Dagsorden eller referat

Byrådsmedlem Christian Haugk har ved mail af 28. februar 2018 anmodet om at få en sag vedrørende sin udtrædelse af Kolding Byråd på dagsordenen for det ordinære byrådsmøde den 20. marts 2018.

Begrundelsen herfor er, at Christian Haugk skal starte nyt job som chef for kultur, fritid og landdistrikter i Haderslev Kommune den 1. april 2018 og at han finder byrådsarbejdet uforeneligt med det nye og krævende job.

Efter den kommunale valglovs § 103 skal et medlem efter anmodning fritages for sit medlemskab af byrådet, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.

Begrundelsen for at udtræde af Byrådet ses at være opfyldt, da arbejdsforhold indgår i valglovens § 103´s begreb ”forretninger eller lignende”.

Efter valgloven indtræder vedkommende stedfortræder i det pågældende medlems sted, når et medlem udtræder i valgperioden. 1. stedfortræder på Socialdemokraternes kandidatliste er Elvis Comic.

Udover sit medlemskab af Kolding byråd beklæder Christian Haugk følgende af Byrådet på det konstituerende møde den 1. december 2017 godkendte poster:

• 2. viceborgmester
• Medlem af Økonomiudvalget
• medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget
• medlem af Lokaldemokratiudvalget
• medlem af Havnebestyrelsen
• medlem af Ungdomsskolebestyrelsen
• medlem af Valgbestyrelsen for Sydjyllands Storkreds"s 11. og 12. opstillingskredse, Kolding Nordkredsen og Kolding Sydkredsen
• medlem af Valgbestyrelsen ved kommunale valg
• stedfortræder for Poul Erik Jensen i Skatte- og Vurderingsnævn Haderslev og Kolding
• stemmeberettiget delegeret ved KL"s politiske topmøder
• medlem af bestyrelsen for Business Kolding
• medlem af politisk følgegruppe for Trekantområdet (cirkulær økonomi)
• medlem af repræsentantskabet for foreningen Business Kolding
• medlem af bestyrelsen for Kolding Lystbådehavn
• stedfortræder for Kristina Jørgensen i bestyrelsen for Center for Specialundervisning til unge og Voksne (CSV)
• stedfortræder for Per Bødker Andersen i bestyrelsen for Deponi Syd I/S

Tabellen viser de overordnede økonomiske mål og om de er realiseret i 2018.

Et årligt skattefinansieret driftsoverskud på ikke under 200 mio. kr.

I det oprindelige budget 2018 var der et skattefinansieret driftsoverskud på 214,585 mio. kr. I det korrigerede budget er der et skattefinansieret driftsoverskud på 228,106 mio. kr. Så målet er realiseret i 2018.

En skattefinansieret bruttoanlægsramme på minimum 200 mio. kr.

I det oprindelige budget 2018 var der en skattefinansieret bruttoanlægsramme på 256,236 mio. kr. I det korrigerede budget er der en skattefinansieret bruttoanlægsramme på 432,241 mio. kr. Så målet er realiseret i 2018.

Anlægsbudgettet for 2018 til 2021 har særligt fokus på:

-      Sikring af midler til udvikling og vækst via investeringsfonden.

-      En løbende vedligeholdelse af kapitalværdien for bygninger, veje, it mv.

-      Infrastrukturprojekter.

-      En realisering af de vedtagne udbygnings- og renoveringsplaner for børnepasning, ældreområdet, idræt og sundhed.

En gennemsnitlig kassebeholdning på minimum 200 mio. kr.

Udviklingen i kommunens kassebeholdning bestemmes af bevillingsudnyttelsen, betalingsmønstrene og den samlede budgetbalance.

Kolding Kommunes gennemsnitlige likviditet har siden 2010 ligget stabilt mellem 300 mio. kr. og 400 mio. kr. Byrådets likviditetsmål er en gennemsnitlig kassebeholdning på ikke under 200 mio. kr.

For 2018 forventes udviklingen at gå fra et gennemsnit primo året på 377,5 mio. kr. til et gennemsnit ultimo året på 313,7 mio. kr., så målet realiseres i 2018.

Beregningen af udviklingen fra 2019 til 2022 på baggrund af det vedtagne budget viser et markant fald i den gennemsnitlige kassebeholdning til omkring 140 mio. kr. ultimo 2022. I forhold til forventningen ultimo 2017 er det langsigtede skøn for udviklingen forbedret, som følge af en ændret forventning til det samlede anlægsbeløb, der overføres til følgende budgetår.

I den følgende graf vises den forventede udvikling af likviditeten fra 2013 og frem samt Byrådets likviditetsmål på 200,0 mio. kr. og gennemsnit på 1.000 kr. pr. indbygger.

Servicerammen må ikke øges via tillægsbevillinger / omprioriteringer.

Det er af afgørende betydning, at den enkelte kommune overholder egen andel af serviceudgiftsrammen, og det er derfor Byrådet har vedtaget, at der ikke i løbet af 2018 gives tillægsbevillinger, der forøger serviceudgifterne. Uafviselige merudgifter skal altid finansieres inden for de eksisterende rammer, som udgangspunkt ved effektiviseringer, og kun rent undtagelsesvist i form af egentlige besparelser.

I det oprindelige budget 2018 er indeholdt serviceudgifter for i alt 3.846,230 mio. kr., det korrigerede budget er på 3.855,463 mio. kr., altså er servicerammen øget med 9,233 mio. kr., som er overførsel fra 2017. Fra 2018 til 2019 forventes der på nuværende tidspunkt en overførsel på 0 kr. Målet er dermed ikke realiseret på nuværende tidspunkt, men opmærksomheden henledes på, at underskud i 2017 overføres til 2018 med 12,0 – 17,0 mio. kr. (underskuddet opstår på de 4 store serviceområder) og ufinansieret buffer på 15 mio. kr., der skal medvirke til at kunne holde servicerammen nulstilles i bevillingskontrollen primo 2018. Disse 2 forhold vil reducere de budgetterede serviceudgifter med 27 – 32 mio. kr. hvorefter målet overholdes.

En 100 % realisering af effektiviseringsmålet, reduktionsmålet på årligt 0,3 % og de tværgående strategiske projekter.

Der er flere udvalg, der ikke har realiseret tidligere vedtagne effektiviserings- og reduktionsmål. Hertil kommer udmøntning på politikområder af yderligere reduktion på 3,0 mio. kr. i 2018 og 5,0 mio. kr. i 2019 fra budgetforliget, samt finansiering af 2 centrale stillinger vedrørende henholdsvis rekrutteringsmedarbejder og ESDH-medarbejder. De 2 sidstnævnte udgør i alt 1,1 mio. kr., og finansieres af færre udgifter til konsulenter m.v. på de enkelte forvaltningsområder. Opdelt på politikområder udgør de ikke realiserede besparelser:

Udover de 32,4 mio. kr. er der også underskuddet i 2017, som overføres til 2018 med 12,0 til 17,0 mio. kr. Altså er der ikke realiserede besparelser på mellem 44,4 mio. kr. og 49,4 mio. kr. i budget 2018.

Konkret realisering vil løbende ske i de politikområdeansvarlige udvalg. Der henvises til sagen ”Serviceudgifter, opfølgning pr. 31. januar 2018”, hvor bemærkninger fra de udvalg, der har adresseret besparelserne allerede i januar 2018 vil fremgå.

Ingen kassefinansierede tillægsbevillinger vedrørende anlæg.

