Dagsorden eller referat

Link til nyhedsbreve fra Danske Ældreråd:

https://danske-aeldreraad.dk/nyheder/nyhedsbreve/

I perioden 2010 til 2022 forventes antallet af borgere over 65 år i Kolding Kommune at stige 34%. Seniorpolitikken hviler på visionen om, at andelen af selvhjulpne borgere over 65 år stiger frem mod år 2022. Seniorpolitikken angiver 8 temaer, der skal sikre at visionen for Seniorområdet indfries. Udviklingen ses i nedenstående skema.

* Udtræk fra Danmarks Statistik.

** Antal selvhjulpne borgere er defineret som borgere, der ikke modtager visiteret hjælp fra seniorområdet i Kolding Kommune.

*** Andel selvhjulpne er opgjort som antal unikke borgere over 65 år, der ikke er visiteret til hjælp de forudgående 6 måneder sammenholdt med antal borgere i Kolding Kommune over 65 år. Opgørelsen omfatter såvel servicelovsydelser som sundhedslovsydelser.

Antallet af 80+årige borgere i Kolding Kommune stiger fra 4.225 i 2020 til 6.727 i 2031 (59,2%).

I gennemsnit er plejehjemsbeboer 82 år ved indflytning på plejehjem. Derfor vil den forventede stigning i antallet af 80+årige, alt andet lige, give en større efterspørgsel efter plejeboliger frem mod 2031.

Sammenholdt med det nuværende antal plejeboliger vil Kolding Kommune få svært ved at opretholde plejeboliggarantien på 2 måneders ventetid til plejehjemsplads, ligesom ventetiden på en specifik plejehjemsplads vil stige.

Figur 1. Antallet af 80+årige i Kolding Kommune fra 2005 til 2031

Stigningen i antal 80+årige borgere kan dog ikke direkte omregnes til at behovet for plejeboliger stiger tilsvarende. En række forhold kan trække i retning af, at behovet for plejeboliger ikke stiger i samme takt som stigningen i antal 80+årige borgere. Nogle af disse forhold er:

• Sund aldring
• Rehabilitering
• Længst muligt i eget hjem
• Velfærdsteknologi
• Seniorbofællesskaber
• Boligpræferencer

Forvaltningens indledende beregninger viser, at der frem mod 2031 er behov for etablering af 70-200 nye plejeboliger i Kolding Kommune.

Beregningen af det forventede plejeboligbehov kan differentieres efter den forventede udvikling i de ældre borgeres sundhedstilstand, boligpræferencer, m.v. Hvis det forudsættes, at borgerne fortsætter med at blive sundere, mere selvhjulpne og i højere grad vil udskyde deres indflytning i plejeboliger, vil efterspørgslen efter plejeboliger være mindre, end i et scenarie, hvor sundhedstilstand, boligpræferencer, m.v. er uændrede.

Det bør analyseres, om flere plejeboliger alene er svaret på det forventede stigende plejeboligbehov, eller om efterspørgslen kan forebygges eller varetages på andre måder.

Det kan eksempelvis være at plejepersonale på nærliggende plejehjem kan tilknyttes et seniorbofællesskab, hvorved borgeren udskyder sit behov for en egentlig plejebolig. Det kan også være, at borgeren kan udskyde sit behov for en plejebolig gennem forebyggende indsatser.

Ovenstående belyses nærmere i bilaget, hvor det ligeledes fremgår, at ventelisten til en plejebolig har været stigende siden januar 2018.

Forvaltningen ser denne sagsfremstilling som et indledende skridt i forhold til en politisk drøftelse af, om der skal iværksættes en mere konkret analyse og eventuelt en plejeboligplan for Seniorområdet i Kolding Kommune.

En mere konkret analyse og eventuelt en egentlig plejeboligplan vil indeholde et mere kvalificeret skøn på plejeboligbehovet, afdække geografiske forskelle i Kolding Kommune, afdække behovet for boligtyper til f.eks demente eller yngre borgere. Planen vil desuden belyse sammenhængen med de eksisterende plejehjem og deres geografiske placering og fysiske stand. Afdækningen vil ligeledes skitsere fordele og ulemper ved de forskellige måder plejeboliger kan etableres på – eksempelvis som friplejehjem.

Seniorpolitik, serviceudgifter:

I forhold til det korrigerede budget på 720,4 mio. kr. forventes et mindreforbrug på op til ca. 7 mio. kr., svarende til ca. 1 % af nettodriftsbudgettet.

Prognosen for udgiftsudviklingen er på nuværende tidspunkt behæftet med en vis usikkerhed. Den prognosemæssige usikkerhed skyldes primært, at udgifter vedrørende udskudte indkøb og aktiviteter i forbindelse med den økonomiske opbremsning i efteråret 2019 i et vist omfang forventes realiseret i løbet af de kommende måneder. Hertil kommer, at den demografiske udvikling forventes at øge efterspørgslen efter indsatser og aktiviteter inden for hjemmehjælp, sygepleje og plejehjem hen over året.

Seniorpolitik, øvrige områder uden for servicerammen (lejetab ældreboliger):

Regnskabsresultatet for 2020 forventes at udvise et merforbrug på 1,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 1,6 mio. kr.

Enheden for kvalitet og læring fører tilsyn med, at madservicekunderne får den mad de er bevilget. Samtidig undersøges borgernes tilfredshed med maden. Til og med 2019 er tilsynet foretaget ved 6-10 telefoninterviews 1 gang årligt med madservicekunder hos hver af de 3 madserviceleverandører; Asbjørns, Det Danske Madhus og Elbokøkkenet.

Tilsynspraksis er ændret således, at telefoninterviewene ikke længere foretages 1 gang årligt men løbende med cirka 2 interviews pr. måned. Ændringen er sket for at sikre et løbende fokus på borgernes tilfredshed med madserviceleverandørerne, samt for at styrke muligheden for at reagere på eventuelle utilfredsheder.

Tilsynspraksis tilrettes for at styrke den løbende dialog med madservicekunderne og madserviceleverandørerne med henblik på fortsat at sikre den høje tilfredshed hos madservicekunderne.

I 2018 anførte 94% af de interviewede madservicekunder, at de var meget tilfredse eller tilfredse med madservice. 6% svarede hverken/eller. Der var ingen af de interviewede madservicekunder, der var utilfredse eller meget utilfredse.

I 2019 anførte 88% af de interviewede madservicekunder, at de var meget tilfredse eller tilfredse med madservice. 9% svarede hverken/eller og 3 procent svarede, at de var utilfredse. De 3% omhandler 1 borger, der oplevede svingende leveringstidspunkter. Dette blev drøftet med leverandøren umiddelbart herefter.

Enheden for kvalitet og læring registrerer desuden hvor mange borgere, der klager over madservice.

I 2018 var der 2 klager (1 omhandlende for meget mad og 1 omhandlende afregningen).

I 2019 var der 0 klager.