Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
01-06-2015 09:00:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Økonomiudvalget |
Sted: |
Borgmesterens mødelokale |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/3409
Resumé
Etablering af en designfestival er en del af Kolding Kommunes Vision: ”Kolding – Vi designer livet” under indsatsområde 1.: Design og Branding.
Konceptet for Kolding Design Week fastsætter rammen for etableringen og realiseringen af en Designfestival i Kolding, som bygger på et solidt dansk og lokalt fundament, med en udadvendt og international profil.
2016 bliver første år hvor Kolding Design Week gennemføres. Kolding Design Week skal herefter gennemføres fast hvert år enten i uge 17 eller uge 24.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at konceptet for Kolding Design Week godkendes jf. den vedlagte konceptbeskrivelse,
at der træffes beslutning om hvorvidt Kolding Design Week skal gennemføres fast hvert år enten i uge 17 eller uge 24 startende i 2016,
at finansieringen på 3 mio. kr. i henholdsvis 2016 og 2017 årligt tilvejebringes via den tværkommunale effektiviseringspulje.
Sagsfremstilling
Etableringen af en Designfestival er et af de 10 indsatsområder defineret i Kolding Kommunes Vision: ”Kolding – Vi Designer livet”.
Konceptet for Kolding Design Week beskriver rammen for hvordan, der kan etableres en international designfestival i Kolding med en stærk lokal forankring, der bygger på Koldings styrkepositioner indenfor Design, Uddannelse, Iværksætteri og Social innovation.
Konceptet har til formål at gøre begrebet Design konkret og gøre borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner til aktive deltagere og partnere i konceptet.
I Kolding Design Week møder dansk og internationalt design lokale løsninger og forandringer skabt med Design. De lokale løsninger og forandringer skabes i et Design Community, hvor borgerne, virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne anvender designmetoder til at skabe spændende nye tiltag og produkter.
Konceptet bygger på stærke værdier og partnerskaber:
- Et gæstespor
- Et borgerspor
- Et businessspor, samt
- Et videns– og uddannelsesspor
Disse spor kombinerer folkelighed, faglighed og målgruppens deltagelse i aktiviteterne. Det skaber rammen for at videreudvikle prøveprogrammet sammen med lokale, regionale og internationale partnere.
Konceptet indeholder en styringsmodel, der gør det muligt hvert år at prioritere og fokusere aktiviteterne i Kolding Design Week.
I 2016 gennemføres den første Kolding Design Week i mindre udgave. I 2017 gennemføres konceptet fuldt ud.
Konceptet for Kolding Design Week er udviklet i en designproces i samarbejde med mere end 100 forskellige interessenter i og udenfor Kolding Kommune.
Hovedparten af interessenterne har peget på, at Kolding Design Week bør gennemføres årligt i uge 17 eller uge 24.
Argumenter for at afholde Kolding Design Week i uge 17 er, at denne uge er eksamensfri for studerende på ungdoms- og videregående uddannelser og elever i folkeskolen samt, at der ingen tilsvarende europæiske designarrangementer er på det tidspunkt. Begrundelser for uge 24 er, at det sandsynligvis er varmere i vejret, hvilket er befordrende for udendørs aktiviteter, ligesom tidspunktet giver mulighed for tilknytning til Designskolen Koldings afgangsudstilling samt Cumulus Designkonferencen i 2017.
Kolding Design Week har budgetterede direkte årlige omkostninger på henholdsvis 3,3 mio. og 4,2 mio. kr. i 2016 og 2017. Heraf forventes det, at sponsorater, puljer og deltagerindtægter sikrer indtægter for 300.000 og 1,2 mio. kr. i henholdsvis 2016 og 2017. Den resterende del af omkostningerne skal dækkes ved kommunal finansiering.
Den kommunale udgift bliver derfor 3.000.000 kr. og 3.000.000 kr. i 2016 og 2017 plus medgået arbejdstid i 2015, 2016 og 2017 på i alt 11.700 timer.
Finansieringen af den kommunale udgift til Kolding Design Week i 2016 og 2017 tilvejebringes via den tværkommunale effektiviseringspulje.
Bilag
Sagsnr.: 15/3039
Resumé
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Det fremgår af bevillingsnoterne for budget 2015, at by- og udviklingsdirektøren månedligt skal sende en samlet redegørelse om den forventede regnskabsrealisering vedrørende jordpolitik. Redegørelsen skal omhandle køb af jord, byggemodning og salg vedrørende boligparceller og erhvervsjord. Forventes budgettet ikke realiseret, skal redegørelsen indeholde forslag til bevillingsberigtigelse.
I redegørelsen indgår endvidere den forventede realisering af øvrige budgetterede salgsindtægter vedrørende fast ejendom m.v.
Køb af jord
Ultimo 2014 blev der overført 7.418.000 kr. til 2015 vedrørende jordkøb i Nordic Synergy Park.
Byggemodning
Der er afsat rammebeløb på 16.480.000 kr. til byggemodning i 2015. Herudover er overført 2.003.000 kr. fra 2014 til 2015. Disponeringen af midlerne til byggemodning blev behandlet af Byrådet i marts 2015.
På Byrådsmødet den 13. april 2015 blev det besluttet, at tilføre 15.000.000 kr. ekstra til byggemodningsrammen i 2015 og 25.000.000 kr. ekstra i 2016 til igangsætning af boligudstykninger. Ydermere blev der afsat midler til køb af byudviklingsjord på Drejensvej i 2015. Finansieringen af tilførslerne sker ved opskrivning af salgsrammerne i årene 2016 – 2019.
Der er endvidere overført 5.245.000 kr. fra 2014 til 2015 til byggemodning af 1. deletape af Nordic Synergy Park. Nødvendige rådighedsbeløb herudover skal finansieres af indtægterne fra salg af arealer.
Salg af jord mv.:
| | OPRINDELIG | KORRIGERET | SOLGT PR. |
| | BUDGET | BUDGET | 13.05.2015 |
| | KR. | KR. | KR. |
| Boligformål | 0 | 5.583.000 | 10.629.292,00 |
| Erhvervsformål | 0 | 0 | 0,00 |
| Offentlige formål | 0 | 0 | 0,00 |
| Ubestemte formål, jord | 26.300.000 | 33.947.000 | 1.737.370,00 |
| Boliger og fast ejendom | 0 | 0 | 0,00 |
| Ekstra jordsalg | 0 | 0 | 0,00 |
| I ALT | 26.300.000 | 39.530.000 | 12.366.662,00 |
I det korrigerede budget er der overført 11.804.000 kr. fra 2014 til 2015. Desuden er der reguleret for Byrådets beslutninger, som påvirker salgsrammen samt løbende opskrivning af salgsrammen i forbindelse med finansiering af købs- og salgsomkostninger. Det korrigerede salgsbudget er således opskrevet fra 26.300.000 kr. pr. 1. januar 2015 til 39.530.000 kr. pr. 13. maj 2015.
Pr. 13. maj 2015 er der realiseret et salg af jord og ejendomme på i alt 12.366.662 kr. Det betyder, at restbeløbet som skal realiseres i 2015 udgør 27.163.338 kr. i forhold til det korrigerede salgsbudget.
Pr. 13. maj 2015 er der solgt i alt 21 parcelhusgrunde.
På Økonomiudvalgsmødet den 16. februar 2015 blev der fremlagt forslag til handlingsplan for salg af jord og ejendomme i 2015. Handlingsplanen viser, at det er en realistisk mulighed at realisere salgsmålet.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 15/6495
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling til p.nr. 4714, anlæggelse af shunt i krydset Tøndervej/Vestre Ringgade.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Teknikudvalget besluttede på deres møde den 20. juni 2012, at give BOKA GROUP A/S tilsagn om at etablere et signareguleret T-kryds på Vestre Ringgade. Samtidig skulle der etableres en særlig højresvingsbane (”shunt”) fra Tøndervej mod Vestre Ringgade uden om signalet.
Shunten skulle finansieres gennem en udbygningsaftale, hvor Kolding Kommune forpligtede sig til at betale 5/9 af omkostningerne til etablering af shunten, mens BOKA GROUP A/S skulle betale de resterende 4/9. Shunten blev pr. oktober 2013 beregnet til at koste 1.400.000 kr. Kolding Kommunes udgift ville således være 800.000 kr.
På udvalgsmødet den 7. april 2014 blev det besluttet, at der fremsendes ændringsforslag til budget 2015 på Kolding Kommunes andel af udgiften til etableringen af shunten. Ændringsforslaget blev imødekommet på budget 2015.
Shunten blev etableret i 2014 og anlægget blev overdraget til Kolding Kommune i efteråret 2014.
Den endelig anlægsudgift for etablering af shunten blev på 1.430.000 kr. og med en kommunal medfinansiering på 5/9 svarende til 794.000 kr. holder anlægsudgiften sig således indenfor anlægsbevillingen.
Anlægget understøtter udvalgspolitikkens fokusområde om fremkommelighed på ringvejssystemet.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| Udgift | 800.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb:
| 2015 | 800.000 kr. |
Den ansøgte anlægsbevilling er i overensstemmelse med det på investeringsoversigten for 2015 optagne rådighedsbeløb.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 15/2311
Resumé
Sagen behandles i
Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Nyt forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes, og at den anvendes til at etablere lys på cykelsti så langt, som bevillingen rækker, langs Skamlingsvejen fra hvor lyset stopper, og ud til rundkørslen ved Skartved (ca. 1,7 km),
at forvaltningen pålægges at fremkomme med ændringsforslag til budget 2016, for så vidt angår de resterende anlægsudgifter.
Sagsfremstilling
Projektet er en budgetnote til budget 2015 og indeholder ønske om at etablere lys på løbe- og cykelruter i Dalby/Skartved.
Forvaltningen vil i samarbejde med Fritids- og Idrætsafdelingen gennemføre en designproces med inddragelse af relevante idrætsforeninger og brugere, hvor behov for fx belysning af løbe/cykelruter i den mørke tid kan udpeges.
Forslag til projekt fremlægges for TU til orientering inden anlægsarbejderne igangsættes. Det forventes at ruten anlægges/opgraderes i løbet af efteråret.
Projektet understøtter Sundhedspolitikkens mål om, at andelen af borgere, der går, cykler og/eller har anden lettere motion på mindst 4 timer om ugen, øges.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| Udgift | 500.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb:
| 2015 | 500.000 kr. |
Den ansøgte anlægsbevilling er i overensstemmelse med det på investeringsoversigten for 2015 optagne rådighedsbeløb.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Forvaltningen er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at budgetnoten er tiltænkt følgende projekter:
- Lys på cykelsti langs Skamlingvejen fra hvor det stopper og ud til rundkørslen ved Skartved (ca. 1,7 km).
- Etablering af grussti i nordsiden af Idyl mellem rundkørslen ved Skartved og Ankerhusvej (ca. 700 meter) samt etablering af lys.
- Evt. mærker med km angivelse på rundtur fra city og retur ad Agtrupvej.
Forvaltningen vil på teknikudvalget i maj fremlægge de forventede anlægsudgifter til realiseringen af budgetnoten.
Kort er vedlagt som bilag.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Beslutning Teknikudvalget den 02-03-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 09-03-2015
Sagen blev procedureudsat med henblik på behandling i Teknikudvalget.
Beslutning Teknikudvalget den 07-04-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Ny tilføjelse til sagsfremstilling
Forvaltningen har beregnet anlægsudgifterne for at realisere budgetnoten. Udgifterne er i alt 2.600.000 kr.
Lys på cykelsti langs Skamlingvejen fra hvor, det stopper, og ud til rundkørslen ved Skartved (ca. 1,7 km).
- Anlægsoverslag er 580.000 kr.
Etablering af grussti i nordsiden af Idyl mellem rundkørslen ved Skartved og Ankerhusvej (ca. 700 meter) samt etablering af lys.
- Anlægsoverslag belysning er 270.000 kr.
- Anlægsoverslag sti er 1.700.000 kr.
Evt. mærker med km angivelse på rundtur fra city og retur ad Agtrupvej.
- Anlægsoverslag er 50.000 kr.
Bilag
Sagsnr.: 15/4248
Tilføjelse til resumé
Social-og Sundhedsudvalget vedtog den 15. april 2015, at sagen toges tilbage med henblik på, at Socialudvalget afholder et temamøde vedrørende etape 2. Temamødet afholdes efter den 2. maj 2015 og inden den 18. maj 2015.
