50.000 kr. Dette skyldes svigtende indtægter. Reuse havde budgetteret med en større indtægt på at sortere og tømme storskraldsbil og containere samt opbevaring af effekterne. Underskuddet blev dækket af de ordinære driftsmidler.

Med baggrund i den nye retning med sorteringsomlægning, salg af rene affaldstyper samt betaling for serviceopgaver for den øvrige drift vurderes det, at økonomien fremadrettet vil være i balance. Regnskab for 2019 og budget for 2020 er vedlagt som bilag.

Virksomhedsmentorordningen

Mange af virksomhederne i Kolding Kommune vil gerne tage et socialt ansvar. Et socialt ansvar, der dels hjælper ledige til at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med at det får en positiv effekt på virksomhedernes bundlinje. Det være sig bl.a. i form af større fleksibilitet i opgaveløsningen og mulighed for omfordeling af opgaver, men også gennem forbedret trivsel og arbejdsmiljø på arbejdspladsen, når medarbejderne sammensættes på en anden måde end traditionelt.

Derudover er det ønsket at hjælpe både virksomheder og ledige i forbindelse med Coronakrisen. Virksomhedsmentorordningen støtter op om virksomhedernes rekruttering, samtidig med at ordningen styrker jobskabelsen, til gavn for både ledige og virksomheder.

Dette flugter med kommunens politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice, der netop fokuserer på at styrke virksomhederne i rekrutteringen af nye medarbejdere. Samtidig flugter virksomhedsmentorordningen med politikken for det rummelige arbejdsmarked, der sigter på at hjælpe ledige med særlige udfordringer tilbage i beskæftigelse.

For at lykkes med at påvirke bundlinjen og integrere ledige borgere i virksomheden, kræves et tæt og godt samarbejde mellem virksomhederne og jobcentret. Og her er virksomhedsmentorer et meget konkret eksempel på, hvordan dette samarbejde kan styrkes. Derfor er der god værdi i at styrke dette samarbejde gennem kompetenceløft af virksomhedsmentorerne, styrke netværket af virksomhedsmentorerne og anerkende deres værdifulde indsats.

I det nedenstående er ordningens hovedelementer kort beskrevet, og samtidig er der tilføjet en markering af, hvilke elementer der er henholdsvis uændret og nyt.

• Mentoruddannelse: Afholdelse af mentoruddannelse 2 gange om året af 3 uddannelsesdage. Uddannelsen faciliteres af ekstern underviser [uændret]. Uddannelsen er forbeholdt medarbejdere fra virksomhedscentre eller virksomheder, der gerne vil gøre en forskel [nyt].

• Brush-up-formiddag/efteruddannelse: Opfølgning på og videreudvikling af de uddannede mentorers kompetencer. Afholdes 1 gang om året og faciliteres af ekstern underviser [nyt].

• Netværksmøder: Afholdelse af netværksmøder 2 gange om året. Mulighed for sparring mentorerne i mellem samt opfølgning på, hvordan mentorindsatsen går i virksomhederne. Netværksmøder afholdes af Virksomhedskontakten [uændret].

• Mentorpris: Uddeling af pris til årets virksomhedsmentor i forbindelse med et netværksmøde [nyt].

Status på Jobcenter Koldings nye form for jobdating

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i oktober 2019 godkendte udvalget at Jobcenter Kolding optimerede jobdatingkonceptet. De to første jobdatingarrangementer har fundet sted, ét i januar og ét i februar måned. Konceptet er én af indsatserne, der har til formål at styrke rekrutteringen af arbejdskraft til virksomhederne. Jobdating skaber dermed rammen, for at lave det gode match mellem virksomhed og ledig.

Konceptet med jobdating ligger således i tråd med kommunens politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice, der bl.a. skal sikre at virksomhederne får den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger.

Markedsføring af Jobdating

Forudsætningen for en succesfuld jobdating er et massivt markedsføringsarbejde, både i forhold til ledige og virksomheder. Jobrådgivere og jobkonsulenter reklamerer og uddeler flyers til de borgere, de er i kontakt med. Derudover gøres der også opmærksom på jobdating til informationsmøderne for nye ledige.

Virksomhederne informeres og motiveres til at deltage både via den direkte kontakt og igennem jobcentrets nyhedsbrev, samt på LinkedIn- og Facebookprofilen Jobcenter Kolding – ”Virksomhedskontakten”.

