Dagsorden eller referat

I Kolding Kommune er der en gruppe af unge, der kæmper med autisme, angst, depression og opmærksomhedsforstyrrelser. Mange af dem er uddannelsesegnede, men de har ofte behov for mere støtte, end de almindelige ungdomsuddannelser tilbyder. Det vurderes, at Kolding på hver årgang har ca. 60 unge med diagnoser eller ikke-udredte diagnoser, der har behov for støtte.

En del af disse unge kommer på uddannelseshjælp, fordi de ikke kan finde en uddannelse, der støtter dem på den rette måde. De kommer således ofte i helt andre uddannelsestilbud, såsom den Forberedende Grunduddannelse (FGU), Special Minds eller STU. Mange af de unge får ikke en ordinær ungdomsuddannelse – heller ikke selvom de reelt har de kognitive forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, f.eks. HF.

Derfor besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget i januar 2021 at undersøge mulighederne for at etablere en ordinær HF-klasse over tre år.

Kolding HF & VUC kan med hjemmel i ’Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser’ udbyde en ordinær HF over tre år (HF3) for unge med særlige behov. Det er ikke et specialundervisningstilbud, men en helt almindelig HF, som gennemføres over tre år i stedet for to år.

Målet er, at de unge får en ordinær, kompetencegivende ungdomsuddannelse, som åbner mange nye veje til deres fremtid, herunder videregående uddannelser. Det får mange af dem ikke i dag. Vejen dertil bliver at skabe et pædagogisk set-up på HF3, hvor de unge får den nødvendige støtte i den almindelige undervisning.

Forslag til pædagogisk set-up

De unge har en række særlige behov, som skal imødekommes. Det er hensigten at skabe et trygt læringsmiljø med:

-         strukturerede rammer og en genkendelig skolehverdag

-         færre fag på skemaet

-         fysiske rammer der sikrer, at de unge kan trække sig tilbage, hvis de har behov for det

-         bedre adgang til lektiehjælp og faglig fordybelse

-         et loft på 23 elever pr. klasse

-         en mentor i alle klassens timer det første år. Det nedtrappes over de tre år.

Fordele ved HF3

I dag ender mange af de unge med at stå uden en gennemført ungdomsuddannelse, da de i stedet kommer i gang med uddannelser hos FGU, STU eller studieforberedende forløb hos eksempelvis Special Minds. Disse tilbud opretholdes til de unge, som har brug for disse tilbud. Men de unge, der godt kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, får med lidt ekstra støtte nu en større chance for at få en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

HF3 vil støtte op om strategien for Kolding Uddannelsesråd, som har fokus på ’Særlige indsatser til sårbare elever’. Derudover har Ungepolitikken og pejlemærkerne for den kommunale ungeindsats fokus på at få flere unge til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

Adgang til HF3

Ungecentret og Socialforvaltningen vil samarbejde om at være opsøgende over for unge i målgruppen. De unge skal visiteres til tilbuddet. Det bliver Kolding HF & VUC, der godkender, at en elev kan starte. Det vil ske i et samspil med Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Unge med fysiske handicaps kan også visiteres til HF3, såfremt de også har de psykiske funktionsnedsættelser, der giver adgang til holdet.

Kolding Kommunes rolle og økonomi

Kolding HF & VUC udbyder HF3. I en prøvehandling over 3 år vil Kolding Kommune finansiere den mentorstøtte, som vil være tilstede i timerne i HF3.

HF3-prøvehandlingen giver ikke øgede udgifter til Kolding Kommune samlet set. Det skyldes, at de unge, der begynder på HF3, i dag ofte modtager dyrere uddannelsestilbud. Når de unge stopper på disse tilbud, vil Kolding Kommune spare udgifterne hertil. Der vil således ske en omlægning af udgifterne, og det forventes ikke at resultere i øgede udgifter.

Forventningen er derudover, at mindst halvdelen af pladserne på sigt vil blive fyldt af unge fra andre kommuner. Kommunerne forventes at skulle betale ca. 20.000 kr. på årselev. Derfor vil den samlede udgift for Kolding Kommune kunne reduceres under prøvehandlingen, når der kommer elever fra andre kommuner.

Hvis forslaget vedtages, forventes det første hold at starte i august 2021. Frem til 2023 vil i alt tre hold starte op, ét nyt hold hvert skoleår.

Kolding Kommunes udgifter til mentorstøtten forventes at være følgende:

• I skoleåret, der starter i 2021, vil udgiften til HF3 være 300.000 kr. Omkostningen vil være delt over budgetårene 2021 og 2022.
• I det andet skoleår (2022/23) vil udgiften til HF3 være 500.000 kr. På dette tidspunkt er der 2 HF3-klasser i gang.
• Det tredje skoleår (2023/24) vil udgiften til HF3 være 600.000 kr. På dette tidspunkt er der 3 HF3 klasser i gang.

Som nævnt vil disse udgifter findes inden for rammen, da de unge kommer fra andre og dyrere uddannelser.

Efter prøvehandlingen

Efter det tredje år overtager Kolding HF & VUC forløbet og hele den økonomiske forpligtelse. Derefter sikres økonomien i HF3 gennem salg af pladser til Kolding Kommune og omkringliggende kommuner. Herefter vil der blive betalt pr. plads.

Lovhjemmel

Kolding Kommune kan tilbyde mentorstøtte via LAB § 167 til unge med særligt behov herfor i ordinært uddannelsesforløb. Den model anvendes i andre kommuner. Det gælder for unge både under og over 18 år.

På mødet vil Ungechefen og rektor fra Kolding HF & VUC fortælle om HF3.

Nødundervisning er igen på programmet på de danske skoler. Erfaringerne fra forårets nedlukning betyder, at skolerne er godt klædt på, men også at der rejser sig mange spørgsmål bl.a. om, hvordan nødundervisningen tilgodeser alle elever, hvordan der tages hånd om sociale og faglige udfordringer, hvordan elever uden egen pc følger med i den digitale skolehverdag, hvordan unges trivsel understøttes og meget mere. På mødet får Børne- og Uddannelsesudvalget indblik i hverdagen med nødundervisning på skoleområdet og i tiltag på ungeområdet i en coronatid.

Erfaringerne fra foråret er værdifulde

Siden foråret 2020 har der været tid til at dele og overveje erfaringerne fra nødundervisningen. Det betyder i praksis, at der i høj grad tænkes kreativt og i dybden, når opgaven skal løses. Oplevelsen er, at såvel skoler som elever og forældre er bedre klædt på til fjernundervisning, end det var tilfældet under skolenedlukningen i foråret, og at erfaringen herfra er værdifulde i den nuværende situation.

