Dagsorden

I marts 2018 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget i samarbejde med Kulturudvalget og Social- og Sundhedsudvalget at igangsætte projektet Kultur i arbejde.

Et projekt hvorigennem det afprøves, hvad elementer fra kulturens verden kan have af betydning for den mentale trivsel og psykisk velbefindende for borgere med forskellige psykiske udfordringer. Hovedtanken er, at elementer fra kulturens verden skal bidrage til mental balance, og sammen med en traditionel beskæftigelsesfremmende indsats bringe den sygemeldte borger tilbage til arbejdsmarkedet.

Projektet blev udformet med inspiration fra udenlandske erfaringer og forskning, der viser, at kunst og kultur kan have positiv effekt på helbredet samt Kolding Kommunes egne erfaringer fra Terapihaven Møllebæk, Psykiatrikoret og pilotprojektet Kunst & Trivsel.

I det nedenstående findes et kort oprids af projektets indhold samt en status på projektet.

Kort om projektets indhold

Projektet er et to årigt forskningsprojekt, som blev startet op i august 2018. Projektet er forankret i Jobcenter Kolding under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Derudover indgår Trapholt, Kolding Musikskole, Kolding Bibliotekerne og Aarhus Universitet (Institut for Klinisk Medicin) som partnere i projektet.

Projektet består af to elementer:

• Et kulturforløb med aktiviteter hos de tre kulturinstitutioner
• Et forløb med lærende og opsamlende samtaler samt individuel handleplan med mål.

Målgruppen for projektet er borgere med ubalance i den mentale sundhed, og som har behov for en særlig indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Mere konkret er der tale om borgere med belastningsreaktion (stress), angst og let til moderat depression.

Status på projektet

På nuværende tidspunkt har i alt 27 sygemeldte borgere deltaget og afsluttet forløbet Kultur i arbejde. De 27 borgere har været fordelt på tre hold, som er gennemført løbende i efterår/vinter 2018/2019. Hertil kommer at 10 borgere aktuelt er i gang med et forløb og yderligere 8 er henvist til opstart i begyndelsen af februar måned.

Der er generelt stor interesse i og opbakning til tilbuddet. Det være sig både fra borgere, arbejdsgivere og behandlere. 

Det er endnu for tidligt at konkludere på mål og succeskriterier, som blev fastsat ved projektets etablering. Dog kan det fremhæves, at deltagerne samstemmigt fortæller, at tilbuddet har været en relevant, spændende og positiv oplevelse for dem, som har hjulpet i forhold til deres psykiske velbefindende og mentale trivsel.

Der gennemføres en midtvejsevaluering af projektet i sommeren 2019, og resultaterne heraf præsenteres for de respektive udvalg i efteråret 2019.

Teamleder Bianca Daugaard Hansen fra Sygedagpenge- og Rehabiliteringsafdelingen deltager med et uddybende oplæg om projektet.

I 2014 blev projekt Tandpleje for udsatte etableret i samarbejde mellem Tandplejen og Jobcentret. Projektet blev gennemført i samarbejde med frivillige privatpraktiserende tandlæger, personale fra Økonomisk rådgivning, Tandplejen samt Folkekøkkenet.

Formålet var at fremme udsatte borgeres tandsundhedstilstand. Via opsøgning, rådgivning og støtte har man søgt at gøre det nemmere for udsatte borgere at benytte eksisterende muligheder for tandpleje og tandbehandling.

Konceptet blev ændret lidt i 2017, hvor de åbne konsultationer i Folkekøkkenet blev afløst af faste ugentlige konsultationer i Tandplejens lokaler med henviste borgere fra jobkonsulenter i Jobcentret. De henviste borgere ligger fortrinsvis indenfor gruppen, som kan søge økonomisk støtte til tandbehandling igennem Lov om aktiv socialpolitik. Baggrunden for at vælge denne gruppe er, at de har en realistisk mulighed for at modtage støtte til tandbehandlingen, og at dårlig tandstatus i mange tilfælde opleves som en barriere i forhold til at komme i arbejde.

