Dagsorden eller referat

Socialdirektøren foreslår,

At præsentationen tages til efterretning.

Vonsild Fodboldklub ønsker at orientere Handicaprådet om deres projekt omkring etablering af en kunstgræs- og aktivitetsbane. Baggrunden for ønsket om etablering af en kunstgræsbane, er at kunne tilbyde lige forhold for alle og kunne være en bredde klub. Vonsuld Fodboldklub bakker op om handicapidrætten og mener at en almindelig fodboldbane kan være en stor hindring for børn og unge med handicap, grundet ringe adgangsforhold og et usikkert underlag. For at kunne tilbyde lige forhold, skal faciliteterne være i orden. Derfor ønsker Vonsild Fodboldklub at etablere en kunstgræs- og aktivitetsbane.

Formålet med banen er bl.a. at udvikle et koncept ”LykkeLiga”-Fodbold som har til formål at give handicappede børn, på lige vilkår med andre børn, muligheden for fysiskie aktivitet og socialt samvær. Hele projektbeskrivelsen vedlægges som bilag.

Der er opbakning til projektet fra bl.a. Specialcenteret Vonsild, Kolding Handicap Idræt og Vonsild skole. Anbefalingerne er vedlagt som bilag.

Baggrund:

Ridefysioterapi er en terapiform der bruger hesten som levende behandlingsredskab, til fysisk, sansemotorisk og psykomotorisk træning med det formål at forbedre, vedligeholde eller forhale forringelsen af funktioner hos voksne og børn med et varigt svært fysisk handicap.  

Behandlingen med Ridefysioterapi er opdelt i to former, hhv. vederlagsfri ridefysioterapi hvor kommunen har myndighedsansvaret og den almindelige tilskudsberettigede ridefysioterapi hvor regionen er ansvarlig.

Den vederlagsfrie ridefysioterapi kan lægeordineres til personer, der er berettiget til vederlagfri fysioterapi som følge af varige fysisk handicap. Undtaget er dog progressive sygdomme der medfører fysiske funktionsnedsættelse, hvor patienten ikke er fysisk handicappet.

Den vederlagsfrie ridefysioterapi er gratis for patienten, og udgifterne afholdes af bopælskommunen.

Sagen:

Igennem en årrække har praksis været, at skolerne (Specialcenter Brændkjær og Specialcenter Vonsild) selv har afholdt udgifterne til kørslen af elever til ridefysioterapi som en del af deres skolebefordring, hvis ridefysiotrapien fandt sted i skoletiden, udgiften består både i transporten samt en medarbejder der følger eleverne i undervisningstiden (svarende til en 30 timers stilling). Der har været tale om en decentral beslutning om at yde denne service, da der ikke ligger en politiske beslutning til grund for denne praksis. Skolerne har derfor heller ikke fået tilført midler til at afholde udgifter til opgaven.

Skolebestyrelserne og skolernes ledelser har, som led i de centralt bestemte besparelser på skoleområde, besluttet at spare udgifterne til kørsel og medarbejder der følger eleverne til ridefysioterapi i skoletiden. Beslutningen er blandt andet begrundet i at den vederlagsfri ridefysioterapi ikke er en del af skolens kerneopgave. Skolerne er ikke tildelt midler til at løse opgaven og vurderer at fremadrettet vil opgaven kunne løses af forældrene, på samme måde som alm. ridning, svømning mm.

En del af målgruppen, der i dag i skoleregi transporteres, vil kunne ansøge om transport og tabt arbejdsfortjeneste. Der vil være en del sagsbehandling forbundet med, at forældre vil ansøge i Socialforvaltningen. Sagsbehandlingen vil være ud fra hensynet til barnet og familien via individuelle vurderinger ifht. det respektive barn og familie. Vi har undersøgt i nogle af nabo kommunerne og her ligger opgaven generelt ikke i skoletiden og ikke som en skoleudgift. Såvel sagsbehandling som den faktiske udgift til befordring vil kunne risikere at medføre en merudgift i Socialforvaltningen, det kunne være udgift til transport til behandling eller tabt arbejdsfortjeneste.  

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at;

”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. ”

Kompetencen til på Social- og Sundhedsudvalgets område at fastsætte fristerne er delegeret fra Byrådet til Social- og Sundhedsudvalget. Social- og Sundhedsudvalget skal således fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om ydelse, til der er truffet afgørelse, for de retsområder der i henhold til styrelsesvedtægten er delegeret til Social- og Sundhedsudvalget.

Fristen skal fastsættes for hvert sagsområde. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Fristerne skal offentliggøres og fremgå af Kolding Kommunes hjemmeside.
 

I vedlagte bilag fremgår de aktuelle sagsbehandlingstider pr. maj 2020. Sagsbehandlingstiderne skal være realistiske, så borgerne kan vide, hvor lang en sagsbehandlingstid de må forvente i deres konkrete sag. De aktuelle sagsbehandlingstider svarer derfor til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90% af sagerne på de enkelte sagsområder, som det ifølge retssikkerhedsvejledningen punkt 41 skal lægges til grund ved vurderingen.
 