Konkret betyder det bl.a., at der er skabt en tydelig struktur omkring undervisningen, som gør det lettere for elever og forældre at overskue undervisningen og samtidig jonglere med forældrenes hjemmearbejde. F.eks. benytter Christiansfeld Skole sig af en struktur kendt fra den fysiske undervisning i 0. klasse på skolen, så dagens opgaver bliver visualiseret med angivelse af, hvor lang tid eleverne skal benytte på hver aktivitet. Det er blevet godt modtaget af både elever og forældre.

Kontakt til klassekammerater og lærere, kontakt til forældrene

Skolerne bestræber sig på at skabe en skoledag, hvor eleverne oplever, at kontakten til deres klassekammerater og lærere fastholdes. Aktiviteter omlægges og afvikles på alternative måder. Skolerne fastholder også kontakten til elevernes forældre og afvikler f.eks. virtuelle ”kaffemøder” med forældrene for at høre, hvordan det går med fjernundervisningen og elevernes trivsel. Det giver også mulighed for at udveksle gode erfaringer og lytte til hinandens fortællinger.

Elever med fremmøde på skolerne

Ikke alle elever modtager undervisning hjemmefra, da nogle elever ikke er underlagt kravet om hjemsendelse. Det gælder bl.a. elever fra specialskoler og elever med særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov. Her har nogle skoler organiseret sig, så elever med udfordringer som f.eks. ordblindhed undervises sammen af lærere med særlige kompetencer inden for netop dette felt. Hos eleverne giver det nye relationer og et indblik i ikke at være alene med sine udfordringer, hos forældrene opleves det som en tryghed i forhold til elevens faglige arbejde.

Nu starter 0.-4- klasses eleverne i skole igen

Mandag d. 8. februar 2021 starter eleverne i 0.-4. klasse i skole igen. Det sker med retningslinjer om, at hver klasse skal holdes for sig, og at forældre og andre voksne, der besøger skolerne, skal bære mundbind. Skoleafdelingen arbejder med en revidering af coronahåndbogen med fokus på, at der er få voksne omkring hver klasse.

Skolerne vil i starten have stort fokus på at få eleverne godt tilbage i skolehverdagen og vil arbejde med trivsel og relationer sideløbende med det faglige arbejde.

Kolding- Ung – Live, en fælles indsats mod ensomhed under covid-19

Corona har betydet en markant stigning i antallet af unge, der føler sig alvorligt ensomme. For at bekæmpe den udvikling er tiltaget ’KOLDING – UNG – LIVE’ sat i verden. ’KOLDING – UNG – LIVE’ giver de unge mulighed for gratis at deltage i et online fællesskab flere gange om ugen, hvor de unge kan bidrage og være medskabende i det, der foregår. Det sker gennem brug af chats, telefoner og ved at inddrage dem i konkurrencer og debatter etc.

Projektet er skabt i et samarbejde mellem Ungdomsskolen, Bygning 5, Kulturskolen, UngeKontakten, Godset, Jazz i Trekanten og SSP-Kolding og løber foreløbig frem til udgangen af februar 2021.

På mødet fortæller skolechef Karen Mortensen og Ungechef Søren Bork Hansen om de konkrete udfordringer og løsninger på skole- og ungeområdet.

Børne- og Uddannelsesudvalget, Fritids- og Idrætsudvalget og Kulturudvalget blev på deres udvalgsmøder i marts 2020 forelagt en status på Åben skole-teamets arbejde med indsatsen ”Skoler i samspil med omverdenen” – herunder Skoletjenesten, Åben skole-event og Åben skole-teamets øvrige opgaver.

Udvalgene besluttede, at styregruppen hen over foråret og sommeren skulle drøfte Åben skole-teamets rolle og funktion ind i det videre arbejde for at sikre, at de fælles kompetencer og ressourcer udnyttes bedst muligt i arbejdet med at udvikle “den åbne skole”.

Udvalgene præsenteres her for et forslag til den fremadrettede varetagelse af indsatsen ”Skoler i samspil med omverdenen”. Samtidig gives en opfølgning på sagen ”Inspiration til samspillet mellem skolernes læringscentre og folkebibliotekerne” jf. Kulturudvalgets beslutning på mødet d. 9. juni 2020 om at ”(…) følge resultaterne af samarbejdet vedrørende styrket læselyst, samlokation samt fælles materiale- og systemindkøb i slutningen af 2020.”

Skoler i samspil med omverdenen

I regi af ”Skoler i samspil med omverdenen” har en tværgående arbejdsgruppe arbejdet med at udvikle portalen ”Åben skole i Kolding” som en underside til den nationale platform ”Skoletjeneste.dk”. Formålet med ”Åben skole i Kolding” var:

• Større overblik over tilbud til skolerne
• Mere videndeling
• Flere færdige forløb ”lige til at tage ned fra hylden”
• Flere tværfaglige forløb.

Ved udgangen af 2020 ligger der i alt 74 færdige forløb, udarbejdet af i alt 11 udbydere fra erhvervslivet, kulturlivet, naturskole, UngKolding og Pædagogisk Center. 50 af de 74 forløb er tværfaglige. En oversigt over forløbene findes i bilag 1.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at alle udbydere af skoletjenesteforløb har fået information og tilbud om rådgivning om platformen, og at kendskabet til denne og tilbuddene er udbredt til skolerne gennem de pædagogiske læringscentre. Arbejdet har dermed givet et større overblik, mere vidensdeling, flere færdige forløb ”lige til at tage ned fra hylden” og flere tværfaglige forløb.

Forvaltningerne foreslår derfor, at den nuværende arbejdsgruppe nedlægges, og at gruppens arbejdsopgaver med skole/kulturdating, vidensdeling m.m. afløses af en række fokuserede projekter, som beskrives nedenfor.

By- og Udviklingsforvaltningen vil fortsat stå for aftalen med skoletjenesten.dk, og Koldingbibliotekerne vil afsætte de nødvendige ressourcer til redaktørposten og dermed tilbyde rådgivning og sparring til alle udbydere af Åben Skole-tilbud til skolerne, ligesom der fortsat vil være decentrale udviklingsforløb mellem enkelte skoler og institutioner/foreninger/virksomheder.