Temamødet har været afholdt den 8. maj 2015.
Sagen behandles i
Forslag
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Nyt forslag
By- og Udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Sagsfremstilling
Projektet omfatter udgifter til opførelse af anden etape til Sundhedscenter Kolding, beliggende ved Kolding Sygehus.
Anden etape omfatter 2 hovedfunktioner:
I: Rehabiliterings- og akutcenterfaciliteter
II: Tandklinik
I: Rehabiliterings- og akutcenterfaciliteter
De nuværende Rehabiliterings- og akutcenterfaciliteter, herunder døgnpladser, der er i dag er placeret på Låsbyhøj flyttes til det nye sundhedscenter. Endvidere omfatter anden etape etablering af en række bredt anvendelige faciliteter, der udbygger sundhedscenterets funktionalitet og forstærker mulighederne for forebyggende arbejde.
For at kunne sælge Låsbyhøj efter etablering af sundhedscentrets anden etape vil det være nødvendigt at finde egnede faciliteter et andet sted til de dele af Seniorforvaltningen, der i dag har lokaler på Låsbyhøj. Lokalebehov hertil er vurderet til ca. 700 m2. For helt at kunne frigøre Låsbyhøj, skal der endvidere findes lokaler til placering af daghjem for demente og til sygeplejen fra distrikt 1 og aften-/natholdet. Arealbehov til de to sidstnævnte vurderes at være henholdsvis 75 m2 og 100 m2 afhængig af, hvilke faciliteter der evt. kan udnyttes fælles med det nye sted. Gennemføres de anbefalede rokeringer, vil Låsbyhøj kunne frigøres til salg i 2017 eller anvendes til andet formål.
II: Tandklinik
Anden etape omfatter endvidere en række specialfunktioner, som det vil være hensigtsmæssigt at have samlet et sted for alle borgere i kommunen. Det handler om tandregulering, tandkirurgi og specialtandpleje til fysisk og psykisk udviklingshæmmede samt sindslidende. Samling af disse funktioner et centralt sted i kommunen og placering i forbindelse med sygehuset, giver mulighed for øget kvalitet og effektivitet.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| Udgift | 74.119.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb:
| 2015 | 500.000 kr. |
| 2016 | 35.296.000 kr. |
| 2017 | 38.323.000 kr. |
Tilføjelse til sagsfremstilling
Projektet omfatter udgifter til opførelse af anden etape til Sundhedscenter Kolding, beliggende ved Kolding Sygehus.
Anden etape omfatter 2 hovedfunktioner:
I: Rehabiliteringsfunktioner, herunder døgnrehabiliteringspladser
II: Tandklinik til specialfunktioner
I: Rehabiliteringsfunktioner, herunder døgnrehabiliteringspladser
De nuværende Rehabiliteringsfunktioner, herunder døgnrehabiliteringspladser, der er i dag er placeret på Låsbyhøj flyttes til det nye sundhedscenter. Endvidere omfatter anden etape etablering af en række bredt anvendelige faciliteter, der udbygger sundhedscenterets funktionalitet og forstærker mulighederne for forebyggende arbejde.
For at kunne sælge Låsbyhøj efter etablering af sundhedscentrets anden etape vil det være nødvendigt at finde egnede faciliteter et andet sted til funktionerne: Daghjemmet, Sygeplejen fra distrikt 1 (aften-/natholdet) og Hjemmeplejen afdeling Nørregade. De tre funktioner er således tilbageværende på Låsbyhøj, efter at udflytningen til sundhedscentrets anden etape er gennemført. Arealbehovet for de tilbageværende er i april 2015 opgjort til omkring 850 m2 (bruttobehov), hvilket dog afhænger af hvilke faciliteter, der evt. kan udnyttes fælles med det nye sted. Dette areal skal således tilvejebringes, inden Låsbyhøj kan frigives. Gennemføres de anbefalede rokeringer, vil Låsbyhøj kunne frigøres til salg i 2017 eller anvendes til andet formål.
II: Tandklinik til specialfunktioner
Anden etape omfatter endvidere en række specialfunktioner, som det vil være hensigtsmæssigt at have samlet et sted for alle borgere i kommunen. Det handler om tandregulering, tandkirurgi og specialtandpleje til fysisk og psykisk udviklingshæmmede samt sindslidende. Samling af disse funktioner et centralt sted i kommunen og placering i forbindelse med sygehuset giver mulighed for øget kvalitet og effektivitet.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| Udgift | 74.119.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb:
| 2015 | 500.000 kr. |
| 2016 | 35.296.000 kr. |
| 2017 | 38.323.000 kr. |
Den ansøgte anlægsbevilling er i overensstemmelse med det på investeringsoversigten for 2015 optagne rådighedsbeløb.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-04-2015
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 20-05-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 01-06-2015
Sagsnr.: 14/20148
Resumé
Budgetrealisering er en statusopgørelse, der hver måned fremsendes til orientering til Økonomiudvalget. Punktet beskriver forventningerne til regnskab 2015.
Hovedpunkterne er:
- Generelt forventes det, at budgettet bliver overholdt.
- For serviceudgifter forventes regnskabet at være 22,2 mio. kr. mindre end årsbudgettet og 6,7 mio. kr. mindre end serviceudgiftsrammen.
- For serviceudgifter forventes 43,0 mio. kr. overført til 2016. For anlæg forventes der overført 35,0 mio. kr. til 2016. For øvrige forventes der overført 20,0 mio. kr. til 2016. Sammenlagt forventes 98,0 mio. kr. overført.
- I forhold til de fastsatte mål for effektiviseringer mangler der 7,8 mio. kr. i 2015 og 26,5 mio. kr. i 2016. Igangsatte tiltag realiserer beløbet for 2015.
- Der skønnes nu et kasseforbrug i 2015 på 68,2 mio. kr. I forhold til årsbudgettet kan ændringen stort set henføres til færre overførsler til 2016/17 end fra 2014, et mindre tilskud til skattenedsættelser i 2015 end forudsat, samt udvidelse af byggemodningsrammen 2015-2018.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Tillægsbevillinger 2015
Da budget 2015 blev vedtaget, var der lagt op til en kasseforøgelse på 19,4 mio. kr. I stedet er der nu udsigt til et kasseforbrug på 68,2 mio. kr. fordelt på følgende poster:
| Årsbudget, kasseforøgelse | -19,394 mio. kr. | -19,394 mio. kr. |
| Overførsler:
| 162,229 mio. kr. -43,000 mio. kr. -35,000 mio. kr. -20,000 mio. kr. | 64,229 mio. kr. |
| Tillægsbevillinger:
| -0,350 mio. kr. -0,815 mio. kr. -0,979 mio. kr. 9,380 mio. kr. 9,600 mio. kr. -9,600 mio. kr. 16,100 mio. kr. | 23,336 mio. kr. |
| Forventede yderligere tillægsbevillinger:
| | |
| Forventet kasseforbrug 2015 | 68,171 mio. kr. | 68,171 mio. kr. |
(+ er lig med kasseforbrug/- er lig med kasseforøgelse)
I forhold til sidste måneds opfølgning er kasseforbruget steget med 16,1 mio. kr. som følge af udvidelse af byggemodningsrammen 2015-2018.
Indtægter (Skatter, tilskud mv.)
Det bemærkes, at ejendomsskatter fortsat er berørt af bevilgede nedsættelser, der vil kunne påvirke den samlede indtægt i 2015.
Serviceudgifter
Med udgangen af april 2015 er der brugt 33,58% af budgettet. Det er 0,91% mere end på samme tidspunkt i 2014.
Der forventes nu serviceudgifter i 2015 på 3.625,8 mio. kr., hvilket er 6,7 mio. kr. mindre end den ramme, regeringen har udstukket. En overskridelse af rammen kan betyde en sanktion i form af reduceret tilskud, hvorfor udviklingen i såvel de budgetterede serviceudgifter som det forventede regnskab bør følges meget tæt.
Udgifter vedrørende fælles udgiftsområder og puljer (især arbejdsskader og barselsudligning) forventes i 2015 at være under pres, men på nuværende tidspunkt forventes samlet set, at budgettet for 2015 holder.
Direktionen skønner nu en overførsel fra 2015 til 2016 på 43,0 mio. kr., hvor det oprindelige skøn var 50,0 mio. kr. Det reducerede skøn kan henføres til øget forbrug af barselsudligningspuljen.
Effektiviseringsmålet
Byrådet har fastsat et effektiviserings- og reduktionsmål. For 2015 og 2016 mangler fortsat realisering af henholdsvis 7,8 mio. kr. og 26,5 mio. kr. Siden sidste måneds opfølgning er sket følgende ændringer:
- Befordring Kolding modellen, Børne- og Uddannelsesforvaltningen (597.000 kr./896.000 kr.)
- Overførselssag – fra 2014 til 2015 (12.661.000 kr./0 kr.)
- Tilrettelser på grund af afstemning (i oprindeligt budget) (105.000 kr./0 kr.)
- Overførsel af underkørte kilometer fra 2014 til 2015 (bevillingskontrol ultimo 2014) (402.000 kr./0 kr.)
I årsbudget 2015 er vedtaget yderligere tiltag. Med det forventede provenu herfra realiseres effektiviseringsmålet for 2015.
Overførsler
Der forventes et mindre forbrug vedrørende førtidspensioner, mens der for øvrige områder ikke forventes afvigelser. Dog bemærkes, at ny lovgivning medfører betydelige ændringer i indsatsen, hvorfor området følges tæt.
Overskud på området i 2014 blev i forbindelse med overførselssagen overført til 2015 til finansiering af eventuel negativ midtvejsregulering af de generelle tilskud.
Betaling til sygehuse (Aktivitetsbestemt medfinansiering)
Der forventes ingen afvigelser i forhold til det korrigerede budget.
Anlæg
Der forventes ingen afvigelser i forhold til det korrigerede budget. Der er overført netto 37,4 mio. kr. til 2015 ved bevillingskontrollen ultimo 2014, samt yderligere 8,9 mio. kr. ved overførselssagen.
Der forventes overført 35,0 mio. kr. til 2016.
Jordforsyning (jordkøb, byggemodning og salg)
Der henvises til punkt vedrørende realisering af salgsindtægt.
Forsyningsvirksomhed (Renovation)
Budgettet forventes overholdt.
Lån og øvrige finansforskydninger
Budgettet forventes overholdt.
Sagsnr.: 14/20148
Resumé
Likviditetsbudgettet viser den skønnede udvikling i Kolding Kommunes gennemsnitlige kassebeholdning. Den månedlige opgørelse viser afvigelser i forhold til likviditetsbudgettet.
Der forventes nu en gennemsnitlig likviditet ved udgangen af 2015 på 305,0 mio. kr., hvor likviditetsbudgettets skøn er på 270,0 mio. kr.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Den gennemsnitlige kassebeholdning er steget fra 282,3 mio. kr. pr. 31. december 2014 til 320,2 mio. kr. pr. 30. april 2015.
Gennemsnittet ved udgangen af 2015 beregnes nu til 305,0 mio. kr., hvilket er 35,0 mio. kr. større end ved likviditetsbudgettets udarbejdelse.
Det foreløbige regnskab viser et mindre forbrug på de budgetgaranterede områder, der må forventes at skulle betales tilbage ved midtvejsreguleringen i 2015, hvor den faktiske betaling sker i årets sidste kvartal. På den baggrund må formodes, at gennemsnitslikviditeten i 2015 vil udvikle sig bedre end ovennævnte beregning på 305,0 mio. kr.
En del af Kolding Kommunes kassebeholdning består af udvalgenes og institutionernes overskud, der overføres fra år til år. Fra 2014 til 2015 er ved bevillingskontrollen ultimo 2014 overført 74,2 mio. kr., herudover er der yderligere overført i alt 88,0 mio. kr.
Direktionens seneste skøn viser en forventet overførsel fra 2015 til 2016 på 98,0 mio. kr. fordelt med 43,0 mio. kr. til service, 20,0 mio. kr. til øvrige og 35,0 mio. kr. til anlæg, hvilket er 7,0 mio. kr. mindre end forudsat.
I budgetprocedure 2016 er målet for den gennemsnitlige likviditet på minimum 200,0 mio. kr. Dette mål vil med de nuværende forudsætninger blive overholdt både i 2015 og i 2016.
I den følgende graf vises den forventede udvikling af likviditeten fra 2014 og frem, samt Byrådets likviditetsmål på 200,0 mio. kr.
