Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
17-01-2022 07:45:00 |
---|---|
Udvalg: |
Økonomi og Strategi |
Sted: |
Borgmesterens mødelokale |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 22/1144
Resumé
Byrådsmedlem Ole Alsted (V) anmoder om orlov af helbredsmæssige årsager ind til videre.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi og Byrådet.
Forslag
Borgmesteren foreslår,
at anmodningen imødekommes og
at Yrsa Mastrup (V) indkaldes som stedfortræder for Ole Alsted
at Yrsa Mastrup (V) indtræder i alle Ole Alsteds poster.
Beslutning den 10. januar 2022
Beslutning i henhold til styrelseslovens § 22, stk. 2:
”Godkendt af formanden for Økonomi og Strategi.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Borgmesteren skal, når han får kendskab til at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverve i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af bl.a. sin helbredstilstand, indkalde stedfortræderen til førstkommende møde i Byrådet.
Når medlemmet på ny kan varetage sine kommunale hverv, udtræder stedfortræderen af Byrådet.
Sagsnr.: 22/547
Resumé
Valg af næstformand for Økonomi og Strategi.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Birgitte Munk Grunnet blev valgt som næstformand.
Sagsfremstilling
Valget foretages efter reglerne om flertalsvalg i § 24, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse.
Sagsnr.: 22/573
Resumé
Godkendelse af forretningsorden for Økonomi og Strategi.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at udkast til forretningsorden godkendes.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Økonomi og Strategi fastsætter selv en forretningsorden, jf. § 20, stk. 3 i lov om kommunernes styrelse.
En forretningsorden indeholder først og fremmest de processuelle regler om udvalgets virksomhed, herunder indkaldelse til møder, dagsordener, beslutningsdygtighed, referat fra møder og inhabilitet m.v.
Som bilag er vedhæftet udkast til forretningsorden for Økonomi og Strategi.
Udkastet er i meget høj grad enslydende med forretningsordenen for udvalget for den tidligere byrådsperiode.
Bilag
Sagsnr.: 22/547
Resumé
Udpegning af referent for Økonomi og Strategi.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at byrådssekretariatschef Malene Borch udpeges som referent for Økonomi og Strategi med jurist Esben Roldsgaard Maasbøl som stedfortræder.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Ifølge udkast til forretningsorden for Økonomi og Strategi, § 5 deltager den relevante direktør og/eller en af denne - med udvalgets samtykke - udpeget person som referent.
Sagsnr.: 22/547
Resumé
Forslag om datoer for afholdelse af møder i Økonomi og Strategi.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at ordinære møder i 2022 afholdes som foreslået i sagsfremstillingen, dvs. som hovedregel den 3. mandag i måneden kl. 7.45 - 10.45.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Møder i Økonomi og Strategi foreslås afholdt kl. 7.45 på følgende datoer:
Mandag den 17. januar
Mandag den 21. februar
Mandag den 14. marts
Tirsdag den 19. april
Mandag den 16. maj
Mandag den 13. juni
Mandag den 22. august
Mandag den 19. september
Mandag den 24. oktober
Mandag den 14. november
Mandag den 12. december.
Sagsnr.: 22/547
Resumé
Orientering om planlagt introduktion for Økonomi og Strategi.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Der planlægges at introducere Økonomi og Strategi til udvalgets arbejdsområder som ses i skemaet nedenfor:
Emne | Dato og kl. | Bemærkning |
Introduktion til kommunaløkonomi. | 21. februar kl.11-13 | Økonomi og Strategi samt øvrige ny byrådsmedlemmer inviteres. |
Budgetstrategi 2023 | 21. februar kl. 13 -14 | Økonomi og Strategi |
En lille storby med en landsbys hjerte Introduktion til Kolding som studieby.
| 14. marts kl. 10-11.30 |
|
Erhvervsudvikling i Kolding Introduktion til erhvervsudvikling, aktører på området.
| 19. april kl. 10-11.30 |
|
Temadag: - Tiltrækning/Bosætning - HR/personaleregler/Hovedudvalg. - Digitalisering
| 16. maj kl 10-16. | Der serveres frokost.
Kan evt. holdes et andet sted end på Rådhuset. |
Økonomi og Strategis ansvarsområde er beskrevet i kapitel IV i Styrelsesvedtægten for Kolding Kommune, der blev vedtaget den 2. december 2021 af byrådet. Styrelsesvedtægten er vedhæftet som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 21/31527
Resumé
Godkendelse af ”Regulativ om vederlag og godtgørelse for varetagelse af kommunale hverv.” (Diætregulativet).
Der er sket ajourføring af tidligere diætregulativ i overensstemmelse med gældende lovgivning og Kolding Kommunes styrelsesvedtægt.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi samt Byrådet
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at diætregulativet godkendes.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Det foreslås, at der sker en ajourføring af det nugældende Diætregulativ, så det afspejler og henviser til gældende lovgivning og styrelsesvedtægt for Kolding Kommune. Udkast til diætregulativ er vedhæftet, jf. bilag.
Det fremgår bl.a. af udkast til diætregulativet at:
Ifølge Kolding Kommunes styrelsesvedtægts § 23 modtager formændene for de stående udvalg Økonomi og Strategi, Børn og Uddannelse, Social og Arbejdsmarked, Natur, Klima og Miljø samt Plan og Teknik, 13,80 pct. af borgmesterens vederlag. Næstformændene i de nævnte udvalg modtager 5,5 pct. af borgmesterens vederlag.
Derudover modtager formændene i Bæredygtig Vækst samt Social Bæredygtighed 13,80 pct. af borgmesterens vederlag. Næstformændene i de nævnte udvalg modtager 5,5 pct. af borgmesterens vederlag.
Desuden modtager formændene for de stående udvalg Senior, Kultur, Sundhed og Fritid samt for Børn- og Ungeudvalget. 10 pct. af borgmesterens vederlag. Næstformændene i de nævnte udvalg modtager 4,5 pct. af borgmesterens vederlag.
og
Udvalgsmedlemmerne i Økonomi og Strategi, Børn og Uddannelse, Social og Arbejdsmarked, Natur, Klima og Miljø, Plan og Teknik, Bæredygtig Vækst samt Social Bæredygtighed ydes et vederlag på 3,25 pct. af borgmesterens vederlag.
Udvalgsmedlemmerne i Senior, Kultur samt Sundhed og Fritid ydes et vederlag på 2,60 pct. af borgmesterens vederlag.
Bilag
Sagsnr.: 20/33612
Resumé
I henhold til samarbejdsaftalen mellem Byrådet og Kolding Havn, godkendt i Byrådet den 26. januar 2021 blev der i 2021 nedsat et dialogforum for udvikling af Koldings havneområder. Det foreslås, at der udpeges 3 medlemmer fra Kolding Byråd i den nye byrådsperiode.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi og Byrådet.