Sagsbehandlingstiderne skal også fastsættes for sager, som er hjemvist af Ankestyrelsen til fornyet behandling i kommunen. Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til en kommune, der skal behandle sagen og afgøre den igen. Grunden til at Ankestyrelsen hjemviser en sag kan eksempelvis være, at der mangler oplysninger. Kommunerne har ikke pligt til at behandle hjemviste sager hurtigere end andre sager. Børnehandicaprådgivningen, Familierådgivningen, Misbrugscenteret og Psykiatrirådgivningen har vurderet, at sagsbehandlingstiden for hjemviste sager er 4 uger. Det er uændret i forhold til 2019.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at;

”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.”

Kompetencen til, på Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets område, at fastsætte fristerne er delegeret fra Byrådet til Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget. Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelområdet skal således fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang til der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om ydelse, til der er truffet afgørelse, for de retsområder, der i henhold til styrelsesvedtægten, er delegeret til Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.

Fristen skal fastsættes for hvert sagsområde. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Fristerne skal offentliggøres og fremgå af Kolding Kommunes hjemmeside.

I vedlagte bilag fremgår de aktuelle sagsbehandlingstider pr. maj 2020. Sagsbehandlingstiderne skal være realistiske, så borgerne kan vide, hvor lang en sagsbehandlingstid de må forvente i deres konkrete sag. De aktuelle sagsbehandlingstider svarer derfor til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90% af sagerne på de enkelte sagsområder, som det ifølge retssikkerhedsvejledningen punkt 41 skal lægges til grund ved vurderingen.
 

Sagsbehandlingstiderne skal også fastsættes for sager, som er hjemvist af Ankestyrelsen til fornyet behandling i kommunen. Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til en kommune, der skal behandle sagen og afgøre den igen. Grunden til at Ankestyrelsen hjemviser en sag kan eksempelvis være, at der mangler oplysninger. Kommunerne har ikke pligt til at behandle hjemviste sager hurtigere end andre sager. Handicaprådgivningen og Hjælpemiddelafdelingen har vurderet, at sagsbehandlingstiden for hjemviste sager er 4 uger. Det er uændret i forhold til 2019.

Socialforvaltningen har igangsat en proces med at skabe et budget i balance for 2021–2024.

I efteråret 2019 besluttede Byrådet en genopretningsplan for kommunens økonomi, som i 2020 medførte en del omlægninger, effektiviseringer og besparelser på Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets områder. Genopretningsplanen indebærer stigende reduktionskrav i 2021–2024, og foreløbige vurderinger viser et behov for yderligere reduktioner på ca. 5,2 mio. kr. fra 2021 på områderne under Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik.

Tabel 1. Foreløbige bevillingsrammer for 2021-2024 for Socialøkonomi, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik (P/L 2021) med udgangspunkt i budgetforliget for 2020.

Socialforvaltningen har udarbejdet en række konkrete forslag og igangsat flere initiativer med henblik på at reducere udgifterne allerede fra 2020. Forslagene fremgår af tabel 2 og indeholder i alt 4 forslag til budgetreduktioner – heraf 3 forslag, der er behandlet administrativt og 1 forslag, der behandles politisk. Forslagene indeholder reduktioner for i alt 5,2 mio. kr. i 2020 og 2021. En nærmere beskrivelse af indholdet i forslagene fremgår af bilag 1.

Tabel 2. Oversigt med forslag til budgetreduktioner, effekter i 2020 og 2021 samt proces for beslutning.

Socialforvaltningen har gennem en årrække arbejdet med strategien Selvværd og Sammenhæng og herigennem iværksat flere forskellige tiltag, som forvaltningen forsat arbejder med og udvikler på. Flere af indsatserne har allerede haft effekt, og der ses en stigende forventning ind i 2020 og 2021, som fremgår under forslagene med Effekt af Selvværd og Sammenhæng.

Forvaltningen har den 29. maj 2020 besluttet, at de 3 administrative forslag igangsættes (Forslag 1,2 og 4). Inden den administrative beslutning har alle forslag været behandlet i de lokale MED-udvalg, og der har været afholdt høringsproces. Forvaltningen har i alt besluttet reduktioner for 1,500 mio. kr. i 2020 og 2,950 mio. kr. i 2021.

Tabel 3. Foreløbige vurderinger som konsekvenser af ændrede bevillingsrammer for Socialøkonomi, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik (P/L 2021)

Foreløbige vurderinger baseret på de aktuelle forventninger til regnskabet for 2020 viser et behov for yderligere reduktioner for at imødegå den forventede ubalance på 3,0 mio. kr. i 2021 på områderne under Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.

Forslaget til politisk behandling er nr. 3, som omhandler omkostningsreduktioner på institutionen CORTEX, der sker gennem en reduktion af taksten på tilbuddet. Nærmere beskrivelse fremgår af bilag 1 og høringssvarene fremgår af bilag i sagen. Forvaltningen foreslår, at Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget godkender forslag 3, som kan bidrage med at reducere ubalancen med yderligere 0,750 mio. kr.:

Tabel 4: Foreslået reduktion til politisk behandling.
 