I budget 2018 er der anlæg for i alt 252,725 mio. kr. og det korrigerede budget er på 385,019 mio. kr., der er altså givet tillægsbevillinger for 132,294 mio. kr. Heraf er 121,229 mio. kr. overførsel fra 2017, 16,029 mio. kr. er lånefinansieret og -4,779 mio. kr. er kassefinansieret. Dermed er målet på nuværende tidspunkt realiseret.

Nedenfor ses en oversigt over de 7 bevillingsnoter fra budget 2016, der ikke var realiseret ved sidste opfølgning i 2017:

Nedenfor ses en oversigt over de 8 bevillingsnoter fra budget 2017, der ikke var realiseret ved sidste opfølgning i 2017:

Selv notens tekst samt forvaltningens bemærkninger kan læses i bilaget ”Status på bevillingsnoterne fra 2016 og 2017”

Proceduren for opfølgningen af bevillingsnoterne for 2018 er ændret i forhold til opfølgningen i 2017. Der vil stadig blive fremsendt en kvartalsvis orientering til Direktionen og Økonomiudvalget, dog vil orienteringen kun fremover indeholde de bevillingsnoter, hvor status har ændret sig siden sidste opfølgning. I denne opfølgning er alle 45 bevillingsnoter medtaget.

Der vil foregår en løbende ajourføring af bevillingsnoterne på Kolding.dk (https://www.kolding.dk/om-kommunen/okonomi/budget-og-finansstyring/budget-2018/bevillingsnoter-2018/bevillingsnoter-2018).

Status på den enkelte bevillingsnote fremgår af bilaget, som er en udskrift fra Kolding.dk.

Nedenfor ses en oversigt over alle 45 bevillingsnoter for 2018:

Med udgangen af januar 2018 er der brugt 9,36% af budgettet. Det er 0,57% mere end på samme tidspunkt i 2017.

Der forventes nu serviceudgifter i 2018 på 3.838,039 mio. kr., hvilket er 8,190 mio. kr. mindre end den ramme, regeringen har udstukket. En overskridelse af rammen på landsplan kan betyde en sanktion i form af reduceret tilskud.

Direktionen skønner nu en overførsel fra 2018 til 2019 på 0 mio. kr., hvor det oprindelige skøn var -28,500 mio. kr. Det oprindelige skøn bygger på overskridelsen i 2017, de endnu ikke realiserede besparelser samt det pres på flere af de store serviceområder, der løbende var til stede i løbet af 2017. Efterfølgende er udfordringen præciseret og samtlige forvaltninger melder, at de forventer, at budgettet for 2018 realiseres. Konkrete bemærkninger til enkelte politikområder fremgår under tabellen.

Nedenfor ses serviceudgifterne fordelt på politikområder.

Bemærkninger til de enkelte politikområder (behandlet på det enkelte udvalg):

Uddannelsespolitik: Specialpædagogisk bistand til voksne og Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov er placeret på Center for Specialundervisning til unge og voksne (CSV). CSV er opmærksom på merforbruget og er i samarbejde med forvaltningen i gang med at reducere udgifterne. Budgettet for hele året forventes at holde.

Vej- og Parkpolitik: Den forventede overførsel vedrørende Vej- og Parkpolitik er et foreløbigt skøn. Skønnet skyldes primært usikkerheden i forhold til udgifterne til vintervedligeholdelse samt de budgetterede udgifter til busdrift.

Ejendoms- og Boligpolitik: Der er udfordringer på Ejendoms- og Boligpolitik vedrørende effektivisering af rengøring på 2 mio. kr.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Fordeling af rådighedsbeløb fra 2018 og frem:

Rådighedsbeløbet for 2018 og frem svarer til det på investeringsoversigten for 2018 optagne rådighedsbeløb.

Projektets samlede løbetid dækker herefter perioden 2016 – 2021.

Det fremgår af bevillingsnoterne for budget 2018, at det er pålagt by- og udviklingsdirektøren månedligt at sende en samlet redegørelse om den forventede regnskabsrealisering vedrørende jordpolitik. Redegørelsen skal omhandle køb af jord, byggemodning og salg vedrørende boligparceller og erhvervsjord. Forventes budgettet ikke realiseret, skal redegørelsen indeholde forslag til bevillingsberigtigelse.

I redegørelsen indgår endvidere den forventede realisering af øvrige budgetterede salgsindtægter vedrørende fast ejendom m.v.

Byggemodning

Den 13. april 2015 besluttede Byrådet at tilføre 15.000.000 kr. ekstra til byggemodningsrammen i 2015 og 25.000.000 kr. ekstra i 2016 til igangsætning af boligudstykninger. Ydermere blev der afsat midler til køb af byudviklingsjord på Drejensvej i 2015. Finansieringen af tilførslerne sker ved opskrivning af salgsrammerne i årene 2016–2019.

Salg af jord og ejendomme

Nedenfor ses det korrigerede budget og realiseret salg af jord og ejendomme i 2018, opgjort pr. 21. februar 2018:

Pr. 21. februar 2018 er der realiseret et salg af jord og ejendomme på i alt 23.203.592 kr. Det betyder, at realiseringen i 2018 er 32.556.357 kr. under det korrigerede salgsbudget. Se vedlagte bilag for specifikation af salg samt arealer til salg.

Fra regnskab 2017 overføres et overskud på salg af jord og fast ejendom på 26.422.000 kr. og et underskud på Kløvkær på 5.220.000 kr. i forbindelse med overførselssagen Herefter vil det korrigerede salgsbudget være på 34.557.949 kr.

6,2 mio. kr. af salgsbudgettet vedrører en rokade vedrørende Låsbyhøj og Børnefamiliehuset. Salget af Børnefamiliehuset vil tidligst kunne realiseres i 2019.

Det forventes realistisk at realisere salgsbudgettet i 2018.

Kolding Kommune købte i 2016 Aksel Olsens ejendom ved Geografisk Have.

Ejendommen består af privatbolig i 3 etager, et Pakhus i haven (en ladebygning) og en tilgroet have med mange forskellige træer, buske og planter.

Aksel Olsens ejendom indgår som et væsentligt element i Geografisk Haves nyligt udarbejdede udviklingsplan.

Til det videre arbejde med udviklingsplanen er der i budget 2018 afsat 500.000 kr. specifikt til følgende udviklingsarbejder i forhold til Aksel Olsens ejendom:

Udarbejdelse af en fondsansøgning til et projekt, der fokuserer på udvikling af Aksel Olsens ejendom.

Forundersøgelse af arkivalierne i ejendommen

Etablering af en udstilling om Aksel Olsen

Oprydning og renovering af haven, til en standard, så der kan tilbydes rundvisninger.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Det ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med det på investeringsoversigten for 2018 optagne rådighedsbeløb.

Projektet omfatter en total omlægning af Storegade fra Iver Dahlsvej til Torvet. Projektet gennemføres i samarbejde med BlueKolding og i dialog med Lunderskov Lokalråd.

Omlægningen indebærer en samlet forskønnelse og omfatter LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) til synlig opsamling af regnvand fra tagene, opholdsarealer, beplantning og forbedrede trafikforhold. Der udarbejdes et projekt i foråret 2018, som udbydes til udførelse i efteråret 2018.

Ved budgetvedtagelsen for 2018-2021 blev der afsat 5.000.000 kr. til projektet.

Der var i ændringsforslaget til budget 2018 foreslået afsat 10 mio. kr. til projektet. De afsatte 5 mio. kr. har betydet, at projektets omfang er justeret. I samarbejde med BlueKolding arbejdes der i øjeblikket på en mere detaljeret plan.

Kortet nedenfor viser det berørte område:

Nedenfor er mere specifikt kortudsnit for del af området, med en foreløbig skitseplan:

Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:

Fordeling af rådighedsbeløb

Ansøgningens finansiering:

Det ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de afsatte midler i investeringsoversigten for 2018.