Forslag
By- og Udviklingsdirektøren foreslår,
at der udpeges 3 repræsentanter fra Byrådet.
at forvaltningen bemyndiges til at foretage konsekvensrettelse af forretningsordenen, så den er i overensstemmelse med den nye sammensætning.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Forslaget indstilles til godkendelse, idet følgende forslås udpeget:
Knud Erik Langhoff, Jakob Ville og Merete Due Paarup.
Sagsfremstilling
Byrådet og Bestyrelsen for Kolding Havn har indgået en samarbejdsaftale, som blev godkendt i Byrådet den 24. november 2020 i sammenhæng med Byrådets ejerstrategi for Kolding Havn.
I samarbejdsaftalens afsnit 6 er beskrevet, at Byrådet nedsætter et særligt dialogforum vedrørende den samlede udvikling af havneområdet, bestående af repræsentanter fra Byrådet, havnebestyrelsen, kommunaldirektør, havnedirektør og eksterne udpeget i fællesskab.
Sammensætningen af dialogforum er godkendt af Byrådet den 26. januar 2021.
Det fremgår af samarbejdsaftalen, at Dialogforum skal diskutere og forelægge et evt. forslag til ændringer af byudviklings- og interesseområder for Kolding Byråd og Havnebestyrelsen mindst to gange om året. Forslag skal respektere gældende lejeaftaler i hele deres løbetid samt vurdere evt. ønsker om ændringer af disse.
Derudover skal Dialogforum bidrage til at styrke samarbejdet og dialogen imellem Kolding Kommune, Kolding Havn og erhvervslivet, samt medvirke til at kvalificere udviklingsarbejdet, der forløber på baggrund af ejerstrategien for Kolding Havn.
Der er udarbejdet en forretningsorden, som blev godkendt på Dialogforummets første møde den 5. marts 2021. Forretningsordenen for dialogforummet er vedlagt som bilag sammen med ejerstrategien og samarbejdsaftalen.
I forrige byrådsperiode var Dialogforum sammensat på følgende måde:
- Tre repræsentanter for Kolding Byråd: Borgmesteren, formand for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget (Birgitte Kragh, V), samt 1 byrådsmedlem (Hans Holmer, SF)
- To repræsentanter fra havnebestyrelsen: formanden og næstformanden
- En repræsentant fra havnens virksomheder, valgt af lokalforeningen, Danske shipping- og havnevirksomheder: Direktøren for Svane Shipping
- En repræsentant for byens øvrige erhvervsliv: Formanden for fonden Business Kolding
- Kommunaldirektøren
- Havnedirektøren.
Dialogforum supporteres af direktøren for By- og Udviklingsforvaltningen.
Bilag
Sagsnr.: 21/31183
Resumé
Hermed fremlægges forslag om udpegning af byrådsmedlemmer til Bylivsforum, der blev besluttet etableret den 8. december 2020 med henblik på at styrke byliv og detailhandel i Koldings handelscentre – det vil sige Kolding bymidte og området omkring storcenteret.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at der udpeges 3 byrådsmedlemmer
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Forslaget indstilles til godkendelse, idet følgende forslås udpeget:
Knud Erik Langhoff, Jakob Ville og Birgitte Munk Grunnet.
Sagsfremstilling
Siden 2019 har Kolding Kommune arbejdet målrettet på at styrke bylivet og understøtte detailhandlen i samarbejde med borgere og det lokale erhvervsliv. Dette arbejde er igangsat med afsæt i en erkendelse af en fremtid, der stiller nye krav for detailhandlen – og dermed også bylivet. Internethandlen og handelsmønstrene generelt har medført, at byens primære fokus ikke længere kun er på handel, men at vores byer i højere grad også bruges som mødested og til oplevelser.
Økonomiudvalget besluttede den 8. december 2020 at nedsætte et Bylivsforum, der skulle danne udgangspunkt for det videre strategiske arbejde med fortsat at styrke Kolding som levende by og et attraktivt handelscenter.
Arbejdet med at styrke bylivet er organiseret, som skitserede i nedenstående figur.
Organisering for Bylivsforum
Succeskriterierne for Bylivsforum er:
- Bylivsforum skal bidrage til at skabe en bred forankring omkring styrkelse af byliv og detailhandel i Koldings handelscentre
- Bylivsforum skal skabe synergier på tværs af interessenter og kvarterer
- Bylivsforum skal skabe et fælles billede af Kolding bymidtes DNA
- Bylivsforum er dynamisk i forhold til de udfordringer, der opstår med at skabe en styrkelse af byliv og detailhandel i Koldings handelscentre (Kolding bymidte og området omkring Storcentret)
- Bylivsforum skal prioritere og arbejde hvert år med et antal udpegede potentialer fra handlingskataloget
- Bylivsforum skal skabe ambassadører for styrkelse af en levende bymidte.
I forrige byrådsperiode har bylivsforum været organiseret således:
Kolding Kommune
- Borgmesteren
- Formanden for Teknik- og Klimaudvalget
- Formanden for Kulturudvalget
- By- og udviklingsdirektøren
- Bymidtekoordinatoren
- 1 repræsentant fra Business Kolding.
Byliv
- 1 repræsentant fra Kolding Storcenter
- 1 repræsentant fra City Kolding
- 1 repræsentant fra Studieby Kolding
- 1 repræsentant fra Kolding Green Streets.
Erhverv, detail og restauratører
- 1 repræsentant fra Home
- 1 repræsentant som Bygningsejer i midtbyen
- 1 repræsentant fra Tobbers Kaffebar
- 1 repræsentant fra Osten.
Kultur
- 1 repræsentant fra Kolding Egnsteater
- 1 repræsentant fra Kolding Hus
- Direktøren for Museum Kolding.
- Lederen af Nicolai Kultur
- Bibliotekschefen.
Bylivsforum har i 2021 afholdt et konstituerende møde i september 2021. Der er rigtig stort engagement blandt deltagerne i bylivsforum og fokus på at sikre konkrete handlinger til styrkelse af byliv og understøttelse af detailhandlen.
Sagsnr.: 21/31183
Resumé
I henhold til vedtægterne for prisbelønning af god arkitektur i Kolding Kommune, skal der udpeges 2 byrådsmedlemmer til bedømmelsesudvalget for prisbelønning af god arkitektur i Kolding Kommune.
Sagen behandles i
Plan og Teknik, Økonomi og Strategi og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at formanden for Plan og Teknik samt formanden for Kultur udpeges til bedømmelsesudvalget for prisbelønning af god arkitektur i Kolding Kommune
at By- og Udviklingsforvaltningen fortsat repræsenteres af by- og udviklingsdirektøren samt stadsarkitekten
at By- og Udviklingsforvaltningen bemyndiges til at konsekvensrette vedtægterne, så de er i overensstemmelse med den nuværende udvalgsstruktur.
Beslutning Plan og Teknik den 04-01-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Forslaget indstilles til godkendelse, idet Eva Kjer Hansen, Jakob Ville og Merete Due Paarup udpeges. Vedtægterne foreslås tilrettet i overensstemmelse hermed.