Indsatsområderne vil definere bemandingen i de ad hoc arbejdsgrupper, der nedsættes til arbejdet. Forslag til indsatsområder for 2021 beskrives nedenfor.

Styregruppens nuværende bemanding bevares for at sikre et tværfagligt fokus. Styregruppen består af Kulturchefen, Skolechefen, Fritidschefen og chefen for Tværgående enhed for læring.

Forslaget indebærer, at følgende indsatser ikke længere gennemføres som centralt prioriterede initiativer:

• afholdelse af Skole-kultur dating-arrangementer
• central udvikling af nye skoletjenesteforløb, vidensdelings- og netværksarrangementer.

Forslag til indsatsområder for 2021

Styregruppen foreslår, at de drøfter og kommer med forslag til centralt prioriterede indsatsområder for det kommende år, og at forslagene til det kommende års indsatsområder herefter forelægges til politisk beslutning. Styregruppen har følgende forslag til indsatsområder for 2021:

1. ”Læselyst og læserum”
2. Overblik over evt. flere samlede indsatser vedr. læselyst
3. Harte i bevægelse
4. Udvikling af Kolding Kommunes kulturhistoriske skoletjenesteforløb (Stadsarkivet og MuseumKolding)
5. Partnerskab med den nationale skoletjeneste
6. Erhvervssamarbejde

I tabellen neden for følger en kort beskrivelse af de foreslåede indsatsområder:

Der er med ovenstående forslag ikke tale om en udtømmende liste af indsatsområder. Eksempelvis arbejder der også på tværs af områderne med indsatser koblet på ghettoområdet i Skovparken/Skovvejen. Det må samtidig forventes, at der undervejs opstår nye initiativer og anledninger, som styregruppen kan gribe i fællesskab, ligesom der decentralt eksisterer en underskov af aktiviteter og netværk på tværs af skoler, kulturinstitutioner, foreninger m.v. som fortsat lever i bedst velgående og skal fortsætte med det.

Inspiration til samspillet mellem skolernes læringscentre og folkebibliotekerne

Samlokalisering og samindkøb mellem Pædagogisk Center og Kolding Bibliotekerne.

I sagen ”Inspiration til samspillet mellem skolernes læringscentre og folkebibliotekerne” har det tidligere været drøftet, om der er muligheder i at samlokalisere Pædagogisk Center og Kolding Bibliotekerne samt at administrere fælles indkøb af materialer.

Hvad angår samlokalisering, er der ikke plads til alle Pædagogisk Centers funktioner på Kolding Bibliotek. Styrergruppen foreslår derfor at afvente den samlede plan for relokalisering af funktionerne på Dyrehavevej,herunder Pædagogisk Center, som p.t. pågår.

Styregruppen har vurderet, at der pt. ikke er potentialer for et yderligere samarbejde om sam-indkøb af materialer.

Politiske beslutninger

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede som en del af Børneforligt 2021 at udmønte 800.000 kr. årligt til transport for skoleelevers deltagelse i kultur- og naturudflugter. Der er tale om en central pulje til transport, som skolerne kan trække på, når der ikke er mulighed for at benytte offentlig transport til kultur- eller naturoplevelser.

I finansloven for 2020 afsatte regeringen midler til at øge normeringen i dagtilbud i kommunerne i forbindelse med indførelse af minimumsnormeringer fra 2025. I 2020 modtog Kolding Kommune 8,2 mio. kr., mens den foreløbige udmelding for 2021 ligger på ca. 12,4 mio. kr.

Frem mod 2024 stiger beløbet på landsplan gradvist til 1,6 mia. kr., hvilket svarer til 26,2 mio. kr. i Kolding Kommune med den nuværende fordelingsnøgle.

I finanslovsaftalen indgår et krav om, at kommunerne i 2025 skal leve op til en minimumsnormering på højst 6 børnehavebørn eller 3 vuggestuebørn pr. pædagogisk personale, som opgjort af Danmarks Statistik. Ved seneste opgørelse for regnskab 2019 lå Kolding Kommune bedre end det krævede med 5,7 børnehavebørn og 2,9 vuggestuebørn pr. pædagogisk personale. Det indgår dog i aftalen mellem forligspartierne for 2021, at der skal arbejdes på en opdateret opgørelsesmetode for normeringer. Det endelige krav vedrørende minimumsnormeringer kan ændres som følge heraf. 

Den endelige stillingtagen til midlerne foretages af Byrådet d. 2. marts 2021 i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2021. For at kunne agere hurtigt, når der er truffet beslutning, forberedes udmøntningen i Børne- og Uddannelsesudvalget på forhånd. Det forventes dermed, at institutionerne vil kunne modtage midlerne til april 2021.

I kriterierne for udmøntningen fremgår det blandt andet, at

• som betingelse for modtagelse af midlerne forpligtes kommunerne til, at tilskuddet anvendes til pædagogisk personale i daginstitutioner (kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeinstitutioner) i form af løn- og pensionsudgifter og relaterede udgifter i form af overhead (husleje, it, kompetenceudvikling m.v.) samt til udgifter i tilknytning til de revisionspåtegnede regnskaber.
• der stilles krav om revisorpåtegnet regnskab for kommunernes anvendelse af midlerne, hvor det dokumenteres, at kommunerne har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med formålene.

I 2020 indgik det i kriterierne, at midlerne ikke kunne anvendes til privatinstitutioner, ligesom midlerne ikke kunne indregnes i forældrebetalingen. Fra 2021 er dette imidlertid ændret. Midlerne indregnes derfor i det grundlag, som de private institutioner får beregnet deres tilskud på baggrund af, og som taksten for forældrebetaling beregnes ud fra.

I sagsfremstillingen til mødet d. 13. januar fremgik det, at midlerne skulle anvendes ud over det vedtagne budget 2021. I følgebrevet til normeringspuljen som kommunen modtog d. 20. januar fremgår imidlertid, at der modsat 2020 ikke stilles krav om, at tilskuddet i 2021 ”skal anvendes ud over kommunernes vedtagne budgetter på dagtilbudsområdet”.

Konsekvenser for forældrebetaling

På baggrund af udvalgets beslutning på mødet d. 13. januar 2021 er forældrebetalingen i nedenstående forslag til udmøntning forudsat uændret gennem en reduktion i den procentdel, som forældrebetalingen udgør af de samlede udgifter.