På budget 2018 er der afsat 140.000 kr. til anlæggelse af trampestier på kommunalt ejede arealer nord for Drejensvej v. Nr. Bjert og Drejens i tilknytning til eksisterende boligområder og nye boligudstykninger i området. På budget 2018 er der ligeledes afsat 60.000 kr. årligt i 4 år til drift og vedligehold af stierne.

Der bliver anlagt ca. 3,8 km trampesti med tilhørende stiafmærkning, og i tilknytning til stierne opsættes kortborde og ved oplagte opholdssteder opsættes borde-bænkesæt. I første omgang bliver stierne midlertidige, fordi den fremtidige anvendelse for de kommunale arealer endnu ikke er fastlagt.

Stierne anlægges for at beboerne i nærområdet kan få adgang til gåture i naturen/det åbne land, uden at skulle færdes på trafikerede asfaltveje på længere strækninger. Ved anlæg af nogle ret korte stistrækninger på de kommunalt ejede arealer, i sammenhæng med 2 eksisterende grusveje i området, bliver det muligt at skabe en lang række forskellige muligheder for at opleve det naturskønne område.

Stierne vil endvidere kunne indgå i den mulig kommende stiforbindelse fra Drejenshalvøen til Houens Odde. Et partnerskabsprojekt mellem Spejdercentret på Houens Odde, Idrætsefterskolen, Kolding Fjord og Kolding Kommune i regi af Naturpark Lillebælt.

Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:

Udgift                                                                     140.000 kr.

Fordeling af rådighedsbeløb

2018                                                                      140.000 kr.

By- og Udviklingsforvaltningen har gennemført en forundersøgelse af mulighederne for at Bønstrup Sø kan anvendes som badesø. Trin I omfattede en måling af badevandskvaliteten og Trin II omfattede en række tungmetalmålinger på søens sediment. Alle analyserne var tilfredsstillende.

Forundersøgelsen viser desuden, at den største hindring for, at Bønstrup Sø med tiden kan udnyttes som badesø, ligger i den fosforbelastning, der allerede ligger bundet i søbunden samt den fosfor, der stadig tilføres søen fra det åbne land og spredt bebyggelse.

På budget 2018 er der afsat 200.000 kr. til at undersøge hvilke muligheder, der er for at nedbringe fosforbelastningen til Bønstrup Sø og hvilken begrænsende effekt det har på opblomstringen af blågrønalger. Undersøgelsen vil også omfatte en vurdering af udgift til at minimere tilledningen af fosfor til søen. Midlerne anvendes til eksterne konsulenter og yderligere målinger. Når resultatet foreligger, kan der stilles forslag til videre proces. 

Tilledningen af fosfor fra de forskellige kilder i oplandet skal reduceres betydeligt for at Miljøstyrelsen vil overveje at lade Bønstrup Sø indgå i de kommende statslige vandplaner med henblik på at gennemføre en restaureringsindsats for at forbedre vandkvaliteten i søen.

Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:

Udgift                                                                     200.000 kr.

Fordeling af rådighedsbeløb

2018                                                                      200.000 kr.

I december 2015 behandlede Byrådet en ansøgning fra Birkemose Golf Club om fritagelse for betaling af grundskyld efter Ejendomsskattelovens §8 eller alternativt efter §9 i samme lov.

Begrundelsen for ansøgningen var at der skulle være lighed mellem de to golfklubber i Kolding, Kolding Golf Club (som ligger på kommunalt ejet arealer), og Birkemose Golf Club. Birkemose Golf Clubs golfbaner er anlagt på jorder tilhørende Knud Daugaard-Hansen Golf A/S, og klubben betaler leje for arealerne, samt den pålagte grundskyld. Begge klubber drives af en forening med en valgt bestyrelse, og de gør begge et stort arbejde for bl.a. juniorgolfen. Klubberne er ligeledes omdrejningspunktet for mange Koldingborgeres fritidsinteresse, golfen. Begge klubber er berettiget til kommunalt tilskud jf. Folkeoplysningsloven.

I forbindelse med sagsbehandlingen blev forvaltningen opmærksom på, at de arealer som Kolding Golf Club lejer af Kolding Kommune, fejlagtigt ikke var pålignet grundskyld, og ikke var blevet opkrævet grundskylden iht. deres lejekontrakt med Kolding Kommune. Byrådet besluttede den 14. december 2015, ”at der sendes afslag til Birkemose Golf Club på fritagelse for grundskyld, samt ”at der afholdes møde med Kolding Golf Club om den fremtidige betaling af grundskyld”.

Umiddelbart efter Byrådets behandling af sagen blev der taget kontakt til Kolding Golf Club for at afholde møde angående den fremtidige betaling af grundskyld. Der blev ligeledes sendt en varsel til SKAT, så de kunne udarbejde beregningsgrundlaget for grundskyld på arealerne, så grundskylden kunne beregnes og opkræves.

I forbindelse med en forespørgsel fra formanden for Birkemose Golf Club, Karsten Sprogøe, i februar 2017 blev forvaltningen opmærksom på, at det ikke var det korrekte areal, der var sendt varsel på til SKAT, med den betydning, at der var opkrævet for lidt i grundskyld. På ny blev der sendt varsel til SKAT på de resterende arealer.

I august 2017 anmodede formanden for Birkemose Golf Club, Karsten Sprogøe, om aktindsigt i sagen, for så vidt angår Byrådets beslutning af 14. december 2015 om at påligne Kolding Golf Club grundskyld af de af klubben lejede arealer. Samtidigt blev der begæret aktindsigt i Kolding Kommunes henvendelse til SKAT for værdiansættelse af disse arealer og i SKATs svar. I forbindelse med fremsendelsen af aktindsigten samt de uddybende spørgsmål, måtte forvaltningen igen konstatere, at det korrekte areal endnu ikke var varslet til SKAT og grundskylden derfor ikke korrekt. Der blev derfor igangsat et arbejde med, udfra lejekontrakterne mellem Kolding Golf Club og Kolding Kommune, at få kortlagt de helt nøjagtige arealer, som skulle pålægges grundskyld. Arbejdet blev afsluttet i september 2017 og der blev på ny sendt varsel til SKAT på de korrekte arealer.

I november 2017 blev der afholdt møde med Birkemose Golf Club ved formand Karsten Sprogøe og Sekretær Finn Vedel, hvor sagen blev drøftet, herunder årsagen til Birkemose Golf Clubs interesse for opkrævningen af grundskyld hos Kolding Golf Club. Begrundelsen for interessen var, at der skulle være lighed mellem de to golfklubber i Kolding, og skulle Kolding Golf Club ikke betale grundskylden var ønsket, at Birkemose Golf Club skulle have et tilsvarende driftstilskud jf. lighedsprincippet. Birkemose Golf Club har efterfølgende sendt en ansøgning til Børne- og Uddannelsesforvaltningen om tilskud i henhold til folkeoplysningsloven. Ansøgningen bliver behandlet i Fritids- og Idrætsudvalget den 10. april 2018.

Forvaltningen kan oplyse at Kolding Golf Club har bedt om aktindsigt i sagen med det materiale, som Birkemose Golf Club har modtaget og været en del af.