Sagsfremstilling
I henhold til vedtægterne for prisbelønning af god arkitektur i Kolding Kommune, der blev godkendt af Byrådet den 29. maj 2018, nedsættes et bedømmelsesudvalg til prisbelønning af god arkitektur. Bedømmelsesudvalgets funktionsperiode følger Byrådets funktionsperiode.
Formålet med bedømmelsesudvalget er:
Prisbelønning af god arkitektur er et vigtigt element i Kolding Kommunes arkitekturstrategi. En årlig prisbelønning skal
- tilskynde til nybyggeri af høj arkitektonisk kvalitet
- sætte fokus på bygnings- og byforbedring
- inspirere til debat om arkitekturen i Kolding Kommune.
Bedømmelsesudvalget består jf. vedtægterne af 6 medlemmer – to byrådsmedlemmer, to fagdommere udpeget af Akademisk Arkitektforening og 2 embedsmænd fra By- og Udviklingsforvaltningen. Det fremgår af vedtægterne, at de to byrådsmedlemmer skal være formanden for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget (formand for bedømmelsesudvalget) og Kulturudvalget.
Sekretariatsfunktion for bedømmelsesudvalget varetages af By- og Udviklingsforvaltningen.
Bedømmelsesudvalget udøver sin bedømmelsesvirksomhed i møder, der ikke er offentlige. Der afholdes normalt et årligt møde med besigtigelse af udvalgte emner.
Der prisbelønnes normalt op til tre emner hvert år og højest et emne inden for hver af kategorierne:
- Boligbyggeri
- Erhvervsbyggeri
- Byggeri til offentlige formål
- Nytænkning og Bæredygtighed
- Bygnings- og byforbedring
- Bebyggelse i landskab.
Bilag
Sagsnr.: 22/71
Resumé
Som konsekvens af den nye politiske udvalgsstruktur, som er trådt i kraft pr. 1. januar 2022, er der udarbejdet et forslag til ny forvaltningsstruktur. Forslaget skal godkendes af Byrådet efter forudgående høring i kommunens Hovedudvalg.
Sagen behandles i
Økonomi & Strategi, Hovedudvalget (høring) og Byråd.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at forslag til ny forvaltningsstruktur sendes i høring i Hovedudvalget.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Det nye Byråd har med konstitueringsaftalen vedtaget en ny politisk udvalgsstruktur, som blev formaliseret den 2. december 2022 med vedtagelsen af Styrelsesvedtægten for Kolding Kommune 2022-2025. Efterfølgende har det nye Byråd konstitueret sig i henhold til denne. Den nye struktur med velfærdsudvalgene Børn og Uddannelse, Social og Arbejdsmarked samt Senior signalerer ønsket om en ændret tilgang, hvor der i arbejdet med borgerne skal tages udgangspunkt i livsfaser. Som konsekvens af den nye politiske udvalgsstruktur er det Direktionens anbefaling, at forvaltningsstrukturen tilpasses, således at der er mest mulig sammenhæng mellem forvaltningsstrukturen og den nye politiske struktur. Forslaget til den nye forvaltningsstruktur er som følger:
- Centralforvaltningen
- By- og Udviklingsforvaltningen
- Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen
- Børne- og Uddannelsesforvaltningen
- Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Overordnet set berører organisationsændringen de tre sidstnævnte forvaltninger, hvor der sker opgaveflytning/-samling i forhold til den nuværende struktur. Størstedelen af familieområdet samt tandplejen samles med dagtilbuds- og skoleområdet i en ny Børne- og Uddannelsesforvaltningen. Unge- og arbejdsmarkedsområdet samles med voksenområdet i en ny Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning. Da udgangspunktet er livsfaser, bliver overgangen fra grundskolen til unge- og voksenlivet skillelinjen mellem de to forvaltningsområder. Forvaltninger er i færd med at fastlægge en klar fælles definition af ”overgang fra grundskolen”. Endelig flytter hjælpemiddelområdet til Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen.
De nærmere detaljer i opgaveflytningen fremgår af bilagte notat.
Den ændrede forvaltningsstruktur påtænkes at træde i kraft den 1. februar, hvor det ledelsesmæssige ansvar for de flyttede funktioner overgår til den pågældende direktør for området. Der vil hurtigst muligt blive lavet klare opgave- og samarbejdsbeskrivelser for de tværgående nøglefunktioner. System- og budgetmæssige tilpasninger som konsekvens af flytningerne vil ligeledes ske hurtigst muligt.
Processen for beslutning om ny forvaltningsstruktur er som følger:
- Mandag d. 17. januar: Økonomi & Strategi med henblik på at sende forslaget til høring i Hovedudvalget
- Mandag d. 17. januar: Ekstraordinært møde i Hovedudvalget med henblik på udarbejdelse af høringssvar – frist for udarbejdelse af høringssvar er den 21. januar
- Tirsdag d. 25. januar: Ekstraordinært møde i Økonomi & Strategi med henblik på udarbejdelse af indstilling til Byrådet
- Tirsdag d. 25. januar: Byrådets behandling.
Bilag
Sagsnr.: 22/297
Resumé
Kommissorium for udvalget Social Bæredygtighed forelægges Økonomi & Strategi samt Byrådet til godkendelse.
Sagen behandles i
Økonomi & Strategi, Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at kommissoriet godkendes.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Det nye Byråd har med konstitueringsaftalen vedtaget en ny politisk udvalgsstruktur, som på Byrådsmøde den 2.december 2021 blev formaliseret i Styrelsesvedtægten for Kolding Kommune 2022-2025. Efterfølgende har det nye Byråd konstitueret sig i henhold til denne. Som led i konstitueringen er det besluttet, at der skal etableres et udvalg for Social bæredygtighed som et såkaldt §17 stk. 4-udvalg.
Forvaltningen har udarbejdet bilagte forslag til kommissorium, som forelægges Økonomi & Strategi samt Byrådet til godkendelse.
Kommissoriet beskriver den styringsmæssige ramme for udvalget, arbejdsform, arbejdsområde samt forhold om sammensætning, økonomiske ramme og administrativ betjening af udvalget.
Bilag
Sagsnr.: 22/377
Resumé
Kommissorium for udvalget Bæredygtig Vækst forelægges Økonomi & Strategi samt Byrådet til godkendelse.
Sagen behandles i
Økonomi & Strategi, Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at kommissoriet godkendes.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Det nye Byråd har med konstitueringsaftalen vedtaget en ny politisk udvalgsstruktur, som på Byrådsmøde den 2.december 2021 blev formaliseret i Styrelsesvedtægten for Kolding Kommune 2022-2025. Efterfølgende har det nye Byråd konstitueret sig i henhold til denne. Som led i konstitueringen er det besluttet, at der skal etableres et udvalg for Bæredygtig Vækst som et såkaldt §17 stk. 4-udvalg.
Forvaltningen har udarbejdet bilagte forslag til kommissorium, som forelægges Økonomi & Strategi samt Byrådet til godkendelse.