Den forventede udvikling er skønnet med udgangspunkt i det korrigerede budget for 2015 og de foreløbige bevillingsrammer for 2016 og frem. Skønnet bygger i øvrigt på følgende forudsætninger:
- Kasseforbrug eller kasseforøgelse påvirker med 50% i indeværende år og 50% i det følgende år.
- Der forventes ingen tillægsbevillinger finansieret af kassen resten af 2015 og i hele 2016.
- Der forventes overført et faldende overskud de kommende år (90,0 mio. kr. til 2017, 75,0 mio. kr. til 2018 og 70,0 mio. kr. til 2019).
- Ændret låneoptagelse forværrer gennemsnitslikviditeten med 8,1 mio. kr. i 2015, 7,5 mio. kr. i 2016, 16,5 mio. kr. i 2017 og 1,5 mio. kr. i 2018.
- Lavere lønstigning betyder, at pengene ligger i kassen indtil sidste kvartal, hvor midtvejsreguleringen betales. Gennemsnitslikviditeten forbedres med ca. 5 mio. kr. i 2015.
Sagsnr.: 15/8646
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Det fremgår af vedtægterne for Energnist I/S, at ”Repræsentantskabet består af 16 repræsentanter. Hver Interessent vælger én repræsentant til det nye repræsentantskab blandt den respektive Interessents kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Interessenterne vælger ligeledes 1 suppleant for deres respektive repræsentant."
I kommunale valgår meddeler hver Interessent inden udgangen af december måned ved særskilt skriftlig meddelelse til Interessentskabet, hvilken repræsentant (og suppleant) den pågældende Interessent har valgt til indtræden i repræsentantskabet med virkning fra den kommende 1. januar for de 4 efterfølgende kalenderår.
Repræsentantskabet er Interessentskabets øverste myndighed. På repræsentantskabsmødet træffes bl.a. beslutning om vedtægtsændringer, godkendelse af regnskab (herunder over- og underskudsdisponering), godkendelse af budgetter og takster for affaldsforbrænding, valg af bestyrelsens formand, næstformand og forretningsudvalg samt valg af revisor.
Det gælder fra 1. januar 2018, at de valgte repræsentanter udgør selskabets bestyrelse. I en overgangsperiode med virkning indtil 31. december 2017 ledes Energnist I/S af en overgangsbestyrelse bestående af de den 1. januar 2015 siddende bestyrelsesmedlemmer i henholdsvis TAS og L90, samt af yderligere 6 medlemmer.
Sagsnr.: 15/3913
Resumé
I forbindelse med en evaluering af stemmebussen efter kommunalvalget i 2013 besluttede Byrådet den 31. marts 2014, at Kolding Kommunes Landsbyforum, Uddannelsesrådet og Unge på Tinge skulle anmodes om at komme med forslag til eventuelle mulige tiltag for at fremme valgdeltagelsen.
Endvidere har Københavns Universitet udarbejdet flere rapporter om diverse tiltag med henblik på at øge valgdeltagelsen. Universitetet har desuden offentliggjort oversigtskort for bl.a. Kolding Kommune, hvoraf fordelingen af valgdeltagelsen i kommunen fremgår.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at det besluttes, om der skal igangsættes initiativer med henblik på at øge valgdeltagelsen,
at det i givet fald besluttes, hvilken målgruppe initiativerne skal iværksættes over for,
at det besluttes ved hvilke valg/folkeafstemninger, der skal igangsættes initiativer,
Sagsfremstilling
Op til kommunalvalget i 2013 (KV13) var der fokus på at øge valgdeltagelsen. Det skyldtes, at valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget i 2009 havde været den laveste i 35 år. Der blev derfor på landsplan igangsat diverse initiativer med henblik på at øge valgdeltagelsen bl.a. med særligt fokus på de unge.
I Kolding Kommune kørte en stemmebus rundt til uddannelsesinstitutioner og til nogle udvalgte landsbyer. I forbindelse med en evaluering af stemmebussen besluttede Byrådet den 31. marts 2014, at Kolding Kommunes Landsbyforum, Uddannelsesrådet og Unge på Tinge skulle anmodes om at komme med forslag til eventuelle mulige tiltag for at fremme valgdeltagelsen, og at Økonomiudvalget på baggrund heraf og med indhentet talmateriale vedr. stemmefordelingen ved tidligere valg skulle drøfte fremtidige mulige tiltag til fremme af valgdeltagelsen.
Kolding Kommunes Landsbyforum traf følgende beslutning den 19. februar 2015:
”Kolding Kommunes Landsbyforum blev forelagt Kontaktforums forslag fra deres møde den 28. august 2014 om genåbning af valgstederne i Vester Nebel og Ødis, og godkendte, at forslaget fremsendes til Byrådet som landsbyernes forslag.”
Kolding Uddannelsesråd traf følgende beslutning den 23. oktober 2014:
”I Kolding Uddannelsesråd var der generel enighed om, at valgbussen fungerede rigtig godt. Rådets medlemmer var dog enige i, at det er svært at måle, hvor mange, der ikke ville have stemt alligevel.
Uddannelsesrådet havde to forslag til fremme af valgdeltagelsen:
- Muligheden for at stemme elektronisk f.eks. via smartphone eller computer.
- Politikerbesøg på uddannelsesinstitutionerne.”
Unge på tinge har haft følgende bemærkninger:
”Nogle unge føler sig ikke klar til at stemme, fordi de ikke føler, at de ved nok om, hvem/hvad de kan stemme på, og mange har ikke lyst til selv at opsøge ”det”, og man oplever ofte, at man skal lede mange steder, for at danne sig et overblik. Flere ville engagere sig, hvis de vidste mere, og de føler, at de generelt mangler mere information omkring politiske partier og opstillede politikere. Mange unge føler samtidig, at deres stemme ikke bliver hørt, og at deres stemme er ligegyldig og ser derfor deres stemmeafgivelse som overflødig.
- Et løsningsforslag kunne være, at ungdomspolitiske partier fik adgang til skolerne, hvor de kunne lave oplæg. Altså bedre kommunikation og samarbejde med skolerne, både for foreninger og politikere.
- Et andet løsningsforslag er at oprette en fælles ungdomsportal, sådan at man kun skal gå et sted hen for at finde informationer om alt, hvad vedrører demokratisk deltagelse (stemmeafgivelse, elevråd, ungeråd, foreninger og andre demokratiske organer).
- Politikere skal i højere grad tale om emner, der interesserer unge, samtidig med, at de skal tale til de unge i øjenhøjde.
- Samfundsfag – eller demokratiforståelse – skal integreres tidligere i folkeskolen.
- Vi skal have forældrene med, for ofte starter den politiske interesse derhjemme.
Der er delte meninger om valgalderen, men nogle unge tror, at det ville være en god ting at sænke valgretsalderen, for det ville få unge til at forholde sig til demokratiet i en tidligere alder og give unge en følelse af, at deres stemme også er vigtig. Dette er primært aktuelt ved kommunalvalget, for man er altså moden nok i en alder af 16 år til at stemme om kommunalpolitik. Det afhænger jo rigtig meget af de unges fritid, så hvorfor skal de ikke have lov til at stemme til kommunalvalget? Man kunne jo prøve det på forsøgsbasis.
I øvrigt virkede ”stemmebussen” ikke, så det er i hvert fald ikke i den retning, at vi skal gå.”
I vedhæftede bilag fremgår forskellige forslag fra de unge på, hvordan man kan få flere unge til at stemme.
Valgdeltagelsen i Kolding fordelt på de forskellige valg:
| | Folketingvalg 2011 | KV13 | RV13 | Folkeafstemn. 2014 | EP14 |
| Nordkredsen | 87,99% | | | 55,85% | 56,39% |
| Sydkredsen | 87,39% | | | 54,65% | 55,05% |
| | | 71,95% | 71,8% | | |
Kortmateriale over valgdeltagelse:
Københavns Universitet har udarbejdet kortmateriale over valgdeltagelsen ved KV13. På baggrund af dette har By og Udviklingsforvaltningen udarbejdet et kort, hvor områder med en valgdeltagelse under 55% er markeret samtidig med, at det er oplyst, hvor mange borgere over 18 år der bor i områderne. Områdernes areal er på 1x1 km. Kortet er vedlagt som bilag.
Ifølge kortet er områderne omkring Skovparken og Skovvænget karakteriseret ved at have en lav valgdeltagelse og samtidig have mange borgere over 18 år. Antallet af borger over 18 år er på henholdsvis 831 og 559, til sammenligning har de øvrige områder, der er markeret mellem 18 og 51 borgere.
Et område i Ødis er markeret, men området dækker geografisk primært plejehjemmet, hvor Borgerservice i forvejen kommer og modtager brevstemmer.
Vester Nebel har ikke en særlig lav valgdeltagelse ifølge kortmaterialet.
På følgende link ses det kortmateriale, som Københavns Universitet har udarbejdet om valgdeltagelsen i Kolding Kommune ved kommunal og regionsvalget i 2013:
Forskningsresultater fra Københavns Universitet:
Københavns Universitet har udarbejdet diverse rapporter om valgdeltagelse.
Hvem stemte og hvem blev hjemme ved KV13?
Det fremgår af rapporten ”Hvem stemte og hvem blev hjemme”, at nydanskere, personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet, folk uden uddannelse og unge i mindre grad stemte ved KV13 end andre befolkningsgrupper. De unge, der stadig bor hjemme, stemmer dog hyppigere end de 22-29 årige.
I rapporten er også angivet en forventet valgdeltagelse ud fra borgernes socio-demografiske karakteristika. Den generelle valgdeltagelse i Kolding Kommune lå ved KV13 på 72%, hvilket var 0,1 procentpoint højere end den forventede valgdeltagelse.
De unge havde en markant lavere valgdeltagelse end de midaldrende. I Kolding havde de unge en valgdeltagelse på 53,2%, det er 2,1% under det forventede og 18,8% laver end den samlede valgdeltagelse.
Aldersmæssigt var valgdeltagelsen ved henholdsvis KV13 og Europa-Parlamentsvalget 2014 (EP14) fordelt således:
| Alder | KV13 | EP14 |
| 18 år | 70,5% | 49,3% |
| 19-21 år | 51,4% | 37,9% |
| 22-29 år | 51,3% | 38,4% |
| 30-39 år | 68,9% | 50,2% |
| 40-49 år | 75,4% | 57,0% |
| 50-59 år | 77,1% | 60,8% |
| 60-69 år | 84,5% | 69,1% |
| 70-79 år | 83,6% | 67,0% |
| 80-89 år | 66,2% | 47,5% |
| 90-99 år | 46,4% | 22,0% |
Omfanget af den enkeltes uddannelse har også betydning for valgdeltagelsen. I Kolding var stemmeprocenten blandt de borgere, der alene har en grundskoleuddannelse på 63,3% ved KV13, det forventede tal var på 64,5%.
Ved EP14 var valgdeltagelsen blandt samme gruppe på 44,7%. Valgdeltagelsen blandt borgere, der alene har en gymnasial uddannelse, var ved EP14 på 50,2%, borgerne med faglig uddannelse 55,9%, kort- og mellemlang videregående uddannelse 70,3% og lang videregående uddannelse 79,0%.
Valgdeltagelsen ved KV13 blandt borgere, der er marginaliserede fra arbejdsmarkedet udgjorde i Kolding 53,2% den forventede valgdeltagelse blandt denne gruppe var på 53,6%.
Valgdeltagelsen ved KV13 blandt indvandre og efterkommere uafhængigt af statsborgerskab var i Kolding på 39,5%, hvor den forventede valgdeltagelse var på 38,7%.
Kan man øge valgdeltagelsen?
Københavns Universitet har udarbejdet en rapport om effekten af forskellige tiltag med henblik på at øge valgdeltagelsen i forbindelse med KV13.
I bydelen Bolbro i Odense opsatte man plakater og uddelte flyers i opgange. Tiltaget havde overordnet set ingen effekt, men blandt nydanskere havde det en betragtelig effekt. Effektstørrelsen var blandt nydanskere på 14,4.
Der har også været tiltag, hvor man sendte postkort, breve eller SMS. De har haft en effektstørrelse på op til 2,9. Disse tiltag er forbundet med en del omkostninger.