I arbejdet med sagen er forvaltningen blevet opmærksom på, at kommuner ikke sædvanligvis kan opkræve leje hos foreninger eller klubber, som er omfattet af Folkeoplysningsloven. Dette betyder at arealerne ikke skal pålægges grundskyld efter § 8 i Ejendomsskatteloven, men fritages efter § 7 (fritagelser af kommunale ejendomme for grundskyld) i lighed med andre klubber/foreninger, som modtager tilskud efter Folkeoplysningsloven og har brugsret til kommunale lokaler/arealer. Dette betyder for Kolding Golf Club, der lejer arealerne til golfbanen hos Kolding Kommune og modtager tilskud efter Folkeoplysningsloven, skal have arealerne stillet vederlagsfrit til rådighed og Kolding Kommune ikke må fortsætte med at opkræve leje. For at sikre at forvaltningens tolkning er korrekt, har der været rettet kontakt til advokatfirmaet Bachmann/Partners, partner advokat Thomas Booker, som har samme tolkning af sagen.

Der har i hele forløbet være tæt dialog med Kolding Golf Club, og forvaltningen vil tage kontakt til Kolding Golf Club for at få udarbejdet en ny aftale for arealerne. Forvaltningen vil tillige gennemgå de lejemål kommunen har med klubber og foreninger for at få afdækket, om der opkræves leje hos foreninger der er omfattet af Folkeoplysningsloven. Disse foreninger skal opkræves det af byrådet vedtagne gebyr for anvendelse af kommunale arealer og lokaler.

Det kan slutteligt oplyses, at Birkemose Golf Club, på vegne af Knud Daugaard-Hansen Golf A/S, i februar 2018 har anmodet om fritagelse for kommunal grundskyld af matr. nr. 4D, Nr. Stenderup, beliggende Nr. Stenderupvej 12, 6000 Kolding. Fritagelsen ønskes gældende fra 1. januar 2018.

Birkemose Golf Club har sendt følgende anmodning om fritagelse for kommunal grundskyld:

”Birkemose Golf Club anmoder, på vegne af Knud Daugaard-Hansen Golf A/S, om fritagelse for kommunal grundskyld for matr. nr. 4D, Nr. Stenderup, beliggende Nr. Stenderupvej 12, 6000 Kolding. Fritagelsen ønskes gældende fra 1. januar 2018.

På ejendommen driver Birkemose Golf Club golfbane med tilhørende medlemsfaciliteter, cafe, velfærds-bygninger etc.

Fritagelsen ansøges i henhold til LBK 1104 af 22.8.2013 (Kommunal ejendomsskatteloven) § 9 stk. 1 og 2.

Såfremt Kolding Kommune lægger til grund, at den ønsker, at der fortsat skal drives golfbane på arealet, og at de på arealet beliggende bygninger fortsat anvendes til servicering af golfklubbens medlemmer og gæster, opfyldes efter min bedste overbevisning, de kriterier for fritagelse loven I anfører.

§ 9 i LBK 1104 er en ”kan” paragraf, og det er alene op til Kommunen at

tage stilling til, om en fritagelse kan imødekommes, jf. udtalelse fra

SKAT, J.nr. 18-0114702, dateret 30.1.2018”.

Ansøgning, fuldmagt og vejledende udtalelse fra SKAT er vedlagt som bilag.

Forvaltningens bemærkninger:

Ejendomsskatteloven §9 giver mulighed for fritagelse for grundskyld: ”I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige hensyn finder det ønskeligt, at private grunde ikke bebygges, er kommunalbestyrelsen berettiget til – dog kun for en vurderingsperiode af gangen – at tilstå ejeren hel eller delvis fritagelse for grundskyld”.

Bestemmelserne har meget begrænset praktisk betydning i forhold til anden lovgivning, kommuneplan, lokalplan mm., hvorfra anvendelse af områder reguleres. Er dette ikke tilfældet, kan Byrådet vælge at give fritagelse for en vurderingsperiode af gangen, hvis det kan begrundes i samfundsmæssige hensyn. Som et eksempel på anvendelse af bestemmelsen er et menighedsråds erhvervelse af grund til opførelse af ny kirke og en erhvervelse af arealer til kirkegård – disse blev fritaget efter § 9 i Ejendomsskatteloven.

Det område som fritagelsen omhandler reguleres af Lokalplan 0549-31, Ved Nr. Stenderupvej, et område til golfbane. To af lokalplanens formål er, at det bliver muligt at etablere golfbane og et grønt område til fritidsformål. I lokalplanen beskrives at området kan anvendes til fritidsformål såsom golfformål, klubhus, parkeringsplads, trænings- og servicefaciliteter og enkelt fritliggende boliger. Ved nedlæggelse eller indskrænkning af den planlagte anvendelse skal arealerne helt eller delvis overgå til landbrugsmæssig anvendelse.

SKAT beskriver i deres vejledende udtalelse, ”Det er hermed et kriterie, at anden lovgivning, fredningskendelse, byplanvedtægt eller særlige offentlig servitutter ikke forhindrer en ændret anvendelse af ejendommen. Er det ikke tilfældet, kan kommunalbestyrelsen vælge at give fritagelse for en vurderingsperiode af gangen, hvis ellers kommunalbestyrelsen finder det begrundet i samfundsmæssige hensyn”.

Ejendomsskattelovens § 9 gælder således ikke, hvis det er fastsat i anden lovgivning eller f.eks. i en lokalplan, at ejendommen ikke kan anvendes til andet end det formål, ejendommen aktuelt bruges til. Da det areal der søges fritagelse for grundskyld til, er reguleret af lokalplan, der bestemmer, at området kun må bruges til bestemte formål, har kommunen ikke hjemmel til at bevillige fritagelse for grundskyld efter ejendomsskattelovens § 9.

Det kan endvidere oplyses at i december 2015 søgte Birkemose Golf Club om fritagelse for betaling af kommunal grundskyld efter § 8 eller alternativt efter § 9 i Ejendomsskatteloven. Byrådet behandlede ansøgningen den 14. december 2015 og besluttede, at give afslag på ansøgningen.

Det er forvaltningens vurdering at arealer til golfbaner ikke falder ind under paragraf 9. Da der i Kolding Kommune aldrig er blevet givet fritagelser efter § 9 i ejendomsskatteloven, har forvaltningen valgt at få sagen vurderet hos advokatfirmaet Bachmann/Partners, partner advokat Thomas Booker, som har følgende konklusion: ”Selvom ejendomsskatteloven § 9 tillægger kommunalbestyrelsen et skøn ved anvendelsen af bestemmelsen, er der rammer for udøvelsen af dette skøn. Det gælder, uanset at lovbestemmelsen er formuleret relativt vagt og elastisk.  I denne konkrete sag er der hverken tale om, at den private grund ikke ønskes bebygget eller at en vis bebyggelse ønskes bevaret, ligesom der heller ikke ses at være samfundsmæssige hensyn til sådanne ønsker. I kravet om at der skal foreligge et samfundsmæssigt hensyn må i øvrigt gælde, at hensynet skal gælde i forhold til en flerhed af kommunens borgere. Det er således ikke opfyldt i forhold til at varetage golfklubben og dens medlemmers interesser i indirekte at blive fritaget for betaling af grundskyld.

På baggrund af ovenstående og henset til bestemmelsens anvendelsesområde (begrænset anvendelsesområde/kun undtagelsesvis bringes i anvendelse/samfundsmæssige hensyn) og dels til det faktum, at bestemmelsen ikke i nyere tid ses at være anvendt af kommunerne, er det min opfattelse, at betingelserne for fritagelse for grundskyld efter § 9 ikke er opfyldt. ” Hele vurderingen er vedlagt som bilag.

Det kan oplyses at Birkemose Golf Club har ansøgt Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Fritid og Idræt om et driftstilskud svarende til størrelsen af den grundskyld de skal betale til Knud Daugaard-Hansen Golf A/S iht. lejekontrakt. Ansøgningen behandles af Fritids- og Idrætsudvalgets møde den 10. april 2018

Folketinget vedtog den 19. december 2017 en ny taxilov med ikrafttræden den 1. januar 2018.