Kommissoriet beskriver den styringsmæssige ramme for udvalget, arbejdsform, arbejdsområde samt forhold om sammensætning, økonomiske ramme og administrativ betjening af udvalget.
Bilag
Sagsnr.: 10/13106
Resumé
Forvaltningen fremsætter forslag til den årlige fordeling af puljen på 700.000 kr. til ”Mere liv i city” for 2022, hvoraf der kan disponeres 313.000 kr.
Sagen behandles i
Økonomi- og Strategi.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Økonomi og Strategi tildeler rammen på 313.000 til påtænkte aktiviteter i Kolding Midtby i 2022 jf. ansøgningen vedr. ”Mere liv i city” – dog således at aktiviteterne tilpasses til rammen, såfremt der ikke findes supplerende ekstern finansiering
at tilskudsmodtager fra ”Mere liv i city” pålægges at udarbejde projektregnskab og evaluering for de ikke kontraktbundne aktiviteter
at evalueringen af ”Mere liv i city”-aktiviteter i 2021 tages til efterretning.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der er i budget 2022 afsat en pulje til ”Mere liv i city” på 700.000 kr.
I 2021 blev puljen disponeret mellem City Kolding, MusikKolding og Bymidteforum.
Overførslen til Foreningen MusikKolding er en del af den aftale, gældende for 2019-2022, som er godkendt af Kulturudvalget den 13. november 2018. Aftalen indeholder følgende koncerter/aktiviteter:
- Sommer ved søen
- Grøn koncert
- Stella Polaris
- Opera på Skamling.
Oprettelse af Bymidteforum – årligt afsættes 75.000 kr. til kvartersamarbejdet. I henhold til Økonomiudvalgets beslutning den 08.12.2020.
Overblik for 2022
Ramme: | 700.000 kr. |
Musik – iht. aftale med MusikKolding (kontrakt) | -312.000 kr. |
Bymidteforum, kvartersamarbejder | -75.000 kr. |
Rest til disponering | 313.000 kr. |
|
|
Ansøgninger: |
|
City Kolding | 350.000 kr. |
I alt | 350.000 kr. |
Det vil sige, at der er ansøgt for 37.000 kr. mere, end der er til rådighed i rammen, efter aftalen med MusikKolding er opfyldt, og der er afsat midler til Bymidteforum. Det foreslås derfor, at City Kolding anmodes om at tilpasse aktiviteterne – eller søge supplerende ekstern finansiering til at opretholde aktivitetsniveauet.
I ansøgningen fra City Kolding beskrives blandt andet, at der i 2022 vil være mere fokus på bæredygtighed og verdensmålene. Der er listet en række aktiviteter op, som ønskes afholdt:
Beskrivelse | Tilskud |
Prinsessedag i midtbyen | 10.000 kr. |
Bæredygtig vinterferiehygge | 40.000 kr. |
Majmarked | 50.000 kr. |
Påske i city | 50.000 kr. |
Verdensmålsdag | 20.000 kr. |
Tour de France | 100.000 kr. |
Øllets dag | 20.000 kr. |
Efterårsferie | 40.000 kr. |
Kolding Knækker Cancer | 20.000 kr. |
I alt | 350.000 kr. |
Den fulde liste inkl. kort beskrivelse af arrangementerne samt forventningerne til 2022 er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.
Der blev i 2021 givet i alt 321.000 kr. til City Kolding, som blev anvendt på 6 forskellige aktiviteter. City Kolding har udarbejdet en kort årsberetning over, hvilke aktiviteter tilskuddet for 2021 blev anvendt til. Denne er vedlagt som bilag til sagen.
Ud over midlerne til ”Mere liv i city”, er der indgået en supplerende aftale til Egnsteateraftalen mellem Kolding Egnsteater og Kolding Kommune. Aftalen indeholder en bylivspulje på årligt 1 mio.kr., hvoraf Kolding Kommune i 2022 finansierer 480.000 kr., svarende til det afsatte budget. Bylivspuljen skal ses i sammenhæng med den årlige pulje til Mere Liv i City, idet midlerne skal bruges til bylivsaktiviteter, Kolding Egnsteater og City Kolding bestræber sig på at lave en fælles kalender for bylivsaktiviteter. Aftalen er vedlagt som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 21/31183
Resumé
I forbindelse med konstitueringen af det nye Byråd, blev Styrelsesvedtægten for Kolding Kommune ændret, så den svarede til udvalgsstrukturen.
Lov om Miljøvurdering blev henlagt til Natur, Miljø og Klima, hvilket har vist sig uhensigtsmæssigt i forhold til lokalplansager, der behandles i Plan og Teknik. Derfor foreslås en tilføjelse i Styrelsesvedtægtens § 22, stk. 2, vedrørende Plan og Teknik.
Sagen behandles i
Plan og Teknik, Økonomi og Strategi og Byrådet (2 gange).
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at der i Styrelsesvedtægtens § 22, stk. 2, tilføjes ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)” – inden for udvalgets faglige ressortområde.
Beslutning Plan og Teknik den 04-01-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
I forbindelse med konstitueringen af det nye Byråd, blev der ændret i udvalgsstrukturen. På baggrund heraf, blev der også ændret i de enkelte stående udvalgs ressortområder.
Det tidligere Plan-, Bolig- og Miljøudvalg samt Teknik- og Klimaudvalg blev til Plan og Teknik og Natur, Miljø og Klima. Det var derfor umiddelbart naturligt, at Lov om Miljøvurdering blev tillagt det nye udvalg for Miljø, Natur og Klima som en del af udvalgets ressortområde inden for miljølovgivningen.
Det har efterfølgende vist sig at være uhensigtsmæssigt i forhold til behandling af lokalplansager, der er henlagt til Plan og Teknik, idet dagsordenspunkter om godkendelse af lokalplansager i fagudvalget og eventuelt videre i Byrådet, altid samtidigt ledsages af en miljøscreening eller en miljøkonsekvensrapport udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering.
Såfremt der ikke sker den skitserede tilføjelse i § 22, stk. 2, i Styrelsesvedtægten, vil lokalplansager skulle behandles i et delt forløb mellem de to udvalg, hvilket vil påvirke tidsplanerne og i øvrigt være mindre effektivt.
Sagsnr.: 21/31182
Resumé
Bovia har den 20. december 2021 på vegne af AAB Kolding, afdeling 84, fremsendt ansøgning om tilsagn, skema A, til 21 almene familieboliger, som ønskes opført på Mejerivej i Ødis.
Kolding Kommune er grundsælger på en del af ejendommen, hvorpå byggeriet ønskes opført, mens der for den resterende dels vedkommende er indgået betinget købsaftale med en privat grundsælger.