Der er tidligere udarbejdet en evaluering, som viste, at borgerne benytter tilbuddet og er glade for rådgivningen, selvom lovgivningen opleves som vanskelig at gennemskue. Rapporten viste også, at der er barrierer i form af initial egenbetaling og behov for støtte til at komme afsted. På denne baggrund udleveres der en voucher på 600 kr. til borgerne i projektet til at dække de initiale omkostninger til eftersyn og overslag hos den private tandlæge. Der leveres en opsøgende indsats med opfølgning fra Jobcentret i forhold til at støtte borgerne i at komme videre med forløbet.

Jobcenteret har, siden målgruppen blev udvidet i marts 2017, henvist 63 borgere til rådgivning i Tandplejen (opgjort ultimo januar 2018).
Cirka halvdelen har efterfølgende været ved tandlæge og fået et overslag, og størstedelen heraf er behandlet eller i behandling. Rådgivningen for denne gruppe har fundet sted i Tandplejen på Riis Toft, og er varetaget af tandlægekonsulenterne og økonomisk rådgivning.

I forbindelse med rådgivningen er der, som et forsøg, blevet udleveret en voucher på 600 kr., der har kunnet anvendes ved privat tandlæge for at imødekomme den initiale egenbetaling, idet denne har været oplevet som en barriere for at komme til tandlæge og få den nødvendige tandbehandling.

I kalenderåret 2018 har 88 borgere været til rådgivning i projektet på Sundhedscenter Kolding.
 

Projektet er godkendt til at fortsætte til midlerne er brugt. Projektets midler benyttes til frikøb af tandlægekonsulenter og betaling af vouchers. Ved afslutningen af budget 2018 var der 299.000 kr. tilbage af den oprindelige bevilling.
 

Der er samlet stor søgning til projektet, ligesom der blandt de borgere, der er mødt frem, har været et omfattende behov for nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet tandbehandling.

Ultimo februar 2019 er forventningerne til nedenstående politikområder følgende:

Socialpolitik, serviceudgifter:

• Regnskabsresultatet for 2019 forventes efter omlægning af ydelser ud fra selvværd og sammenhæng at være tæt på det korrigerede budget på 290.525.000 kr. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt af forudsige den forventede overførsel til 2020, men et foreløbigt skøn er -5 mio. kr.
   

Socialpolitik, overførsler:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 8.586.000 kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2020.
   

Sundhedspolitik, serviceudgifter:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 112.857.000 kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2020.
   

Aktivitetsbestemt medfinansiering

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 362.033.000 kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2020.

Anlægsregnskaber 2018 under Social- og Sundhedsudvalget – afsluttende anlægsregnskaber over 2 mio. kr.

Projekt 1112 Sundhedscenter, etape 2. Det samlede forbrug er 79.568.960 kr. mod en bevilling på 79.571.000 kr.  

Anlægsregnskaber 2018 under Social- og Sundhedsudvalget – igangværende anlægsregnskaber over 2 mio. kr.

Projekt 4815 Låsbyhøj, etablering af lokal/socialpsykiatri. Det samlede forbrug er

17.255.477 kr. mod en bevilling på 18.002.000 kr.

Projekt 4929 Socialpolitik – planlagt bygningsvedligehold 2018-2021. Det samlede forbrug

er 2.652.282 kr. mod en bevilling på 4.527.000 kr.

I forbindelse med budget 2019 besluttede Social- og Sundhedsudvalget den 29. august 2018, at den pålagte reduktion af serviceudgifter realiseres under Selvværd og Sammenhæng.

Udvalget besluttede, at udvalget månedsvis drøfter status på reduktionen af serviceudgifter under Selvværd- og Sammenhæng.

På udvalgsmødet d. 20. februar besluttede udvalget desuden, at der til næste møde skulle udarbejdes en ny afrapporteringsmodel af effekt Selvværd og Sammenhæng, der ikke indeholder personhenførbare oplysninger. Denne afrapportering er vedlagt som bilag.

Herudover redegøres der på mødet for den ledelsesmæssige opprioritering af sammenhængen mellem Selvværd og Sammenhæng og økonomi.