Den nye taxilov indeholder en række ændringer, hvoraf den mest omfattende for kommunen er, at det fra 1. januar 2018 er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der udsteder og administrerer nye tilladelser efter taxiloven.

Tilladelse

Af loven fremgår, at der fremover indføres én type tilladelse, kaldet universaltilladelse, til alle former for erhvervsmæssig persontransport i biler. Universaltilladelsen erstatter de nuværende fire typer tilladelser (taxitilladelser, limousinetilladelser, sygetransporttilladelser og tilladelser til offentlig servicetrafik). Universaltilladelser kan bruges overalt i landet og kan kun udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. De første universaltilladelser forventes udstedt i løbet af 1. kvartal 2018.

En tilladelse til taxikørsel udstedt af Kolding Kommune forbliver gyldig indtil den udløber og må som tidligere kun bruges til kørsel i Kolding kommune. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan efter nærmere regler ombytte en eksisterende tilladelse til en universaltilladelse, som er gyldig til kørsel i hele landet.

Chaufførkort

Alle chauffører skal have et chaufførkort for at udføre erhvervsmæssig persontransport. Chaufførkort udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Dette kendes fra den tidligere lovgivning, hvor kommunen udstedte førerkort til taxi- og limousinekørsel og sygetransport. Allerede udstedte førerkort forbliver gyldige til de udløber og gælder fra 1. januar 2018 til kørsel i hele landet, hvor de tidligere kun gjaldt i den kommune, der havde udstedt kortet.

Kørselskontor

Al salg af taxikørsel skal, når tilladelserne til taxikørsel ikke længere er gyldige, ske via et kørselskontor. Kørselskontorer kan enten være landsdækkende eller være oprettet som et kørselskontor i et landdistrikt. Kørselskontorer i et landdistrikt skal sikre taxibetjeningen i områder, hvor det skønnes vanskeligt at etablere og drive kørselskontor på normale vilkår. Kørselskontorer i landdistrikter skal have fast forretningssted i det område, som tilladelsen omfatter, og der må højst være tilknyttet 3 taxier, som primært skal betjene kunderne i området. Sideløbende med salg af taxikørsel kan kørselskontoret sælge andre former for erhvervsmæssig persontransport. Alle kørselskontorer skal godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Kørselskontorer må ikke forveksles med de nuværende bestillingskontorer, som er godkendt af en kommune og kun må formidle kørsel i den kommune.

I Kolding kommune vil der i en overgangsperiode både kunne være et bestillingskontor og kørselskontorer, idet allerede udstedte tilladelser til taxikørsel fortsat skal være tilsluttet et bestillingskontor, hvis der er et sådant i kommunen, og universaltilladelser kun må køre for et kørselskontor.

Kolding Taxa har oplyst, at de har til hensigt at oprette et kørselskontor i sensommeren 2018 og i den forbindelse forventer at nedlægge bestillingskontoret Kolding Taxa. Da der ikke kan oprettes nye bestillingskontorer, vil det medføre, at tilladelser til taxikørsel udstedt af Kolding Kommune skal ombyttes til universaltilladelser og tilsluttes et kørselskontor.

Priser

Pr. 1. januar 2018 indføres et nationalt prisloft, som minder om de maksimaltakster, som kendes fra den tidligere lovgivning. Universaltilladelser skal køre til priser fastsat ud fra reglerne om nationalt prisloft, hvorimod tilladelser til taxikørsel skal køre efter maksimaltakster fastsat af kommunen.

Tilsyn

Nye tilladelser og chaufførkort udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, ligesom prisloftet og reglerne for prisloftet fastsættes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Den enkelte kommune vil således fremover ikke skulle udstede eller forny tilladelser og godkendelser på området. Kommunen skal alene føre tilsyn med, at betingelserne for opretholdelse af de allerede udstedte tilladelser og godkendelser er til stede, indtil disse udløber. Kommunen skal dog i tilfælde af bortkomst af tilladelser og førerkort fortsat udstede erstatningstilladelser/-førerkort. Kommunen skal derudover udstede toldattester til brug for indregistrering af en taxi, når der køres med en tilladelse til taxikørsel, samt fastsætte maksimaltakster for taxikørsel, så længe kommunen har tilsynsforpligtigelsen.

Tilsynsforpligtelsen med tilladelser til taxi- og/eller limousinekørsel gælder indtil den sidste tilladelse udstedt af kommunen udløber eller ombyttes til en universaltilladelse. Godkendelsen af Kolding Taxa’s bestillingskontor udløber i 2027, ligesom den sidst fornyede tilladelse til taxikørsel har en gyldighedsperiode på 10 år og udløber i 2027. Den sidst fornyede tilladelse til limousinekørsel udløber i 2020 og sidst udstedte førerkort udløber i 2022.

Kommunen kan vælge at overdrage tilsynsforpligtelsen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Overdragelsen sker som udgangspunkt med et halvt års varsel fra det tidspunkt, hvor anmodningen er modtaget af styrelsen.

Forvaltningen anbefaler, at tilsynsforpligtigelsen overdrages hurtigst muligt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, idet forvaltningen vurderer, at Kommunens administration hurtigt vil miste følingen med taxiområdet, idet nye tilladelser og førerkort ikke længere vil skulle udstedes af kommunen, men centralt fra. Kommunen vil udelukkende skulle føre tilsyn med og kontrol af, om allerede udstedte tilladelser og godkendelse overholder den tidligere lovgivning. Der er derudover en forventning om, at tilladelser til taxikørsel udstedt af Kolding Kommune allerede i løbet af 2018 vil blive ombyttet til universaltilladelser, og det således kun vil være tilsyn med tilladelser til limousinekørsel og førerkort, der skal udføres af Kommunen.

I 2014-2017 er der i gennemsnit brugt 0,1 årsværk til opgaven Taxi. Det svarer til en udgift på ca. 39.000 kr. pr. år inklusive arbejdsgiverudgifter. Hvor stor en del, det rene tilsyn har udgjort, kan ikke opgøres, men forvaltningen vurderer, at det har udgjort en mindre del af det daglige arbejde med området Taxi og således vil udgøre under 0,05 årsværk fremover.

I årene 2014-2017 har der været en årlig indtægt på ca. 25.000 kr. til udstedelse af førerkort, toldattester og fornyelse af tilladelser til taxikørsel. Disse indtægter vil, med undtagelse af indtægter fra udstedelse af toldattester, bortfalde. Indtægter for udstedelse af toldattester vurderes at blive under 1.000 kr. pr. år og være faldende i tilsynsperioden, da tilladelserne til taxikørsel vil udløbe eller blive ombyttet til universaltilladelser og der derfor ikke længere skal udstedes toldattester.

Forvaltningen har kendskab til følgende kommuner, som enten har bedt om eller påtænker at overflytte administrationen af taxiområdet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det drejer sig om Vejle, Odense, Holstebro og Faaborg-Midtfyn kommuner.

Taxidækning i særlige geografiske områder

Kommunerne har jævnfør § 29 i den nye taxilov hjemmel til i områder, hvor der er vanskeligt at få en taxidækning, at foretage et udbud, således at det sikres, at der er en tilfredsstillende betjening i området.

§ 29 har ikke noget med tilsynsforpligtigelsen at gøre og muligheden bibeholdes derfor, selvom Byrådet vælger at overdrage tilsynsforpligtigelsen.

Det vurderes, at der i Kolding kommune pt. ikke er sådanne områder. Forvaltningen vil følge udviklingen, og hvis det viser sig at blive nødvendigt at gøre brug af § 29, vil der blive fremlagt en sag for Byrådet.