Danske Regioner havde i forbindelse med Regionsvalget i 2013 etableret valgmøder på ungdomsuddannelserne, samlet set er der ikke belæg for, at valgmøderne har øget valgdeltagelsen, ifølge rapporten om Mobiliseringsinitiativer ved KV 13.
Andre kommuner lavede tegnekonkurrencer for børn og quiz for børn i folkeskolen, dette ses ikke at have haft indflydelse på forældrenes valgdeltagelse.
Københavns Kommune lavede i forbindelse med KV13 en demokratidag, hvor klasser fra ungdomsuddannelser blev inviteret ind til demokratidag på rådhuset. Undersøgelsen viste ingen indikationer på, at de inviterede elever havde større tendens til at stemme end andre elever.
Københavns Universitets rapporter om valgdeltagelse kan ses på følgende link:
I øvrigt:
Der er ikke lovhjemmel til at lade unge under 18 år stemme, og der er ej heller lovhjemmel til at lade afstemningerne foregå elektronisk ved f.eks. smartphone eller computer.
Beslutning Økonomiudvalget den 01-06-2015
Forslaget indstilles til godkendelse, idet
der fokuseres på initiativer i forhold til kommunal- og regionalvalg.
målgruppen for initiativerne er de 18-40 årige, jf. statistikken.
Uddannelsesrådet anmodes om at komme med forslag til, hvordan der sikres en øget demokratiforståelse blandt unge og dermed fremme valgdeltagelsen.
Børne- og Uddannelsesforvaltningen anmodes om at sikre, at samme drøftelser som i Uddannelsesrådet tages i regi af folkeskolerne.
det annonceres hvornår, der indhentes brevstemmer på plejecentrene, således borgerne får mulighed for også at afgive brevstemmer der.
Bilag
Sagsnr.: 14/7643
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
at Kodeks for Borgerdemokrati og Borgerinddragelse godkendes.
at de stående udvalg sætter et punkt på deres dagsorden med henblik på at drøfte Kodeks for Borgerdemokrati og Borgerinddragelse og udmøntningen heraf.
Sagsfremstilling
Byrådet har holdt to seminarer, den 28. april 2014 og den 26. januar 2015, vedrørende Borgerdemokrati.
Efterfølgende har Byrådets drøftelser fra seminarene været behandlet i Økonomiudvalget, som den 6. marts 2015 besluttede, at der skulle udarbejdes et Kodeks for borgerdemokrati og borgerinddragelse.
Kodekset er udarbejdet på baggrund af Byrådets drøftelser på seminarene, idet der er søgt taget hensyn til Byrådets holdninger og ønsker på området.
Udkast til Kodeks er vedhæftet som bilag.
Herunder er udkast til Kodeks for Borgerdemokrati og Borgerinddragelse med eksempler (som er udeladt i det officielle Kodeks):
Kolding Kommunes kodeks for Borgerdemokrati og Borgerinddragelse
Med borgerinddragelse menes mulighed for at tage indflydelse: Foreninger, interesseorganisationer, erhvervsliv og privatpersoner. Med Bordemokrati menes afgrænsede aktiviteter, hvor borgere får direkte indflydelse på beslutninger om en given aktivitet.
Inddragelse:
Vi inddrager borgere i Kolding Kommune i relevante beslutninger, sager og aktiviteter. Vi ønsker generelt rettidig og god borgerkontakt. Vi anvender mange forskellige måder til at inddrage borgere, virksomheder og alle andre, der vil frem med deres mening.
Eksempler:
Vision 2015, store strategiske planer, Brændkjær Bestemmer, høringer, lokalråd og nævn.
Dialog:
Vi designer forskellige former for dialog med henblik på at fremme engagement og medvirken. Det er i dialogen mellem Byråd, borgere, offentligt ansatte og erhvervslivet, at vi bliver klogere på hinanden og vores fælles udfordring.
Eksempler:
Byrådet på turné, Designprocesser med borgere, erhvervslivet m.fl., træffetid.
Åbenhed:
Vi søger størst mulig åbenhed og takker for tilbagemeldinger fra borgerne. Det forbedrer vores politiske arbejde.
Eksempler:
Åbne dagsordner, åbne byrådsmøder, åbne møder, informationer på Kolding.dk
Respekt:
Alle borgere, politikere og ansatte respekterer hinandens roller, synspunkter og holdninger og følger spillereglerne. Synspunkter afleveret respektfuldt er altid velkomne. Respekten gælder for alle og i sidste ende for demokratiet.
Eksempler: ”Sprog & Formidling” – projektet i Administrationen, daglig kommunikationen mellem Byråd og borgere, virksomheder m.fl.
Ansvar:
Byrådet vedkender sig sit ansvar som beslutningstagere. Borgerne inddrages når det giver mening i forhold til den konkrete sag. Byrådet tager også ansvar for svære beslutninger.
Eksempler:
Skolelukning, generelle nedskæringer, det specialiserede børneområde.
Bilag
Sagsnr.: 13/22171
Resumé
Museet på Koldinghus fremsender årsrapport samt revisionsprotokollat for 2014.
Årsrapporten er godkendt af bestyrelsen. Revisionen har forsynet årsrapporten med en revisionspåtegning uden forbehold.
Årsrapporten udviser et overskud på 260.000 kr.
Museets egenkapital udgør 1.723.000 kr. ved udgangen af 2014.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Museet på Koldinghus, som er gældende fra 1. januar 2013 og frem til 2016.
Museet på Koldinghus har i 2014 fået et tilskud fra Kolding Kommune på 8.861.000 kr. Staten har ydet et tilskud på 1.002.000 kr.
Årsrapporten for 2014 udviser et overskud på 260.000 kr. som anses for at være tilfredsstillende og 165.000 kr. bedre end budgetteret. Det øgede overskud er blevet oparbejdet på baggrund af tilskud fra fonde og sponsorer samt øget salg i butikken.
Museet på Koldinghus har ved udgangen af regnskabsåret 2014 en egenkapital på 1.723.000 kr.
Regnskabet er revideret af Deloitte og har ikke givet anledning til forbehold. Revisionsfirmaet konkluderer endvidere, at årsregnskabet giver et retvisende billede af aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt, at resultatet af aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar–31. december 2014 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven samt regnskabsbestemmelserne i museumsloven.
Museets formål er gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde at virke for sikring af Danmarks kulturarv og belyse tilstande og forandringer inden for kunst og kulturhistorie.
Den økonomiske udvikling har vist en fremgang i entreindtægter på 1.095.000 kr., hvilket skyldes en stigning i besøgstallet på 20.907 – svarende til ca. 20% - i forhold til 2013.
Besøgstallene var i 2012 112.019, i 2013 103.331 og i 2014 124.238.
Bilag
Sagsnr.: 15/6375
Resumé
Trapholt fremsender årsrapport samt revisionsprotokollat for 2014.
Årsrapporten er godkendt af bestyrelsen. Revisionen har forsynet årsrapporten med en revisionspåtegning uden forbehold.
Årsrapporten udviser et overskud på 548.000 kr.
Museets egenkapital udgør 3.284.000 kr. ved udgangen af 2014.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har indgået samarbejdsaftale med Trapholt, som er gældende fra 1. januar 2013 og frem til 2016.
Trapholt har i 2014 fået tilskud fra Kolding Kommune på 6.260.000 kr. Derudover har både Trapholtfonden og Staten ydet tilskud på henholdsvis 1.967.000 kr. og 2.162.000 kr.
Årsrapporten for 2014 udviser et overskud på 548.000 kr. som anses for at være tilfredsstillende og 326.000 kr. bedre end budgetteret. Det øgede overskud er blevet oparbejdet på baggrund af tilskud fra fonde og sponsorer samt øget salg i butikken.
Trapholt har ved udgangen af regnskabsåret 2014 en egenkapital på 3.284.000 kr.
Regnskabet er revideret af Deloitte og har ikke givet anledning til forbehold. Revisionsfirmaet konkluderer endvidere, at årsregnskabet giver et retvisende billede af aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt, at resultatet af aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar–31. december 2014 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven samt regnskabsbestemmelserne i museumsloven.
Museets aktiviteter er at sikre Danmarks kulturarv og gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden samt stille dem til rådighed for forskning.
Den økonomiske udvikling har vist sig ved flere tilskud fra fonde og sponsorer samt øget salg i butikken, som har medvirket til et øget overskud. Overskuddet er større end forventet.
Besøgstallet er faldet fra 81.150 i 2013 til 75.363 i 2014. Den gennemsnitlige entre pr. gæst er dog steget fra 29 kr. til 32 kr., således at entreindtægterne samlet er steget med 62.000 kr.
Bilag
Sagsnr.: 15/4890
Resumé
Nykredit anmoder på vegne af Tyrstrup A/B af 1955 afdeling 1 om Kolding Kommunes godkendelse til frivillig konvertering af lån med tilknyttet kommunal garanti. Når betingelserne i konverteringsbekendtgørelsen er opfyldt, er kommunen forpligtet til at godkende konverteringen, vedstå tidligere meddelt garanti med samme procentsats og på samme vilkår som det indfriede lån, samt give tilladelse til udstedelse af pantebrev.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at konverteringen af lånet med tilladelse til udstedelse af pantebrev godkendes – med heraf følgende vedståelse af tidligere meddelt garanti.
Sagsfremstilling
Nykredit anmoder på vegne af Tyrstrup A/B af 1955 ved skrivelse af 10. marts 2015 Kolding Kommune om godkendelse af frivillig konvertering af lån i afdeling 1 beliggende Vestervang 4 og 10 og 14, Præstegårdsvej 11+13, Banckesvej 2+4 og 8-14 og 18, Skovparken 1-53 og 59-111 og 2-68, Muldtofte 1-15 og 2-16, Vestergade 5A-H (Stepping), J.A. Petersens Park 33-47 (Vejstrup), Åbrinken 10-24 (Taps), Tømmervænget 1-39 og 2-38, Kongensgade 6 + 6A, Gildesager 2-24, Haderslevvej 5A-N + P + R-V, Luneparken 7A-F, Lindegade 1A-H, Borgmestervej 1A-F og 1H-M og 15-21, 6070 Christiansfeld. Der er tale om en afdeling med 263 boligenheder (hovedsageligt familieboliger men også et mindre antal ungdomsboliger og ældreboliger). Baggrunden for ønsket om en lånekonvertering er, at der herved opnås en lavere rente og ydelse på lånet.
Lånet
Tyrstrup A/B afd. 1 ønsker at omlægge lån nr. 7, hvortil der er knyttet 100% kommunal garanti. Omlægningen overholder § 5 i reglerne om konvertering af realkreditlån i støttet byggeri.
| Afdeling | Lån | Lånetype | Kommunal garantiprocent | Obligationsrestgæld i kr. | 1. års ydelse i kr. | Løbetid i år. |
| | | | | | | |
| Afd. 1 | Opr. | Kontant annuitetslån | 100 | 665.194 | 87.354 | 9,5 |
| | Nyt | Kontant annuitetslån | 100 | 712.081 | 75.052 | 10 |
| | Ændring | | | 46.887 | -12.302 | 0,5 |
En konvertering af lånet vil således betyde, at den procentvise garantiforpligtigelse forbliver 100%, men da obligationsrestgælden på lånet stiger, vil den maksimale absolutte garantiforpligtigelse øges med ca. 47.000 kr.
Reglerne om konvertering er fastsat i konverteringsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens § 5 fastlægger betingelserne for konvertering af realkreditlån i støttet byggeri, herunder betingelser i forhold til låneprovenuet og bruttoydelsens størrelse, lånets løbetid mv. Når de i § 5 nævnte betingelser er opfyldt, er kommunen forpligtet til at godkende konverteringen, vedstå garantier, samt give tilladelse til udstedelse af pantebrev efter almenboliglovens § 29. Boligforeningerne har ret til at konvertere lån og indhente kommunens godkendelse efterfølgende, jf. konverteringsbekendtgørelsens § 12.
Ifølge delegerings- og kompetencefordelingsplanen skal sager vedrørende godkendelse af garantier godkendes endeligt af Byrådet.
Delegering af beslutningskompetencen
Det fremgår af Kommunestyrelseslovens § 41 stk. 1, at beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal træffes af Kommunalbestyrelsen, medmindre Økonomi- og Indenrigsministeren fastsætter andet. I forbindelse lånekonverteringer kan det være nødvendigt, at kommunen vedstår tidligere meddelte garantier og regarantier for efterstående lån. Når betingelserne i konverteringsbekendtgørelsens § 5 om låneprovenu og bruttoydelsens størrelse, lånets løbetid mv. er opfyldt, er kommunen forpligtet til at meddele tilladelse til udstedelse af pantebrev og accept af rykning af efterstående kommunale lån og vedstå kommunale garantier og regarantier på efterstående lån. Efter konverteringen overføres offentlige garantier til det nye lån med samme procentsats og på samme vilkår som for det indfriede lån.