Overblik økonomi i forslaget

Tilskuddet på 12,447 mio. kr. giver følgende afledte effekter:

Når der er afregnet tilskud til private institutioner, resterer der ca. 11,6 mio. kr. til de kommunale institutioner. Heraf har udvalget allerede fordelt 8,1 mio. kr. i 2020 med beslutningen om udmøntning af finanslovsmidlerne i 2020 på udvalgsmødet d. 15. april 2020.

Fastholdes fordelingen af midlerne fra 2020, resterer der dermed yderligere ca. 3,5 mio. kr. til fordeling mellem de kommunale institutioner i 2021.

Betydning for normering på institutionerne

De samlede finanslovsmidler medfører, at der i 2021 vil kunne ansættes ca. 30 pædagogiske personaler med samme fordeling af pædagoger og medhjælpere som p.t. Det giver isoleret fra øvrige budgetændringer en forbedring på 0,02 færre vuggestuebørn og 0,03 færre børnehavebørn pr. pædagogisk personale.

Forslag til udmøntning

Da institutionerne har indrettet sig efter det niveau, der blev udmøntet i 2020, foreslås det at videreføre de 8,1 mio. kr. uændret, dog justeret for ændringer i børnetallet på den enkelte institution.

Det er p.t. uvist, hvordan fordelingen af midler til kommunerne vil blive i 2022. Forvaltningen anbefaler derfor, at de resterende 3,5 mio. kr. udmøntes på samme måde som i 2020, således at der kun udmøntes varige midler svarende til en helårseffekt på 3,5 mio. kr. Dette foreslås for at sikre, at institutionerne kan fastholde det nye hævede niveau i 2022 også, uafhængigt af hvor mange yderligere midler kommunen modtager. Alternativt vil der være en risiko for, at institutionerne skal reducere i medarbejdergruppen i 2022.

Varigt løft:

Dette forslag vil medføre et løft i 2021 på 2,6 mio. kr. svarende til 9/12 af 3,5 mio. kr.

Det foreslås, at midlerne tilsvarende i 2020 følger tildelingsmodellen, således at forholdet mellem socioøkonomisk tildeling og grundnormering forbliver uændret. Det vil medføre, at ca. 2,5 mio. kr. udmøntes med grundtildelingen, mens 0,150 mio. kr. fordeles ud fra socioøkonomi. Begge beløb er opgjort som helårsvirkning.

Konkrete normeringsløft i 2021:

De resterende ca. 0,9 mio. kr. foreslås svarende til 2020 udmøntet som en engangstildeling. Henset til, at beløbet er mindre i 2021, fremsendes alene ét forslag til anvendelsen.

I 2020 blev der afsat 0,75 mio. kr. til indsats i forhold til udsatte boligområder. Som følge af, at børnene fra Børnehaven Tusindfryd nu fordeles på flere institutioner, blev der afsat midler til at sikre en ekstra indsats på de modtagende institutioner.

I 2021 fordeles de resterende børn, når institutionen lukker, hvorfor der også i år vil være gavn af en ekstra indsats på de modtagende institutioner.

Det foreslås at afsætte 0,9 mio. kr. i 2021 til at sikre midler til, at det nuværende personale kan følge børnene ud på de modtagende institutioner som en ekstra ressource i 2021.

Kolding Stadsarkiv fik i 2017 bevilget 1.486.000 kr. af A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal (Folkeskoledonationen) til efteruddannelsesprojektet ”Arkivet i den åbne skole – et nyt autentisk eksternt læringsmiljø”.

Den åbne skole er en skole, der inddrager sin omverden. Undervisningsministeriet skriver om begrebet:

Skolerne skal åbne sig over for det omgivende samfund. Det skal skolen gøre ved at arbejde sammen med lokale organisationer. Samarbejdet skal bidrage til

• at eleverne lærer mere.
• at eleverne får større kendskab til samfund og foreningsliv.

Kompetenceudviklingen af lærerne har taget afsæt i en samskabelsesproces, hvor lærerne sammen med arkivets medarbejdere har udviklet tværfaglige undervisningsforløb, der kan indgå i undervisningen på skolerne. Gennem processen har lærerne både tilegnet sig ny historiefaglig viden og øget refleksion over egen didaktisk praksis. Samtidig har det været afgørende for arkivet at kunne tilbyde eleverne et anderledes møde med historien og de autentiske kilder, der ofte har betydet, at eleverne har været mere motiverede og engagerede. Samskabelsesprocesen har sikret, at der gennem forløbet er blevet skabt et fælles sprog mellem skolefagligheden og kulturfagligheden (arkiv).   

I forløbet gennemgik 42 lærere fra 20 af kommunens folkeskoler og en enkelt privatskole et praksisnært kompetenceudviklingsforløb med udvikling af tværfaglige undervisningsforløb, hvor mødet med arkivet og de autentiske kilder indgår. Forløbet havde en samlet varighed på ca. 35 timer fordelt over 5 måneder. Projektet blev afsluttet i 2020 med en videns opsamling udarbejdet af arkivet i form af en erfaringsrapport og en praksismanual, som kan anvendes både af arkivet og af skolerne.

Generelt har der været stor tilfredshed med projektet både fra lærere og skoleledelse, ligesom A. P. Møller Fonden også har udtrykt stor interesse for projektet. Blandt andet har fonden løbende taget initiativ til at formidle og fremhæve nogle af projektets erfaringer i deres nyhedsbrev og en større formidlingsrapport, der er på trapperne.

Forankring og fremtid

Overordnet har efteruddannelsesforløbet betydet, at flere skoler i kommunen nu bruger arkivet regelmæssigt. Det er besluttet at oprette et frivilligt fagligt netværk for historielærere på tværs af kommunens skolelærere. Netværket faciliteres og drives af arkivet.

Projektet har vist, at geografisk afstand har betydning for skolernes brug af arkivet.

Børne- og Uddannelsesudvalget har som led i Børneforliget 2021 afsat midler til en pulje til transport som skal give lige muligheder for blandt andet kulturoplevelser, som skolerne kan trække på, når der ikke er mulighed for at benytte offentlig transport. Puljen kan dermed understøtte, at arkivet også kan bruges af skoler uden for Kolding midtby.

Projektet har afstedkommet, at der er etableret en længerevarende samarbejdsaftale med Lyshøjskolen, hvor arkivet er blevet inviteret ind i skolens fagudvalg på mellemtrinnet.

Kolding Stadsarkiv er aktuelt projektleder på en videreførelse af projektet til skoler i Esbjerg, Frederiksberg og Københavns kommune. Her er projektet blevet vurderet prækvalificeret og afventer den endelige behandling fra fonden.