Overdragelse af kompetence fra kommunen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Byrådet har overdraget den umiddelbare forvaltning af opgaver samt aktiviteter indenfor taxiloven til Teknik- og Klimaudvalget, men da der her er tale om en beslutning om overdragelse af kompetence til en anden myndighed, skal sagen også behandles af Økonomiudvalg og Byrådet.

Med den nye planlov, der trådte i kraft pr. 15. juni 2017, er der nu åbnet mulighed for, at kommunerne kan udlægge nye aflastningsområder og udvide eksisterende i byer med tilstrækkeligt kundeunderlag. Som grundlag for en udvidelse er det et lovkrav, at der udarbejdes en nærmere redegørelse for detailhandelsbehov, kundegrundlag, oplandseffekt m.v. Plan- og Boligudvalget besluttede den 18. september 2017, at der inden igangsættelse af en egentlig planlægning skulle udarbejdes en redegørelse, der opfylder planlovens krav. Redegørelsen skal forelægges til politisk behandling.

Det eksisterende aflastningsområdet består af Kolding Storcenter og butikkerne nord for Egtved Allé. Kolding Kommune har modtaget flere henvendelser om nye større butiksetableringer i og omkring det eksisterende aflastningsområde – en udvidelse på 27.500 m². Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvorledes en fremtidig afgrænsning af aflastningsområdet skal se ud. Som udgangspunkt vil det være relevant at medtage Danfossgrunden vest for storcenteret og Retailparken syd for. Herudover kan det overvejes, om en del af erhvervsområdet ved Albuen skal medtages i afgrænsningen.

Nedenfor angives 2 mulige afgrænsninger - i model 2 er eksisterende detailhandelsarealer ved Albuen medtaget. Området er omfattet af en byplanvedtægt fra 1976 og er udlagt til erhvervsformål, men er over tid udviklet med flere butikker.

Redegørelseskravet:

Formålet med et aflastningsområde er bl.a. at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten – eksempelvis store udvalgsvarebutikker. Kommunens endelige beslutning om udvidelse af et eksisterende aflastningsområde skal ske på baggrund af en samlet vurdering og afvejning af hensynet til konkurrenceeffekt, butiksforsyningen i bymidterne og oplandseffekt i forhold til nabokommuner. Derfor stiller planloven (§ 11 e, stk. 4) krav om, at kommunerne udarbejder en redegørelse til belysning af bl.a. kundeunderlag og oplandseffekt.

Den samlede redegørelse skal som en del af plangrundlaget i offentlig høring. Der skal foretages en særskilt høring af nabokommunerne, som kan komme med indsigelse til planforslaget.

Den nye planlov indebærer i øvrigt, at en manglende eller utilstrækkelig redegørelse vil kunne afføde et veto fra staten.

Redegørelsens indhold

COWI A/S har på vegne af Kolding Kommune udarbejdet en redegørelse (Bilag) i henhold til planlovens § 11e, stk. 3 og 4. Redegørelsen tager udgangspunkt i ønsker til nyt detailhandelsareal på 27.500 m² til udvalgsvarer og 3.900 m² til dagligvarer.

Redegørelsen kan indgå som en del af et evt. kommuneplantillæg og er bygget op om en række afsnit, der belyser grundlaget for planlægningen – indledningsvist en sammenfatning og sidst en mere detaljeret redegørelse. Det forudsættes, at kommunen selv indlægger et afsnit om sammenhængen med kommunens mål for detailhandlen. Dette vil kunne gøres i forbindelse med en egentlig planlægning for udvidelse af aflastningsområdet, hvor den affødte detailhandelsstruktur skal afspejles.

Redegørelsen tager udgangspunkt i ønsker til nyt detailhandelsareal på 23.600 m² til udvalgsvarer og 3.900 m² til dagligvarer. Hovedelementerne i redegørelsen er resumeret i sammenfatningen og gennemgås i hovedtræk i de følgende afsnit.

Den eksisterende detailhandel og behovet for yderligere detailhandel:

Detailhandlen i Kolding Kommune omsatte i 2017 for ca. 5.2 mia. kr. Dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker bidrager hver med ca. 50 % af omsætningen.

På baggrund af den forventede udvikling i indbyggertallet, privatforbruget og nethandlen er behovet for yderligere areal til detailhandel vurderet nærmere. Der er i redegørelsen beskrevet 3 scenarier (minimum, middel og maksimum) for detailhandelsbehovet i 2029. Ifølge middelscenariet, som vurderes at være det mest realistiske, forventes forbrugstilvæksten frem mod 2029 at udløse behov for yderligere 33.000 m² til udvalgsvarebutikker og 10.500 m² til dagligvarebutikker.  Dette kan sandsynliggøre behovet for en udvidelse af aflastningsområdet. Det bør dog understreges at forbrugstilvæksten også vil kunne omsættes i de eksisterende butikker ved en højere omsætning pr. kvadratmeter, uden at det udløser behov for nyt butiksareal. Modsat kan der være behov for en vis omfordeling af butiksarealer, hvor nogle butikker lukker, mens der etableres nyt butiksareal andre steder.

Redegørelse for kundegrundlag og effekter i forhold til eksisterende detailhandel:

Kolding er Danmarks syvende største by med ca. 60.000 indbyggere, og der er i Kolding Kommune ca. 92.000 indbyggere. Der er således allerede nu et stort kundegrundlag, som vil vokse betydeligt frem mod 2029. Et stigende indbyggertal vil føre til et stigende forbrug, som på sigt vil styrke grundlaget for udvidelsen af aflastningsområdet.

Ny detailhandel medfører som udgangspunkt ikke, at borgerne bruger flere penge i detailhandlen. Det betyder snarere, at omsætningen flyttes fra et sted til et andet. En udvidelse af aflastningsområdet med nye butikker vil således på kort sigt få en vis indvirkning på den eksisterende detailhandel. Effekten vurderes at blive størst inden for Kolding Kommune, hvor en stor del af de nye butikkers omsætning skal hentes fra den eksisterende detailhandel. Det vil betyde en reduktion i omsætningen.

I og omkring aflastningscenteret må der således forventes en omsætningsreduktion på ca. 16 % for de eksisterende butikker og tilsvarende må der i Kolding Bymidte forventes en omsætningsreduktion på 14 %. I takt med, at der på længere sigt (frem til 2029) sker en tilvækst i indbyggertallet og dermed forbruget, vurderes effekten i forhold til den eksisterende detailhandel at blive mindsket.

Uden for Kolding Kommune vurderes der ikke at være områder, hvor effekterne af den nye udvalgsvarehandel vil medføre en reduktion i omsætningen på mere end 2,5 %.

Påvirkning af konkurrencen:

For at vurdere påvirkningen på konkurrencen har COWI benyttet Erhvervsstyrelsens økonomiske model. Resultatet giver en indikation af effekten på prisniveauet af udbygningen af detailhandlen i aflastningsområdet. Modellen bygger bl.a. på, at store butikker indebærer lavere priser end små butikker. Resultatet af beregningerne er, at priserne på dagligvarer og udvalgsvarer i oplandet vil falde i begrænset omfang. Det vurderes samlet set, at der med planlægningen for en udvidelse af aflastningsområdet skabes lidt bedre rammer for mere velfungerende markeder – særligt for udvalgsvarer.

Sammenfattende bemærkninger

Kolding har i forvejen en regional betydning og kommunens detailhandel - herunder Kolding Storcenter og Bilka - har et stort opland. En udvidelse af aflastningsområdet vil kunne styrke Koldings rolle som regional handelsby med et tidssvarende butiksudbud og styrke konkurrencen i Trekantområdet.