Social- og Sundhedsudvalget drøftede på udvalgsmødet 23. januar 2019 arbejdsmiljøet i Familierådgivningens Afsnit for børn. Social- og Sundhedsudvalget anerkender, at et godt arbejdsmiljø er vigtigt og ønsker derfor at følge indsatsen for et godt arbejdsmiljø i Familierådgivningens Afsnit for børn.

Familierådgivningen er Kolding Kommunes rådgivnings- og støttetilbud til børn, unge og familier, der har brug for særlig hjælp. Familierådgivningen er delt op i to afsnit; Afsnit for børn og Afsnit for unge. Denne sag omhandler de medarbejdere, der arbejder med undersøgelser, iværksættelse af indsatser og opfølgninger i Afsnit for børn.

Social- og Sundhedsudvalget har bedt forvaltningen om at lave status på sygefraværstallene og arbejdet for at styrke arbejdsmiljøet. I denne udvalgssag gives anden status. Status er vedhæftet som bilag.

Chefkonsulent i Kolding Kommunes HR-afdeling Henrik Simmelkjær deltager under sagens behandling for at uddybe den netop gennemførte trivselsundersøgelse i Afsnit for børn.

Økonomiudvalget og Byrådet har på møder i januar 2019 behandlet sagen ”Budget 2019, fordeling af økonomisk råderum”. Det blev i den forbindelse besluttet, at direktørerne dagsordenssætter budgetnote 2, med henblik på en politisk drøftelse af konkrete tiltag på området.

På Social- og Sundhedsområdet er iværksat nedenstående 5 tiltag, der understøtter intentionerne om at mindske central kontrol og sikre, at beslutningerne træffes, der hvor

fag- og områdekendskabet er størst.

1. Fremtidens myndighed

I 2019 arbejder forvaltningen med projekt ”Fremtidens myndighed”. Formålet med projektet

er at finde ud af, hvordan myndighed og drift, f.eks. på hjemmehjælpsområdet, samarbejder

bedst muligt. Intentionerne i projektet er, blandt andet, at blive klogere på, om den

eksisterende bestiller-udfører-model (BUM) fungerer hensigtsmæssigt, eller om der er andre

måder samarbejdet mellem myndighed og drift kan styres på. Projektet er i en opdagelsesfase, og nogle af løsningsmulighederne kan f.eks. være, om der er bureaukrati

der kan reduceres, om hjemmehjælpernes borgernære kendskab kan spille en anderledes

rolle i myndighedsprocessen, eller hvordan fleksibiliteten og intentionerne med Selvværd
og Sammenhæng bedst muligt kan være udgangspunktet for samarbejdet mellem myndighed

og drift.
 

2. En tidlig, forebyggende indsats

Borgere, som bor i egen bolig og får brug for støtte i hjemmet, skulle tidligere igennem et større sagsbehandlingsforløb, før hjælpen kunne sættes i gang. Da Serviceloven blev revideret i 2018 fik kommunerne mulighed for at tilbyde borgerne en tidlig og forebyggende indsats (Servicelovens §82). Den mulighed besluttede Social- og Sundhedsudvalget i 2018 at gøre brug af i Kolding Kommune. Den tidlige og forebyggende indsats har færre krav til dokumentation, så sagsbehandleren skal ikke udfylde lige så mange papirer, før borgeren kan starte i et tilbud. I stedet tager sagsbehandleren udgangspunkt i borgerens centrum og har en dialog om, hvad borgeren ønsker, og hvad borgeren oplever at have brug for hjælp til. For borgerne betyder det, at de hurtigere bliver afklaret og at de får et tilbud, som tager udgangspunkt i det, de har brug for og er motiverede for at arbejde med.

Der arbejdes netop nu på at skabe En Indgang på tværs af målgrupper på Social- og Handicapområdet. En Indgang bliver et tilbud, hvor borgerne kan møde op og få fleksibel og hurtig hjælp af et tværfagligt team efter §82.