På møderne orienterer stadsarkivar Lene Wul og lærer Thomas Vester Clausen fra Christiansfeld skole om projektet, ligesom Lene Wul vil orientere om den videre udvikling af skoletjenesten efter etablering af Museum Kolding.

I finansloven for 2020 afsatte regeringen midler til at ansætte flere folkeskolelærere i kommunerne. I 2020 modtog Kolding Kommune 4,7 mio. kr., mens den foreløbige udmelding for 2021 ligger på ca. 6,9 mio. kr.

Frem mod 2023 stiger beløbet på landsplan gradvist til 0,8 mia. kr. Med den nuværende fordelingsnøgle svarer det til ca. 13 mio. kr. i Kolding Kommune.

Den endelige stillingtagen til midlerne foretages af Byrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2021. For at kunne agere hurtigt, når der er truffet beslutning, forberedes udmøntningen i Børne- og Uddannelsesudvalget på forhånd. Det forventes dermed, at skolerne vil kunne modtage midlerne til april 2021.

I kriterierne for udmøntningen fremgår det blandt andet, at:

• som betingelse for modtagelse af midlerne forpligtes kommunerne til, at tilskuddet anvendes til lærere i folkeskolen, herunder i specialklasser og specialskoler, samt til udgifter i tilknytning til de revisionspåtegnede regnskaber,
• der stilles krav om revisorpåtegnet regnskab for kommunernes anvendelse af midlerne, hvor det dokumenteres, at kommunerne har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med formålene.

I sagsfremstillingen til mødet d. 13. januar fremgik det, at midlerne skulle anvendes ud over det vedtagne budget 2021. I følgebrevet til normeringspuljen fremgår imidlertid, at der modsat 2020 ikke stilles krav om, at tilskuddet i 2021 ”skal anvendes ud over kommunernes vedtagne budgetter på skoleområdet”.

Forslag til udmøntning

På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde d. 13. januar 2021 blev det besluttet at fastholde formålsbeskrivelsen fra udmøntningen af midler fra 2020, således ”at man følger finanslovens hensigt med til at styrke kerneopgaven til gavn for børnene i skolerne ved tilførelse af flere lærertimer. De øgede lærertimer skal indtænkes til at booste omstillingen vedtaget i budget 2020 og frem. Lærertimer og kvalitet i understøttende undervisning vil give mulighed for lokalt aktivt at styrke den vedtagne omstillingsproces og sikre et fundament på den enkelte skole, der kan anvendes til udvikling af fælles inkluderende læringsmiljøer til gavn for børnene”.

Det blev dog samtidigt besluttet, at specialundervisningstilbuddene i 2021 skal have del i finanslovsmidlerne.

Det foreslås på den baggrund, at de 4,7 mio. kr., der blev udmøntet i 2020, videreføres uændret, dog justeret for ændringer i elevtallet på den enkelte skole. Dette gøres for at sikre, at skolerne kan fastholde det niveau, de har indrettet sig efter i 2020.

De resterende 2,2 mio. foreslås fordelt med 1,6 mio. kr. til almenskolerne og 0,6 mio. kr. til specialundervisningstilbuddene på baggrund af deres andel af det samlede budget. Beløbene foreslås fordelt efter elevtallet på skolerne.

Endelig foreslås det, at der reserveres et beløb på 20.000 kr. til aflæggelse af revideret regnskab til ministeriet.

Finansloven for 2021 indeholder en række puljer, som kan være relevante for Børneområdet og Skoleområdet. Dog kendes vilkår og tidsplaner for disse puljer ikke endnu. Forvaltningen vender tilbage til udvalget, når der åbnes for søgning til de kommende puljer.

Børneområdet

I finansloven forpligtes regeringen til at fremlægge et udspil for udsatte børn kaldet ’Børnene først’. Udspillet er blevet præsenteret d. 27. januar 2021, og det primære indhold handler om flere rettigheder til børn ift. anbringelse uden for hjemmet. Der foreslås også elementer, der har betydning for Børneområdet og Skoleområdet.

Eksempelvis forslås en rettighedskanon i folkeskolen, som skal sikre, at børn igennem deres skoletid undervises i centrale tekster om børnerettigheder. Regeringen foreslår også, at Unicefs Rettighedsskoler etableres i nærheden af de boligområder, der er på regeringens ghettoliste for 2020, så børnene fra ghettoområderne får kendskab til og forståelse for deres rettigheder. Forvaltningen følger arbejdet med reformen.

Skoleområdet

Der afsættes 5 mio. kr. årligt i perioden 2021-2023 til en pulje til at styrke seksualundervisningen i folkeskolen. Vilkår og tidsplan for ansøgning til puljen kendes endnu ikke.

Styrkede ungdomsuddannelser mv.

I finansloven er der også en række justeringer, som betyder noget for blandt andet ungdomsuddannelserne og FGU. Således kommer der en løft af taxameteret på erhvervsuddannelser. Det kan muligvis få en afledt effekt på udgifterne til 10. klasse på erhvervsskoler. Det skal afklares nærmere.

Finansloven medfører også et ekstraordinært løft af den Forberedende Grunduddannelse, FGU.

Der afsættes 120 mio. kr. i 2021-22 til en række tiltag målrettet institutionerne. Det vil ikke direkte påvirke kommunens økonomi.

Børne- og ungepakke til kulturindsatser

Puljerne vil kunne søges i samarbejde med relevante kulturinstitutioner. Kulturudvalget er også blevet præsenteret for disse puljer.

Der afsættes 10 mio. kr. årligt i 2021-2024 til huskunstnerordningen, således at bevillingen til ordningen omtrent fordobles. Huskunstnerordningen sikrer, at skoler og andre institutioner i en periode kan få tilknyttet professionelle kunstnere inden for et eller flere kunstområder.

Der afsættes endvidere en ramme på 20 mio. kr. årligt i 2021-2024 til mere ungdoms- og børneteater samt opsøgende teater. Aftalepartierne vil i foråret 2021 tage stilling til udmøntningen af rammen, herunder fastsætte nærmere formål og kriterier for indsatsen.

Der afsættes endvidere 10 mio. kr. årligt i 2021-2024 til Levende Musik i skolen og landsdels-orkestrene. Levende Musik i Skolen har sammen med landsdelsorkestre og ensembler i deres respektive rammeaftaler med Statens Kunstfond et mål om at nå flere børn og indgå samarbejder på tværs af institutionerne. Med det yderligere løft vil institutionen kunne nå ud til flere målgrupper og øge kvaliteten i de koncerter, som børn og unge på skoler deltager i.