Kolding konkurrerer med andre store byer om at være regionale handelsbyer. Konsekvensberegningen viser dog, at der kun er begrænsede effekter for de omkringliggende kommuner. Påvirkningerne aftager med afstanden og de bliver fordelt over et stort område.

Med de beskrevne forudsætninger – herunder de langsigtede forventninger til en stigning i detailhandelsbehovet – vil det kunne godtgøres at aflastningsområdet udvides.

Det ændrer dog ikke ved det dilemma, at en udvidelse vil kunne få betydning for Kolding Bymidte med en nedgang i omsætningen især på kort sigt.

I forhold til dilemmaet mellem Kolding bymidte og aflastningsområdet, vil det være hensigtsmæssigt at have fokus rollefordelingen mellem de 2 områder. For at sikre, at butikker i et udvidet aflastningsområde supplerer den eksisterende detailhandel i Kolding bymidte, bør der fastsættes en minimumsbutiksstørrelse for de nye butikker. En minimumsbutiksstørrelse kan sammenholdes med størrelserne af den gennemsnitlige butiksstørrelse for udvalgsvare i Kolding Bymidte. Hér ligger gennemsnitsstørrelsen på ca. 265 m2 for tøjbutikker og ca. 235 m2 for øvrige udvalgsvarebutikker.  Med minimumstørrelser for udvalgsvarebutikker på 600-1.000 m2 sættes rammerne for en tydelig rollefordeling mellem Kolding bymidte og det udvidede aflastningsområde. En minimumsbutiksstørrelsen på eksempelvis 1.000 m² for udvalgsvarebutikker vil f.eks. betyde, at der i det udvidede aflastningsområde vil være mulighed for at etablere større udvalgsvarebutikker, som ikke findes i Kolding i dag. Endvidere vil det betyde, at der f.eks. ikke bliver etableret mindre beklædningsbutikker, som er en kernebranche i Kolding bymidte.

Igangsætning af en egentlig planlægning skal ske ved indkaldelse af forslag og ideer til planlægningen før udarbejdelse af et egentligt planforslag (tillæg til Kommuneplan 2017-2029).

Teknikudvalget besluttede den 2. maj 2017 at igangsætte en VVM-proces for en ny sydlig ringvejsforbindelse fra Vonsildvej i sydvest til Skamlingvejen i nordøst. Beslutningen omfattede også, at VVM-processen skulle igangsættes inden for en afsat budgetramme på 1 mio. kr.

Miljøvurderingsprocessen

Der er kommet nye regler på miljøvurderingsområdet. Tidligere var reglerne om VVM-vurdering af projekter en del af planloven. Med ny lovgivning i maj 2017 blev VVM-reglerne taget ud af planloven og skrevet sammen med reglerne om miljøvurdering af planer i en samlet lov, miljøvurderingsloven.

Som med de tidligere VVM-regler er det med den nye lov defineret, hvilke projekter, der er omfattet af loven. Disse projekter er fordelt på to bilag; bilag 1, som omfatter projekter, der altid skal miljøvurderes og bilag 2, som omfatter projekter, hvor det skal vurderes, om indvirkningerne på miljøet er så væsentlige, at projektet skal miljøvurderes. Den sydlige ringvej er omfattet af lovens bilag 2.

Miljøvurderingsprocessen omfatter, at bygherre (i dette tilfælde By- og Udviklingsforvaltningen ved Trafik og Mobilitetsafdelingen) indsender ansøgning om miljøscreening af projektet til miljøvurderingsmyndigheden (By- og Udviklingsforvaltningens miljøvurderingsteam).

Ansøgningen behandles af miljøvurderingsmyndigheden og sendes i høring hos berørte myndigheder, inden der kan træffes afgørelse om, hvorvidt projektet udløser krav om miljøkonsekvensvurdering. Ved berørte myndigheder forstås en myndighed, som på grund af dens specifikke miljøansvar eller lokale og regionale kompetencer kan forventes at blive berørt af projektets indvirkning på miljøet.

Har projektet så væsentlige indvirkninger på miljøet, at der træffes afgørelse om, at der skal gennemføres en miljøkonsekvensvurdering, skal miljøvurderingsmyndigheden overfor bygherre udtale sig om, hvor omfattende og detaljerede oplysninger miljøkonsekvensvurderingen skal indeholde.

Inden der foretages afgrænsning af miljøvurderingens indhold, skal berørte myndigheder og offentligheden høres. Ved offentligheden forstås en eller flere fysiske eller juridiske personer, som direkte eller indirekte berøres af projektet samt foreninger og organisationer, der har beskyttelse af landskab, kulturarv, natur eller miljøinteresser som formål.

Bygherren fremlægger herefter en Miljøkonsekvensvurderingsrapport til miljøvurderingsmyndigheden. Myndigheden gennemgår rapporten og sender den i høring hos berørte myndigheder og offentligheden inden, der tages endelig stilling til, om muligheden for realisering af projektet gennemføres.

Ansøgning om miljøscreening

På baggrund af en række foranalyser af plan- og miljøforhold i projektområdet har By- og Udviklingsforvaltningen ved Trafik og Mobilitetsafdelingen den 14. november 2017 indsendt ansøgning om miljøscreening af ringvejen efter reglerne om miljøvurdering af projekter i Lov om Miljøvurdering.

Miljøscreeningen er gennemført og har været sendt i høring hos berørte myndigheder. Berørte myndigheder er i dette tilfælde myndigheder på natur, vandløb, grundvand, jord, diger, støj og på planforhold.

Miljøscreeningen viser, at ringvejen vil kunne medføre en række sandsynlige, væsentlige indvirkninger på miljøet. De væsentlige indvirkninger ses på mennesker og sundhed, på natur og biologisk mangfoldighed, på landskab og kulturarv, på overfladevand og grundvand samt på trafik og støj.

By- og Udviklingsforvaltningen agter på baggrund af miljøscreeningen og myndighedshøringen at træffe afgørelse om, at den sydlige ringvej er omfattet af lovens krav om, at der gennemføres en miljøkonsekvensvurdering, hvor vejens placering og karakteristika vurderes op mod projektområdets sårbarhed.

De berørte myndigheder er tillige med offentligheden blevet hørt, om de er vidende om forhold, der kan have indflydelse på dels den videre planlægning og på hvilke oplysninger, der skal indgå i miljøkonsekvensrapporten.

Beskrivelse af høringssvar overordnet

Høringssvarene fra berørte myndigheder omhandler primært forhold omkring beskyttede diger i projektområdet.

Høringssvarene fra offentligheden viser, at der er behov for en vurdering af vejens indvirkning på infrastrukturen generelt, af vejens indvirkning på byudvikling i Vonsild/Dalbyområdet samt af vejens indvirkning på intern transport mellem ejendomme i projektområdet.

Høringssvarene vil indgå i den videres sagsbehandling.

Forvaltningen har arbejdet med at justere strukturplanen for Vonsild og Dalby, og dermed på sigt kommuneplanrammerne, for byudviklingen mellem Vonsild og Dalby.

Arbejdet er foranlediget af de aktuelle planer for en ny sydlig omfartsvej.   

Baggrund og indhold

Kolding bys største byudviklingsmuligheder ligger mod syd. De seneste års byudvikling øst for Vonsild og syd for Dalby er sket med udgangspunkt i kommuneplanens rammer, som er udlagt på baggrund af en overordnet strukturplan fra 2005.

Strukturplan for nyt byområde i Dalby og Vonsild, 2005

Med forankring i Trafik og Mobilitet arbejder forvaltningen aktuelt på at fastlægge et nærmere tracé for den sydlige omfartsvej mellem Vonsildvej (den nye Ødisvej-rundkørsel syd for Vonsild), og Skamlingvejen, (nordvest for erhvervsområdet ved Skartved).