Status på jobdating i januar og februar måned

Fredag d. 31. januar 2020 afholdt Jobcenter Kolding den første jobdating på træningsbanen på Dieselvej 6. Her deltog 12 virksomheder sammen med ca. 200 borgere. Virksomhederne havde ca. 50 ledige stillinger med.

Fredag d. 28. februar 2020 afholdtes den anden jobdating, hvor 12 virksomheder sammen med ca. 125 borgere deltog. Virksomhederne havde ca. 40 ledige stillinger med.

Tilbagemeldinger fra virksomhederne

Virksomhederne var meget positive og flere har tilkendegivet, at det var meget positivt med så mange motiverede borgere. Flere virksomheder har ligeledes fundet flere potentielle kandidater til deres virksomhed.

Tilbagemelding fra borgere

De borgere der blev adspurgt, var alle positive omkring jobcentrets jobdating. Flere gik meget glade derfra og havde haft en god oplevelse, hvor det at have fået en aftale om en jobsamtale efterfølgende naturligvis fyldte meget.

Figur 1: Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte, som ankom til kommunerne i løbet af 2016 og 2017

Tabel 1: Tilgang af personer omfattet af programperiode og aktuelt antal

Tabel 2: Uddannelsesniveau for personer omfattet af programperiode

Tabel 3: Brancheerfaring for personer omfattet af programperiode

Tabel 4: Antal personer, som er overgået til arbejde eller uddannelse fordelt efter varighed af integrationsindsats, marts 2020

Figur 2: Antal personer i Kolding Kommune, som er påbegyndt i IGU-forløb

En status på IGU-forløb viser, at ud af 68 påbegyndte forløb er 36 afsluttet. 2 personer er bosiddende i en nabokommune, hvorfor personerne ikke er medtalt i det følgende vedrørende afslutningsårsager og inddeling på brancher. Af de resterende 65 personer er 29 igangværende IGU-forløb, og 38 er afsluttet.

Afslutningsårsagerne for de 38 afsluttede fordeler sig på 12 personer i arbejde, 8 i uddannelse, 3 er selvforsøgende, 13 modtager forsørgelsesydelse fra kommunen, 1 person er afsluttet til ”andet” og en person er udrejst (repatrieret). Igangværende og afsluttede forløb fordeler sig på følgende brancher. Branchen er efter arbejdsstedets branche.

Figur 3: Antal personer, som deltager i danskundervisning på Sprogskolen Kolding

Figur 4: Antal personer, som deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning på Sprogskolen Kolding

Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i marts 2020 lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 3,8 % i Kolding Kommune mod 4,1 % for hele landet. I marts 2019 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 3,4 % og 3,7 % for hele landet.

Kilde: www.statistikbanken.dk (Danmarks Statistik, tabel AUS08)

Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i februar 2020 15,2 % af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Samme tal var i februar 2019 15,3 %

I det nedenstående vises personer i beskæftigelsesindsatsen opdelt i tre persongrupper. Det er en gruppe for ”jobparat arbejdskraft”, en gruppe for ”potentiel arbejdskraft” og en gruppe for personer i ”rummeligt arbejdsmarked”.

Figurerne i det nedenstående med titlen ”Udvikling i … ” viser en status på antallet af personer den sidste dag i måneden i den opgjorte periode sammenlignet med samme periode året før.

Figurerne med titlen ”Afgang til … ” viser antallet af ydelsesforløb afsluttet ”år til dato” i indeværende år sammenlignet med samme periode sidste år. For gruppen ”jobparat arbejdskraft” og gruppen ”potentiel arbejdskraft” er personerne opdelt efter, om de er afsluttet fra ydelsesforløb til arbejde eller til uddannelse. For gruppen ”rummeligt arbejdsmarked” vises, hvor mange personer, der er afsluttet til fleksjob sammenlignet med samme periode i det foregående år.

Jobparat arbejdskraft

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Potentiel arbejdskraft

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

For en gennemgang af persongrupperne, som indgår i kategorien ”potentiel arbejdskraft” henvises til bilaget til dagsordenspunktet.

Rummeligt arbejdsmarked

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

For en gennemgang af persongrupperne, som indgår i kategorien ”rummeligt arbejdsmarked” henvises til bilaget til dagsordenspunktet.