Der er således ikke tale om, at kommunen påtager sig nye garantier, omend den absolutte garantiforpligtigelse kan øges som følge af en stigning i obligationsrestgælden ved konverteringen. Da kommunen er forpligtet til godkende konverteringen, når betingelserne i § 5 er overholdt, og fordi der er tale om vedståelse af en eksisterende garanti, vurderes det, at beslutningen kan træffes administrativt i lighed med proceduren i andre af landets større kommuner.
Vurderingen hos BDO (kommunens revision) er ligeledes, at en sådan delegation er mulig.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 15/8954
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at servitut vedrørende købsforpligtelse og forbud mod pantsætning uden samtykke af Kolding Kommune aflyses, og
at forkøbsretten for Kolding Kommune fastholdes.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune og Kolding Køretekniske Anlæg A/S indgik den 20. december 1989 en aftale om, at Kolding Kommune har en købsforpligtelse på nærmere betingelser m.v. i forhold til matr. Nr. 11 ef Seest by, Seest, som ejes af Kolding Køretekniske Anlæg A/S.
Ejendommen ville skulle købes til en pris, der svarer til den til enhver tid værende restgæld på lån til Realkredit Danmark.
Kolding Køretekniske Anlæg A/S kan ifølge aftalen ikke optage pant i ejendommen uden samtykke fra Kolding Kommune.
Kolding Køretekniske Anlæg A/S anmoder i mail af 15. maj 2015 om, at Kolding Kommune sletter servitut vedrørende købsforpligtelse samt pantsætning af anlæggets ejendom.
Tilbagekøbsforpligtigelsen blev oprettet som sikkerhed for den til enhver tid værende restgæld på lånet i Realkredit Danmark.
Realkredit Danmark har i mail af 22. maj 2015 oplyst, at man ikke længere har pant i ejendommen, og der dermed ikke er nogen gæld til Realkredit Danmark. Kommunens tilbagekøbsforpligtelse er dermed reelt bortfaldet, og der ses således ikke grund til at opretholde kravet om Kommunens samtykke til pantsætning af ejendommen.
Aftalen indeholder desuden en forkøbsret for Kolding Kommune, såfremt Kolding Køretekniske Anlæg A/S måtte ønske at afhænde arealet. I det omfang, forkøbsretten bliver aktuel, har Kommunen ret til at købe arealet til samme pris, som kan opnås ved tilbud fra tredjemand. Forkøbsretten berøres ikke af ovenstående.
Bilag
Sagsnr.: 12/27440
Resumé
Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013 – 2025 for Trekantområdet – Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder (SVL) har været i 8 ugers offentlig høring. Høringen udløb den 14. januar 2015.
Der er indkommet 6 bemærkninger fra landbrugsorganisationer, Kulturstyrelsen, VejleMuseerne, en lokal borgergruppe samt en enkelt borger. Bemærkningerne samt vurdering af disse fremgår af bilag 1.
Det foreslås, at det i redegørelsen præciseres, at udpegningen af SVL-områder ikke forhindrer, at landbrugsarealer kan drives intensivt uden for SVL-områderne. Endvidere foreslås det, at der tilføjes tekst om hensynet til kulturmiljøområderne.
Sagen behandles i
Miljøudvalget, Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013 – 2025 vedr. Særligt værdifulde landbrugsområder vedtages,
at retningslinje 3.1.1. i kommuneplan 2013-2025 for ”områder til landbrugsmæssig anvendelse” med tilhørende udpegning og redegørelse aflyses,
at der indarbejdes følgende supplerende tekst til kommuneplantillæggets redegørelse side 8: ”Udpegningen forhindrer ikke, at husdyrproduktioner, der ligger uden for SVL-områder kan udvide, ligesom der kan placeres staldanlæg uden for SVL-områder. Desuden vil udpegningen af SVL-områder ikke forhindre, at landbrugsarealer kan drives intensivt uden for SVL-områder”,
at der indarbejdes følgende supplerende tekst til kommuneplantillæggets metodebeskrivelse side 10: ”Kulturmiljøområderne er udpeget i Kommuneplanen, og der kan ske udvikling i form af byggeri, anlæg og råstofgravning mm. inden for områderne, hvis der tages hensyn til de kulturhistoriske værdier. Derfor kan disse områder indgå i SVL-udpegningen”, og
at de indkomne bemærkninger besvares med udgangspunkt i Trekantområdets arbejdsgruppes vurderinger, som fremgår af bilag 1. Forslag til svar til landbrugsorganisationerne er vedlagt som bilag 2.
Sagsfremstilling
Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013 – 2025 for Trekantområdet – Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder (SVL) har været i 8 ugers offentlig høring. Høringen udløb den 14. januar 2015.
Bestyrelsen for Trekantområdet har den 20. februar 2015 drøftet resultatet af høringen og de foreslåede ændringer, som derefter sendes til politisk behandling i de enkelte byråd. Forud for drøftelsen havde repræsentanter fra landbrugsorganisationerne foretræde for bestyrelsen. Landbrugsorganisationerne var repræsenteret af medlemmer af Jysk Landbrug, Vejle-Fredericia Landboforening og Kolding Herreds Landbrugsforening.
Samlet har kommunerne modtaget 6 bemærkninger fra følgende:
1) Vejle-Fredericia Landboforening, Kolding Herreds Landbrugsforening, Sønderjysk Landboforening, Jysk Landbrug (fælles skrivelse sendt til alle kommuner samt Trekantområdet Danmark)
2) Centrovice (sendt til Middelfart Kommune)
3) Kulturstyrelsen (sendt til Vejle Kommune)
4) VejleMuseerne (sendt til Vejle Kommune)
5) RAVKO lokaludvalg, Middelfart (sendt til Middelfart Kommune)
6) Helge Poulin, Vamdrup (sendt til Kolding Kommune)
De fremsendte bemærkninger fremgår af vedlagte notat - bilag 1. Af notatet, som er udarbejdet af Trekantområdets arbejdsgruppe for SVL-arbejdet fremgår også en vurdering af bemærkningerne.
Ad bemærkninger 1 og 2:
Overordnet er indholdet af den fælles henvendelse fra landbrugsorganisationerne en gentagelse af de synspunkter, som blev indsendt i forbindelse med forhøringen. Således ønsker landbrugsorganisationerne, at hovedparten af al landbrugsjord i omdrift udpeges til SVL, samt at retningslinjerne ændres, så det tydeligt fremgår, at arealer, der ikke indgår i SVL-udpegningen, ikke pålægges begrænsninger i den landbrugsmæssige anvendelse. Efter organisationernes opfattelse kan udpegningen føre til, at landbrugsjorde opdeles i A-jorde, som er særlig værdifulde, og B-jorde, som ikke er. Dette vil få store økonomiske konsekvenser for landbruget.
Centrovice fremsætter, at al landbrugsjord som udgangspunkt er værdifuldt. Centrovice hæfter sig ved formuleringen om, at udpegningsgrundlaget for potentiel natur er af varierende kvalitet i Trekantområdet, og understreger, at udpegningerne må ske på et sagligt grundlag.
Kommunens bemærkninger:
Bemærkningerne fra Vejle-Fredericia Landboforening, Kolding Herreds Landbrugsforening, Sønderjysk Landboforening og Jysk Landbrug giver anledning til, at der indarbejdes følgende tekst i kommuneplantillæggets redegørelse s. 8:
”Udpegningen forhindrer ikke, at husdyrproduktioner, der ligger uden for SVL-områder, kan udvide, ligesom der kan placeres staldanlæg uden for SVL-områder. Desuden vil udpegningen af SVL-områder ikke forhindre, at landbrugsarealer kan drives intensivt uden for SVL-områder”.
Landbrugsorganisationernes øvrige bemærkninger til selve metodikken bag udpegningen giver ikke anledning til ændringer i kommuneplantillægget.
Ad bemærkninger 3 og 4:
VejleMuseerne tilkendegiver, at udpegning af et område til SVL, hvor der i forvejen er udpeget kulturmiljøer baseret på jordfaste fortidsminder, vil kunne påvirke de arkæologiske interesser negativt.
Endvidere henstiller Kulturstyrelsen til, at bufferzonen ved Jelling Monumenterne vises på kort, og at det fremgår, at hensynet til verdensarven prioriteres i området.
Kommunens bemærkninger:
Bemærkningerne fra VejleMuseerne og Kulturstyrelsen vedrørende udpegning af et konkret område nord for Jelling-monumenterne medfører, at området tages ud af SVL-udpegningen.
Det foreslås, at der indarbejdes følgende tekst i kommuneplantillæggets metodebeskrivelse s. 10:
”Kulturmiljøområderne er udpeget i Kommuneplanen, og der kan ske udvikling i form af byggeri, anlæg og råstofgravning mm. inden for områderne, hvis der tages hensyn til de kulturhistoriske værdier. Derfor kan disse områder indgå i SVL-udpegningen”.
Ad bemærkninger 5 og 6:
En borgergruppe har fremført synspunkter om specifikke udpegninger i Middelfart.
Helge Poulin, Vamdrup sender et konkret forslag til ændret afgrænsning af SVL omkring Ballegårdsvej i Bastrup med begrundelse i en række lokale forhold.
Kommunens bemærkninger:
Bemærkningerne fra den lokale borgergruppe i Middelfart giver ikke anledning til ændringer i kommuneplantillægget.
Bemærkningen fra Helge Poulin, Vamdrup medfører ingen ændringer, da Vamdrup by jf. udpegningskriterierne er omfattet af en bufferzone på 1.000 meter. På grund af infrastruktur og byudvikling er der en naturlig afgrænsning ved Omfartsvejen sydøst for Vamdrup by.
Beslutning Miljøudvalget den 04-05-2015
Beslutning Plan- og Boligudvalget den 11-05-2015
Et flertal i Plan- og Boligudvalget (udvalget med undtagelse af Asger Christensen og Knud Erik Langhoff) indstillede forslaget til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 01-06-2015
Bilag
Sagsnr.: 12/6628
Resumé
På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning den 8. december 2014 er forvaltningen sammen med Kolding Lystbådehavn i gang med udarbejde forslag til overordnet strukturplan for ny marina med integreret boligområde.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår.
at orientering om status på arbejdet med ny marina med integreret boligområde tages til efterretning,
Sagsfremstilling
Den 8. december 2014 besluttede Økonomiudvalget, ”at der - under inddragelse af Den Selvejende Institution Kolding Lystbådehavn - arbejdes videre med planerne om at skabe et attraktivt boligområde, integreret med et aktivt sejlermiljø, i forbindelse med en udbygning af den eksisterende lystbådehavn på den sydlige side af fjorden - dog således at der i højere grad arbejdes for en adskillelse af marinadelen og boligdelen – samt at der igangsættes et arbejde med at afsøge muligheder for at finansiere en sådan løsning.”
På den baggrund er der igangsat et arbejde vedrørende etablering af et nyt marina- og boligområde ved det nuværende Marina Syd med deltagelse af Kolding Lystbådehavn og Kolding Kommune. Til udførelse af arbejdet er der indgået rådgiveraftaler med 2 konsulentfirmaer - COBE til facilitering af processen og de planmæssige dispositioner samt Rambøll til økonomisk og teknisk rådgivning.
Baggrunden for projektet er, at der skal ske flytning af den nordlige lystbådehavn med tilhørende faciliteter til syd. Målet er, at der ved sammenlægning af den nordlige og sydlige marina, skal være samme kapacitet som i dag med tilhørende faciliteter.
Projektet er tænkt som et fyrtårn i Koldings byudvikling de kommende år, og de involverede parter har formuleret en målsætning om at 1. fase skal resultere i et bud på et hovedgreb for en fremtidig udvikling af området. Dette skal omfatte følgende:
- Disponering af en ny lystbådehavn til 1.000 både samt 200-600 boliger, med henblik på at skabe en attraktiv bydel, der genforener Kolding med vandet og fjorden.
- Helhedsplanen skal indtænke en indpasning i fjordlandskabet og Kolding og muliggøre fremtidig etapeudvikling med involvering af eksterne investorer.