3. Critical Time Intervention på voksenområdet

Vi ved på socialområdet, at det ofte er svært for borgerne, når de befinder sig i kritiske overgange. Critical Time Intervention (CTI) er en socialfaglig metode, som er udviklet til netop disse situationer. Metoden støtter nemlig borgeren i overgangen til et nyt liv, styrker borgerens samlede livssituation, og understøtter borgeren i at blive mere selvhjulpen. Metoden er evidensbaseret, og den er netop nu ved at blive udbredt på bostøtteområdet til 18-30 årige. Fordi borgeren står midt i en masse forandringer, så kan medarbejderne have brug for en mere fleksibel værktøjskasse og for hurtigt at kunne støtte borgerne i det, der fylder netop nu. Det giver CTI mulighed for og derfor er forventningen, at vi ved at bruge metoden vil kunne give medarbejderne bedre mulighed til at fastholde fokus på borgerens ønsker og livssituation under hele forløbet.

4. Metodefrihed i bostøtten på psykiatriområdet (Servicelovens §85).

Når en borger visiteres til bostøtte efter Servicelovens §85 sker det normalt med indsatsmål, som sagsbehandleren allerede på det tidspunkt har formuleret sammen med borgeren. Det er så de mål, borgeren arbejder på sammen med medarbejderen i §85-tilbuddet. Det er en del af den almindelige sagsbehandlingsmetode på voksenområdet (Voksenudredningsmetoden)

Som en del af Selvværd og Sammenhæng arbejder vi også i §85-tilbuddene med at blive bedre til at tage udgangspunkt i borgerens ønsker og borgerens livssituation. Medarbejderne bruger f.eks. spørgsmål som ”Hvad er et meningsfyldt liv for dig?” og ”Hvad gør dig glad?” som indgang til sammen med borgeren at finde ud af, hvad borgerens mål skal være. Det nye er, at bostøttemedarbejderen må ændre i målene sammen med borgeren under forløbet, uden at skulle sætte en masse administrative ting i gang. I stedet sker det i dialog med sagsbehandleren og sammen med borgeren. Det gør det lettere for medarbejderne at fastholde fokus på borgerens centrum i hverdagen.

5. Slip faglighederne fri

Der er etableret et strategisk samarbejde mellem Sygehus Lillebælt, Sygeplejen og Sundhedsområdet i Kolding Kommune. Samarbejdet har fokus på det, der i Sundhedsaftalen kaldes ”sømløse overgange” og på det gode smidige og meningsfulde forløb for borgeren. Det strategiske samarbejde har ført til en stribe projekter under samleparaplyen ”Slip Faglighederne Fri”. Projekterne er kendetegnet ved praksisnære, ubureaukratiske samarbejdsformer, med udgangspunkt i borgerens centrum.

De forløb, der samarbejdes omkring, har en stor spændvidde – p.t. kan nævnes den ældre medicinske patient, borgere i den sidste fase af livet, borgere med behov for genoptræning og forebyggende indsatser i forhold til rygestop. De forskellige samarbejder og initiativer under ”Slip Faglighederne Fri” vurderes at have positiv effekt både for borgerens oplevelse og udbytte af forløbene.

Note 2: Borgerens Centrum via regelforenkling, mindre

bureaukrati og decentralisering

”Kolding Kommunes bevillingsregler fastlægger, at det stående udvalg delegerer bevillingen til forvaltningsdirektøren, der kan videredelegere inden for egen organisation. De eksisterende bevillingsregler giver dermed den enkelte direktør udstrakte frihedsgrader for at realisere et decentralt ansvar både budgetmæssigt og fagligt.

Det pålægges den enkelte direktør, at sikre, at friheden til at disponere inden for fagområdet øges yderligere med det mål at sikre, at beslutninger træffes der, hvor fag- og områdekendskabet er størst.

Det forventes, at en afledt effekt af en lavere grad af central kontrol og styring vil øge arbejdsglæde, ansvarlighed og trivsel i organisationen med det afledte resultat, at den oplevede borgerservice forbedres.

Redegørelse for øget decentralisering forelægges økonomiudvalget inden udgangen af første kvartal 2019.”

Kolding Kommune er forpligtet til at have en beredskabsplan til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge. Det fremgår af Servicelovens § 19, stk. 4. Beredskabet skal være skriftligt, og det skal revideres og godkendes politisk hvert 4. år. Kolding Kommunes beredskab er netop revideret og det fremsættes her til godkendelse.