Endelig er aftalepartierne enige om at afsætte 25 mio. kr. i 2021 til at forny bogsamlinger på landets daginstitutioner og fritidsordninger.

Regnskabet for Sdr. Bjerg Menighedsbørnehave viser et samlet mindreforbrug på 308.416 kr. eks. moms i forhold til det korrigerede årsbudget.

Specifikation fremgår af bilag på sagen.

Regnskabet er revideret af BDO, Kommuners Revision. Revisionen af regnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger.

Bestyrelsen i Sdr. Bjert Menighedsbørnehave har fået forelagt regnskabet. Underskrevet regnskab er vedlagt som bilag.

Sagen er en opfølgning på de budgetbeslutninger for 2021, der er truffet i Byrådet og Børne- og Uddannelsesudvalget. I budgetforliget for 2021 indgår dels 16 mio. kr. i driftsmidler fra børneforliget og dels en række anlægsprojekter. Nedenfor gennemgås status på såvel drifts- som anlægsmidler.

Børneforlig

Byrådet har med indgåelse af budgetforliget for 2021 afsat 16 mio. kr. til Børne- og

Uddannelsesområdet. Det er Børne- og Uddannelsesudvalget, der udmønter midlerne til

børneforliget.

Børne- og Uddannelsesudvalget blev på mødet d. 7. oktober 2020 forelagt udmøntningen af midler fra børneforliget. På mødet blev det besluttet, at udvalget løbende skal have en status for de afsatte midler. 

I nærværende dagsordenspunkt orienteres udvalget om udviklingen for de vedtagne indsatser i børneforliget 2021.

En styrket indsats på Børne- og Skoleområdet

1.Fremskudt familiebehandling

Socialforvaltningen har igangsat rekruttering af medarbejdere til varetagelse af opgaven.

2.Stærk fra start

PPR har ansat personale til varetagelse af funktionen.

3.Kompetencestyrkelse af dagplejen og styrkelse af dagplejens synlighed

På grund af den nuværende corona-situation, hvor det ikke er muligt at samle dagplejerne til kompetenceudviklingsforløb, er der endnu ikke igangsat initiativer under indsatsen.

Dagplejeprofilerne er udarbejdet.

4.Sprogindsats for de mindste – et sprogprojekt der styrker alle børns sproglige udvikling

I samarbejde med Dorthe Bleses fra Aarhus Universitet har forvaltningen afholdt planlægningsmøder om projektet ”Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen”.

Projektet omsættes til konkret handling, når medarbejderne igen må mødes jf. corona-retningslinerne.

5.Bedre overgange fra børnehaver til skoler

Der er udarbejdet et nyt årshjul for overgangen mellem dagtilbud og skoler. Årshjulet beskriver skoleindskrivning, beslutning om skoleudsættelse samt brugen af glidende overgang.

Omstilling – styrkelse af læringsmiljøer

6.Etablering af ny fælles AKT-funktion – adfærd, kontakt og trivsel – fremme af læringsmiljøer til støtte og udvikling af den konkrete praksis i klasserummene

PPR har ansat personale til varetagelse af funktionen.

7.To konkrette læringsmiljøinitiativer. Samspil mellem Ådalsskolen og Vamdrup Skole om etablering af NEST-inspirerede klasser og Udslusning fra Marielundskolen med understøttelse til elev og modtageskole.

Rekrutteringsprocessen er igangsat.

8.Pulje til styrkelse af læringsmiljøer

Der er igangsat 13 prøvehandlinger på forskellige skoler i Kolding kommune, og nye beskrivelser af prøvehandlinger for 2021 er under udarbejdelse. 

9.Målrettet kompetenceudvikling

Arbejdsgruppe er nedsat, og der er planlagt et fælles kick-off arrangement i uge 31 for ”En god skole for alle – den fælles kompetenceudvikling”.

10.Transport - lige muligheder for kulturoplevelser og læring uden for skolen

Der er udarbejdet ansøgningsskema og kriterier for ansøgninger til transportpuljen.

Anlæg

Budgetforliget afsatte yderligere anlægsmidler til Børne- og Skoleområdet, konkret i form af:

• anlægspulje på 35 mio. kr. til en udvidelse af Lyshøjskolen,
• et årligt beløb på 1 mio. kr. til en udelivspulje og fortsættelse af gode erfaringer fra coronaperioden,
• 1 mio. kr. i 2020 til etablering af køkkenfaciliteter i dagtilbud
• 0.75 mio. kr. i 2020 til etablering af vuggestuepladser i Jordrup.

Udvidelsen af Lyshøjskolen er igangsat og forventes at løbe frem til 2023, hvor udvidelsen forventes at kunne tages i brug. Udvalget holdes løbende orienteret om projektet, senest på mødet d. 9. december 2020, hvor pædagogisk program, tidsplan og økonomi blev gennemgået.

Udelivspuljen blev behandlet på udvalgsmødet d. 7. oktober 2020, hvor udmøntningen i 2020 samt principper for anvendelsen af puljen fremadrettet blev godkendt. Udvalget bliver på et kommende møde præsenteret for forslag til udmøntning af puljen for 2021 samt opfølgning på de gennemførte projekter i 2020. De igangsatte projekter i 2020 er på skoleområdet udbredelse af bevægelseskonceptet ”Leg på streg” til 15 skoler. På børneområdet er det tiltag på 17 institutioner i form af eksempelvis overdækning, telte, udekøkkener og aktivitetsudstyr, der forlænger muligheden for at benytte uderummene, eller udvikler uderummene til bedre at understøtte temaer i de pædagogiske læreplaner.

I forbindelse med afstemningen ved forældrene om frokostordninger i 2020 opstod et behov for udvidelse af køkkenfaciliteterne på Kildemosen, der skal levere til flere institutioner end tidligere. Midlerne anvendes til indkøb af ekstra hvidevarer i køkkenet på Kildemosen samt etablering af bedre adgangsforhold og modtagekøkkener i modtagerinstitutionerne Over Vejen og Mariekjær. Derudover etableres køkkenfaciliteter i Fynslund. Projekterne forventes at kunne færdiggøres indenfor bevillingen.

Etableringen af vuggestuepladser i Jordrup følger tidsplanen, således at tilbuddet forventes at kunne åbnes d. 1. april 2021. Anlægsprojektet forventes at overholde bevillingen.