- Helhedsplanen skal udarbejdes i en dialogproces med Kommunen og Lystbådehavnen og kan involvere en inddragelsesproces med områdets brugere.
- Projektet skal være økonomisk realiserbart med afsæt i Lystbådehavnens økonomi og de udlagte byggeretter. Det betyder, at den økonomi der overordnet er i spil til at udvikle området, er Lystbådehavnens økonomi + salg af byggeretter.
Status på processen ultimo maj 2015
Der blev den 29 april 2015 gennemført en opstartsworkshop med indbudte interessenter, hvor formålet var at få deres holdninger og idéer til udvikling af området. De vigtigste budskaber fra workshoppen var
- Der skal sikres en adskillelse af lystbådehavn og boliger
- Der skal være offentlig adgang, og dermed er det vigtigt at have fokus på, at der ikke sker en privatisering af arealer mod vand
- Der skal indtænkes plads til servicefunktioner i relation til lystbådehavnen
- Der skal være plads til bådoplag
På baggrund af workshoppen, Kolding Lystbådehavn og Kolding Kommunes tilkendegivelser er COBE og Rambøll i gang med at udarbejde et forslag til et hovedgreb for en fremtidig udvikling, som også indeholder bud på scenarier på udbygningstakt, og bud på økonomiske scenarier.
En vigtigt afsæt er at skabe en robust plan, som betyder, at planen kan realiseres i etaper og giver rum for nye muligheder og ideer. Derudover er det visionen, at den nye bydel skal forbindes med Kolding midtby via fredsskoven og Design City.
Det igangværende arbejde omfatter derudover følgende elementer/principper:
- Der skal ske en udbygning af den eksisterende lystbådehavn (Marina Syd) med op til 1000 både med afsæt i den eksisterende lystbådehavns struktur
- Der skal være plads til bådoplag i området. Over tid kan det komme i spil at overveje andre placeringer af bådoplag, som skal ske i tæt dialog med lystbådehavnen
- Der arbejdes med en boligudbygning med ca. 200 – 250 i første omgang, som evt. kan udbygges til mere over tid
- Der skal være en adskillelse af lystbådehavn og boliger, hvilket betyder, at der arbejdes med placering af boliger op mod Skamlingvejen
- Der skal indgå en form for promenade mellem lystbådehavn og boliger
- Servicefunktioner og erhverv skal indtænkes i stueetageren i det fremtidige byggeri, så der ikke sker en ”privatisering”
- Der skal skaffes plads til parkering, som eventuelt kan ske i parkeringskælder eller -huse
- Der skal indtænkes landindvinding i planen, da det er nødvendigt for at sikre tilstrækkeligt med landfast areal over tid
I nedenstående skitse er grundidéen illustreret:
Arbejdet i 1. fase afsluttes august 2015, hvorefter planen sendes til godkendelse i Økonomiudvalget og til Lystbådehavnens bestyrelse. Der vil ligeledes ske en orientering af Havnens bestyrelse.
Sagsnr.: 12/9444
Resumé
Kystsikringsprojektet i Hejlsminde er stødt ind i en problemstilling, hvor en delmængde af det sand, som er optaget, ikke er i en kvalitet, hvor det kan bruges til sandfodring.
Det betyder, at en andel skal bortfjernes, og at der skal tilkøres sand i en kvalitet, som kan bruges til udlægning som øverste lag på den nye strand.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Der henvises til resolution af den 30. juni 2014 samt orientering af den 7. april 2015 i Teknikudvalget.
Anlægsarbejdet i kystsikringsprojektet i Hejlsminde (oversigtskort vedlagt) er godt i gang, men der er kommet en uforudset udfordring med kvaliteten af det sand, der skal indbygges i kystsikringen, leveret fra Lystbådehavnens sejlrende.
I forbindelse med at Lystbådehavnen har haft et behov for at oprense sejlrenden, er der blevet udtaget prøver af akkrediteret analysefirma, og dette materiale er blevet analyseret og vurderet til at have en kvalitet, som kan bruges til sandfodring i forbindelse med kystsikringen. Lystbådehavnens oprensningsmateriale er derfor indgået i planlægningen af kystsikringsprojektet.
Som arbejdet er skredet frem i løbet af uge 16 og 17, er det dog blevet klart, at en andel af det opgravede sand ikke er egnet til sandfodring, da der vurderes, at være mindre sand og mere organisk materiale i, end analyserne har vist. Eftersom opgravningen er sket fra den ende af havnen, der efter analyserne var af lavest kvalitet, har man forventet hurtig bedring af kvaliteten. Det har dog vist sig ikke at holde, og kvaliteten af det opgravede materiale har været svingende. Den svingende kvalitet har nødvendiggjort et sorteringsarbejde af stort set alt det opgravede sand, som er blevet opmagasineret i 3 bassiner til afdræning, inden det meste dog har kunnet flyttes ud på den endelige plads.
Det betyder samlet, at en mængde sand/slam, som ikke kan bruges i kystsikringsprojektet, skal transporteres væk, at der er en merudgift til de ekstra sandhåndteringer og samtidig skal der tilføres egnet sand, så der kommer den kystsikring og den strand, som projektet har som mål.
Hvis man anvender den dårligste del af det materiale, der er kommet op, vil dele af stranden blive sumpet i mange måneder, måske år og risikoen for lugtgener over længere perioder stiger markant.
Ovenstående betyder, at man nu står med et projekt, hvor der sker en betydelig overskridelse af økonomien i projektet, i forhold til det fremlagte på Teknikudvalget den 7. april 2015.
| Uforudsete udgifter | Estimeret pris, kr. |
| Ekstra håndtering af sand i projektområdet, etablering af midlertidige depoter, maskiner, formandstimer | 140.000 |
| Bortskaffelse af slam, op til 2500 tons | 350.000 |
| Ekstra køredage pga. uddybningsskibet er forsinket | 90.000 |
| Tilkørsel af manglende rent sand 3500 m3 | 725.000 |
| I alt | 1.305.000 |
Den uforudsete merudgift, vil blive dækket af overskydende midler fra projekt cykelby del 3 - cykelby udenfor pulje.
Bilag
Sagsnr.: 14/18841
Resumé
Byrådet vedtog på møde den 23. marts 2015 at sende følgende ændringsforslag til høring i Handicaprådet, hos berørte skolebestyrelser og i borgerforeningen Taps.dk:
”At elever med socio-emotionelle vanskeligheder flytter til nuværende Specialcenter Parkskolen med virkning fra 1. august 2016 (nuværende Specialcenter Rådhusskolen og Specialcenter Christiansfeld).
At elever med autismespektrumforstyrrelser flytter til nuværende Specialcenter Rådhusskolen med virkning fra 1. august 2016 (nuværende Specialcenter Grønnebakken og Specialcenter Taps).
At elever med generelle indlæringsvanskeligheder (Parkskolen) flytter til nuværende Bakkeskolen pr. 1. august 2016, men bibeholder status som en selvstændig skole.
At det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at foretage konsekvensrettelser af bilag til Styrelsesvedtægt for Kolding kommunale Skolevæsen.
At børne- og uddannelsesdirektøren undersøger, efter endt udbudsrunde, muligheden for at etablere et kommunalt busselskab for elever i specialområdet.
At der placeres andre kommunale arbejdspladser på Taps Skole, til erstatning for de der forsvinder ved skoleflytningen.
”At elever med socio-emotionelle vanskeligheder flytter til nuværende Specialcenter Parkskolen med virkning fra 1. august 2016 (nuværende Specialcenter Rådhusskolen og Specialcenter Christiansfeld).
At elever med autismespektrumforstyrrelser flytter til nuværende Specialcenter Rådhusskolen med virkning fra 1. august 2016 (nuværende Specialcenter Grønnebakken og Specialcenter Taps).
At elever med generelle indlæringsvanskeligheder (Parkskolen) flytter til nuværende Bakkeskolen pr. 1. august 2016, men bibeholder status som en selvstændig skole.
At det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at foretage konsekvensrettelser af bilag til Styrelsesvedtægt for Kolding kommunale Skolevæsen.
At børne- og uddannelsesdirektøren undersøger, efter endt udbudsrunde, muligheden for at etablere et kommunalt busselskab for elever i specialområdet.
At der placeres andre kommunale arbejdspladser på Taps Skole, til erstatning for de der forsvinder ved skoleflytningen.
At fritids- og foreningslivet i Taps har adgang til de faciliteter de har i dag på Taps skole.
At finansieringen af anlægsudgifterne på 8 millioner kr. finansieres med 4 millioner kr. via bygningsvedligeholdelse budget 2016, indtægter ved salg af Landerupgaard bygningerne og en evt. difference ved indarbejdelse i budget 2016-2018.”
At finansieringen af anlægsudgifterne på 8 millioner kr. finansieres med 4 millioner kr. via bygningsvedligeholdelse budget 2016, indtægter ved salg af Landerupgaard bygningerne og en evt. difference ved indarbejdelse i budget 2016-2018.”
Sagen behandles i
Forslag
Høring
I det følgende anføres alene et kort resumé af skolebestyrelsernes høringssvar. Høringssvarene i deres helhed findes som bilag til dagsordenspunktet.
Bakkeskolen
Skolebestyrelsen anerkender de gode intentioner og aspekter, der ligger i oplægget vedr. Parkskolens placering ved Bakkeskolen – ikke mindst set i lyset af inklusionsopgaven.
Skolebestyrelsen ser massive udfordringer i en kommende koordinering ud fra de af Parkskolen skitserede behov vedr.:
Bakkeskolen
Skolebestyrelsen anerkender de gode intentioner og aspekter, der ligger i oplægget vedr. Parkskolens placering ved Bakkeskolen – ikke mindst set i lyset af inklusionsopgaven.
Skolebestyrelsen ser massive udfordringer i en kommende koordinering ud fra de af Parkskolen skitserede behov vedr.:
| - | Stamlokaler ( 12 – 13 stk., sammenhængende placeret) |
| - | Faglokaler |
| - | Fritidstilbud |
| - | Mødelokaler til fagpersonale |
Endvidere behovet for lærerforberedelsesfaciliteter for yderligere en personalegruppe på 28 personer samt et administrationsområde.
Skolebestyrelsen er desuden bekymret for yderligere inklusion af elever, hvilket kan belaste lærere og elevers arbejdsmiljø.
Skolebestyrelsen er også bekymret over trafiksituationen ved yderligere en udvidelse af såvel elever som medarbejdere. Området er allerede under pres ved den kommende daginstitution ved P-pladsen.
Skolebestyrelsen ønsker netop ikke en forringelse af forholdene for Bakkeskolens børn – men ønsker en fastholdelse og udvikling af såvel Bakkeskolens som Parkskolens kvalitet. Skolebestyrelsen ser frem til at få afklaret de nærmere konditioner og konsekvenser.
Christiansfeld Skole
Skolebestyrelsen har umiddelbart forståelse for intentionerne i at samle ekspertisen i forhold til de forskellige elevgrupper i større centre. Skolebestyrelsen ser forslaget som en forbedring i forhold til det tidligere forslag med hensyn til transport og muligheder for samarbejde med almenundervisningen i folkeskolen. Netop den tætte sammenhæng med almenundervisningen er en af specialcentrets styrker, og den mener skolebestyrelsen vil være savnet – også selv om Parkskolen ligger mere centralt.
Skolebestyrelsen føler imidlertid et ansvar for at viderebringe de bekymringer, som nogle af forældrene i specialcentret har. De videregives hermed:
Bemærkninger fra forældre i specialcentret:
Med udgangspunkt i processen omkring flytning af specialcentret opleves den uacceptabel overfor elever og personale. Personalet og eleverne er blevet kastebold i et eller andet magtpolitisk spil. Først skal afdelingen flyttes til Landerupgård under Rådhusskolen. Så skal man blive, som man er. Og så – som en tyv om natten – får man at vide, at man skal på Parkskolen under Rådhusskolen. Er det en fair måde at behandle forældre, elever og personale på? Tror man det fremmer arbejdsglæden? Er denne form for beslutningsproces en god måde at behandle sårbare børn på? Børn der har brug for forudsigelighed, tryghed? Ville man have gjort det samme, hvis det havde handlet om en almindelig folkeskole, lad os sige Dalby Skole? Eller er det bare fordi, det er de svageste elever – hvor ikke alle forældre har overskud til at reagere og protestere? Som forældre har vi erfaring med, at de børn, der har haft flere skoleskift, har fået ødelagt de fremskridt, som de må have fået på tidligere skoler/institutioner.