Det fremgår af Tabel 4, at der vil være en ubalance på 2,3 mio. kr. Idet Tabel 3 indeholder en forudsætning om, at Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget i 2021 ønsker et udisponeret råderum på 5,0 mio. kr., vil det udisponerede råderum med de nuværende forventninger til regnskab 2020 udgøre 2,7 mio. kr., såfremt forslag 3 gennemføres.

Kolding Kommune påtænker at tilslutte sig en ny fælles stomi-løsning på tværs af regioner og kommuner i Syddanmark og Midtjylland. Handicaprådet blev orienteret om dette og afgav høringssvar til Social- og Sundhedsudvalget, Seniorudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget d. 10. januar 2020 (se bilag).

Kommunerne har en forpligtelse til at foretage høring i de kommunalt nedsatte ældre- og handicapråd ved initiativer og spørgsmål, der berører borgere, som er omfattet af Retssikkerhedslovens § 30 eller Retssikkerhedslovens § 37, stk. 2.

Stomiområdet er omfattet af disse bestemmelser, og derfor sendes udbudsmaterialet til den nye fælles stomiløsning nu i høring i Handicaprådet.

Høring betyder, at Handicaprådet får emner til udtalelse og i denne forbindelse vejledende kan udtale sig om indholdet af kravene og de processer de er udarbejdet under.

Frist for afgivelse af høringssvar er torsdag d. 27. august 2020.

Udbudsmaterialet

Udbudsmaterialet består af:

-          Kravspecifikationer på:

• Generelle krav
• Urostomi
• Fistel og fækal
• Ileostomi
• Irrigation
• Kolostomi
• Tilbehør

-          Livet med stomi – borgeren i centrum

-          Borgers bestilling og levering fra Fælles Service Center

Der er udarbejdet en vejledning til Handicaprådet om høringen (se bilag).

Vejledningen indeholder en beskrivelse af løsningen, hvad løsningen vil betyde for borgerne, og hvordan hørings-og inddragelsesprocessen foregår. Vejledningen beskriver også, hvordan stomiforeningen COPA har været inddraget undervejs (udtalelse fra foreningens formand er vedhæftet som bilag).

Kort oprids af den fælles stomiløsning

Formålet med den fælles løsning er at sætte borgeren i centrum og lette stomipatienters overgang fra sygehus til kommune.

Den fælles løsning vil bestå af følgende:

1. Et fælles udbud af stomiprodukter, der sikrer, at regioner og kommuner har adgang til samme sortiment, og som gør det muligt for producenter at byde ind.

2. Etablering af en serviceplatform hos foreningen Fælles Service Center, som de regioner og kommuner, der er medlemmer af foreningen, kan benytte sig af. Serviceplatformen vil sikre håndtering af lager, levering, call-center for teknisk support samt it-system til understøttelse af indkøb.

3. En samarbejdsaftale mellem kommuner og region om sundhedsfaglig rådgivning. Samarbejdsaftalen skal sikre uvildig rådgivning og en hensigtsmæssig opgavedeling.

På længere sigt vil modellen for den fælles løsning – dvs. med fælles indkøbsaftaler, fælles serviceplatform og samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning – kunne udbredes til andre områder som fx diabetes og urologi. Også på disse områder vil en fælles løsning medføre øget kvalitet i borgerens forløb. 

Løsningen vil ligge inden for de samme økonomiske rammer som i dag.

Den nye løsning træder i kraft i 2023

Den nye fælles løsning forventes at træde i kraft i 2023. Kolding Kommunes nuværende indkøbsaftale på stomi-området udløber inden da. Et lokalt udbud på stomi-produkter for Kolding Kommune er derfor ved at blive udarbejdet, og det vil være gældende indtil den nye fælles løsning træder i kraft. Handicaprådet vil senere blive orienteret om det kommende lokale udbud.

Foreningen Danske DøvBlinde oplyser, at der i Danmark findes ca. 10.000 mennesker som er døvblinde eller har alvorlige høre- og synsnedsættelser. Dette giver store vanskeligheder med at færdes og komme rundt og kan være utrygt at krydse veje i befærdede områder.

Foreningen oplyser, at der findes lydsignaler med indbygget vibration, hvor man kan lægge en hånd på og derved kan mærke når der er grønt lys for at gå over gaden. Foreningen oplyser at få kommuner i Danmark har sådanne lydfyr på enkelte lokationer.

Foreningen opfordrer kommunen til at etablere flere lydfyr med vibration og at der ved udskiftning af lydfyr vælges lydfyr med vibration.

Foreninge oplyser, at prisforskellen mellem lydfyr med/uden vibration ligger mellem 1400-1600 kr. afhængigt af om det er med fodgængertryk.

Orientering fra handicaprådsformanden og social- og handicapchefen, herunder

-         Orientering om Special Olympics-idrætten til Kolding i maj 2022 (pressemeddelelse vedlægges). Kurt Hansen Smidt deltager under punktet.

-         Orientering vedr. ledelinjer i midtbyen.

-         Gennemgang af lyskryds.