Sagen behandles i
Plan og Teknik, Økonomi og Strategi og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at skema A godkendes med en anskaffelsessum på 43.072.050 kr., hvoraf den kommunale grundkapitaludgift udgør 4.307.205 kr.
at kommunen påtager sig at yde kommunal garanti for den del af lånet, som ligger ud over 60 % af ejendommens værdi
at det delegeres til By- og Udviklingsforvaltningen at godkende den endelige boligfordeling i projektet ved behandlingen af skema B
at AAB’s anvendelse af henholdsvis sociale klausuler og arbejdsklausuler tages til efterretning.
Beslutning Plan og Teknik den 04-01-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Baggrund
Ejendommen Mejerivej 2, Ødis, blev tilbage i 2015 opkøbt af Kolding Kommune med henblik på permanent boligplacering af nytilkomne flygtninge. Da antallet af flygtninge som kommunen skal boligplacere, efterfølgende er faldet drastisk, er der ikke længere behov for ejendommen til dette formål. Det er derfor blevet besluttet at afhænde ejendommen.
Projektet er et resultat af en langvarig dialog mellem kommunen og AAB om muligheden for at bygge almene boliger i Ødis. Da der i løbet af 2021 opstod mulighed for at erhverve yderligere arealer fra en privat grundsælger, viste projektet sig at være realiserbart. AAB har flere gange tilkendegivet over for kommunen, at man gerne deltager i udviklingen af landsbyerne med hensyn til almene lejeboliger.
Skema A-anmodning
Bovia har den 20. december 2021 på vegne af AAB Kolding, afdeling 84, fremsendt ansøgning om skema A til 21 almene familieboliger, som ønskes opført på Mejerivej 2, 4, 10 og Steppingvej 7 - matr.nr. 3m, 3s, 40a, 40b, 8f, Ødis by, Ødis.
Kolding Kommune er grundsælger af en del af den ejendom, hvorpå byggeriet ønskes opført, mens der for den resterende dels vedkommende er indgået aftale med en privat grundsælger.
Begge handler er betinget af kommunens godkendelse af skema A og B. Handelsprisen udgør henholdsvis 600.000 kr. for kommunens ejendom og 2.800.000 kr. for den private grundsælgers ejendom. De samlede grundudgifter ved skema A er oplyst til 6.351.000 kr., svarende til 3.323 kr./m2 inklusive tilslutningsafgifter, nedrivning og fundering. De samlede grundudgifter udgør ca. 15 % af anskaffelsessummen og er således under den anbefalede grænse på 20 %.
Der påtænkes opført 21 familieboliger med et samlet bruttoetageareal på 1.911 m2, som fordeles på følgende måde:
Antal rum pr. bolig | Antal boliger |
2 | 6 |
3 | 7 |
4+ | 8 |
Idet udbuddet indeholder en arkitektkonkurrence, har man ikke fra Bovia/AAB’s side lagt sig fast på den konkrete boligfordeling i projektet, herunder boligstørrelse og antal rum. Dette vil først blive endeligt fastlagt ved skema B. Dog ligger det fast, at der skal opføres 21 familieboliger med et samlet bruttoetageareal på 1.911 m2, hvilket medfører, at den gennemsnitlige boligstørrelse kommer til at udgøre 91 m2.
Projektet udføres som et tæt-lavt byggeri, der minimum opfylder kravene til lavenergibygninger klasse 2015.
Byggeriet udbydes som totalentreprise i omvendt licitation med indbygget arkitektkonkurrence.
Aftalegrundlaget bliver på baggrund af ABT18 betingelser uden afvigelser.
Der er planlagt udbud i 1. kvartal 2022, opstart på projektet i 2023 og forventet aflevering 2024.
Økonomi
Der søges om godkendelse af en samlet anskaffelsessum på 43.072.050 kr. Den samlede anskaffelsessum svarer til det beregnede bindende maksimumbeløb inkl. energitillæg for 2022.
Den årlige husleje ved skema A anslås til 975 kr. pr. m2 ekskl. el, vand og varme.
Forbrugsudgifterne inkl. IT, fællesantenne m.v. anslås til at udgøre ca. 160 kr. pr. m2.
Til sammenligning er huslejeniveauet for familieboligerne i Domea’s projekt på Christiansfeld gl. skole anslået til 967 kr. pr. m2 ekskl. forbrugsudgifter, ligesom huslejeniveauet for Tyrstrup Andelsboligforenings seniorboligprojekt i Skovparken, Christiansfeld, er anslået til 986 kr. pr. m2 ekskl. forbrugsudgifter. Vamdrup Boligselskabs familieboligprojekt på Nørregade i Vamdrup er anslået til 1.019 kr. pr. m2 ekskl. forbrugsudgifter.
Udgiftsfordeling for projektet: | i kr. |
Grundudgifter | 6.351.081 |
Entrepriseudgifter | 29.221.762 |
Omkostninger | 6.649.207 |
Gebyrer til offentlige myndigheder | 850.000 |
I alt | 43.072.050 |
Da den gennemsnitlige lejlighedsstørrelse i det konkrete projekt udgør 91 m2 finansieres den samlede anskaffelsessum med 88 % realkreditlån, 10 % kommunal grundkapital og 2 % beboerindskud. Den kommunale grundkapitaludgift kan således opgøres til 4.307.205 kr.
Når det støttede byggeri finansieres med lån, hvor der tinglyses pant i afdelingens faste ejendom, er det en betingelse for optagelse af kreditforeningslånet, at kommunen påtager sig en garantiforpligtigelse.
Den kommunale garantistillelse omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes af det långivende realkreditinstitut.
Den endelige garanti vil først blive beregnet i forbindelse med godkendt skema C. Den kommunale garanti er en eventualforpligtigelse, som ikke umiddelbart belaster kommunens økonomi.
Da det bindende maksimumbeløb inkl. energitillæg er fuldt udnyttet, kan bygherre ikke forvente, at der godkendes en højere anskaffelsessum ved skema B, og en eventuel budgetoverskridelse skal som udgangspunkt afholdes af bygherren f.eks. via egenkapitalen.
Sociale klausuler og arbejdsklausuler
Byrådet besluttede den 29. februar 2016, at boligorganisationerne i forbindelse med nybyggeri opfordres til at gøre brug af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud af bygge- og anlægsarbejder eller alternativt skal forklare baggrunden for ikke at benytte sådanne klausuler, ligesom boligorganisationerne forpligtes til at anvende arbejdsklausuler.
I forhold til brugen af sociale klausuler i nærværende projekt har Bovia oplyst, at man gerne ser, at der etableres et partnerskab med den vindende entreprenør.
Entreprenøren er derfor senest 4 uger efter kontraktindgåelsen forpligtet til at deltage i et indledende møde med bygherren om mulighederne for at etablere praktikpladser og midlertidige jobfunktioner i forbindelse med entreprisen. Ved indgåelse af aftale med bygherren om etablering af praktikpladser og midlertidige jobfunktioner fastsættes et fælles mål for indsatsen, herunder organisering, opfølgning og evaluering.