Sydlig Omfartsvej. Fra debatoplæg til VVM

Omfartsvejen skal bl.a. vejforsyne store dele af de nye byudviklingsområder mellem Vonsild og Dalby.

Forvaltningen har vurderet, at det nye vejtracé naturligt giver anledning til at vurdere byudviklingsmulighederne, og for at optimere byudviklingsmulighederne i forhold til omfartsvejen, bør der ske en gensidig tilpasning.

I denne forbindelse med justeringen af strukturplanen har der særligt været fokus på: 

• Anbefalinger af omfartsvejens nærmere forløb og højde i terræn, koordinering af afvandingsmuligheder, placering af adgangsveje, krydsningsmuligheder og lignende
• Justeringer ift. aktuelle ønsker samt afledte mangler fra de hidtidige afvigelser fra strukturplanen,- især interne vej- og stiforløb, detailhandelsmuligheder samt en mere tydelig landskabelig forankring
• At udnytte arealer mellem eksisterende byudviklingsmuligheder og den nye vej og forebygge miljøkonflikter i zonen mellem vej og by
• At udnytte landskabets form og den nye, sydlige adgangsmulighed til at skabe mere karakter og kvalitet i og omkring de kommende byområder
• At vurdere mulige (nye) rækkefølger for byudviklingen, herunder behovsafklaring og finansiering af afledt vejbyggeri, samt behov og rækkefølge for en delvis afvikling af landbrug i området

Den nedenstående skitse er resultat af dette arbejde. Det skal fremadrettet tilpasses eventuelle ændringer af omfartsvejprojektet, ligesom det skal gennemgå en særskilt planproces ift. en justering af kommuneplanrammerne. Det anbefales derfor også at nedenstående skitse skal indgå i det kommende arbejde med kommuneplanen.

Justering af strukturplan i forhold til hidtidig udbygning og ny sydlig omkørselsvej

Justeringen af strukturplanen, og bearbejdede versioner af det, kan, med de nævnet forbehold, indgå i en dialog med lodsejere samt med Erhvervsstyrelsen ved næste kommuneplanrevision.

I området er der i de nuværende kommuneplanrammer en restrummelighed af ikke-lokalplanlagte områder på cirka 106 hektar til boligbebyggelse. Ved f.eks. 8 boliger pr. hektar og 3 beboere pr. bolig svarer dette til cirka 2600 beboere.

I store træk giver det viste udkast anledning til både mindre indskrænkninger og udvidelser samt principielle præciseringer i forhold til kommuneplanens nuværende rammeudlæg, med et samlet øget udlæg på cirka 14 hektar. En hensigtsmæssigt valgt placering af omfartsvejen ved Skartved giver også anledning til at overveje potentialet i at udnytte perspektivområdet øst for Goldbækken, med et potentielt rammeområde til boligbebyggelse på cirka 40 hektar. I udkastet er der, ud over et eksisterende område ved rundkørslen syd for Vonsild, placeret to nye potentielle centerområder til dagligvarehandel, et af dem ved Idyl.

I henhold til interessentkontrakten for Elbokøkkenet skal det reviderede og godkendte regnskab forelægges interessenterne til orientering.

Regnskabet er behandlet og godkendt på bestyrelsesmøde den. 13. oktober 2017. Ligeledes har revisionen forsynet årsregnskabet med en revisionspåtegning uden forbehold.

Regnskabet er udarbejdet efter både de udgiftsbaserede og de omkostningsbaserede regnskabsprincipper.

Hovedtallene for Elbokøkkenets årsregnskab 2016 er følgende:

Beløb i 1.000 kr.

Elbokøkkenet budgetlægges hvert år ud fra, at selskabet økonomisk skal balancere, dvs. at der hverken skal være over- eller underskud efter det omkostningsbaserede regnskab.

Elbokøkkenet har i 2016 haft et underskud på 1.301.899 kr., svarende til 6,56% af omsætningen. Ifølge interessentskabskontrakten skal resultatet fordeles i forhold til interessenternes omsætning. Kolding Kommunes omsætning udgør 39,76% af interessentskabets samlede omsætning, og kommunens andel af underskuddet udgør således 517.635 kr. Beløbet er indbetalt til Elbokøkkenet til reetablering af Kolding Kommunes indskud.

På baggrund af Elbokøkkenets underskud for 2016 skal der ske en efterregulering til de private leverandører af madservice på 318.720 kr.

Der foreligger følgende note til budget 2017 og 2018:

”Det aftales at prisen for mad leveret fra Elbo Køkkenet og private leverandører, ikke må stige mere end den almindelige P/L-fremskrivning i 2017 og 2018, set i forhold til prisen den 1. januar 2016. 

Aftalen gælder for prisen betalt af hjemmeboende, plejehjemsbeboere og beboere på kommunale institutioner.

Eventuelt øgede omkostningerne ved madproduktionen m.v., som ikke inddækkes ved P/L-fremskrivningen, er et fælles anliggende i 2017 og 2018, der finansieres ved en forøgelse af det budgetterede provenu vedrørende tværgående strategiske projekter.”

Bestyrelsen for Elbokøkkenet har den 26. januar 2018 vedtaget nye priser for Elbokøkkenet med virkning fra 1. januar 2018. Kommunens udgifter til Elbokøkkenet vedrørende madproduktionen til hjemmeboende svarer til den fritvalgspris, som de godkendte private madserviceleverandører skal afregnes.

Fritvalgspriser pr. 1. januar 2018 fremgår af følgende tabel:

Prisen for udbringning af maden til hjemmeboende madservice­mod­tagere er uændret på 64 kr. pr. uge.

Prisstigningen på madproduktionen fra Elbo vil medføre en merudgift på skønsmæssigt 0,8 mio. kr. I skønnet indgår merudgifter til madservice til hjemmeboende borgere, forhøjede priser til de godkendte private madserviceleverandører samt merudgifter til Elbokøkkenet i forbindelse med madproduktion til kommunens egne plejecentre.

Der foreligger følgende note til budget 2017 og 2018:

”Det aftales at prisen for mad leveret fra Elbo Køkkenet og private leverandører, ikke må stige mere end den almindelige P/L-fremskrivning i 2017 og 2018, set i forhold til prisen den 1. januar 2016. 

Aftalen gælder for prisen betalt af hjemmeboende, plejehjemsbeboere og beboere på kommunale institutioner.

Eventuelt øgede omkostningerne ved madproduktionen m.v., som ikke inddækkes ved P/L-fremskrivningen, er et fælles anliggende i 2017 og 2018, der finansieres ved en forøgelse af det budgetterede provenu vedrørende tværgående strategiske projekter.”

I henhold til boligreguleringsloven består Huslejenævnet af en formand og to andre medlemmer og kan tiltrædes af en person, der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold.

Formanden for Huslejenævnet og dennes suppleant udpeges af Statsforvaltningen.

De to medlemmer og suppleanter udpeges af Byrådet efter indstilling fra henholdsvis større udlejningsforeninger og større lejerforeninger i kommunen. De pågældende skal være kendt med huslejeforhold.

Huslejenævnets medlemmer og suppleanter skal være myndige og uberygtede, må ikke være under værgemål, og deres bo må ikke være under konkursbehandling.

Den socialt sagkyndige samt dennes suppleant udpeges ligeledes af Byrådet og tiltræder nævnet efter behov.

Valgperioden er 1. januar 2018 til 31. december 2021.

Ved udtræden i valgperioden vælges en ny suppleant for den resterende funktionsperiode.

Jf. Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer punkt 2 fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.