Månedsopfølgningen er foretaget på baggrund af december måneds forbrugstal.

Økonomiudvalget besluttede på mødet d. 15. september 2020, at ”Midler tilført kommunen som følge af Covid-19 er foreløbigt reserveret under tilskud og udligning, idet udvalgene så vidt muligt skal finansiere udgifter inden for de eksisterende budgetter.” Opgørelsen af mer- og mindreudgifter til corona følges tæt og afrapporteres for hvert område nedenfor.

Børnepasningspolitik

For børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo 2020 vedrørende serviceudgifter 96,9% mod 100,6% sidste år.

I regnskabet forventes det, at Børnepasningspolitik får et mindreforbrug på 14,8 mio. kr. Børnetallet har i 2020 været lavere, end befolkningsprognosen for året tilsagde. Der har derfor være et mindreforbrug på såvel en regulering i institutionerne for færre børn end budgetteret samt for private pasningsordninger og private institutioner. Det samlede mindreforbrug på de centrale konti forventes på den baggrund at blive ca. 10,6 mio. kr. Heri indgår også mindreforbrug vedrørende blandt andet uddannelsesforløb, der er udsat på grund af corona. Beløbet overføres til 2021 som buffer i tilfælde af, at demografireguleringen her rammer skævt til den anden side, som det eksempelvis er set på uddannelsesområdet, der i 2020 har fået 3 mio. kr. for lidt i regulering.

Mindreforbruget på de decentrale enheder er på 4,2 mio. kr. Institutionerne har forsøgt at indrette sig på den usikkerhed, der har været omkring coronaudgifter og eventuel kompensation, hvorfor flere har udskudt større udgifter til inventar, uddannelse og legepladser til sidst på året som en sikkerhed. Imidlertid er der oplevet usædvanligt lange leveringstider fra flere leverandører og håndværkere p.t., som gør, at nogle indkøb og projekter er udskudt til 2021.

*Indeholder indtægter fra forældrebetaling, hvorfor nettobeløbet fremstår lavt. Af samme grund er forbrugsprocenten på området ikke sammenlignelig med øvrige områder. 

Fælles formål

Under fælles formål er regulering for lavere børnetal end forventet samt mindre udbetaling af tilskud til børn i private pasningsordninger og privatinstitutioner indeholdt. Det giver et samlet mindre forbrug på ca. 7,6 mio. kr.

Den fælles uddannelseskonto er ikke anvendt som forventet, idet coronasituationen har gjort, at der ikke har været samme omfang af uddannelse som planlagt for 2020, og et større uddannelsesprojekt på tværs af området er udskudt til 2021, i alt mindreudgift på uddannelse for 1,0 mio. kr.

Udligning af forsyningsudgifter på dagtilbudsområdet tilgår fællesområdet, som for 2020 er på 1,0 mio. kr., som primært skyldes for høj budgettering på husleje, der er opsagt.

Det mellemkommunale område har givet større overskud end forventet, da der ikke er modtaget de forventede fakturaer fra andre kommuner. Samlet et overskud på 1,0 mio. kr.

Dagplejen

Dagplejens børnetal er nedadgående, og dagplejen har løbende tilpasset personalet til forventet børnetal. Det har givet ekstraordinære mange udgifter til lange, dyre opsigelsesperioder. 

Underskuddet i dagplejen dækkes inden for den samlede ramme på Børnepasningspolitik.

Daginstitutioner

Daginstitutionerne overfører ca. 4,2 mio. kr. til 2021. En del af de projekter, der blev udskudt fra 2019, og som i foråret blev udskudt på grund af corona, er sat i gang efter sommeren. Der er dog projekter, der ikke når at blive afsluttet i 2020, og nye projekter, der ikke når at blive igangsat som følge af coronasituationen og de afledte ekstraordinære lange ventetider på både indkøb og håndværkere. 

Specialområdet - særlige tilbud

Specialområdet er presset af efterspørgsel på pladser, og specialinstitutionen Løvetand har haft overbelægning i første halvår 2020. Der er derfor lavet en permanent opnormering fra august 2020.
 

Der er et mindreforbrug på udgifter til specialpladser i andre kommuner, da der med udgangen af 2020 ikke er børn på specialdagtilbud i andre kommuner. Fællesdelen af specialområdet giver totalt en besparelse på 1,0 mio. kr. 

Coronapandemi

Ultimo november måned er der samlet registreret udgifter, der direkte kan henføres til corona-pandemien på 7,2 mio. kr., mens der er skønnet mindreudgifter for ca. 2,8 mio. kr.

Udgifterne dækker løn til vikarer og ekstra personale, ekstra rengøring, værnemidler og diverse inventar m.v. samt en mindreindtægt på 0,3 mio. kr. vedrørende forældrebetaling i de to uger, hvor det var muligt at tage orlov.

Mindreudgifterne drejer sig om løse vikarer, gæstevederlag til dagplejerne, uddannelse og kørsel, hvor der samlet har været en mindreudgift på ca. 1,6 mio. kr. Dertil kommer et uddannelsesforløb på 1,0 mio. kr., hvor der ikke sker en afregning i 2020 som forventet. Herudover mindre besparelser på befordring, tolkeudgifter m.v. til 0,200 mio. kr. Derudover kan der være et mindreforbrug som følge af refusion for sygefravær som følge af corona. Dette kan ikke opgøres direkte i lønsystemet, men der er dialog med Centralforvaltningen om et skønnet niveau.

Udgifterne fordeler sig således på centrale konti og decentrale enheder:

Uddannelsespolitik

For uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo december 2020 vedrørende serviceudgifter 97,4% mod 97,6% sidste år.

Det forventes, at der samlet kan overføres 24,4 mio. kr. til 2021. Mindreforbruget er fordelt med ca. 4 mio. kr. på centrale konti og ca. 20,4 mio. kr. på decentrale konti. Midlerne på de centrale konti dækker dels over mindreforbrug vedr. coronapandemien og dels over mindreforbrug vedr. prøvehandlinger til inkluderende læringsmiljøer samt støttemidler til skoler, som forventes anvendt i indeværende skoleår i første halvår af 2021.

De 20,4 mio. kr. på decentrale enheder svarer til ca. 2,6 procent af de decentrale enheders budget og ligger dermed inden for rammen af, hvad der decentralt kan overføres til eksempelvis større indkøb i 2021 eller som buffer til uforudset langtidssygdom, barsler eller lignende. 