Muligheden for at etablere praktikpladser og midlertidige jobfunktioner indgår ikke som et led i udvælgelses- og tildelingskriterierne under udbuddet, og vil derfor ikke indgå i bygherrens/ordregivers vurdering af entreprenørens tilbud.
I forhold til brugen af arbejdsklausuler stilles der i entreprisekontrakterne krav om, at løn og arbejdsvilkår for de personer, som udfører arbejdet, ikke må være mindre gunstige end dem, der i henhold til kollektive overenskomster m.v. gælder for arbejde af samme art der, hvor arbejdet udføres.
Finansiering
Den kommunale grundkapitaludgift til projektet er opgjort til 4.307.205 kr. Det forventes, at grundkapitaludgiften forfalder i 2024, hvor udgiften i forvejen er reserveret og derfor kan holdes inden for budgettet.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Sagsnr.: 19/32416
Resumé
Det har stor betydning for forældre til børn i 0 til 6 års alderen, hvornår og hvor deres barn kan få en dagtilbudsplads. Gennem de seneste år er der blevet arbejdet aktivt med pladskapaciteten på dagtilbudsområdet i Kolding Kommune, og Børne- og Uddannelsesudvalget har løbende taget stilling til arbejdet og udviklingen på området.
Lovkravet om pladsgaranti indfries i øjeblikket i Kolding Kommune, men det er under pres, da der er opstået et ekstra, akut pres på dagtilbudspladserne i nogle områder af kommunen. Dette gælder særligt 0-2 års pladserne, og det medfører, at nogle forældre eksempelvis må søge en dagtilbudsplads, som er længere væk fra hjemmet end ønsket.
Forvaltningen har derfor undersøgt mulighederne for at øge pladskapaciteten i eksisterende, relevante tilbud. Indeværende sag præsenterer forslag til, hvor og hvordan, pladskapaciteten kan udvides samt de økonomiske forhold i forbindelse hermed.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget, Økonomi og Strategi og Byrådet.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalget godkender forslaget om, at antallet af kommunale dagtilbudspladser udvides med ca. 70 vuggestuepladser og 20 børnehavepladser
at udvalget godkender at bruge anlægsinvestering til etablering af ovenstående udvidelse, og at de overføres fra forventet overskud på driften i 2021 til anlæg i 2022, og
at udvalget godkender, at forvaltningen igangsætter udarbejdelsen af en kapacitetsstrategi på dagtilbudsområdet, som præsenteres for Børne- og Uddannelsesudvalget i foråret 2022.
Nyt forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at der meddeles anlægsbevilling på 4,800 mio. kr. til projekt nr. ? – Etablering af 70 vuggestuepladser og 20 børnehavepladser
at der afsættes et rådighedsbeløb på 4,800 mio. kr. i 2022
at udgiften finansieres af overskud på børnepasningspolitikken i 2021 jævnfør beskrivelsen under sagsfremstilling.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-12-2021
Godkendt. Udvalget drøftede forskellige løsningsmuligheder som forvaltningen medtager i kapacitetsstrategien, der behandles i udvalget i 1. halvår 2022.
Udvalget ønskede desuden en afdækning af muligheden for opnormering af dagplejere samt mulighederne for etablering af stordagpleje fra april 2022.
Benny Dall
Kjeld Kjeldsen
Jesper Elkjær
Ole Rosengreen Martensen
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Sagen blev udsat til behandling på møde den 25. januar i Økonomi og Strategi.
Sagsfremstilling
For forældre til børn i 0 til 6 års alderen har det stor betydning om, hvornår og hvor netop deres barn kan få en dagtilbudsplads. Gennem de seneste år er der blevet arbejdet aktivt med pladskapaciteten på dagtilbudsområdet i Kolding Kommune, og Børne- og Uddannelsesudvalget har løbende taget stilling til arbejdet og udviklingen på området.
Kolding Kommune lever i øjeblikket op til lovkravet om pasningsgaranti, hvilket betyder, at alle børn i alderen 26 uger til skolestart tilbydes en plads i et alderssvarende dagtilbud inden for kommunens grænser. Der er imidlertid opstået et ekstra pres på dagtilbudspladserne – og særligt på 0-2 års pladserne. Presset på dagtilbudspladserne og dermed pladsmangel er present i hele Kolding Kommune, men den største efterspørgsel opleves i Kolding midtby, Kolding syd (Tved, Dalby og Vonsild) samt områderne Vester Nebel og Alminde Viuf.
Pladsmanglen er medvirkende til, at nogle forældre oplever, at de f.eks. ikke kan få den dagtilbudsplads i nærområdet, som de ønsker, og dermed må søge en plads længere væk fra hjemmet. Fortsætter udviklingen, som bl.a. skyldes mangel på dagplejere, vil Kolding Kommune ikke leve op til den lovpligtige pasningsgaranti på 0-2 års området. Det betyder med andre ord, at der ikke vil være ledige tilbud i kommunen overhovedet.
Alle forældre kan således i øjeblikket få en dagtilbudsplads til deres barn, men ønsket om en plads i nærområdet eller i et specifikt dagtilbud indfries i en række tilfælde ikke.
Der er allerede truffet beslutning omkring følgende udvidelser af pladskapaciteten:
- Den private daginstitution KLAX har tilkendegivet over for Kolding Kommune, at de planlægger at oprette en privat daginstitution i den sydlige del af Kolding midtby (Mosevej). Det vedrører i alt 40 vuggestuepladser og 70 børnehavepladser. KLAX oplyser, at dagsinstitutionen forventes klar til åbning af vuggestuepladser i juni 2022.
- Byrådet har besluttet, at den kommunale daginstitution i Ødis udvides med fire vuggestuepladser og ti børnehavepladser. Udvidelsen og de ekstra pladser forventes klar i marts 2023.
- Byrådet har besluttet, at den kommunale daginstitution i Vester Nebel udvides med 12 vuggestuepladser og 20 børnehavepladser. Udvidelsen og de ekstra pladser forventes klar i marts 2023.
For at lette det ovennævnte ekstra pres og dermed imødekomme forældrenes ønsker i forhold til valg af dagtilbud og for at sikre, at kommunen fortsat lever op til pasningsgarantien, har forvaltningen undersøgt mulighederne for at øge pladskapaciteten ydermere.
Indeværende sag præsenterer først forvaltningens forslag til, hvor og hvordan pladskapaciteten kan øges yderligere. Herefter beskrives forslagets økonomiske konsekvenser samt forslag til finansiering. Afslutningsvis sættes der ord på hovedårsagerne til dette ekstraordinære pres på pladskapaciteten og på forvaltningens forslag om, at der udarbejdes en kapacitetsstrategi for dagtilbudsområdet i Kolding Kommune.
Forslag til forøgelse af pladskapaciteten
Forvaltningens undersøgelse af mulighederne for at øge pladskapaciteten har fokuseret på: a) de geografiske områder, hvor der pt. er særlig stor efterspørgsel, og hvor den er vanskelig at imødekomme grundet manglende pladser, b) muligheder for udvidelse i de eksisterende dagtilbud og c) muligheder, som rent økonomisk kan indfries.