Forældrene synes ikke Specialcenter Christiansfeld skal flyttes. Det ligger ideelt med alt det, det kan tilbyde: Samvær med elever fra almenskolen i frikvarterer, praktikmulighed på den anden side af skolegården.
En flytning til Parkskolen vil bl.a. bevirke, at børnene føler sig endnu mere ”unormale”, at børnene skal bruge rigtig mange ressourcer på skoleskiftet, at den personlige kontakt vil blive ringere, da skolen fysisk flyttes værk fra nærområdet, etc.
Endelig bekymrer det forældrene, om Parkskolen vil blive indrettet optimalt i forhold til børnenes og personalets behov.
Parkskolen
Skolebestyrelsen ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde med Bakkeskolen og er glad for, at elever og personale holdes samlet som selvstændig enhed.
Skolebestyrelsen gør opmærksom på, at det er vigtigt også efter en flytning at kunne tilbyde egnede faglokaler i samme omfang som før flytningen.
Skolebestyrelsen forventer at udvalget er opmærksom på, at skolen også efter en flytning kan tilbyde et helhedstilbud med eget fritidstilbud fra 4. – 10. klasse i egne lokaler og med centerklassestatus, hvilket bl.a. betyder, at tilbuddet er uden omkostninger for elever og forældre.
Skolebestyrelsen forventer ligeledes, at de muligheder, som Parkskolen giver eleverne ved at samarbejde med det lokale erhvervsliv kan bibeholdes og ses i tilbuddet efter en flytning.
Endvidere anføres, at personalet har brug for forberedelsesfaciliteter på samme niveau som i dag.
For at imødekomme disse forventninger skal det sikres, at de fysiske rammer på Bakkeskolen udvides til at kunne indeholde Parskolens kvaliteter gennem de anførte delelementer.
Parkskolens skolebestyrelse ser derfor de fysiske rammer som den største udfordring i en flytning til Bakkeskolens matrikel. Bestyrelsen finder det derfor vigtigt, at Parkskolens ledelse bliver repræsenteret i en byggestyregruppe i forbindelse med klargøring af skolens indflytning.
Skolebestyrelsen har en forventning om, at skolen forbliver en selvstændig specialskole for at bevare den personalefaglige ekspertise og indsigt i netop denne elevmålgruppe.
Rådhusskolen
Skolebestyrelsen føler sig kørt over og sat ud på et sidespor. Skolebestyrelsen sidder tilbage med en fornemmelse af, at der i hele forløbet om specialskolestrukturen har været tale om en meget dårlig proces, der uden sidestykke har afspejlet dårlig planlægning og dårligt samarbejde, især med skolebestyrelsen.
Skolebestyrelsen anfører endvidere, at Parkskolen sikkert kan vise sig at være en god nok løsning. Skolebestyrelsen vil dog gerne have sikkerhed for, at der gives mulighed for at indrette Parkskolens lokaler, således at de tilpasses elevernes behov. F.eks. at der fortsat er små rum, hvor eleverne kan være i mindre grupper, hvilket ofte er deres udtalte behov.
Skolebestyrelsen forventer i fremtiden at blive hørt og inddraget, når der skal ske noget med deres skole og deres børn.
Skanderup-Hjarup Forbundsskole
For Skanderup-Hjarup Forbundsskole har det altid haft stor værdi for skolen at være en sammensat matrikel med både almenklasser, specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og specialcenter for elever med autismespektrumforstyrrelser. Alligevel er skolebestyrelsen positive over for sammenlægningen af Specialcentrene Grønnebakken og Taps, da det set fra børnenes synsvinkel vil give et mere sammenhængende skoleforløb. Særligt er det positivt, at der kan skabes en rød tråd i det pædagogiske arbejde, og at eleverne ikke skal udsættes for et skoleskift.
Det er vigtigt, at bygningsmassen på Rådhusskolen indrettes, således at den passer pædagogisk til den nye elevgruppe. Skolebestyrelsen er bekymret for, om kapaciteten af f.eks. faglokaler er tilstrækkelig.
Skolebestyrelsen ser store muligheder i at kunne anvende bygningsmassen, som i dag huser Grønnebakken til almen- og specialklasser. Derfor opfordrer skolebestyrelsen til, at der afættes midler til en mere hensigtsmæssig indretning af lokalerne.
Til punktet vedr. elever med generelle indlæringsvanskeligheder udtaler skolebestyrelsen, at man kan indtænke muligheden for, at eleverne kan placeres på Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved eventuelle kapacitetsproblemer ved flytningen af Parkskolen til Bakkeskolen.
Taps Skole
Som udgangspunkt er skolebestyrelsen positivt indstillet over for en sammenlægning af Grønnebakken og Taps Skole, da det vil skabe pædagogisk sammenhæng gennem hele skoleforløbet.
Imidlertid er det vigtigt at påpege, at de fysiske rammer er af afgørende betydning for elevernes trivsel samt læring fagligt, som socialt. Skolebestyrelsen forventer, at der er økonomisk råderum til at ombygge/tilbygge lokalerne/faglokalerne, så de svarer til kravene til prøveforberedende undervisning.
Skolebestyrelsen udtrykker bekymring over, at Rådhusskolen ikke har de nødvendige faglokaler. Eleverne på Taps Skole har samme undervisningstimetal som almenområdet, og bestyrelsen kan ikke forestille sig, at det vil være muligt at opretholde timetallet, når der skal deles faglokaler med Vamdrup Skole. Ligeledes er det bekymrende, at idrætsfaciliteterne skal deles med andre brugere i Arena Syd.
Det bekymrer bestyrelsen, at Rådhusskolen er mindre/har lokalemangel og skal rumme mere end 90 elever og 50 medarbejdere. Skolebestyrelsen frygter, at for lidt plads vil presse børnene, så de reagerer negativt, mistrives og ikke kan modtage undervisning. Endvidere bekymrer det, at faciliteterne til personale etc. sammenpresses, så de ikke kan få den fornødne ro til at forberede sig.
Skolebestyrelsen foreslår,
| - | at Taps Skole og afdeling Grønnebakken sammenlægges, hvor Parkskolen har matrikel nu, |
| - | at Rådhusskolen sammenlægges med Specialcenter Christiansfeld og får til huse på Rådhusskolen i kendte rammer, |
| - | at Parkskolen flytter til nye faciliteter på Bakkeskolen. |
Skolebestyrelsens forslag imødekommer politikernes forslag, men ændringerne tænker bestyrelsen er bedre, da der er færre elever, som bliver berørt af flytning og forandringer.
Taps.dk by- og idrætsforening v. Kai Eskelund
Der blev afholdt borgermøde i Taps den 16. april 2015, hvor der blev drøftet, hvilke anvendelsesmuligheder, der kunne være, når skolen lukker i 2016. Følgende forslag blev drøftet, og rækkefølgen er vilkårlig:
| - | Udvidelse af ”klublokaler”, et lokale der er større end seniorhuset, hvor der kan være plads til mindst 50 personer. Dette lokale skal kunne bruges af diverse foreninger til afholdelse af møder m.m. |
| - | Ældresagen, AOF-/FOF-undervisning. |
| - | Idræt for Alle. |
| - | Flytning af børnehaven (renovering af den eksisterende er måske forestående inden for en kort årrække). |
| - | Dagplejebørn – lokale som var dagplejernes faste lokale. |
| - | Dagcenter for ældre. |
| - | Aflastningscenter for børn med autisme. |
| - | Hjemmeplejen. |
| - | 10. klasse. |
| - | Specialafdeling/afklaringsskole for børn med specielle behov såsom børn med ADHD, autisme, sensitive børn m.m. (de første årgange). |
Efter august 2016:
Hvad skal der ske med vedligeholdelse af udenomsarealerne.
Hvad med udgifter til vand, varme og el i foreningslokalerne.
Hvem skal holde det/gøre rent?
Kunne en landsbypedel måske være en løsning?
Vi undrer os over, at der er brugt så mange mio. kr. på at renovere/ombygge skolen for derefter at lukke den.
Sagsfremstilling
Forvaltningen har modtaget udtalelse fra Autismeforeningen, Kreds Trekanten, vedr. omstrukturering af skolegangen for elever med autisme i Kolding Kommune. Udtalelsen findes som bilag til dagsordenspunktet.
Forvaltningens kommentering af høringssvarene
Strukturændringens definering af områdernes placering sker under hensyntagen til kapacitet og pædagogik. Det betyder, at elever med socio-emotionelle vanskeligheder placeres på Fynsvej, idet der her er bedst plads til at samle førskolegruppen, Specialcenter Christiansfeld og Rådhusskolen.
På Idrætsvej i Vamdrup (Rådhusskolen) vil bygningsmassen blive justeret og tilpasset til eleverne fra Grønnebakken og Taps, og i den forbindelse vil også muligheden for at optimere faglokalerne blive vurderet. På både Fynsvej og Idrætsvej tilstræbes det at skabe så gode indretninger som muligt.
På Bakkeskolen overlades ombygningen til professionelle, som i en dialogisk proces vil stræbe efter at skabe gode forhold for alle medarbejdere og elever. Bakkeskolens matrikel er så stor, at det vil være muligt at udlægge yderligere areal til parkering om nødvendigt.
For alle flytningerne gælder, at der vil blive nedsat de nødvendige arbejdsgrupper, således at der skabes den nødvendige involvering af ledere og medarbejdere og således, at evt. betænkeligheder bl.a. fra høringssvar kan adresseres så konstruktivt som muligt.
Historikken i forhold til dagsordenspunktet kan ses af sagens behandling på Byrådets møde 23. marts 2015.
Hvem skal holde det/gøre rent?
Kunne en landsbypedel måske være en løsning?
Vi undrer os over, at der er brugt så mange mio. kr. på at renovere/ombygge skolen for derefter at lukke den.
Sagsfremstilling
Forvaltningen har modtaget udtalelse fra Autismeforeningen, Kreds Trekanten, vedr. omstrukturering af skolegangen for elever med autisme i Kolding Kommune. Udtalelsen findes som bilag til dagsordenspunktet.
Forvaltningens kommentering af høringssvarene
Strukturændringens definering af områdernes placering sker under hensyntagen til kapacitet og pædagogik. Det betyder, at elever med socio-emotionelle vanskeligheder placeres på Fynsvej, idet der her er bedst plads til at samle førskolegruppen, Specialcenter Christiansfeld og Rådhusskolen.
På Idrætsvej i Vamdrup (Rådhusskolen) vil bygningsmassen blive justeret og tilpasset til eleverne fra Grønnebakken og Taps, og i den forbindelse vil også muligheden for at optimere faglokalerne blive vurderet. På både Fynsvej og Idrætsvej tilstræbes det at skabe så gode indretninger som muligt.
På Bakkeskolen overlades ombygningen til professionelle, som i en dialogisk proces vil stræbe efter at skabe gode forhold for alle medarbejdere og elever. Bakkeskolens matrikel er så stor, at det vil være muligt at udlægge yderligere areal til parkering om nødvendigt.
For alle flytningerne gælder, at der vil blive nedsat de nødvendige arbejdsgrupper, således at der skabes den nødvendige involvering af ledere og medarbejdere og således, at evt. betænkeligheder bl.a. fra høringssvar kan adresseres så konstruktivt som muligt.
Historikken i forhold til dagsordenspunktet kan ses af sagens behandling på Byrådets møde 23. marts 2015.
Centralforvaltningens bemærkninger
Bilag
Sagsnr.: 14/10014
Resumé
Ankestyrelsen gennemførte i 2015 en praksisundersøgelse om kommunernes visitation af unge under 30 år, som søger om hjælp til forsørgelse, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Kolding Kommune deltog i undersøgelsen med 10 sager, hvorfor den endelige undersøgelse skal behandles på et møde af kommunalbestyrelsen. En praksisundersøgelse skal politisk behandles, jf. retssikkerhedslovens § 79 a
Baggrunden for praksisundersøgelsen er kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014. Efter reformen har unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, ikke længere ret til kontanthjælp, men til uddannelseshjælp.
Ankestyrelsen undersøgte, om kommunerne har foretaget den korrekte indplacering efter endt visitation af den unge som åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.
I 9 ud af 10 sager vurderer ankestyrelsen, at Kolding Kommune har indplaceret den unge i korrekt målgruppe i forbindelse med visitationen.