Skolerne har forsøgt at tilpasse deres økonomi i forhold til usikkerheden omkring coronaudgifter og eventuel kompensation. Som følge heraf har investering i IT og inventar på flere skoler været udskudt med en forventning om at blive afholdt sidst i 2020, når omfanget af bølge to af coronapandemien var kendt. Imidlertid har det vist sig, at mange leverandører har flere måneders leveringstid pga. coronasituationen, hvorfor flere skoler ikke kan anvende midlerne i 2020 som planlagt.

Den samlede overførsel på Uddannelsespolitik inkl. overførsel på 9,5 mio. kr. til 2021 jf. 3. budgetkontrol forventes at blive 33,9 mio. kr., hvilket ligger 6,5 mio. kr. over overførelsesadgangen på 27,4 mio. kr., som er beregnet som 3 pct. af oprindeligt budget 2020.

Årsagen til den store overførsel er primært følgende forhold:

•         modtaget statslige midler i 2020 på 3,5 mio. kr. til efter- og videreuddannelse, som skal anvendes frem mod 2025,

•         overført mindreudgift til forsyning fra 2019 på 3 mio. kr., som skal anvendes til imødegåelse af demografiudfordring i 2021,

•         konkrete bygningsprojekter på 3 mio. kr., som grundet coronapandemien først kan færdiggøres i 2021,

•         lange leveringstider på IT og inventar grundet coronapandemien på 2 mio. kr., hvorfor udgiften først afholdes i 2021,

•         midler til studieby Kolding på 0,8 mio. kr., som anvendes i kommende budgetår,

•         momsafløftning på 1 mio. kr. vedr. taxabefordring til specialundervisningselever og private specialundervisningstilbud.   

•         0,783 mio. kr. er modtaget i supplementsperioden som del af et skyldigt beløb fra Grøntbørsen Mors ApS. Aftalen er opsagt.

Fælles formål

Forbrugsprocenten ligger 1,0 procentpoint lavere i forhold til december 2019. Dette skal ses i sammenhæng med den økonomiske genopretning, der har været under uddannelsespolitik de seneste år. I forbrugstallene for december måned er der i budgettallene på fællesområdet korrigeret for overførelsen på 9,5 mio. kr. til 2021 vedr. konkrete projekter. Såfremt denne overførsel til 2021 ikke var gennemført, havde forbrugsprocenten i stedet været 91,6 pct.

Frie grundskoler og efterskoler

Udgiften til elever på frie grundskoler og efterskoler bogføres en gang årligt i juli måned.

Skoler og SFO´er incl. evt. specialtilbud

Forbrugsprocenten ligger 0,4 procentpoint lavere end forbrugsprocenten i december 2019. Skolernes mindreforbrug ligger samlet under 3 pct. af deres budget, som de må overføre til næste budgetår som økonomisk buffer til uforudsete udgifter til langtidssygdom, indkøb, fratrædelser m.v.

Specialskoler

Forbrugsprocenten ligger 1,9 procentpoint over forbrugsprocenten i december 2019.  Specialskolernes mindreforbrug ligger samlet under 3 pct. af deres budget, som de må overføre til næste budgetår som økonomisk buffer til uforudsete udgifter til langtidssygdom, indkøb, fratrædelser m.v.

Ungeenhed

Forbrugsprocenten ligger 2,4 procentpoint lavere end forbrugsprocenten i december 2019, hvilket skal ses i sammenhæng med, at Ungdomsskolen har modtaget ca. 0,5 mio. kr. i EU-midler i 2020, som primært skal anvendes i 2021. Derudover har Ungdommens Uddannelsesvejledning et mindreforbrug på 1,3 mio. kr., hvilket primært skyldes stor overførsel fra 2019, som ikke har været anvendt i 2020. 

Tværgående enhed for læring

Forbrugsprocenten ligger 6,0 procentpoint højere end forbrugsprocenten i december 2019. Pædagogisk Center har et mindreforbrug på knapt 1,4 mio. kr., hvilket primært skyldes en stor overførsel fra 2019, som ikke har været anvendt i 2020. 

Coronapandemi

I regnskabsår 2020 er der samlet registreret udgifter, der kan henføres direkte til coronapandemien, på 6,810 mio. kr., mens der er registreret mindreudgifter på 4,564 mio. kr., hvilket giver en samlet nettoudgift på kr. 2,246 mio. kr. jf. nedenstående skema. Af den samlede nettoudgift på 2,246 mio. kr. kan 1,724 mio. kr. henføres til de decentral enheder, og 0,522 mio. kr. kan henføres til fælles formål.

Udgifterne dækker løn til vikarer og ekstra personale, ekstra rengøring, lejeudgifter, værnemidler samt indkøb af diverse inventar m.v. Mindreudgifterne drejer sig om befordringsudgifter og i mindre omfang forsyningsudgifter under nedlukningen samt konferencer m.v.

Uddannelsesområdet er siden budgetopfølgningen i november måned blevet kompenseret med 0,612 mio. kr. i forbindelse med indkøb af værnemidler på centrale konti. Derudover kan der i forbindelse med årsafslutningen konstateres et mindreforbrug på 1,849 mio. kr. vedrørende kørsel og uddannelse under de decentrale enheder. Derudover kan der være et mindreforbrug som følge af refusion for sygefravær som følge af corona. Dette kan ikke opgøres direkte i lønsystemet, men der er dialog med Centralforvaltningen om et skønnet niveau.

De Radikale ønsker følgende punkt optaget på udvalgets dagsorden:

”De Radikale ønsker en drøftelse i Børne- og Uddannelsesudvalget af, hvordan midler, der bl.a. er afsat via finansloven til kultur, kan anvendes i skolerne i Kolding. Der ønskes en redegørelse for, hvilke midler der er afsat, og det foreslås, at forvaltningen forbereder et oplæg til drøftelse i udvalget af, hvordan et fælles skolevæsen kan arbejde med kultur i folkeskolen. Ved kultur i folkeskolen tænkes bl.a. på billeder og billedkunst, musik, sang, fortællekunst, kunst- og kulturhistorier og kultursteder m.fl. I kulturarbejdet ses et perspektiv i, hvordan kultur kan bruges ind i fagene i folkeskolen til at løfte de faglige emner - bl.a. kan kultur frisætte andre læringsrum. Et emne er ligeledes, hvordan der bliver nemmere adgang til kultur for folkeskolerne.”

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg.

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål at tilvejebringe dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.

Der er ikke indkommet forslag til ekstraordinære aktiviteter.