I det nedenstående skitseres i alt seks forslag til etablering af ca. 70 ekstra vuggestuepladser og 20 børnehavepladser:
- I Børnehuset Ved Åen (Kolding midtby) er der etableret 10 vuggestuepladser i et lokale, som tidligere har været reserveret til børn fra de udfordrede boligområder. Pladserne er taget i brug og vil formentlig være permanente. De samlede udgifter til denne udvidelse udgør kr. 100.000.
- I Børnehaven Sønderled (Bramdrupdam) kan der etableres omkring 12 vuggestuepladser i et lokale, som tidligere har været anvendt til en børnehavegruppe. Pladserne kan være klar til brug i starten af 2022, men vil måske være midlertidige, da der kan opstå behov for at anvende pladserne som børnehavepladser om nogle år. De samlede udgifter til denne udvidelse anslås til kr. 800.000.
- I Børnehuset Ådalen, afdeling Valhalla (Alminde Viuf) kan omkring 12 vuggestuepladser etableres i et lokale, som tidligere har været anvendt til en børnehavegruppe. Pladserne kan være klar til brug i april 2022, men vil formentlig være midlertidige, da der forventes at være behov for at anvende pladserne som børnehavepladser om nogle år. De samlede udgifter til denne udvidelse anslås til kr. 500.000.
- I Børnehaven Mariekjær, afdeling Brændkjærgård (sydlig Kolding midtby) er der mulighed for at etablere omkring 12 vuggestuepladser i afdelingens eksisterende gæstehus. Gæstehuset forventes reetableret på Brændkjærskolen, og pladserne vil være permanente under forudsætning heraf. Pladserne kan være klar til brug i foråret 2022. De samlede udgifter til denne udvidelse anslås til kr. 600.000.
- I Børnegården Vester Nebel er der mulighed for at etablere 12 vuggestuepladser ved at indrette et eksisterende tilstødende lokale, som pt. ikke er indrettet til daginstitutionsbrug. Løsningen vil være klar til brug i foråret 2022 og vil fungere som midlertidig løsning som minimum indtil første etape af en planlagt tilbygning tages i brug i foråret 2023. De samlede udgifter til denne udvidelse anslås til kr. 1.000.000.
- I Vonsild Børnehus, afdeling Catolhavegyden kan etableres 12 vuggestuepladser og 20 børnehavepladser ved at bringe afdelingen i permanent almen drift. Afdelingen har hidtil været brugt til legestue for dagplejere og til genhusningsinstitution ved større ombygninger af andre institutioner. Pladserne er permanente og kan være klar til brug i foråret 2022. De samlede udgifter til denne udvidelse anslås til kr. 940.000.
Ovenstående seks udvidelsesforslag er som nævnt i overvejende grad målrettet lokalområder, hvor der på nuværende tidspunkt er særlig behov for ekstra dagtilbudspladser. Udvidelserne forventes at imødekomme og lette en betydelig del af det akutte pres, som opleves på dagtilbudspladserne. Det er dog væsentligt at fremhæve, at der fremadrettet formentlig vil opstå behov for yderligere tilpasninger – f.eks. på grund af planlagte udstykninger af byggegrunde rundt om i kommunen.
Udover ovenstående udvidelsesforslag kan forvaltningen pege på tre yderligere tiltag, der kan bringes i spil, såfremt det ønskes politisk:
Udvidelse af dagplejen
En mulighed for på sigt at skabe ekstra dagtilbudskapacitet er ved at udvide dagplejen. Udfordringen er dog, at rekrutteringen af nye dagplejere i øjeblikket er vanskelig, og at et væsentligt antal dagplejere ikke har kunnet rekrutteres. Men der er fokus herpå, idet der er interesse i at fastholde dagplejen i Kolding Kommune. Det anslås, at der på nuværende tidspunkt kunne ansættes otte-ti dagplejere, såfremt der var ansøgere til det, hvilket svarer til 32–40 dagtilbudspladser. En eventuelt udvidelse skal naturligt ske i områder, hvor der er særligt pres på pladskapaciteten, og skal medvirke til, at der ikke opstår akut mangel på dagplejepladser i forbindelse med f.eks. opsigelse eller sygemelding blandt de eksisterende dagplejere. Situationen med mangel på dagplejere ses også i andre kommuner. Forvaltningen forsøger fortsat at rekruttere, så kapaciteten i dagplejen kan øges.
Pavilloner
En anden mulighed til hurtig fremskaffelse af pladser er at opsætte pavilloner. Forvaltningen har afdækket omkostningerne ved henholdsvis at købe og leje en pavillon. Køb af pavillon med et grupperum til børnehavebørn og et grupperum til vuggestuebørn inklusiv afledte funktioner som toiletfaciliteter, garderobe og krybberum koster 4,4 mio. kr. Den månedlige leje for samme er 36.400 kr. Pavilloner kan være en løsning til hurtig etablering af ekstra pladser, men rent økonomisk er det i et langsigtet perspektiv mere hensigtsmæssigt at tænke i reelle bygninger og/eller tilbygninger og dermed varige løsninger.
KLAX – endnu en privat daginstitution
Den private daginstitution KLAX har tilkendegivet ønske om at udvide med en privat daginstitution ud over den planlagte på Mosevej. Forvaltningen er i dialog med KLAX, og her påpeges der et behov for yderligere dagtilbudspladser. Dialogen vil kunne intensiveres for at kunne få en tilkendegivelse om endnu en daginstitution, som vil kunne give et yderligere antal dagtilbudspladser.
Finansiering
De samlede udgifter til ovenstående seks forslag om udvidelse af pladskapaciteten anslås til kr. 3.940.000 og forslag til finansiering heraf beskrives herunder.
Som opgjort i månedsopfølgningen forventes et mindreforbrug i 2021, hvoraf 2,5 mio. kr. er et engangsbeløb, der er reserveret som buffer i tilfælde af stigende børnetal i 2022. Derudover er der et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. på baggrund af den senest opgjorte oversigt over børnetallet på området i 2021.
Der er tale om engangsbeløb, der ikke på nuværende tidspunkt er disponeret til konkrete udgifter i 2022. Beløbene vil derfor kunne overføres til en anlægspulje til finansiering af ovenstående udvidelser. Herudover vil der være et resterende beløb på 860.000 kr. til opdatering og/eller udvidelse af legepladser samt uforudsete udgifter.
Derudover vil der varigt være en afledt stigning i driftsudgifterne på området ved at øge andelen af vuggestuepladser af pladserne til 0-2 årige. Stigningen i børnetallet er finansieret gennem kommunens demografimodel, så der er alene tale om udgiften ved at øge andelen af vuggestuepladser. Det vurderes, at der samlet bliver tale om en årlig merudgift på ca. 1 mio. kr., der foreslås finansieret inden for den samlede udmøntning til dagtilbud i 2022.