Det konkluderes yderligere, at Kolding Kommune i høj grad lever op til praksisundersøgelsens anbefalinger på området.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har anmodet Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af kommunernes visitation af unge under 30 år, som søger om hjælp til forsørgelse, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Baggrunden for praksisundersøgelsen er som nævnt kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014.
Ankestyrelsen har vurderet, om kommunerne har foretaget den korrekte indplacering efter endt visitation af den unge som åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller
aktivitetsparat.
Kolding Kommune deltog i praksisundersøgelsen med 10 sager.
Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne på baggrund af praksisundersøgelsen
I praksisundersøgelsen kommer Ankestyrelsen med følgende generelle anbefalinger til kommunerne:
- Kommunerne skal sikre, at den unges uddannelsesparathed er tilstrækkeligt oplyst i forhold til motivation, faglighed, sociale og helbredsmæssige forhold til, at kommunen kan foretage den endelige visitation og indplacering som uddannelsesparat eller aktivitetsparat.
- Kommunerne skal være opmærksomme på, at tidsfristerne for afholdelse af samtaler i det individuelle samtaleforløb med den unge overholdes.
- Kommunerne skal være opmærksomme på, at alle unge, der er uddannelses- og aktivitetsparate, ved 1. samtale skal gives 1. trin af uddannelsespålægget.
- Kommunerne skal være opmærksomme på, at de oplysninger, som de åbenlyst uddannelsesparate unge skal lægge i Jobnet, er fyldestgørende.
- Kommunerne skal være opmærksomme på, at unge uden ungdomsuddannelse bliver læse-, skrive- og regnetestet inden for den første måned, og at den relevante undervisning bliver iværksat, hvis testen viser et behov.
- Kommunerne skal huske at tilbyde unge, der er aktivitetsparate, en koordinerende sagsbehandler umiddelbart, når visitationen som aktivitetsparat er sket.
- Kommunerne kan med fordel notere i journalen, at der er givet tilbud om koordinerende sagsbehandler til den unge, sådan at det er dokumenteret på sagen, at det er sket.
Sagsnr.: 15/7778
Resumé
KKR Syddanmark behandlede på mødet den 24. februar 2015 et oplæg fra Socialdirektørforum, der beskriver 3 scenarier omkring den fremtidige drift af de sociale regionale tilbud i Syddanmark.
Sagen behandles i
Forslag
at Byrådet træffer politisk principbeslutning om eventuel overtagelse af det nuværende regionale tilbud Center for Senhjerneskade afdeling Kolding pr. 1. januar 2017
at Region Syddanmark på baggrund heraf anmodes om at udarbejde et aftaleudkast, som skal danne grundlag for endelig politisk stillingtagen til overtagelse af det regionale tilbud.
Sagsfremstilling
På mødet i KKR Syddanmark den 24. februar 2015 blev der behandlet en rapport udarbejdet af Socialdirektørforum omkring samspil og styring af det specialiserede socialområde, og som i væsentligt omfang handler om den fremtidige drift af de sociale regionale tilbud. Antallet af regionale tilbud er halveret i perioden 2007 - 2014, så det vurderes, at der bør tages en strategisk stilling til de tilbud, som regionen driver.
Rapporten beskriver 3 scenarier omkring den fremtidige drift:
1. Kommunerne overtager alle Region Syddanmarks sociale tilbud.
2. Kommunerne overtager nogle udvalgte af Region Syddanmarks sociale tilbud
3. Kommunerne overtager ingen af Region Syddanmarks sociale tilbud, og kommer med følgende anbefalinger:
- Tilbud på det specialiserede socialområde i Syddanmark kan med fordel drives kommunalt.
- Tværkommunalt samarbejde bør overvejes.
- Gennemførsel af sondering hos beliggenhedskommunerne om interesse for overtagelse.
- Kommuner står sammen og hjælper hinanden med den rette løsningsmodel.
- Opmærksom på nedre grænse i forhold til antal af tilbud, som Region Syddanmark kan drive bæredygtigt.
På den baggrund anmoder KKR om en politisk stillingtagen til overtagelse af sociale regionale tilbud i Syddanmark. Beliggenhedskommuner skal i høringssvaret forholde sig konkret til hvert af de sociale regionale tilbud beliggende i kommunen.
Der er to regionale tilbud beliggende i Kolding Kommune; Center for Senhjerneskadede afd. Kolding og Æblehaven.
Center for Senhjerneskadede afdeling Kolding er en et bo- og aktivitetstilbud, hvis målgruppe er senhjerneskadede personer fra 18 år. Tilbuddet henvender sig til svært skadede mennesker. Centrets boafdeling består af 27 lejligheder. Kolding Kommune er betalingskommune for 8 ud af de 27 beboere. Der er eget dagcenter på stedet, hvor Kolding Kommune anvender ca. halvdelen af de 10 normerede pladser. Der er p.t. ikke snitflader til Kommunens øvrige botilbud og kun begrænsede snitflader til Kommunens beskæftigelsestilbud. Den samlede personalenormering er ca. 100 fuldtidsstillinger.
Æblehaven er en del af Autismecenter Syd. Det er et meget specialiseret aktivitets- og botilbud for personer med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, som kræver, at der kompenseres for alle grundlæggende færdigheder. Der er 13 pladser, hvoraf Kolding Kommune er betalingskommune for 2. Pga. graden af specialisering er der ikke snitflader til kommunens øvrige bo- eller beskæftigelsestilbud. Der er ansat 29 medarbejdere, hvoraf en stor del er på deltid.
Foreløbig vurdering
Vurderingen af om overtagelse af regionale tilbud er en fordel for Kolding Kommune, skal ses i sammenhæng med de øvrige tilbud/ydelser til målgruppen, som findes i kommunalt regi. Der bør samlet set kunne påvises et bedre og mere sammenhængende tilbud til de berørte borgere og/eller et økonomisk incitament.
I forhold til Center for Senhjerneskadede vil Kolding Kommune blive driftsherre på de tilbud, som hjerneskadede borgere har brug for i såvel dag- som døgnregi. Dette kunne medvirke til en mere fleksibel tilrettelæggelse og udnyttelse af de ressourcer, der samlet set er til rådighed i indsatsen for senhjerneskadede.
Af fordele kan der peges på:
1. Større fleksibilitet mellem dag- og døgnforanstaltninger.
2. Øget brug af aktivitets- og samværstilbud for svært skadede.
3. Mulighed for at etablere døgnrehabilitering.
4. Større mulighed for at tilbyde Kolding-borgere plads i lokalområdet.
5. Mulighed for telefonisk ”livline” til selvstændig boende i aften- og nattetimerne.
6. Mulighed for etablering af aflastningspladser.
Af ulemper kan der peges på:
at Kolding Kommune ved en overtagelse påtager sig en forsyningsforpligtelse i forhold til de øvrige kommuner i Region Syddanmark og dermed den økonomiske risiko i forbindelse med tomme pladser.
Der bør derfor foretages en yderlig vurdering af det fremtidige behov for døgnpladser til svært hjerneskadede.
I forhold til Æblehaven, vurderes det ikke, at driften af dette botilbud fremadrettet vil kunne bidrage væsentligt til Kolding Kommunes samlede tilbud på området. Af oplysningerne fremgår det, at man ikke forventer en ændring af den nuværende målgruppe (døvblinde udviklingshæmmede), hvilket var en væsentlig forudsætning i forhold til en kommunal overtagelse. Æblehaven vil fortsat i alt væsentligt fungere som et landsdækkende tilbud, og institutionen er desuden karakteriseret ved et meget lavt flow i pladserne, da der typisk er tale om livslange ophold for beboerne. Set i relation til en kommunal drift vil Æblehaven på den baggrund kun i meget ringe grad kunne bidrage til Kolding Kommunes samlede tilbud på Handicapområdet.
Økonomi
Kommunen har i dag ingen mulighed for at påvirke økonomien og taksterne på de regionale tilbud. En kommunal overtagelse kan derfor muliggøre en påvirkning af driften samt en justering af serviceniveauet på tilbuddet.
Som tidligere nævnt overtager kommunen også forsyningsforpligtelsen, hvilket også medfører ansvaret for betaling af eventuelle tomme pladser. Det er dog sådan, at over-/underskud på driften af et tilbud indregnes i taksten året efter regnskabsaflæggelse, så de kommuner, der benytter tilbuddet, i fællesskab bærer udgiften ved tomme pladser.
Der skal i forbindelse med en eventuel overtagelse udarbejdes en opgørelse af aktiver og passiver ud fra ministerielle retningslinjer. Opgørelsen tager udgangspunkt i et aftaleudkast, som udarbejdes af regionen. Dette aftaleudkast skal behandles i kommunen forinden endelig beslutning om overtagelse.
Ved overtagelse vil betaling for det regionale tilbud (nettoaktiviteter) ske i form af overtagelse af langfristet gæld, der ikke påvirker kommunens låneramme/deponering.
Kommunen er forpligtet til at overtage personalet efter reglerne om virksomhedsoverdragelse, ligesom der overføres administrative stillinger (overhead-personale) fra regionen. Dette kan overføres enten som personale eller som lønsum.
Der skal endvidere påregnes engangsudgifter til etablering og opgradering af IT- og internetforbindelser, betaling af diverse licenser, konvertering af løndata mv. Ved seneste overtagelse af Trindvold i 2011 udgjorde denne udgift ca. 600.000 kr.
Regnskab og Budget
Regnskab forelægges efter centerdannelsen i 2013 på økonomisk enhedsniveau. Det betyder, at der fra og med Regnskab 2013 ikke foreligger officielle regnskaber for de enkelte enheder.
Æblehaven er en del af den økonomiske enhed Autismecentret: Holmehøj og Æblehaven.
Det akkumulerede regnskab for denne økonomiske enhed er pr. ultimo 2014 et overskud på 3.754.990 kr. Heraf udgør den beregnede andel for Æblehaven et overskud på 755.401 kr.
Budgettet for de enkelte enheder beregnes særskilt. Det omkostningsbaserede budget i 2015 for Æblehaven er på i alt 15.366.848 kr.
Center for Senhjerneskade, afd. Kolding er en den del af den økonomiske enhed Center for Senhjerneskade: Kongstrup og Kolding (hele centret).
Det akkumulerede regnskab for denne økonomiske enhed er pr. ultimo 2014 et overskud på 318.878 kr. Heraf udgør den beregnede andel for Kolding afdelingen et overskud på 212.816 kr.
Budgettet for de enkelte enheder beregnes særskilt. Det omkostningsbaserede budget i 2015 for Kolding afdelingen er på i alt 46.351.174 kr.
Grunde og bygninger
Ud fra oplysninger fra regionens anlægskartotek er der pt. ingen større byggerier i gang på de to enheder.
I anlægskartoteket vedr. Center for Senhjerneskade, afd. Kolding fremgår det, at aktiverne er overgået 13/3-2015 fra en selvejende institution (ejet af Dansk Røde Kors) til regionen. Anlægskartoteket er pt. ikke ajourført i forhold til denne ændring.
Bygninger er opgjort til 40,5 mio. kr. i bogført værdi.
Personalesammensætning ultimo januar 2015
Æblehaven:
Månedslønnet: 32,7 ansatte svarende til 24,2 årsværk.
Timelønnet: 2,0 ansatte svarende til 0,1 årsværk.
Tjenestemandsansatte: 1,0 svarende til 1,0 årsværk
Center for Senhjerneskade (CS) - Kolding afdelingen:
Månedslønnet: 116,9 ansatte svarende til 83,8 årsværk
Timelønnet: 14,0 ansatte svarende til 0,3 årsværk.
Der er ingen tjenestemandsansatte på CS-Kolding.
Centralforvaltningens bemærkninger
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 20-05-2015
Beslutning Økonomiudvalget den 01-06-2015
Sagsnr.: 14/7943
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Økonomiudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer punkt 2 fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.
Sagsnr.: 13/16343
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Beslutning Økonomiudvalget den 01-06-2015
Borgmesteren orienterede om drøftelser på seneste Hovedudvalgsmøde den 28. maj 2015, herunder at medarbejderne tilkendegav ønske om:
· At politikerne husker, at de ansatte også læser avis. Derfor er der ønske om, at politikerne ”taler kommunen op”.
· At politikerne i øvrigt lytter til medarbejderne.
Orienteringen blev taget til efterretning.