I lovgivningen er der et særligt fokus på forebyggelse og tidlig opsporing. Lovgivningen stiller en række krav til kommunerne i forhold til at sikre, at alle medarbejdere, der i deres arbejde har kontakt til børn og unge er bekendte med hvilke kendetegn og handlemuligheder, hvis der er mistanke om, at en barn eller en ung udsættes for overgreb. Det skal beredskabet være med til at sikre.

Kolding Kommunes beredskab blev udarbejdet og godkendt første gang i 2014. Beredskabet blev udarbejdet i samarbejde med SISO, Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb under Socialstyrelsen. SISO vurderede, at beredskabet i 2014 fuldt levede op til lovgivningens krav. Lovgivningen er ikke ændret siden og der ikke lavet væsentlige ændringer i beredskabet i Kolding Kommune.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen har været inddraget i processen.

Når den reviderede beredskabsplan er godkendt politisk er det ledernes opgave at sikre, at medarbejderne har kendskab til planen. Det gælder alle ledere, hvis medarbejdere arbejder med børn og unge i Kolding Kommune. Der er udviklet en kort udgave, som kan bruges i denne sammenhæng. Beredskabsplanen bliver også gjort tilgængelig på Kolding.dk og Kolding Kommunes intranet.

Brugerundersøgelsen foretaget af medarbejdere og ledere kommer med følgende opsamling:

38% er positive over for navnet ”Låsbyhøj”. Begrundelserne hos brugerne er, at de foretrækker den neutralitet og diskretion, der ligger i ordet.

15% er positive overfor Låsbyhøj – det mentale sundhedscenter.

Resten af besvarelserne kommer med forskellige ønsker til nye navne, hvoraf der er en del der ønsker tydelighed i forhold til Børne-familiedelen, plads til alle, frirum og trivsel.

Brugerundersøgelsens konklusion understøttes af brugerinterviews foretaget af MADE blandt borgere, som er tilknyttet Psykiatri, Misbrug eller Børnefamiliehuset. En af hovedindsigterne går på borgernes behov for diskretion:

• At borgerne har en ”væk fra” identitet i forhold til Låsbyhøj - ”det er ikke sådan jeg er”
• At borgerne typisk har meget lidt lyst til at blive set
• At der er få første besøg og mange ”flergangs”-besøg
• At borgerne er flove over egen situation og identitet
• At borgerne søger det normale og ikke ønsker at gå ind ved siden af et skilt, hvor der står ”Misbrug” eller ”Det mentale sundhedscenter”.

Kvalitetsstandarden for Kolding Kommunes sociale behandling af stofmisbrug er bygget op på baggrund af Lov om social service § 101.

Der er et krav om at beskrive serviceniveauet på stofmisbrugsområdet og fastsætte mål­sætninger og prioriteringer. Det fremgår, med hjemmel i servicelovens § 139, af bekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2014 om kvalitets­standard for social behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101.

Den reviderede kvalitetsstandard for Kolding Kommunes sociale behandling af stofmisbrug har været til borgerhøring på værestedet Regnbuen og blandt udvalgte borgere.

Kvalitetsstandarden for Kolding Kommunes alkoholbehandling er bygget op på baggrund af Sundhedslovens § 141, behandling til alkoholmisbrugere. Kvalitetsstandarden er bygget op på samme måde som kvalitetsstandarden på stofmisbrugsbehandling, men med de lovgivningsmæssige afvigelser der er i mellem de to lovgivninger.

Kvalitetsstandar­derne beskriver det serviceniveau på stofmisbrugsbehandlingsområdet og alkoholmisbrugsbehandlingsområ­det, som kommunalbestyrelsen beslutter, herunder de politiske målsætninger og prioriteringer, som ligger bag beslut­ningen.

Der er kun foretaget mindre ændringer i kvalitetsstandarderne siden de senest blev politisk behandlet i Social- og Sundhedsudvalget d. 25. januar 2017.

Kvalitetsstandarder, opfølgning og revision på kvalitetsstandarderne gøres alment tilgængelig for borgerne i kommunen, herun­der som mini­mum på Kolding Kommunes hjemmeside.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,

punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for

varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet

eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.