Årsager til ekstra pres på dagtilbudspladser
Der er flere årsager til det ekstra pres på kapaciteten i dagtilbud. For det første bevirker den generelle mangel på arbejdskraft, at det er vanskeligt at rekruttere til ledige dagplejestillinger på dagtilbudsområdet. Behovet for rekruttering opstår jævnligt, f.eks. grundet medarbejdere, som går på pension. Særlig vanskelig er rekrutteringen af dagplejere i Kolding midtby, hvor det i forvejen var vanskeligt at besætte ledige stillinger. Derudover er åbningen af den private integrerede daginstitution KLAX på Mosevej blevet udskudt, så den i stedet for at åbne i december 2021 nu forventes at åbne i juni 2022. Hertil kommer, at behovet for dagtilbudspladser i Vester Nebel er vokset hurtigere end forudsigelserne omkring pladskapacitet i området.
Afslutningsvis er udstykningen af byggegrunde i Kolding Kommune også medvirkende til et pres på pladskapaciteten i bestemte områder. Planlagte områder med udstykning af byggegrunde vil fortsat indgå som forudsigende element sammen med befolkningsprognosen i den årlige kapacitetsanalyse på dagtilbudsområdet.
Forslag om udarbejdelse af kapacitetsstrategi på dagtilbudsområdet
Der vil fremadrettet også være behov for fokus på dagtilbudspladser i Kolding Kommune, således at den nødvendige kapacitet sikres på lang sigt. Derfor foreslår forvaltningen, at der igangsættes et strategisk arbejde omkring netop dagtilbudspladser og kapacitet. Dette arbejde vil bl.a. inddrage den kommende befolkningsprognose og komme med løsningsforslag til relevant tilpasning af pladskapaciteten. Udvalget præsenteres for et procesforslag snarest, og den færdige kapacitetsstrategi for dagtilbudsområdet præsenteres for udvalget i foråret 2022.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Sagen fremsendes til behandling i Økonomi og Strategi, da projektet ønskes igangsat snarest, således at det ikke skal afvente Byrådets formelle godkendelse i forbindelse med overførselssagen 2021 /2022, der behandles på Byrådets møde i april 2022.
Centralforvaltningens bemærkninger
Det bemærkes, at finansieringen er uændret i forhold til det af Børne- og Uddannelsesudvalget på mødet den 8. december godkendte projekt. I forhold til overholdelse af serviceudgiftsrammen for 2022 tilstræbes f.eks., at en del af overskuddet i 2021 ikke tilføres serviceudgifter i 2022, men derimod overføres til anlæg. Det kræver, at konteringsreglerne giver mulighed herfor, hvilket er tilfældet i nærværende sag.
Herudover er der ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Sagsnr.: 21/4161
Resumé
Takster på Seniorområdet foreslås reguleret pr. 1. januar 2022.
Taksterne vedrørende madservice, både for beboere på plejehjem og for modtagere i eget hjem, er fremskrevet med satsreguleringsprocenten på 1,2 %.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering), Økonomi og Strategi og Byrådet.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at taksterne vedrørende madservice, både for beboere på plejehjem og for modtagere i eget hjem på Seniorområdet godkendes.
Beslutning Seniorudvalget den 30-11-2021
Indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Taksterne på Seniorområdet foreslås reguleret pr. 1. januar 2022.
Taksterne for kost på plejehjem, forplejning ved midlertidig ophold og aflastningsophold, og en portion mad i madudbringningsordningen er prisfremskrevet med 1,2 %, svarende til satsreguleringsprocenten for 2022.
I henhold til Bekendtgørelse nr. 1576 af 27. december 2014 er der fastsat et loft over egenbetaling, som reguleres hvert år pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten, og afrundes til nærmeste kronebeløb. For forplejning på plejehjem er beløbsgrænsen 3.880 kr. pr. måned i 2022.
Beløbsgrænsen for en hovedret inkl. udbringning i madudbringningsordningen er 57,00 kr. i 2022.
Taksten for betaling til madproduktion i leve-bo-miljøer (Dreyershus) er ligeledes fremskrevet med satsreguleringsprocenten.
Takster for kost på plejecentre
| Takster 2021 | Takster 2022 |
Fuld kost pr. måned | 3.834,00 | 3.880,00 |
Morgenmåltid inkl. formiddagsmåltid - døgntakst | 22,00 | 22,50 |
Kold frokost/aftensmad inkl. eftermiddagsmåltid- døgntakst | 36,50 | 37,00 |
Varm middag/aftensmad (hovedret og biret) inkl. "aftenkaffe" - døgntakst | 67,50 | 68,50 |
Takst for betaling til madproduktion i leve-bomiljøer på Dreyershus
Takst pr. måned | Takster 2021 | Takster 2022 |
Husholdningskassernes afregning med Kolding Kommune pr. beboer | 347,00 | 351,50 |
Takster for madudbringning samt en portion i madudbringningsordningen
| Takster 2021 | Takster 2022 |
Hovedret | 42,00 | 43,00 |
Biret | 10,00 | 10,00 |
Udbringning pr. uge: |
|
|
1 hovedmåltid pr. uge | 14,00 | 14,00 |
2 hovedmåltider pr. uge | 28,00 | 28,00 |
3 -7 hovedmåltider pr. uge | 36,00 | 36,00 |
Sagsnr.: 21/26476
Resumé
Deltagelse i ekstraordinære aktiviteter.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at det drøftes, om der er behov for, at et eller flere medlemmer varetager andre hverv.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
- Der afholdes byrådsseminar den 20.-21. januar, med deltagelse af hele byrådet.
- Deltagelse i Økonomi og Strategis introduktionsprogram.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.
Sagsnr.: 21/26476
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Evt. seminar for Direktion og Udvalgsformænd blev drøftet.
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
- Seminar for udvalgsformænd og direktion (Komponent).
Sagsnr.: 21/26476
Resumé
Orientering fra medlemmerne.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsnr.: 21/26476
Resumé
Orientering fra kommunaldirektøren.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsnr.: 21/18958
Resumé
Byrådet udpegede den 2. december 1 medlem til repræsentantskabet for Sydtrafik.
Sydtrafik har pr. 1. januar 2022 fået nye vedtægter. Kommunen udpeger i henhold til de nye vedtægter §§ 14 og 15 hhv. et medlem til bestyrelsen for Sydtrafik og en suppleant for denne.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at udpege:
(V) Jakob Ville som medlem og suppleant for denne.
Genudpegninger sker af samme gruppe jf. § 13, stk. 5, i Byrådets forretningsorden.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Forslaget indstilles til godkendelse, idet Tobias Jørgensen udpeges som suppleant.
Sagsfremstilling
Valget foretages som et flertalsvalg jf. § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Valgperiode: 1. januar 2022 til 31. december 2025.
Sagsnr.: 21/26476
Resumé
Økonomi og Strategi skal godkende beslutningsprotokollen.
Dette gøres ved, at hvert medlem skal underskrive ved at trykke ”Godkendt”.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi.